Kendelse af 17-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-04-2021

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/ [person1] blev registreret den 1. januar 2011 på adressen [adresse1], under branchen avl af heste og dyr af hestefamilien. Virksomheden har efterfølgende været drevet under navnet [person1] i perioden 12. marts 2019 til 2. maj 2020, og senest under navnet [virksomhed2], ligesom virksomhedens adresse fra 2. maj 2020 er [adresse2], [by1]. I perioden 1. juli 2017 til 13. marts 2019 har virksomheden endvidere være registreret med fotografisk virksomhed som bibranche.

Ifølge klagerens repræsentant var avlshopperne ved opstarten nøje udvalgt. De blev erhvervet fra et allerede etableret og anerkendt stutteri ”[virksomhed3]” og havde derfor ifølge repræsentanten allerede bevist deres værd i avlen. Stutteriets egen første avl bestod i 2012 af føllene [x1] og [x2]. I 2015 påbegyndtes tilridningen af første avl. [x1] blev efter 2 års ridning i 2017 solgt til Finland. På dette tidspunkt var den kåret i [...] og klar til at vise sig frem til 5 års championaterne. [x2] blev solgt i 2018, var på det tidspunkt redet i 3 år, kåret i [...] og var på LA niveau. Der skete ifølge repræsentanten løbende udskiftninger af avlshopperne, således at der ligeledes blev avlet på egne afkom. De tidligere avlshopper blev redet op i forbindelse med salg, således at der kunne opnås den bedste salgspris.

Ifølge repræsentanten har stævnedeltagelse udgjort den væsentligste del af stutteriets markedsføring. Klageren har deltaget i både ridestævner og til kåringer for på denne måde at fremvise stutteriets heste for relevante købere, og har ifølge repræsentanten opnået imponerende resultater, både med egne avlede heste og heste købt ind i stutteriet.

Klageren har selv stået for at uddanne og fremvise stutteriets heste og har gennem årene opnået en høj kompetence inden for området, som ifølge repræsentanten er kommet til udtryk ved kvalificeringer og kåringer ved championaterne.

Ifølge repræsentanten blev klageren skilt i 2016 og overtog herefter hele den fælles økonomi vedrørende ejendommen, hvilket medførte, at budgettet/ kalkuleringen vedrørende stutteriet væltede. Klageren tog herefter arbejde ved siden af virksomheden for at dække underskuddene samt terminerne. Repræsentanten har oplyst, at der skal arbejdes med en hest ca. 4 timer dagligt for at opnå en rigtig god hest. Idet klageren var nødt til at tage arbejde ved siden af, kunne hun ikke yde det samme stykke arbejde vedrørende hestene som førhen, da hun var fuldtidsbeskæftiget i stutteriet. Ifølge repræsentanten tager det 5-6 år at gøre en hest klar til salg, men klageren har været nødsaget til at sælge ud af hestene, inden de var salgsklare, og hestene blev derved solgt til en reduceret pris.

Ejendommen beliggende [adresse1], [by2], har et jordtilliggende på 4,3 hektar. På ejendommen er der foruden stuehuset en stald på 163 m² opført i 1845 i letbeton og tag af fibercement samt en ridehal på 800 m²opført i 2014 med vægge og tag i metal.

Repræsentanten har tidligere oplyst, at der forventedes et underskud i 2019, og at klageren havde fundet det nødvendigt at afvikle stutteriet. Skatteregnskabet for 2019 udviste dog et overskud på 127.754 kr. før afskrivninger. Ejendommen, hvorfra stutteriet blev drevet, blev solgt den 1. januar 2020. Der er ingen oplysninger om, hvor de resterende tre heste er opstaldet, idet [adresse2], [by1], er en beboelsesejendom.

Resultater

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren selvangivet følgende skattemæssige resultater i perioden 2012-2018. I resultaterne indgår resultat af solcellevirksomhed:

Ifølge klagerens skattemæssige regnskaber har virksomheden haft følgende resultater i perioden 2015-2019:

Virksomheden har ikke foretaget skattemæssige afskrivninger udover afskrivninger på solcelleanlægget. Idet der ikke er oplysninger om de driftsmæssige regnskaber, kendes størrelsen af de driftsmæssige afskrivninger ikke.

Ejendommen er ifølge regnskabet anskaffet i 2009 for 480.440 kr. I 2012-2013 er der opført en ridehal for 1.037.253 kr. I 2014 er der sket en renovering af stalden for 615.906 kr. og renovering igen i 2015 for 56.785 kr. Virksomhedens driftsmidler består af inventar for 82.797 kr.

Der er uoverensstemmelser mellem regnskaberne, revisionslisternes oplysninger om køb og salg af heste/ opgørelse af besætning og revisors opgørelser indsendt til Skattestyrelsen den 9. juli 2019. Repræsentanten er blevet bedt om på ny at redegøre herfor, men repræsentantens redegørelse sendt til Skatteankestyrelsen den 24. august 2020 stemmer ligeledes ikke overens med regnskabet/ revisionslisterne.

Ifølge klagerens regnskaber har der været følgende ændringer i besætningen:

Sammenholdt med den opgjorte besætning i regnskaberne stemmer dette ikke overens. I 2016 købes og sælges den samme hest i året, mens der er en tilgang på to føl. Ændringen i regnskabet er dog ført som uændret. I 2018 er der en samlet nedgang i besætningen på to heste ved køb, salg og døde, mens der fødes et føl. Nedgangen er dog stadig ført som to.

Repræsentanten har endvidere anført, at hesten [x3] og føllet [x4] ikke indgår i status pr. 31. december 2018.

[x3] fremgår dog af revisionslisten for 2018, ligesom der er købt en pony uden moms for 10.000 kr. i 2018. Af regnskabet for 2018 fremgår det ligeledes, at der er indkøbt to heste.

Ifølge revisionslisterne for 2016-2018 er der solgt følgende heste:

De bogførte salg i revisionslisterne stemmer overens med det anførte antal i regnskaberne, men ifølge både klagerens revisor og repræsentant blev hesten [x6] solgt i 2016, mens hesten [x5] ikke er omtalt.

Ifølge revisor sælges [x1] og [x7] i 2017, mens der ifølge repræsentanten sælges yderligere en unavngiven hest.

Ifølge revisor og repræsentanten sælges [x2] og [x8] plus føl i 2018. Dette stemmer overens med regnskabet og revisionslisten for 2018, idet det formodes, at [x9] er føllet til [x8].

Ifølge regnskabet for 2019 sælges der yderligere 4 heste i 2019, heraf 3 for samlet 148.000 kr. og en hest for 149.186 kr. Ifølge repræsentanten drejer det sig om hestene [x3], [x10] og to unavngivne ponyer samt salg af [x11] til et andet EU-land. Ifølge repræsentanten er der således solgt 5 heste/ponyer i 2019, hvilket ikke stemmer overens med regnskabsoplysningerne.

Ifølge revisionslisterne for 2016-2018 er der købt følgende heste/ponyer:

De bogførte køb i revisionslisterne stemmer overens med det anførte antal i regnskaberne for årene 2016-2018. Ingen af ovenstående indkøbte heste/ponyer er dog med i revisorens opgørelse af besætningen sendt til Skattestyrelsen den 9. juli 2019. Af repræsentantens opgørelse fremgår [x3] og over årene et antal unavngivne heste/ponyer.

Det fremgår af [...] hjemmeside https://[...dk], at klagerens datter [person2], der i 2016 var 13 år, har deltaget i stævner på ponyerne [x5], [x12] og [x3] i følgende perioder:

Budgetter

Klageren har ikke fremlagt budgetter for stutteriet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 178.445 kr. for indkomståret 2016, på 314.829 kr. for indkomståret 2017 og på 289.892 kr. for indkomståret 2018, idet klageren ikke anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Som en konsekvens af, at virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig, har SKAT godkendt fradrag for erhvervsmæssig andel af ejendomsskatter på 1.537 kr. for indkomståret 2016, på 4.732 kr. for indkomståret 2017 og på 5.039 kr. for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har endvidere ikke godkendt opgjort kapitalafkast for den del, der vedrører stutteridriften, men alene godkendt kapitalafkast vedrørende solcellevirksomhed på 513 kr. i indkomståret 2016 og på 385 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”[...]

[...]

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af din virksomhed med stutteri for indkomstårene 2016-2018.

Resultatet af erhvervsmæssig virksomhed skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a. Der kan i medfør af statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a fratrækkes driftsudgifter ved opgørelsen af det skattepligtige resultat for en erhvervsmæssig virksomhed.

Det betyder, at underskud ved drift af en erhvervsmæssig virksomhed, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvis en virksomhed derimod må karakteriseres som hobbyvirksomhed eller anden ikke erhvervsmæssig virksomhed, kan underskud ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det gælder generelt, at erhvervsmæssig virksomhed er indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Herved adskiller erhvervsmæssig virksomhed sig fra hobbyvirksomhed, der er udslag af en personlig interesse.

For så vidt angår deltidslandbrug kan praksis kort beskrives med, at en landbrugsejendom normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis begge følgende kriterier er opfyldt:

driften af ejendommen kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok, og der tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat. Det gælder dog ikke, hvis det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Ved vurderingen af om en landbrugsejendom har udsigt til et fremtidigt driftsresultat på eller over 0 kr., skal bedømmelsen foretages på grundlag af resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Retspraksis om erhvervsmæssig contra ikke erhvervsmæssig drift af deltidslandbrug fremgår bl.a. af TfS 1994,364 HR og SKM 2009.24 HR.

Ved et stutteri forstås en virksomhed, der avler og opdrætter heste med henblik på videresalg. Praksis om stutteridrift er nærmere beskrevet i styresignalet SKM2011.282 og i afsnit C.C.1.3.2.2. i juridisk vejledning. Ved vurderingen af, om et stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet, lægges vægt på,

Vurderingen af om et stutteri er erhvervsmæssigt eller ikke erhvervsmæssigt svarer således til den vurdering, der skal foretages, når det skal vurderes, om en deltidslandbrugsejendom kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Din virksomhed findes efter en konkret vurdering ikke, at være erhvervsmæssig, idet den ikke fin- des at opfylde kravene til et rimeligt driftsresultat efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Denne vurdering bygges på virksomhedens historiske resultater og udsigten til virksomhedens fremtidige indtjening.

Endvidere er der lagt vægt på:

at bedriften, har givet ganske betydelige underskud før renter i perioden 2012-2018.

at bedriften i perioden 2012 til 2018 (altså en periode på 7 år) har genereret et samlet underskud på 1.552.065 kr. før finansiering. Dette resultat indeholder dog også solcelle, men langt det væsentligste resultat er vedrørende stutteriet.

at der ikke er foretaget afskrivninger på hverken driftsmidler eller bygninger. Det resultat, der skal vurderes, er resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger. Revisor har opgjort afskrivningsgrundlaget på bygninger til 1.709.944 kr. Den driftsøkonomiske afskrivning herpå må forventes at ligge på 2-4 %. Ifølge regnskabet udgør inventarsaldoen 82.797 kr. Den driftsøkonomiske afskrivning må forventes at være ca. 10-15 %.

at der ikke udarbejdes budgetter for bedriften,

at der ikke er fremlagt materiale eller oplysninger i øvrigt, der kan sandsynliggøre, at der har været, eller der fremadrettet vil være udsigt til, at bedriften over en årrække ville kunne give overskud eller et resultat på omkring 0 efter driftsøkonomiske afskrivninger. Derimod forventes et negativt resultat i 2019 og ejendommen er sat til salg.

at du har været nødsaget til at sælge ud af hestene også før hestene var salgsklare, hvorfor hestesalgene har været til reduceret pris.

at det er andre hensyn end indtægtserhvervelse, der har været årsagen til, at du har opretholdt din stutteribedrift.

Af disse årsager kan vi ikke godkende din stutteribedrift som en erhvervsmæssig virksomhed. Du kan derfor hverken fratrække bedriftens underskud ved opgørelsen af den skattepligtige eller den personlige indkomst i årene 2016 - 2018. Det følger af statsskattelovens § 4 jf. § 6 stk. 1 litra a og personskattelovens § 3.

Kommentarer og bemærkninger til indsigelsen:

Vi er enige i, at styresignalet SKM2011.282.SKAT kunne være nævnt i forslaget, idet denne også giver et væsentlig fortolkningsbidrag til, om et stutteri kan bedømmes som erhvervsmæssig.

Vi har ved vores vurdering henset til, at virksomheden ikke er en væddeløbsstald, men netop et stutteri.

Det fremgår af indledningen i ovennævnte styresignal, at erhvervsmæssig virksomhed adskiller sig fra hobbyvirksomhed, der er udslag af en personlig interesse. I nærværende sag må det ligeledes antages, at være en personlig interesse i stutteridriften.

Det bemærkes, at klager bliver registreret med virksomhed første gang den 1.1.2011. Efter opslag på internettet synes hesteinteressen, at gå noget længere tilbage i tiden (herunder resultater ved ridestævner).

Dermed er der gået 5 år efter 1. registrering til 1.1.2016. Man har på trods af større opskrivninger af besætningen ikke kunne formå at opnå positive resultater. Herefter sker der det, at man må nedskrive igen som følge af, at hestene har været vurderet for højt. På den baggrund er det vores opfattelse, at du burde have set det komme allerede i 2016, således at du havde taget konsekvensen allerede på dette tidspunkt.

Der syns, at være enighed om, at virksomheden for at blive bedømt som erhvervsmæssig, skal have udsigt til at give et resultat på omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger. I den forbindelse kan der henvises til SKM2013.524.VLR, Landsretten lagde til grund, at stutteriet - når der sås bort fra den økonomiske del - havde været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse. Med den valgte driftsform var der imidlertid ikke udsigt til, at stutteridriften på sigt kunne give overskud, heller ikke selvom der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase. Driften havde således ikke været tilrettelagt forsvarligt og på en sådan måde, at det havde været tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat.

Endvidere kan der henvises til SKM2010.492.VLR; Landsretten lagde i overensstemmelse med skønsmandens svar til grund, at appellantens stutteri i 2002 ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet sædvanligt og forsvarligt.

Af de grunde, som byretten havde anført, tiltrådte landsretten imidlertid, at stutterivirksomheden i 2002 ikke blev drevet på en sådan måde, at appellanten tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat, ligesom der med en fortsat, uændret drift ikke var nogen udsigt til, at stutteriet inden for en længere årrække ville kunne blive overskudsgivende.

Med den valgte driftsform er det ikke vores opfattelse, at stutteriet har haft et omfang eller er drevet på en sådan måde, at der har været udsigt til et resultat på omkring 0 kr. allerede i 2016.

På den baggrund fastholdet det tidligere fremsendte forslag.

2. Ejendomsskat

[...]

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi kan godkende fradrag for de ejendomsskatter, der ikke vedrører stuehuset med tilhørende grund og have. Udgiften, der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 14, fratrækkes i medfør af person- skattelovens § 4 stk. 2 ved opgørelse af kapitalindkomsten. Vi har skønnet, at værdien af den private andel udgør 33 %.

3. Beskatning efter kapitalafkastordningen

[...]

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi kan ikke godkende anvendelse af kapitalafkastordningen vedrørende stutterivirksomheden, idet denne virksomhed jf. punkt 1 ovenfor ikke anses for at være erhvervsmæssig. Der henvises i den forbindelse til virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 1. For solcellevirksomhedsdelen kan du fortsat anvende virksomhedsordningen.

[...]”

Skattestyrelsen er i høringssvaret den 27. januar 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

”[...]

Til de indledende bemærkninger kan det tilføjes, at det også er vores erfaringer, at det er svært at få et stutteri til at være rentabel i dag.

Til de faktiske forhold har vi ingen bemærkninger.

Vi noterer, at afgørelse 12-0272373 fra Landsskatteretten findes, og at den ikke er offentliggjort,

samt at skønsmanden vurderede at der var udsigt til, at driften på sigt kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger. Det er ikke vores opfattelsen i nærværende sag.

Det er fortsat vores opfattelse, at klager har en større personlig interesse i heste, end man må formode svineavleren har i avl af svin. Typisk vil svineavleren ligge mest vægt på om virksomheden kan give svineavleren et overskud, idet svineavleren må formodes at være drevet af, at have en rentabel virksomhed, som kan give et afkast, efter de anstrengelser, han må udfolde for drive virksomheden. Vi er selvfølgelig enige i, at kan virksomheden som man har en personlig interesse i, også bidrage med et positivt resultat så er ejeren selvfølgelig interesseret i dette. Det er i øvrigt vores opfattelse, at heste mere udpræget interesseområde end for eksempel svineavl.

Det er pudsigt, at klager nævner, at virksomheden skal være indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse, hvilket vi netop ikke finder har været afgørende i denne virksomhed.

Når det nævnes, at [person3] har en million forretning selvom han har interesse i heste, viser det alene det kan man godt have, hver virksomhed en rentabel virksomhed inden for ens interesseområde.

Vi er enige i, at man skal tage hensyn til øvrig værditilvækst på besætningen, når man vurdere om virksomheden er rentabel. Vi er ikke blevet præsenteret for materiale der gør, at vi kan anse virksomheden for at være rentabel på grund af værditilvækst i besætningen. Vi er også opmærksomme på at vurdering af en sådan værditilvækst vil være forbundet med usikkerhed.

Derfor må vores udgangspunkt være, at vi ser på resultaterne og forholder os til, om de indtil nu opnåede salgspriser med nogen sandsynlighed vil kunne dække det omkostningsniveau virksomheden har. Herefter sammenholdes alle oplysninger og der foretages en helhedsvurdering.

At det skulle være en fejlfortolkning må vi derfor klart afvise. Når man år efter år har negativt resultat på trods af, at der er investeret både penge og tid og besvær, vil det normalt give anledning til overvejelse omkring hvorfor man fortsætter.

Vedrørende opstartsfasen for stutterier:

Efter vores opfattelse har et stutteri ikke automatisk krav på at fa fradrag for underskud i 5 eller 7 år. Vi er dog opmærksomme på, at en opstartsperioden for et stutteri kan være længere end for andre virksomheder.

Det støttes blandt andet af SKM2013.524.VLR, hvor et stutteri fra 1990/1991 ikke fik godkendt fradrag for underskud fra 1996 ifølge Vestre Landsret.

Der kan henvises til SKM2005.308.VLR, hvor et stutteri ikke blev godkendt, idet man ikke mente der var udsigt til at virksomheden ville blive overskudsgivende. Der blev lagt vægt på virksomhedens stigende og betydelige underskud. Selskabet overtog stutteriet i 1997 og fradrag blev nægtet i 1998-2000.

Der kan henvises til SKM2007.864.VLR, hvor en hesteejer ønskede at udvide til et stutteri, og købte heste i midten af 90'erne, Vestre Landsret kunne ikke godkende fradrag for underskud i 1998-2000. Betingelserne for at godkende fradrag for underskud var ikke tilstede.

Om der kan gives fradrag for underskud, hviler derfor på en konkret bedømmelse af virksomheden og udsigten til om virksomheden kan blive rentabel, hvilket står i kontrast til klagers opfattelse, at stutterier automatisk har fradrag for underskud, hvis man kan påberåbe sig opstartsfase. Det kan ikke ændre vores opfattelse, at man henviser til neden fornævnte afgørelser, som i øvrigt ikke ses, at være offentliggjorte.

Hvad angår LSR2010.07-03653 er der efter vores opfattelse ikke tale om et sammenligneligt stutteri, idet stutteriet har et væsentligt omfang med 51 heste. Desuden har virksomheden efterfølgende netop givet overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger.

LSR journal nr. 12-0272373 synes ikke umiddelbart, at været et argument for at give fradrag i en opstartsfase. Det afgørende i denne sag synes, at være at skønsmanden vurderer, at der var udsigt til at driften på sigt kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger.

Det har ikke været muligt for os, at fremfinde Landsskatterettens kendelse af 4. januar 2019, jorurnalnr. 15-2474757, hvorfor vi ikke kan udtale os om denne sag.

Krav på fredning i en opstartsfase synes, derfor ikke at være afgørende, men derimod synes hovedvægten at være lagt på, om driften på sigt kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger.

Omkring virksomhedens udsigt til at opnå overskud eller et resultat omkring 0 efter driftsøkonomiske afskrivninger:

Virksomheden resultater synes, at være betydelig underskud, når henses til virksomhedens omfang, hvilket netop er uanset stigende omsætning. Her skal det også bemærkes, at klager jo har reguleret på besætningens værdi i regnskaberne. Vi mener ikke vi er i stand til at lave en bedre vurdering, ud fra de oplysninger m.v. vi er præsenteret for.

Vi er enige i, at Landsskatteretten i LSR2012.11-02916, har fundet, at ejendommen er drevet landbrugsfagligt forsvarligt med udsigt til at opnå overskud, hvorfor retten var af den opfattelse, at virksomheden har været drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2006 og 2007.

Det er bare ikke den vurdering, vi har lagt til grund i vores afgørelse. Derefter har klager selvfølgelig mulighed for at få prøvet vores vurdering i klagesystemet.

Vi er enige i, at de historiske resultater ikke alene kan være afgørende for om, en virksomhed er erhvervsmæssig. Det resultat man kommer frem til i, Landsskatterettens kendelse af 7. maj 2012 med j.nr. 09-03632, er derfor ikke overraskende. Det synes igen at være begrundet i, skønsmandens udtalelse om, at det ikke er usandsynligt, at virksomheden efter en årrække på 5-10 år vil kunne opnås et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

Med hensyn til Landsskatterettens kendelse af 7. november 2013 med j.nr. 11-0300064, er det efter vores opfattelse endnu en sag, hvor det afgørende blev om der var udsigt til, at resultat af klagerens landbrugsvirksomhed vil kunne blive omkring 0 kr. eller overskudsgivende. Hvilket Landsskatteretten fandt i denne sag på baggrund af skønsmandens vurdering.

Vi bemærker, at man i forbindelse med indsendelse af materiale har udtalt, at man vil lukke virksomheden, ligesom ejendommen har været sat til salg i perioden 26.06.2018 - 13.01.2020. Det fremgår således af de indsendte materialer: Ligeledes har [person1] været nødsaget til at sælge ud af hestene, også før hestene var salgsklare - derved har hestesalgene været til en reduceret pris.

[person1] har besluttet at ejendommen sælges - og hun får de resterende heste solgt bedst muligt.

Vi konstatere, at der er uenighed om, hvordan virksomheden udsigt til at blive rentabel er.

Det indstilles på baggrund, af ovenstående at vores afgørelse fastholdes.

[...]”

Skattestyrelsen har den 4. maj 2020 supplerende udtalt følgende:

”[...]

Vi er enige i, at ikke offentliggjorte afgørelse i lige så høj grad er med til at danne praksis på området.

Rådgiver betvivler hvordan vi kan have den opfattelse, at virksomheden ikke har udsigt til at blive rentabel. Når vi skal bedømme virksomhedens lønsomhed må vi især se på:

Det har vi ikke vurderet, at der er udsigt til.

Det bemærkes, endvidere at momstal for 2019 umiddelbart tyder på et underskud i 2019. Det flotte salg der har været i 2017, har dog også været det år med det største underskud.

Såfremt der herefter havde været indgået aftaler om salg kunne dette have været fremført i sagen.

På dette grundlag indstilles det at sagen fastholdes, idet der også henvises til tidligere udtalelse og afgørelsen fra Skattestyrelsen.

[...]”

Skattestyrelsen har den 27. august 2020 supplerende udtalt følgende:

”[...]

Det er nu oplyst, at der er overført en pony til virksomheden til 10.000 kr. Når dette sammenholdes med besætningens værdi 3 stk. 399.000 kr. Vil det umiddelbart sige, at de 2 heste er vurderet til gennemsnitlig 194.500 kr.

Af det indsendte regnskab for 2019, kan man ikke se hvor meget besætningen er opskrevet med, idet ændringen af besætningen med 4.000 kr. også indeholder realiserede tab og fortjenester på solgte heste. Ligesom de enkelte hestes vurdering ikke fremgår af regnskabet.

Når værdiforøgelsen sammenholdes med de salg, der har været i 2019, hvor gennemsnitsprisen har været 74.297 kr. virker besætningsopskrivningen voldsom.

Virksomhedens resultat før renter udgør 127.754 kr. i 2019, heri er der ikke afsat noget til drifts­ økonomisk afskrivning.

Det bemærkes i den forbindelse, at driftsmiddelsaldoen udgør 82.797 kr., afskrivningsgrundlaget på bygninger udgør 1.770.384 kr.

Det bemærkes videre, at driften i 2019 bærer driftsomkostningerne på bilen med 23.293 kr. I tidligere år har driftens andel været større. Således er der i 2016 fratrukket 71.729 kr., i 2017 er der fratrukket 57.373 kr. og i 2018 er der fratrukket 24.780 kr.

Det bemærkes videre, at der i 2019 ikke har været vedligeholdelsesudgifter, disse udgifter var i 2018 24.994 kr.

Endelig bemærkes det, at udgifter til omkostninger husdyr, er faldet markant (fra 166.184 kr. til 66.354 kr.), hvilket ikke udelukkende kan skyldes nedgang i besætningen. Hvis man ser længere tilbage, har disse omkostninger været endog væsentlig højere.

Uanset, at det virker som om, virksomheden er blevet mere bevidst om at fratrække færre omkostninger skal virksomheden kunne udvise eller have udsigt til at kunne udvise et rimeligt driftsresultat.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til på længere sigt at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende.

Efter dommen SKM2009.24.HR medfører enkeltstående indkomstår med overskud efter driftsmæssige afskrivninger ikke nødvendigvis, at landbruget må anses for at være erhvervsmæssigt drevet.

Det må afhænge af en konkret vurdering af, om der også fremadrettet er udsigt til, at ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende.

Skattestyrelsen indstiller på den baggrund at ændringerne fastholdes.

[...]”

Skattestyrelsen er den 8. december 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”[...]

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. Klagers stutterivirksomhed anses ikke som erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig henseende, hvorfor der ikke godkendes fradrag for underskud efter statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Virksomheden blev indregistreret den 1. januar 2011 under branchen avl af heste og dyr af hestefamilien. Virksomheden drives fra klagers ejendom og har et jordtilliggende på 4,3 hektar. På ejendommen er der foruden stuehuset, en stald på 163 kvadratmeter opført i 1845, samt en ridehal på 800 kvadratmeter opført i 2014.

I perioden fra 2012 til 2018 har klageren selvangivet et samlet underskud på 1.552.065 kr. I resultaterne indgår ligeledes resultat af solcellevirksomhed.

Repræsentanten har tidligere oplyst, at der forventes underskud i 2019, og at klageren havde fundet det nødvendigt at afvikle stutteriet. Skatteregnskabet for 2019 udviste dog et overskud på 127.754 kr. før afskrivninger. Ejendommen hvorfra stutteriet er drevet, blev solgt den 1. januar 2020.

Bedømmelse af om en virksomhed kan anses som erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold inddrages. Det gælder generelt, at erhvervsmæssig virksomhed skal være indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse.

Klagers stutterivirksomhed anses for omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, hvorefter driftsresultatet, efter driftsmæssige afskrivninger og før renter, skal have udsigt til på længere sigt at give et resultat omkring 0 kr. Der stilles således ikke krav om plads til driftsherreløn eller forrentning af den investerede kapital. Der henvises her til Højesterets dom af 15. april 1994, TfS 1994.364.

Ved vurdering af om et stutteri kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig henseende, lægges der bl.a. vægt på, om stutteriet drives teknisk-fagligt forsvarligt, og om antallet af heste muliggør en rationel drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT

Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud, bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Der henvises her til SKM2009.747.BR.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ved den valgte driftsform ikke var udsigt til, at virksomheden på sigt kunne give et resultat på 0 kr. eller derover.

Der er lagt vægt på, at stutteridriften har været underskudsgivende i årene 2012-2018, allerede før driftsmæssige afskrivninger. Det er yderligere tillagt værdi, at klageren efter det oplyste har været nødsaget til at sælge ud af hestene før det var salgsklare, hvorfor hestene er solgt til en reduceret pris.

Det bemærker hertil, at der synes at være andre hensyn end indtægtserhvervelse, der har medført at stutteridriften er opretholdt trods betydelige underskud. Her er der bl.a. lagt vægt på datterens deltagelse i stævner ikke anses for at være en del af virksomhedens avlsarbejde, samt det kontinuerlige indkøb og anvendelse af ponyer i de påklagede år. Der er her særligt henset til datterens alder i de påklagede år.

Endeligt skal det bemærkes, at det fortsat ikke er muligt at afstemme stutteriets besætning gennem årene.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt måtte have stået klart for klageren, at virksomheden ikke kunne drives rentabelt, allerede fra indkomståret 2016.

Til virksomhedens positive resultat for indkomståret 2019 vil Skattestyrelsen bemærke, at der fortsat ikke er foretaget driftsøkonomiske afskrivninger. I den forbindelse bemærkes det, at driftsmiddelsaldoen udgør 82.797 kr., og at afskrivningsgrundlaget på bygninger udgør 1.770.384 kr. jf. skatteregnskabet 2019.

Det bemærkes yderligere, at driftsomkostningerne på bilen, vedligeholdelsesudgifter samt omkostninger til husdyr er faldet fra tidligere år.

Endelig bemærkes, at enkeltstående indkomstår med overskud ikke nødvendigvis medføre, at landbruget anses for erhvervsmæssigt drevet. Der henvises her til SKM2009.25.HR.

På baggrund af ovenstående er skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at den manglende rentabilitet medfører, at stutterivirksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, hvorfor der ikke godkendes fradrag for underskud efter statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Som følge af, at stutteriet ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, kan kapitalafkastordningen ikke anvendes på denne del af virksomheden, jf. virksomhedsskattelovens § 22a.

Der skal dog indrømmes fradragsret for ejendomsskatter i kapitalindkomsten jf. personskattelovens § 4, stk. 2 jf. ligningslovens § 14, idet driften af landbrugsejendommen ikke anses som erhvervsmæssig i skatteretlig henseende. Der henvises her til SKM2016.460.LSR.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen indstilling til afgørelse af sagen, der stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 12. november 2019.

[...]”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 178.445 kr. for indkomståret 2016, på 314.829 kr. for indkomståret 2017 og på 289.892 kr. for indkomståret 2018.

Der er endvidere nedlagt påstand om, at klageren også kan anvende kapitalafkastordningen for stutteridelen.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”[...]

Vores påstand

Vi er af den opfattelse, at klagers stutterivirksomhed skal anerkendes som erhvervsmæssig med den konsekvens, at der skal godkendes fradrag for underskud i indkomstårene 2016, 2017 og 2018

Principalt

Subsidiært

Da virksomheden er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, kan kapitalafkastordningen anvendes for alle tre indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 22 a.

[...]

Indledningsvist:

Først og fremmest skal vi på det kraftigste pointere, at intentionen bag stutteriet aldrig har været at drive et hobby stutteri, som alene er baseret på interesse uden indtægtserhvervelse for øje.

Klagers ambition har alle dage været at avle gode salgbare rideheste, som har kapacitet til at begå sig i dressuren på højt niveau.

En sådan virksomhed med heste etableres ikke natten over. Det er en langsigtet proces, som ikke alene kræver en ekstrem professionalisme og viden, men ligeledes tålmodighed og troen på, at de beslutninger man tager, er de rigtige.

Det er ikke let at være stutteriejer i dag. Købernes forventninger til hestens kvaliteter er stigende, og det er blevet nærmest umuligt, at sælge heste af almindelig kvalitet. De såkaldte ”all around” heste er nærmest blevet et fy-ord i hesteindustrien.

De skal excellere på højt niveau, og selv amatørrytterne har store forventninger og endnu større ambitioner end tidligere.

Tidligere retspraksis tager ikke i tilstrækkelig grad højde for denne udvikling i hesteindustrien. Af tidligere retspraksis fremgår, at 5 år er en normal forventet opstartsperiode for et stutteri forinden virksomheden skal begynde at udvise overskud.

Dette er ikke længere realiteten i dag. Ligesom med elektronik skal hestene være hurtigere, bedre, smartere osv. osv. Dette har den naturlige konsekvens, at det bliver både dyrere og tidsmæssigt tager længere tid, at avle den for markedet attraktive hest.

Vi anmoder Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten om at have fokus på ovenstående i forbindelse med gennemgangen af stutteriets drift og de faktiske omstændigheder.

[...]

Retsregler og praksis for stutterier og deltidslandbrug

Generelt om bedømmelsen af stutterier

Ved et stutteri forstås en virksomhed, der avler og opdrætter heste med henblik på videresalg.

Kriterierne for et erhvervsmæssigt drevet stutteri er ligeledes beskrevet i SKM2011.282.SKAT, hvor skatteministeriet opridser retningslinjerne for, hvornår netop drift af stutterier kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Styresignalet er udfærdiget, på baggrund af, at skatteministeriet blev opmærksomme på, at der inden for disse områder har været udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for erhvervsmæssige, og Skatteministeriet besluttede derfor at udsende et styresignal, som beskriver, hvorledes vurderingen skal foretages.

Styresignalet påpeger, at der ved den skattemæssige vurdering af, om et stutteri kan anses for erhvervsmæssigt drevet, lægges vægt på, om

Ovenstående fremgår ligeledes af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.C.1.3.2.2. Her fremgår det ligeledes, at et stutteri ikke kan frakendes sin erhvervsmæssige karakter, alene fordi virksomheden har givet underskud i en årrække, og der kun har været tale om et beskedent antal avlsheste.

Vurderingen er den samme som for deltidslandbrug, jf. DJV afsnit C.C.1.3.2.1.

For deltidslandbrug gælder den særlige ligningspraksis. Det fremgår således af højesteretsdom af 15. april 1994 (TfS 1994, 364), at underskud kan fratrækkes efter den mangeårige særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug på betingelse og i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, såfremt at ejendommen bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok anses for sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der således vægt på, om virksomheden efter driftsmæssige afskrivninger har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

Såfremt deltidslandbruget befinder sig i en opstartsfase, er det et forhold, der skal tages højde for ved vurderingen, idet resultatet i en sådan periode oftest ikke giver et retvisende billede af virksomhedens mulighed for på sigt at opnå et driftsøkonomisk resultat på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter og driftsherreløn.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 3. november 2015, j. nr. 12-0272373, hvor der var tale om et stutteri, der var startet i 1992.

I 2004 blev der foretaget en omlægning af stutteriets strategi fra salg af to-treårige heste, der ikke var tilredet, til salg af fire-femårige heste, der var tilredet og præmieret. Spørgsmålet var, om det var en omlægning, der skulle tages højde for ved rentabilitetsvurderingen.

Det fandt Landsskatteretten, jf. følgende uddrag fra afgørelsen:

”Landsskatteretten har ved afgørelsen lagt vægt på, at driften af stutteriet blev omlagt i 2004. Det tager tid at få indkørt den nye driftsform. Stutteriet avler gode heste. Henset til skønserklæringen, hvor skønsmanden vurderer, at der i 2008, 2009 og 2010 med den af klageren valgte driftsform og under de daværende forhold, var udsigt til at driften på sigt kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger, finder Landsskatteretten, at stutterivirksomheden er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i de klagebehandlede indkomstår.”

Bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse

Først og fremmest undrer vi os over, at Skattestyrelsen først ved afgørelsen finder det relevant at nævne styresignalet SKM2011.282.SKAT, som tager stilling til bedømmelsen af hvorvidt et stutteri er erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende.

Styresignalet nævnes alene, som følge af, at vi i vores indsigelser, har gjort Skattestyrelsen opmærksom herpå.

Skattestyrelsen skriver, at der i indledningen af styresignalet fremgår, at erhvervsmæssig virksomhed adskiller sig fra hobbyvirksomhed, der er udslag i personlig interesse.

Skattestyrelsen hæfter sig meget bogstaveligt heri, og konkluderer på baggrund heraf, at pågældende stutteri må være hobby, blandt andet pga. klagers personlige interesse i heste.

Skattestyrelsen glemmer efter vores opfattelse at lave netop den vurdering, som styresignalet tilsigter. Nemlig vurderingen af om virksomheden er indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. For selvfølgelig har klager en interesse i heste. Man må formode, at svineavleren ligeledes har en personlig interesse for svin.

[person3]s millionforretning, hvor hele familien rider, er jo nok heller ikke etableret, fordi han hader heste og ingen personlig interesse har herfor.

Det er derfor en direkte fejlfortolkning, når Skattestyrelsen tillægger den personlige interesse afgørende vægt.

Klager har ikke etableret stutteriet for sjov. Alle der ved det mindste om heste ved, at det er hårdt arbejde at have hest. Virksomheden er alene etableret med overskud for øje, fordi der er et kæmppe marked for de gode rideheste.

Virksomheden er dybt seriøst drevet, og der er på ingen måde tale om hobby.

Herefter konkluderer Skattestyrelsen, at der ud fra resultaterne ikke er mulighed for et fremtidigt positivt resultat.

Dette er ikke korrekt, og vi mener ikke at Skattetyrelsen har belæg for denne påstand. Første hest af egen avl blev tilredet i efteråret 2015. Virksomheden vil producere rideheste. Klager har ikke en strategi om at sælge plage eller nytilredne ungheste. Hun vil sælge uddannede rideheste.

Derfor kan man efter vores opfattelse ikke allerede i 2016 vurdere virksomhedens potentiale. Skal man det, skal kvaliteten af den resterende besætning samt avlshoppernes potentiale tages i betragtning. Dette synes Skattestyrelsen ikke at have gjort. Og man må formode, at en sådan specifik vurdering kræver et vist kendskab til heste – vi henviser i denne forbindelse til vores anmodning om syn og skøn nedenfor.

Skattestyrelsen skriver endvidere, at klager i regnskabet har værdiansat hestene for højt. Denne påstand er interessant, da vi rent faktisk er af modsatte overbevisning.

Værditilvæksten på et stutteri afhænger af hestebesætningen dels af avlede føl, en aldersbetinget værditilvækst samt værditilvæksten i form af tilridning, træning og uddannelse af hestene, hvor det især er i den sidste fase at den største værditilvækst kan forekomme.

Den endelige værditilvækst fra føl til salgsklar tilredet hest afhænger af det enkelte dyrs potentiale, ligesom den opnåede salgspris i høj grad afhænger af om den rigtige køber findes.

I LSR2010.07-03653 beskriver syn og skønsmanden, hvorledes værdisætning af større hestebesætninger således altid være forbundet med en vis usikkerhed, idet der er tale om levende dyr. Samtidig vil der ved handel med rideheste ofte være tale om et element af liebhaveri, hvilket især for sælger betyder at det er vigtigt at kunne vente på den rette køber.

Det er i denne sammenhæng også af stor betydning at stutteriet er kendt og har opbygget et godt renomme, hvilket klager netop har gjort gennem synlighed på konkurrencebanen samt et utal af kåringer.

I 2016, 2017 og 2018 har prisen på solgte heste gennemsnitligt været 100.000 kr. Besætningsværdien på den samlede besætning er derimod værdiansat en del under 100.000 kr.

Det er selvfølgelig svært at opgøre så firkantet i og med den blivende besætning konstant bliver mere værd, mens hestene solgt, skal trækkes ud af værdiansættelsen. En ting er dog sikkert. Skal vi tilbage fra start og værdiansætte besætningen med de endelige værdier, vil bestæningsværdien blive forøget.

Vi er således ikke enige i Skattestyrelsens vurdering, og vi savner de fakta, som Skattestyrelsen har lagt til grund herfor.

Skattestyrelsen konkluderer på baggrund af ovenstående, at der efter 5 år fra første registrering

burde være overskud, da opstartsperioden her afsluttes – igen er vi uenige.

Generelt om opstartsfasen for stutterier

Vurderingen af om en landbrugsvirksomhed har været erhvervsmæssigt drevet skal foretages på baggrund af driften og driftsformen i det omhandlede indkomstår, med mindre dette var præget af ekstraordinære begivenheder, eller at virksomheden var i en start-/ indkøringsfase

Ved stutterivirksomhed er det sædvanligt, at der ikke er overskud i de første år efter etableringen, da opstartsfasen altid er forbundet med at få antallet af producerede salgbare afkom op på et passende niveau.

For almindelige stutterier vil den samlede tidsramme fra føl til salgsklar hest typisk være en 6 år. Som nævnt tidligere, så er det vores opfattelse, at udviklingen af hesteindustrien har ændret sig, fordi der er store krav til kvalitet og ridefærdighed.

Der skal således beregnes en længere opstartsperiode, fordi det påkræves, at hestene er på et meget højere niveau og har bevist sit værd i sporten, forinden de kan sælges.

Fælles for alle stutterier er dog, at de heste med begrænset kapacitet vil blive solgt tidligere, hvorfor der løbende vil være en mindre indtægt. Dette ses ligeledes at være tilfældet i klagers virksomhed.

Opstartsfase

I den konkrete situation er Skattestyrelsen af den opfattelse, at virksomheden ikke i de efterprøvede indkomstår ligger inden for virksomhedens berettigede start-/indkøringsfase.

Vi er af modsat opfattelse. Klager ønsker at drive en virksomhed, som avler heste til eliten af ridesport, hvorfor der må beregnes en opstartsperiode af en vis varighed.

I LSR2010.07-03653 udtaler syn og skønsmanden, at den samlede tidsramme fra føl til fuldt uddannet salgsklar hest typisk vil være 6-7 år (vores kursivering).

Samme indkøringsperiode nævnes i LSR journalnr. 12-0272373 hvor klager omlagde sit stutteri i 2004, men hvor SKAT nægtede fradrag for underskud i 2008, 2009 og 2010. Her bemærker Landsskatteretten, at det tager tid for et stutteri at få indkørt en ny driftsform, hvilket understøttes af syn og skønsmanden.

Det fremgår endvidere af syn- og skønserklæringen, at der i pågældende sag blev gjort et seriøst avlsarbejde, og at der foregik mange udadvendte aktiviteter for at øge synligheden af stutteriet.

Stutteriejeren og dennes ægtefælle havde begge fuldtidsarbejde uden for stutteriet.

Derudover lagde Landsskatteretten vægt på at stutteriet avlede gode heste, hvorfor stutteriet blev anerkendt som erhvervsmæssig, hvorefter fradrag blev godkendt i 2008, 2009 og 2010. Altså i 6 år efter omlægningen. Stutteriet havde omlagt driften, således at de nu ønskede at avle rideheste og ikke længere ungheste.

I Landsskatterettens kendelse af 4. januar 2019, jorurnalnr. 15-2474757 finder Landsskatteretten, at et stutteri, der var påbegyndt i 2009, var i en opstartsfase i indkomstårene 2011-2013. I 2014 er der ligeledes underskud mens der var overskud i 2015 og 2016.

Af ovenstående praksis kan man udlede, at der skal differentieres alt efter om stutteriet sælger hestene før eller efter ridning.

Klager avler gode heste. Virksomheden blev etableret i 2011. Skattestyrelsen underkender allerede virksomheden som erhvervsmæssig fra indkomståret 2016-2018.

Altså inden indkomståret, hvori stutteriet har uddannet og solgt første hest af egen avl.

Vi er af den opfattelse, at virksomheden er i en opstartsfase frem til og med 2018, henset til den tid det tager at avle og uddanne kvalitetsheste.

Alternativt må en opstartsperiode til og med 2017 anerkendes, hvor stutteriet sælger første hest af egen avl.

I LSR2012.11-02916 blev stutteriet etableret i 2000. Stutteriet blev opbygget på baggrund af 2 indkøbte hopper. Skønsmanden tillader en opstartsperiode på 5 år. Målet med stutteriet var at sælge rideheste som 4-årige, hvorfor virksomheden først kunne bedømmes efter første hest af eget afkom, var salgsklar. Stutteriet blev drevet professionelt og fuldt landbrugsmæssigt forsvarligt.

Opstartsfasens længde ændrer dog ikke på det faktum, at virksomheden med den i 2016-2018 driftsform havde udsigt til et resultat på 0 eller derover.

”Virksomheden har ikke udsigt til at opnå overskud eller et resultat omkring 0 efter driftsøkonomiske afskrivninger”

Der skal ske en konkret vurdering af virksomhedens fremtidige muligheder for at opnå et resultat.

Skattestyrelsen har ikke lagt vægt på den stigende omsætning, eller på antallet af salgsklare heste. Vi finder ikke, at de har taget konkret stilling til, om virksomheden med driftsformen med tiden vil kunne give et overskud på 0 eller derover.

En sådan vurdering kræver indgående kendskab til hesteavl. I LSR2012.11-02916 fremgik det af syns- og skønserklæringen, at det ville være muligt som gennemsnit over årene at opnå et resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn, såfremt der i 3 ud f 4 år sælges 2 heste til de af skønsmandens angivne priser.

Det var på denne baggrund at Landsskatteretten godkendte virksomheden som erhvervsmæssig.

En sådan konkret vurdering af driften og af virksomhedens potentiale ud fra den tilbageværende besætning er ikke foretaget i pågældende sag.

”De fratrukne underskud andrager i alt kr. 1.552.065 kr.”

Skattestyrelsen skriver, at stutteriet har været underskudsgivende siden opstarten i 2011, og opgør herefter det akkumulerende underskud til -1.552.065 kr.

Vi skal gøre opmærksom på, at stutteriets historiske resultater ikke er afgørende ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Afgørende er derimod, om der på sigt er udsigt til et 0-resultat efter driftsmæssige afskrivninger, jf. den principielle Højesteretsdom fra 1994, hvilken doms grænse endda er udvidet i Landsskatterettens kendelse af 7. maj 2012 med j.nr. 09-03632.

I denne kendelse fra Landsskatteretten blev drift af en ejendom med hestehold, udlejning af

hesteboks og ridehal samt bortforpagtning af jord anset for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende bl.a. med henvisning til, at det ikke findes usandsynligt, at der efter en årrække på 5-10 år vil kunne opnås et driftsresultat på 0 eller overskud.

Ligeledes kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af 7. november 2013 med j.nr. 11- 0300064, hvor en landbrugsvirksomhed, der var baseret på planteavl, opdræt af kødkvæg samt i mindre omfang maskinstationsarbejde blev anerkendt som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende på trods af, at virksomheden siden opstarten i 1998 og frem til 2009 havde været underskudsgivende. I den nævnte periode fra 1998 til og med 2009 havde der været et samlet underskud på 2.263.018 kr., men på trods af denne 22-årige periode med underskud valgte Landsskatteretten at anerkende virksomheden som værende erhvervsmæssigt drevet, hvilket skete med henvisning til givet skønserklæring, der konkluderede, at der var udsigt til et positivt driftsresultat på 0.

Efterfølgende år har vist, at stutteriet kan sælge heste til større beløb, og omsætningen er hvert år stigende.

2016: 137.480 kr.

2017: 271.182 kr.

2018: 343.000 kr.

Vi finder ikke, at Skattestyrelsen har forholdt sig til virksomhedens stigende omsætning.

[...]

Afsluttende bemærkninger

Det kan efter vores opfattelse konkluderes:

På baggrund af ovenstående er vores påstand, at der ud fra en konkret vurdering af virksomheden i indkomstårene 2016 til 2018 er tale om en erhvervsmæssigt drevet stutterivirksomhed, hvilket medfører, at der er fradragsret for underskud og at virksomheden fortsat kan indgå i kapitalafkastordningen, jf. henholdsvis statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og

virksomhedsskattelovens § 22a.

[...]”

Klagerens repræsentant er den 31. januar 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 27. januar 2020:

”[...]

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen bemærker ved flere lejligheder, at de afgørelser vi har henvist til, ikke er offentliggjorte.

Vi ser ikke, hvorfor dette er relevant. Det fremgår af den juridiske vejledning A.A.7.1.3., at ikke offentliggjorte afgørelser skal tillægges betydning, når Skatteforvaltningen træffer afgørelse i konkrete sager, f.eks. når borgere og virksomheder henviser til disse afgørelser under behandlingen af deres sag.

Om den er offentliggjort eller ikke offentliggjort har absolut ingen betydning for dannelsen af den administrative praksis på området.

Skattestyrelsen skriver desuden, at vi fejlagtigt er af den opfattelse, at klager har krav på ”fredning” i en opstartsfase.

Vi er udmærket klar over, at der ikke er tale om en såkaldt ”fredning”.

Det vi skriver er, at der for stutterier er en længere opstartsfase, hvilket Skattestyrelsen i deres udtalelse ligeledes anerkender.

Vi finder, at det er problematisk at dømme klagers stutteri ude, førend virksomheden har avlet og solgt denne egne avl.

Vi har forsøgt at henlede opmærksomheden på, at man i klagers tilfælde tidligst kan vurdere stutteriets potentiale i 2017, hvor første hest af egen avl sælges.

Stutteriet har til formål at avle og efterfølgende sælge de avlede heste. Derfor er vi af den opfattelse, at man tidligst kan vurdere stutteriets potentiale i 2017, hvor første afkom sælges. 2017 må ligge indenfor en opstartsperiode, i hvilken stutteriet har mulighed for at få sig etableret, så man netop har muligheden for at foretage en korrekt vurdering af stutteriets økonomiske fremtidsudsigter. Af retspraksis fremgår det, at opstartsfasen for stutteriet er 6-7 år.

Vi er enige i, at opstartsfasen ikke er en fredning. Men vi er uenige i, at det skulle være så tydeligt for klager i tidligere indkomstår, at virksomheden ikke ville kunne opfylde de økonomiske betingelser, som er et resultat på 0 efter driftsmæssige afskrivninger, at klager skulle have lukket sin virksomhed tidligere. Særligt henses til, at stutteriet er etableret med formålet om at sælge egen avl, hvilket første gang sker i 2017.

Vi henviser til vores tidligere anmodning om et syn og skøn for at få en korrekt og faglig vurdering heraf.

Der er tale om, at der i de efterprøvede år, var en fantastisk hestebestand med kæmpe potentiale og stigende omsætning. Stutteriets egen avl fik den alder, hvor de kunne rides og sælges.

I 2016 har man haft helt fantastiske egne avlede heste med kæmpe potentiale- hvorfor så lukke der?

I 2017 sælges første af egen avl til Finland for 223.000 kr. – med et så flot salg på første afkom, hvorfor så lukke der, når der var flere på vej?

Om virksomheden lukker i 2020, synes ikke at have betydning for vurderingen af 2016-2018.

Selvfølgelig lukker man virksomheden, hvis ikke den kan give overskud – så når Skattestyrelsen skriver, at det er ”pudsigt”, at det nævnes, at virksomheden skal være indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse, så bliver vi lidt undrende. Om det er ”pudsigt”, må selvfølgelig være op til Skattestyrelsen at vurdere. Om ikke andet, så er det rent faktisk det virksomheden er. Og viser det sig, at det ikke er muligt at opnå et resultat på 0 eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, så skal den selvfølgelig lukkes.

Skattestyrelsen skriver til slut, at de kan konstatere, at der er uenighed om, hvordan virksomhedens udsigt til at blive rentabel er. Der skal nærmere stå, at vi kan konstatere, at der er uenighed om, hvorvidt klager allerede i de efterprøvede indkomstår, burde have indset, at der ikke var udsigt til 0 eller derover.

Og det mener vi ikke, at klager kunne vurdere hverken i 2016 eller 2017.

I 2018 hvor andet afkom af eget avl sælges, kan man begynde at vurdere virksomheden-og det er netop det hun gør. Vi afventer lige nu 2019 og klager vil herefter træffe en beslutning for virksomhedens fremtid.

Hvis klager vælger at lukke virksomheden fordi 2019 heller ikke giver overskud, børe dette ikke påvirke bedømmelsen af de efterprøvede indkomstår.

Skattestyrelsens henvisning til praksis:

SKM2013.524.VLR ? Der er tale om travheste. Der er tale om en lille omsætning i de efterprøvede år på 8.000 kr. og 24.574 kr. I alt var omsætningen fra 1990-1997 177.905 kr. Klager er ikke i en opstartsfase, pga. at stutteriet blev etableret i privat regi 5 år forinden.

SKM2005.308.VLR ? stigende underskud og en skønsmand som er uenig med retten.

SKM2007.864.VLR ? en noget mudret afgørelse, som tager afsæt i manglende betaling for opstaldning.

[...]”

Klagerens repræsentant er den 21. juni 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 4. maj 2020:

”[...]

Skattestyrelsen opremser en lang række punkter, som har dannet grundlag for deres opfattelse af, hvorvidt virksomheden på sigt har haft udsigt til at blive rentabel. Herunder punkter til at bedømme virksomhedens lønsomhed.

Vi henviser for en god ordens skyld til, at underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (offentliggjort TfS 1994, 364).

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Der skelnes herefter mellem, hvorvidt virksomheden kan betegnes som erhvervsmæssig eller ej.

Skattestyrelsen synes ikke at forholde sig til de punkter, som fremgår af i vores bemærkninger af 31. januar 2020, hvor vi sætter spørgsmålstegn ved, hvornår klager ud fra udviklingen i virksomheden rettidigt burde have afviklet.

Vi har bl.a. gjort opmærksom på det faktum, at det først er i 2017 Klager sælger egen avl, og endda til et flot beløb pålydende 223.000 kr.

Vi fastholder, at uenigheden mellem os og Skattestyrelsen alene vedrører, hvorvidt klager allerede i de efterprøvede indkomstår, burde have indset, at der ikke var udsigt til et resultat omkring 0 eller derover.

Vi er til stadighed af den opfattelse, at klager bør tilkendes en opstartsperiode i de indkomstår frem til første salg af egen avl.

Vi henviser endvidere til vores beskrivelse af stutteridrift generelt.

[...]”

Repræsentanten har indsendt følgende oplysninger omkring besætningen:

”[...]

Skatteankestyrelsen har fremsendt den af revisor udarbejdede opgørelse over heste i indkomstårene 2016 – 2018 til udtalelse.

Af opgørelsen fremgår, hvilke heste der har været i behold ultimo det enkelte indkomstår, og hvilke heste der er solgt.

Af skatteregnskaberne for indkomstårene 2016 – 2019

* I 2019 indgår [x3], som indgik i bytte ved berigtigelse af salgssum ved salg i 2018 (indgik ved en fejl ikke i status ultimo 2018.

Der er overført en pony fra privat til virksomhed pr. 1. januar 2019 med værdi 10.000 kr.

Sammenholdt med oplysningerne, som fremsendt til Skattestyrelsen den 9. juli 2019, er der følgende bevægelser i besætningen:

2016: Salg i året: [x6]

Ultimo indgår følgende heste i virksomheden: [x11], [x1], [x8], [x10] samt [x14], [x2] og [x7] samt en hest > 2 år

2017: Salg i året: [x7] og [x1] samt en yderligere hest

Ultimo indgår følgende heste i virksomheden: [x11], [x8], [x10] samt [x14] og [x2]samt to yderligere heste

2018: Salg i året: [x8]og føl samt [x2]

Ultimo indgår følgende heste i virksomheden: [x11], [x8], [x10] samt [x14]og [x15]

[x3] og [x4] er ikke med i status. De er først med primo 2019 som anført ved stjerne i oversigten

2019:Salg i året: [x10], [x3]og to ponyer. Salg af [x11] til EU-land

Ultimo indgår 3 heste

[...]”

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger den 18. november 2020 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”[...]

Opstartsperiode

Skatteankestyrelsen anfører i deres forslag til afgørelse, at klagerens stutteri ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2016 – 2018 ud fra en konkret vurdering og har i den forbindelse lagt vægt på, at klagerens virksomhed har givet underskud i årene 2012 – 2018.

Der er tale om en virksomhed med avl af heste, hvor der må henses til, at avlsarbejde kræver en længere opstartsperiode end ved opstart af andre typer af virksomheder. En opstartsperiode på minimum 6 år må påregnes, når der tale om avl, og med heste kan der forventes en længere opstartsfase, da det ikke alene er avlsarbejdet, der har betydning for virksomhedens succes, men også hvilke kvalificeringer og kåringer hestene, der indgår i avlsmaterialet, kan opnå. Det sidste er afgørende for fastsættelse af markedsværdien af hestene, hvorfor hestene skal gøres klar til deltagelse i stævner og kåringer for at opnå den bedste salgspris.

Der må derfor indrømmes nyetablerede virksomheder en opstartsperiode fastlagt under hensyn til virksomheden egenart. Når der som her er tale om hesteavl, må indkøringsperioden fastlægges under hensyn hertil.

I Landsskatterettens kendelse j.nr. 12-0272373 af 3. november 2015 udtaler retten således også, at det tager tid at få indkørt en ny driftsform.

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse synes der ikke at være henset til, at der for de påklagede indkomstår, må være tale om en opstartsperiode.

Det er vores opfattelse, at der for de indkomstår, der er til prøvelse, konkret har været udsigt til overskud, hvilket klager da også har påvist ved resultatet for indkomståret 2019.

Skatteankestyrelsen anfører i deres forslag til afgørelse, at der er lagt vægt på, at der har været underskud i årene 2012-2018 med undtagelse af 2013, hvor der var tale om et mindre underskud.

Skatteankestyrelsen henviser således efter vores opfattelse til, at der er underskud i opstartsperioden, hvis det må antages, at en opstartsperiode for en virksomhed med hesteavl ikke kan have en opstartsperiode på mindre end 6 år, henset til virksomhedens egenart. Det kan efter vores opfattelse ikke forventes, at en virksomhed med hesteavl inden for de første 6 år kan generere et overskud.

[person1] formår i det 7. indkomstår efter opstart at have overskud på 124.740 kr. ved hesteavl.

I skønsrapporten i Skatteankestyrelsens sag med sagsnr. 15-3020232, nåede skønsmanden frem til, at en virksomhed med hesteavl havde udsigt til overskud. I sagen var der tale om en virksomhed med opstart i 2007, hvor indkomstårene 2012-2014 var til prøvelse. Konkret opnåede virksomhedsejeren overskud i 2017. Der var således tale om en indkøringsperiode over 10 år i en virksomhed med hesteavl.

I ovennævnte sag med sagsnr. 15-3020232 vendte Skatteankestyrelsen tilbage med forslag om, at klager trak klagen tilbage efter Skattestyrelsens tilkendegivelse om, at Skattestyrelsen på baggrund af skønsrapporten var enig i, at der var tale om en erhvervsmæssig drevet virksomhed i skattemæssig henseende. Det skal bemærkes, at det forhold, at klager trak sin klage tilbage, desværre betyder, at Landsskatteretten ikke træffer afgørelse i sagen, og at der derved ikke bliver en afgørelse, der kan offentliggørelse.

I nærværende sag er der tale om en virksomhed registreret med hesteavl siden 1. januar 2011 og med opstart af avl i 2012, som udviser overskud i indkomståret 2019. Der er således tale om en virksomhed inden for hesteavl, der inden for en relativ kort periode kan udvise overskud.

Konjunkturændringer

Skatteankestyrelsen anfører videre, at overskuddet i indkomståret 2019 ikke kan tillægges vægt henset til, at der er tale om afvikling af virksomheden, idet ejendommen, hvorfra stutteriet blev drevet, afhændes i 2020.

Denne bemærkning er for os ganske uforstående.

Indkomsten i 2019 er bl.a. opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler om, at konjunkturændringer i besætninger skal indregnes i de indkomstår, hvor værditilgangen på besætningen opstår.

Det må derfor for os at se bero på en fejl, når Skatteankestyrelsen ikke finder, at der kan henses til konjunkturændringer ved afgørelse af, om virksomheden har udsigt til overskud, og at Skatteankestyrelsen således vil se bort fra det faktum, at virksomheden for indkomståret 2019 rent faktisk giver overskud.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at [person1] har solgt en af hestene, der indgik i statusværdierne for 150.000 kr. i indkomståret 2020, hvilket understøtter det forhold, at der i de påklagede indkomstår var udsigt til overskud, jf. således indkomståret 2019, og at de værdier, besætningen er optaget til i balancen, også lader sig realisere efterfølgende.

Personlige interesser

Det anføres videre, at Landsskatteretten finder, at det må antages, at klagerens virksomhed er drevet ud fra personlige interesser, og der henvises til, at klagerens datter har interesse for heste.

Hertil skal bemærkes, at en virksomhed ikke bliver mindre erhvervsmæssig af, at virksomhedsejeren har personlig interesse for sin virksomhed. Det forhold, at børn hjælper i virksomheden og eventuel også har interesse herfor, bevirker for mig at se heller ikke, at virksomheden ikke kan være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig sammenhæng.

Det vil for os at se være meget overraskende, hvis en landmand ikke har interesse for landbruget, en revisor ikke har interesse for regnskab, og en stutteriejer ikke har interesse for heste.

Det forhold, at klager har interesse for heste, og at klagers datter ligeledes har interesse for heste bør ikke have betydning for, hvorvidt virksomheden i skattemæssig forstand kan anses for erhvervsmæssig drevet.

Det anføres ligeledes, at det tillægges vægt, at klageren ikke har haft en skarp adskillelse mellem private interesser og virksomhedens øvrige interesser.

Det forhold, at de private interesser er sammenfaldende med de personlige interesser, er for mig at se nødvendigt, hvis man skal have en virksomhed med avl op at stå, og det forhold bør på ingen måde diskvalificere en virksomhed, der efter en opstartsperiode på 8 år, kan fremvise overskud.

Efterfølgende begivenheder

Skatteankestyrelsen anfører i deres bemærkninger om, at overskuddet i indkomståret 2019 ikke kan tillægges vægt, at klager i indkomståret 2020 vælger at afhænde ejendommen, hvorfra virksomheden har været drevet.

Det er vores opfattelse, at efterfølgende begivenheder ikke skal tillægges vægt ved afgørelse af, hvorvidt virksomheden er erhvervsmæssig drevet i de indkomstår, der er til prøvelse, jf. således bl.a. SKM2005.519.LSR, som Skatteankestyrelsen også henviser til.

Derimod er det et spørgsmål om, hvorvidt virksomheden i de indkomstår, der er til prøvelse, havde udsigt til overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Faktum viser, at der er generet et sådan overskud i indkomståret 2019.

Det skal også her bemærkes, at konjunkturforskydningerne i besætningen skal medregnes til indkomsten i det indkomstår, hvor værdistigningen sker.

Landsskatteretten kan derfor ikke bare se bort fra konjunkturforskydningen med henvisning til begivenheder i efterfølgende indkomstår. Endelig er det vores opfattelse, at klager ved efterfølgende realiseret salg har dokumenteret, at der ikke er grundlag for at anfægte værdiansættelserne i status.

[...]”.

Landsskatterettens afgørelse

Underskud af virksomhed

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.

For virksomheder omfattet af praksis for deltidslandbrug er der, modsat andre virksomheder, ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Stutterier anses for omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.

Ved vurderingen af om et stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, lægges der blandt andet vægt på, at stutteriet drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rational drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud, skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens stutteri ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2016-2018.

Der er lagt vægt på, at klagerens virksomhed har givet underskud i årene 2012-2018 allerede før afskrivninger på mellem 190.000 og 320.000 kr. om året, med undtagelse af 2013 hvor underskuddet udgjorde ca. 10.000 kr. Selvom der er opnået et overskud i 2019, finder Landsskatteretten, at der ikke kan lægges afgørende vægt herpå henset til, at der er tale om en afvikling af virksomheden, hvor ejendommen efterfølgende afhændes i 2020.

Der foreligger ikke oplysninger om driftsmæssige afskrivninger på bygninger og driftsmidler. Landsretten har udtalt, at afskrivninger ikke kan sættes til 0 kr., men at oplysninger om driftsbygningernes alder og stand kan medføre, at afskrivningerne sættes til meget beskedne beløb. Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 5. oktober 2004, offentliggjort i SKM2004.432.VLR. Virksomhedens resultater vil således være endnu lavere i perioden 2012-2019.

Landsskatteretten finder endvidere, at klagerens virksomhed må antages også at have været drevet ud fra personlige interesser, hvor klagerens virksomhed i de påklagede år har finansieret klagerens datters interesse for heste. Af den grund er klagerens virksomhed ligeledes ikke at anse for drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende. Der er lagt vægt på, at datterens deltagelse i stævner ikke kan anses for at være en del af virksomhedens avlsarbejde, idet der er tale om indkøbte ponyer og henset til datterens alder i de påklagede indkomstår. Der er ligeledes lagt vægt på, at der er tale om kontinuerligt indkøb og anvendelse af ponyer i de påklagede indkomstår og det efterfølgende år.

At klagerens virksomhed i de påklagede indkomstår befandt sig i det 6. til 8. driftsår og derfor var i slutningen af en indkøringsperiode, kan ikke føre til et andet resultat, idet virksomheden ikke, som sagen foreligger oplyst, har været entydigt tilrettelagt med henblik på at opnå et overskud eller et resultat på eller omkring nul. Der er her blandt andet lagt vægt på, at virksomheden ikke har udarbejdet budgetter, ligesom det ikke har været muligt at redegøre for stutteriets besætning gennem årene. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har haft en skarp adskillelse mellem private interesser og virksomhedens øvrige interesser.

Da stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede indkomstår, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Fradrag ejendomsskatter
Udgifter til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 2, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

Fradragsret for ejendomsskatter vedrørende den del af landbrugsejendommen, der ikke vedrører stuehus ved tilhørende grund og have, er ikke afskåret efter lovens § 14, stk. 2. Der indrømmes fradragsret for ejendomsskatter i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 2, idet driften af landbrugsejendommen ikke anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Det følger af Landsskatterettens afgørelse af 6. september 2016, offentliggjort i SKM2016.460.LSR.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Kapitalafkastordningen
Kapitalafkastordningen kan kun anvendes i det omfang, en fysisk person anses som selvstændig erhvervsdrivende. Idet klagerens stutterivirksomhed ikke anses for erhvervsmæssig, kan kapitalafkastordningen ikke anvendes på denne del af virksomheden, jf. virksomhedsskatteloven § 22a. Kapitalafkastordningen kan derfor kun anvendes på solcellevirksomheden.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.