Kendelse af 06-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0005225

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2016

Forhøjelse af indkomst vedrørende nægtet fradrag for:

- En del af udgifter bogført under øvrige personaleudgifter

8.913 kr.

0 kr.

8.913 kr.

- En del af udgifter til kontorartikler

14.983 kr.

0 kr.

14.983 kr.

- Avis

4.189 kr.

0 kr.

4.189 kr.

- En del af udgifter til telefon

4.812 kr.

0 kr.

4.812 kr.

- Stiftelsesprovision

2.500 kr.

0 kr.

2.500 kr.

•	Ikke dokumenterede forsikringsudgifter

9.810 kr.

0 kr.

9.810 kr.

- Hensat til tab på debitorer

66.250 kr.

0 kr.

66.250 kr.

- Nettoudgifter vedrørende igangværende arbejder

49.000 kr.

0 kr.

49.000 kr.

Forhøjelse af indkomst vedrørende overskudsandel [virksomhed1] I/S

120.000 kr.

0 kr.

120.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver [virksomhed2] (tidligere [virksomhed3]) med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet i 2007 og er registreret med branchekoden 691000 ”Juridisk bistand”. I 2016 har virksomheden haft 1 ansat i 4 måneder.

Ifølge selskabsregistret var virksomheden fra 2007 til 2017 registreret på adressen [adresse1] i [by1] og derefter på klagerens private bopæl på adressen [adresse2] i [by1]. Klageren har over for Skattestyrelsen oplyst, at han i perioden fra 1. juli til 1. november 2016 var indtrådt i et advokatinteressentskab på adressen [adresse3] i [by1], og at han fra 1. november 2016 igen har drevet selvstændig virksomhed fra den private bopæl.

Klageren ejer og driver desuden selskabet [virksomhed4] ApS med CVR-nr. [...2]. Selskabet, der blev startet i 2008, er registreret med branchekoden 682040 ”Udlejning af erhvervsejendomme”.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der i [virksomhed2] indgår 2 ejendomme, der lejes ud.

Øvrige personaleudgifter

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2016 fratrukket øvrige personaleudgifter på i alt 9.021 kr.

Af kontospecifikationerne fremgår det, at udgifterne primært er afholdt i almindelige dagligvarebutikker.

Som dokumentation for udgifterne er der fremlagt enkelte kvitteringer fra [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7]. Det fremgår af kvitteringerne, at der fortrinsvist er tale om indkøb af pålæg, ost, brød og drikkevarer. For hovedparten af udgifternes vedkommende er der alene fremlagt kontoudskrifter eller posteringsoversigter.

Af det fratrukne beløb på 9.021 kr. har Skattestyrelsen anset 431 kr. for repræsentationsudgifter og godkendt fradrag 25 % heraf svarende til 108 kr. Der er således nægtet fradrag for 8.913 kr.

Kontorartikler

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2016 under kontorudgifter fratrukket bl.a. udgifter på 14.982,92 kr. ekskl. moms.

Af kontospecifikationerne for konto 2120 - Kontorartikler - fremgår om de pågældende udgifter:

Dato	Bilag	Tekst på konto- specifikation	Beløb ekskl. moms	Moms
01.08.16	5402	Overført til MasterCard	4.983,53 kr.	1.245,88 kr.
01.09.16	5402	Overført til MasterCard	5.066,59 kr. kr.	1.266,65 kr.
03.10.16	5402	Overført til MasterCard	4.932,80 kr.	1.233,20 kr.
I alt			14.982,92 kr.	3.745,73 kr.

Trods anmodning herom har klageren ikke over for Skattestyrelsen fremlagt grundbilag vedrørende posteringer med teksten ”Overført til MasterCard”.

Avis

Klageren har i regnskabet for virksomheden for indkomståret 2016 fratrukket udgifter til [avis1] ([avis1]) på 4.189 kr.

Som dokumentation for udgiften er der fremlagt faktura vedrørende abonnement fra den 1. april 2016 til den 31. marts 2017. Fakturaen er stilet til klageren på hans private bopæl.

Telefon

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2016 fratrukket udgifter til telefon på i alt 14.438,05 kr. ekskl. moms.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til telefon har klageren fremlagt forside af regningerne, og i nogle tilfælde er bilaget en bankkvittering for betaling. Der er desuden enkelte regninger, hvor der er momsfrie køb, hvilket der ikke er taget hensyn til ved bogføringen.

Trods anmodninger herom har klageren ikke over for Skattestyrelsen fremlagt de manglende grundbilag.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse skønsmæssigt godkendt et fradrag for 2/3 af de afholdte afgifter svarende til 9.626 kr., da det ikke af de af klageren fremlagte bilag kan udledes, hvad de enkelte betalinger vedrører. Hans indkomst er således forhøjet med 4.812 kr. Ved skønnet har Skattestyrelsen henset til, at klageren i indkomståret 2012 blev nægtet fradrag for ca. 1/3 af de fratrukne udgifter til telefon.

Stiftelsesprovision og forsikringer

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2016 fratrukket udgifter til stiftelsesprovision på 2.500 kr. og til forsikringer på i alt 21.508 kr.

Af kontospecifikationerne for konto 2210 – Oplysninger og gebyrer – fremgår bl.a følgende:

Dato

Bilag

Tekst

på konto- specifikation

Beløb ekskl. moms

Moms

14.10.16

5402

Stiftelsesprovision

2.500,00 kr.

2.136 kr.

0 kr.

Af kontospecifikationerne for konto 2230 - Forsikringer - fremgår bl.a. følgende:

Dato	Bilag	Tekst på konto- specifikation	Beløb ekskl. moms	Moms
13.09.16	5402	[virksomhed8] - indbetaling	-728,80 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr. 2.136 kr.	0 kr.
28.11.16	5402	[virksomhed8]	1.180,97 kr.	0 kr.
28.11.16	5402	[virksomhed8]	2.017,89 kr.	0 kr.
02.12.16	5402	[virksomhed8]	7.340,74 kr.	0 kr.
I alt			9.810,80 kr.	0 kr.

Trods anmodninger herom har klageren ikke over for Skattestyrelsen fremlagt de bilag, der er bogført ved bilag 5402.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse godkendt et fradrag for de erhvervsmæssige forsikringsudgifter på i alt 11.698 kr., som der overfor Skattestyrelsen er fremlagt dokumentation for.

Hensat til tab på debitorer

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2016 under tab på debitorer bl.a. fratrukket 66.250 kr. Beløbet er ikke tilbageført skattemæssigt. Der er ikke bogført moms af beløbet.

Som dokumentation for de fratrukne beløb har klageren over for Skattestyrelsen fremlagt faktura af 31. december 2016 vedrørende betaling for leje af lokaler for januar måned 2017 på 12.500 kr. inkl. moms. Beløbet er fratrukket under tab på debitorer inkl. moms.

Klageren har desuden oplyst, at de resterende 53.750 kr. vedrører et beløb, som der ved udgangen af 2016 var tvist om, hvorvidt han skulle betale til [virksomhed1] I/S, som han i en periode i 2016 var indtrådt i. Det er først i 2017 afgjort, at klageren skulle betale det pågældende beløb. Klageren har fremlagt udskrift af en klientkonto (Sagsnr. [sag1]), hvoraf det fremgår, at der den 8. marts 2017 er udbetalt 53.750 kr. til [virksomhed1] I/S.

Nettoudgifter vedrørende igangværende arbejder og overskudsandel [virksomhed1] I/S

Klageren har i opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst for 2016 fratrukket udgifter til køb af igangværende arbejder med 130.000 kr. Værdi af igangværende arbejder ultimo er indtægtsført med 81.000 kr.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren trods anmodning herom ikke fremlagde dokumentation køb af igangværende arbejder for 130.000 kr. og redegørelse for ultimoværdien af igangværende arbejder.

Efterfølgende er der fremlagt aftale af 10. juni 2016 om indtræden i [virksomhed9] I/S pr. 1. juli 2016, aftale om ophør af samarbejdet pr. 1. november 2016 og referater fra møder, der i forbindelse med ophøret er afholdt mellem klageren og de øvrige interessenter. Det fremgår heraf, at klageren ved sin indtræden ved indtræden i interessentskabet medbragte igangværende arbejder for 250.000 kr., og at samarbejdet ophørte, fordi klageren ikke havde opfyldt en forventning om en årlig omsætning på 1 mio. kr. og en aftale om, at han skulle medbringe igangværende sager til en værdi af 250.000 kr.

Klageren over for Skattestyrelen oplyst, at han i interessentskabet alene har arbejdet med de klienter, som han havde medbragt i form af igangværende sager. Ved udtræden fik han ikke egenkapital med. Han havde dog modtaget 3 x 40.000 kr. i a conto løn for juli til september måned 2016. Disse 120.000 kr. har han modregnet i de 250.000 kr., og han har således tabt 130.000 kr., da han ved udtræden ikke havde nogen klienter. Det blev dog aftalt, at han mod betaling fik igangværende arbejder til en værdi af ca. 81.000 kr. med sig. Den 26. januar 2017 betalte klageren 81.303,86 kr. inkl. moms til [virksomhed1] I/S.

Klageren har ikke medregnet værdi af igangværende arbejder ultimo 2015 og primo 2016.

Der er ikke fremlagt regnskab for [virksomhed1] I/S for 2016 eller talmæssig opgørelse ved klagerens udtræden af interessentskabet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for en del af klagerens udgifter bogført under øvrige personaleudgifter, en del af udgifter til kontorartikler, udgifter til avis, en del af udgifter til telefon, stiftelsesprovision, ikke dokumenterede forsikringsudgifter samt hensat til tab på debitorer og nettoudgifter vedrørende igangværende arbejder på henholdsvis 8.913 kr., 14.983 kr., 4.189 kr., 4.812 kr., 2.500 kr., 9.810 kr., 66.250 kr. og 49.000 kr. i indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har desuden forhøjet klagerens indkomst med andel af overskud i [virksomhed1] I/S på 120.000 kr. i indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(…)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan driftsomkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger.

Efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan den erhvervsdrivende fratrække udgifter til løn samt en række andre ydelser til personalet, hvis udgifterne er knyttet direkte til driften af virksomheden.

I vores forslag af 17. juli 2019 har vi ikke godkendt fradrag for udgifter bogført som personaleudgifter, fordi vi ikke anså det for godtgjort, at de afholdte øvrige personaleudgifter var knyttet direkte til indkomsterhvervelsen i din virksomhed.

Du har nu fremført, at udgifterne ikke er afholdt over for personale, da den ansatte selv har mad med og at udgifterne er afholdt over for kunder i forbindelse med møder i virksomheden.

Udgifter afholdt over for kunder, kan under visse betingelser fratrækkes som repræsentationsudgifter.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan udgifter til repræsentation fratrækkes med 25 % af den afholdte udgift.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere.

Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Det forhold, at udgifterne er betalt med et dankort, der er tilknyttet virksomhedens driftskonto, kan ikke i sig selv medføre, at der er fradragsret for udgifter, der bliver betalt med dette kort.

Det er afgørende, at den afholdte udgift knytter sig tilstrækkeligt nært til virksomhedens drift.

Du har tidligere sendt 3 regnskabsbilag, hvoraf det fremgår, at der er foretaget indkøb af pålæg og drikkevarer, som er købt i [virksomhed5], [virksomhed7] og [virksomhed6].

Øvrige bogførte udgifter er alene dokumenteret ved betaling - kontoudskrift fra banken.

Efter de oplysninger du nu har sendt, er det vores vurdering, at udgifter dokumenteret ved regnskabsbilag kan anses for at være repræsentationsudgifter.

Du har alene sendt regnskabsbilag for udgifter på 431 kr.

Vi godkender herefter fradrag for 25 % af 431 kr. = 108 kr., jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Indkomsten skal derfor forhøjes med 8.913 kr.

(…)

3.4	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skat

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger.

I brev af 14. oktober 2019 har du anført, at du har vedlagt kontoudtog med markering af de anførte beløb.

Da du ikke havde vedlagt kontoudtoget, har vi i mail af 22. oktober 2019 bedst dig om at sende kontoudtoget senest den 5. november 2019.

I mailen har vi anført, at det dog skal bemærkes, at kontoudtog alene ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation for afholdte udgifter. Udgifterne skal dokumenteres ved grundbilag (købsfakturaer eller lignende).

Da du stadig ikke har sendt de bilag, som vi har bedt om, anser vi det ikke for godtgjort, at de fratrukne udgifter er driftsomkostninger, der er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi fastholder derfor, at indkomsten skal forhøjes med 14.983 kr.

(…)

4.4	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger.

Avishold er en privat udgift, der efter praksis ikke kan berettige til fradrag, med mindre det kan godtgøres, at avisholdet har været nødvendigt for udøvelsen af den skattepligtiges erhverv.

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Fra praksis kan henvises til Østre Landsretsdom af 13. marts 1997, refereret i TfS 1997, 327.

Resume fra dommen:

Skatteyderen drev selvstændig virksomhed med reparation af trucks og fejemaskiner m.m. med hustruen som medhjælpende ægtefælle. Skatteyderen havde en Volvo personvogn, som han selvangav med 75 pct. af udgifterne som erhvervsmæssige og 25 pct. som private udgifter. Der forelå ikke kørselsregnskab, og for indkomståret 1990 godkendte skattemyndigheden kun 25 pct. af udgifterne som erhvervsmæssige. For det nævnte indkomstår fratrak han endvidere udgifter til avishold for tre dagblade med 6.037 kr., hvoraf skattemyndighederne godkendte 4.470 kr. for abonnement på [avis2] og [avis3] som fradragsberettiget. Ansættelsen stadfæstes af Landsskatteretten. Landsretten fandt ikke grundlag for at anfægte skattemyndighedernes skøn over kørselsudgifterne, og det var ikke godtgjort, at skatteyderen havde indgået en aftale med skattemyndigheden om en anden fordeling af kørselsudgiften. Skatteyderens fradrag for abonnementsudgifter til [avis2] og [avis3] fandtes uberettiget, og der var herefter ikke fradrag for nogen del af udgifterne til avishold.

[virksomhed10]s opfattelse af, at der anerkendes fradrag hos erhvervsdrivende, herunder advokat og revisionsvirksomheder for abonnement til [avis1], kan ikke sandsynliggøre/godtgøre, at udgifter til avisen har direkte forbindelse til erhvervelse af indkomsten i din virksomhed.

Det er vores opfattelse, at [avis1] er et dagblad med almen orienterende indhold, der ikke specielt er målrettet advokatvirksomheder. Vi anser derfor ikke udgiften for at være en nødvendig driftsomkostning.

De fremlagte oplysninger kan således ikke medføre, at udgiften kan anses for en fradragsberettiget driftsomkostning i din virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Indkomsten skal derfor forhøjes med 4.189 kr.

(…)

5.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skat

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger.

Udgifter til tv-kanaler kan ikke anses for udgifter til forbrug af telefon. Da det i øvrigt ikke er godtgjort at momsfrie beløb vedrører forbrug af telefon, er det vores opfattelse, at en del af de fratrukne udgifter er virksomheden uvedkommende.

Da det ikke ud af de sendte bilag kan udledes, hvad de enkelte betalinger vedrører, godkender vi skønsmæssigt fradrag for 2/3 af de afholdte udgifter. Ved skønnet har vi henset til, at det beløb, som din indkomst blev ændret med i 2012 udgjorde ca. 1/3 af de fratrukne udgifter.

Vi har ikke modtaget nye oplysninger.

Indkomsten skal derfor forhøjes med 1/3 af 14.438 kr. = 4.812 kr.

(…)

6.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger.

Af ligningslovens § 8, stk. 3, litra c fremgår, at stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a) og b), kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, hvis løbetiden er mindre end 2 år.

Af den juridisk vejledning fremgår herom:

Stiftelsesprovision ved oprettelse af en kassekredit kan kun fradrages, hvis aftalen har en løbetid på under 2 år. At lånet efterfølgende forlænges, har ingen betydning for fradraget. Hvis aftalen kan opsiges med fx. 14 dages varsel, kan stiftelsesprovision ikke fradrages. Er der ikke aftalt en afviklingsperiode, er der en formodning for, at løbetiden er 2 år eller mere.

Da det ikke er godtgjort, at kassekreditten har en løbetid på under 2 år, kan der ikke godkendes fradrag for stiftelsesprovision, jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra c. Det er uden betydning, at kreditten midlertidigt har været forhøjet.

Du har oplyst, at kassekreditaftalen alene havde en løbetid på 1 år og således skulle genforhandles hvert år.

Som det fremgår af den juridiske vejledning, kan stiftelsesprovision ved oprettelse af en kassekredit kun fradrages, hvis aftalen har en løbetid på under 2 år. At løbetiden efterfølgende forlænges, har ingen betydning for fradraget.

For at stiftelsesprovision skal kunne fratrækkes, skal der foreligge en konkret aftale om, at kreditten skal afvikles inden for 2 år. Aftale om genforhandling kan ikke sidestilles med en konkret afviklingsaftale.

Da du ikke har godtgjort, at der ved stiftelsen/genforhandling af kassekreditaftalen forelå en konkret aftale om, at kreditten skulle afvikles inden for 2 år, er det stadig skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fradragsret for udgiften til stiftelsesprovision.

Afgørelsen understøttes af praksis, som for eksempel: Landsskatterettens kendelse af 18. december 1986, refereret i TfS 1986, 138.

Resume fra kendelsen:

”Stiftelsesprovision for forhøjelse af kassekredit kunne ikke fratrækkes, da der ikke forelå en konkret afviklingsaftale, hvorefter lånets løbetid var mindre end 2 år. Der forelå alene en standardbestemmelse, hvorefter kontraktforholdet kunne opsiges af parterne med 14 dages varsel. Afgørelsen var en skærpelse af praksis, men der var ikke grundlag for ud fra et forventningsprincip at indrømme fradrag for de éngangsprovisioner, der var forfaldet til betaling før offentliggørelsen af en udtalelse fra SD i oktober 1983, hvorved praksis blev skærpet.”

Vi fastholder herefter, at du ikke kan få fradrag for stiftelsesprovisionen.

Vedrørende udgifter til forsikringer har du i brev af 14. oktober 2019 oplyst, at du har vedlagt bilag i relation til udgifter bogført ved bilag 4402.

Da bilagene ikke var vedlagt, har vi i mail af 22. oktober 2019 bedt dig om at sende bilagene, så vi har den senest den 5. november 2019.

Vi har ikke modtaget bilagene.

Vi fastholder derfor, at du ikke kan få fradrag for udgifter til forsikringer, fordi der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er tale om erhvervsmæssige forsikringer, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Indkomsten skal derfor forhøjes med henholdsvis 2.500 kr. (vedrørende stiftelsesprovision) og 9.810 kr. (Ikke dokumenteret forsikringsudgifter).

(…)

7.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skat

For tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse. Det står i kursgevinstlovens § 17.

Det er som hovedregel en forudsætning for fradrag for tab på debitorer, at det er godtgjort, at tabet har relation til en erhvervsmæssig virksomhed og at tabet er endeligt konstateret.

I visse tilfælde kan der godkendes fradrag for nedskrivning af en debitormasse, men det er virksomheden, der skal dokumentere, at der er grundlag for en sådan nedskrivning.

Driftsomkostninger, der vedrører flere indkomstår, skal periodiseres.

Hvis en afholdt driftsomkostning fuldt ud vedrører et senere indkomstår, skal udgiften trækkes fra i dette senere indkomstår.

Efter dine oplysninger, var der ved udgangen af 2016 tvist om, om du skulle betale de 53.750 kr. til [virksomhed1] I/S. Det kan derfor ikke anses for godtgjort, at du er blevet endeligt forpligtet til at betale dette beløb i 2016, hvilket er en forudsætning for fradrag for driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi kan i øvrigt ikke se, at der er indtægtsført honorar vedrørende en sag med sagsnr. [sag1].

Efter fremlagt bilag, vedrører lejeudgiften leje for januar måned 2017.

Efter modtagelse af dit brev af 14. oktober 2019, har vi i mail af 22. oktober 2019 bedt dig om at sende eventuelle bemærkninger til hensat tab på debitorer.

Vi har ikke modtaget nye bemærkninger til dette forhold.

Vi fastholder herefter, at du ikke kan få fradrag for lejeudgift i 2016, fordi udgiften vedrører indkomståret 2017.

Med hensyn til hensat til tab på debitorer har du oplyst, at der imellem interessenterne i [virksomhed9] I/S var uenigheder om, hvilke beløb der tilkom interessentskabet, og hvilke beløb der tilkom de enkelte interessenter, herunder dit advokatfirma.

For at få fradrag for tab på debitorer er det en betingelse, at tilgodehavendet er indtægtsført og at det kan konstateres endeligt, at tilgodehavendet er tabt.

Det kan ikke konstateres, at tilgodehavendet på 53.750 er indtægtsført, og beløbet kan ikke anses for endeligt tabt, når der er uenighed om, om beløbet tilkom dig.

Vi fastholder herefter, at du ikke kan få fradrag for tab på hensat til tab på debitorer.

Indkomsten skal derfor forhøjes med 66.250 kr.

(…)

8.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i forslag

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter som skattepligtig indkomst.

Driftsomkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der skal således være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Private udgifter kan ikke trækkes fra.

Det er den skattepligtige, der skal godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede driftsomkostninger.

Af den juriske vedledning fremgår det – om igangværende arbejder – blandt andet:

Erhvervsdrivende, som ikke afslutter det enkelte arbejde i samme indkomstår, som det er påbegyndt, fx bygningshåndværkere, advokater, revisorer m.fl. og arkitekter og rådgivende ingeniører, skal først medregne fortjeneste/tab på et sådant flerårigt arbejde i det år, hvor arbejdet er afsluttet ifølge den indgåede aftale. Se UfR 1981, 968 HRD, som i sine præmisser henviser til netop denne skatteretlige praksis og samtidig til det almindelige princip om, at beskatning sker på det tidspunkt, hvor der er vundet endelig ret til vederlaget (retserhvervelsesprincippet). Det medfører, at udgifter, der er afholdt på det aktuelle arbejde, først må fratrækkes i det år, hvor arbejdet er færdigt, og at eventuelle modtagne acontobetalinger på arbejdet, først skal indtægtsføres i færdiggørelsesåret.

Jf. aftale om Kompagniskabs overgang til kontorfællesskab, svarede værdien af de igangværende sager, som du medbragte ved indtræden i interessentskabet ikke til den faktiske værdi.

Da du ikke har fremlagt regnskab for interessentskatbet for 2016 og der ikke foreligger talmæssig opgørelse ved udtræden af interessentskabet, kan resultatet af dit medvirkende i interessentskabet ikke gøres op med sikkerhed, men det er et faktum, at du har modtaget a-conto udbetalinger på i alt 120.000 kr., fra interessentskabet.

Da du ifølge det oplyste, i interessentskabet alene har arbejdet med de klienter, som du i form af igangværende sager bragte ind i interessentskabet, må de 120.000 kr. tages til udtryk for betaling for den omsætning, du har frembragt ved færdiggørelse af disse igangværende sager.

Det er derfor vores opfattelse, at dette beløb skal beskattes som overskud af selvstændig virksomhed, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Udgifter til køb af igangværende sager ved udtræden af interessentskabet, kan ikke trækkes fra i 2016, idet indtægten fra disse arbejder ikke er medregnet til indtægten i 2016.

Det må også antages, at sagerne ikke er modne til afregning ved årets udgang. Du skal derfor ikke medregne værdi af igangværende arbejder ultimo 2016.

Vi forhøjer herefter indkomsten med fratrukket nettotab på 49.000 kr. vedrørende igangværende arbejder og 120.000 kr. vedrørende overskudsandel i interessentskabet [virksomhed1] I/S.

8.5. Skattestyrelsens bemærkninger og afgørelse efter din indsigelse

Skattestyrelsen bestrider ikke, at du var indehaver af 19,2 % af interessentskabet aktiver og passiver den 1. juli 2016.

Skattestyrelsen har ikke anført, at interessentskabet blev fortsat som kontorfællesskat efter din udtræden.

Jf. under faktiske forhold, har vi anført, at kompagniskabet skulle overgå til kontorfællesskab den 1. november 2016 og at denne dato ifølge jeres referater, dateret i perioden fra 12. november 2016 til 31. december blev udskudt til den 1. januar 2017.

Af side 1 i de indsendte referater fremgår, at bestemmelserne om kontorfællesskab, som nævnt i ophørsmeddelelse af 11/11-2016 til fulde træder i kraft efter 31/12 2016 under betingelser af, at [person1] tiltræder aftaler om fortsat kontorfællesskab.

Umiddelbart herefter er anført: [person1] udtræder af kompagniskabet med virkning fra 1. november 2016.

Det må betyde, at du udtræder af interessentskabet pr. 1. november 2016, og at du herefter alene har kontorfællesskat med interessentskabet.

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 53, stk. 1 har erhvervsdrivende pligt til at indsende deres regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for den pågældendes skatteansættelser til Told- og skatteforvaltningen, hvis forvaltningen anmoder om det.

Du har ikke sendt regnskab vedrørende driften af interessentskabet for den periode, hvor du har været medinteressent. Du har heller ikke fremlagt opgørelse over økonomiske forhold i forbindelse med din udtræden af interessentskabet.

Skattestyrelsen har derfor ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag til at vurdere hvor vidt driften af din interessentskabsandel i perioden fra 1. juli 2016 til 1. november 2016 har været 0,00 kr. og dermed heller ikke grundlag for at vurdere værdien af din egenkapital i interessentskabet på tidspunktet for din udtræden.

Du ikke har fremlagt nye faktiske oplysninger.

Med den begrundelse, der er anført under punkt 8.4. fastholder vi derfor, at du ikke kan få fradrag for nettotab vedrørende igangværende arbejder og at du skal beskattes af det nettovederlag på 120.000 kr., som du har modtaget fra interessentskabet.

(…)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for en del af hans udgifter bogført under øvrige personaleudgifter, en del af udgifter til kontorartikler, udgifter til avis, en del af udgifter til telefon, stiftelsesprovision, ikke dokumenterede forsikringsudgifter samt hensat til tab på debitorer og nettoudgifter vedrørende igangværende arbejder på henholdsvis 8.913 kr., 14.983 kr., 4.189 kr., 4.812 kr., 2.500 kr., 9.810 kr., 66.250 kr. og 49.000 kr. i indkomståret 2016.

Klageren har endvidere fremsat påstand om, at hans indkomst skal nedsættes med andel af overskud i [virksomhed1] I/S på 120.00 kr. i indkomståret 2016.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(…)

Skattestyrelsen har valgt at træffe en afgørelse om de skattemæssige forhold den 12. november 2019 selvom der den 1. november 2019 er anmodet om fristforlængelse. Skattestyrelsen begrunder det med frister indenfor moms lovgivningen og der burde således havde været truffet en delafgørelse vedrørende moms delen af sagen.

På det anførte grundlag henvises til støtte for klagen således til det den 1. november 2019 anførte og yderligere dokumentation m.v forbeholdes.

(…)”

Klageren har supplerende henvist til sin skrivelse af 14. oktober 2019 til Skattestyrelsen og oplyst, at de samme klagepunkter og begrundelser gøres gældende i den nærværende sag, og at klagen alene vedrører de skattemæssige forhold. I skrivelsen af 14. oktober 2019 har klageren anført følgende:

”(…)

I fortsættelse af Skattestyrelsens skrivelse og forslag af 17. juli 2019 kan oplyses, at forslaget ikke kan godkendes, og at forslaget på det foreliggende grundlag giver anledning til følgende bemærkninger:

Ad. pkt. 2: Personaleudgifter

Det fastholdes, at de anførte udgifter er indkøb som led i driften af advokatvirksomheden, og at udgifterne dermed er fradragsberettigede.

I advokatvirksomheden var i 2016 alene en deltidsansat advokatsekretær, og den pågældende advokatsekretær, der i øvrigt var allergiker, medbragte selv sin allergivenlige mad mv.

I øvrigt var advokatvirksomheden indrettet således, at der til advokatvirksomhedens driftskonto var tilknytte et dankort, og at virksomhedens indehaver tillige havde et tilsvarende privat dankort.

Det gøres gældende, at de indkøb, der er foretaget via advokatfirmaets dankort, er relateret til advokatvirksomhedens drift og dermed fradragsberettigede

Som det fremgår, er indkøbene hovedsageligt drikkevarer, pålæg og lign. og det gøres gældende, at det er et sædvanligt led i driften af en advokatvirksomhed med indkøb af varer af den pågældende karakter, og anledningerne er naturligvis, at der kan tilbydes klienter drikke varer mv. ifm. møder o.lign. på advokatkontoret.

Ad. pkt. 3: Kontorartikler

Det fastholdes, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter, og der vedlægges kontoudtog med markering af de anførte beløb.

Ad. pkt. 4: Aviser og blade

Skattestyrelsen gør gældende, at [avis1] er et dagblad med almen orienterende indhold, og at avisindholdet ikke har været nødvendigt for udøvelse af den skattepligtiges erhverv.

Ved henvendelse til [virksomhed10], der udgiver bl.a. [avis1] er det oplyst, at [virksomhed10] anser [avis1] som indeholdende relevant erhvervsorienteret indhold, og efter [virksomhed10]s opfattelse, anekendes fradrag hos erhvervsdrivende for abonnementet bl.a. i advokat og revisionsvirksomheder.

Ad. pkt. 5: Telefon

Da Skattestyrelsens forslag beror på et skøn, er der på det foreliggende grundlag ikke bemærkninger til det udøvede skøn.

Ad. pkt. 6: Gebyrer og Forsikringer

Vedrørende stiftelsesprovision anlægger Skattestyrelsen den betragtning, at kassekreditaftalen har en løbetid på over 2 år, men det kan oplyses, at kassekreditaftalen alene havde en løbetid på 1 år og således skulle genforhandles hvert år.

Vedrørende forsikringer er det anført, at der ikke er modtaget udgifter bogført ved bilag 5402, og der vedlægges bilag i relation hertil.

Ad. pkt . 7: Hensat tab på debitorer

Som det fremgår af nedenstående, var der imellem interessenterne i [virksomhed1] I/S uenigheder om, hvilke beløb der tilkom interessentskabet, og hvilke beløb der tilkom de enkelte interessenter, herunder undertegnedes advokatfirma.

Der indhentes p.t. nærmere oplysninger om det anførte forhold, og bemærkninger hertil for beholdes.

Ad. pkt. 8: Igangværende arbejder

Som det fremgår af Skattestyrelsens forslag, udarbejder [virksomhed1] I/S's revisor i forbindelse med undertegnedes advokatfirmas indtræden den 1/7 2016 regnskabsmateriale, der viser et aktiv på 19,2 % i interessentskabet.

Skattestyrelsen opfordres til at oplyse, hvorvidt det bestrides, at undertegnede var indehaver af et aktiv på 19,2% af interessentskabet den 1/7 2016.

Endvidere opfordres Skattestyrelsen til at oplyse, hvorvidt værdiansættelsen af ovennævnte aktiv ved udtræden af interessentskabet blev fastsat til kr. 0,00.

Endvidere opfordres Skattestyrelsen til at oplyse, hvorvidt det bestrides, at driften af interessentskabet i perioden 1/7 2016 til undertegnedes udtræden af interessentskabet i en sådan grad var præget af omstændigheder omkring advokat [person2] og advokat [person3], at interessentskabsandelen ved udtræden blev fastsat til kr. 0,00.

Endvidere bedes Skattestyrelsen oplyse, på hvilket grundlag Skattestyrelsen anfører, at interessentskabet efter min udtræden blev fortsat som kontorfællesskab, idet interessentskabet efter de for mig foreliggende oplysninger blev fortsat som interessentskab.

Såfremt interessentskabet i forbindelse med min udtræden blev opløst, imødeses dokumentation herfor. I den forbindelse bemærkes, at Skattestyrelsen i henhold til gældende lovgivning kan indhente relevant dokumentation hos de involverede parter.

På det foreliggende grundlag fastholdes det tidligere anførte.

I den forbindelse bemærkes yderligere, at det af Skattestyrelsen efterspurgte sagsmateriale umiddelbart er omfattet af de advokatetiske regler mv. omkring tavshedspligt, og Skattestyrelsen opfordres i henhold hertil, som ovenfor anført, til at indhente sagsmateriale, såfremt sagsfremstillingen mv. bestrides.

(…)”

I sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse har klageren anført følgende:

”(…)

Vedrørende de faktiske oplysninger er det supplerende oplyst, at klageren ikke alene ”var med i et advokatinteressentskab” men indtrådte i det pågældende interessentskab [virksomhed1] I/S pr. 1/7, og der er fremlagt dokumentation herfor.

Vedrørende øvrige personaleudgifter ses det af klageren anførte omkring betaling af de pågældende udgifter ikke at være taget i betragtning ved vurderingen, jfr. nedenstående.

Vedrørende kontorartikler er der fremsendt bilag, der ikke ses at indgå i forslaget.

Vedrørende avis er der overfor Skattestyrelsen fremlagt dokumentation for avisens erhvervsmæssige karakter, hvilket ikke ses at indgå i sagen.

Vedrørende telefon er forslaget godkendt.

Vedrørende forsikringsudgifter er der fremsendt bilag påført bemærkninger fra klager.

Vedrørende hensat til tab på debitorer anføres, at der ikke er fremsendt nærmere redegørelse herfor, hvilket bestrides, jfr. nedenstående.

For så vidt angår nettoudgifter vedrørende igangværende arbejder mv. i relation til [virksomhed1] I/S findes oplysningerne ikke at være i overensstemmelse med det overfor bl.a. Skattestyrelsen oplyste, ligesom der i øvrigt ikke foreligger en tilbagemelding på klagers anmodninger omkring dette forhold.

Klagere fastholder, at klager havde en fordring på [virksomhed1] I/S på kr. 250.000,00, hvilket er i overensstemmelse med den udregning, balance mv., hvorpå interessentskabsandelen blev udregnet af interessentskabets revisor, [virksomhed11], [by1].

På ovennævnte grundlag findes den fremsendte dokumentation, bilag mv. ikke i fornødent omfang at være lagt til grund for forslaget til afgørelse, og på den baggrund anmodes hermed om fremsendelse af samtlige bilag, der har indgået i Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens behandling af sagen.

Efter modtagelsen af ovennævnte sagsmateriale, vil supplerende redegørelse blive fremsendt.

(…)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for private udgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Udgifter bogført under øvrige personaleudgifter

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har nægtet klageren fradrag for 8.913 kr. af de udgifter, der er bogført som øvrige personaleudgifter. Der er lagt på, at der ikke er fremlagt grundbilag, og at de pågældende udgifter har karakter af privatforbrug. Da klageren ikke har godtgjort en konkret erhvervsmæssig begrundelse for udgifterne, må de anses for private.