|
|
Kendelse af 30-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 22-12-2023
Journalnr. 20-0004916
Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS har i selvangivelserne for 2010-2012 angivet en nettokurstabssaldo efter aktieavanceloven på 7.171.256 kr.
Nettokurstabssaldoen stammer bl.a. fra selskabets beholdning af aktier i det børsnoterede selskab [finans1] A/S. Den 4. marts 2013 oversteg selskabets ejerandel i [finans1] A/S 10 %, og beholdningen overgik herefter til at være skattefrie datterselskabsaktier. Det fremgår af revisors brev af 6. juli 2018, at selskabet ved overgangen kunne konstatere en skattepligtig avance på 250.719 kr. Avancen er ikke medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at avancen skulle være modregnet i nettokurstabssaldoen, som således burde have været 6.920.537 kr. Endvidere fremgår, at selskabet ved en fejl har modregnet en skattefri avance på 776.103 kr. i nettokurstabssaldoen, således at der er selvangivet en saldo ultimo 2013 på 6.395.153 kr. Desuden fremgår, at selskabet i 2014 har haft en skattefri avance på aktierne i [finans1] A/S på 3.842.983 kr., men ved en fejl har selskabet reduceret den selvangivne nettokurstabssaldo fra 2013 på 6.395.153 kr. med avancen 3.842.983 kr. til 2.552.170 kr.
Selskabets revisor har den 6. juli 2018 anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 med henblik på en ændret opgørelse af nettokurstabssaldoen, hvor de pågældende skattefri avancer ikke modregnes.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014.
Som begrundelse herfor er anført:
”(...)
Fristen for genoptagelse af indkomstårene 2013 og 2014 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb henholdsvis den 1. maj 2017 og den 1. maj 2018. Rådgiver har først i henvendelse af 6. juli 2018 anmodet om genoptagelse.
Genoptagelse kan herefter kun ske, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Kriterierne for genoptagelse efter de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er ikke opfyldt.
Genoptagelse kan ske efter § 27, stk. 1, nr. 8, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Rådgiver har henvist til afgørelsen SKM2014.585 (formodes at skulle være SKM2014.637.LSR), hvor der blev givet tilladelse til genoptagelse. Det fremgår af afgørelsen, at Landsskatteretten efter en konkret vurdering anså, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det var åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen, da ansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag. Det var dokumenteret, at klageren havde modtaget en arv fra sin farfar, hvorfor der ikke var grundlag for skønsmæssig ansættelse af indkomsten på 600.000 kr. Det blev lagt til grund, at klageren ikke havde været opmærksom på den skønsmæssige ansættelse, før han i forbindelse med inddrivelsen af den skyldige skat blev oplyst om, hvorfra kravet stammede.
Skattestyrelsen bemærker, at der er tale om en konkret afgørelse, og at genoptagelse blev tilladt under hensyntagen til, at SKAT havde baseret skatteansættelsen på et klart urigtigt grundlag. Afgørelsen anses ikke at kunne sammenlignes med den foreliggende situation.
Der er tale om, at selskabet har begået en fejl ved at nedsætte nettokurstabssaldoen i felt 086 med skattefrie avancer på datterselskabsaktier. Der er ikke begået fejl fra Skattestyrelsens side. Forholdet kan sidestilles med et glemt fradrag eller selvangivelse af for stor indkomst, der efter praksis ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse.
Skattestyrelsen anser derfor ikke, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Skattestyrelsen kan derfor ikke give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2013 og 2014.
(...)”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2013 og 2014.
Hertil er anført:
”(...)
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, tillader ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder. Bestemmelsen omfatter efter praksis og forarbejderne til bestemmelsen bl.a. dog ikke glemte fradrag og øvrige forglemmelser.
Det bestrides imidlertid, at den foreliggende situation kan sidestilles med glemte fradrag eller øvrige forglemmelsessituationer.
Landsskatterettens praksis har tilladt ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, i nogle situationer alene fordi der ellers ville ske en væsentlig uretmæssig beskatning, jf. Landsskatterettens kendelser gengivet i SKM 2011.448 LSR og SKM 2014.637 LSR.
I disse situationer, dvs. hvor der ellers ville ske en væsentlig uretmæssig beskatning, har Landsskatteretten samtidig anset det subjektive kundskabstidspunkt som rette begyndelsestidspunkt for beregning af 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. udtrykkeligt Landsskatterettens nævnte kendelse i SKM 2014.637 LSR.
Landsskatteretten fandt vedrørende realiteten i denne sag, at da skatteansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag, og det derfor ville være åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen, ansås der at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt.
Landsskatteretten fandt på linje hermed i SKM 2011.448 LSR, at klageren, der ikke var medlem af folkekirken, var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1989-2006 inkl. med henblik på tilbagebetaling af uberettiget opkrævet kirkeskat.
Det bemærkes endvidere, at i SKM 2011.448 LSR var der ikke tale om myndighedsfejl fra SKATs side, og i SKM 2014.637 LSR var der ikke tale om myndighedsfejl overhovedet.
Ud fra lighedsmæssige hensyn gøres det gældende, at vores klient skal stilles på samme måde som i henhold til de anførte kendelser fra Landsskatteretten.
(...)”
Skattestyrelsens supplerende indlæg
Skattestyrelsen har den 17. august 2023 anført følgende:
”(...)
Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 12. juli 2023.
Faktiske forhold
Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] har i selvangivelserne for 2010-2012 angivet en nettokurstabssaldo efter aktieavancebeskatningsloven i felt 086 på 7.171.256 kr.
Nettokurstabssaldoen stammer bl.a. fra selskabets beholdning af aktier i det børsnoterede selskab [finans1] A/S.
Den 4. marts 2013 oversteg selskabets ejerandel i [finans1] A/S 10 % og beholdningen overgik herefter til at være skattefrie datterselskabsaktier. Selskabet kunne ved overgangen konstatere en skattepligtig avance på 250.719 kr. Avancen er ikke medregnet ved opgørelsen af den skattepligtig indkomst.
Avancen skulle imidlertid være modregnet i nettokurstabssaldoen, som således burde have været 6.920.537 kr. Derimod har selskabet modregnet en skattefri avance på 776.103 kr. i nettokurstabssaldoen, således at der er selvangivet en saldo ultimo 2013 på 6.395.153 kr.
For indkomståret 2014 har selskabet haft en skattefri avance på aktierne i [finans1] A/S på 3.842.983 kr., men ved en fejl har selskabet reduceret den selvangivne nettokurstabssaldo fra 2013 på 6.395.153 kr. med avancen på 3.842.983 kr. til 2.552.180 kr.
Klagerens repræsentant har i brev af 6. juli 2018 på selskabets vegne anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014.
Skattestyrelsen har nægtet anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for de respektive indkomstår, da Skattestyrelsen ikke anser, at der foreligger særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Materielt
En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Den skattepligtige har imidlertid et egentligt retskrav på genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber bare en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen jf. TfS 1997 713 V.
Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014 blev indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk.2.
Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 1- 8 er opfyldt.
En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 jf. skatteforvaltningens § 27 stk. 2.
Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovlens § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, at told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Bestemmelsen i nr. 8 har et snævert, men ikke præcist defineret anvendelsesområde og anvendes i forbindelse med blandt andet myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes borgeren, herunder alvorlig sygdom jf. SKM2019.192.HR og SKM2021.576.HR.
Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse og anser ikke, at der foreligger særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8.
Skattestyrelsen finder, at skatteansættelsen i indkomstårene 2013 og 2014 alene skyldes klagerens fejlagtige udfyldelse af selvangivelserne.
Der er tale om, at selskabet har begået en fejl ved at nedsætte nettokurstabssaldoen i felt 086 med skattefrie avancer på datterselskabsaktier. Klageren har ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.
Der er ikke begået en fejl fra Skattestyrelsens side. Dette forhold kan sidestilles med et glemt eller selvangivelse af for stor indkomst, der efter praksis ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse. Der kan henvises til SKM2021.161.HR og SKM2022.110.ØLR.
(...)”
Klagerens supplerende indlæg
Selskabet har den 31. august 2023 anført følgende bemærkninger:
”(...)
Indstillingen bestrides, idet det tidligere i sagen anførte fastholdes. Herunder gøres det gældende, at Skatteankestyrelsen udlægger den påberåbte praksis forkert og/eller overser, at den har relevans i nærværende sag.
(...)”
Retsmøde
På retsmødet anførte klagerens repræsentant, at klagerens revisor havde lavet en fejl, og at denne fejl har ført til et materielt ukorrekt resultat. Det blev endvidere anført af repræsentanten, at det ville være urimeligt at opretholde skatteansættelsen, hvorfor der må foreligge særlige omstændigheder, og at der således kan ske ekstraordinær genoptagelse.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen omhandler, hvorvidt der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, skal senest den. 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. For indkomståret 2013 var fristen for ordinær genoptagelse den 1. maj 2017, og for indkomståret 2014 var fristen for ordinær genoptagelse den 1. maj 2018.
Klageren anmodede den 6. juli 2018 om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014. Anmodningerne for indkomstårene 2013 og 2014 er dermed indgivet efter fristen for ordinær genoptagelse.
Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan en skatteansættelse ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er til stede. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Genoptagelse kan herefter alene ske, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er en videreførsel af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8. Af forarbejderne til indførslen af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovforslag L 175 FT 2002-03) fremgår bl.a. følgende:
”Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.
Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen.
Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.”
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, antages at have et snævert anvendelsesområde, jf. Højesterets dom af 21. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.192.HR samt Højesterets dom af 3. november 2021, offentliggjort som SKM.2021.576.HR.
Særlige omstændigheder kan for eksempel være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse ved glemt fradrag.
Det følger endvidere af forarbejderne, at det påhviler den skattepligtige at godtgøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.
Det er ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.
Det beror på klagerens revisors handling, at nettokurstabssaldoen er nedsat med de skattefri avancer. Dette kan sidestilles med et glemt fradrag eller selvangivelse af for stor indkomst. Efter praksis berettiger sådanne forhold ikke til ekstraordinær genoptagelse. Der kan henvises til Højesterets dom af 22. marts 2021, offentliggjort i SKM2021.161.HR og Østre Landsrets dom af 10. februar 2022, offentliggjort som SKM2022.110.ØL.
Det bemærkes, at de af repræsentanten påberåbte afgørelser, SKM 2011.448 LSR og SKM 2014.637 LSR, omhandlede henholdsvis myndighedsfejl og en skønsmæssig ansættelse foretaget af Skattestyrelsen, hvorfor sagerne ikke kan sammenlignes med nærværende sag.
Landsskatteretten finder herefter, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke er opfyldt.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.