Kendelse af 05-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2020

Skattestyrelsen har på baggrund af gennemgang af [virksomhed1] ApS´, herefter selskabet, regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2017 – 31. marts 2019 ændret selskabets indberetninger til Indkomstregistret, herunder værdi af fri bil og ikke anerkendt, at værdi af fri bil kan reduceres med egen betaling via mellemregningskonto.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] ejes 100 % af [person1], herefter hovedanpartshaver.

Selskabets hovedaktivitet er drift af tandlægevirksomhed samt hermed beslægtede aktiviteter. Selskabet er registreret som arbejdsgiver fra den 1. juli 2010.

Selskabets revisorhar den 13. marts 2019 oplyst, at hovedanpartshaver løbende har fået udbetalt løn under forudsætning af, at der har været plads til det i selskabets regnskab.

Der er i sagen fremlagt kopi af mellemregningskontoen for bl.a. 2018 som viser, at den udbetalte nettoløn har været reguleret via hovedanpartshavers mellemregningskonto i selskabet. Reguleringen af lønnen er ikke sket løbende, men først i forbindelse med udarbejdelse af selskabets årsregnskab.

Det fremgår ligeledes af sagen, at selskabet har stillet fri bil til rådighed for hovedanpartshaver.

Ifølge oplysninger fra Motorregistret (DMR) ejer selskabet følgende personbiler:

Audi A3 med reg.nr. [reg.nr.1]

Selskabet har ifølge Motorregistret (DMR) ejet personbilen Audi A3 med reg.nr. [reg.nr.1] i perioderne 1. september 2014 - 2. marts 2017 og igen fra 8. januar 2018.

Bilen er ifølge Motorregistret (DMR) indregistreret som personbil første gang den 9. januar 2014.

Ifølge modtaget faktura fra selskabet revisor har selskabet den 1. september 2014 købt bilen hos [virksomhed2] for 370.000 kr. Selskabet sælger den 2. marts 2017 bilen til hovedanpartshavers ægtefælle [person2] for 200.000 kr., men køber den 8. januar 2018 bilen tilbage til selskabet for 175.000 kr.

Skattestyrelsen, har fra selskabets revisor, modtaget beregning af værdi af fri bil, hvor beskatningsgrundlaget er opgjort til en købspris på 175.000 kr. og grøn ejerafgift på 990 kr. (2 x 330 kr. x 1,5).

Den årlige beskatning af Audi A3 er beregnet til 37.283 kr. for 2018.

Audi A4 med reg.nr. [reg.nr.2]

Selskabet har ifølge Motorregistret (DMR) ejet personbilen Audi A4 med reg.nr. [reg.nr.2] i perioderne 1. juli 2010 - 29. april 2011 og igen fra i perioden den 20. november 2011 - 1. april 2018.

Bilen er ifølge Motorregistret (DMR) indregistreret som personbil første gang den 13. august 2008.

Ifølge modtaget faktura fra selskabets revisor har selskabet den 1. november 2013 købt bilen af hovedanpartshavers ægtefælle [person2] for 160.000 kr.

Selskabets revisor har oplyst, at registreringsforholdene ikke har været foretaget korrekt i forhold til den reelle ejer. Selskabet købte i 2011 en Audi A4 fra hovedanpartshavers ægtefælle, og mellem 2011 og 2013 blev bilen solgt tilbage til ægtefællen. Selskabet har igen i november 2013 købt bilen jf. købsbilag.

Skattestyrelsen har modtaget kopi af mellemregningskontoen for 2013, hvor salg af Audi fremgår.

Skattestyrelsen har endvidere, fra selskabets revisor, modtaget en beregning af værdi af fri bil, hvor beskatningsgrundlaget er opgjort til købspris på 160.000 kr. og grøn ejerafgift på 3.780 kr. (2 x 1.260 kr. x 1,5)

Den årlige beskatning af Audi A4 er beregnet til 43.570 kr. for 2017 og 14.593 kr. for 2018.

Audi A6 med rcg.nr. [reg.nr.3]

Det fremgår af leasingaftale, at selskabet har leaset personbilen Audi A6 med reg.nr. [reg.nr.3] hos [virksomhed3] A/S fra den 1. marts 2018.

Bilen er ifølge Motorregistret (DMR) indregistreret som personbil første gang den 2. april 2016.

Skattestyrelsen har, fra selskabets revisor, modtaget beregning af værdi af fri bil, hvor beskatningsgrundlaget er opgjort ud fra en handelsværdi på 921.000 kr. og grøn ejerafgift på 6.360 kr. (2 x 2.120 kr. X 1,5).

Den årlige beskatning af Audi A6 er beregnet til 171.300 kr. for 2018.

Klagerens repræsentant har oplyst, at hovedanpartshaver, via egenbetaling, har betalt selskabet for råderetten af fri bil. Betalingen er sket med beskattede midler direkte til selskabet, via mellemregning med selskabet i 2018.

Det er enighed om bilernes skattemæssig værdi og miljøtillægget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret selskabets indberetninger til Indkomstregistret, herunder værdi af fri bil for 2017-2019 med 280.814 kr. og ikke anerkendt, at der er sket egen betaling for rådighed over firmabil.

Til støtte herfor er anført:

”(...)

2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Når et selskab stiller en bil til rådighed til privat kørsel for en ansat, skal der ske beskatning af værdi af fri bil vedrørende denne jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår af ligningsloven § 16, stk. 4, at ”Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen.

Det fremgår ligeledes af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.7, at ligningslovens § 16, stk. 4, også gælder for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på leasingtidspunktet.

Hovedanpartshaver [person1] bliver for 2017 og 2019 beskattet af værdi af fri bil, som I stiller til rådighed.

Ud fra de oplysninger, som vi har modtaget, er vores konklusion, at beskatningsgrundlaget for 2017-2019 har været forkert, da I ikke har beskattet hovedanpartshaver [person1] af alle biler og i alle perioder.

Vi vil derfor ændre beskatningen af værdi af fri bil for 2017-2019 med følgende beløb:

2017

2018

2019

(1/1-31/3)

Korrekt beskatning

66.052kr.

226.578kr.

62.574kr.

Indberettet til eIndkomst

63.890kr.

0 kr.

10.500kr.

Korrektion

2.162 kr.

226.578kr.

52.074kr.

Beregningen af den korrekte beskatning af værdi af fri bil fremgår af bilag 2, som vi har sendt med.

Skattestyrelsens konklusion

På baggrund af ovenstående vil vi indberette værdi af fri bil til eIndkomst for perioden 1. januar 2017 – 31. marts 2019 med i alt 280.814 kr. jf. skattekontrollovens § 7 C (gældende til og med 2018) og skatteindberetningslovens § 6 (gældende fra 2019). Efter § 18, stk. 1, nr. 29 i bekendtgørelse om kildeskat er fri bil tillige A-indkomst og omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Når der er tale om løn udbetalt for personligt arbejde, er lønnen tillige arbejdsmarkedsbidragspligtig jf. §§ 1 og 2 i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Lønnen er omfattet af indeholdelsespligten i kildeskattelovens § 46 vedrørende både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (am-bidrag) jf. § 7 i arbejdsmarkedsbidragsloven, og indberetningspligten i skattekontrollovens § 7 og § 10 i indberetningsbekendtgørelsen til skattekontrolloven, samt §§ 2 og 3 i lov om et indkomstregister og § 4 i bekendtgørelse til indkomstregisterloven.

Vi vil samtidig indberette kode 0061 i felt 68 kode-68 indkomstart, da bilen er stillet til rådighed for en hovedanpartshaver.

Hvis hovedanpartshaver [person1] efter den 1. april 2019 fortsat får stillet en fri bil til rådighed, skal I indberette beløbet til eIndkomst i felt 13 og 19.

2.5.Skattestyrelsens bemærkninger til jeres kommentarer i brev af 23. september 2019

Vi har gennemgået de kommentarer, som vi pr. mail har modtaget fra cand.merc.jur [person3], [virksomhed4] den 24. september 2019 vedrørende værdi af fri bil.

Jeres kommentarer har dog ikke givet anledning til at ændre vores afgørelse.

I har oplyst i jeres kommentarer, at beskatning af værdi af fri bil delvist er sket som egenbetaling, via hovedanpartshaver [person1]s tilgodehavende i selskabet, og at I dermed mener, at beskatningen er foretaget korrekt.

Ifølge de oplysninger, som vi har modtaget fra selskabet er vi enige med selskabet i både bilernes skattemæssige værdi og miljøtillægget.

Vores beregning af værdi af fri bil viser dog, at hovedanpartshaver [person1] for 2017 og 2018 ikke er blevet beskattet af det korrekte beløb, hvilket fremgår af bilag 2, som vi har sendt med.

Med hensyn til hovedanpartshaver [person1]s egenbetaling kan vi af mellemregningen for 2017 og 2018 se, at I har foretaget en regulering af værdi af fri bil som en efterpostering. Det er vores vurdering, at I ikke kan foretage reguleringen af værdi af fri bil på mellemregningskontoen, da det først sker i marts måned året efter indkomstårets afslutning.

Ifølge indkomstregisterlovens §§ 3 og 4 skal I foretage en opgørelse af løn, fri bil og øvrige personalegoder månedsvis og indberette til eIndkomst senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører.

Det betyder, at hvis hovedanpartshaver [person1] har en egenbetaling på værdi af fri bil, så skal betalingen løbende reduceres i beskatningen. Hvis betalingen ikke sker i takt med lønudbetalingerne, skal selskabet medregne værdien af fri bil i lønindkomsten jf. Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.8.

På baggrund af ovenstående fastholder vi afgørelsen om, at hovedanpartshaver [person1] skal beskattes af værdi af fri bil for perioden 1. januar 2017 – 31. marts 2019 med i alt 280.814 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har endvidere den 20. januar 2020 udtalt:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi gør opmærksom på, at vi i under punkt 2.5 på side 11 i afgørelsen har taget stilling til selskabets påstand om hovedanpartshaver [person1]s egenbetaling for råderetten over bilerne.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om at der ikke skal ske forhøjelse af værdi af fri bil for indkomståret 2017-2019 med 280.814 kr.

Til støtte herfor er anført:

”(...)

SKAT har ved afgørelse, vedrørende fri bil beskatning af en Audi A3 med reg. nr. [reg.nr.1], Audi A4 med reg. nr. [reg.nr.2] og Audi A6 med reg. nr. [reg.nr.3], forhøjet vores klients indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 med i alt kr. 280.814.

Situationen er følgende:

[person1] har i perioden 1. januar 2017 - 31. marts 2019, haft fri bil stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS, CVR-nr.: [...1], hvor [person1] er hovedanpartshaver. [person1] har imidlertid betalt [virksomhed1] ApS for råderetten af bilen i 2018, via en mellemregning med selskabet.

Begrundelse for klagen:

Når en bil stilles til rådighed for arbejdstagers private anvendelse, finder bestemmelserne i ligningslovens § 16 stk. 4 anvendelse. Af denne bestemmelse fremgår nærmere metode for beregning af den skattepligtige værdi for arbejdstageren.

Ligningslovens § 16 stk. 4, 10. pkt. siger:

”Den skattepligtige værdi efter 1.-9. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efterreglen i § 9 C, stk. 7.”

Ligeledes fremgår følgende af ligningsvejledningen 2018-2 C.A.5.14.1.8:

”Hvis den ansatte betaler firmaet for råderetten over bilen, reduceres den skattepligtige værdi af

den fri firmabil med beløbet.

Reduktionen kan ikke overstige den skattepligtige værdi af firmabilen.

Den ansatte skal betale for råderetten

i det indkomstår, hvor han eller hun bliver beskattet af firmabilen
af beskattede midler
direkte til firmaet.

Det er uden betydning, om betalingen foretages ratevis over året eller som en samlet sum.

Ligningsrådet udtalte i en konkret sag, at medarbejdere der i begrænset omfang lejer en

virksomheds biler, skal beskattes af fri bil. Medarbejderne skal i så fald beskattes af værdien af fri

bil med fradrag af den foretagne egenbetaling (lejen). Se LL § 16, stk. 4.”

Som det ses ud fra ovenstående henvisning til ligningsloven samt ligningsvejledningen, nedsættes beskatningsgrundlaget for fri bil, i henhold til ligningslovens § 16. stk. 4, med den ansattes egenbetaling for denne råderet. Dette så længe at betalingen for denne råderet sker i det indkomstår hvor arbejdstager er skattepligtig af firmabilen, og betalingen sker via beskattede midler direkte til firmaet.

[person1] har, via egenbetaling, betalt [virksomhed1] ApS for råderetten af fri bil, i overensstemmelse med ligningslovens § 16 stk. 4, 10. pkt. Betalingen er sket med beskattede midler direkte til arbejdsgiveren, [virksomhed1] ApS, via mellemregning med selskabet, i indkomståret som beskatningen vedrører. [virksomhed1] ApS har i den forbindelse indtægtsført indbetalingerne.

Da [person1] har kompenseret arbejdsgiveren den fulde skattepligtige værdi, skal han derfor ikke beskattes yderligere af den private råderet over bilen. Der henvises til afgørelse fra Landsskatteretten sag-id: [...] af 2.6.2016.

Konsekvenser af ovenstående for [person1]

Der anmodes om, at den af Skattestyrelsen fastsatte indkomstforhøjelse for 2018 pålydende kr.

226.578, ændres til kr. 0, da der via betaling med beskattede midler til [virksomhed1] ApS, i henhold til ligningslovens § 16 stk. 4, 10 pkt. jf. ovenstående fremstilling, er fortaget fuld egen betaling af råderetten for fri bil.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Løn, herunder værdi af fri bil, beskattes som udgangspunkt på retserhvervelsestidspunktet, jf. statsskattelovens § 4. For A-indkomst gælder dog, at beskatning sker på udbetalingstidspunktet eller senest efter 6 måneder, jf. § 20 i kildeskattebekendtgørelsen.

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Reglerne i ligningslovens § 16 stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af den ansatte for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Betaler den ansatte for råderetten over bilen, reduceres den skattepligtige værdi af den fri firmabil med beløbet, såfremt betalingen er foretaget i det indkomstår, for hvilket beskatningen foretages, og betalingen er foretaget af beskattede midler direkte til firmaet, jf. ligningsloven § 16, stk. 4. 1.-9. pkt.

Betalingen kan ske som en samlet sum og selskabet skal indtægtsføre den ansattes betalinger for råderetten.

Selskabet har pligt til at indberettet værdi af fri bil til indkomstregistret, jf. § 7C i den dagældende skattekontrollov.

Hoveanpartshaver er ejer af selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1].

Selskabet er registreret som arbejdsgiver fra den 1. juli 2010, og hovedanpartshaver har løbende fået udbetalt løn under forudsætning af, at der har været plads til det i selskabets regnskab.

Selskabet har også stillet fri bil til rådighed for hovedanpartshaver, og hovedanpartshaver er blevet beskattet af værdi af fri bil for perioden den 1. januar 2017 –31. marts 2019 med henholdsvis 63.890 kr. for indkomståret 2017, 0 kr. for indkomståret 2018 og 10.500 kr. for indkomståret 2019.

Der er i sagen fremlagt kopi af mellemregningskontoen for bl.a. 2018 som viser, at den udbetalte nettoløn har været reguleret via hovedanpartshavers mellemregningskonto i selskabet. Reguleringen af lønnen er ikke sket løbende, men først i forbindelse med udarbejdelse af selskabets årsregnskab. Det er oplyst, at der har været tale om fejlagtig udbetaling af løn, hvorfor der har været foretaget en regulering af bl.a. værdi af fri bil som en efterpostering den 30. juni 2018.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan foretages regulering af værdi af bil på mellemregningskontoen. Der lægges vægt på, at efterreguleringen først er sket i forbindelse med udarbejdelse af selskabets regnskabet i marts 2019 året efter indkomstårets afslutning. Der lægges endvidere vægt på, at hovedanpartshaver har haft rådighed over den udbetalte løn, som har været udbetalt på hans private konto. Tilbageførslen af løn med efterfølgende regulering over mellemregningskontoen skyldes alene selskabets økonomiske situation og ikke en fejludbetaling. Der henvises i den forbindelse til TfS 1995.555.SKAT.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en efterfølgende reduktion af lønudbetalingen med regulering over mellemregningskontoen, begrundet i at hovedaktionæren ikke havde udført arbejde svarende til lønnen, ikke kunne medføre skattemæssig tilbageregulering. Der henvises endvidere til TfS 1987.574, hvor Landsskatteretten fandt, at tilbagebetaling af løn efter årets udgang ikke kunne anerkendes skattemæssigt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.