Kendelse af 04-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-09-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har arbejdet hos [virksomhed1] A/S i Danmark siden den 29. april 2019. Klageren blev tilmeldt det danske folkeregister den 28. april 2019.

Efter klagerens egne oplysninger arbejdede han de første 4 måneder af indkomståret 2019 i Schweiz.

Klageren havde adresse på [adresse1], [by1] fra den 28. april 2019 til den 1. marts 2020. Klageren har oplyst, at det var en lejet lejlighed, hvor han boede med 5 andre personer, og at han betalte mellem 2.000 kr. og 3.000 kr. i månedlig husleje.

Fra den 1. marts 2020 havde klageren bopæl på adressen [adresse2][by1], hvor klageren ifølge folkeregisteret fortsat ses at være tilmeldt adressen.

Arbejdsstedets adresse er angivet til [adresse3], [by1], hvorved der er en afstand på ca. 7-8 km fra klagerens bopæl i Danmark til arbejdsstedets adresse.

Af Skattestyrelsens kontroloplysninger (R75) for indkomståret 2019 fremgår, at klageren havde 1.180 arbejdstimer ved arbejdsgiveren i perioden fra den 29. april til den 15. december 2019, hvilket timemæssigt svarer til en fuldtidsstilling. Klagerens løn fra arbejdsgiveren udgjorde 247.236 kr. for den pågældende periode. Endvidere fremgår det af R75, at klageren var tilmeldt og indbetalte til en dansk a-kasse i indkomståret.

Der er fremlagt forskellig dokumentation for, at klageren er gift og har en søn i Polen, ejer et enfamilieshus på adressen [adresse4], [by2] i Polen og endvidere har et realkreditlån i Polen.

Klageren har endvidere oplyst, at han har en polsk registreret bil og bilforsikringer, livsforsikring ved [virksomhed2] SA, samt egen læge og tandlæge i Polen. Klageren benytter sig ikke af det danske sundhedsvæsen.

Klageren har i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at han havde 77 dage med ophold i Polen og 135 dage med ophold i Danmark, og i alt 49 rejsedage med ankomst/afgang både i Polen og Danmark.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens opholdsdage i henholdsvis Danmark og Polen, således:

”Skattestyrelsen har gennemgået den indsendte arbejdskalender og din egen kalender, og har sammenholdt disse to.

Det betyder at ud fra din indsendte arbejdskalender fra [virksomhed1] A/S og din egen kalender med opholdsdage i Danmark og i Polen, der har du stadig flest opholdsdage i Danmark.

Dagene er talt fra den 28/4-19, hvor du bliver ansat i Danmark, og hvor du bliver fuld skattepligtig til Danmark. Fra den 28/4-19 til 31/12-19 er der 248 dage.

”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet klageren anses for at have en fast bopæl i Danmark. Skattestyrelsen har derfor fastsat klagerens befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C til 0 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Skattestyrelsen har vurderet, at grundlaget for beregning af din skat for år 2019 er fuld skattepligt og med Danmark som domicilland. Se reglen i kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1, og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen.

Det betyder, at vi ikke kan godkende din anmodning om at få din ægtefælles personfradrag for år 2019, og der ikke kan godkendes fradrag for befordring til dit hjemland for år 2019.

For at få fradrag for overført ægtefælles personfradrag skal du opfylde betingelserne for at bruge grænsegængerreglen efter kildeskattelovens § 5A.

Grænsegængerreglen kan du bruge, hvis du er fuldt skattepligtig i både Danmark og Polen men med domicil i Polen.

Vi mener, at du er fuldt skattepligtig i Danmark, og at Danmark også er dit domicilland.

Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer, hvilket land der er domicilland. Se artikel 4 nedenfor under Love og regler.

Vi vurderer, at:

Du har bolig og er hjemmehørende i begge lande. Se reglen i artikel 4, stk. 1. Du har ind- sendt dokumentation på, at du har bevaret bopæls- og skatteforhold i Polen.

Du har de stærkeste personlige forbindelser i Polen på grund af din ægtefælle og børn. De stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark på grund af din arbejdsindtægt her. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra a.

Du har sædvanligt ophold i Danmark, da du har flere opholdsdage i Danmark end i Polen. Se reglen i artikel 4, stk. 2, litra b.

Der tale om en prioriteret rækkefølge. I denne konkrete situation er dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4 Danmark. Du er fuldt skattepligtig i Danmark og med domicil i Danmark. Du kan derfor ikke bruge grænsegængerreglen, og vi kan ikke godkende fradrag for så du får overført din ægtefælles personfradrag.

Som fuldt skattepligtig i Danmark med Danmark som domicilland skal du oplyse indkomst optjent både i og uden for Danmark. Det gælder også værdi af ejerbolig uden for Danmark. Se reglen i statsskattelovens § 4.

Hvis du har indkomst og formue i udlandet, skal du kontakte os med oplysning om beløbene.

Skattepligt:

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger at du har arbejdet i Danmark siden 29. april 2019. Og i 2019 er du registreret som fuldt skattepligtig til Danmark.

Det fremgår af det danske folkeregister, at du siden den 28. april 2019 har været tilmeldt danske adresser.

I perioden 28/4-19-1/3-20 har du boet på [adresse1], [by1]. Og fra 1/3 2020 og til dato bor du på [adresse2][by1].

Du anses for fuld skattepligtig til Danmark, fordi du har bolig til rådighed jf. bestemmelserne i kildeskatteloven § 1 stk. 1 nr. 1., og du opholder dig i Danmark, på grund af andet end ferie eller lignende jf. Kildeskatteloven § 7 stk. 1.

Skattemæssigt hjemmehørende i Danmark:

Skattestyrelsen vurderer at du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, da du har indsendt oplysninger om at du har bolig i Polen, hvor du bor sammen med din ægtefælle og børn. Du har indsendt dokumentation på, at du har bevaret bopæls- og skatteforhold i Polen. Du har også bolig i Danmark. Derfor har du bolig i begge lande.

De personlige interesser har du i Polen, da du har oplyst at have ægtefælle, børn og hus.

De økonomiske interesser har du i Danmark. Der er henset til, at du har fået løn fra 29. april 2019 fra [virksomhed1] A/S, hvor du er fastansat med kr. 247.236, og det fremgår at du har haft 1.180 arbejdstimer.

Da disse er ligestillede, skal der ses på hvor du sædvanligt opholder dig.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra dig med tilknytningsforhold og opholdsdage, hvor du oplyser at du har været i Danmark 171 dage og i Polen 94 dage i 2019.

Der er henset til at du er fastansat hos [virksomhed1] A/S fra 29. april 2019, som det fremgår af din ansættelseskontrakt. Og det fremgår af lønoplysninger på www.skat.dk, at du stadig arbejder i Danmark da du får løn i 2020. Du er også stadig tilmeldt folkeregistret

Det betyder at du har haft flest opholdsdage i Danmark, og dermed anses du for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag:

Befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C, stk. 1 kan kun indrømmes, såfremt kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads overstiger 24 kilometer dagligt jævnfør ligningslovens § 9 C, stk.2. Se også Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.1 Sædvanlig bopæl.

Der er kun en "sædvanlig bopæl" efter bestemmelsen. Begrebet er fastlagt gennem en lang og betydelig praksis. I tvivlstilfælde må der foretages en fastlæggelse af den sædvanlige bopæl ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Opregningen er dog ikke udtømmende og er blot eksempler på, hvad der kan tillægges betydning.

Skattestyrelsen har vurderet at din sædvanlige bopæl er i Danmark, idet der er henset til at du har bolig til rådighed i Danmark, og du har haft løn i Danmark siden den 29. april 2019 og du har haft bopæl i Danmark siden den 28. april 2019. I 2019 den 29. april er du blevet fastansat hos [virksomhed1] A/S, som det fremgår af din ansættelseskontrakt, som du har indsendt til Skattestyrelsen i forbindelse med at du har anmodet om skattekort for år 2019. En fastansættelse indikerer at du har til hensigt at være i Danmark. Og det fremgår af lønoplysninger på www.skat.dk under lønoplysninger, at du får løn fra [virksomhed1] A/S også i 2020. Dine økonomiske interesser anses derfor at være i Danmark og endvidere er henset til opholdenes hyppighed i Danmark. Centrum for livsinteresser anses at være i Danmark, hvorfor sædvanlig bopæl er vurderet til at være i Danmark.

Du har ikke indsendt redegørelse eller oplysning om hvordan du har beregnet dit befordringsfradrag på kr. 37.857.

I perioden 29/4-19 til 31/12-19 har du boet på [adresse1], [by1] og arbejdet på [adresse3], [by1]. Jf. google maps er der mellem 8,2 km. og 11,4 km. Så det er under 24 km. dagligt, hvorfor der ikke kan opnås befordring i Danmark.

Skattestyrelsen vurderer, at det kan kun være befordring til og fra Polen.

Da der er tale om transport til og fra Polen anses det for en privat udgift som ikke berettiger til fradrag efter bestemmelserne i ligningsloven § 9C, idet sædvanlig bopæl er i Danmark.”

Skattestyrelsen har i høringssvaret anført:

”Skattestyrelsen har gennemgået den modtaget klageskrivelse på mail af 15. januar 2021, hvor der klages over afgørelse af 12. oktober 2020 og Skattestyrelsens svar på indsigelse af 5. januar 2021.

Bilagene er gennemgået og det er konstateret at der i klageskriveisen er fremsendt bilag, som ikke tidligere har indgået i sagsbehandlingen. Det drejer sig om følgende punkter, som fremgår af borgers klageskrivelse:

Borgers punkt 7 - afgift landbrug

Borgers punkt 8 - indkomst fra Schweiz fra før skattepligten er indtrådt til Danmark, der har kun enkelte lønsedler tidligere været fremsendt

Borgers punkt 9 - [finans1]

Borgers punkt 10 - køretøjsregistreringscertifikat + forsikring Borgers punkt 11 - [virksomhed2] - livsforsikring

Borgers punkt 12 - Elregninger, mobiltelefon og TV licens.

Skattestyrelsen bemærker, at den yderligere indsendte dokumentation for løn fra Schweiz omhandler perioden før skattepligten er indtrådt til Danmark den 28. april 2019, og at de øvrige oplysninger/dokumentationer har relation til de personlige interesser, som borger har i Polen.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i afgørelsen af 12. oktober 2020 og svar på indsigelse af 5. januar 2021.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C fra Danmark og til sin bopæl i Polen. Klageren har således gjort gældende, at han ikke skal anses for fuld skattepligtig til Danmark, idet han skal anses for hjemmehørende i Polen.

Klageren har til støtte for sin påstand anført:

”Skattestyrelsen har den 12.okt.2020 truffet en afgørelse om, at jeg er fuld skattepligtig i Danmark og mit skattemæssige hjemsted vurderes at være i Danmark. Af dette grund mine rejser til Polen ikke godkendes som befordring fradrag og jeg må ikke udnytte personfradrag for min kone efter grænsegænger reglerne jf. Kildeskattelovens § 5.

Den 4 jan.2021 rettede jeg indsigelse til [person1] med nye oplysninger, der har betydning for sagen. De blev ikke desværre vurderet som informationer, der kunne ændre den tidligere afgørelse.

Idet, at jeg er ikke enig hverken med Skattestyrelsens afgørelse eller begrundelsen klager over det.

Jeg er startet arbejde i Danmark, hos [virksomhed1], den 29/4-2019. Såfremt er det var umuligt at komme hjem hver dag, var jeg nødt til at skaffe en midlertidig overnatningssted på [adresse2], [by1]. Jeg benyttede det fra mandag til fredag, fordi hver weekend rejste jeg hjem. Jeg rejste om fredagen og kom tilbage om mandagen.

Fra d. 01-01-2019 til 10-04-2019 var jeg ansat i Schweiz hos:

[virksomhed3]

[virksomhed3] AG

[by3]

Dokumentation i form af ansættelseskontrakt og lønseddel er vedlagt. Der skal tilføjes, at jeg oplyste de polske skattemyndigheder om optjent indkomst fra Schweiz for 2019, men jeg kunne ikke levere den schweizisk årsopgørelse til indberetning i Polen, derfor jeg har ”0” på min årsopgørelse 2019.

Det skal ligeledes bemærkes, at jeg arbejdede i Schweiz også i 2018 og rejste hjem til Polen hver eller anden uge, og det har aldrig var på tale, at jeg skulle være skattemæssigt hjemmehørende til Schweiz.

Med udgangspunkt i artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer hvilket land, der er domiciland, mener jeg bestemt, at centrum for min livs interesser er i Polen.

Jeg kom frem til Bindende svar fra Skatteråd af 28.Aug 2019 (SKM2019.420.SR), hvor der fremgår, at

” Herudover har vi nedenfor i oversigtsform listet de forhold, som erfaringsmæssigt er relevante at forholde sig til, når det afgøres, i hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til en skatteaftale.

Alle spørgers familiære og personlige relationer er i Polen, og han bliver snart bedstefar for første gang. Spørger ejer en fast ejendom i Polen med sin ægtefælle – en bolig som for nyligt har gennemgået en større renovering, så den står klar til, at de skal pensioneres.

Spørger har en pensionsordning i Polen, og væsentlige polske investeringer samt polske bankkonti. Værdien af investeringerne i Polen er xx EUR og afkastet følger markedsvilkårene.

Spørger fastholder på uforandret via sin polske læge, tandlæge m.v.

Kort sagt, alle spørgers personlige interesser er i Polen. Der er ingen i Danmark, jf. ovenstående.

Konklusion fra SKM2019.420.SR

”Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende/bosat i Polen, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark”.

Jeg læser, at spørgers situation ligner i højt grad min ang. skattemæssige forhold, derfor med udgangspunkt i artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, hvor der er beskrevet, at omstændigheder, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresser skal bedømmes ud fra en helhed, ville jeg gerne understrege følgende:

Alt det bør ses som en del af de økonomiske relationer, jeg har til Polen. Mine fremtid planer er udelukkende forbundet med Polen.

På baggrund af ovenstående mener jeg bestemt, at centrum for min livs interesser befinder sig i Polen, idet i Danmark er jeg udelukkende med hensyn til arbejdet.

Jeg er ikke enig med Skattestyrelsen vurdering, at min situation kan ikke samlingens med denne borger, der beskrevet i SKM2019.420.SR, som har været udstationeret i andre lande og havde mange rejsedage. I løbet af 2019 arbejdede jeg også i Schweiz og ligesom ham havde jeg mange rejsedage.

Det fremgår endvidere af SKM2019.420.SR, at Skatterådet også i praksis anerkender, at det forhold, en person har boet i et land i hele sit liv og fortsat bevarer tilknytningen til dette land, kan skabe en formodning for, at personen har bevaret centrum for sine livsinteresser i dette land.

SKM2011.368.SR har jeg anvendt udelukkende med henblik på fremhæve alle fire punkter, der er i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, idet faktum, at jeg er polsk statsborger ikke ser ud til at blive taget i betragtning.

Skattestyrelsen har vurderet, at min sædvanlige ophold er i Danmark, fordi jeg er begyndt at arbejde den.29. april.2019 hos [virksomhed1] og jeg har bolig til rådighed. Der blev også nævnt, at min fastansættelse indikerer, at jeg har til hensigt at være i Danmark.

Hermed vil jeg gerne understrege det, at hver ansættelseskontrakt, underskrevet i Danmark, indeholder altid en klausul af tre måneder prøveperiode, derfor der måtte være tale om en fastansættelse først fra d. 29.7.2019.

Jeg skal ikke anses for at have en bolig til rådighed, siden der er flere personer, der deler dette sted til at overnatte pga. for lang afstand fra arbejde til hjem og alle sammen opfatter det ikke som en fast bolig, men mere eller mindre som hotelagtigt ophold, der er nødvendigt, når man kan ikke vende hjem hver dag.

Venligst bemærk, at jeg kører hjem hver eneste weekend.

Lignende overnatningsordning havde jeg også i Schweiz, hvor jeg arbejdede i første 4 måneder af 2019.

Jeg har aldrig havde hensigt til at bo fast i Danmark eller for den gang skyld i Schweiz, da jeg er en polsk statsborger og bor fast i Polen. Jeg arbejder kun i udlandet.

Det virker meget overdrevet en påstand, at jeg har tænkte mig at bosætte i Dk, hvor jeg har alt i Polen, herunder personlige, familiære, boligmæssige - og sociale relationer og planner for fremtid.

Jeg er uenig med vurderingen, at jeg havde de stærkeste økonomiske forbindelse i Danmark i 2019, idet jeg havde også et indtægt givende arbejde i Schweiz, hvor jeg arbejdede siden 2018.

Der blev vurderet, at jeg har flere opholdsdage i Danmark, end jeg har i Polen.

For at give et rigtig billede, har jeg selv lavet en beregning, hvor der er følgende talerne: Arbejde i Schweiz 104 dage / fra 01-01-2019 til 14-04-2020 /

Jeg vedhæfter en kalender for at illustrere mit ophold i alle tre lande samt rejserne

Ud fra 365 dage pr. år var i Danmark kun 135 dage i 2019, når man ikke tæller rejsedage med, og det er lang under 183 dage per år, derfor jeg undrer mig hvordan kan jeg betragtes mig som skattemæssigt hjemmehørende til Danmark.

Af skathjemmeside fremgår at, der er tale om Dobbeltdomicil:

*Hvis du har en helårsbolig til rådighed i Danmark, eller hvis du opholder dig i Danmark i over 6 måneder uden at tage hjem til dit hjemland, vil du efter danske regler blive fuldt skattepligtig til Danmark.

*Hvis du samtidig stadig er fuldt skattepligtig til dit hjemland, er du nu fuldt skattepligtig til to lande. Du skal derfor sende dokumentation til os for, at du er fuldt skattepligtig i dit hjemland, så vi kan afgøre, hvem der har beskatningsretten som bopælsland efter en dobbeltbeskatningsaftale.

Vi laver herefter en konkret vurdering af din situation, herunder hvor dine personlige og økonomiske interesser ligger. Det betyder, at du anses for at have bopælsland i det land, som du har størst tilknytning til, både økonomisk og personligt. Det land, hvor du har størst tilknytning, vil beskatte dig som fuldt skattepligtig, og det andet land vil som udgangspunkt kun beskatte dig, som hvis du var begrænset skattepligtig.

Jeg påstår, at jeg skulle i 2019 være betragtet som begrænset skattepligtigt til Danmark.

Det fremgår af SKM2020.246.SR, at ” Der skulle herefter tages stilling til, om det skattemæssige hjemsted kunne afgøres efter kriteriet, hvor spørgeren sædvanligvis opholder sig, jf. DBO’en mellem Danmark og Norge (Norden) artikel 4, stk. 2, litra b). Der var ikke nogen signifikant forskel på antallet af opholdsdage i henholdsvis Norge og Danmark. Baseret på det oplyste om spørgerens opholdsmønster ville anvendelsen af reglen i DBO’en mellem Danmark og Norge (Norden), artikel 4, stk. 2, litra b, derfor ikke føre til, at det med sikkerhed kunne fastslås, at spørgeren sædvanligvis dvs. i overvejende grad opholdt sig i det ene land frem for det andet.

Spørgers skattemæssige hjemsted måtte derfor vurderes ud fra reglen i DBO’en mellem Danmark og Norge (Norden), artikel 4, stk. 2, litra c om statsborgerskab. Det var oplyst, at spørger er norsk statsborger.

Skatterådet fandt derfor, at spørgeren måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Norge.

Jeg undrer mig meget over, hvorfor i ovennævnte tilfælde med den norsk statsborger ikke lægges så meget vægt på antallet af dage i begge lande, der står kun ”Der var ikke nogen signifikant forskel på antallet af opholdsdage i henholdsvis Norge og Danmark”.

Dage i Danmark, inkl. arbejdsdage, weekender: ca. 245

Dage i Norge, inkl. arbejdsdage, weekender, ferie, sygedage m.v.: ca. 215

Jeg opholdte mig i uden for Danmark i 181 dage og 135 dage i DK, eksklusive rejsedage.

Spørger var fuldt skattepligtig i Norge, hvor hun havde bolig og sin familie. Det var oplyst, at spørger også havde været fuldt skattepligtig til Danmark siden 6. januar 2019, hvor hun fik bopæl her i landet (Hun lejer en lille pendlerlejlighed i [by4] til 8.500 kr. om måned) og tog ophold her i forbindelse med arbejde.

Hendes skattemæssigt status blev afgjort ved anvendelse af kriteriet ”statsborgerskab”.

I Skattestyrelsens vurdering blev der slet ikke lagt vægt på, at jeg er polsk statsborger, som er en af de fire væsentlige faktorer, der ligger til grund til vurdering i hvilken stat er jeg skattemæssigt hjemmehørende til.

Jeg vedhæfter alle dokumenter, der har betydning for sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 som følge af, at klageren har haft en bolig til rådighed her i landet siden den 28. april 2019.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, foreligger der derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

Der er tale om en prioriteret orden.

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

I Østre Landsretsdom af 22. december 2006, offentliggjort i SKM2007.135.ØLR, blev en læge, der var bosat i Sverige, anset for fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var således skattepligtig til begge lande. Skatteyderen havde stærke økonomiske og personlige forbindelser begge lande. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, hvor han havde en fuldtidsstilling i to år, han havde et sommerhus i Danmark og klageren havde delt bolig med sin elskerinde i Danmark i de to år, hvor han havde fuldtidsstilling. Det antages på den baggrund, at skatteyderen i de to år sædvanligvis havde ophold i Danmark.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger, som havde bopæl i både Danmark og Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark henset til, at han havde arbejde i Danmark ligesom klageren havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren havde personlige interesser i Polen henset til ægtefælle og børn. Klageren havde opholdt sig 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvilket var længere tid end klageren havde opholdt sig i Polen.

Henset til, at klageren har haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark siden den 29. april 2019, hvor han blev ansat ved [virksomhed1] og oppebar løn herfra, finder Landsskatteretten således, at klageren har økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser i Polen, fremgår det, at klageren har en polsk adresse med sin hustru i Polen, og at klagerens søn ligeledes befinder sig i Polen. Klageren har endvidere oplyst, at hans sociale liv er i Polen, hvor hans venner og familie befinder sig, og at han har sin læge og tandlæge i Polen, hvorfor han slet ikke benytter sig af det danske sundhedssystem. Landsskatteretten finder således, at klageren har personlige interesser i Polen, hvilket omvendt taler for, at klageren har midtpunktet for sine livsinteresser her.

Idet klageren har økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Ifølge oplysningerne indberettet af klagerens arbejdsgiver har klageren arbejdet 1.180 timer i perioden fra den 29. april til den 15. december 2019, hvilket timemæssigt svarer til en fuldtidsstilling. Ifølge Skattestyrelsens beregninger, som er foretaget på baggrund af klagerens arbejdskalender og klagerens egen kalender, opholdt klageren sig 184 dage i Danmark og 113 dage i Polen. Klageren har i klagen til Skatteankestyrelsen selv oplyst, at han havde 77 dage med ophold i Polen og 135 dage med ophold i Danmark, og i alt 49 rejsedage med ankomst/afgang både i Polen og Danmark. Også efter klagerens egne beregninger har han således sit sædvanlige ophold i Danmark i perioden fra den 28. april 2019 og det resterende indkomstår.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren var hjemmehørende i Danmark fra den 28. april 2019.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Der fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter ligningslovens § 9 C kan en skatteyder kun have én sædvanlig bopæl. Ifølge praksis afgøres tvivlsspørgsmål, om hvilken bopæl der må anses for den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. Ved vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Spørgsmål kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen af 9. oktober 2009, offentliggjort i SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt befordring mellem Danmark og Finland. Byretten anså klagerens centrum for livsinteresser for at være i Danmark. Skatteyderen varetog i væsentligt omfang sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark. Klageren var også tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger anset som værende hjemmehørende til Danmark og ikke i Polen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2010, han havde haft rådighed over fast bolig samt havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg blev anset som en privat udgift, og derfor ikke omfattet af bestemmelsen om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at han har en bolig og ægtefælle i Polen, og endvidere har han oplyst, at han har en søn i Polen. Klageren har haft arbejde i Danmark siden den 29. april 2019, hvor han har været ansat ved [virksomhed1] A/S og oppebåret en fast løn herfra. Skattestyrelsen har opgjort, at klageren i 2019 havde henholdsvis 184 dage med ophold i Danmark og 113 dage med ophold i Polen.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har stærke økonomiske interesser i Danmark, idet han har haft et fast fuldtidsarbejde og optjent løn i Danmark i perioden. Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark.

Klagerens kørsel i forbindelse med familiebesøg m.v. anses på den baggrund som en privat udgift, der ikke er fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster således i det hele Skattestyrelsens afgørelse.