|
|
Kendelse af 28-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021
Journalnr. 20-0002970
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 | |||
Fradragsberettiget underskud vedrørende heste | 0 kr. | 658.659 kr. | 658.659 kr. |
Fikseret lejeindtægt | 339.340 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Indkomståret 2015 | |||
Fradragsberettiget underskud vedrørende heste | 0 kr. | 820.430 kr. | 820.430 kr. |
Fikseret lejeindtægt | 348.392 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Fradragsberettiget underskud vedrørende heste | 0 kr. | 801.510 kr. | 801.510 kr. |
Fikseret lejeindtægt | 369.739 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Indkomståret 2017 | |||
Fradragsberettiget underskud vedrørende heste | 0 kr. | 1.350.538 kr. | 1.350.538 kr. |
Fikseret lejeindtægt | 655.114 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Faktiske oplysninger
Virksomhedsaktiviteter
Selskabet ejes af [virksomhed1] A/S, hvori [person1] er hovedaktionær.
Selskabet blev stiftet 18. januar 2008 med aktiviteten stutteri, hesteavl og opdræt samt agerbrug, herunder udlejning af fast ejendom.
I forbindelse med stiftelsen blev ejendommen [adresse1], [by1] erhvervet. Ejendommen bestod ved erhvervelsen af et stuehus og en mindre stald. Selskabet byggede i 2009 en hestestald med 16 bokse. I forbindelse med etableringen anskaffede selskabet 3 følhopper til brug for avlsarbejdet. Det var hensigten, at de ekstra hestebokse skulle udlejes til opstaldning af ”fremmede” heste.
Som følge af naboklager var blev dette imidlertid ikke muligt i perioden frem til 2016, da selskabet kun kunne få tilladelse til erhvervsmæssigt hestehold med maksimalt 3 dyreenheder.
I 2016 opnås der tilladelse til at have op til 24 dyreenheder og der bygges endnu en stald med 16 heste, og i 2017 køber selskabet endvidere selskabets naboejendom. Dermed bliver det muligt at etablere en travbane på 1.100 meter, samt en bane til intervaltræning og walkertræning.
[person1] har aldrig haft bopæl på selskabets adresse.
Indtil 2015 køber selskabet træning ”ude i byen”, da faciliteterne ikke var til sted på ejendommen. 1. januar 2015 køber selskabet hestetræner [person2]s trænervirksomhed, og ansætter ham samtidig som træner. Herefter overgår hestene til træning på selskabets adresse, ligesom der udbydes træning af fremmede heste. [person1] har dog til Skattestyrelsen oplyst, at det ikke er denne indtægtskilde, der satses på.
Den daglige drift forestås i dag af [person2] sammen med to medarbejdere.
Endvidere er der indgået en sponsoraftale med [virksomhed2] om foder og [virksomhed3] om reklame på køredragt, trailere og tøj. Der er efterfølgende indgået yderligere sponsoraftaler i løbet af 2020. Indtægterne herfra indtægtsføres dels under øvrige indtægter – og dels indgår de som sparede udgifter, idet dele af sponsorbidraget består i levering af naturalier i form af foder, tøj mm.
Der har hele tiden været heste i selskabet, til avl og løb, men i forbindelse med ansættelsen af [person2] begynder de ifølge det af [person1] oplyste en gradvis udskiftning til heste med bedre blodgener, som er bedre egnet til trav. Til Skattestyrelsen har [person1] oplyst, at de i 2015 har ændret strategi fra avls til træningscenter. De beskriver, at deres overordnede plan er at drive et stutteri med tilknyttet travstald.
Klageren har oplyst, at selskabet pr. 31/12 2016 havde en hestebeholdning på 17 heste (heraf 3 føl), pr. 31/12 2017 23 heste (heraf 6 føl) og 31/12 2018 26 heste (heraf 7 føl).
Hestene er optaget i årsrapporterne til kostpris - alle egne avlede heste er opført til 0,01 kr. [person1] anslår at hestene pr. 31/12 2018 overstiger den bogførte værdi med mindst 1,5 mio. kr.
I 2019 indkøber selskabet hesten [x1]. Hesten er i stald og træning i USA, og deltager i løb på det amerikanske marked. Udgiften til opstaldning og træning beløber sig til ca. 500.000 kr. årligt. Hesten er fra indkomståret 2020 udskilt i et helejet amerikansk datterselskab af hensyn til de amerikanske skatteregler. Indtægter og udgifter udgår derfor af det danske selskabs resultat i budgetterne for 2020-2022, hvilket der er taget højde for i de seneste budgetter. Klageren har oplyst, at hesten forventes hjemtaget til [virksomhed4] i 2022.
Klageren har forklaret, at dansk travsport er en relativ lille branche som blev hårdt ramt af finanskrisen i 2009. Den negative udvikling blev yderligere forstærket af en lovændring i 2014 vedrørende tilskud fra Dansk Spil, hvor branchen mistede 40 mio. kr. i tilskud. Dette havde en effekt i forhold til stutterier i branchen som havde dårligere muligheder for at opnå præmieindtægter, hvilket igen affødte en reduceret efterspørgsel på avlsafkom, sæd og træningsfaciliteter.
[person1] har siden 2014 været involveret i branchepolitiske sammenhænge. Således er han bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. I dette regi har der bl.a. været arbejdet på at etablere et samarbejde med [organisation1], for derved at skabe en større økonomisk platform, ligesom der har pågået et arbejde for at få liberaliseret Danske Spils monopol på væddemål indenfor hestesporten.
Udleje af boliger på ejendommen sker til ansatte, og Skattestyrelsen har efter en besigtigelse af ejendommen skønnet, at de udgør en integreret del af hesteaktiviteten. Dette er begrundet med, at stuehusene ikke vurderes at kunne udlejes til tredjemand pga. hesteaktiviteterne.
Efter købet af ejendommen er der to stuehuse, hvor der i 2020 sker frasalg af det ene stuehus, hvorefter lejeindtægterne falder.
Resultater
Selskabet har siden stiftelsen opgjort følgende regnskabsmæssige resultater efter afskrivninger og før renter:
09/09 | -409.923 kr. |
09/10 | -384.583 kr. |
10/11 | -302.702 kr. |
2011 | -295.714 kr. |
2012 | -300.591 kr. |
2013 | -723.939 kr. |
2014 | -986.991 kr. |
2015 | -1.234.576 kr. |
2016 | -1.001.105 kr. |
2017 | -1.829.340 kr. |
2018 | -2.687.221 kr. |
2019 | 280.242 kr. |
2020 | 214.302 kr. |
Selskabet har i perioden 2014-2019 realiseret følgende driftsmæssige resultater:
2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | |
Indtægter | ||||||
Lejeindtægter | 46.924 | 86.776 | 128.018 | 134.081 | 135.597 | 60.000 |
Løbspræmie | 0 | 186.224 | 404.671 | 464.760 | 819.017 | 1.897.055 |
Andre indtægter | 40.000 | 800.119 | 296.144 | 188.075 | 246.353 | 608.575 |
Træning mm. | 65.543 | 32.675 | 12.996 | 326.940 | ||
Salg af heste | 47.222 | 26.801 | 77.110 | 116.000 | 770.110 | |
Landbrugsstøtte | 28.205 | 27.663 | 26.984 | 25.130 | 27.751 | 26.592 |
Indtægter i alt | 115.129 | 1.148.004 | 948.159 | 921.833 | 1.357.614 | 3.689.272 |
Udgifter | ||||||
Løn | 120.000 | 403.374 | 387.115 | 382.979 | 461.805 | 425.563 |
Ejd. Omkostninger | 65.032 | 125.151 | 254.371 | 344.350 | 474.090 | 131.242 |
Vedligehold/småanskaffelser | 136.475 | 167.867 | 68.005 | 215.072 | 132.063 | 82.548 |
Omk. heste | 291.521 | -52.274 | 447.293 | 1.021.191 | 1.835.533 | 1.348.849 |
marker | 51.947 | 122.687 | 100.867 | 66.001 | 2.363 | 16.267 |
biler | 50.178 | 151.587 | 131.448 | 106.648 | 161.091 | 156.225 |
Tab heste | 27.228 | 269.606 | 120.602 | 15.000 | 0 | 505.443 |
salgsomkostninger | 0 | 31.978 | 22.450 | 16.590 | 33.000 | 3.600 |
Administration | 25.407 | 32.937 | 223.741 | 172.703 | 288.814 | 240.657 |
dagsværdiregulering | 0 | 0 | -274.802 | -166.000 | -50.000 | 0 |
Udgifter i alt | 767.788 | 1.252.913 | 1.481.090 | 2.224.534 | 3.338.759 | 2.910.394 |
Resultat før afskrivninger | -652.659 | -104.909 | -532.929 | -1.302.703 | -1.981.085 | 778.878 |
Afskrivninger | 331.332 | 414.146 | 474.687 | 594.802 | 705.075 | 360.000 |
Resultat | -983.991 | -519.055 | -1.007.316 | -1.897.505 | -2.686.121 | 418.878 |
Budgetter
I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen, er der indkaldt budgetter. I den forbindelse er der indsendt budget for 2015-2019.
Af følgeskrivelsen til indsendelsen af oplysninger fremgår det, at budgettet er udarbejdet i forbindelse med, at selskabet har ansat den professionelle træner, [person2]. De oplyser videre, at de løbende har fulgt op budgetterne og har måttet konstatere, at de realiserede resultater ikke har levet op til det budgetterede. Dette er oplyst til at skyldes manglende indtægter fra travpræmier og merudgifter til syge heste.
2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | |
Indtægter | |||||
Lejeindtægter | 85.000 | 130.000 | 130.000 | 130.000 | 140.000 |
Løbspræmie | 100.000 | 250.000 | 450.000 | 650.000 | 850.000 |
Andre indtægter | 225.000 | 225.000 | 225.000 | 225.000 | 300.000 |
Salg af heste | 50.000 | 50.000 | 100.000 | 500.000 | 800.000 |
Indtægter i alt | 460.000 | 655.000 | 905.000 | 1.505.000 | 2.090.000 |
Udgifter | |||||
Løn | 300.000 | 325.000 | 350.000 | 375.000 | 400.000 |
Ejd. Omkostninger | 70.000 | 70.000 | 75.000 | 80.000 | 85.000 |
Vedligehold/småanskaffelser | 180.000 | 180.000 | 200.000 | 200.000 | 200.000 |
renholdelse | 30.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 |
Omk. heste | 100.000 | 200.000 | 300.000 | 350.000 | 350.000 |
marker | 200.000 | 200.000 | 200.000 | 200.000 | 200.000 |
biler | 130.000 | 130.000 | 150.000 | 175.000 | 200.000 |
Tab heste | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
Administration | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 |
Afskrivninger | 400.000 | 400.000 | 400.000 | 400.000 | 400.000 |
Omkostninger i alt | 1.560.000 | 1.705.000 | 1.875.000 | 1.980.000 | 2.035.000 |
resultat | -1.100.000 | -1.050.000 | -970.000 | -475.000 | 55.000 |
Dette er opfulgt af et budget for 2019-2023, som ligeledes er fremlagt i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen.
Budgettet er tilrettet med hensyn til nye initiativer med erhvervelse af naboejendom, flere heste i træning og manglende stigning i omkostninger som følge af stordriftsfordele.
Ligeledes er der sket forøgelse i indtægter som følge af indgået sponsoraftale med [virksomhed2].
2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | |
Indtægter | |||||
Lejeindtægter | 140.000 | 140.000 | 140.000 | 140.000 | 140.000 |
Løbspræmie | 1.500.000 | 1.800.000 | 2.100.000 | 2.200.000 | 2.200.000 |
Andre indtægter | 100.000 | 250.000 | 300.000 | 300.000 | 300.000 |
Træning mm. | 350.000 | 370.000 | 390.000 | 400.000 | 440.000 |
Salg af heste | 300.000 | 800.000 | 800.000 | 800.000 | 800.000 |
Landbrugsstøtte | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 |
Salg af sæd | 0 | 0 | 400.000 | 500.000 | 800.000 |
Indtægter i alt | 2.420.000 | 3.390.000 | 4.160.000 | 4.370.000 | 4.710.000 |
Udgifter | |||||
Løn | 400.000 | 450.000 | 460.000 | 470.000 | 480.000 |
Ejd. Omkostninger | 85.000 | 220.000 | 230.000 | 230.000 | 240.000 |
Vedligehold/småanskaffelser | 200.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
renholdelse | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 60.000 | 70.000 |
Omk. heste | 1.800.000 | 1.800.000 | 1.800.000 | 1.800.000 | 1.800.000 |
marker | 25.000 | 25.000 | 25.000 | 25.000 | 25.000 |
biler | 200.000 | 200.000 | 200.000 | 200.000 | 200.000 |
Tab heste | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
Administration | 150.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
Afskrivninger | 715.000 | 715.000 | 685.000 | 630.000 | 585.000 |
Omkostninger i alt | 3.725.000 | 3.760.000 | 3.750.000 | 3.715.000 | 3.740.000 |
resultat | -1.305.000 | -370.000 | 410.000 | 655.000 | 1.010.000 |
Dette er tilrettet i forbindelse med klagen, hvor der er fremlagt følgende budget for 2020-2024:
2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | |
Indtægter | |||||
Lejeindtægter | 140.000 | 140.000 | 140.000 | 140.000 | 140.000 |
Løbspræmie | 1.900.000 | 2.200.000 | 2.300.000 | 2.400.000 | 2.500.000 |
Andre indtægter | 600.000 | 600.000 | 600.000 | 600.000 | 600.000 |
Træning mm. | 470.000 | 500.000 | 500.000 | 500.000 | 500.000 |
Salg af heste | 400.000 | 500.000 | 600.000 | 700.000 | 700.000 |
Landbrugsstøtte | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 |
Salg af sæd | 0 | 300.000 | 500.000 | 500.000 | 500.000 |
Indtægter i alt | 3.540.000 | 4.270.000 | 4.670.000 | 4.870.000 | 4.970.000 |
Udgifter | |||||
Løn | 440.000 | 450.000 | 460.000 | 470.000 | 480.000 |
Ejd. Omkostninger | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
Vedligehold/småanskaffelser | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
renholdelse | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 |
Omk. heste | 1.200.000 | 1.300.000 | 1.300.000 | 1.300.000 | 1.300.000 |
marker | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 |
biler | 200.000 | 200.000 | 200.000 | 200.000 | 200.000 |
Tab heste | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
Administration | 150.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
Afskrivninger | 360.000 | 360.000 | 360.000 | 360.000 | 360.000 |
Omkostninger i alt | 2.750.000 | 2.810.000 | 2.820.000 | 2.830.000 | 2.840.000 |
resultat | 790.000 | 1.460.000 | 1.850.000 | 2.040.000 | 2.130.000 |
Under klagebehandlingen er der indsendt ajourført budget, hvor efter at selskabets revisor har foretaget en kritisk gennemgang af budgetforudsætningerne. Da der på tidspunktet for udarbejdelsen af dette budget i oktober 2020 er realiseret størsteparten af 2020 er der endvidere indregnet et estimat baseret på de realiserede indtægter for perioden 1/1-30/9 2020 og forventning for 4. kvartal 2020:
2020 | Estimat for 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | |
Indtægter | ||||||
Lejeindtægter | 80.000 | 15.000 | 80.000 | 80.000 | 80.000 | 80.000 |
Løbspræmie | 1.900.000 | 1.620.000 | 2.200.000 | 2.300.000 | 2.400.000 | 2.500.000 |
Andre indtægter | 600.000 | 653.000 | 600.000 | 600.000 | 600.000 | 600.000 |
Træning mm. | 470.000 | 553.000 | 500.000 | 500.000 | 500.000 | 500.000 |
Salg af heste | 400.000 | 350.000 | 500.000 | 600.000 | 700.000 | 700.000 |
Landbrugsstøtte | 30.000 | 27.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 | 30.000 |
Salg af sæd | 0 | 0 | 300.000 | 500.000 | 500.000 | 500.000 |
Indtægter [x1] | 0 | 0 | 0 | 700.000 | 700.000 | 700.000 |
Indtægter i alt | 3.480.000 | 3.218.000 | 4.210.000 | 5.310.000 | 5.510.000 | 5.610.000 |
Udgifter | ||||||
Løn | 440.000 | 449.000 | 450.000 | 460.000 | 470.000 | 480.000 |
Ejd. Omkostninger | 100.000 | 163.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
Vedligehold/småanskaffelser | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
renholdelse | 50.000 | 27.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 |
Omk. heste | 1.200.000 | 1.080.000 | 1.300.000 | 1.300.000 | 1.300.000 | 1.300.000 |
marker | 50.000 | 23.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 |
biler | 200.000 | 250.000 | 200.000 | 200.000 | 200.000 | 200.000 |
Tab heste | 100.000 | 300.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
Administration | 150.000 | 150.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 | 100.000 |
Udgifter [x1] | 200.000 | 200.000 | 200.000 | |||
Afskrivninger | 360.000 | 360.000 | 360.000 | 360.000 | 360.000 | 360.000 |
Omkostninger i alt | 2.750.000 | 2.902.000 | 2.810.000 | 3.020.000 | 3.030.000 | 3.040.000 |
resultat | 730.000 | 316.000 | 1.400.000 | 2.290.000 | 2.480.000 | 2.570.000 |
Opfordring til syn og skøn
I forbindelse med sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen er der blevet opfordret til, at der foretages syn og skøn i sagen. Efter nærmere overvejelser har klageren besluttet ikke anmoder herom. I stedet har de bedt deres revisor om at fremlægge en erklæring om anvendte regnskabsprincipper – herunder i forhold til budgetterne.
Statsautoriseret revisor [person3], [virksomhed5] har den 20. oktober 2020 afgivet følgende erklæring:
”Erklæring om anvendte afskrivningsprincipper samt indregning af beholdninger i årsregnskabet for 2019 [virksomhed4] ApS
[virksomhed5] er - og har gennem en årrække været - revisor for [virksomhed4] ApS ("selskabet"). Vi er blevet bedt om at vurdere, om selskabets regnskabsprincipper for afskrivninger og indregning af selskabets lagerværdier i selskabets årsrapport for 2019 giver et korrekt driftsøkonomiske billede af selskabets primære drift, som vedrører stutteri og travsportsvirksomhed.
Tilpasning af afskrivningsprincipper
Det er efter gennemgang vores vurdering, at selskabets afskrivningsprincipper har været i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav, men at de ikke fuldt ud har afspejlet den faktiske driftsøkonomiske værdiforringelse af selskabets anlægsaktiver.
Dette skyldes, at de valgte afskrivningsprincipper har fulgt en standardbetragtning uden en løbende og konkret vurdering af de forventede levetider og den forventede scrapværdi efter endt brugsperiode. Dette har medført, at selskabets anlægsaktiver regnskabsmæssigt har været bogført til værdier, der ikke nødvendigvis afspejler de faktiske værdier og som udgangspunkt har været lavere end de faktiske restværdier. Vi har fundet denne vurdering delvist bekræftet ved, at selskabet medio 2020 hos en forhandler har indhentet vurdering på selskabets traktor, der medio 2015 blev anskaffet til 310 t.kr., og som ved fortsat anvendelse af de hidtidige afskrivningsprincipper ville have en regnskabsmæssig værdi på ca. 28 t.kr. ved udgangen af 2019. Denne traktor blev af forhandleren vurderet til at have en værdi mellem 200-225 t.kr.
Selskabets ledelse har i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2019 revurderet selskabets afskrivningsprincipper og har i den forbindelse gennemgået samtlige aktiver i anlægskartoteket og vurderet, om aktivets nedskrevne regnskabsmæssige værdi sammenholdt med tilbageværende afskrivningshorisont og eventuel scrapværdi udtrykker den mest korrekte værdi for selskabet. Selskabets ledelse har vurderet, at dette ikke er tilfældet og har derfor til brug for regnskabsaflæggelsen for 2019 tilpasset afskrivningshorisonten for driftsmidler og inventar, som nu udgør 10 år, og har for bygninger fastsat en restværdi på 50 % af oprindelig anskaffelsessum for de væsentligste af bygningerne uden at justere afskrivningshorisonten for disse, som derfor fortsat er 30 år.
Det er vores vurdering, at de tilpassede afskrivningsprincipper giver et mere retvisende udtryk for anlægsaktivernes driftsøkonomiske værdiforringelse end de hidtidige regnskabsprincipper. De tilpassede afskrivningsprincipper er overensstemmende med årsregnskabslovens krav om, at afskrivningshorisont og restværdier principielt skal revurderes årligt, hvilket også har været forudsat i selskabets historiske årsregnskaber.
De tilpassede afskrivningsprincipper er anvendt i selskabets årsrapport for 2019.
Indregning af beholdninger
Selskabet har lagerbeholdninger bestående af diesel, spåner, hø og halm samt foder. Selskabet har historisk ikke aktiveret værdien heraf i årsregnskabet og de årlige reguleringer i lagerværdierne har derfor ikke været udtryk i selskabets resultatopgørelse.
Selskabets ledelse har med virkning fra årsregnskabet for 2019 besluttet at aktivere værdien af selskabets lagerbeholdninger af hensyn til at sikre, at selskabets årsregnskab indeholder alle selskabets væsentlige aktiver og dermed giver det mest retvisende billede af selskabets økonomiske stilling. Værdien af selskabets lagerbeholdninger ultimo 2019 udgjorde ca. 117 t.kr., hvilket har påvirket selskabets resultat for 2019 med en tilsvarende værdi. Hvis beholdningerne havde været indregnet i årsregnskabet for 2018, ville det være forskellen i lagerværdi (fra 2018 til 2019), der påvirkede selskabets 2019 resultat. Selskabets ledelse har på vores opfordring skønnet lagerværdien ultimo 2018 til at være 40 t.kr. Vi har ikke efterprøvet dette skøn. Hvis værdien af selskabets lagerbeholdninger primo 2019 udgjorde 40 t.kr., vil resultatet for 2019 reelt være påvirket med 40 t.kr. for meget set i forhold til, at man også havde valgt at indregne beholdningerne for de foregående år. Stigningen i værdien af selskabets lagerbeholdning har dog under alle omstændigheder påvirket selskabets resultat positivt.
Det er vores vurdering, at selskabets lagerbeholdninger repræsenterer en ikke-uvæsentlig værdi for selskabet, som i takt med selskabets øgede aktivitet forventes at stige årligt. Derfor vurderer vi, at indregningen af selskabets lagerbeholdninger giver bedst muligt udtryk for selskabets økonomiske stilling og resultat. Ledelsens beslutning om indregning af lagerværdier har heller ikke givet anledning til bemærkninger i forbindelse med vores revision af selskabets årsregnskab for 2019.”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud vedrørende heste på 686.659 kr. for indkomståret 2014, 820.430 kr. for indkomståret 2015, 801.510 kr. for indkomståret 2016 og på 1.350.538 kr. for indkomståret 2017 idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Videre har fikseret lejeindtægt vedrørende hovedanpartshaverens rådighed over heste og hestebokse/bygninger. Selskabets indkomst er som følge heraf forhøjet med 339.340 kr. for indkomståret 2014, 348.392 kr. for indkomståret 2015, 369.739 kr. for indkomståret 2016 og 655.114 kr. for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
1. Ikke godkendt underskud
I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der kun fradrag for underskud, hvis virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand.
Vi mener ikke, at aktiviteten i [virksomhed4] med stutteri, trav, hesteavl- og opdræt kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Underskud fra driften af denne aktivitet er der for ikke fradragsberettiget ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
I Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.1, foretages en opsummering af de kriterier der lægges vægt på ved vurderingen af, om aktiviteten er drevet erhvervsmæssigt. Der skal
foretages en samlet konkret vurdering af flere forskellige kriterier herunder rentabiliteten, erhvervsmæssig forsvarlig drift, samt om der er private interesser fra hovedanpartshaverens side.
Vores kommentarer til selskabets bemærkninger:
Ad 1. Regelgrundlag - styresignal af 28. april 2011.
Vi er enige i, at selskabet er omfattet af principper i Styresignalet efter dets offentliggørelse.
Af Styresignalet fremgår: "De momenter, der i denne forbindelse tillægges betydning, er opregnet i Ligningsvejledningen 2011-1 afsnit E.A.1.2.2. (nu Den juridiske vejledning C.C.1.3.1)
Yderligere fremgår det, at "De generelle principper for, hvornår en virksomhed er erhvervsmæssig eller har karakter af hobby gælder også for stutterier og væddeløbsheste."
Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.2.1 beskriver praksis om, hvornår deltidslandbrug (og del tidsskovbrug) anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder den særlige lignings praksis, som beskriver at følgende to betingelser
| • | Teknisk-landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarlig drift |
| • | Rimeligt driftsresultat |
skal være opfyldt for, at et landbrug kan accepteres for at være en erhvervsmæssig virksomhed.
I mener, at der er forskel på den konkrete vurdering der skal foretages alt afhængig af om virksomheden har stutteri/væddeløbsheste eller om virksomheden er en landbrugsejendom. I har dog ikke uddybet, hvori forskellen ligger.
Vi mener, at principper om tekniskfagligt forsvarlig drift og rimelig drift eller mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække også gælder for stutterier og væddeløbsheste. Dette fremgår af Den juridiske vejledning af: C.C.1.3.2.2 og af dette afsnit fremgår det, at: ” Vurderingen svarer tilden vurdering, der skal foretages, når det skal vurderes, om en landbrugsejendom kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet. Se afsnit C.C.1.3.2.1 om deltidslandbrug.”. Betingelserne fremgår også af styresignalet både i afsnit 2 og 3.
Ud over disse to betingelser indeholder styresignalet andre betingelser som skal være opfyldt for at kunne anse stutteri/væddeløbsheste for at være en erhvervsmæssig virksomhed. Disse betingelser er:
| • | Væddeløbsheste skal være registeret i Dansk Travsports Centralforbund database eller Dansk Galops database |
| • | Der lægges vægt på om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, og om der benyttes kusk/jockey med professionel licens. |
| • | Yderligere lægges der vægt på antal af starter og indvundne præmier. |
Vi er enig i, at selskabet opfylder de første to kriterier.
På grund af ovenstående fastholder vi, at der fra selskabets opstart i 2008 skal ske en vurdering af selskabets rentabilitet og intensitet m.v. efter de momenter der er nævnt i Den juridiske vejledning afsnit. C.C.1.3.1 og C.C.1.3.2.1. og i Styresignalet SKM201 l.282.SK.AT.
Særligt for væddeløbsheste fremgår det af styresignalet, at etableringsfasen for denne slags virksomheder typisk er 5-7 år, og for at virksomheden kan godkendes som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, skal der være udsigt til, at virksomheden herefter er overskudsgivende.
Vi fastholder, at selskabet ikke har sandsynliggjort, at selskabet alene er drevet med det formål at drive erhvervsmæssig virksomhed og opnå en økonomisk gevinst på driften.
Selskabet har
| • | Ikke løbende udarbejdet budgetter. Det første budget, der er forlagt os, er for indkomstårene 2015-2019. Derefter har i oplyst, at der ikke var udarbejdet opdaterede budgetter. Først efter vores besøg på [virksomhed4], hvor vi opfordrede selskabet til at sende budgetter for kommende år, bliver disse udarbejdet og sendt til os. |
| • | Forsat driften uden væsentlige tiltag, uanset de faktiske driftsresultater efter 7 år ikke viser tegn på fremadrettet rentabilitet. At driften efter 7 år viseret samlet underskud på 3.413.443 kr. og uanset det af regnskaberne fremgår, at selskabets resultat ikke anses for at være tilfredsstillinde. |
| • | fået et skattefrit tilskud fra [virksomhed1] ApS i 2012 på 6 mio. kr. Derudover har selsakbet lånt penge af [virksomhed1] ApS. Gælden til [virksomhed1] ApS er steget fra 2,2 mio. kr. i 2008/2009 – ca. 20 mio. kr. i 2018. |
Vi mener ikke, at selskabet ville kunne optage lån til fortsat drift hos ikke interesse forbundne parter.
Vi mener, at det er alene er hovedanpartshaver [person1]s bestemmende indflydelse i moderselskabet [virksomhed1] ApS, der er årsag til, at moderselskabet understøtter selskabet finansielt trods selskabets negative egenkapital.
| • | Kunnet modregne underskuddene i sambeskattede selskaber. |
Vi mener, at selskabet fra etableringen i 2008 gennem [person1] har haft et godt kendskab til væddeløbsheste og væddeløbssporten generelt. Dette begrunder vi med, de udtalelser [person1] i årenes løb er kommet med samt det, at [person1] har haft andele i heste før selskabet start, samt hans bestyrelsesarbejde inden for væddeløbssporten.
På grund af et godt kendskab til branchen, herunder størrelsen på præmieindtægterne, marked for i opstartsfasen har haft gode muligheder for at foretage løbende konkrete vurderinger af rentabiliteten og dermed vurdere, om der var udsigt til rentabel drift med den valgte driftsform.
Uanset om selskabet har tilsigtet/tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, så er det afgørende moment for, om aktiviteten kan anses som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, at der er udsigt til, at driften kan blive overskudgivende. Vi henviser til SKM2009.24 HR, hvor driften af en landbrugsvirksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig, da det blev fastslået, at driften selv efter en længere årrække ikke ville kunne blive overskudsgivende. I SKM2013.524.VLR blev driften af et stutteri ikke godkendt, da der med den valgte driftsform ikke var udsigt til overskud heller ikke selvom der var tale om en opstartsfase. I SKM2002.446.VLR blev underskud ikke godkendt blandt andet på grund af manglende budgetter for driften, stigende underskud og tilfældige og usikre indtægter.
Det fremgår tydeligt af selskabets regnskabstal, at alene vareforbruget i forbindelse med drift af hestene i alle årene overstiger de indvundne præmieindtægter. Dertil kommer, at selskabet, i alle årene har haft tab ved afhændelse af hestene, i flere af årene endda betydelige tab.
Driftsudgifterne ved hesteholdet er tilnærmelsesvis proportionel med antal heste. Der er således ved denne form for hestehold ikke mulighed for at spare på de faste udgifter ved at have hestene på egen ejendom, og på trods af muligheden for stordriftsfordele ved at lade fremmede heste opstalde hos selskabet, er der stadig betydelige driftsudgifter i forhold til driftsindtægterne. I TfS 1991,500 HRD blev fradrag for underskud også nægtet med begrundelse i de store udgifter, der er ved travheste hold sammenholdt med muligheden for at opnå tilstrækkelige løbspræmier.
I oplyser, at selskabets fremover forventer større sponsorindtægter. Sponsorindtægterne skal selvfølgelig medtages i den samlede betragtning af selskabets rentabilitet, men vi mener ikke, at sponsorindtægten i sig selv skal anses som en indtægt, der kan indgå i vurderingen i rentabiliteten, da indtægten efter vores opfattelse anses for at være af mere usikker karakter, da det ikke er sikkert, at sponsoren vil øge deres bidrag, som det fremgår af jeres budgetter, eller måske ophører sponsoratet.
Ifølge jeres budget for 2019-2023 udgør sponsorindtægten en væsentlig del af indtægtsgrundlaget. Ses der bort fra indtægten vil overskuddet være væsentligt mindre.
Ad 2. Omlægning af drift i 2015, 2016 og 2017
Selskabet har siden sin etablering beskæftiget sig med væddeløbsheste.
At træningen af selskabets egne heste siden 2015 har foregået på selskabets adresse, mener vi ikke kan sidestilles med en omlægning af driften.
At [person2] bliver ansat af selskabet til at træne hestene, mener vi heller ikke kan sidestilles med omlægning af driften, da hestene hidtil også er blevet trænet af professionelle trænere.
En udvidelse hestebokse og træningsarealer og derved også en udvidelse af besætningen mener vi heller ikke er en væsentlig omlægning af driften, der medfører, at virksomheden skal anses for at indgå i en ny opstartsperiode på 5-7 år. Dette begrunder vi med, at der stadig er tale om, at selskabet besidder heste til væddeløb, avl og eventuelt salg.
Aktiviteten med træning af andres heste på [virksomhed4] i forbindelse med ansættelse af [person2] mener vi, er en udvidelse/optimering af selskabets hidtidige aktivitet, men ikke en omlægning af driften. I øvrigt en aktivitet, som selskabet ikke forventer skal "redde" selskabet.
Vi fastholder derfor, at selskabet ikke har foretaget en sådan omlægning af driften, der gør, at sel skabet kan anses for at være i en ny opstartsfase.
Sekundært vil vi gerne kommentere på resultaterne i den periode, I mener skal opfattes som en ny opstartsfase.
På trods af jeres opfattelse af, at der er sket omlægning af driften i 2015, er det ikke formået selskabet at skabe bedre resultater. Selskabets underskud er stadig stigende.
Selskabets budget, som dækker 5 år fra 2015- 2019, viste et beskedent overskud på 55.000 kr. i 2019. Så på trods af, at I opfatter perioden 2015 - 2019, som en periode, hvor der sker "omlægning af driften" og en ny "opstartsfase", er det ikke lykkes, at opnå bedre resultater, tværtimod viser selskabets regnskabstal et stigende underskud for hvert af årene.
At selskabet har taget to følhopper hjem og derved sparet en udgift på ca. 200.000 kr. kan heller ikke ses på resultatet.
Det fremgår af de nye budgetter, der omfatter perioden 2019-2023, at overskuddet i 2021 på 410.000 kr. udelukkende skyldes salg af sæd, da hestene nu har fået en alder, der gør, at de kan tappes ifølge jeres oplysninger.
I forventer, at indtægter fra sæd giver indtægter på ca. 400.000 kr. i 2021. Ses der bort fra denne indtægt i 2021 viser budgettet et lille positivt resultat på 10.000 kr.
Det er faktisk indtægter fra salg af sæd og indtægter fra sponsorer, der ifølge budgettet primært skaber et positivt resultat.
Ses der bort fra indtægterne fra salg af sæd samt sponsorindtægterne så vil resultatet stadig være negativt. I øvrigt er indtægterne fra sponsorer også et ”nyt indtægtsgrundlag”, der ikke har været der før.
Ad. 3 [person1]s deltagelse i virksomheden, herunder stuehusets anvendelse
I gør gældende, at [person1] ikke har bopæl på ejendommen, og at han ikke dagligt kommer på ejendommen. Ud fra det [person1] tidligere har forklaret, er vi enige i dette.
I gør gældende, at [person1] kun er involveret i driften på ledelsesplan og disponerer udelukkende med henblik på at skabe rentabel drift i virksomheden
Vi mener ikke, at I har sandsynliggjort, at driften alen er båret af erhvervsmæssige hensyn og et mål om at skabe en rentabel drift. Det begrunder vi med, at selskabet på trods af driftsunderskud i alle indkomstårene har forsat driften. Dette kan kun lade sig gøre på grund af [person1]s bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS, som har ydet et betydeligt lån til selskabet samtidig med, at der er ydet et skattefrit tilskud.
Derudover har [person1] været og er medlem i bestyrelser der har forbindelse med sporten, hvilket efter vores opfattelse viser, at han personligt brænder for sporten. I øvrigt henviser vi til punkt Ad 1 omkring de økonomiske forhold.
Ad 4. Driften af virksomheden - teknisk-faglig vurdering
I har beskrevet de daglige gøremål, samt hvem der udføre hvilke opgaver.
Ud fra det i har beskrevet, og det vi har set, da vi besigtigede [virksomhed4], er vi ikke uenige i, at arbejdet med hestene samt faciliteterne på [virksomhed4] fremstår meget professionelt.
Vi henviser dog til syns- og skønsmandens udtalelse vedrørende teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drift i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM 2013.880.BR), hvor han blandt andet udtaler følgende:
"Konklusionen er at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrette lagt på en forsvarlig teknisk-landsbrugsfaglig måde. "
Det betyder, at det ikke er nok, at vurdere driften og setup'et i stalden, når driften af stutteri/vædde løbsheste skal vurderes efter en teknisk-faglig vurdering.
Den økonomiske situation skal indgå i vurderingen af, om driften med stutteri/væddeløbsheste kan anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand ifølge SKM 2013.880.BR.
Vi anser ikke driften for at være rentabel, da vi ikke mener, at der er udsigt til overskud, og vi mener derfor heller ikke, at virksomheden er drevet på en forsvarlig teknisk-landsbrugsfaglig måde, når vi henser til, at driften løbende udviser underskud.
Ad 5. Beholdning af heste (udvikling herunder føl)
Vi mener ikke, at en øgning af beholdningen af heste nødvendigvis øger de fremtidige præmieindtægter. Det begrunder vi med, at væddeløbssporten er en meget usikker branche og efter vores opfattelse kan det være tilfældigheder, der afgøre om en hest vinder eller ej.
Driftsudgifterne ved hesteholdet er tilnærmelsesvis proportionel med antal heste, så en øgning af hestebeholdningen vil også efter vor opfattelse øge driftsudgifterne. Der er således ved denne form for hestehold ikke mulighed for at spare på de faste udgifter. Der er heller ikke nogen sikkerhed for, vor meget en hest kan vinde/indtjene og derved heller ikke nogen kalkulation på, at en hest kan dække sine ”egne” udgifter.
I har oplyst, at investeringen i heste [virksomhed6] I/S, som selskabet ejer 20 % af, forventer at blive overskudsgivende indenfor kort tid. I har ikke nærmere redegjort for, hvad kort tid er eller er hvad I forventer overskuddet bliver. I øvrigt har selskabet været medejer af hesten siden 2013, hvor indtil videre ikke har været overskudsgivende.
Ad. 6 Værdi af heste
Det fremgår af årsrapporten til regnskabet, at værdien af heste indregnes til kostpris. Dette har i også oplyst flere gange. Der er ikke i værdien taget hensyn til værdistigningerne, I mener dog, at værdien af hestene den 31.12.2018 overstiger den bogførte værdi med mindst 1,5 mio. kr.
En indregning af disse værdistigninger ville give et andet billede af virksomhedens rentabilitet.
Vi er enig i, at en opskrivning af hestenes værdi vil påvirke virksomhedens resultat, men vi fastholder stadig, at en værdistigning på 1,5 mio. kr. stadig vil resultere i et underskud for 2018.
Ad 7. Løbspræmier
Vi er enige i, at løbspræmierne har udviklet sig positivt de seneste år. Det ændrer dog ikke ved, at selskabets driftsudgifter også er steget væsentligt og langt overstiger løbsindtægterne samt de indtægter selskabet i øvrigt opnår.
At selskabets hest, [x2] er tilmeldt løb i Sverige, hvor den samlede pengesum for alle løb udgør 14,2 mio. kr. samt 360 € betyder jo ikke, at alle pengene tilfalder [x2]'s, hvis den skulle være så heldig at vinde et enkelt eller to løb.
Det samme gør sig gældende for de løb [x1], som er på stald i USA skal deltage i. At præmiesummen udgør 50 mio. kr. gør jo ikke, at alle pengene tilfalder [x1], hvis den er heldig at vinde. Indtil videre har [x1] vundet 22.988 $ svarende til knap 156.000 kr. det fremgår af nettet.
Afslutning
I gør gældende, at styresignalet blev udsendt i 2011, i en tid hvor hele den europæiske Hestesportssektor blev ramt af finanskrisen. Sideløbende mener i, at krisen blev forstærket af en politisk proces i 2013 -2014, der blev afsluttet med økonomiske nedskæringer· i 2016, der dog senere blev ændret igen i 2017, hvorefter de økonomiske rammer blev væsentligt forbedret.
I gør gældende, at branchen har opereret i et meget vanskeligt marked siden finanskrisens start i 2008. I mener derfor, at det vil være fejlagtigt at basere en vurdering af virksomheden på resultatudviklingen i disse år.
At selskabet er startet op i en tid, hvor finanskrisen startede, mener vi ikke gør, at man ved en vurdering af, om selskabet kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed, kan se bort fra rentabiliteten og udsigten til at opnå et overskud eller et resultat på O kr. En hver anden virksomhed,
som ikke havde de økonomi midler til rådighed via [person1]s bestemmende indflydelse i
[virksomhed1] ApS, ville have været nød til at indstille driften uanset en finanskrise eller en politisk krise.
Vi fastholder, at selskabet trods stigende underskud kun har forsat driften på grund af hovedanpartshaver [person1]s personligee interesse for væddeløbssporten. Det begrunder vi med:
| • | At han til avisen Nordjyske har udtalt, at "Travsporten er ikke forretning for mig - men hobby og passion" |
-At han siden barndommen altid har interesseret sig for heste og væddeløbssporten.
-At han før selskabets etablering har ejet heste i privatregi.
| • | At han har deltaget i flere bestyrelser vedrørende væddeløbssporten, mener vi taler for, at [person1] personligt brænder for sporten. |
Det er hans mission at få flere til at investere i sporten, ligesom han via hans bestyrelsespost arbejder på, at de Nordiske lande går sammen om sporten, for derved at få flere penge ind i sporten.
Han har oplyst, at han har en personlig mission om at gøre sporten som helhed kommerciel. Det fremgår også af en artikel fra 2015.
[person1] har endda tilbudt at købe Foreningen af Traveropdrættere i Danmark, men foreningen eksistere stadig i foreningsregi.
| • | [person1] har i 2015 udtalt, "selvom jeg solgte [x3] på aktionen i [by1] for et par år siden, så bliver det nok den undtagelse, der bekræfter reglen. " Dette opfatter vi sådan, at [person1] ikke har planer om løbende at sælge sine heste. Dette mener vi også, at han indirekte bekræfter, da han har oplyst, at han har fået et bud i 2019 på hesten [x4] på 1. mio. kr. og som indtil videre kun har vundet 58.014 kr. |
Det samme gør sig gældende med hesten [x1] i USA, hvor han er budt 3,7 mio. kr. for 51 % af hesten. Når dette beløb sammenholdes med købesummen på 1,4 mio. kr. og vundet indtægter på 150.000 kr. må vi formode, at der ligger en mere personlige interesser bag virksomheden end at opnå et økonomisk overskud.
Vi fastholder, at [virksomhed4] ikke kan anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Vi mener ikke, at selskabet har dokumenteret, at del nt a den valgte driftsform er udsigt til på sigt at give et resultat med overskud. Dette begrunder vi med at selskabet forsat giver stigende underskud, vi henviser til SKM2010.492 VLR. Vi mener heller ikke, at selskabet kan anses for at indgå i en ny etableringsfase i 2015, da vi ikke mener, at de ændringer der sker i 2015 og fremover, kan anses for så væsentlige ændringer, der kan sidestilles med en omlægning. at selskabet kan anses
Vi fastholder derfor, at virksomhedens fortsatte drift trods stigende underskud er båret af hoveanpartshaver [person1]s personlig interesse for væddeløbssporten. Vi vil formode, at [person1] der er forretningsmand, ikke havde forsat selskabets drift med underskud, hvis det ikke var fordi, den personlige interesse er større end ønsket om at få en rentabel virksomhed.
Vi godkender derfor ikke fradrag for underskuddene for indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017, efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra
Da selskabet drives uden udsigt til rentabel drift, og vi mener, at aktiviteten med heste anses for at være tilrettelagt, som et udslag af hovedanpartshaver [person1]s personlige interesse, anses underskudsaktiviteten for et ikke fradragsberettiget udbytte, som er udloddet skattefrit til [virksomhed1] ApS, jævnfør selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og herfra videreudloddet til selskabets ultimative anpartshaver [person1] som skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16, A.
Vi har tidligere foreslået en opdeling af selskabets aktivitet i henholdsvis drift af stutteri/væddeløbsheste og udlejning af ejendomme på [virksomhed4].
Efter at have besigtiget ejendommen er vi af den opfattelse, at de to stuehuse skal anses som en integreret del af hele hesteaktiviteten. Dette begrunder vi med, at vi ikke mener, at stuehusene kan udlejes til tredjemand, da der er en del larm og aktivitet med heste på ejendommen, hvorfor vi ikke mener, at disse ejendomme vil være egnet til beboelse for lejer, der ikke er en integreret del af hesteaktiviteten eller er heste interesseret i øvrigt.
Dette medfører, at underskuddet bliver mindre.
Underskuddene vedrørende hesteaktiviteten som vi ikke har godkendt skattemæssigt ifølge vores begrundelse ovenfor:
(...)
Ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb, vedrørende de kontrollerede transaktioner. Udgifter der er afholdt i selskabet på vegne af selskabets hovedanpartshaver er en kontrolleret transaktion. Skattestyrelsen vil derfor ændre skatteansættelsen med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og skattekontrollovens § 3B.
2. Fikseret lejeindtægt
(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Dobbeltbeskatningen
Ifølge ovenstående punkt 1.4 er det vores opfattelse, at selskabets aktivitet vedrørende heste ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand ifølge statsskattelovens § 4-6, da aktiviteten med heste ikke opfylder rentabilitets kravet.
Vi fastholder, at selskabets forsatte drift med den underskudsgivende aktivitet kun er sket på baggrund af hovedanpartshaver [person1]s personlige interesse for heste og bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at hovedanpartshaver [person1]:
| • | til avisen Nordjyske har udtalt, at "Travsporten er ikke forretning for mig - men hobby og passion" |
-siden barndommen altid har interesseret sig for heste og væddeløbssporten.
-før selskabets etablering har ejet heste i privatregi.
| • | har deltaget i flere bestyrelser vedrørende væddeløbssporten, mener vi taler for, at [person1] personligt brænder for sporten. |
Det er hans mission at få flere til at investere i sporten, ligesom han via hans bestyrelsespost arbejder på, at de Nordiske lande går sammen om sporten, for derved at få flere penge ind i sporten.
Han har mundtlig oplyst, at han har en personlig mission om, at gøre sporten som helhed kommercielt. Det fremgår også af en artikel fra 2015.
[person1] har endda tilbudt at købe Foreningen af Travopdrættere, men foreningen eksistere stadig i foreningsregi.
| • | i 2015 udtalt, "selvom jeg solgte [x3] på auktionen i [by1] for et par år siden, så bliver det nok den undtagelse, der bekræfter reglen.” Dette opfatter vi sådan, at [person1] ikke har planer om løbende at sælge sine heste. Dette mener vi også, at han indirekte bekræfter, da han har oplyst, at han har fået et bud i 2019 på hesten [x4] på 1. mio. kr. og som indtil videre kun har vundet 58.014 kr. |
Det samme gør sig gældende med hesten [x1] i USA, hvor han er budt 3,7 mio.kr. for 51 % af hesten. Når dette beløb sammenholdes med købesummen på 1,4 mio. kr. og vundet indtægter på 150.000 kr. må vi formode, at der ligger en mere personlig interesse bag virksomheden end at opnå et økonomisk overskud.
Når vi udlodder udgifterne/underskuddet afholdt i forbindelse med driften af hesten (jf. punkt1) svarer dette til, at udgifterne bliver afholdt af hovedanpartshaveren personligt.
Det forhold, at der er tale om ikke erhvervsmæssig virksomhed i forhold til driften med heste, betyder at vi anser hestene og bygningerne/hesteboksene for købt og stillet til rådighed for hovedanpartshaveren [person1] i forbindelse med hans personlige interesse for heste og hestesporten, hvorfor der skal ske en beskatning af en fiktiv lejeindtægt jf. SKM 2008.824 HR og ligningsloven § 2.
Det fremgår af SKM2012.6210LR, at en hovedanpartshaver skulle beskattes af den værdi han havde haft ved at få hesten stillet til rådighed af selskabet. Værdien skulle beskattes som udbytte efter ligningsloven § 16 A. Dette på trods af, at han selv havde afholdt alle udgifter forbundet med driften af hesten. Når vi udlodder udgifterne afholdt i forbindelse med driften af heste, svarer dette til, at udgifterne bliver afholdt af anpartshaverne personligt. Herefter skal der derfor også ske en fiksering af leje for hestene, der er stillet til rådighed for hovedanpartshaverne, da det lægges til grund, at selskabet ikke ville anskaffe heste og bygninger/hestebokse og så stille dem vederlagsfrit til rådighed for en uafhængig 3. mand.
Vi fastholder derfor, at der godt kan ske en udlodning af driftsunderskuddet og herefter en lejefiksering af rådigheden over heste og bygninger/hestebokse. Derfor mener vi heller ikke, at der sker en dobbeltbeskatning som påstået af selskabet.
Vi fastholder derfor også, at der for indkomstårene 2014- 2017 er grundlag for at beskatte selskabet af en fikseret lejeindtægt af hestene og bygningerne/hesteboksene ifølge statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 2, stk. 1.
Dette uagtet, at hovedanpartshaveren ikke personlig har reddet på hestene eller i øvrigt deltager i den daglige træning og pasning med hestene, så mener vi fortsat, at aktiverne er stillet til rådighed for hovedanpartshaver [person1], da vi mener, at hestene og bygningerne/hesteboksene er købt med baggrund af hans personlige interesse. Vi mener derfor også, at hovedanpartshaveren [person1] har disponeret over hestene og bygningerne/hesteboksene på en måde og i et omfang, som svarer til en ejers, hvorfor vi mener, at der er grundlag for at beskatte ham af rådigheden af de aktiver selskabet har stillet til hans rådighed (SKM 2008.824 HR, SKM2017,366 VLR)
Da der ikke eksisterer et marked for langtidsleje af heste, har vi, i mangel af bedre fastsat lejen skønsmæssigt til diskontoen + 4 %. Med andre ord svarer skønnet over lejen til, at der fastsættes en forrentning af den kapital, som selskabet har investeret i hestene. Vi henviser til SKM2008.106.HR og SKM2004.107.ØLR. Forrentningen svarer til det, som selskabet ville have kunnet opnå i renteindtægter ved at undlade at benytte kapitalen til køb af heste. Selskabet skal beskattes af den manglende leje ifølge ligningslovens § 16 A.
Ligesom i sagen gengivet i SKM2010.607ØLR mener vi ikke, at de tilgængelige rentefastsættelsessystemer er velegnede vedrørende sådanne mindre beløb i størrelsesordenen 15-20 mio.kr., som selskabet har bundet
Hverken Thomson Reuters Loan Connector eller Moody´s RiskCalc+ Moody's Market Implied Ratings, Bonds over Libor er velegnede til lån som ligger under 20 mio. euro. Dette fremgår også af SKM2009.28.ØLR, hvor det er understreget, at det på grund af lånets størrelse ikke har været muligt at fastlægge en rente med udgangspunkt i rentefastsættelsessystemerne.
Vi har derfor fastsat markedslejen efter ligningslovens § 2, stk. 1 til diskontoen+4 % jf. SKM2010.607ØLR og SKM 2007.635HR, med henvisning til Forvaltningslovens § 24 har vi ved skønsudøvelsen lagt vægt på følgende forhold:
| • | Der er ikke stillet sikkerhed for kapitalen. |
| • | Der er ikke betalt depositum. |
| • | Værdien af hestene udgør ca. 2 mio. kr. |
| • | Debitor driver stutteri og væddeløbsvirksomhed med et driftsunderskud i 2014 på omkring 1 mio. kr., 1,2 mio. kr. i 2015, 1 mio. kr. i 2016, 1,8 mio. kr. i 2017. |
| • | Der ved koncerninterne lån mellem selskabet og [virksomhed1] ApS er brugt en rente på 4-5 %. Selskabets drift af stutteri og væddeløb er afhængig støtte og tilskud fra moderselskabet. |
| • | Det antages at debitor ikke ville kunne låne et tilsvarende beløb af en uafhængig tredjemand til en lavere rente end diskontoen + 4 %. |
Vi har herefter beregnet den fikserede lejeindtægt med 4 % p.a. af hestenes bogførte værdi på følgende måde:
2014 | 2015 | 2016 | 2017 | ||||
Bogført værdi ultimo | 1.290.993 | 1.509.782 | 1.443.473 | 1.977.861 | |||
Forrentning med 4 % | 51.340 | 60.392 | 57.739 | 79.114 | |||
Bygninger/hestebokse
Vi mener, at selskabet skal medregne en fikseret leje for hesteboksene, da vi mener, at selskabet har stillet bygningerne/hesteboksene til rådighed for selskabets hovedanpartshaver [person1].
Vi mener, at den fikserede leje skal fastsættes efter ligningslovens§ 2, stk. 1. Det vil sige, hvad det vil koste for en uafhængig tredje mand at leje hestebokse m.v. inkl. ridebane.
Selskabet har oplyst, at der på [adresse1] har været 16 hestebokse indtil december 2016. Derefter er der sket tilbygning, så [adresse1] nu indeholder 32 bokse.
Selskabet har oplyst, at boksleje koster 200 kr. + moms pr. dag. Det svarer til en månedlig leje på 7.500 kr. inkl. moms. I denne leje er indeholdt udgifter som ikke skal indgå ved vurdering af en ren boksleje. Vi mener, at den rene boksleje kan beregnes sådan:
Hesteboksene er udlejet til 7.500 kr. inkl. moms pr. måned. Der er i alt 16 bokse. Det vil sige, at der i alt kan beregnes en boksleje på 1.440.000 kr. for årene 2014-2016 og 2.880.000 kr. for 2017.
2014 | 2015 | 2016 | 2017 | |
Årlige markedsleie inkl. foder | 1.440.000 | 1.440.000 | 1.440.000 | 2.880.000 |
- foder kt. 2046 inkl. moms | 93.625 | 207.276 | 180.405 | 347.508 |
- løn | 120.000 | 404.983 | 391.714 | 386.279 |
Årlige markedsleje for hestbokse | 1.226.375 | 827.741 | 867.881 | 2.146.213 |
Den gennemsnitlige "ren leje " for årene 2015 og 2016 er 847.811. Det svarer til en boksleje på ca. 4.400 kr. pr. måned. (vi har udeladt beregningen 2014 da, lønningerne for 2014 er atypiske i forhold til 2015 og 2016). I beregningen er der ikke taget hensyn til hø, wrap, sko m.v. Disse udgifter skal også fragå i beregningen. Ud fra regnskabet er det ikke umiddelbart muligt, at finde størrelsen af disse udgifter. Vi har skønnet at udgifter til hø, wrap og sko månedlig udgør ca. 1.500 kr. pr. hest. Det vil sige, at den rene leje for en boks herefter kan beregnes til 2.500 kr. pr. måned.
Vi har via internettet sammenlignet priserne på tre rideskoler i Nordjylland (se vedlagte bilag). To af priserne er for en ren boksleje og ligger på henholdsvis 1.250 og 2.300 kr. En tredje rideskole ([by2] rideskole) tager 2.100 kr. inkl. foder m.v. Renser man prisen på 2.100 kr. for foder m.v. er det vores opfattelse, at prisen for ren boksleje vil blive et sted mellem 1.500 kr. og 1.800 kr.
Vi skønner derfor, at markedslejen for en ren boksleje vil være 1.500 kr. Denne pris mener vi er realistisk henset til ejendommens beliggenhed, og at der tale om nye staldbygninger fra 2009 og 2016 samt adgang til store græsarealer og træningsarealer.
På baggrund af den skønnede markedsleje har vi beregnet en fikseret leje til 1.500 kr.. pr. boks pr. måned.
Det betyder, at vi ændrer selskabets indkomst med:
Det betyder, at vi ændrer din indkomst med: | ||
2014: Leje/forrentning af hest | 51.340 kr. | |
Boks leje (1.500 kr. x 16 bokse x 12 måneder) | 288.000 kr. | 339.340 kr. |
2015: Leje/ forrentning af hest | 60.392 kr. | |
Boks leje (1.500 kr. x 16 bokse x 12 måneder) | 288.000 kr. | 348.392 kr. |
2016: Leje/ forrentning af hest | 57.739 kr. | |
Boks leje (1.500 kr. x 16 bokse x 11 måneder + (1.500 kr. x 32 bokse x 1 måned)) | 312.000 kr. | 369.739 kr. |
2017 Leje/ forrentning af hest | 79.114 kr. | |
Boks leje (1.500 kr. x 32 bokse x 12 måneder) | 576.000 kr. | 655.114kr. |
Da hovedanpartshaveren ikke har betalt selskabet for, at selskabet har stillet hestene og hestebokse til hans rådighed, er det vores opfattelse, at et beløb svarende til den fikserede lejeindtægt skal anses for et ikke fradragsberettiget udbytte, som er udloddet skattefrit til [virksomhed1] ApS, jævnfør selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og herfra videreudloddet til selskabets ultimative anpartshaver [person1] som skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16A.
Ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb, vedrørende kontrollerede transaktioner. Udgifter der er afholdt i selskabet på vegne af selskabets hovedanpartshaver, er en kontrolleret transaktion. Skattestyrelsen vil derfor ændre skatteansættelsen med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og skattekontrollovens § 3B.
(...)”
I forbindelse med klage til Skatteankestyrelsen har Skattestyrelsen supplerende anført:
”(...)
Det fremgår af klagen, at allerede i 2010, som er selskabets andet regnskabsår erkender selskabet, at det er "særdeles vanskeligt at skabe rentabilitet i driften". Trods denne erkendelse fortsætter selskabet med uændret drift og stigende underskud til følge.
Hensigt/strategi med selskabet
Selskabet har i deres klage skrevet: "[virksomhed4] ApS, blev etableret i 2008 ... med henblik på avl og opdræt af travheste. " Yderligere skriver de: "Det var hensigten, at de ekstra heste bokse skulle udlejes til opstaldning af "fremmede heste".
Efter at selskabet har en træner i 2014/2015 og derved kan træne hestene på egen grund i 2014/2015 skriver klager, at "Virksomheden markedsføres efter en fastlagt strategi med henblik på at øge antallet af fremmede heste i træning. " Hvilken fastlagt strategi der henvises til er ikke dokumenteret. I øvrigt har selskabets annonceudgifter gennem alle årene været faldende med undtagelse i 2018, men i 2019 udgør annonceudgifterne blot 3.600 kr.
I 2016 får selskabet lov til at bygge en ny stald med 16 hestebokse. Stalden er færdig i marts 2017. Selskabet skriver: "udvidelsen skulle således i væsentlig grad tjene til at tiltrække "fremmede" heste. "
Det vil sige, at selskabets strategi både ved etableringen i 2008 og i 2016/2017 har været at tomme bokse skulle udlejes til "fremmede".
Vi undrer os over, at selskabet nu gør så meget ud af at oplyse, at selskabets strategi er at træne "fremmede" heste, da [person1] mundtlig på vores møde i april har oplyst, at det ikke er træningen af de "fremmede" heste selskabet skal tjene på. Et referat som [person1] har haft til gennemsyn.
Som nævnt ovenfor var hensigten ved etablering af selskabet avl og løb, hvilket også fremgår af referatet.
Af referatet fra den 12. april 2019 fremgår det også, at [person1] nu mener, at han har flere muligheder for at justere driften - nemlig ved avl, træning, løb og salg af heste.
Vi mener, at disse 4 muligheder allerede forelå ved etableringen. Avl og opdræt var hensigten allerede ved etableringen i 2008, det vil sige, at der ikke er tale om en omlægning. Træningen af "fremmede" heste er ikke en aktivitet selskabet skal tjene på. Det har [person1] udtalt. Selskabet har også kun 6 "fremmede" heste i træning, hvilket bekræfter udtalelsen om, at det ikke er de "fremmede" heste selskabet skal tjene på. Selskabet har dog i deres klage udtalt noget andet se side 3, 2. afsnit. Deltagelse i løb og salg af heste skete også inden træningen bliver påbegyndt på [virksomhed4] i 2014/2015 og udvidelsen af omgivelserne i 2016/2017.
Vi fastholder derfor, at der ikke er sket en omlægning i 2014/2015, hvor selskabets heste blot tages hjem og bliver trænet på egen grund af egen træner, i modsætning til tidligere, hvor træningen af hestene blev "købt ude i byen". Vi mener, at selskabet har udvidet faciliteterne på ejendommen, ligesom besætningen er udvidet. Strategien har været og er den sammen, som ved etableringen i 2008.
Beholdningen af heste har været sådan:
Avl | Trav | Føl | Ialt | |
2014 | 4 | 6 | 3 | 13 |
2015 | 4 | 5 | 6 | 15 |
2016 | 3 | 9 | 5 | 17 |
Vi er ikke i besiddelse af selskabets besætningsliste for 2017 - 2019.
Ifølge regnskaberne er værdien af besætningen af heste steget, hvilket stemmer med, at selskabet oplyser, at de nu har 22 avl- og løbsheste samt 6 "fremmede" heste i træning. I alt 28 heste svarende til selskabets hestebokse.
Igen viser det blot, at selskabet har udvidet aktiviteten, men at strategien stadig er avl, opdræt, løb eventuelt salg, som selskabet satsede på ved etableringen i 2008. Som følge af den udvidede aktivitet også fuldt et større underskud.
Anbringender
Selskabets advokat skriver "Det kan altså for Landsskatteretten lægges til grund som en kendsgerning, at driften er tilrettelagt teknisk-fagligt forsvarligt".
I vores afgørelse punk 1.4 - ad 4 har vi skrevet sådan:
"vi ikke uenige i, at arbejdet med hestene samt faciliteterne på [virksomhed4] fremstår meget professionelt."
Selskabets økonomiske resultat er ikke positivt, derfor mener vi ikke, at selskabet kan anses for at være tilrettelagt og drevet teknisk-fagligt forsvarligt. Vi henviser i til Syn og skønsmandens udtalelse i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM2013.880.BR), hvor han udtaler:
"Konklusionen er at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landsbrugsfaglig måde. "
Vi fastholder derfor, at det teknisk landbrugsfaglige ikke kan adskilles fra det økonomiske resultat idet en fornuftig drift over en periode skal kunne give et afkast, hvis driften skal kunne betegnes som værende forsvarligt.
Den økonomiske situation er derfor et vigtigt element som skal indgå i vurderingen af, om driften med stutteri/væddeløbsheste kan anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Det er ikke nok at vurdere driften og setup'et, når driften af et stutteri/væddeløbsheste skal vurderes efter en teknisk-faglig vurdering.
Det er derfor ikke korrekt, når selskabet advokat skriver, at "Skat ikke anfægter, at driften af Eng havegård er tilrettelagt teknisk-fagligt forsvarligt. "
Selskabets advokat har i klagen skrevet: "Skat (red. Skattestyrelsen) har således ikke i afgørelsen foretaget en nærmere vurdering af om der i den konkrete sag fremadrettet er rimelig udsigt til, at Selskabets aktuelle drift vil udvise overskud." Yderligere skriver advokaten, at "Skat (red. Skatte styrelsen) har alene set bagud men har ikke set fremad på det aktuelle grundlag i Selskabet".
Vi er ikke enig i denne påstand. Skattestyrelsen har vurderet selskabets aktivitet med heste også fremadrettet. Vi har bedt om budgetter, som er blevet udarbejdet og sendt til os efter vores forespørgsel.
Vi har foretaget en vurdering af selskabets aktuelle drift, som i alle årene har givet underskud både før og efter den påstået omlægning i 2014/2015. Vi har vurderet de indsendte budgetter. Budgettet viser, at der i 2021 - præcis 7 år senere end den påståede omlægning af driften i 2015, at selskabet vil få et overskud på 410.000 kr.
Som vi tidligere har skrevet skyldes de 400.000 kr. udelukkende indtægter ved salg af sæd. Det vil sige uden denne indtægt ville selskabets overskud være næsten lig 0.
Desuden er selskabet afhængig af sine sponsorindtægter, som vi anser for at være af en mere usikker karakter, da det ikke er sikkert, at sponsorerne vil øge deres bidrag, som det fremgår af selskabets budgetter, eller måske ophører sponsoratet.
Det er derfor ikke korrekt, når klageren påstår, at vi ikke har vurderet selskabets aktivitet fremadrettet. Ud fra budgetterne har vi vurderet, at selskabet ikke med den nuværende drift har udsigt til at frembringe et overskud. Dette er begrundet i, at selskabet siden etableringen i 2008 til indkomståret 2018 har haft stigende underskud. Ligesom regnskabet for 2019 også viser underskud, når man indregner afskrivninger for både ejendom og inventar og ser bort på indregning af lagerbeholdning på 117.200 kr. Det vil sige, at selskabet har haft underskud i alle årene siden 2008 - 2019.
Det kan kun lade gøre at drive selskabet via [person1]s bestemmende indflydelse i moderselskabet [virksomhed1] ApS, da [virksomhed1] ApS har ydet store lån og tilskud til selskabet - uden disse lån og tilskud, er det vores opfattelse, at selskabet ikke ville kunne fortsætte driften, da vi ikke tror på, at selskabet ville kunne låne tilsvarende beløb ved tredjemand, når kan henser til selskabets voksende underskud. Vi fastholder derfor også, at selskabets drift er forsat på baggrund af [person1]s personlige passion for travsporten.
At selskabet nu har indsendt budgetter med væsentlige større overskud end tidligere, mener vi kun er fremkommet på grund af, at omkostningerne og afskrivningerne er nedskrevet væsentligt i forhold til tidligere år. Vi henviser til nedenstående.
Selskabets advokat skriver "Skat (red Skattestyrelsen) således ikke har taget hensyn til den afgørende strategiomlægning for [virksomhed4] i 2014/2015 ...Så Afgørelsen derfor formentlig er ugyldig udfra en almindeligforvaltningsretlig betragtning ..." Vi er ikke enig i denne påstand. Vi har mener vi har argumenteret for, at der IKKE er sket en omlægning af driften i 2014/2015. Vi har netop inddraget de materielle forhold, hvorfor vi ikke er enig i, at afgørelsesgrundlaget er mangelfuldt. Vi henviser generelt til vores afsnit 1.4 i vores afgørelse og specielt til afsnit 1.4 ad 2, der netop omhandler den påståede omlægning.
Nyt budget
Selskabet har den 24. maj 2019 indsendt budget for indkomstårende 2019-2023. I forbindelse med klagebehandlingen har selskabet indsendt endnu et budget for indkomstårende 2020-2014.
Vi gør opmærksom på, at budgettallene i disse to budgetter langt fra er ens.
I det første budget som er indsendt den 24. maj 2019 forventede selskabet først at opnå overskud i 2021 på 410.000 kr. Overskuddet på de 410.000 kr. skyldes udelukkende indtægter fra sæd, som ikke tidligere har været en aktivitet i selskabet.
Omkostningerne i det tidligere budget virkede til at være realistiske, når man henser til omkostningerne for indkomståret 2019.
I det nye budget er omkostningerne væsentligt nedskrevet, ligesom der er sket mindre justeringer på indtægtssiden. Vi har svært ved at se, hvad begrundelsen for nedskrivninger af omkostninger skulle være, da posterne indeholder forbrugsomkostninger som forsikringer, benzin, el, vand varm, foder, smed, den almindelige drift på ejendommen m.v., omkostninger som normalt ikke forventes bliver mindre.
I budgettet for 2020 har selskabet vurderet, at omkostninger til heste "kun" udgør 1.2 mio. kr. mod tidligere 1.3 mio. kr. i 2019. Tab på heste er også vurderet til "kun" 100.000 kr., tidligere år har beløbet været væsentlig højere faktisk op til 500.000 kr.
Yderligere er der i det nye budget budgetteret med regnskabsmæssige afskrivninger på 360.000 kr., i det tidligere budget var afskrivninger budgetteret med 715.000 kr., hvilket svarer til årets afskrivninger for 2018.
Dette viser, at budgettallene efter vores mening bevidst er nedskrevet for at fremvise et budget med større overskud.
Selskabets advokat har oplyst, at afskrivninger for indkomståret 2019 forventes at udgør ca.
450.000 kr., det virker derfor underligt, at det indsendte budget som minimum ikke viser afskrivninger svarende til 2019 tal.
Vi har udarbejdet en oversigt over regnskabsoplysningerne fra 2014 – 2020.
Regnskabet 2019
Regnskabet/balancen for 2019 fremviser et overskud før renter på 779.658 kr.
I dette beløb er der ikke taget hensyn til regnskabsmæssige afskrivninger. Ved vurderingen af rentabiliteten skal der tages udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat efter afskrivninger og før renter jf. Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.32.1.
Selskabets advokat har telefonisk oplyst, at selskabet forventer, at afskrivninger for 2019 udgør ca. 450.000 kr. Derved fremkommer der et overskud på ca. 300.000 kr.
I 2018 udgjorde bygningsafskrivninger 410.258 kr. Vi er derfor af den opfattelse, at de oplyste af skrivninger på 450.000 kr. som selskabet har oplyst udelukkende er bygningsafskrivninger. Det vil sige, at der ikke er taget hensyn til afskrivning på "Andre anlæg, driftsmateriel og inventar", som i 2018 udgjorde 294.818 kr. Afskrivning på Andre anlæg, driftsmateriel og inventar vil efter vores opfattelse som minimum udgør et beløb svarende til beløbet for 2018. Sandsynligvis har der været tilgang på driftsmiddelkontoen så beløbet er steget og årets afskrivninger stiger og overstiger
300.000 kr. Derved vil driftsresultatet sandsynligvis blive negativt.
Indeholder de 450.000 kr., som selskabet har oplyst er de forventede afskrivninger for 2019, af skrivninger på "Andre anlæg, driftsmateriel og inventar" betyder det, at afskrivningsprocenten er ændret i 2019 netop for at kunne opnå et positivt resultat.
Selskabets samlede regnskabsmæssige afskrivninger har været sådan siden 2016:
2016: | 474.397 |
2017: | 594.802 |
2018: | 705.076 |
Vi gør opmærksom på afgørelse SKM2005.327.ØLR, hvor en skønsmand er blevet bedt om at redegøre for, hvor meget driftsøkonomiske afskrivninger udgør. Det fremgår, at udgangspunktet for driftsøkonomiske afskrivninger er 4 % for bygninger og 15 % på for inventar. Det vil sige, at der ved vurderingen af årets resultat for 2019 skal indregnes afskrivninger på inventar svarende til beløbet for 2018, det vil sige ca. 300.000 kr.
Disse procentsatser stemmer også med tidligere års afskrivninger og selskabets afskrivningspolitik.
Fastholder man selskabets lineære afskrivninger, så vil afskrivninger for 2019 udgøre 705.076 kr., derved reduceres overskuddet til ca. 75.000 kr.
I regnskabet for 2019 er der indregnet et varelager på 117.200 kr. Selskabet har ikke tidligere medregnet varelagerværdier i regnskabet. For at kunne sammenligne regnskaberne, mener vi, at man ved vurderingen af det økonomiske resultat bør se bort fra den indtægtsførte lagerværdi på 117.200 kr. Ses der bort fra denne varelagerværdi på 117.200 kr., bliver resultatet for 2019 et underskud på ca. 42.500 kr. Det vil sige, at der fortsat er underskud i selskabet.
Et beregnet underskud for 2019 på ca. 40.000 kr. holdt op i mod et forventet overskud i 2020 på
790.000 kr. mener vi ikke er realistisk, i det vi ikke mener, at der er foretaget tiltag fra selskabets side, der kan øge indtjeningen så meget.
Vi fastholder derfor, at selskabet ikke kan anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Selskabet kan derfor ikke fratrække underskud ifølge statsskattelovens § 6, stk. I, litra a.
Vi fastholder ligeledes, at selskabets fortsatte drift trods stigende underskud er båret af [person1]s personlige interesse, hvorfor vi fastholder, at underskudsaktiviteten skal anses for et ikke fradragsberettiget udbytte, som er udloddet skattefrit til [virksomhed1] ApS jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og herfra videre udloddet til [person1] efter ligningslovens§ 16A.
Da selskabet har stillet aktiverne til rådighed til [person1], fastholder vi, at han skal beskattes af værdien af denne rådighed jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og som selskabet skal indtægtsføre. Vi henviser til SKM 2020.1, som netop vedrører rådighedsbeskatning af et aktiv selskabet stiller til rådighed for selskabets hovedaktionær samt beskatning af en fikseret lejeindtægt.
Yderligere mener selskabets advokat, at Skattestyrelsen ikke har interesseret sig for de økonomiske mekanismer og væsentlige ændringer, der fulgte efter finanskrisen og tilskudsbegrænsningen i 2014 inden for travbranchen.
Vi mener ikke, at man på grund af den samfundsøkonomisk udviklingen samt politiske indgreb kan/skal se bort eller se lempeligere på selskabets økonomiske situation i disse år samt årene derefter, som selskabet har gjort gældende i indsigelsen fra den 15. januar 2019 da den økonomiske situation var ens for alle i branchen. Vi mener derfor ikke, at der er tale om en ekstra ordinære omstændighed, der har været skyld selskabets underskud.
(...)”
I forbindelse med at klageren har indsendt bemærkninger i sagen den 10. juli 2020 har Skattestyrelsen supplerende anført:
”(...)
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Vi vil dog gøre opmærksom på følgende vedrørende
Ad.1)
Selskabets advokat (Klager) gør gældende at vurdering af, om driften er tilrettelagt teknisk-fagligt forsvarligt skal ske uden hensyntagen til de historiske økonomiske resultater.
Vi er ikke enig i denne betragtning.
Vi henviser igen til SKM2013.880.BR, hvor skønsmanden netop udtaler:
Konklusionen er at den økonomiske betragtning er en del af den samlede teknisk-landbrugsfaglige vurdering. Hvis det økonomiske resultat ikke er positivt set over en periode er bedriften ikke tilrettelagt på en forsvarlig teknisk-landsbrugsfaglig måde.”
Klager har henvist til SKM2009.24 H.
Skatteyderen havde drevet landbrugsvirksomhed som i alle årene fra 1990-2004 havde været underskudsgivende bortset fra 1995 og 1997. Klagen omhandler år 2000.
I afgørelse fandt højesterets, at virksomheden havde været drevet sædvanligt og forsvarligt og klageren havde tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat. Spørgsmålet var herefter, om skattemyndighederne havde grundlag for at fastslå, at driften ikke, selv efter en længere årrække, ville kunne blive overskudsgivende før renter.
Højesteret fandt, at der ikke lægges vægt på, at driftsresultatet har været positivt i et enkelt af årene efter 2000, nemlig 2005. Højesteret stadfæstede, at det var med rette, at skattemyndighederne for år 2000 havde lagt til grund, at driften af landbrugsvirksomheden selv efter en længere årrække ikke ville kunne blive overskudsgivende, og at driften derfor ikke kunne anses for erhvervsmæssig.
Klageren henviser til kendelse af 10. december 2018. j.nr. 14-2546409:
Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår. Landsskatteretten lagde afgørende vægt på den skønserklæring der blev afsagt omkring virksomhedens økonomi.
Klageren henviser også til kendelse af 24. januar 2020, j.nr. 19-0020554:
Skatteyderen havde drevet landbrug siden 1984. Siden 1992 – 2017 havde virksomheden haft underskud i 24 år ud af de 26 år. Landsskatteretten stadfæstede, at skatteyder ikke drev erhvervsmæssig virksomhed, da der ikke var udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover selv efter en længere årrække. Landsskatteretten lagde vægt på at:
| • | Skatteyder havde de faglige forudsætninger for at drive virksomheden landbrugsfagligt forsvarligt. |
-Virksomheden ikke var i en indkøringsfase.
| • | Omlægningen af avl af heste til opstaldning af tredjemands heste i forbindelse med finanskrisen ligger flere år tilbage og anses ikke for at have haft indvirkning på resultaterne. |
| • | De positive resultater i 2013 og 2017 ikke kan rumme de driftsmæssige afskrivninger på bygninger og driftsmidler. |
Landsskatteretten var i den forbindelse enige i, at et resultat før afskrivninger bør være positiv og dække driftsmæssige afskrivninger, efter praksis 4 % af driftsbygninger og 15 % af driftsmidler.
| • | Der ikke kan lægges vægt på det positive resultat i 2018 som fremkommer på grund af en erstatning. |
Afgørelserne viser, at en virksomhed godt kan være drevet teknisk-fagligt forsvarligt, men ikke blive godkendt, som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, netop fordi virksomheden ikke er rentabel, hvilket gør, at virksomheden samlet set, ikke anses for at være drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt jf. skønsmandens udtalelse i SKM2013.880.BR.
Ad 2)
Vi fastholder vores indstilling om, at driften af [virksomhed4] efter en årrække ikke vil blive overskudsgivende før renter, når der henses til, at der skal ske afskrivninger på alle bygninger og drifts- midler med henholdsvis 4 % og 15 %. Vi henviser til SKM2005.327.ØLR.
Vi har ikke set en specifikation af årets regnskabsmæssige afskrivninger for 2019. Vi kan dog konstatere, at årets afskrivninger er væsentlige mindre end for året før, hvilket kan indikere, at der ikke er foretaget afskrivninger på samtlige bygninger. Ligesom vi kan konstatere, at regnskabspraksis for levetider på driftsmidler for 2019 er ændre i forhold til tidligere år.
Ad 3)
Klager skriver: ”I denne etableringsfase skal driftsunderskuddet tillades.”
Vi er ikke enig i denne betragtning. Styresignalet giver ikke automatisk ret til underskud i etableringsfasen, hvis der med den valgte driftsform ikke er udsigt til overskud. Vi henviser til SKM2013.524.VLR hvor driften af et stutteri ikke blev godkendt, da der med den valgte driftsform ikke var udsigt til overskud heller ikke selvom der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase.
(...)”
I forlængelse af denne udtalelse er der fremsendt følgende tilføjelse vedrørende en netop afsagt byretsdom:
”Jeg vil lige gøre opmærksom på denne byretsdom SKM2020.345.BR, som netop er blevet offentliggjort.
I konklusionen fremgår:
Det forhold at A har fremlagt skatteregnskaber, der i årene 2017-2019 viser årlige mindre overskud, findes ikke at kunne tillægges nogen afgørende betydning ved vurderingen, henset til at disse regnskaber er udarbejdet efter sagens opstart, og at A har ændret på afskrivningsmetoden i regnskaberne for 2017 og 2018.
Netop ændring af afskrivningsprocenten og regnskabspraksis er det de gør i [virksomhed4], efter Skattestyrelsens opfattelse, for at opnå et mindre overskud i efterfølgende år.”
I forbindelse med klagebehandlingen er Skattestyrelsen blevet forespurgt telefonisk om, hvorledes forhøjelserne er fremkommet, idet repræsentanten har anført, at det ikke er muligt at følge ændringerne tilbage til årsrapporterne for alle indkomstår. Skattestyrelsen har i den forbindelse oplyst, at der alene er sket underkendelse af aktiviteten med travvirksomhed/stutteri. Selskabet er således pr. definition fortsat erhvervsmæssig. Der er derfor nægtet fradrag for det selvangivne minus afskrivninger og renter – dvs. skattemæssige afskrivninger og renter godkendes fradraget. Begrundelsen for fradrag for renter og afskrivninger er, at man samtidig laver den fikserede leje forhøjelse. Derved har selskabet en udleje til sin hovedaktionær – og der er derfor grundlag for afskrivninger og rentefradrag.
Dette er efterfølgende bekræftet i mail af 9. juli 2021:
”(...)
Angående ændringen for 2016 og 2017 så er det udelukkende de driftsmæssige omkostninger
,som kan henføres til hesteaktiviteten selskabet bliver forhøjet med. Omkostningerne er beregnet sådan:
2016 | 2017 | |
Bruttotab ifølge årsregnskabet | -396.310 | -960.753 |
Personaleudgifter | -387.116 | -382.980 |
Andre driftsudgifter | -1.300 | |
Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder | -16.784 | -6.850 |
Forhøjelse af omkostninger vedrørende drift af hest | -801.510 | -1.350.583 |
Og derved er det, som du skriver godkendt fradrag for afskrivninger og renter, da selskabet jo netop ejer bygningerne og har lån, hvorfor de er berettiget til fradrag for afskrivninger og
rentefradraget.
(...)”
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud vedrørende heste på 658.659 kr. for indkomståret 2014, 820.430 kr. for indkomståret 2015, 801.510 kr. for indkomståret 2016 og 1.350.538 kr. for indkomståret 2017.
Desuden nedlægges der påstand om, at selskabets indkomst ikke skal forhøjes med fikseret lejeindtægt vedrørende hovedanpartshaverens rådighed over heste og hestebokse.
Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:
”(...)
2. Sagens forhold og faktiske omstændigheder
Skat har ved Afgørelsen nægtet [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...1] (”Selskabet”), fradrag for underskud ved drift af hestestutteri og travsportsvirksomhed og har samtidig anset underskuddene som maskeret udlodning til Selskabets hovedaktionær [person1] og yderligere beskattet ham af en fikseret leje for fri rådighed over heste og hestebokse. Afgørelsen omfatter indkomstårene 2014-2017, da Skat har antaget, at forholdene er omfattet af den udvidede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om kontrollerede transaktioner.
De faktiske omstændigheder er overordnet følgende:
[person1] er hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, der er moderselskab for [virksomhed4] ApS.
Datterselskabet [virksomhed4] ApS blev etableret i 2008 i forbindelse med erhvervelse af landbrugsejendommen [virksomhed4] med henblik på opstart af avl og opdræt af travheste. Ejendommen var på dette tidspunkt en traditionel, ældre landbrugsejendom, og både jordarealer og bygninger skulle derfor klargøres/renoveres til hesteopdræt. Dette krævede en længere klargøringsperiode til både rydning og planering af jordarealer og renovering af bygninger.
Selskabet iværksatte opførelse af en ny staldbygning med henblik på indretning med 16 hestebokse. Samtidig anskaffede Selskabet en startbesætning på 3 følhopper til brug for avlsarbejdet. Det var hensigten, at de ekstra hestebokse skulle udlejes til opstaldning af ”fremmede” heste.
Blandt andet som følge af naboklager viste det sig i 2010, at Selskabet alene kunne få tilladelse til erhvervsmæssigt hestehold med mere end tre dyreenheder. Det var på den baggrund særdeles vanskeligt at skabe rentabilitet i driften.
Samtidig startede der med finanskrisen i 2009 en negativ udvikling i den samlede økonomi for dansk travsport. Der findes i Danmark 8 væddeløbsbaner (5 travbaner og 3 kombinerede trav- og galopbaner), og der bliver hvert år afviklet ca. 2.300 travløb med fordeling af i alt ca. 50 mio. kr. i løbspræmier til hesteejerne.
Det er således en relativt lille branche, og selv mindre påvirkninger har stor betydning for det økonomiske kredsløb i branchen.
Følgerne af finanskrisen blev forstærket ved, at branchen ved lovændring i 2014 mistede 40 mio. kr. i tilskud fra Danske Spil. Dette forhold og de afledte effekter er beskrevet i rapporter m.v. fra 2014 samt i et høringssvar fra Dansk Travsport Centralforbund, Dansk Galop samt Dansk Hestevæddeløb i tilknytning til den politiske aftale om beskæring af tilskud.
Som følge af at branchens økonomi i disse år skrumpede i en negativ spiral, fik de danske stutterier generelt færre præmieindtægter, og der var stærkt reduceret efterspørgsel efter avlsafkom, sæd og træningsfaciliteter. Dette illustreres f.eks. af udviklingen i antal (solgte) heste på auktioner, der viser kraftigt fald fra 2014 til 2015 – og efterfølgende stigning, jf. nedenfor.8
Forventningerne for Selskabet ved etableringen i 2008 kunne derfor ikke indfries, og som beskrevet i Afgørelsen, realiserede Selskabet årlige underskud i niveau 300.000 kr. – 700.000 kr.
I 2014 besluttede [person1] derfor at ændre strategi i Selskabet. [virksomhed4] skulle ændres fra at være et mindre stutteri til at være et professionelt stutteri og træningscenter. Selskabet ansatte en professionel licenstræner, [person2], og overtog hans samlede trænervirksomhed. Samtidig etablerede Selskabet højkvalitets, internationale træningsfaciliteter, og man fik i 2016 tilladelse til at opføre en helt ny stald med yderligere 16 bokse (med tilsvarende antal dyreenheder) samt tilladelse til udvidelse af dyrehold, så man kunne opdrætte og træne i alt 24 heste. Efter projektering, myndighedstilladelse og byggearbejde stod den nye stald færdig i marts 2017.
Selskabet havde på dette tidspunkt alene egne avlshopper samt enkelte føl, og udvidelsen skulle således i væsentlig grad tjene til at tiltrække ”fremmede” heste.
I 2014 besluttede [person1] sig samtidig for at involvere sig i de branchepolitiske bestræbelser på at sikre forbedret økonomi for travsporten. Han indtrådte således i bestyrelsen for Dansk Hestevæddeløb (se [...dk]), der sammen med Dansk Travsports Centralforbund (DTC) igangsatte et stort arbejde for at få liberaliseret Danske Spil’s monopol på væddemål indenfor hestesporten.
Sigtet hermed var at give hestesporten mulighed for selv at udvikle og vækste spilmarkedet indenfor heste- væddeløb, herunder ved at synliggøre sporten i den stærke konkurrence med andre spiludbud, og i forlængelse heraf etablere et strategisk samarbejde eller fælles ejerskab med [organisation1] og herigennem blive løftet af den svenske travsports langt større økonomi og mere veludviklede kommercielle grundlag og struktur. Dette er beskrevet i en forretningsplan for Hestevæddeløbssportens eget spilselskab samt i deputationsmateriale til møde i Folketingets Kulturudvalg 11. november 2015.
Siden strategiomlægningen i 2014/15 har [virksomhed4] haft stigende omsætning fra både avl, sæd, præmier og på ”fremmede” heste. Den daglige drift af virksomheden varetages af [person2] sammen med to øvrige medarbejdere – [person4] som er i lære som jockey og [person5]. Der er indgået en sponsoraftale med [virksomhed2] om foder og med [virksomhed3] om reklamer på køredragt, trailere og tøj. Virksomheden markedsføres efter en fastlagt strategi med henblik på at øge antallet af fremmede heste i træning.
I 2017 erhvervede Selskabet naboejendommen til [virksomhed4], en ejendom på 2,9 ha. Der blev herefter etableret en 1.100 meter travbane, 650 meter lige bane, 400 meter sandbane, en housewalker til fire heste og en pumpestation for at dræne vandet væk fra banerne. Stuehusene på Selskabets ejendomme er udlejet til medarbejdere.
Den ændrede strategi har helt naturligt krævet en omlægningsperiode. Resultaterne af øget avlsarbejde viser sig først efter 2-3 år, når nye føl kan bedømmes på deres resultater efter tilvækst og træning. Ligeledes har det været nødvendigt for [virksomhed4] at vise resultater af avls- og træningsarbejdet for effektivt at kunne markedsføre det nye træningscenter og tiltrække ”fremmede” heste. Selskabet har derfor også i årene 2015-2018 realiseret underskud.
Selskabet har imidlertid nu en egenbesætning på 22 avls- og løbsheste samt 6 fremmede heste i træning, og der er nu udsigt til positiv drift, jf. nedenfor.
I 2017 lykkedes det hestesporten at sikre en politisk aftale om liberalisering af spil på hestevæddeløb. Dette mundede ud i Lov 2017.686 (ændring af lov om spil m.v.), der samtidig indførte en ny støtteordning til hestevæddeløbssporten. Se lovforslag L 196/2016.
I forlængelse af liberaliseringen etablerede DTC en ny spilplatform særligt for hestevæddeløb, [...dk], og samtidig etablerede man samarbejde med [organisation1]. Dette forventes at give væsentlige strategiske og økonomiske fordele for den danske hestevæddeløbssport.
Liberaliseringen af hestesportens egen spilplatform, den nye støtteordning og samarbejdet med [organisation1] har væsentligt forandret den samlede økonomi indenfor travsporten, og der er fremover langt bedre økonomiske perspektiver for alle led i den økonomiske fødekæde, herunder ikke mindst stutterier og træningscentre. Disse perspektiver har ændret branchens syn fra pessimisme til optimisme, og dette har allerede givet sig udslag i øget auktionsaktivitet samt forbedrede auktionspriser, jf. bilag 9.
De ændrede brancheøkonomiske forhold, som [person1] som direktør siden 2014 har været frontløber for, og den gennemførte strategiændring for [virksomhed4] indebærer samlet set, at der nu er udsigt til positive driftsresultater i Selskabet.
Således har Selskabet allerede for 2019 realiseret et overskud på godt 300.000 kr. før finansieringsomkostninger. Der forventes herefter også overskud i de kommende år.
[person1] har ikke på noget tidspunkt haft privat bopæl på [virksomhed4], har ingen privat nytteværdi af avls- og løbsbesætningen og besøger kun lejlighedsvis stutteriet.
3. Skats afgørelser
Som nævnt har Skat ved Afgørelsen nægtet Selskabet fradrag for underskud ved drift af hestestutteri og travsportsvirksomhed, og man har samtidig anset underskuddene som maskeret udlodning til [person1] og yderligere beskattet ham af en fikseret leje for fri rådighed over heste og hestebokse.
Det fremgår af Afgørelsen, at Skat ikke anfægter, at driften af [virksomhed4] er tilrettelagt teknisk-fagligt forsvarligt. Det kan altså for Landsskatteretten lægges til grund som en kendsgerning, at driften er tilrettelagt teknisk-fagligt forsvarligt.
Det fremgår endvidere, at Skat udelukkende baserer Afgørelsen på, at Selskabet, ifølge Skat, har overskredet den tidsramme på 5-7 år, som ifølge styresignalet i SKM 2011.282 anses som en generelt rimelig etableringsfase, inden en erhvervsmæssig stutterivirksomhed bør udvise driftsoverskud.
Skat har således ikke i Afgørelsen foretaget en nærmere vurdering af, om der i den konkrete sag fremadrettet er rimelig udsigt til, at Selskabets aktuelle drift vil udvise overskud.
4. Klagers anbringender
Klager gør gældende, at der ikke er grundlag for at anse Selskabets virksomhed som ikke-erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.
Retstilstanden på dette område er grundlæggende fastlagt af Højesteret i SKM 2009.24. Højesteret fastslog med afgørelsen, at hvis en (landbrugs)virksomhed har været drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk-faglig bedømmelse, kan virksomheden i skattemæssig henseende kun frakendes erhvervsmæssig karakter, hvis ”skattemyndighederne [har] grundlag for at fastslå, at driften ikke, selv efter en længere årrække, [vil] kunne blive overskudsgivende før renter”.
Da det i denne sag, som nævnt ovenfor, må lægges til grund, at Selskabet har tilrettelagt driften af stutteri- virksomheden [virksomhed4] teknisk-fagligt forsvarligt, er det afgørende for den skatteretlige bedømmelse i sagen således udelukkende, om Skat har grundlag for at fastslå, at driften ikke ”vil kunne blive overskudsgivende”.
Denne vurdering har Skat ifølge Afgørelsen ikke foretaget. Skat har alene set bagud men har ikke set fremad på det aktuelle grundlag i Selskabet. Man har alene baseret Afgørelsen på tidsrammen i styresignalet i SKM 2011.282 men har ikke foretaget nærmere vurdering af de aktuelle udsigter for den konkrete og aktuelle drift.
Ud over at Skat således ikke har taget hensyn til den afgørende strategiomlægning for [virksomhed4] i 2014/15 og formelt set har sat sit skøn under regel, så Afgørelsen derfor formentlig er ugyldig ud fra en almindelig forvaltningsretlig betragtning, jf. TfS 1998.313 V, er afgørelsesgrundlaget under alle omstændigheder blevet afgørende mangelfuldt ved, at Skat ikke har inddraget de materielle forhold, der ifølge Højesterets dom er skatteretligt afgørende: nemlig en konkret vurdering af den aktuelle drift og af de konkrete fremtidsudsigter.
Skat har således ikke interesseret sig for at forstå de afgørende økonomiske mekanismer for travsports- branchen og de væsentlige ændringer, der fulgte efter finanskrisen og tilskudsbeskæringen i 2014 og efterfølgende med liberaliseringen i 2017, og Skat har ikke forholdt sig nærmere til Selskabets forventninger til den fremtidige drift. Skats afgørelsesgrundlag er derfor både ufuldstændigt og forkert.
Dette er imidlertid for klagesagen af mindre betydning, da det med denne klage dokumenteres, at Selskabets drift rent faktiske allerede nu udviser overskud for 2019, jf. bilag 16.
Det er således, som sagen nu foreligger, udelukket at ”fastslå, at driften ikke, selv efter en længere årrække (vil) kunne blive overskudsgivende før renter”, jf. Højesterets præmisser i SKM 2009.24.
Betingelserne for, at Skat er berettiget til at frakende Selskabs virksomhed erhvervsmæssig karakter i skattemæssig henseende kan således ikke opfyldes, som sagen nu foreligger.
Det bemærkes i den forbindelse, at Selskabets resultat for 2019 understøtter de positive forventninger også for de kommende år, jf. bilag 17.
Klagerne gør således gældende, at Landsskatteretten allerede på dette grundlag bør ændre Afgørelsen og nedsætte Klagernes skatteansættelser til det selvangivne.
Som følge heraf har Klagerne valgt at undlade en meget omfangsrig sagsfremstilling til korrektion og supplering af Skats fremstilling i Afgørelsen.
Ligeledes har Klagerne valgt at undlade uddybende og detaljerede anbringender vedrørende forståelsen af praksis og styresignalet i SKM 2011.282 samt vedrørende de afledte spørgsmål om rådighedsbeskatning m.v. af [person1].
(...)”
Klagerens repræsentant har anført følgende som reaktion på Skattestyrelsens udtalelse af 9. januar 2020:
”(...)
Klagers påstand ifølge Klagen er, at Klagers skatteansættelser for indkomstårene 2014-2017 nedsættes til det selvangivne.
Klager har til støtte herfor overordnet gjort gældende, at betingelserne for at frakende Selskabets virksomhed status som erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår ikke er opfyldt.
Dette er i Klagen begrundet med
| • | at Skat i Afgørelsen ikke anfægter, at driften af Selskabet i de påklagede indkomstår var tilrettelagt teknisk-fagligt forsvarligt samt tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat, |
| • | at Klager ved udløbet af 2019 har dokumenteret et positivt driftsresultat for indkomståret 2019, og |
| • | at Skat således allerede af denne grund ikke kan godtgøre betingelsen om, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende før renter. |
Klager har i anden række gjort gældende, at Selskabet i indkomstårene var i en start-/indkøringsfase som følge af en strategiomlægning, der var begrundet i ekstraordinære omstændigheder, og at virksomheden som følge heraf ikke kan frakendes erhvervsmæssig karakter i de pågældende indkomstår.
Udtalelsen ændrer ikke på Klagers synspunkter.
Da Udtalelsen imidlertid ikke er helt stringent hverken i struktur eller indhold, finder jeg det nødvendigt at gentage det retlige kriterium, som Højesteret har fastlagt med U 1994.530 H og SKM 2009.24:
| · | En (landbrugs)virksomhed skal anerkendes som erhvervsmæssig virksomhed, hvis (1) driften bedømt ud fra en teknisk-faglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og (2) tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. |
| · | Virksomheden kan herefter kun frakendes erhvervsmæssig karakter, hvis (3) det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende. |
Landsskatteretten har suppleret Højesterets kriterier og fastslået, at kriterierne skal vurderes på baggrund af driften og driftsformen i hvert enkelt indkomstår, medmindre indkomståret er præget af ekstraordinære begivenheder, eller virksomheden var i en start-/indkøringsfase, jf. f.eks. LSR af 10. december 2018, j.nr. 14- 2546409.
I Udtalelsen uddyber/supplerer Skat Afgørelsen med følgende synspunkter:
| • | Selskabets drift er ikke tilrettelagt teknisk-fagligt sædvanligt og forsvarligt |
- Selskabets resultat for 2019 (bilag 16) er ikke retvisende, og der er ikke udsigt til, at Selskabets drift vil kunne blive overskudsgivende
| • | Selskabet var ikke i en start-/indkøringsperiode eller underlagt særlige omstændigheder |
Klager gør gældende, at Skats synspunkter i det hele må afvises:
Ad. 1): Selskabets drift er ikke tilrettelagt teknisk-fagligt sædvanligt og forsvarligt
Skat anfører i Udtalelsen s. 3 følgende:
”Selskabets økonomiske resultat er ikke positivt, derfor mener vi ikke, at selskabet kan anses for at være tilrettelagt og drevet teknisk-fagligt forsvarligt. Vi henviser til Syn og skønsmandens udtalelse i Byretsdom af 6. november 2013 (SKM2013.880.BR), hvor han udtaler: ...
Vi fastholder derfor, at det teknisk landbrugsfaglige ikke kan adskilles fra det økonomiske resultat idet en fornuftig drift over en periode skal kunne give et afkast, hvis driften skal kunne betegnes som værende forsvarligt.”
Citatet viser, at Skat grundlæggende har misforstået det juridiske bedømmelseskriterium.
Det ligger efter praksis fast, jf. afgørelserne nævnt ovenfor, at den juridiske vurdering af, om driften er tilrettelagt teknisk-fagligt forsvarligt, skal ske på grundlag af forholdene og driftsformen i det konkrete indkomstår uden hensyntagen til de historiske økonomiske resultater. Kriteriet ”teknisk-fagligt forsvarligt” er netop et udelukkende teknisk-fagligt kriterium og ikke et økonomisk kriterium.
Dette ses tydeligt i SKM 2009.24 H, hvor skatteyderens drift havde været underskudsgivende i en periode på 14 år, og hvor Højesteret desuagtet formulerer sine præmisser således:
”Det er som anført af landsretten ubestridt , at [klagers] landbrugsvirksomhed ud fra en teknisk-land- brugsfaglig bedømmelse har været drevet sædvanligt og forsvarligt , og det må lægges til grund, at [klager] har tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat. Ved afgørelsen af, om driften kan anses for erhvervsmæssig i indkomståret 2000, er spørgsmålet herefter , om skattemyndighederne havde grundlag for at fastslå, at driften ikke, selv efter en længere årrække, ville kunne blive overskudsgivende før renter.”(min understregning)
Landsskatteretten har i sin praksis fulgt tilsvarende retsopfattelse, jf. kendelse af 10. december 2018, j.nr. 14-2546409 (underskud i 13/15 indkomstår forud for afgørelse) samt kendelse af 24. januar 2020, j.nr. 19- 0020554 (underskud i sammenlagt 24/26 indkomstår).
Det må derfor konstateres, at Skat har baseret Afgørelsen på en retsvildfarelse vedrørende bedømmelseskriteriet for erhvervsmæssig virksomhed, og at det således beror på en misforståelse, når Skat indtager det synspunkt, at Selskabets virksomhed ikke er tilrettelagt teknisk-fagligt forsvarligt.
Det må i stedet lægges til grund, at virksomheden er tilrettelagt teknisk-fagligt forsvarligt, således som dette kriterium skal forstås ifølge praksis.
Der er intet grundlag for at antage, at driften ikke er tilrettelagt teknisk-fagligt forsvarligt. Som gennemgået i Klagen har virksomheden fuldtidsansatte, herunder en international licenstræner, internationale træningsfaciliteter, sponsorer samt i alt 28 heste opstaldet på [virksomhed4], som passes og trænes dagligt. Virksomheden er utvivlsomt tilrettelagt meget professionelt. Og Skat har da også i Afgørelsen anerkendt, at Selskabets drift fremstår ”meget professionelt”.
Ad. 2): Der er ikke udsigt til, at Selskabets drift vil kunne blive overskudsgivende.
Klager gør i første række gældende, at når virksomheden for 2019 rent faktisk har vist driftsoverskud, er betingelserne ifølge Højesterets praksis for at frakende virksomheden erhvervsmæssig karakter ikke opfyldt.
Skat anfægter i Udtalelsen Klagers opgørelsesprincip:
”Ligesom regnskabet for 2019 også viser underskud, når man indregner afskrivninger for både ejendom og inventar og ser bort fra indregning af lagerbeholdning på 117.200 kr. Det vil sige, at selskabet har haft underskud i alle årene siden 2008 – 2019.”
Det ligger imidlertid fast, at den skatteretlige vurdering af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, skal ske på grundlag af det faktiske økonomiske resultat af virksomheden, og til brug for denne vurdering skal der nødvendigvis ses bort fra regnskabsmæssige poster, der ikke har betydning for det realøkonomiske billede. Hvis regnskabsmæssige afskrivninger ikke afspejler en tilsvarende faktisk værdiforringelse af virksomhedens aktiver, skal der til brug for den skatteretlige bedømmelse korrigeres for sådanne afskrivninger.
Det er præcist dette realøkonomiske billede, som Klager har vist med bilag 16: Bogføringsbalancen viser et driftsoverskud på ca. 750.000 kr. før afskrivninger og renter, og selv inklusive de regnskabsmæssige afskrivninger på bygninger og inventar er driftsresultatet for 2019 før renter på ca. 300.000 kr.
Selskabets årsrapport for 2019 viser et endeligt driftsresultat på 280.000 kr. efter afskrivninger på 390.000 kr. Også resultatet af den primære drift (stutteri- og travsportsvirksomhed) er positivt efter indregning af alle relevante poster:
Driftsresultat i henhold til 2019-rapport: 280.242 kr.
Fradrag tab på heste i USA: - 302.622 kr.
Korrektion dagsværdiregulering investeringsejendomme: + 90.000 kr.
Tilbageførsel primoværdi varelager: - 40.000 kr.
Resultat af primær drift: 27.620 kr.
Det ligger derfor fast, at virksomheden har vist overskud i 2019, og at betingelserne ifølge Højesterets prak sis for at frakende virksomheden erhvervsmæssig karakter derfor ikke er opfyldt.
Klager gør i anden række gældende, at der i øvrigt ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at virksomheden ikke (også) fremover vil kunne vise overskud, og at betingelserne for at frakende virksomheden erhvervsmæssig karakter også af denne grund ikke er opfyldt.
Klager har med Klagen fremlagt budgetter for 2020-2024, der er justeret i lyset af overskuddet for 2019 og brancheforventningerne som følge af spilliberaliseringen og samarbejdet med [organisation1].
Der er ikke grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved disse budgetter. Særligt spilliberaliseringen og samarbejdet med [organisation1] har skabt et helt nyt grundlag for positive forventninger i stutteri- og travsportsbranchen, jf. redegørelsen i Klagen, og dette nye grundlag må nødvendigvis komme til udtryk i virksomhedens budgetter.
Jeg vil foreløbigt undlade at kommentere Skats forskellige betragtninger. Hvis Skatteankestyrelsen finder, at Skat har fremført relevante betragtninger, som Klager ikke i tilstrækkeligt omfang har kommenteret eller imødegået, vil jeg naturligvis komme med supplerende bemærkninger.
Ad. 3): Virksomheden har ikke været i en start-/indkøringsperiode og underlagt særlige omstændigheder
Klager gør, for det tilfælde at betingelserne for at frakende virksomheden erhvervsmæssig karakter anses for opfyldt isoleret set for 2014-2017, gældende, at virksomheden i disse år fortsat var i en start-/indkøringsperiode som følge af en strategiomlægning, der var begrundet i flere ekstraordinære omstændigheder, og at Skat i hvert fald af denne grund er afskåret fra at frakende virksomheden erhvervsmæssig karakter.
Skat anfører i Udtalelsen s. 7:
”Vi mener ikke, at man på grund af den samfundsøkonomiske udviklingen samt politiske indgreb kan/ skal se bort eller se lempeligere på selskabets økonomiske situation i disse år samt årene derefter, som selskabet har gjort gældende i indsigelsen fra 15. januar 2019 da den økonomiske situation var ens for alle i branchen. Vi mener derfor ikke, at der er tale om en ekstra ordinære omstændighed, der har været skyld i selskabets underskud.”
Skats synspunkt viser en misforståelse af det relevante juridiske bedømmelseskriterium. De samfundsøkonomiske konjunkturer har da helt afgørende betydning for, hvilke krav man skatteretligt kan stille til en virksomheds driftsresultater ved bedømmelsen af, om virksomheden kan frakendes erhvervsmæssig karakter. Det er uforståeligt, at Skat kan mene, at de skatteretlige krav til en virksomhed kan løsrives fra den virkelighed, samfundet og virksomheden befinder sig i.
Landsskatteretten har da også flere gange fastslået, at den samfundsøkonomiske situation har betydning, jf. f.eks. kendelse af 18. december 2019, j.nr. 15-3283420, kendelse af 10. december 2018, j.nr. 14-2546409 og særligt ved kendelse af 21. november 2013, j.nr. 12-0191336:
”På grundlag af ovenstående og under hensyn til at der er tale om en nyetableret virksomhed sammenholdt med karakteren af de forhandlede produkter og den effekt den økonomiske krise har indvirket på virksomhedens indtjeningsgrundlag, er det Landsskatterettens vurdering, at det forhold, at virksomheden siden start i 2004 og i en årrække herefter har været i en konstant negativ vækstperiode, ikke kan tillægges afgørende betydning.”
Skats synspunkt må derfor afvises, og den konjunkturmæssige situation for virksomhed skal tillægges betydning.
I relation til spørgsmålet om indkøring/strategiændring anfører Skat i Udtalelsen s. 2:
”Som nævnt ovenfor var hensigten ved etablering af selskabet avl og løb, hvilket også fremgår af referatet. Af referatet fra den 12. april 2019 fremgår det også, at [person1] nu mener, at han har flere muligheder for at justere driften – nemlig ved avl, træning, løb og salg af heste. Vi mener, at disse 4 muligheder allerede forelå ved etableringen. Avl og opdræt var hensigten allerede ved etableringen i 2008, det vil sige, at der ikke er tale om en omlægning.”
(..)
”Vi fastholder derfor, at der ikke er sket en omlægning i 2014/15, hvor selskabets heste blot tages hjem og bliver trænet på egen grund af egen træner, i modsætning til tidligere, hvor træningen af hestene blev ”købt ude i byen”.
Også på dette punkt viser Skat en upræcis retsopfattelse:
Selskabet er etableret i 2008 og har som udgangspunkt krav på at blive indrømmet en almindelig etableringsfase på 5-7 år, jf. styresignalet i SKM 2011.282. I denne etableringsperiode skal driftsunderskud tillades. Denne almindelige etableringsfase udløber således først ”ordinært” med indkomståret 2015, men Skat har desuagtet valgt at nægte fradrag for underskud for 2014 og 2015.
Dertil kommer, som der er redegjort for i Klagen, at Selskabet måtte foretage en driftsomlægning allerede som følge af myndighedskravene i 2010. Denne omlægning krævede nye tiltag og nye investeringer, hvilket nødvendigvis også indebærer en ny etableringsfase, jf. styresignalet. Af denne grund skal hele perioden 2014-2017 anses som en ny start-/indkøringsperiode.
Og parallelt hermed udfordres hele branchen af den ekstraordinære konjunktursituation i kølvandet på finanskrisen, og branchen får yderligere i 2014 beskåret 40 mio. kr. i årligt tilskud, hvilket skabte stort pres på økonomien i alle brancheled, hvilket f.eks. er dokumenteret i sagens bilag 9 (auktionsstatistikker).
Derfor foretog Klager i perioden 2014-2017 en række nye strategiske og forretningsmæssigt begrundende investeringer/tiltag, der har ændret Selskabets virksomhed fra et mindre stutteri til et højprofessionelt drevet stutteri og træningscenter efter internationale standarder. Dette indebar en væsentlig omlægning, der naturligvis skal tillægges betydning som ny etableringsfase, jf. styresignalet.
Den negative udvikling i branchen som følge af finanskrise og tilskudsbeskæring blev først vendt i 2017, hvor det med Klager som drivende kraft lykkedes at få liberaliseret Danske Spils monopol på hestevæddeløb, og hvor man samtidig fik etableret et strategisk afgørende økonomisk og kommercielt samarbejde med [organisation1].
Og virksomheden har nu i 2019 præsteret det første overskud.
Betingelserne for at frakende virksomheden erhvervsmæssig karakter er derfor ikke opfyldt.
Jeg vil i øvrigt bemærke, at de skatteretlige krav for at anse en virksomhed som erhvervsmæssig nødvendigvis må afspejle de specifikke brancheforhold og-vilkår for den pågældende type virksomhed.
Klagers virksomhed indenfor stutteri- og trav-/hestevæddeløb er en del af den danske sports- og entertainmentbranche, der er karakteriseret ved, at indtægtsgrundlaget baserer sig på meget svingende og i vidt omfang præstationsafhængige indtægter i form af f.eks. sponsorater, præmiepenge og salgssummer. Klagers virksomhed adskiller sig på dette punkt ikke fra andre sportsvirksomheder som f.eks. selskaber indenfor fodbold, håndbold, basketball etc.
Den skatteretlige bedømmelse af sådanne virksomheder skal nødvendigvis foretages under hensyntagen til, at indtægtssiden er usikker og svingende. Hvis driften er tilrettelagt professionelt (teknisk-fagligt forsvarligt), må der accepteres underskud også i en længere årrække.
Det ses da også, at der generelt er stor tilbageholdenhed med at frakende sådanne virksomheder erhvervsmæssigt karakter. Således anfægtes det så vidt ses ikke skattemæssigt, at f.eks. fodboldklubben [klub1] ([virksomhed7] A/S) hovedsagelig præsterer underskud. Tilsvarende gælder f.eks. fodboldklubben [virksomhed8] A/S samt håndboldklubben [virksomhed9] A/S. Det er også naturligt, at det for denne særlige type virksomhed må vægte tungere, at virksomheden er tilrettelagt professionelt og drevet med en vis intensitet, end at virksomheden kontinuerligt præsterer overskud.
Derfor skal der i denne sag anvendes et tilsvarende relativt kriterium ved den skatteretlige bedømmelse af Klagers virksomhed.
(...)”
Klagerens repræsentant har endvidere udtalt sig på møde med Skatteankestyrelsen:
Klagerens repræsentant har forklaret, at virksomheden siden etableringen i 2008 har oplevet en del udfordringer. Tidligt i forløbet blev antallet af opstaldede heste begrænset til 6-7 heste pga. naboklager, hvilket betød, at man kun kunne udnytte halvdelen af den kapacitet man havde. Først ved udvidelsen ved nybyggeri i 2016 blev det muligt at udnytte den faktiske kapacitet.
Siden 2014 har travbranchen desuden været helt særligt udfordret, idet tilskud blev beskåret med 50 %. Dette startede et spin, idet markedsmekanismerne medførte at alle indtægter i branchen faldt drastisk.
For at imødekomme dette, besluttede klageren at ændre strategi, som beskrevet i klagen. Samtidig søgte de mod det svenske marked, som har en langt mere positiv økonomi. Indfasning til det svenske marked er sket gradvist fra 2017-2023.
Endvidere besluttede klageren at involvere sig politisk for at forbedre branchens muligheder – og dermed også sin egen virksomheds muligheder. Arbejdet har som beskrevet i klagen bl.a været med henblik på at liberalisere travsportsbranchen. Der foretages i perioden 2014-2017 store investeringer med egen trænervirksomhed, tilbygning og opkøb af yderligere jord. Ligeledes indhentes der sponsorater.
Selvom der hele tiden har været anvendt professionel træner, betyder dét, at man har en fastansat, at det også er blevet muligt at have en indtægtskilde i den forbindelse.
Repræsentanten har understreget, at klagerens politiske arbejde har været ganske omfattende og krævet en stor indsats. Klageren har således lagt et stort engagement i virksomheden.
Omkring fremlæggelse af forskellige budgetter, som afviger væsentligt fra hinanden er det oplyst, at dette skyldes, at man i takt med at tiden er gået har kunnet fremlægge mere og mere præcise budgetter. Man har således kunnet se, om de beskrevne tiltag er lykkedes.
Man vil dog lave en opfølgning på de budgetmæssige forudsætninger og vende tilbage hermed til Skatteankestyrelsen.
Vedrørende retsgrundlaget for sagen er der henvist til, at klageren mener, at han ifølge praksis har krav på at få anerkendt underskud for 2014 og 2015, da det efter deres opfattelse er omfattet af opstartsperioden.
Videre er det bemærket, at der har været foretaget tiltag i virksomheden, der viser, at det har været tilsigtet at opnå overskud.
Skattestyrelsen har i deres høringssvar henvist til en afgørelse vedrørende 1996/1997. Denne findes ikke at være relevant, idet forholdet dermed vedrører perioden forud for offentliggørelsen af styresignalet.
For 2019 opnås der overskud, og der er fremlagt budgetter, der viser, at der også fremadrettet forventes overskud. Skattestyrelsen findes ikke at have henset hertil, men alene truffet afgørelsen udfra en vurdering af de historiske resultater.
I forhold til de fremlagte budgetter vil klageren fremsende en redegørelse for forudsætningerne – herunder også i forhold til fastsættelse af afskrivninger.
Som opfølgning på mødet har klagerens repræsentant indsendt følgende supplerende bemærkninger i brev af 29. oktober 2020:
”(...)
Som aftalt på kontormøde med Skatteankestyrelsen den 22. september 2020 skal jeg meddele, at Klager forstår Skats Afgørelse sådan, at Selskabet anses for at drive én samlet virksomhed, nemlig travsport og hestestutteri. Klager er enig med Skat heri men opfordrer Skat til at redegøre for opgørelsen af ikke-godkendte skattemæssige underskud for indkomstårene 2016 og 2017, da Klager ikke kan genkende størrelsen af de opgjorte beløb.
Skats 2. indlæg giver ikke Klager anledning til ændring af synspunkterne i Klagen og Indlægget.
Klager fastholder således i første række, at betingelserne for at frakende Selskabets virksomhed status som erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår ikke er opfyldt,
| • | da driften af Selskabet i de påklagede indkomstår var tilrettelagt teknisk-fagligt forsvarligt og tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat, |
| • | da Klager ved udløbet af 2019 har dokumenteret et positivt driftsresultat for indkomståret 2019, og |
| • | da Skat således allerede af denne grund ikke kan godtgøre betingelsen om, at Selskabets drift selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende før renter. |
For det tilfælde, at betingelserne for at frakende virksomheden erhvervsmæssig karakter anses for opfyldt isoleret set for 2014-2017, fastholder Klager i anden række, at Selskabet i disse indkomstår var i en start-/indkøringsfase som følge af en strategiomlægning, der var begrundet i ekstraordinære omstændigheder, og at virksomheden som følge heraf ikke kan frakendes erhvervsmæssig karakter i de pågældende indkomstår.
I forlængelse af kontormødet har Klager en række supplerende bemærkninger til Skats synspunkter i Afgørelsen og 2. indlæg:
- Selskabets resultat for 2019 er real- og driftsøkonomisk retvisende
- Selskabets budgetter for 2020-2024 er velbegrundet og understøtter den positive udvikling i Selskabet
- Ekstraordinære omstændigheder m.v.
Ad. 1): Selskabets resultat for 2019 er real- og driftsøkonomisk retvisende
Klager gør gældende, at Højesterets præmisser for at frakende virksomheden erhvervsmæssig status i det påklagede indkomstår ikke er opfyldt, fordi virksomheden rent faktisk med resultatet ifølge Selskabets 2019 rapport har dokumenteret positivt driftsresultat i 2019.
Den skatteretlige vurdering af en virksomheds karakter som erhvervsmæssig, herunder evne til at præstere driftsoverskud, skal ske på et real- og driftsøkonomisk grundlag. Hvis virksomhedens bogførte værdier ikke udtrykker virksomhedens reelle driftsøkonomi, må der nødvendigvis korrigeres herfor til brug for den skatteretlige vurdering, jf. nærmere Indlægget.
Skat har imidlertid indtaget det synspunkt, at vurderingen skal ske efter standardiserede principper:
”Vi fastholder vores indstilling om, at driften af [virksomhed4] efter en årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende før renter, når der henses til, at der skal ske afskrivninger på alle bygninger og driftsmidler med henholdsvis 4 % og 15 %. Vi henviser til SKM2005.327.ØLR.” (2. indlæg, s. 2)
Skats synspunkt udtrykker en forkert retsopfattelse og må afvises.
Den skatteretlige vurdering af, om en virksomhed kan karakteriseres som erhvervsmæssig, er en individuel og konkret vurdering, som skal foretages på grundlag af den faktiske og reelle driftsøkonomi i den pågældende virksomhed. Hvis virksomhedens historiske regnskabsmæssige afskrivninger ikke udtrykker den faktiske værdiforringelse af anlægsaktiverne, kan de ikke anvendes i den skatteretlige vurdering, og hvis virksomheden øvrige regnskabsposter ikke er driftsøkonomisk retvisende, skal der ligeledes korrigeres herfor. Det afgørende skatteretlige bedømmelsesgrundlag er det samlede og faktiske driftsøkonomiske billede af den enkelte virksomheds evne til at præstere positivt driftsresultat.
Derfor er det ganske enkelt ikke korrekt, når Skat hævder, at den skatteretlige vurdering skal baseres på standardiserede afskrivningsprincipper uden hensyntagen til den individuelle og faktiske værdiforringelse af anlægsaktiverne i den pågældende virksomhed. Der er da heller ikke støtte for denne retsopfattelse i SKM2005.327.ØLR, som Skat refererer til. Tværtimod.
Selskabets årsrapport for 2019 udtrykker netop den reelle driftsøkonomi i virksomheden efter tilretning af Selskabets afskrivnings- og indregningsprincipper, der ikke historisk har afspejlet den faktiske driftsøkonomi i virksomheden, jf. nedenfor.
Skat har imidlertid med henvisning til Selskabets historiske regnskabsprincipper gjort gældende, at regnskabsprincipperne i 2019 rapporten ikke er retvisende, og at Selskabets driftsresultat for 2019 reelt er negativt:
”Ligesom regnskabet for 2019 også viser underskud, når man indregner afskrivninger for både ejendom og inventar og ser bort fra indregning af lagerbeholdning på 117.200 kr. Det vil sige, at selskabet har haft underskud i alle årene siden 2008 – 2019.” (Udtalelsen, s. 4)
”Vi har ikke set en specifikation af årets regnskabsmæssige afskrivninger for 2019. Vi kan dog konstatere, at årets afskrivninger er væsentlige mindre end for året før, hvilket kan indikere, at der ikke er foretaget afskrivninger på samtlige bygninger. Ligesom vi kan konstatere, at regnskabspraksis for levetider på driftsmidler for 2019 er ændre i forhold til tidligere år.” (2. indlæg, s. 2)
Skats synspunkter er faktuelt ukorrekte og af denne grund også udokumenterede.
Selskabets afskrivnings- og indregningsprincipper er fra og med årsrapporten for 2019 tilpasset virksomhedens faktiske driftsøkonomiske forhold, fordi det i lyset af Skats misforståelse af det regnskabsmæssige billede og efter ledelsens gennemgang var klart, at Selskabets historiske afskrivnings- og indregningsprincipper ikke har afspejlet den faktiske og reelle driftsøkonomi i Selskabet:
Klager har i overensstemmelse med årsregnskabslovens principper foretaget gennemgang af samtlige aktiver i virksomhedens anlægskartotek med henblik på at vurdere, om de historiske regnskabsmæssige afskrivningsprincipper bedst muligt udtrykker den faktiske værdiforringelse af anlægsaktiverne. Det har vist sig, at anlægsaktivernes bogførte værdier er (i visse tilfælde væsentligt) lavere end aktivernes faktiske restværdi. Derfor har Selskabet historisk afskrevet anlægsaktiverne med højere værdier end den faktiske værdiforringelse, og dette har utvivlsomt påvirket virksomhedens driftsresultat negativt. Den nærmere specifikation af Selskabet afskrivninger for 2019 fremgår af årsrapporten for 2019, og Selskabet har naturligvis afskrevet på samtlige afskrivningsberettigede anlægsaktiver.
Samtidig har Klager historisk ikke bogført værdien af virksomhedens lagerbeholdninger, der består af diesel, spåner, hø og halm. m.v. Der er derfor ikke tidligere sket værdireguleringer i lagerværdien over Selskabets resultatopgørelse. Selskabets lagerbeholdninger repræsenterer en ikke-uvæsentlig værdi og er utvivlsomt er en driftsøkonomisk relevant regnskabspost. Heller ikke på dette punkt har Selskabets historiske årsrapporter udtrykt den reelle driftsøkonomi i Selskabet.
Tilpasningen af regnskabsprincipperne til brug for Selskabets 2019 rapport er nærmere beskrevet i en erklæring fra Selskabets revisor1 ([virksomhed5]). Det er efter gennemgang af de historiske regnskabsprincipper revisors vurdering, at de tilpassede regnskabsprincipper optaget i 2019-rapporten – og ikke de historiske regnskabsprincipper – giver bedst muligt udtryk for den faktiske og reelle driftsøkonomi i Selskabet, og de tilpassede afskrivnings- og regnskabsprincipper har derfor ikke givet revisor anledning til at gøre bemærkninger ved revisionen af Selskabets 2019 rapport.
Ad. 2) Selskabets budget for 2020-2024
Klager har fremlagt Selskabets budgetter for perioden 2020-2024 (bilag 17), der viser, at Selskabet efter 2019 forventer positive driftsresultater efter afskrivninger. Klager har på det grundlag gjort gældende, at Skat også af denne årsag er afskåret fra at kunne godtgøre præmissen om, at der i de påklagede indkomstår ikke selv efter en længere årrække var udsigt til, at Selskabet kunne præstere positivt driftsresultat før renter.
Skat har i Udtalelsen anfægtet troværdigheden af de fremlagte budgetter:
”Selskabet har den 24. maj 2019 indsendt budget for indkomstårende 2019-2023. i forbindelse med klagebehandlingen har selskabet indsendt endnu et budget for indkomstårende 2020-2024. Vi gør opmærksom på, at budgettallene i disse to budgetter langt fra er ens.”
(..)
”I det nye budget er omkostningerne væsentligt nedskrevet, ligesom der er sket mindre justeringer på indtægtssiden.”
(..)
”Dette viser, at budgettallene efter vores mening bevidst er nedskrevet for at fremvise et budget med større overskud.”
Klagers budgetter for 2019-2023 (Skats bilag 3) er udarbejdet i maj 2019, mens budgetterne for 2020-2024 (bilag 17) er udarbejdet i december 2019. Forudsætningerne for udarbejdelse af de to budgetter har langt fra været sammenlignelige, jf. nedenfor, og derfor kan budgetterne heller ikke sammenlignes.
Udviklingen mellem de to budgetter er overordnet begrundet i, at det ultimo 2019 stod klart, at Selskabet ville præstere driftsoverskud for 2019 og ikke driftsunderskud, som det forsigtigt var antaget i det første budget. Klagers og Selskabets omfattende investeringer/tiltag som led i driftsomlægningen af virksomheden har således efter en start-/indkøringsfase nu dokumenteret positiv effekt. Sammenholdt med den forbedrede og stigende brancheoptimisme og -økonomi ultimo 2019, jf. redegørelserne i Klagen og Indlægget, forventede Selskabet også positive driftsresultater fremover ved udarbejdelsen af bilag 17. Der er intet grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved dette. Troværdigheden af Klagers budgetter for 2020-2024 understøttes i øvrigt af, at Selskabet også forventer positivt driftsresultat for 2020 i overensstemmelse med det fremlagte budget, jf. nedenfor.
Afvigelserne mellem de to budgetter er herudover begrundet i følgende:
Indtægtssiden
Ad. ”Lejeindtægter”
Posten er uændret mellem de to budgetter. Selskabet har imidlertid frasolgt ét af stuehusene på Selskabets landbrugsejendomme i perioden mellem de to budgetter, og posten skal derfor sænkes fra 140.000 kr. til 80.000 kr., da Selskabet ikke fremover oppebærer lejeindtægter fra det frasolgte stuehus. Posten er justeret i et ajourført budget for Selskabet, jf. nedenfor.
Ad. ”Løbspræmier”
Forventningerne til indtjening i form af løbspræmier er øget som følge af, at flere af Selskabets hingste i perioden mellem de to budgetter har præsteret bedre end budgetteret og dermed har garanteret startplads til flere større løb i 2020 og 2021. Selskabet ejer i øjeblikket den bedste 3. års hingst (F-årgangen) og to yderligere gode hingste i F-årgangen, som tilsvarende vinder løbspræmier. En travhingsts bedste konkurrenceår er 3. og 4. år. Herudover ejer Selskabet de to bedste travhopper i Danmark i øjeblikket. Forventningerne til Selskabets travheste er derfor naturligvis høje.
Herudover er præmiesummerne for de store løb, som Selskabets travheste nu har sikret startplads i (og fortsat forventes at kvalificere sig til), væsentligt højere end for mindre løb, som man tidligere har budgetteret med, og præmiesummerne stiger markant årligt i konsekvens af det økonomiske samarbejde med [organisation1]. En sejr i det klassiske løb, Dansk Trav Kriterium, gav i 2019 en udbetalt præmiesum på 340.000 kr. mod 540.000 kr. for 2020. Præmien for en derbysejr hæves fra ca. 600.000 kr. i 2020 til ikke under 900.000 kr. i 2021 osv.
Hestetravsporten er gået fra en fælles brancheøkonomi på 60 mio. kr. årligt (efter tilskudsbeskæringen i 2014) til nu at køre om 60 mio. kr. årligt i tipsnøgle (kulturmidler fra Danske Spil) + midlerne fra [organisation1], som i 2020 udgør 60 mio. SEK., 80 mio. SEK. i 2021 og 100 mio. SEK i 2022.
Sammenholdt med det faktum, at Selskabet ejer nogle af de absolut bedste travheste i Danmark, som i perioden mellem de to budgetter har sikret startplads i de store løb med de højeste præmiesummer, er det derfor forventet og helt realistisk, at Selskabets indtægter i form af løbspræmier vil stige markant.
Antallet af fremmede heste i træning er derudover øget markant i perioden mellem de to budgetter, jf. nedenfor. Udover indtægterne ved træning og opbevaring af fremmede heste modtager Selskabet 5-10 % af løbspræmier, som de fremmede heste vinder i løbet af året. Selskabet har dygtige travheste i træning hos [person2], der er international licenstræner og blandt landets bedste. Forventningerne til præmiesummer herfra er ligeledes øget og er bogført under ”løbspræmier”.
Ad. ”Andre indtægter”
Posten rummer Selskabets indtægter fra sponsorater, reklame m.v. Selskabets løbspræstationer i 2019 har øget brandingen af Selskabet markant og har konkret medført, at Selskabet ultimo 2019 har indgået aftaler med yderligere tre sponsorer i forhold til foråret 2019.
Sponsoraterne består dels i kontantbidrag og dels i naturalier i form af foder og løbsvogne, så Selskabet sparer udgifterne hertil. At sponsorernes produkter benyttes af Selskabet og dets heste har i sig selv en væsentlig reklameværdi for sponsorerne, og Selskabets indtægter herfra er derfor steget markant.
Ad. ”Træning m.m.”
Selskabet havde 5 fremmede heste i træning på tidspunktet for udarbejdelsen af begge budgetter. Modsat maj måned 2019 havde Selskabet i december 2019 et væsentligt antal fremmede heste opskrevet på venteliste i konsekvens af en markant øget efterspørgsel på træning i Selskabets faciliteter efter præstationerne fra Selskabets egne travheste i løbet af 2019. Som følge heraf har Selskabet øget priserne for træning af fremmede heste med virkning pr. 1. januar 2020, og forventningerne til indtægter ved træning er derfor øget.
Selskabet har nu 11 fremmede heste i træning og yderligere 2 på venteliste, efter Selskabet har valgt at skære ned på egen avlsmateriale. Dette er det højeste antal heste i træning nogensinde, og Selskabet vil for 2020 da også realisere en højere indtægt end budgetteret herfra, jf. nedenfor.
Ad. ”Salg af heste”
Selskabet har sænket forventningerne til indtægter ved salg af heste, da man forventer at beholde flere heste end ifølge tidligere budget i konsekvens af, at indtægterne ved løbspræmier over tid forventeligt vil overstige engangsgevinsten ved salg.
Ad. ”Salg af sæd”
Når en travhest er færdig som løbshest (typisk efter 5-6 år), overgår den til at være avlshest og kan generere indtægter ved salg af sæd til bedækninger. Hestens meritter som løbshest afgør prissætningen på salg af sæd.
Selskabet ejer som beskrevet i øjeblikket flere af de absolut bedste danske travhingste, som vinder løb, og som derfor forventes at kunne genere væsentlige indtægter ved salg af sæd inden for en mindre årrække. Herudover ejer Selskabet hingsten [x5], som har vundet Derbyet i Danmark, der er kvalificeret som et europæisk gruppe 1 løb. Som følge heraf vil der være efterspørgsel på [x5]s sæd i hele Europa og ikke kun i Danmark. Det forventes derfor, at Selskabet vil besidde en ikke-uvæsentlig indtægtskilde i form af salg af sæd fra Selskabets beholdning af hingste.
Selskabet har imidlertid foreløbigt sænket forventningerne til indtægter ved salg af sæd, fordi tendensen i branchen i øjeblikket er, at udbuddet af avlshingste er stigende, hvorfor der for en periode forventes lavere efterspørgsel på bedækninger end først antaget.
Udgiftssiden:
Ad. ”Ejendomsomkostninger”
Posten er reduceret som følge af Selskabets frasalg af et stuehus ultimo 2019, hvorfor løbende udgifter til vedligeholdelse og istandsættelse er faldet.
Ad. ”Omk. heste”
Ved udarbejdelsen af det første budget i maj 2019 var Selskabets amerikanske travhingst, [x1], ejet af Selskabet og indgik derfor i budgetterne for 2019-2023.
[x1] er opstaldet og trænes i USA under eksterne professionelle forhold, og udgifterne hertil udgør ca. 500.000 kr. årligt. [x1] er amerikansk født og er derfor berettiget til at deltage i amerikanske løb, hvor præmiesummerne er væsentligt højere end i Danmark. [x1] forventes at indbringe i omegnen af 600.000 – 700.000 kr. årligt i løbspræmier.
Selskabet har efter udarbejdelsen af de første budgetter udskilt [x1] til et helejet amerikansk datterselskab af hensyn til amerikanske skatteregler. Indtægter (løbspræmier) og udgifter (omk. heste) vedrørende [x1] er derfor udgået af Selskabets budgetter for 2020-2024 og indgår i stedet i budgetter for datterselskabet.
Selskabets budgetter for 2019-2023 (Skats bilag 3) afspejler derfor blot det daværende ejerskab.
Sammenfattende ses det, at præstationerne fra Selskabets travheste efter udarbejdelsen af det første budget væsentligt har forøget Selskabets forventninger på indtægtssiden for de kommende regnskabsår. Den afledte effekt af travhestenes præstationer er som beskrevet, at Selskabet er blevet mere attraktivt i relation til sponsorer og som træningscenter, hvilket udover forventningerne til øgede præmiesummer giver forventning om højere indtægter også ad disse veje. På udgiftssiden har Selskabet udskilt en væsentlig årlig udgift i form af [x1] samt sparet omkostningerne til ét af Selskabets stuehuse efter frasalg heraf.
Afvigelserne mellem de to budgetter er derfor helt velbegrundede – og ikke som hævdet af Skat udtryk for bevidst manipulation og dermed ikke-realistiske forventninger.
Der er således ikke grundlag for at anfægte de fremlagte budgetter for 2020-2024 (bilag 17). Tværtimod har Selskabets budget for 2020 vist sig at være endda meget præcist, da der nu er udsigt til, at Selskabet også for 2020 kan levere positivt driftsresultat efter afskrivninger. Dette er til trods for, at også stutteri- og travsportsbranchen har været væsentligt påvirket af den globale samfundskrise som følge af COVID-19, jf. nedenfor, som jo ikke var kendt på tidspunktet for udarbejdelsen af budgetterne (december 2019).
Selskabets allerede realiserede indtægter/udgifter til og med september 2020 viser således, at Selskabet med god sandsynlighed vil levere positivt driftsresultat efter afskrivninger i niveau +300.000 kr.
Jeg vedlægger som bilag 19 ajourførte budgetter for Selskabet for 2020-2024, der samtidig viser Selskabets allerede realiserede indtægter/udgifter for 2020 samt estimeret resultat for 2020.
Selskabets amerikanske hingst, [x1], forventes hjemtaget til [virksomhed4] i 2022, og indtægter/udgifter for hingsten er selvstændigt posteret i bilag 19 til illustration af, at der også på dette punkt er udsigt til øget omsætning i Selskabet. [x1] skal efter hjemkomsten til Danmark indgå i Selskabets egne træningsfaciliteter m.v., hvorfor de årlige omkostninger til driften af [x1] vil falde væsentligt, mens indtægtsforventningerne er uændret.
Ad. 3) Ekstraordinære omstændigheder m.v.
Klager gør som nævnt i anden række gældende, at Selskabet i de påklagede indkomstår var i en start-/indkøringsfase, der var nødvendiggjort af ekstraordinære økonomiske og branchespecifikke omstændigheder, og at Selskabets virksomhed derfor også af denne grund ikke kan underkendes som erhvervsmæssig.
Klager gør i den forbindelse gældende, at de samfundsmæssige og branchespecifikke konjunkturer har helt afgørende betydning for brancheøkonomien og den enkelte virksomheds mulighed for at præstere driftsoverskud, og at disse forhold skal tillægges betydning som ekstraordinære omstændigheder i den skatteretlige kvalifikation af virksomheden, jf. nærmere Klagen og Indlægget.
Den omstændighed, at Selskabet som anført nu forventer driftsoverskud for 2020 skyldes udelukkende, at de markante tiltag og investeringer, som Selskabet og Klager påbegyndte allerede i 2010 som led i driftsomlægningen af Selskabet, nu er begyndt at vise resultater.
Den aktuelle påvirkning, som de samfundsøkonomiske effekter af coronakrisen har på Selskabets forventede driftsresultat, afspejler helt tydeligt det direkte samspil mellem de samfundsmæssige konjunkturer og stutteri- og travsportsbranchens samlede økonomi. Det har som følge af myndighedsrestriktioner m.v. f.eks. været nødvendigt at aflyse 25 % af årets væddeløb, og væsentlige præmiesummer er derfor ikke blevet udbetalt og sendt ud i det økonomiske kredsløb i branchen. Dette har væsentlig negativ økonomisk påvirkning af alle led i den økonomiske værdikæde – herunder for Klagers virksomhed.
Selskabet er blandt de absolut mest professionelt drevne stutteri- og travsportsvirksomheder i Danmark, men den samfundsøkonomiske krise har ikke desto mindre betydet, at Selskabet ikke kan realisere det budgetterede overskud i år. Mindre robuste virksomheder i branchen vil givetvis være betydeligt hårdere ramt.
Det er Klagers opfattelse, at den aktuelle samfundsøkonomiske krise helt tydeligt illustrerer den følsomhed, som stutteri- og travsportsbranchen har over for negativ økonomisk påvirkning, og at dette netop understøt- ter Klagers synspunkter om, at de samfundsmæssige konjunkturer har afgørende betydning for- og skal tillægges betydning også ved den skatteretlige vurdering af Klagers virksomhed i de pågældende indkomstår, hvor Selskabet og branchen var ramt af følgevirkningerne af finanskrisen samt tilskudsbeskæringen i 2014.
Det er Klagers opfattelse, at det med de fremlagte bilag 18 og 19 nu må anses for dokumenteret, at der i de påklagede indkomstår ikke er grundlag for at fastslå, at Selskabet selv efter en længere årrække ikke ville kunne levere positivt driftsresultat før renter. Selskabet har således efter en omfattende driftsomlægning dokumenteret positivt driftsresultat for 2019 og vil med al sandsynlighed også levere dette i 2020. Samtidig understøtter Selskabets realiserede indtægter/udgifter for 2020, at Selskabets budgetter for de kommende indkomstår så absolut er realistiske, og at der derfor ikke er grundlag for at anfægte Selskabets forventninger om også at levere positive driftsresultater fremadrettet. De af Højesteret fastsatte kriterier for at frakende Selskabet status som erhvervsdrivende er derfor ikke opfyldt.
(...)”
I fortsættelse af ovenstående indlæg er der 1. juli 2020 indsendt følgende supplerende indlæg, hvor der samtidig er vedlagt årsrapport for 2020:
”(...)
I fortsættelse af Klagers indlæg af 29. oktober 2020 (”Indlægget”) skal jeg meddele, at Selskabets resultat for indkomståret 2020 nu er endeligt opgjort og vedlægges i form af udkast til Selskabets årsrapport for 20201, der er godkendt af Selskabet, og som indleveres til Erhvervsstyrelsen i morgen, den 2. juli 2021.
Årsrapporten viser, at Selskabet i 2020 har leveret et positivt driftsresultat på 214.000 kr. efter afskrivninger og før renter, jf. nedenfor.
Klager har under sagen påstået og fastholdt, at Klagers skatteansættelser for indkomstårene 2014-2017 skal nedsættes til det selvangivne.
Til støtte herfor har Klager i første række gjort gældende, at betingelserne for at frakende Selskabets virksomhed status som erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår ikke er opfyldt, da det med Selskabets positive driftsresultat for indkomståret 2019 ikke kan godtgøres af Skat, at der i de pågældende indkomstår ikke var udsigt til, at Selskabets drift selv efter en længere årrække ville blive overskudsgivende før renter, jf. Højesterets præmisser.
Klager har i anden række gjort gældende, at Selskabet i de relevante indkomstår var i en start-/indkøringsfase som følge af en strategiomlægning, der var begrundet i ekstraordinære omstændigheder, og at virksomheden som følge heraf ikke kan frakendes erhvervsmæssig karakter i de pågældende indkomstår.
Det anførte i Klagers tidligere procesindlæg fastholdes i sin helhed, og jeg henviser hertil for Klagers uddybende bemærkninger.
Klager har indleveret estimeret 2020-resultat samt justerede budgetter for 2021-2024 for Selskabet (bilag 19), der viser, at Selskabet også efter det positive driftsresultat i 2019 forventer driftsoverskud i de efterfølgende indkomstår.
Klager har i Indlægget uddybende redegjort for de øgede forventninger til Selskabets fremadrettede resultater, der er afspejlet i de justerede budgetter, og at disse er begrundet i, at Selskabets omfattende investeringer i forbindelse med strategiomlægningen nu er begyndt at vise effekt i form af et øget indtjeningsgrundlag sammenholdt med præstationerne fra Selskabets travheste og den fornyede brancheoptimisme og -økonomi. Derfor er budgetterne også realistiske.
Disse forudsætninger understøttes i sin helhed af, at Selskabet nu for andet indkomstår i træk præsterer et positivt driftsresultat efter afskrivninger med færdiggørelsen af 2020-rapporten. Selskabets 2020-rapport viser således et driftsresultat på 214.302 kr. efter afskrivninger mod budgetteret 316.000 kr., jf. bilag 19. Også den isolerede stutteri- og travsportsvirksomhed viser positivt resultat efter indregning af alle relevante poster:
Driftsresultat i henhold til 2020-rapport: 214.302 kr.
Fradrag tab på heste i USA: - 27.727 kr.
Korrektion dagsværdiregulering investeringsejendomme: - 100.000 kr.
Resultat af primær drift: 86.575 kr.
Selskabet har altså i et indkomstår, hvor stutteri- og travsportsbranchen i høj grad har været økonomisk belastet af den globale samfundskrise som følge af COVID-19 alligevel præsteret et driftsoverskud tæt på budget. Coronapandemien har således medført, at 25-30 % af de skemalagte løb måtte aflyses, hvilket har betydet, at en samlet præmiepulje på omkring 15.000.000 kr. er overført til næste års løb og således ikke er sendt i kredsløb i den samlede brancheøkonomi. Som nærmere beskrevet i Indlægget ejer Selskabet nogle af de absolut bedste travhingste og -hopper i landet, og der er derfor kun grund til at antage, at den manglende præmieudbetaling har haft indvirkning på Selskabets resultat.
Derfor dokumenterer 2020-resultat, at Selskabets positive driftsresultat i 2019 ikke var udtryk for et tilfældigt enkeltstående godt år, men tværtimod at Selskabet med de foretagne investeringer og den gennemførte strategiomlægning har skabt et robust og bæredygtigt indkomstgrundlag fremadrettet.
Samtidig er der med Selskabets 2020-resultat så meget desto mindre grundlag for antage, at den positive udvikling ikke vil fortsætte i de kommende indkomstår, og at de fremlagte budgetter for 2021-2024 (bilag 19) ikke skulle være realistiske. Tværtimod er der med den stadigt voksende brancheøkonomi og genoptagelsen af de planlagte løb al mulig grund til at antage, at Selskabet også fremadrettet (som minimum) vil nå de budgetterede resultater i de kommende indkomstår.
Da Selskabet nu for andet år i træk har præsteret positivt driftsresultat efter afskrivninger – og med udsigt til fortsat positiv udvikling – gør Klager gældende, at det nu må anses for dokumenteret, at der i de påklagede indkomstår var udsigt til, at Selskabet kunne præstere (ikke-enkeltstående) positivt driftsresultat efter af- skrivninger, og at Højesterets præmisser for at frakende virksomheden status som erhvervsmæssig derfor ikke kan opfyldes af Skat. Klager skal derfor gives medhold i den nedlagte påstand.
Jeg bemærker afslutningsvist, at Skat ikke har besvaret Klagers opfordring i Indlægget (s. 1) til at redegøre for opgørelsen af ikke-godkendte skattemæssige underskud for indkomstårene 2016 og 2017. Klager kan ikke genkende de opgjorte beløb, og jeg gentager derfor opfordringen af hensyn til at sikre et korrekt videre sagsforløb.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.
For virksomheder omfattet af praksis for deltidslandbrug er der, modsat andre virksomheder, ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Stutterier og hold af væddeløbsheste anses for omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.
Ved vurderingen af om hold af væddeløbsheste eller et stutteri kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, lægges der bl.a. vægt på, at virksomheden drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rational drift, og om virksomheden er overskuds-givende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT.
Herudover lægges der vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med a-licens, om der benyttes en kusk med professionel licens, samt antallet af starter og de indvundne præmier. Det er yderligere en forudsætning, at væddeløbshestene er registreret i Dansk Travsports Centralforbunds- eller Dansk Galops database. Det følger af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT.
For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.
Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ud fra en konkret vurdering klagerens landbrugsvirksomhed må anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2014-2017.
Disse to retsmedlemmer finder ikke, at der sker en egentlig omlægning i 2014/2015. Virksomheden har siden opstarten i 2008 været beskæftiget med avl og træning af travheste, og det forhold, at der skiftes til bedre genstammer og tilknyttes en fast træner, findes ikke at kunne anses for en omlægning, hvorfor der ikke findes grundlag for at indrømme en længere opstartsperiode.
Dog finder retsmedlemmerne, at der sker en væsentlig ændring i driftsformen i perioden fra 2014-2017 set i forhold til opstartsårene. Således er virksomheden i opstartsårene begrænset til meget få heste uden mulighed for – indenfor de eksisterende rammer – at øge indtægtspotentialet. Med tilknytning af træner, opkøb af naboejendom, opførelse af yderligere faciliteter mm. øges dette indtægtspotentiale imidlertid væsentligt.
Det er de to retsmedlemmers vurdering, at dén driftsform, der etableres med strategiændringen, har udsigt til at give et resultat på 0 kr. eller derover efter afskrivninger men før renter, indenfor en kortere årrække. Dette er baseret på de fremlagte budgetter, som ganske vist tilrettes løbende. Imidlertid angiver alle budgetterne at der omkring 2019/2020 vil være overskud i virksomheden. Sammenholder man med de realiserede resultater fremstår budgetterne for realistiske, idet indtægterne nogenlunde har nået det forudsagte niveau.
For 2019 og 2020 er der fremlagt regnskaber, der angiver overskud i virksomheden. Da der er ændret metode med hensyn til afskrivninger, aktivering af varelager mm. er det vanskeligt at sammenligne regnskaberne set i forhold til tidligere år. Men selv hvis man bortser fra de forbedringer, som ændringen i regnskabspraksis umiddelbart har afstedkommet, kan der spores en positiv udvikling, der angiver at der også fremadrettet er udsigt til overskud.
Et retsmedlem finder ud fra en konkret vurdering, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2014-2017.
Ved vurderingen har retsmedlemmet henset til, at virksomheden siden opstarten i 2008 har realiseret betydelige underskud. Overskud i det fremlagte budget for de kommende år er baseret på tilfældige og usikre indtægter. Virksomheden ses ikke at være omlagt afgørende i 2014-2015, idet de samme aktiviteter er fortsat, hvorfor der også efter omlægningen har været tale om utilfredsstillende driftsresultater uden den fornødne rentabilitet. Retsmedlemmet finder derfor, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet:
Da stutteriet blev drevet erhvervsmæssigt, godkendes der fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse ændres derfor og der gives medhold i klagen på dette punkt. Som en konsekvens heraf anses underskuddet derfor heller ikke som for maskeret udlodning, da selskabets ikke anses for drevet ud fra personlige interesser.
Retten finder ikke ud fra de foreliggende oplysninger, grundlag for at antage, at selskabet har stillet heste og hestebokse til rådighed for selskabets hovedanpartshaver. Der gives således medhold i det påklagede punkt.