Kendelse af 18-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden drives på adressen [adresse1], [by1].

Udgifter til arbejdstøj

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2017 fratrukket udgifter til tøj med 2.102 kr. Moms er fratrukket med 525,50 kr.

Der er fremlagt en kvittering fra [virksomhed2], hvoraf det fremgår, at der er købt følgende:

Udgifter til forpagtning

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2017 fratrukket udgifter til leje af jord hos [virksomhed3] med 41.600 kr.

Der er tale om leje af 5,2 ha jord.

Der er fremlagt følgende bilag for udgifterne:

Udgifter til hjemmeside

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2017 fratrukket udgifter til hjemmeside med 31.026 kr.

Der er fremlagt følgende bilag for udgifterne:

Virksomheden [virksomhed5] med cvr-nr. [...2] er registreret under branchekoden 889150 Aldersintegrerede institutioner. Ifølge cvr-registeret er klagerens ægtefælle indehaver af virksomheden, og virksomheden drives på adressen [adresse1], [by1].

Udgifter til el og flaskegas

Skattestyrelsen har i afgørelsen ændret klagerens virksomheds energiafgifter med i alt 749 kr. Heraf vedrører 76 kr. ikke godkendt afgift af flaskegas. Skattestyrelsen har i stedet godkendt skattemæssigt fradrag for udgiften. De øvrige ændringer vedrørende energiafgifter er ikke påklaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til arbejdstøj med 2.102 kr., udgifter til forpagtning med 20.800 kr. og udgifter til hjemmeside med 31.026 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har endvidere godkendt fradrag for ikke-godkendt afgift af flaskegas med 76 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Privat udgift

(...)

Skat
Skattestyrelsen er enig med din revisor i, at lovhenvisningen er forkert. Korrekt lovhenvisning er statsskattelovens § 6, stk. 1 og stk. 1, andet led.

Det er skattestyrelsens vurdering af den forkerte lovhenvisning ikke medføre ugyldighed ud fra, at fejlen ikke har været konkret væsentlig. Der henvises til retspraksis jf. den juridiske vejledning afsnit A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for indkøb af bukser og stikketrøjer med kr. 2.102. Udgifter til tøj, herunder arbejdstøj, er som udgangspunkt en ikke fradragsberettiget privat udgift jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, andet led.

Ud fra de foreliggende oplysninger om det indkøbte tøj, ses der ikke at være tale om specialbeklædning, som ikke egner sig til at blive brugt privat, og som begrunder, at der er tale om en merudgift henset til at det almindelig tøj spares for slid.

Der kan endvidere henvis til ovennævnte afgørelse fra Landsskatteretten (LSR 1988.458 LSR):

(...)

2. Bortforpagtningsudgift

(...)

Der er ikke godkendt fradrag for udgift til leje af jord hos [virksomhed3] jf. faktura 28 fra udlejer (dit bilag 10097), da udgiften ikke vedrører indkomståret 2017.
Fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, forudsætter efter praksis, at

For ovenstående udgift, gør det sig gældende i 2016.

Virksomhedens resultat forhøjes med 20.800 kr.

Skattestyrelsens kommentar til din revisors indsigelser:

- Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7, at skattestyrelsen skal foretage regulering af foregående indkomstårs opgørelse, hvis der i indkomståret foretages ansættelsesændring af en balancepost. Her er der konkret tale om periodisering af udgift til leje, til det indkomstår, som udgiften vedrører. Da der ikke er tale om regulering af en balancepost, kan skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7 ikke finde anvendelse.

- Skattestyrelsen foretager ikke automatisk rettelse af indkomståret 2016 på det foreliggende grundlag. Du har retskrav på genoptagelse af ansættelsen for 2016, hvis der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

(...)

4. Hjemmeside m.m.

(...)

Skattestyrelsen fastholder at der ikke kan godkendes fradrag for udgift til hjemmeside og annoncer kr. 31.026, dels fordi udgifterne ikke vedrører indkomståret 2017 og dels fordi de ikke vedrører din virksomhed.

Reglerne står i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at det er din ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden ”[virksomhed5]”. Der er ved vurderingen henset til at virksomheden havde eget CVR-nr., din ægtefælle stod som ejer/daglig leder af virksomheden, hun var kontaktperson på virksomhedens mailadresse, hun indrykkede annoncer og det er hende, som fremstår som ejer/rådgiver jf. annoncen i [by2] posten. Du er således ikke rette omkostningsbærer.

Reglerne står i kildeskattelovens § 25 A.

Vedrørende din revisors indsigelser om god forvaltningsskik henvises til skattestyrelsens kommentar under punkt. 2.4.

(...)

7. Udgift til el og flaskegas

(...)

Der kan godkendes yderligere fradrag for udgiften til el og flaskegas, i form af ikke godkendt elafgift og flaskegasafgift, i virksomhedens resultat.

Skattestyrelsens bemærkninger til dine indsigelser:

Vi gør for en god ordens skyld opmærksom på, at der her er givet skattemæssigt fradrag for både punkt 5 og 6.

Godkendt yderligere fradrag for udgift til el og flaskegas -749 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til arbejdstøj med 2.102 kr., udgifter til forpagtning med 20.800 kr. og udgifter til hjemmeside med 31.026 kr. i indkomståret 2017.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Punkt 1: Fradrag for arbejdstøj, kr. 2.102:

(...)

Lovhenvisning ugyldig. Statsskattelovens §6 stk. 2 findes ikke i Dansk ret.

Momsvejledningen har ikke et ubetinget krav om logo. Derimod Indgår Logo, som et eksempel på hvad der kan godtgøre at der er tale om arbejdstøj. Skattestyrelsen overfortolker dermed gældende regler ved at stille det som et ubetinget krav, at der skal være logo på. Videre har skattestyrelsen heller ikke konstateret at der ikke var logo på. Dvs. Skattestyrelsen har ikke sin påstand i orden for at kunne gennemføre ændringen.

Ligeledes anfører vejledningen:

” Arbejdstøj, uniformer og sportstøj

Der er derfor fradragsret for arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som bruges af personalet under arbejdet. Det samme gælder for arbejdstøj til ejerens eget brug, forudsat at virksomheden stiller tilsvarende arbejdstøj til rådighed for personalet uden at kræve betaling for det.”

Der er således ikke grundlag for at foreslå den nævnte forhøjelse.

Punkt 2: Lejeudgift på 20.800 kr.

Skattestyrelsen forslår at udgiften henføres til 2016.

Det forekommer som dårlig sagsbehandling, at skattestyrelsen så ikke ad egen drift foretager genoptagelse af 2016, såfremt skattemyndigheden mener placeringen er forkert.

Se f.eks. FOB 2018-10, hvor ombudsmanden identificerede en række problemer af betydning for borgernes tillid til skattemyndighederne. Der var bl.a. eksempler på, at SKAT havde optrådt uhensigtsmæssigt ved at fremtræde som forhandlingspart – og ikke som myndighed – og ved at kommunikere med skatteyderen på en nedladende måde.

Ændringen kan således kun accepteres såfremt skattestyrelsen flytter udgiften til 2016.

Samme regler gælder også ved flytning af f.eks. varelager og vareforbrug. Her Kan fradrag i et givent år også kun nægtes, såfremt det tidligere år genoptages.

Punkt 3: Ej medtaget momsfradrag.

Fejlen beklages. Ud over dette, Ingen bemærkninger.

Punkt 4: Hjemmeside, kr. 31.026:

Lovgrundlag, der godtgør at udgiften hører hjemme som selvangivet:

Kildeskatteloven § 25 A

Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8. (fremhævning foretaget)

Dvs. det er berettiget at beløbet er selvangivet ved [person1].

Såfremt der alene i skattestyrelsens forslag gøres gældende at udgiften bør selvangives i 2016, henvises igen til reglerne om god forvaltningsskik, således at ændringen alene kan accepteres, såfremt fradragsretten flyttes til 2016.

Punkt 5: Fradrag elafgift, kr. 76:

Det beklages såfremt der fejlagtigt er bogført med 2017 satser, såfremt virksomheden alene er berettiget til fradrag efter 2016 satser.

Ændringen kan dog alene godkendes, såfremt skattestyrelsen, genoptager 2017 for det yderligere skattemæssige fradrag, som de reducerede afgifter udgør.

Punkt 6: Nægtet fradrag for flaskegas.

Skattestyrelsen nægter fradrag for afgift med henvisning til at det ikke på fakturaen er påført tilbagebetalingsbeløbet på fakturaen.

Mineralolieafgiftlovens § 11

Stk. 16. lyder:

Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 4, og § 14, stk. 4, og for, at varer, for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.

Skattestyrelsen fortolker dermed §11 skt 16 indskrænkende, idet der er valgt at opgørelsen fremgår af bogføring. Dermed foreligger en særskilt opgørelse som i § 11 stk. 16 anført.

Skattestyrelsen anmodes derfor om at trække punkt 6 tilbage.

Punkt 7: Afventer punkt 6.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter til arbejdstøj

Klageren har fratrukket udgifter til arbejdstøj.

Udgifter til tøj, herunder arbejdstøj, er som udgangspunkt en ikke-fradragsberettiget privat udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 2, jf. bl.a. Højesterets dom af 19. august 2010, offentliggjort i SKM2010.549.HR.

En selvstændigt erhvervsdrivende kan dog som driftsudgift fratrække udgifter til arbejdstøj, hvis der ikke er tale om almindelig beklædning, og det påfører den erhvervsdrivende merudgifter, når der tages hensyn til, at det almindelige tøj spares for slid. Der henvises til Østre Landsrets dom af 19. oktober 1995, offentliggjort i TfS 1995, 746, hvor der blev godkendt fradrag for en korsangers udgift til kjole og hvidt og laksko. Landsretten lagde vægt på, at der var tale om beklædningsgenstande, der ikke anskaffedes i almindelighed, og at der var tale om en nødvendig merudgift forbundet med arbejdets udførelse.

At der er tale om specielbeklædning, som ikke egner sig til at blive brugt privat, er ikke tilstrækkeligt til fradragsret. Det må kræves, at udgiften til arbejdstøj påfører den skattepligtige en samlet merudgift til beklædning. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 28. oktober 1998, offentliggjort i TfS 1999, 171, hvor retten ikke godkendte fradrag for en vognmands udgift til uniform med firmalogo, fordi vognmanden ikke kunne anses at have afholdt udgifter, der oversteg udgifterne til almindelig beklædning.

Landsskatteretten finder, at det indkøbte tøj ikke har karakter af specialbeklædning, hvorfor der er en sandsynlighed for, at tøjet også kan anvendes privat, og at det erstatter almindelig beklædning. Klageren har endvidere ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at han har haft en merudgift til tøj.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til forpagtning

Klageren har fratrukket udgifter til forpagtning af jord.

Fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis, at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og at beløbet kan gøres endeligt op. Udgiften skal fradrages i det indkomstår, hvor betingelserne for fradrag er opfyldt.

Det fremgår af de fremlagte bilag, at 20.800 kr. af det fratrukne beløb vedrører jordleje i indkomståret 2016. På baggrund heraf finder retten, at klageren ikke er berettiget til fradrag for udgiften i indkomståret 2017, da betingelserne for fradraget allerede er opfyldt forud for dette indkomstår.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til hjemmeside

Klageren har fratrukket udgifter til hjemmeside. Det fremgår af de underliggende bilag, at de alle er udstedt til klagerens ægtefælle eller virksomheden [virksomhed5]. Det lægges således til grund, at udgifterne er afholdt som led i virksomheden [virksomhed5] med cvr-nr. [...2]. Udgifterne skal derfor fratrækkes i denne virksomhed.

Det fremgår af kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, at indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8.

Det fremgår således af bestemmelsen, at indkomsten medregnes hos den ægtefælle, der driver virksomheden eller hos den der i overvejende grad driver virksomheden, såfremt begge ægtefæller deltager i driften.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at de omhandlede udgifter til hjemmeside skal fratrækkes i klagerens ægtefælles virksomhed. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, er alene en indkomstfordelingsregel, jf. f.eks. SKM2001.111DEP og [by3] Byrets dom af 24. oktober 2018, offentliggjort i SKM2019.56BR., og kan således ikke føre til, at udgifterne kan fratrækkes i klagerens virksomhed.

Endvidere bemærker retten, at det fremgår af de fremlagte bilag, at udgifterne vedrører indkomståret 2016, mens nærværende klagesag vedrører indkomståret 2017.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til el og flaskegas

Klageren har taget godtgørelse af energiafgift af flaskegas på 76 kr.

Landsskatteretten har i sagen med sagsnr. [...] truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til godtgørelse af afgift vedrørende flaskegas, idet størrelsen af afgiften ikke fremgår af fakturaen. Klageren er i stedet berettiget til et skattemæssigt fradrag for udgiften.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.