Kendelse af 20-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-02-2023

Journalnr. 20-0002317

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013-2014.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren henvendte sig til SKAT den 30. juni 2014. Af henvendelse fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Jeg har modtaget opkrævning på skat for 2014, betaling 24.6.2014. Jeg vil gerne bede om 14 dages responstid. Jeg har en væsentlig lavere personlig indkomst i 1. halvår 2014 og skal derfor have min revisors vurdering af korrektioner af forskudsopgørelse og dermed skat Q1 2014.

Endvidere kan jeg se, at der udestår korrekt angivelse af tab på aktier, som ikke er medtaget. Dette skal ligeledes kontrolleres med min revisor. Jeg vil forsøge at få revisor korrektion(er) på plads in- den ferie afholdelse, dog senest ultimo juli, og beder derfor om henstand til forskudsregistrering og evt. betalig af skat Q1.

(...)”

Klageren modtog samme dag et standardsvar fra SKAT, hvor der blandt andet fremgår følgende:

”(...)

Er du ikke enig i forslaget til den nye forskudsopgørelse, kan du selv rette tallene eller annullere vores forslag. Log på skat.dk/tastselv og vælg Ret forskudsopgørelsen for 2014.

Hvis du ikke retter din forskudsopgørelse inden fristen i forslaget, får du en ny forskudsopgørelse.

(...)

Vi håber, at du har fået svar på dit spørgsmål, ellers er du naturligvis velkommen til at ringe til os på telefon (...)

(...)”

I en remedy-henvendelse af 14. oktober 2014 oplyste klageren, at han havde forsøgt at ændre sin selvangivelse for 2013 inden den 15. oktober 2014, og at selvangivelsen ville blive udarbejdet af klagerens revisor i oktober/november måned.

Den 16. oktober 2014 svarede SKAT klageren således:

”(...)

SKAT har modtaget din mail fra den 14/10 2014 angående selvangivelsen 2013. Da du er selvstændigt erhvervsdrivende, skal du indberette oplysningerne digitalt. Derfor er vi nødt til at bede dig indtaste oplysningerne i TastSelv på skat.dk.

Du opfordres til at indtaste selvangivelsen så hurtigt som muligt.

Fristen for at indberette selvangivelsen er den 1. juli 2014.

(...)”

Den 2. december 2014 fremsendte SKAT et taksationsforslag til klageren, hvor SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse, da klageren ikke havde selvangivet et overskud for sin virksomhed for indkomståret 2013. Følgende fremgår af taksationsforslaget:

”(...)

Vi vil fastsætte din skat efter et skøn over din indkomst

Du har ikke selvangivet for 2013.

(...)

Hvis du vil undgå, at SKAT fastsætter din indkomst og dine fradrag efter et skøn, skal du udfylde din selvangivelse på skat.dk/tastselv inden den 2. januar 2015. (...) hvis du har brug for hjælp til at taste oplysningerne ind, er du velkommen til at ringe til os i telefontiden (...), mens du sidder ved computeren.

(...)

Efter den 2. januar 2015 kan du ikke længere selvangive elsktronisk, men kun ved at udfylde, underskrive og sende selvangivelsen til SKAT

(...)

Hvis du ikke selvangiver

Du har ret til at komme med bemærkninger til vores forslag inden 15. dage. Hvis du ikke den (...) har selvangivet eller givet os bemærkninger, får du i løbet af 14 dage en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad vores skøn betyder for din samlede skat.

(...)”

Klageren anmodede SKAT om udsættelse i en e-mail den 31. december 2014:

”(...)

Vedr. forslag til indkomst for 2013.

Jeg beklager den sene aflæggelse af regnskab, som i hovedsagen skyldes opstart af egen virksomhed og sygdom.

Jeg har færdiggjort regnskab for 2013 og mangler min revisors revision og dermed fastsættelse af overskud af virksomhed/udlejningsejendom, men denne udgør ikke mere end højst kr. 400.000. (...)

Jeg har bedt ham gennemgå dette så snart det er muligt i det nye år og selvangivelse vil foreligge umiddelbart derefter.

2014 regnskab vil ligeledes blive gennemgået og selvangivet i samme tidsrum.

Jeg håber på din accept for udsættelse af selvangivelse (...)

(...)”

Klagerens anmodning om udsættelse blev ikke imødekommet. Der fremgår blandt andet følgende af SKAT’s besvarelse den 5. januar 2015:

(...)

Under henvisning til mail af 31. december 2014, kan det oplyses, at der i forbindelse med skønsmæssige ansættelser ikke kan gives udsættelse med indsendelse af selvangivelsen.

Såfremt selvangivelsen indsendes efter fristen i brevet, vil sagen blive betragtet som en genoptagelsessag.

(...)”

Årsopgørelsen for indkomståret 2013 blev udskrevet den 20. januar 2015. Årsopgørelsen var i overensstemmelse med taksationsforslaget af 2. december 2014.

Den 20. november 2015 fremsendte SKAT et taksationsforslag til klageren for indkomstårene 2014, hvor SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse, da klageren ikke havde selvangivet overskuddet for sin virksomhed. Følgende fremgår af taksationsforslaget:

”(...)

Vi vil fastsætte din skat efter et skøn over din indkomst

Du har ikke selvangivet for 2014.

(...)

Hvis du vil undgå, at SKAT fastsætter din indkomst og dine fradrag efter et skøn, skal du udfylde din selvangivelse på skat.dk/tastselv inden den 14. december 2015 (...) hvis du har brug for hjælp til at taste oplysningerne ind, er du velkommen til at ringe til os i telefontiden (...), mens du sidder ved computeren.

(...)

Efter den 14. december 2015 kan du ikke længere selvangive elektronisk, men kun ved at udfylde, underskrive og sende selvangivelsen til SKAT

(...)

Hvis du ikke selvangiver

Du har ret til at komme med bemærkninger til vores forslag inden 15. dage. Hvis du ikke den (...) har selvangivet eller givet os bemærkninger, får du i løbet af 14 dage en årsopgørelse, hvor du kan se, hvad vores skøn betyder for din samlede skat.

(...)”

Årsopgørelsen for indkomståret 2014 blev udskrevet den 12. januar 2016. Årsopgørelsen var i overensstemmelse med taksationsforslaget af 20. november 2015.

Den 29. april 2019 anmodede klageren Skattestyrelsen (tidligere SKAT) om genoptagelse af hans skatteansættelser for indkomstårene 2013-2015. I klagerens anmodning var anført følgende:

”(...)

(...) Jeg kan se at indkomsten er skønnet af SKAT og ligger ca. 500.000 fra min selvangivelse som revisor skulle have fremsendt.

Yderligere konstaterede vi et tab på aktier på ca. 640.000 i 2014, som jeg har forsøgt at anvende fra 2014-2018, da min indkomst ved opstart af virksomhed har været stærkt reduceret.

Jeg beder derfor om mulighed for at korrigere selvangivelse 2013-2014, anvende tab på aktier fra 2014-2018, samt afslutte forløb med 2015-2018 (...), Fagkonsulent.

Dette samt 2013-214 gøres i samarbejde med revisor, så der kan laves en korrekt sammenhæng mellem årene jf. virksomhedsordningen.

Da deadlinefor 2015 er 1. maj anmoder jeg hermed om medtagelse af 100.000 på tab på aktier.

(...)”

Den 10. maj 2019 udsendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse. Den 23. juni 2019 anmodede klageren om fristforlængelse til 15. august 2019. I klagerens anmodning var anført følgende:

”(...)

Jeg anmoder hermed om fristforlængelse frem til 15.8.2019.

Efter vores seneste samtale er det blevet klart for mig, at jeg, sammen med mine rådgivere, behøver mere tid til en grundig gennemgang af 2013/2014, med sigte på at argumentere for en ordinær optagelse.

Det præger naturligvis også min familie-/arbejdsmæssige situation, at jeg risikerer, at blive skattepålignet for en indtægt for 2013 og 2014 jeg ikke har haft. Endvidere ønsker jeg som tidligere nævnt at genoptage 2015 mht. tab på unoterede aktier og imødeser din accept af dette.

(...)”

Skattestyrelsen imødekom ikke klagerens anmodning. Af Skattestyrelsens brev til klageren den 24. juni 2019 fremgår følgende:

”(...)

Du har i mail af 23. juni 2019 bedt om yderligere frist til at gøre indsigelse imod Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 10. maj 2019.

Vi skal herved meddele, at din anmodning ikke kan imødekommes.

Dette begrundes med, at sagen ikke drejer sig om en egentlig stillingstagen til vores forslag til afgørelse, men reelt drejer sig om at fremlægge oplysninger af faktisk og retlig karakter over ønskede ændringer for 2013-2015, samt begrundelse for at betingelserne for genoptagelse er opfyldt efter skatteforvaltningslovens § 27. Disse oplysninger burde være fremlagt da du oprindeligt søgte om genoptagelse af skatteansættelsen for 2013-2015.

Efter omstændighederne forlænges fristen dog indtil den 05-07-2019.

(...)”

Den 5. juli 2019 anførte klageren følgende i en e-mail til Skattestyrelsen:

”(...)

Det kan ikke være rimeligt at man som skatteyder, på baggrund af kortvarig sygdom og deraf manglende overblik, i tillæg til travlhed med at etablere virksomhed, for at afkorte en for samfundet bekostelig sygdomsperiode, rammes af en helt uforståelig afvisning, af mit ønske om, via revisor at berigtige mine skatteforhold og afslutte/betale skat baseret på faktuelle tal og ikke en skønsmæssig ansættelse.

Set i det brede perspektiv bør "fejl" begået at skatteydere, vel ikke have ødelæggende konsekvenser, set i lyset af de fejl som SKAT og SKAT’s inddrivelsessystem, herunder gældsstyrelsen har begået over de seneste år?

(...)

Jeg har som tidligere nævnt for dig ikke modtaget meddelelse pr. post om skønsmæssig ansættelse for 2013.

Jeg har pr. 14.10.2014 sendt mail om at jeg ønskede at ændre selvangivelse for 2013, men at det krævede en revisor gennemgang.

(...)

Jeg har endvidere været i tæt dialog med (...) i 2015, vedrørende 2013 og 2014, hvori jeg angiver overskud af virksomhed på ca. kr. 300.000 og ca. kr. 100.000 for 2014, men får aldrig svar desangående. Havde disse beløb været korrigeret i stedet for den skønsmæssige angivelse, havde situationen været en ganske anden.

(...)

Jeg har endvidere Ikke modtaget advisering om deadline for ordinær optagelse, på trods af, at der er foretaget en skønsmæssig ansættelse for 2013 og 2014. Dette kunne have medvirket til, at mit øgede fokus på en ordinær optagelse og ikke en "skjult" renteakkumulerende saldo, som jeg først bliver orienteret om i 2018.

(...)”

I en e-mail af 17. september 2019 til Skattestyrelsen anførte klageren følgende:

”(...)

Hermed mine kommentarer som skal ses i sammenhæng med min redegørelse af juli 2019.

Jeg vil hævde, at der såvel ligger sygdom bag min manglende reaktion på SKAT’s skønsmæssige ansættelse vedr. 2013, samt fejl fra SKAT da jeg ikke har modtaget ansættelsen pr. post.

Endvidere anvender SKAT årsopgørelsen for 2012 som reference, hvorfor ikke forskudsopgørelsen fra 2013? så ville situationen jo være en ganske anden.

Jeg har jo løbende været i dialog med SKAT og henvist til at overskud af virksomhed, såvel for 2013 som 2014 var for højt sat. Der har været rig mulighed for at korrigere og bede om regnskab/matr. som dokumentation.

Min revisor ændrer 2014 forskudsregistrering og medtager her 639.350 i aktietab (...)

Jeg har igennem sagsforløbet søgt at få accept af at lade revisor gennemarbejde 2013-2017, med det sigte at få afsluttet årene i sammenhæng.

(...)”

Den 11. oktober 2019 traf Skattestyrelsen afgørelse i overensstemmelse med sit forslag til afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013-2015.

Skattestyrelsen har anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har den 29. april 2019 modtaget din anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014, og ordinær genoptagelse for 2015.

Det fremgår af din anmodning, at (...):

Hej, jeg er i proces med at aflevere selvangivelse for 2015-2018, (...).

Jeg gennemgik i den forbindelse opgørelse for 2013 og 2104 og ser til min undren, at der ligger en meget stor restskat for 2013. Jeg kan se at indkomsten er skønnet af SKAT og ligger ca. 500.000 fra min selvangivelse som revisor skulle have fremsendt.

Yderligere konstaterede vi et tab på aktier på ca. 640.000 i 2014, som jeg har forsøgt at anvende fra 2014-2018, da min indkomst ved opstart af virksomhed har været stærkt reduceret.

Jeg beder derfor om mulighed for at korrigere selvangivelse 2013-2014, anvende tab på aktier fra 2014-2018, samt afslutte forløb med 2015-2018 (...), Fagkonsulent.

Dette samt 2013-214 gøres i samarbejde med revisor, så der kan laves en korrekt sammenhæng mellem årene jf. virksomhedsordningen.

(...)

Skattestyrelsen har ikke tidligere modtaget din selvangivelse for de pågældende indkomstår.

Ved breve dateret den 02. december 2014 (2013), 20. november 2015 (2014) (...) har SKAT (nu Skattestyrelsen) med henvisning til lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, skattekontrollovens § 5, stk. 3, som er gældende til og med indkomståret 2017, foreslået følgende skønsmæssige ansættelse af din skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013-2014:

2013

Ansættelsen blev på grund af manglende selvangivelse takseret til følgende beløb vedrørende virksomheden:

Overskud 725.000 kr.

Hævet opsparet overskud 209.409 kr.

Overskud blev skønnet ud fra virksomhedens resultat for 2012 indeksreguleret med 1,9 %.

2014

Ansættelsen blev på grund af manglende selvangivelse takseret til følgende beløb vedrørende virksomheden:

Overskud 500.000 kr.

Overskud blev skønnet ud fra forskudsopgørelsen for 2014.

(...)

Du har ikke reageret på Skattestyrelsens forslag, og Skattestyrelsen har derfor fastsat din skattepligtige indkomst, som det står i forslaget, jævnfør årsopgørelse med udskrivningsdato den 20. januar 2015 (2013), 12. januar 2016 (2014) (...)

(...)

2013

Du har fremført følgende argumenter for ekstraordinær genoptagelse:

Du finder det ikke rimeligt, at du på grund af kortvarig sygdom og travlhed omkring etablering af virksomhed med deraf manglende overblik, bliver afskåret fra at rette op på de for høje skønsmæssige ansættelser.

Endvidere fremfører du, at du ikke har modtaget meddelelse om skønsmæssig ansættelse for 2013, og at du flere gange har været i dialog med skat om at få selvangivet for 2013 og 2014.

Du fremfører også, at SKAT ved den skønsmæssige ansættelse har anvendt årsopgørelsen for 2012 som reference, i stedet for forskudsopgørelsen for 2013, som ville have givet en anden skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed.

I telefonmødet den 26-09-2019 anførte du slutteligt, at der ikke i taksationsbrevene er vejledt om, at der er nogle frister for, hvornår en skatteansættelse kan genoptages.

Konklusion

Det fremgår af juridisk vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 - særlige omstændigheder, at den omstændighed, at hvis det faktiske resultat af virksomhed efterfølgende viser sig at være lavere end den skønsmæssige ansættelse, ikke i sig selv betragtes som en myndighedsfejl.

Ansættelsen er foretaget på grundlag af de på taksationstidspunktet foreliggende oplysninger. At SKAT har valgt resultatet for 2012 som udgangspunkt, og ikke forskudsopgørelsen for 2013, kan ikke betragtes som en myndighedsfejl.

Din oplysning om, at du ikke har modtaget taksationsbrevene, kan ikke godtages som en særlig omstændighed.

Der er sendt taksationsbrev den 02. december 2014, og du blev i forbindelse med henvendelse til SKAT omkring selvangivelsen, i brev af 16. oktober 2014 opfordret til at selvangive digitalt - ingen af disse breve er kommet retur fra postvæsenet, og må derfor formodes at være modtaget af dig.

Endvidere starter din mail af 31-12-2014 til SKAT således:

Vedr. forslag til indkomst for 2013.

Jeg beklager den sene aflæggelse af regnskab, som i hovedsagen skyldes opstart af egen virksomhed og sygdom.

Dette bekræfter, at taksationsbrevet er modtaget af dig.

Der kan henvises til SKM2016.574.ØLR, som vedrørte samme spørgsmål.

Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2 på 6 måneder fra kundskabstidspunktet kan derfor ikke anses at være overholdt.

Din dialog med SKAT omkring selvangivelsen har ikke været tilstrækkelig konkret til at kunne anses for en indsigelse. Dine henvendelser har efter vores opfattelse blot været en anmodning om udsættelse med indsendelse af selvangivelsen, og en oplysning om, at selvangivelse/regnskab snart vil blive indsendt.

At der kun har været udsendt afgørelse i form af årsopgørelsen, kan derfor ikke anses at være en myndighedsfejl.

Der ses derfor fortsat ikke at være særlige omstændigheder, der kan begrunde genoptagelse efter § 27, stk. 1 nr. 8, eller fravigelse af fristen efter § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen har derfor truffet den afgørelse, at skatteansættelsen for 2013 ikke genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og at der ikke findes særlige omstændigheder der gør, at reaktionsfristen på 6 måneder bør fraviges efter samme lovs § 27, stk. 2

2014

Du gentager argumenterne for 2013, både vedrørende den for høje skønsmæssige ansættelse af virksomhed, og din løbende kontakt med SKAT omkring manglende selvangivelse.

Disse argumenter kan jf. det vedrørende 2013 anførte ikke betragtes som særlige omstændigheder.

Med hensyn til tab på unoterede aktier anfører du, at din revisor ændrede forskudsregistreringen for 2014 med forventet tab på aktier på 639.350 kr. Det ligger implicit heri, at du derfor mener, at tabet burde have været medtaget i taksationen.

Til dette skal anføres, at en taksation skal baseres på de i sagen foreliggende oplysninger.

Hvilke faktorer, der skal tillægges størst vægt, bestemmes ud fra en samlet bedømmelse af oplysningerne.

At beløbet er forskudsregistreret kan ikke tillægges afgørende vægt, når beløbet, i dette tilfælde tab på aktier, ikke er understøttet af faktuelle oplysninger på R75 (SKATs kontroloplysninger), og ikke er sandsynliggjort ved dokumentation eller en beregning over tabets fremkomst.

I denne taksation har SKAT ved den skønsmæssige ansættelse af resultat af virksomhed valgt at anvende det forskudsregistrerede resultat for 2014 på 500.000, som på taksationstidspunktet ikke kunne anses for åbenbart urimeligt.

Der kan derfor ikke anses at være myndighedsfejl i sagen vedrørende dette forhold.

Der ses derfor ikke at være særlige omstændigheder efter § 27, stk. 1 nr. 8, og reaktionsfristen kan ikke anses for overholdt efter § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen har derfor truffet den afgørelse, at skatteansættelsen for 2014 ikke genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og at der ikke findes særlige omstændigheder der gør, at reaktionsfristen på 6 måneder bør fraviges efter samme lovs § 27, stk. 2

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014 skal genoptages.

Til støtte herfor er anført følgende:

”(...)

Skønsmæssige ansættelser

Skatteforvaltningen har ved årsopgørelser af den 20. januar 2015, 12. januar 2016. (...) truffet afgørelse om forhøjelse af [person1]s skatteansættelse med et overskud på kr. 934.409 for indkomståret 2013, kr. 500.000 for indkomståret 2014.

Årsopgørelserne er i overensstemmelse med et forslag til afgørelse fremsendt af SKAT den 2. december 2014, den 20. november 2015.

Det fremgår af forslaget til afgørelse for indkomståret 2013, at overskud af skøn er foretaget på baggrund af virksomhedens resultat for 2012 indeksreguleret med 1,9 % og for indkomstårene 2014 og (...) er skønnet sket på baggrund af forskudsopgørelser for henholdsvis 2014 og (...).

Af Skattestyrelsens afslag på genoptagelse anføres følgende i relation til de skønsmæssige ansættelser, jf. bilag 1, side 3:

”Det forhold, at Skattestyrelsen som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, som skatteyderen bagefter dokumenterer er for højt ansat, betyder som udgangspunkt ikke, at den skønsmæssig ansættelse kan kvalificeres som en myndighedsfejl.

Hvis det derimod viser sig, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige ansættelse er foretaget, vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse.”

Det gøres overordnet gældende, at de af SKAT skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2013-2015 er åbenbart for højt fastsat, og derfor skal ændres

Det skønsmæssige fastsatte overskud for indkomstårene overstiger langt det reelle overskud, som [person1] har haft i virksomheden. Det reelle overskud i indkomstårene 2013, 2014 (...) har ligget i omegnen af kr. 430.000 for 2013, kr. 170.000 for 2014 (...) Der er således tale om skøn der ligger ca. henholdsvis kr. 504.409, kr. 330.000 (...) over det overskud, som virksomhedens reelt har generet. Der vil blive udarbejdet reviderede regnskaber for de pågældende indkomstår med henblik på at dokumentere ovennævnte.

På baggrund heraf gøres det gældende, at de af skatteforvaltningen foretagne skøn er åbenbart for højt fastsat, og derfor skal genoptages.

(...)

Fradrag for tab på unoterede aktier

Det gøres overordnet gældende, at [person1] skal indrømmes ret til fradrag for tab på unoterede aktier for ca. 643.000 for årene 2014 (...).

(...)

[person1]s revisor ændrede forskudsopgørelsen for 2014, hvorved forventet tab på aktier var angivet til kr. 639.350. Tabet burde således have været medtaget i SKATs tidligere forslag til afgørelse og efterfølgende årsopgørelse. Dette er dog ikke sket.

Det gøres gældende, at [person1] skal indrømmes ret til fradrag for tab på unoterede aktier, og at anmodningen om genoptagelse for indkomstårene skal imødekommes.

Der vil i et senere indlæg blive givet nærmere oplysninger/dokumentation omkring tabet.

(...)

Formelle grundlag

Det gøres overordnet gældende, at [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2013, 2014 (...) skal genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 27.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i bestemmelsen kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelserne i bestemmelsens nr. 1-7 er opfyldt, eller hvis der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

Det skal venligst bemærkes, at der er enighed om, at fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2013 og 2014 var overskredet på tidspunktet for modtagelse af anmodningen om genoptagelse, hvorfor anmodningen for så vidt angår disse indkomstår skal behandles efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 (...)

(...)

Ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2013 og 2014

Det gøres gældende, at [person1]s skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014 er forkert, og at betingelserne for at foretage en ekstraordinær genoptagelse er opfyldte, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 fremgår følgende:

”Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: (...)

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Et forhold i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen, ændres af told- og skatteforvaltningen af de grunde, der er nævnt i stk. 1, selv om skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.”

Af forarbejderne til loven fremgår det, at særlige forhold eksempelvis kan være, hvis det er urimeligt, at opretholde ansættelsen. I nærværende sag er det åbenbart urimeligt, at opretholde ansættelsen, idet det medfører, at [person1] beskattes af en fiktiv indkomst, han aldrig har haft, og som ligger væsentligt over det overskud, som virksomheden reelt set havde i de pågældende indkomst.

I Skattestyrelsen afslag på genoptagelse af den 11. oktober 2019 gives der afslag for indkomstårene 2013 og 2014 med den begrundelse, at der ikke er begået fejl eller er foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Skattestyrelsen anfører videre, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

Det er vores opfattelse, at de af Skattestyrelsen foretagne skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige, ligesom det er vores opfattelse, at der foreligger sådanne forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

Der kan i den sammenhæng henvises til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2014.637.LSR. Sagen omhandlede en skatteyder, der ikke havde afleveret sin selvangivelse for indkomståret 2008. Skattemyndighederne sendte som følge heraf et forslag til afgørelse, hvorved skattemyndighederne foretog en skønsmæssig ansættelse for det pågældende indkomstår. I forslaget havde skattemyndighederne beregnet en negativt privatforbrug, hvorfor de havde forhøjet skatteyderen med kr. 600.000 for 2008. Skatteyderen reagerede ikke på agterskrivelsen og skattemyndighederne udskrev derfor en årsopgørelse i overensstemmelse med deres forslag til afgørelse, der samtidig blev lagt i skatteyderens skattemappe. Skatteyderens manglende reaktion skyldes stress og en række private forhold. I årsopgørelsen havde skattemyndighederne ikke taget hensyn til, at skatteyderen i det pågældende år havde modtaget en skattefri arv fra sin farfar på 1.520.000 efter betaling af arveafgift. Fristen for ordinær genoptagelse var sprunget og som følge heraf søgte skatteyderen om genoptagelse efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. I modsætning til skattemyndighederne fandt Landsskatteretten dog, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Af Landsskatterettens begrundelse fremgår bl.a. følgende:

”Uanset at der ikke ses at være begået myndighedsfejl fra SKATs side, anses der efter en konkret vurdering, at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at det anses for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for klageren, da ansættelsen er baseret på et klart urigtigt grundlag. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det er dokumenteret, at klageren modtog en arv fra sin farfar, og at disse penge er skattefri indkomst for klageren. Der ses ikke at være taget hensyn til, at disse penge ikke skal beskattes ved fastsættelsen af klagerens skatteansættelse for 2008. Det vil dermed medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af klageren, såfremt ansættelsen opretholdes.

Efter det oplyste lægges det til grund, at klageren ikke har været opmærksom på, at han var blevet beskattet af en skønsmæssig indkomst på 600.000 kr., før han i forbindelse med inddrivelsen af den skyldige skat blev oplyst om, hvorfra kravet stammede. Klagerens subjektive kundskabstidspunkt må herefter anses for at være 12. december 2012. Da klageren den 12. december 2012 anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen, anses anmodningen for at være fremsat inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.” (...)

I sin afgørelse når Landsskatteretten frem til, at det ville være åbenbart urimeligt at beskatte skatteyderen af en skattepligtig indkomst, der var fiktiv, og som var klart dokumenteret. Af Landsskatterettens begrundelse fremgår det, at der ikke var begået myndighedsfejl, men at selve afgørelsen ville medføre en ”væsentlig uretmæssig beskatning” for skatteyderen. Landsskatteretten lagde således afgørende vægt på, at afgørelsen medfører en urimelig beskatning for skatteyderen og at dette var dokumenteret efterfølgende, hvorfor der forelå særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Nærværende sag og den ovenfor refererede sag har flere lighedspunkter. I begge sager foretages der en skønsmæssig ansættelse, som medfører et klart urimeligt grundlag og i begge sager søger skatteyderne om genoptagelse (ordinær og ekstraordinær) som følge heraf.

Det skal endvidere bemærkes, at der ikke har været angivet nogen tidsfrist for på klage af de årsopgørelser, som [person1] har modtaget. Han har derfor ikke har været bevidst omkring de særlige fristregler. [person1] var derfor også af den overbevisning, at afgørelserne kunne påklages, når han igen kom oven vande.

Det gøres samlet set gældende, at [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 skal genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2.

(...)”

Klagerens repræsentant har endvidere anført følgende:

”(...)

1. SAGENS PROBLEMSTILLING

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt [person1] er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013 og 2014, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

(...)

Aktietabet på kr. 639.350 på aktier i [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], vedrører reelt indkomståret 2014 og ikke 2015, idet selskabet blev opløst ved konkurs pr. 1. december 2014.

Det gøres gældende, at samtlige betingelser for ekstraordinær genoptagelse af disse indkomstår efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, alle opfyldte, jf. nedenfor i afsnit 2, hvorfor den indsendte anmodning om genoptagelse skal imødekommes.

2. BETINGELSERNE FOR EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er følgende:

Betingelse 1: Den skattepligtige skal dokumentere/sandsynliggøre, at ansættelsen er materielt forkert.
Betingelse 2: Der skal foreligge ”særlige omstændigheder”.
Betingelse 3: ”Lille-frist-reglen” (6 måneder efter kundskab) skal være iagttaget.
Betingelse 4: Bagatelgrænse på ca. kr. 5.000.
Betingelse 5: Der må ikke være indtruffet formueretlig forældelse (10 år)

De enkelte betingelser vil blive gennemgået i det følgende:

2.1. Ad Betingelse 1: Den skattepligtige skal dokumentere/sandsynliggøre, at ansættelsen er materielt forkert

2.1.1. JUS

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, Særlige omstændigheder:

”Det er en betingelse for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at borgeren dokumenterer eller sandsynliggør, at ansættelsen materielt er forkert.

Se SKM2019.654.BR , SKM2017.363.ØLR (tidligere SKM2016.599.BR ), SKM2017.658.BR , SKM2017.337.BR , SKM2017.336.BR , SKM2017. 196.ØLR, SKM2017.177.BR , SKM2017.144.BR , SKM2016.180.BR , S KM2015.632.VLR , SKM2015.521.BR , SKM2015.433.BR , SKM2015.3 84.BR, SKM2014.618.BR , SKM2014.610.BR , SKM2012.170.ØLR , SK M2012.80.BR , SKM2011.332.BR , SKM2010.551.HR , SKM2010.108. BR , SKM2007.875.BR , SKM2005.240.ØLR og SKM2002.230.VLR .

(...)

Det er en forudsætning for genoptagelse efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4, at der er sandsynlighed for, at genoptagelsen medfører en ændring af ansættelsen. Hvis det er Skatteforvaltningens vurdering, at den eksisterende ansættelse er korrekt, vil en afgørelse, hvor anmodning om genoptagelse nægtes, kunne begrundes på denne måde. Det er et krav, at borgeren/virksomheden dokumenterer eller sandsynliggør, at den materielle afgørelse er forkert”.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.3.1.2.2 Betingelser for genoptagelse:

” SKM2015.433.BR - Retten udtalte, at for både ordinær og ekstraordinær genoptagelse, skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse”.

2.1.2. Den konkrete sag

Ad skønnet overskud af virksomhed (indkomstårene 2013-2014)

Skatteforvaltningen har ved årsopgørelser af den 20. januar 2015, 12. januar 2016 og den 14. februar 2017 truffet afgørelse om forhøjelse af [person1]s skatteansættelse med et overskud på kr. 934.409 for indkomståret 2013, kr. 500.000 for indkomståret 2014 og for kr. 400.000 for indkomståret 2015.

Årsopgørelserne er i overensstemmelse med et forslag til afgørelse fremsendt af SKAT den 2. december 2014, den 20. november 2015 og den 3. januar 2017.

Det fremgår af forslaget til afgørelse for indkomståret 2013, at overskud af skøn er foretaget på baggrund af virksomhedens resultat for 2012 indeksreguleret med 1,9 % og for indkomstår 2014 (og 2015) er skønnet sket på baggrund af forskudsopgørelser for 2014 (og 2015).

Som bilag 2-3fremlægges årsrapporter for virksomheden for 2013-2014. Årsrapporterne er påtegnet af [person2], statsaut. revisor, og [person3], reg. revisor, begge fra [virksomhed2], Statsautoriserede Revisorer. Årsrapporterne viser, at overskuddene for 2013 og 2014 reelt udgjorde kr. 247.282 og kr. 161.341. Det må hermed anses for dokumenteret, at de skønnede ansættelser i væsentlig grad er forkerte.

Ad aktietab kr. 639.350 (indkomståret 2014)

I SKATs årsopgørelse for 2015 er udbytte af danske aktier på et ikke reguleret marked blevet ansat til kr. 8.810 og gevinst/tab på danske aktier på et reguleret marked er ansat til 6.899.

[person1]s revisor ændrede hans forskudsopgørelse for 2014, hvorved forventet tab på aktier ([virksomhed1] A/S) var angivet til kr. 639.350, jf. bilag 4.

Som dokumentation [person1]s anskaffelsessum på aktierne fremlægges bilag 5-7.

Aktierne blev afstået til kr. 0 i indkomståret 2014, idet konkursbehandlingen af selskabet, [virksomhed1] A/S, blev afsluttet den 1. december 2014, jf. bilag 8.

Tabet på disse aktier kan således opgøres til kr. 639.350 (0 minus kr. 639.350).

Det må herefter være dokumenteret, at [person1] havde et yderligere aktietab i indkomståret 2014 på kr. 639.350.

2.2. Ad Betingelse 2: Der skal foreligge ”særlige omstændigheder”

2.2.1. JUS

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, Særlige omstændigheder:

”Det centrale anvendelsesområde for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8 er, når en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat er forkert som følge af, at Skatteforvaltningen har begået ansvarspådragende fejl, dvs. erstatningslignende situationer. Dette suppleres af, at der også kan være grundlag for genoptagelse, hvis fejlen hos Skatteforvaltningen ikke har en ansvarspådragende karakter, nemlig hvis fejlen har været årsag til en materielt forkert ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde.

Det er som udgangspunkt ikke en fejl, hvis Skatteforvaltningen ikke af egen drift har korrigeret fejl i selvangivelsesmateriale. Efter omstændighederne vil passivitet hos Skatteforvaltningen dog efter en konkret vurdering kunne kvalificeres som fejl hos Skatteforvaltningen, f.eks. hvis Skatteforvaltningen ved aktiv behandling af det modtagne materiale overser iøjnefaldende fejl.

(...)

Spørgsmålet er i hvilket omfang det kan anses for en myndighedsfejl efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, hvis Skatteforvaltningen som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat. Udgangspunktet er, at et sådant forløb ikke i sig selv bevirker, at den skønsmæssige ansættelse kan kvalificeres som en myndighedsfejl.

Hvis det derimod viser sig, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, kan det være en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Jo større forskellen er mellem den skønsmæssige ansættelse og den efterfølgende dokumenterede ansættelse, jo mindre krav kan der stilles for at kvalificere den skønsmæssige afgørelse som en myndighedsfejl.

(...)

SFL § 27, stk. 1, nr. 8 kan medføre genoptagelse i andre situationer, der kan kvalificeres som "særlige omstændigheder." F.eks. vil alvorlig sygdom, der har været årsag til mangelfulde eller forkerte skatteansættelser, kunne medføre tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2006.467.LSR og SKM2006.412.LSR hvor genoptagelse blev tilladt. Derimod vil borgerens sociale, personlige eller økonomiske forhold normalt ikke i sig selv kunne bevirke, at der tillades genoptagelse, jf. f.eks. SKM2013.487.BR , hvor der ikke blev tilladt genoptagelse trods skilsmisse, søsters sygdom og faders dødsfald. I øvrigt vil helt uforudsigelige omstændigheder, der ikke skyldes borgeren selv, kunne medføre ekstraordinær genoptagelse”.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.3.2.2.2.4 Særlige omstændigheder:

”Bestemmelsen kan også anvendes, hvis Skatteforvaltningen har lavet en åbenbart urimelig foreløbig fastsættelse”.

Det betyder altså, at området for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er videre end ”bare” myndighedsfejl. Som et eksempel på denne praksis kan der eksempelvis henvises til Landsskatterettens afgørelse refereret i SKM 2014.637 LSR. Sagen omhandlede en skatteyder, der ikke havde afleveret sin selvangivelse for indkomståret 2008. Skattemyndighederne sendte som følge heraf et forslag til afgørelse, hvorved skattemyndighederne foretog en skønsmæssig ansættelse for det pågældende indkomstår. I forslaget havde skattemyndighederne beregnet en negativt privatforbrug, hvorfor de havde forhøjet skatteyderen med kr. 600.000 for 2008. Skatteyderen reagerede ikke på agterskrivelsen og skattemyndighederne udskrev derfor en årsopgørelse i overensstemmelse med deres forslag til afgørelse, der samtidig blev lagt i skatteyderens skattemappe. Skatteyderens manglende reaktion skyldes stress og en række private forhold. I årsopgørelsen havde skattemyndighederne ikke taget hensyn til, at skatteyderen i det pågældende år havde modtaget en skattefri arv fra sin farfar på 1.520.000 efter betaling af arveafgift. Fristen for ordinær genoptagelse var sprunget og som følge heraf søgte skatteyderen om genoptagelse efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. I modsætning til skattemyndighederne fandt Landsskatteretten dog, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Af Landsskatterettens begrundelse fremgår bl.a. følgende:

Der ses ikke at foreligge nogle af de objektive genoptagelseskriterier, som anført i bestemmelsens nr. 1-7, men der foreligger efter Landsskatteretten opfattelse sådanne særlige omstændigheder, at genoptagelse kan imødekommes efter bestemmelsens nr. 8.

”Uanset at der ikke ses at være begået myndighedsfejl fra SKATs side, anses der efter en konkret vurdering, at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at det anses for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for klageren, da ansættelsen er baseret på et klart urigtigt grundlag. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det er dokumenteret, at klageren modtog en arv fra sin farfar, og at disse penge er skattefri indkomst for klageren. Der ses ikke at være taget hensyn til, at disse penge ikke skal beskattes ved fastsættelsen af klagerens skatteansættelse for 2008. Det vil dermed medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af klageren, såfremt ansættelsen opretholdes”.

I sin afgørelse når Landsskatteretten frem til, at det ville være åbenbart urimeligt at beskatte skatteyderen af en skattepligtig indkomst, der var fiktiv, og som var klart dokumenteret. Af Landsskatterettens begrundelse fremgår det, at der ikke var begået myndighedsfejl, men at selve afgørelsen ville medføre en ”væsentlig uretmæssig beskatning” for skatteyderen. Landsskatteretten lagde således afgørende vægt på, at afgørelsen medfører en urimelig beskatning for skatteyderen og at dette var dokumenteret efterfølgende, hvorfor der forelå særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SFL § 27 er en videreførelse af bestemmelsen i den tidligere skattestyrelseslovs § 35. Af bemærkningerne til den tidligere bestemmelse fremgår bl.a. følgende:

”De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres.

Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.

(...)

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen”.

2.2.2. Den konkrete sag

Ad skønnet overskud af virksomhed (indkomstårene 2013-2014)

Det gøres overordnet gældende, at skattemyndighederne har begået fejl i forbindelse med de skønsmæssige ansættelser, (antageligvis) uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, men fejlene har medført materielt urigtige ansættelser, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelser, jf. citatet ovenfor fra forarbejderne.

(...)

Skattestyrelsen har skønnet overskuddet i indkomståret 2013 til kr. 725.000 på baggrund af virksomhedens resultat for 2012 indeksreguleret med 1,9 %.

Dette sker på trods af følgende forhold:

Skattestyrelsen har i skønsudøvelsen slet ikke taget hensyn til, at salgsmomsen i momsindberetningerne i 2013 var faldet med 39,1 % i forhold til 2012, jf. bilag 9-10. Dette viser et markant fald i virksomhedens omsætning og dermed også - alt andet lige - og i overskuddet.
I forskudsopgørelsen for 2013 er alene selvangivet et overskud på kr. 255.000, jf. bilag 11.

Skattestyrelsen har skønnet overskuddet i indkomståret 2014 til kr. 500.000 på baggrund af virksomhedens forskudsopgørelse.

Dette sker på trods af følgende forhold:

[person1] skrev den 30. juni 2014 til Skattestyrelsen, at han havde haft en væsentligt lavere indkomst i 1. halvår af 2014 i forhold til hans forskudsopgørelse, jf. bilag 12:

”Besked fra Kunde - Afsendt d. 30.06.2014 11:39

Emne: Skat | Skattekort/forskud (2014) | Jeg er uenig i ændringerne

(...)

Hej, beklager at jeg er lidt sent ude.

Jeg har modtaget opkrævning på skat for 2014, betaling 24.6.2014

Jeg vil gerne bede om 14 dages responstid. Jeg har en væsentlig lavere personlig indkomst i 1. halvår 2014 og skal derfor have min revisors vurdering af korrektioner af forskudsopgørelse og dermed skat Q1 2014.

Endvidere kan jeg se, at der udestår korrekt angivelse af tab på aktier, som ikke er medtaget. Dette skal ligeledes kontrolleres med min revisor. Jeg vil forsøge at få revisor korrektion(er) på plads inden ferie afholdelse, dog senest ultimo juli, og beder derfor om henstand til forskudsregistrering og evt. betaling af skat Q1.

På forhånd tak.

[person1]”

Skattestyrelsen har i skønsudøvelsen slet ikke taget hensyn til, at salgsmomsen i momsindberetningerne i 2014 var faldet med yderligere 56,6 % i forhold til 2013 og 73,6 % i forhold til 2012, jf. bilag 13. Dette viser et markant fald i virksomhedens omsætning og dermed også - alt andet lige - og i overskuddet.

(...)

Det kan diskuteres, hvorvidt skattemyndighedernes manglende hensyntagen til disse forhold er ansvarspådragende eller ej, men uanset hvad så er der tale om fejl, der har medført materielt urigtige ansættelser, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelser. Det skal i den sammenhæng fremhæves, at årsrapporterne for 2013 og 2014 viser, at overskuddene for disse år reelt udgjorde henholdsvis kr. 247.282 og kr. 161.341. Dette svarer til, at det skønnede overskud for 2013 er 293 % højere end det reelle overskud, mens det skønnede overskud for 2014 er 310 % højere end det reelle overskud. Der foreligger derfor ”særlige omstændigheder”, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Ad aktietab kr. 639.350 (indkomståret 2014)

Det skal indledningsvis fremhæves, at der ikke er tale om et ”glemt fradrag”, idet aktietabet ved medtaget i forskudsopgørelsen for 2014.

Det gøres herefter gældende, at der er tale om ”særlige omstændigheder” efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, idet tabet var behørigt angivet i forskudsopgørelsen for 2014, ligesom Skattestyrelsens afgørelse medfører en urimelig beskatning for skatteyderen og at dette er dokumenteret efterfølgende ved fremlæggelse af den fornødne dokumentation for aktietabet, hvorfor der foreligger særlige omstændigheder, jf. principperne i Landsskatterettens afgørelse i SKM 2014.637 LSR refereret ovenfor i af- snit 2.2.

2.3. Ad Betingelse 3: ”Lille-frist-reglen” (6 måneder efter kundskab) skal være iagttaget

2.3.1. JUS

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, A.A.8.2.2.2.4 Reaktionsfristen

”Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, 1. punktum, går ud på, at når en af betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt, er det en yderligere betingelse for tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, at reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2 er overholdt. Denne 6-måneders frist regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren har fået kendskab til det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Dette tidspunkt kaldes kundskabstidspunktet.

For en borgers vedkommende sker afbrydelse af fristen ved indgivelse af anmodning om genoptagelse.

(...)

Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet sker på grundlag af en meget konkret vurdering.

Som udgangspunkt vil fastlæggelse af kundskabstidspunktet ske på grundlag af borgerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger. Hvis anmodningen om genoptagelse afhænger af udfaldet af en verserende klage/domstolsag, løber reaktionsfristen fra tidspunktet for afslutning af klage/domstolssagen”.

Som et eksempel på denne meget konkrete vurdering af, hvornår skatteyderen subjektivt kommer til kundskab om de nødvendige oplysninger, kan jeg henvise til SKM 2014.637 VLR:

”Efter det oplyste lægges det til grund, at klageren ikke har været opmærksom på, at han var blevet beskattet af en skønsmæssig indkomst på 600.000 kr., før han i forbindelse med inddrivelsen af den skyldige skat blev oplyst om, hvorfra kravet stammede. Klagerens subjektive kundskabstidspunkt må herefter anses for at være 12. december 2012.

Da klageren den 12. december 2012 anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen, anses anmodningen for at være fremsat inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2”.

2.3.2. Den konkrete sag

Det er min vurdering, at [person1]s talrige henvendelser til Skattestyrelsen fra medio 2014 og frem reelt skal sidestilles med en anmodning om genoptagelse (en indsigelse) af indkomstårene 2013-2014. Flere gange påpeger [person1], at han ikke er enig i de skønsmæssige ansættelser, og at han ønsker disse ændret. Han bruger ikke de magiske ord ”genoptagelse”, men hans henvendelser må reelt betragtes som indsigelser og altså derfor en anmodning om genoptagelse. Skattestyrelsen overholder ikke sin vejledningspligt, jf. FVL § 7, i den henseende og informerer [person1] behørigt om, at hvis han ønsker at få ændret de skønsmæssige skatteansættelser for indkomstårene 2013-2014, så skal han anmode om genoptagelse. Skattestyrelsen fortsætter således gennem perioden dialogen med [person1] uden at informere ham om, at hvis han vil have ændret sine skatteansættelser, så er det af afgørende vigtighed, at han indgiver en anmodning om genoptagelse, inden fristen for ordinær genoptagelse i SFL § 26 springer.

Det gøres således gældende, at [person1]s henvendelser til Skattestyrelsen er at betragte som en anmodning om genoptagelse, der overholder fristen for ordinær genoptagelse i SFL § 26, når der hensyntages til Skattestyrelsens manglende iagttagelse af deres vejledningspligt i FVL § 7.

(...)

[person1] har haft en omfattende korrespondance med Skattestyrelsen fra 2014 og frem. De relevante henvendelser er følgende:

Den 30. juni 2014 skrev [person1] til Skattestyrelsen vedrørende hans forskudsopgørelse for 2014, jf. bilag 12.

”Besked fra Kunde - Afsendt d. 30.06.2014 11:39

Emne: Skat | Skattekort/forskud (2014) | Jeg er uenig i ændringerne

(...)

Hej, beklager at jeg er lidt sent ude.

Jeg har modtaget opkrævning på skat for 2014, betaling 24.6.2014

Jeg vil gerne bede om 14 dages responstid. Jeg har en væsentlig lavere personlig indkomst i 1. halvår 2014 og skal derfor have min revisors vurdering af korrektioner af forskudsopgørelse og dermed skat Q1 2014.

Endvidere kan jeg se, at der udestår korrekt angivelse af tab på aktier, som ikke er medtaget. Dette skal ligeledes kontrolleres med min revisor. Jeg vil forsøge at få revisor korrektion(er) på plads inden ferie afholdelse, dog senest ultimo juli, og beder derfor om henstand til forskudsregistrering og evt. betalig af skat Q1.

På forhånd tak.

[person1]”

Samme dag sendte Skattestyrelsen et standardsvar til ham, jf. bilag 12:

”Svar fra SKAT – modtaget d. 30.06.2014 11:41

Kære borger

Tak for din mail.

For at give dig et hurtigt svar, har vi lavet et automatisk standardsvar. Da der er tale om et standardsvar, vil eventuelle vedlagte bilag ikke blive behandlet. Er du ikke enig i forslaget til den nye forskudsopgørelse, kan du selv rette tallene eller annullere vores forslag. Log på skat.dk/tastselv og vælg Ret forskudsopgørelsen for 2014.

Hvis du ikke retter din forskudsopgørelse inden fristen i forslaget, får du en ny forskudsopgørelse.

Vi giver automatisk din arbejdsgiver/udbetaler besked om at bruge dit nye skattekort.

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende og betaler B-skat, sender vi nye indbetalingskort til dig.

Vi håber, du har fået svar på dit spørgsmål, ellers er du naturligvis velkommen til at ringe til os på telefon [tlf1].

Du kan ringe til os på dette nummer indtil den 1. juni 2014, herefter skal du ringe på [tlf2].

Telefonen er åben:

mandag kl. 9-17

tirsdag - torsdag kl. 9-16

fredag kl. 9-14

Med venlig hilsen

SKAT”

Den 14. oktober 2014 skrev [person1] igen til Skattestyrelsen, jf. bilag 14:

”Andet vedr. årsopgørelsen

Besked fra Kunde - Afsendt d. 14.10.2014 09:39

Emne: Skat | Årsopgørelse (2013) | Andet vedr. årsopgørelsen

Telefon: (...)

Hej.

Jeg har forsøgt at ændre selvangivelse for 2013 inden 15.10.2014 jf. servicebrev. Det er ikke lykkedes da det kræver gennemgang af regnskabsposter for selskab.

Selvangivelsen bliver udarbejdet af revisor i oktober/november måned og der foreligger kort derefter korrigeret selvangivelse og regnskab for selskab.

Beklager forsinkelsen som skyldes sygdom og stort arbejdspres ifm. opstart af virksomhed.

På forhånd tak

[person1]”

Den 31. december 2014 skrev [person1] til Skattestyrelsen v/(...), jf. bilag 15:

”Kære (...)

Vedr. forslag til indkomst for 2013.

Jeg beklager den sene aflæggelse af regnskab, som i hovedsagen skyldes opstart af egen virksomhed og sygdom.

Jeg har færdiggjort regnskab for 2013 og mangler min revisors revision og dermed fastsættelse af overskud af virksomhed/udlejningsejendom, men denne udgør ikke mere end højst kr. 400.000.

Jeg fortsætter i virksomhedsordningen

Jeg har bedt ham gennemgå dette så snart det er muligt i det nye år og selvangivelse vil foreligge umiddelbart derefter.

2014 regnskab vil ligeledes blive gennemgået og selvangivet i samme tidsrum.

Jeg håber på din accept for udsættelse af selvangivelse jf. ovenstående.

Med venlig hilsen og godt nytår

[person1]”

Den 5. januar 2015svarede Skattestyrelsen v/(...) som følger, jf. bilag 15:

”Til [person1]

Under henvisning til mail af 31. december 2014, kan det oplyses, at der i forbindelse med skønsmæssige ansættelser ikke kan gives udsættelse med indsendelse af selvangivelsen. Såfremt selvangivelsen indsendes efter fristen i brevet, vil sagen blive betragtet som en genoptagelsessag.

Med venlig hilsen

(...)”

Den 20. november 2015 skrev [person1] således til Skattestyrelsen, jf. bilag 16:

”Besked fra Kunde - Afsendt d. 20.11.2015 10:46

Emne: Moms, lønsum og EU-salg uden moms | Øvrige rettelser af tidligere indberettet moms

(...)

Vedr. SE-nr. [...2], brev fra (...), Inddrivelse Erhvervsrestancer, [adresse1], [by1].

Kære (...), tak for dit brev.

I udgangspunktet vil jeg naturligvis gerne opretholde moms og skat registreringer på mit selskab. Jeg har dog behov for at anmode om en lidt forlænget frist frem til 15. januar 2016 til at indberette moms og skat for de perioder som mangler.

Jeg kan efter aftale med min revisor, [virksomhed3], aflægge regnskab for 2013 og 2014, herunder momsangivelse/reguleringer, men grundet travlhed med årsregnskaber kan de først have det klart medio december.

Jeg håbet at du kan give mig udsættelse og kan i korte træk informere om: 2013 ender med et overskud på ca. 300.000,- mens 2014 ender meget utilfredsstillende med ca. 100.000,-

Deraf afledt at vi har restskat til gode på ca. 125.000 for 2014. Det samme vil gælde 2015.

Årsagen til den manglende indberetning er sygdom igennem store dele af 2014, nyetableret virksomhed i [virksomhed4] ApS og andre personlige/markedsmæssige forhold.

Jeg er helt indstillet på at aflægge regnskab såvel for 2013 og 2014 med tilhørende indberetninger/betalinger, men har blot brug for lidt ekstra tid dertil. Håber at du kan imødekomme mig på det ønske.

På forhånd mange tak.

[person1]

(...)

Samme dag sendte Skattestyrelsen (igen) et standardsvar, jf. bilag 16:

”SKAT kundetilfredshedsundersøgelse

Svar fra SKAT – modtaget d. 20.11.2015 11:14

Kære kunde

SKAT gennemfører løbende en kunde- og tilfredshedsundersøgelse. Vi vil derfor gerne have din vurdering af den service, du netop har modtaget i forbindelse med din e-mail til SKAT.

Din besvarelse er naturligvis anonym.

Klik på dette link for at deltage i undersøgelsen

Klik på dette link for at deltage i undersøgelsen

Du kan ikke besvare denne e-mail. Hvis du oplever problemer med undersøgelsen eller har spørgsmål til den, kan du henvende dig til SKAT på telefonnummer [tlf2].

Med venlig hilsen

SKAT”

Den 30. november 2018 skrev [person1] følgende til Gældsstyrelsen, jf. bilag 17:

”Besked fra Kunde - Afsendt d. 30.11.2018 08:25

Emne: Gæld og betaling til/fra os | Gæld (gebyrer og betalingsaftaler) | Afdragsordning og betalingsaftale |

Betalingsordning på Skattekontoen

(...)

Kontakt mig i tidsrummet: 10-12

Til (...), Gældsstyrelsen

Kære (...), tak for besked og det gør vi.

Selvangivelser vil være indberettet i december og dermed vil gældsposterne og blive modregnet.

Tak for imødekommenhed.

[person1]”

Selv på dette sene tidspunkt er [person1] således ikke blevet oplyst om, at hans talrige henvendelser til Skattestyrelsen ikke har været opfattet som en anmodning om genoptagelse, og at han derfor har sprunget fristen for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2013-2014. Han forudsætter altså stadig, at han ved at indgive nye revidere selvangivelser kan få genoptaget indkomstårene 2013-2014 og dermed få nedsat sin restskat.

Den 4. december 2018 svarede Gældsstyrelsen følgende, jf. bilag 17:

13. Betalingsordning på Skattekontoen

Svar fra SKAT – modtaget d. 04.12.2018 14:29

Kære [person1]

Tak for info.

Venlig hilsen (...)

Gældsstyrelsen

(...)

Gældsstyrelsen er en del af Skatteforvaltningen

Svar fra SKAT - modtaget d. 30.11.2018 08:25

Tak for din besked.

Vi vil forsøge at besvare din henvendelse i løbet af 5 dage.

Vi sender en mail til dig, når svaret er klar.

På skat.dk kan du i vores privatlivspolitik læse nærmere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

(...)

2.4. Ad Betingelse 4: Bagatelgrænse på ca. kr. 5.000

2.4.1. JUS

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, Særlige omstændigheder:

”Ved vurderingen af om der kan tillades genoptagelse efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan det tillægges betydning, om ændring af ansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Dette væsentlighedskriterium er i hovedsagen af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for ét eller flere indkomstår på i alt mere end 5.000 kr., normalt bør resultere i genoptagelse, forudsat de øvrige betingelser i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Hvis den samlede indkomstændring for ét eller flere indkomstår i alt er mindre end 5.000 kr., taler det alt andet lige imod at tillade ekstraordinær genoptagelse, men manglende opfyldelse af beløbskravet er ikke i sig selv til hinder for at tillade genoptagelse. Beløbsgrænsen skal ses i sammenhæng med en række andre faktorer, herunder hvor oplagt klar afgørelsen er, om der er tale om gamle indkomstår samt den skattepligtiges individuelle omstændigheder”.

2.4.2. Den konkrete sag

Betingelsen er opfyldt, idet der foreligger en indkomstforhøjelse på langt over kr. 5.000.

2.5. Ad Betingelse 5: Der må ikke være indtruffet formueretlig forældelse (10 år)

2.5.1. JUS

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.3, Formueretlig forældelse

”Derudover er det en betingelse, at det afledte krav, der opstår som følge af genoptagelsen, ikke er forældet efter 10-års fristen i SFL § 34 a, stk. 4. Se SKM2016.183.LSR .

Dette gælder uanset om det afledte krav er en følge af en ansættelsesændring på Skatteforvaltningens initiativ eller er en følge af, at en borger har anmodet om genoptagelse.

Beregningen af 10-års fristen er forskellig efter, om der er tale om Skatteforvaltningens krav mod en borger eller om en borgers krav mod Skatteforvaltningen”.

2.5.2. Den konkrete sag

Betingelsen er opfyldt, idet sagen vedrører indkomstårene 2013 og 2014, og der blev anmodet om genoptagelse den 29. april 2019.

(...)”

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant indsendt 17 bilag. Der er bl.a. fremlagt en årsrapport for 2013 og 2014 for klagerens virksomhed [virksomhed5] og Consulting. Årsrapporterne er underskrevet henholdsvis den 17. december 2021 og den 17. januar 2022. Virksomhedens hovedaktivitet er oplyst at udgøre konsulentvirksomhed og udlejning af ejerlejlighed. I årsrapporterne er virksomhedens overskud opgjort til henholdsvis 247.282 kr., og 162.341 kr.

Af fremlagt e-mail fra [person4], Financial Manager hos [virksomhed1] A/S, til klageren dateret den 25. november 2013 fremgår følgende:

”Hej [person1]

Det gik som jeg frygtede, så jeg har ikke alle oplysninger til dig, men her er det jeg kan finde.

D. 30/5 2007 købte du nom. 10.000 kr. aktier i [virksomhed1] A/S til kurs 2.243,50 – svarende til en kursværdi på kr. 224.340,00.

D. 31/5 2007 købte du nom. 20.000 kr. aktier i [virksomhed1] A/S til kurs 1.975,00 – svarende til en kursværdi på kr. 197.500,00.

D. 27/5 2011 konverterede du aktier for nom. 20.000 kr. i [virksomhed1] A/S til aktier for nom. 10.000 Kr. i [virksomhed1] A/S. Aktierne i [virksomhed1] A/S købte du d. 23/2 2004, og jeg har ikke kunnet finde en kurs fra dengang. De papirer er kurator løbet med.

(...)”

Klagerens repræsentant har også fremlagt en e-mail til klageren fra revisor [person5] af 28. marts 2014. Heraf fremgår følgende:

”Jeg har rettet jeres forskudsregistreringer for 2014, efter aftale.

Det forventede tab på [virksomhed1]-aktier på 639.350 er indsat (...)

De nye forskudsregistreringer kan ses i tast-selv/borger.

(...)”

Den 21. januar 2022 har [finans1] i en e-mail til klageren bekræftet, at klageren købte aktier for 619.350 kr. i [virksomhed1] A/S den 30. maj 2007. Af kontoudtog fra klagerens bankkonto i [finans1] fremgår, at der den 30. maj 2007 blev bogført en aktiehandel på 619.350 kr.

Af fremlagt udskrift fra Erhvervsstyrelsen dateret den 3. februar 2022 fremgår, at [virksomhed1] A/S blev opløst efter konkurs den 1. december 2014.

Derudover har klagerens repræsentant fremlagt kvitteringer for momsindberetninger for 2012 og 2013 og en mailkorrespondance mellem klageren og henholdsvis Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen. Der fremgår bl.a. følgende af klagerens e-mail til Skattestyrelsen den 20. november 2015:

”(...)

I udgangspunktet vil jeg naturligvis gerne opretholde moms og skat registreringer på mit selskab. Jeg har dog behov for at anmode om en lidt forlænget frist frem til 15. januar 2016 til at indberette moms og skat for de perioder som mangler.

Jeg kan efter aftale med min revisor, [virksomhed3], aflægge regnskab for 2013 og 2014, herunder momsangivelse/reguleringer, men grundet travlhed med årsregnskaber kan de først have det klart medio december.

Jeg håbet at du kan give mig udsættelse og kan i korte træk informere om:

2013 ender med et overskud på ca. 300.000,- mens 2014 ender meget utilfredsstillende med ca. 100.000,-

Deraf afledt at vi har restskat til gode på ca. 125.000 for 2014. Det samme vil gælde 2015.

Årsagen til den manglende indberetning er sygdom igennem store dele af 2014, nyetableret virksomhed i [virksomhed4] ApS og andre personlige/markedsmæssige forhold.

Jeg er helt indstillet på at aflægge regnskab såvel for 2013 og 2014 med tilhørende

indberetninger/betalinger, men har blot brug for lidt ekstra tid dertil.

(...)”

Den 21. april 2022 har klagerens repræsentant fremsendt et supplerende indlæg på vegne af klageren, hvoraf det fremgår:

” (...)

1.Generelt har jeg utroligt svært ved at acceptere, at åbenlyse fejlansættelser af SKAT, også i forhold til angivne forskudsopgørelser, kan fastholdes af SKAT, når der nu foreligger objektive/faktuelle revisor- udarbejdede regnskaber som understøtter den dialog jeg har haft, v vedr. væsentligt mindre ansættelser, med skiftende medarbejdere i SKAT.

a.Jeg har gentagne gange i min korrespondance henvist til sygdom, men er af natur indrettet sådan at det ”klarer vi selv i familien” og derfor er der nok ikke lægejournaler som understøtter det. Men mine gentagne henvisninger til sygdom, kunne måske motivere SKAT til at henvise/advisere om tidsfrister m.v. for genoptagelse eller anden ”servicering” desangående.

1.Det antydes at den enkelte sagsbehandler, frit kan vælge at anvende tidl. års slutopgørelse, men ikke min angivne forskudsopgørelse som var væsentligt lavere. Se Skattestyrelsens argumenter i deres afgørelse.

2.Jeg synes ikke at SKAT lever op til sin rådgivningsrolle, mht. til at påpege tidsfrister i forhold til ordinær og/eller ekstraordinær genoptagelse. Det efterlader skatteyderen i en uagtsom situation, hvor SKAT kan ”kortslutte” sagsforløb og henholde sig til at alle 3 elementer skal være overholdt før ekstraordinær optagelse kan gives.

a.Skatterevisorer og -advokater er enige i at gældende praksis er retsligt uacceptabelt.

b.Det vil jeg efterfølgende forfølge i videre retslige instanser, offentligt og politisk og

3.Man kan som skatteyder uagtsomt undlade at reagere på forslag til ansættelse overskud m.v. og dermed overgives dette ”krav” til Gældsstyrelsen, uden at der efterflg. med rimelige tidsintervaller adviseres om gæld og rentetilskrivning.

4.Jeg blev først flere år senere opmærksom på at jeg havde en akkumuleret gæld, med efterfølgende besøg af pantefoged m.v.

a.Det fik efterflg. den konsekvens at jeg blev syg, kunne ikke opretholde normalt niveau i min virksomhed i årene derefter.

b.Stres og pres vedr. en voksende fiktiv gældsbyrde på +1.2M, medførte stærkt forhøjet blodtryk, deraf afledt hjerteoperation, ekstrem stærk medicinering, depression og nuværende længerevarende sygdom.

5.SKAT har de seneste år haft administrative udfordringer og fejlbetjening af skatteydere. Eks. blev jeg påført krav om transport i arv efter min mor, som jeg var bobestyrer for. SKAT beklagede og frafaldt, da jeg henviste til at der allerede var udtaget udlæg i vores aktiver.

a.Det tyder på manglende koordination mellem SKAT og Gældsstyrelsen og det er også et generelt indtryk jeg har haft igennem årene at der ikke er gennemsigtighed i sagsbehandlingen imellem de enkelte styrelser.

b.Mange henvendelser besvares med autosvar, men ikke et substantielt svar fra sagsbehandler, eks. blot ”det påfører vi sagen” uagtet at man/jeg ikke ved hvad sagen omhandler.

6.Sluttelig kan jeg ikke forenes med at man som skatteyder:

a.Ikke bliver rådgivet/serviceret i forhold til frister.

b.Bliver pålignet en fiktiv skat, på trods af, at objektive forhold viser noget markant andet.

c.At forskudsangivelser ikke bliver lagt til grund, men at sagsbehandler kan ”vælge frit”

d.At der tilskrives af renter på gæld, men at gæld ikke oplyses med intervaller.

i.Må acceptere at der foretages udlæg i aktiver, på baggrund af en fiktiv rest skat, rentetilskrivning og gældsbyrde.

e.Får en klar opfattelse af at SKAT igennem de seneste 10 år, har haft mange organisatoriske problemer, med fejlbetjening/manglende koordination til følge.

f.Ikke får en skærpet servicering med henvisning til frister ved angivelse af sygdom som årsag til overskridelse af tidsfrister.

7.Og endeligt at man som skatteyder, kan ende med at blive pålignet restskat, renter af en substantielt ødelæggende skattegældsbyrde, med deraf følge af personlig konkurs, et ødelagt familiesammenhold/kommende skilsmisse, længerevarende sygdom med efterfølgende nedlukning af virksomhed.”

Skattestyrelsens efterfølgende udtalelse

”(...)

Formelt

Indkomstårene 2013 og 2014:

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er angivet i skatteforvaltningslovens § 27. Regelsættet omkring ekstraordinær genoptagelse anses ikke for opfyldt i denne sag og således er det vores opfattelse, at genoptagelsesanmodningen ikke skal imødekommes.

Vi tiltræder Skatteankestyrelsens gennemgang af bestemmelsen og de anførte begrundelser i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 og nr. 3 – 7. Vi anser, at disse bestemmelser ikke kan føre sagen til et andet resultat.

Skattestyrelsen finder desuden ikke, at der er begået myndighedsfejl i sagen, heller ikke ved, at Skattestyrelsen ikke genoptog Klagers skatteansættelser tidligere i sagsforløbet. (SKM 2018.496 BR)

Vi finder for videre at bestemmelsen i § 27, stk.1 nr. 8, ikke at kunne føre sagen til et andet resultat.

Herunder bemærkes det, at bevisbyrden for at kunne anvende bestemmelsen, ligger hos Klager. Bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder i sagen, anses ikke for løftet efter vores vurdering.

Glemte eller oversete fradrag eller en forkert skatteansættelse (SKM 2018.496 BR) ikke automatisk giver adgang til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 8.

Grundet manglende selvangivelse af forholdet, anses klagers tab på aktier for at glemt / overset fradrag. Som redegjort for ovenfor, er dette således ikke valid grund til at genoptage skatteansættelsen.

Vi fastholder for videre vores vurdering om, at fristen i kundskabsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overskredet. Reaktionsfristen er 6 måneder og Klager anses ikke at have overholdt denne frist ved anmodningen om genoptagelse.

(...)”

Retsmøde den 9. januar 2023

Repræsentanten fastholdt de tidligere fremsatte påstande og anbringender.

Repræsentanten anførte, at det ikke kun er sygdom hos skatteyderen eller ansvarspådragende fejl hos skatteforvaltningen, der kan resultere i, at der foreligger særlige omstændigheder men også tilfælde, hvor skatteforvaltningens ansættelse er åbenbar urimelig.

Repræsentanten fremhævede, at der var sket flere fejl fra Skattestyrelsens side, idet Skattestyrelsen i forbindelse med skønnet ikke havde taget højde for, at klagerens momsindberetninger var væsentlig lavere end året før. Skattestyrelsen havde heller ikke taget højde for, at klageren over for Skattestyrelsen i 2014 klart gav udtryk for, at han havde forskudsregistreret et højere overskud af virksomhed, end han reelt havde.

Repræsentant anførte videre, at klageren har dokumenteret tabet på de unoterede aktier, idet der blev fremlagt dokumentation for anskaffelsessum og afståelsessum. Det blev fremhævet, at klageren ikke var blevet vejledt om, at han skulle dokumentere sit selvangivne tab på aktier.

Hvad angår den lille fristregel, anførte repræsentanten, at klageren gentagne gange havde oplyst Skattestyrelsen om, at skatteansættelserne var forkerte. Skattestyrelsen burde have anset hans henvendelser til Skattestyrelsen som en anmodning om ordinær genoptagelse, jf. SKM2015.647LSR.

Klageren oplyste, at han ville have bedt om genoptagelse, hvis han havde haft kendskab til fristreglerne, og at sagen havde haft store økonomiske og personlige konsekvenser for både klageren og hans familie.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen blev stadfæstet og anførte i denne forbindelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, herunder ikke ansvarspådragende myndighedsfejl.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin

ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller

ændres efter anmodning fra den skattepligtige i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives tilladelse til en ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, finder anvendelse, hvor der er tale om særlige omstændigheder, der medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes snævert. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, var sprunget for så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014 ved klagerens anmodning om genoptagelse den 29. april 2019.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der medfører, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 kan genoptages ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der foreligger ikke ansvarspådragende myndighedsfejl.

De forhold, som klageren påberåber sig til støtte for ekstraordinær genoptagelse, har han været bekendt med hele tiden.

Der er heller ikke grundlag for at anse klagerens henvendelser til Skattestyrelsen fra 2014 som anmodninger om genoptagelse. Klagerens henvendelser omhandler hovedsageligt, at klageren anmoder om fristforlængelse.

Skattestyrelsen anses at have overholdt sin vejledningspligt i henhold til forvaltningslovens § 7 i forbindelse med klagerens henvendelser.

Klageren har ikke indsendt oplysninger om hans virksomheds overskud inden for den fastsatte frist. Årsrapporterne for 2013 og 2014 er først fremlagt i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsbehandling. Årsrapporten for 2013 er underskrevet den 17. december 2021, og årsrapporten for 2014 er underskrevet den 17. januar 2022. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse på det foreliggende grundlag efter selvangivelsesfristen.

For så vidt angår klagerens tab på aktier i indkomståret 2014, blev tabet forskudsregistreret den 28. marts 2014. Tabet kunne dog først konstateres den 1. december 2014, hvor selskabet gik konkurs og blev opløst. Klageren har ikke selvangivet tabet i forbindelse med sin selvangivelse for indkomståret 2014. Der anses derfor at være tale om et glemt fradrag, som ikke kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Derudover er 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke overholdt ved klagerens anmodning om genoptagelse af hans skatteansættelser for 2013 og 2014 den 29. april 2019. Klagerens årsopgørelser er udskrevet henholdsvis den 20. januar 2015 og den 12. januar 2016, hvorfor klageren senest på dette tidspunkt har haft kendskab til de skønsmæssige ansættelser, og at der ikke er fratrukket tab på aktier, som kunne konstateres den 1. december 2014.

Da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. stk. 2, ikke er opfyldt, kan klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014 ikke imødekommes.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.