Kendelse af 03-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 02-05-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har til indkomstopgørelsen for 2018 forsøgt at indberette et tab ved handel med kryptovaluta på 315.000 kr. Klageren har i forbindelse med klagesagen anført, at han har investeret i alt 340.000 kr.

Skattestyrelsen har i den forbindelse bedt klageren om at indsende dokumentation for dette beløb.

Klageren har indsendt transaktionsoversigter fra børserne Binance, Bitstamp, Coinbase og Bittrex. De indsendte oplysninger vedrører indkomstårene 2017 og 2018.

Klageren har også indsendt transaktioner fra Bitfinex, som dog kun vedrører 2019, ligesom der fra de andre børser også er transaktioner foretaget i 2019.

Det fremgår af klagerens bankkontoudtog, at han har overført FIAT-valuta til sine brugerkonti hos børserne.

Af redegørelse for klagerens handler med kryptovaluta fremgår det, at hans hensigt med denne aktivitet har været spekulation.

Klageren har i 2017 og 2018 handlet med 37 forskellige kryptovalutaer. Handlerne er udført i perioden 19. november 2017 – 31. december 2018 og udgør følgende antal af den enkelte valuta:

Kilde: Opgørelse udarbejdet af Skattestyrelsen ud fra modtagne CSV-filer.

Klageren har overfor Skattestyrelsen bl.a. anført, at han har flyttet/overført sine kryptovalutaer fra f.eks. Coinbase til Coinbase Pro uden at foretage et egentligt salg. I forbindelse med disse flytninger er der sket en værdistigning, da værdien af valutaerne i disse tilfælde er højere på f.eks. Coinbase Pro. På grund af den højere værdi på f.eks. Coinbase pro, som klageren vil anvende som købsværdi, vil fortjenesten på salgstidspunktet blive lavere, end hvis man anvender FIFO-princippet, hvor man skal bruge den oprindelige købspris.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af fortjeneste ved salg af kryptovaluta som personlig indkomst i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, idet klagerens salg heraf er sket med spekulationshensigt. De tab ved handel med kryptovaluta, som klageren har lidt, er godkendt fradragsberettiget som ligningsmæssigt fradrag.

Skattestyrelsen har anset klageren for retmæssig ejer af de omhandlede kryptovalutaer, da hævninger på klagerens bankkonto svarer til køb, jf. de tilsendte transaktionsoversigter. Af oversigterne fremgår det, at klageren i indkomstårene 2017 og 2018 har handlet med i alt 37 forskellige kryptovalutaer.

Spekulationsbeskatning

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedhensigten. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen, jf. SKM2018.104.SR.

Domspraksis har lagt vægt på de objektive omstændigheder før, under og efter købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været. Bitcoins anses efter Skatterådets afgørelser at være et spekulationsobjekt.

Omstændighederne efter køb kan f.eks. være, at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste, jf. UfR 1968.101 H, Skd. 1984.71.717 (ØLR-dom) og TfS 1986, 404 H.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klageren har sandsynliggjort ejerskabet af brugerkonti på vekslingstjenesterne. Tillige er der lagt vægt på den korte ejertid, idet klageren sælger kort tid efter, at han har købt. Dette er ifølge praksis tilstrækkeligt til, at spekulationshensigten ved erhvervelsen er opfyldt.

Som følge af ovenstående og klagerens hensigt med aktiviteten anser Skattestyrelsen købet af kryptovaluta for at være foretaget med spekulationshensigt. Derved skal gevinster og tab ved afståelse heraf indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Fortjenester skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og et tab kan fratrækkes, jf. personskattelovens § 3, stk. 2.

FIFO-princippet

I ovenstående opgørelse af fortjenester og tab vedrørende kryptovaluta anvendes FIFO-princippet.

Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og fortjeneste opgøres særskilt for hver afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder erhvervet med spekulationshensigt.

Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse) og særligt i tilfælde, hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare.

Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og fortjeneste opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt.

Når det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryptovalutaer indgå i opgørelsen af fortjeneste eller tab ved enhver delafståelse. Dette princip kaldes FIFO (First In First Out), jf. SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser.

Til klagerens bemærkninger om, at købsværdien ikke skal anvendes ved opgørelse af tab eller fortjeneste, men i stedet den værdi som valutaen har på salgstidspunktet, har Skattestyrelsen anført, at en sådan metode kun medtager perioden fra seneste flytning af kryptovalutaerne til salgstidspunktet, hvilket ikke er i overensstemmelse med dansk lovgivning og praksis.

Det fremgår af SKM2019.67.SR og SKM2018.288.SR, at tab og fortjeneste skal opgøres ud fra den konkrete anskaffelses- og salgspris af den givne genstand. Som følge heraf er det Skattestyrelsens opfattelse, at det også er anskaffelsespriser, der skal anvendes som beregningsgrundlag ved salg af klagerens kryptovalutaer. Værdien efter flytning til anden wallet eller vekslingstjeneste skal dermed ikke tillægges betydning ved beregning af fortjeneste og tab.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at FIFO-metoden med anvendelse af de oprindelige anskaffelsespriser og salgspriser skal anvendes ved opgørelse af fortjeneste og tab.

Opgørelse af fortjeneste og tab efter FIFO-princippet

Efter gennemgang af dokumentationen for klagerens handler med kryptovaluta på vekslingstjenesterne Binance, Bitstamp, Coinbase og Bittrex har Skattestyrelsen konstateret, at klagerens fortjenester og tab fordeler sig således:

Kilde: FIFO-opgørelse udarbejdet af Skattestyrelsen ud fra modtagne CSV-filer.

Skattestyrelsen har fremsendt fil med alle beregninger til klagerens e-mail [...@...com] den 27. august 2019.

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget Skattestyrelsens afgørelse.

Klageren har anført:

”Afskedig dem der stod for behandlingen. [person1], talte som om hun var loven.

Hun satte stramme tidsfrister på besvarelser og når hun selv skulle besvare, skulle man kontakte hende for at få et svar, flere måneder efter. Og der er også fejl i hendes opgørelse.

Afskaf det blue whale de bruger, man kan ikke se korrespondancen, men det er måske med vilje, så man ikke har noget bevis. Man skulle tro det var socialstyrelsen. Og hvorfor skal man betale 400 kr.for at klage?

Beskatning af krypto bør laves om. Man har lavet den lov til egen fordel. For det første blander man sig i, hvad folk bruger deres penge på, hvor man skal betale fortjeneste af overskud som personlig indkomst dvs. mere end ca. 40 %, men når folk taber, vil man kun betale 25 % som ligningsmæssig fradrag. Beregningen kan man heller ikke se nogle steder?

Normalt og den logiske måde, når man skal beregne, om der har været overskud eller underskud for året, tager man overskuddet og trækker fra tabet, for at få det årlige samlede overskud/underskud. Men det gør man ikke gennem gældende skattelovgivning. Istedet trækker man overskuddet/underskuddet separat fra hinanden, og det vil naturligvis føre til et forkert resultat. Man må formode, at dem der har lavet reglerne, bevidst har gjort det, for at få flere penge ind i statskassen, hvilket er en meget urimelig måde at gøre det på.

Dvs man gør sig til bøddel og straffer folk endnu mere, der har lidt et tab, og vil have en alt for stor del af kagen hvis folk har overskud.

I min sag, hvor jeg har investeret 340.000 kr.og har mistet næsten samme beløb, kan det ikke være rigtigt at jeg skal betale 57.482 kr.tilbage i skat i år 2017. Og har tabt over 550.000 kr. i 2018, men får ingen penge tilbage i skat. Det giver ingen mening. Årsagerne er netop fordi, man ikke trækker overskuddet fra tabet inden man trækker skatten. Og fordi, der er stor forskel fra den personlige skatteprocent og det ligningsmæssige fradrag. Somnævnt, vil man have en stor bid af kagen, men vil ikke give det tilsvarende tilbage ved tab. Det er tyveri. Man snakker meget om ligestilling, men dem der har lavet de regler, har tydeligvis intet begreb af hvad det betyder. Man må formode, at det kun har handlet om, at få så mange penge ind til statskassen som muligt. Og det kan ikke være rigtigt, at det er investorerne, der skal bøde for det.

Det rigtige vil være, at enten blander man sig helt uden om, hvad folk bruger deres penge på, hvis de får overskud, er det deres egen fortjeneste, fordi de har turde at løbe risikoen og hvis de taber er det deres eget problem, ligesom man gør i Singapore hvor der ingen beskatning er på kapital indkomst. Hvilket måske er derfor, det er verdens 4. rigeste land, med flest millionære pr. indbygger. Men i Danmark har man ondt et vist sted over, hvis folk tjener penge store penge og vil have del i det, men når det går den anden vej, vil man ikke give den samme del igen. Dybt forkasteligt i et samfund, der er stor tiltaler for ligestilling. Det er ikke mærkeligt, at mange af de rige flytter til udlandet, for hvis de lever under de danske skatteregler bliver de ruineret.

Måske er det fordi, staten mener at krypto valuta er noget kriminelle bruger, at man har lavet de urimelige skatteregler, der skal afholde folk fra at investere i krypto valuta, men reelt set er almindelig FIAT penge bedre at bruge til kriminelle aktiviteter, da de ikke kan spores.

Det er også mærkeligt hvorfor krypto valuta, bliver beskattet anderledes end f.eks. lotteri og poker, hvor man bliver beskattet med 15 %. At investere i krypto valuta er også gambling på lige fod med poker og lotteri.”

Klageren har efterfølgende anført, at han ikke forstår skatteberegningen i forbindelse med beskatning af gevinst og tab ved handel med kryptovaluta, ligesom han mener, at skattelovgivningen bør ændres.

Landsskatterettens afgørelse

Bitcoins er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. SKM.2014.226.SR, eller af anden særlovgivning på skatterettens område.

Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, henregnes ikke til indkomsten indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekulationsbegrebet, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.

Kryptovaluta er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. På dette marked foretog klageren i 2017 og 2018 handel med 37 forskellige kryptovalutaer, hvorved han dels realiserede gevinster, dels led tab, jf. Skattestyrelsens afgørelse. Markedet har været præget af meget store værdisvingninger, herunder også såvel i den periode, hvor klageren købte kryptovaluta, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester.

Allerede på det grundlag finder Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens køb af den omhandlede kryptovaluta skete med henblik på at videresælge denne med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed, hvorfor hans gevinst ved salg af disse vil være skattepligtig. Der henvises herved tillige til SKM2020.85.LSR.

Hvad angår beskatningen af kryptovaluta gælder der som hovedregel et aktiv-for-aktiv princip i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og undtagelsesvis et FIFO-princip (First In First Out).

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens opgørelsesmetode ved anvendelse af FIFO-princippet, idet delafståelser af klagerens kryptovalutaer ikke er enkeltvis identificerbare.

Gevinst ved kryptovaluta beskattes som personlig indkomst, mens tab fratrækkes som ligningsmæssige fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2.

Hvad angår skatteregningen i forbindelse med klagerens handel med kryptovaluta, henvises klageren til at rette henvendelse til Skattestyrelsen herom.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.