Kendelse af 01-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2016

Overskud af virksomhed

163.144 kr.

Nedsættelse

163.144 kr.

Skattepligtige bankindsætninger

106.750 kr.

0 kr.

106.750 kr.

Indkomståret 2017

Skattepligtige bankindsætninger

105.000 kr.

0 kr.

105.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2016 indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr.: [...1].

Det fremgår af cvr.dk, at virksomheden var registreret med branchekode 711210 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri- og anlægsarbejder. Virksomheden havde endvidere registreret følgende bibrancher: 879020 Familiepleje, 471900 Anden detailhandel fra ikke specialiserede forretninger og 463700 Engroshandel med kaffe, te, kakao og krydderier.

Det fremgår endvidere af cvr.dk, at virksomheden ophørte pr. 20. september 2016.

Der er fremlagt fakturaer for tolkeydelser for perioden 4. februar 2016 til 24. oktober 2016 sendt fra virksomheden til [by1] Kommune. Fakturaerne blev sendt fra [virksomhed2], CVR-nr. [...1]. På 51 fakturaer for tolkearbejde foretaget i perioden frem til 1. april 2016 er klageren anført som tolk. Klageren fremgår ikke som tolk i forbindelse med tolkearbejde foretaget i efterfølgende kvartaler.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i 2016 havde et resultat på 181.440 kr. En gennemgang af virksomhedens konto [...11] viser at virksomheden havde en omsætning på 266.203 kr., heraf salgsmoms på 53.240,60 kr. og Skattestyrelsen har godkendt 5.598 kr., heraf moms på 1.119,60 kr. som værende driftsomkostninger i virksomheden.

Det fremgår af kontoudtoget at der i første kvartal 2016 var udgifter til diesel på 526,35 kr. Der fremgår ikke udgifter til diesel i de øvrige kvartaler.

Det fremgår af klagerens R75 Kontrol- og Udsøgningsoplysninger for 2016, at klageren i første kvartal 2016 kørte i en Citroën C3, som var registreret første gang i 2004. Modellen fremgår ikke. Det fremgår af færdselsstyrelsens oversigt over brændstofforbrug, at det gennemsnitlige brændstofforbrug for 26 modeller Citroën C3 fra 2004 var 18,9 km pr. liter.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonto [...67], som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde 106.750 kr. i indkomståret 2016 og 105.000 kr. i indkomståret 2017.

Dato

Tekst

Beløb DKK

31-01-2016

Overførsel

2.150,00

02-03-2016

Overførsel

2.000,00

01-04-2016

Overførsel

2.000,00

11-05-2016

Overførsel

5.000,00

17-05-2016

Overførsel

3.500,00

15-06-2016

Overførsel

3.800,00

05-07-2016

Overførsel

16.000,00

12-08-2016

Overførsel

13.000,00

29-08-2016

Overførsel

6.000,00

01-09-2016

Overførsel

2.300,00

05-09-2016

Overførsel

1.000,00

19-12-2016

Overførsel

50.000,00

I alt

106.750,00

Dato Tekst

Beløb DKK

25-04-2017 [...] [...67]

30.000,00

17-05-2017 [person1][...67]

30.000,00

14-06-2017 [person1][...67]

20.000,00

13-07-2017 [...] [...67]

20.000,00

04-08-2017 [...] [...67]

5.000,00

I alt

105.000,00

Skattestyrelsen har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren har oplyst over for Skattestyrelsen, at der er tale om tilbagebetaling af lån og betaling af restgæld i forbindelse med salg af to biler.

Der er blevet fremlagt dokumentation for forklaringen i form af en erklæring dateret d. 24. august 2019, hvor T AB erkender at have lånt 315.900 kr. af klageren. Erklæringen angiver en række kontanthævninger, overførsler og andre lån i form af betalte fakturaer og køb af biler.

Det fremgår af kontoudtoget for konto [...67], at der i 2016 og 2017 er foretaget kontanthævninger og overførsler til D AB. Kontanthævningerne og overførslerne fremgår af ovennævnte erklæring.

Det fremgår ikke af overførslerne fra og til klagerens konto, at der er tale om ydelse og tilbagebetaling af lån.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

Slutseddel vedrørende salg af en Peugeot 406 Diesel dateret 1. november 2011 fra klageren til T AB. Der fremgår ikke en pris for bilen.
Tolkebilag med angivelse af kørte kilometer. Den samlede kørsel udgør 2.079 km

Klageren oplyste, at der ikke fremgik en pris for bilen, da køber overtog bilen mod at overtage restgælden.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har i indkomståret 2016 forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 163.144 kr. og anset konkrete bankindsætninger på 106.750 kr. som skattepligtig indkomst.

I 2017 har skattestyrelsen anset konkrete bankindsætninger på 105.000 kr. som skattepligtig indkomst.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”1. Skattepligtigt overskud af virksomhed

1.1. De faktiske forhold

Virksomhed [virksomhed1] er ifølge Skattestyrelsens oplysninger ophørt og afmeldt for alle forpligtelser den 20. september 2016, og der er ikke selvangivet overskud af virksomhed i 2016 og 2017.

Da Skattestyrelsen har oplysninger om, at du har modtaget beløb på din bankkonto fra [TAB] og [MHH] i 2016 og 2017, indkalder Skattestyrelsen materiale den 20. marts 2018 og igen den 7. maj 2018.

Da vi ikke modtager din besvarelse på materialeindkaldelsen, indkalder Skattestyrelsen den 1. juni 2018 kontoudtog af dine konti i [finans1]. Ved gennemgang af kontoudskrifterne fra [finans1] kan det konstateres, at der en del indbetalinger fra [by1] Kommune, samt overførsler til en række navngivne personer.

Den 26. november 2018 indkalder Skattestyrelsen dig til et møde for at tale om indsættelserne på din konto. Dette møde finder sted den 26. november 2018 på Skattestyrelsens adresse [adresse1], [by2]. På dette møde aflevere du opgørelse over udlån, samt udskrift af bankkonto.

I telefonsamtale med Skattestyrelsen den 16. januar 2019, vedrørende din personlige virksomhed, oplyser du, at der ikke har været aktivitet i virksomheden. Foreholdt dig, at vi har faktura med moms fra en kommune og, at vi kan se på din bankkonto, at der er indgået beløb oplyser du, at du vil undersøge det nærmere og vende tilbage.

Skattestyrelsen tager den 16. januar 2019 kontakt til [by1] kommune og modtager efterfølgende faktura udstedt af [virksomhed2] ([virksomhed1]) cvr nummer: [...1], til [by1] Kommune for tolkning.

Skattestyrelsen modtager den 8. februar 2019, lønsedler, kontoudskrifter og resultatopgørelse for 2016 og 2017 fra din revisor.

Den 3. juni 2019 indkalder Skattestyrelsen yderligere materiale fra [by1] Kommune. Dette materialet er modtaget den 17. juni 2019.

Skattestyrelsen sender den 26. juli 2019 forslag til ændring og den 4. september 2019 fornyet forslag til ændring.

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har jf. 5kattekontrollovens § 1, stk. pligt til årligt at selvangive din indkomst til Skattestyrelsen, men du har ikke selvangivet overskud af din personlige virksomhed [virksomhed1], som den 20. september 2016 officielt er afmeldt og ophørt. Skattestyrelsen har indkaldt materiale hos dig, og har modtaget og gennemgået din revisors opgørelse over din virksomheds resultat for årene 2016 og 2017. Disse opgørelser er udelukkende opgjort ud fra [finans1] konto [...11], samt lønsedler til virksomhedens ansatte.

Skattestyrelsen har også modtaget materiale fra [by1] Kommune, i form af fakturaer for udført tolkearbejde (bilag 1). Her kan det konstateres, at en del af disse fakturaer vedrører dit selskab [virksomhed3] ApS men, at beløbene er indgået på din private konto [...11] i [finans1] og ikke på selskabets konto. En enkelt af fakturaerne fra [virksomhed1], er dog påført dit selskab [virksomhed3] ApS kontonummer [...88]. Skattestyrelsen har i sag vedrørende dit selskab [virksomhed3] ApS, indkaldt kontoudskrifter, og konstateret at pengene vedrørende [virksomhed1] faktura 354, er indsat på selskabets konto.

Skattestyrelsen har gennemgået fakturamateriale modtaget fra [by1] Kommune, og sammenholdt med kontoudskrift af [finans1] konto [...11] kan det konstateres, at i perioden fra den I. januar 2016 og frem til 14. december 2016 er samtlige bevægelser og fakturabetalinger fra [by1] Kommune på kontoen, vedrørende din personlige virksomhed [virksomhed1], Denne er officielt ophørt den 20. september 2016.

I perioden fra den 14. december og frem til 28. december 2017 ses det, at indbetalingerne fra [by1] Kommune kommer fra fakturaer udstedt af [virksomhed3] ApS, og Skattestyrelsen anser herefter alle bevægelserne på kontoen for denne periode, at vedrøre selskabet.

Skattestyrelsen tilsidesætter derfor din revisors regnskab for årene 2016 og 2017, da det er vores vurdering, at det er opgjort på et mangelfuldt grundlag, regnskaberne er ikke udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, der er ikke taget hensyn til de konkrete fakturaer og, at der er sket en sammenblanding af dine to virksomheder, [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS.

Virksomhedens omsætning

Skattestyrelsen har gennemgået kontoudskrift af [finans1] konto [...11] og [...88], og har opgjort en skattepligtig omsætning jf. statsskattelovens§ 4, i perioden 1. januar 2016 til 5. december 2016 til samlet 212.962 kr. eksklusiv moms, (266.203 kr.* 0,8) jf. momslovens § 27, stk. I. (bilag 2)

Fradragsberettigede omkostninger

Ifølge statsskattelovens § 6 kan der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Ved gennemgang af din konto i [finans1] fremgår det, at der har været en række betalinger, som bærer præg af at være fradragsberettige driftsomkostninger, og som ud fra posteringsteksten er udgifter til diesel og diverse kontorhold (bilag 2, kolonnen diverse udgifter)

Skattestyrelsen godkender fradrag for driftsomkostninger jf. Statsskattelovens § 6 stk. I litra a med 4.478 kr. eksklusiv moms, (5,598 kr.* 0,8) jf. momslovens§ 27, stk. 1. (bilag 2)

Skattestyrelsen har fra din revisor, modtaget lønsedler udstedt af virksomheden til en række navngivne personer (bilag 3), og kan konstatere, at lønnen eksklusiv A-skat og AM-bidrag, er blevet udbetalt fra [finans1] konto [...11] (bilag 2)

Skattestyrelsen godkender derfor fradrag for løn jf. statsskattelovens § 6 stk. I litra a, med 45.340 kr. (bilag 3)

Virksomhedens skattepligtige indkomst kan herefter opgøres jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 til

(212.962- (4.478 + 45.340) = 163.144 kr. (bilag 2)

(...)

4. Indsættelser på bankkonto

4.1. De faktiske forhold

Skattestyrelsen har oplysninger om, at du har modtaget beløb på din bankkonto, fra [T AB] og [MHH] i 2016 og 2017. Det drejer sig om 106.750 kr. overført fra [T AB] i 2016 og 105.000 kr. overført fra [MHH] i 2017 (bilag 6)

På den baggrund har Skattestyrelsen sendt materialeindkaldelse til dig den 20. marts 2018 og igen den 7. maj 2018.

Efterfølgende den 31. oktober 2018, indkalder Skattestyrelsen dig til møde på Skattestyrelsens adresse i [adresse1], [by2] for, at drøfte indsætningerne på din bankkonto. Dette møde afholdes den 26. november 2018. Du har på mødet forklaret, at de penge der går ind på din konto, er afdrag på lån til [T] samt, at [T]s firma har arbejdet for din arbejdsgiver [virksomhed4] og, at du har formidlet kontakten, og finansieret igangsætningen af [T]s firma. Samme dag afleverer du opgørelse de udlånte beløb, samt kontoudtog til Skattestyrelsen.

Den 26. juli 2019 sender Skattestyrelsen forslag til ændring.

Du kontakter den 13. august 2019 Skattestyrelsen på telefon for at tale om sagen og anmode om et møde.

Den 15. august 2019 afholder Skattestyrelsen møde med dig på [Skattecentret].

Den 25. august 2019 modtager Skattestyrelsen en mail fra dig, med underskrevet lånedokument.

Skattestyrelsen sender den 4. september 2019 fornyet forslag til ændringer

(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har modtaget og gennemgået din opgørelse over de omtalte lånebeløb til [T AB] (bilag 7). Ud fra denne opgørelse, skulle du i alt have udlånt 315.900 kr. til [T] i perioden fra 9. marts 2016 til den 13. november 2017.

En stor del af disse udlån stammer ifølge din opgørelse, fra en lang række kontante hævninger på din konto [...67] i [finans1], i alt 27 kontanthævninger på mellem 400 kr. og 35.000 kr., samlet 137.900 kr. Derudover fra samme konto overførsler til [D AB] samlet 45.000 kr., og betaling af en faktura for [virksomhed5] på 3.850 kr. Fra konto [...11] er der enkelt overførsel til [D AB] på 5.000 kr. og fra konto 2375-123044037 en enkelt MobilePay overførsel til [D]. Alle disse beløb kan afstemmes til dine forskellige konti, men ingen af dem direkte til [T AB].

Derudover skulle der have været udlånt kontant beløb til [T] på 17.000 kr., solgt en bil til [T] for 30.000 kr., samt betalt forskellige udgifter som forsikring, vægtafgift og værktøj for [T]. Ingen af disse beløb kan afstemmes til dine konti, eller ses dokumentret på anden måde.

Skattestyrelsen kan konstatere, at personerne der overføres penge til fra dine konti og ifølge din opgørelse, ikke stemmer overens med den person du gør gældende er låntageren. Flere af beløbene i opgørelsen kan desuden ikke afstemmes til dine forskellige bankkonti. Det fremgår også, at mange af beløbene bliver hævet som kontante hævninger i pengeautomater, og det kan ikke tilstrækkelig dokumenteres til hvilket formål disse er benyttet. Der er endvidere ikke for Skattestyrelsen, fremlagt dokument for det oplyste låneforhold, i form af underskrevet låneaftale.

På vores møde den 15. august 2019, forklarede du, at [T] var villig til, at underskrive en erklæring på, at han havde lånt pengene af dig. Skattestyrelsen modtager efterfølgende den 25. august

2019 en mail fra dig, med den til Skattestyrelsen tidligere udlevere låneoversigt, men nu tilføjet en underskrevet erklæring fra [T AB] (bilag 12).

Som også forklaret på vores møde den 15. august 2019, vil en sådan erklæring fra [T] vil ikke kunne bruges som dokumentation, da erklæringen er afgivet længe efter, og ikke i forbindelse med selve långivningen.

Se blandt andet afgørelsen i SKM2017.143.ØLR hvor Byretten konstaterer, at det fremgik af skatteyderens kontoudtog, at en række af indsætningerne kom fra andre personer og selskaber, end dem, skatteyderen gjorde gældende, var låntagere. Se også SKM2013.363.BR hvor retten bemærkede, at de omstridte beløb i forbindelse med indbetalingerne til sagsøgerens konto alene var oplyst som indsat fra to selskaber, og at det ikke på nogen måde var markeret, at beløbene udgjorde et lån og, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at beløbene angik lånte beløb.

Ifølge skattekontrollovens § 1, skal enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Det er Skattestyrelsens vurdering, at det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, eller underbygget af andre objektive kendsgerninger, at indsættelserne på din konto stammer fra skattefri beløb vedrørende tilbagebetaling af lån men, at indsætningerne er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

2016

2017

Skattepligtige indsættelser

106.750 kr.

105.000 kr.

Beløbene beskattes som personlig indkomst med AM-bidrag jf. personskattelovens § 3, stk. 1. og

arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2, stk. 1. nr. 1”

Skattestyrelsen kommer den 17. november 2020 med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen i sin helhed. Klagers overskud af virksomhed fastsattes efter opgørelse af yderligere konstateret omsætning på dennes erhvevskonto. Klagers skattepligtige indkomst forhøjes yderligere med konstateret bankindsætninger.

Klager drev i indkomståret 2016 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR.nummer [...1].

Virksomheden er registreret med flere forskellige bibrancher, og beskæftiger sig bl.a. med tolkeopgaver for [by1] Kommune.

Ifølge oplysninger fra cvr.dk er virksomheden ophørt og afmeldt den 20. september 2016. Klager har ikke selvangivet overskud af virksomhed i indkomstårene 2016 og 2017.

Da Skattestyrelsen er i besiddelse af oplysninger om, at klager i 2016 og 2017 har modtaget beløb på sine konti, indkaldte Skattestyrelsen den 20. marts og igen den 7. maj 2018 materiale fra klageren.

Materialeindkaldelsen blev ikke besvaret, hvorefter Skattestyrelsen indkaldte og modtog kontoudtog fra klagers konti i [finans1]. Ved gennemgang af kontoudskrifterne konstateres det, at en del indbetalinger stammer fra [by1] Kommune, samt overførsler fra en række navngivne personer.

Der er fremlagt fakturaer for tolkeydelser for perioden 4. februar 2016 til 24. oktober 2016. Faktura er sendt fra [virksomhed2], cvr. nummer [...1], til [by1] Kommune. Frem til 1. april 2016 er klageren anført som tolk på 51 af fakturaerne.

Der er ikke oplysninger om, at klageren har udført tolkearbejde i de efterfølgende kvartaler.

Efter statsskattelovens § 4, er alt indkomst som udgangspunkt skattepligtigt.

Efter statsskattelovens § 6, kan der ved beregning af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Den skattepligtige skal efter skattekontrollovens § 1, årligt selvangive sin indkomst til Skattestyrelsen.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Overskud af virksomhed

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i 2016 havde et resultat på 181.440 kr. En gennemgang af virksomhedens konto har vist, at virksomheden i indkomståret 2016, havde en skattepligtig omsætning på 212.962 kr. ekskl. moms.

Ved opgørelse af virksomhedens overskud er der samlet godkendt driftsomkostninger for 4.478 kr. ekskl. moms, vedrørende udgifter til diesel og andet kontorhold. Der er yderligere godkendt lønudgifter på 45.340 kr.

Klageren mener, at der bør godkendes et større beløb til udgifter for køb af diesel, for de gange klageren selv har påtaget sig tolkeopgaver for [by1] Kommune. Klageren har her fremlagt bilag hvorfra det fremgår, at der samlet er kørt 2.079 kilometer i 1. kvartal af 2016.

Det bemærkes, at klageren ikke har fremlagt en kørebog, kørselsregnskab eller anden dokumentation for kørte kilometer, eller dokumentation for udgifter afholdt i forbindelse med kørslen.

På dette grundlag er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke godkendes yderligere udgifter til kørslen efter statsskattelovens § 6.

Konkrete bankindsætninger

Af klagers kontoudtog fra [finans1] fremgår yderligere, at der er indsat beløb på i alt 106.705 kr. i indkomståret 2016, samt indsat beløb på i alt 105.000 kr. i indkomståret 2017.

Det påhviler klageren at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises her til SKM2008.905.H.

I den forbindelse har klageren bl.a. fremlagt lånedokumenter samt kontoudskrifter, og henvist til tidligere overførsler samt kontanthævninger der angiveligt skulle være udlån fra klageren. Yderligere oplyses, at der ved indsættelserne er tale om restgæld i forbindelse med bilsalg.

Det bemærkes, at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling. De modtagne beløb på klagers konti stammer desuden ikke overens med klagers opgørelse over de personer udlånene skulle være sket til.

Det bemærkes yderligere, at den fremlagte låneerklæring fra skyldner er udarbejdet til brug for behandlingen af klagers skattesag.

Skattestyrelsen finder ikke, at de fremlagte dokumenter tilstrækkeligt løfter bevisbyrden for, at indsætningerne på klagers konto stammer fra tilbagebetaling af ydet lån.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen i, at Skattestyrelsens afgørelse af 4. oktober 2019 stadfæstes. Klageren anses for skattepligtig af indgået beløb på dennes konto jf. ovenstående skema.

Sagen bedes sammenholdt med Skattestyrelsens udtalelse til jeres j.nr. 20-0081604 ang. hæftelse for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, samt Skattestyrelsens udtalelse i jeres j.nr. [...] ang. momstilsvar.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”Jeg vil hermed klage over delvis af afgørelsen der ikke tager højde for al dokumentation.

Klagen omhandler punktet ”Indsættelser”:

Afgørelsen tager ikke fremskaffede dokumenter i betragtning. Jeg har fremlagt et dokument hvor personen der indsætter penge på min konto, erkender at have lånt disse beløb for at kunne drive sin nystartede virksomhed, som jeg har skaffet projekt for i gennem mit arbejde som projektleder på et byggeri. Derudover dækker overførslerne en restgæld på to biler som jeg har solgt ham.

I en revideret klage af 26. januar 2020 har klageren tilføjet følgende:

”Jeg vil hermed klage over samtlige punkter af afgørelsen.

Begrundelsen for denne rev.klage:

Jeg har modtaget sagens papirer efter indsendelse af klagen første gang.”

I forbindelse med telefonmøde d. 17. september 2020 blev det anført, at der klages over Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår de konkrete indsætninger og overskud af virksomheden i 2016.

I forhold til de konkrete indsætninger har klageren anført, at de kontanthævninger og overførelser der har været fra hans konto skal tages i betragtning ved vurderingen af, om det er dokumenteret, at indsætningerne er tilbagebetaling af lån og betaling for køb af bil.

I forhold til overskud af virksomhed i 2016 har klageren anført, at driftsomkostningerne har været højere, idet der ved Skattestyrelsens fastsættelse af omkostninger ikke har været taget højde for udgifter til diesel i tilfælde, hvor klageren selv udførte tolkearbejde. Klageren har anført, at der ikke foreligger et kørselsregnskab eller kvitteringer for køb af diesel.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Overskud af virksomhed

Skattestyrelsen har fastsat et overskud af virksomhed for indkomståret 2016 på 163.144 kr.

Ved en gennemgang af konto-nr. [...11] har skattestyrelsen konkluderet, at virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] i 2016 havde en skattepligtig omsætning på 266.203 kr. inkl. moms og 212.962 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsen har ved opgørelsen af virksomhedens overskud fratrukket driftsomkostninger med 5.598 kr. inkl. moms eller 4.478 kr. ekskl. moms, hvoraf nogle af udgifterne udgjorde diesel og andet kontorhold. Udgifterne til diesel udgjorde 526,35 kr. eller 421,08 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har endvidere fratrukket 45.340 kr. til lønudgifter.

Følgende fremgår af statsskatteloven:

Ӥ 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.”

Klageren har oplyst, at der ikke foreligger et kørselsregnskab eller dokumentation for afholdte udgifter. Klageren har henvist til, at der skal fratrækkes mere i udgifter til diesel for de gange klageren selv kørte ud som tolk. Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at klagerens navn fremgår på fakturaer for tolkeydelser i første kvartal 2016. Klagerens navn fremgår ikke af fakturaer for de øvrige kvartaler. Virksomhedens kontoudtog viser udgifter til diesel i det første kvartal, men ikke i de øvrige kvartaler.

Klageren har til brug for sagens behandling fremlagt bilag med angivelse af det antal kilometer, der er kørt i forbindelse med tolkevirksomheden i første kvartal 2016. Det samlede antal kilometer udgør 2.079 km. Ud fra den betragtning, at klagerens bil kørte omkring 18,9 km pr. liter og en liter diesel kostede omkring 10 kr., ville det koste omkring 1.100 kr. at køre 2.079 km.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at udgiften på 526,35 kr. ikke kan dække dette antal kilometer, men retten finder, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for at fratrække yderligere driftsomkostninger til kørsel. Retten finder endvidere, at Skattestyrelsen ved fastsættelse af virksomhedens overskud har inddraget udgifter til diesel. Der er desuden ikke fremlagt en kørebog eller andet kørselsregnskab, samt kvitteringer for køb af diesel.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår overskud af virksomhed på 163.144 kr.

Konkrete bankindsætninger

Det fremgår af klagerens konto, at der er indsat pengebeløb i indkomstårene 2016 og 2017 på henholdsvis 106.750 kr. og 105.000 kr., som Skattestyrelsen har anset for skattepligtige.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede var beskattede hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Oplysningerne om lån er ikke således bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, at lånet kan lægges til grund som påstået, jf. SKM2009.37.HR.

Der er lagt vægt på, at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling. Der er endvidere lagt vægt på, at den fremlagte erklæring fra klagerens skyldner omkring låneforholdet er udarbejdet efterfølgende og til brug for behandlingen af klagerens skattesag. Landsskatteretten finder, at dette dokument ikke alene kan løfte bevisbyrden for, at indsætningerne på klagerens konto udgjorde tilbagebetaling af et ydet lån.

Klageren har henvist til, at lånet er betalt løbende i form af både kontanthævninger og overførsler til bl.a. skyldnerens hustru. Landsskatteretten bemærker, at det af de fremlagte kontoudtog fremgår, at der er foretaget en del hævninger af kontante beløb og overførsler, og at disse beløb svarer til erklæringen fra T AB. Det er dog rettens opfattelse, at dette ikke på tilstrækkelig vis dokumenterer eller sandsynliggør, at indsætningerne på klagerens konto var tilbagebetaling af lån.

Klageren har endvidere henvist til, at en del af de indsatte beløb udgør betaling for en Peugeot 406, som klageren solgte til T AB. Som dokumentation for dette har klageren fremlagt en slutseddel dateret den 1. november 2011. Klageren og T AB fremgår som henholdsvis sælger og køber af en Peugeot 406 diesel. Retten bemærker, at der ikke fremgår en pris for køretøjet på den fremlagte slutseddel. Til dette har klageren fremhævet, at der ikke fremgik en pris, idet T AB overtog køretøjet mod at overtage restgælden i bilen. Retten finder, at denne oplysning ikke fører til et andet resultat.

Af den fremlagte erklæring fra T AB fremgår, at T AB købte en Peugeot 406 af klageren i 2012. Det fremgår endvidere, at prisen herfor udgjorde 52.000 kr. Retten bemærker, at der ikke af overførslerne fremgår et beløb på 52.000 kr.

På baggrund af ovenstående finder retten, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at indbetalingerne ikke udgør skattepligtig indkomst.

Retten har lagt vægt på, at det ikke fremgår af overførslerne, at der var tale om ydelse og tilbagebetaling af lån, at det ikke fremgår at der var tale om betaling for køb af bil, og at der ikke ses at være overensstemmelse mellem de opgjorde lånebeløb og de konkrete indsætninger. At der er foretaget en række kontanthævninger fra klagerens konto kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder endvidere, at den fremlagte slutseddel ikke kan føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at der ikke fremgår en pris for bilen, og at den pris der er oplyst i den underskrevne erklæring, ikke stemmer overens med beløb indsat på klagerens konto.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst med 106.750 kr. i 2016 og 105.000 kr. i 2017.