Kendelse af 14-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2022

Journalnr. 19-0112901

Klagepunkt

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 ekstraordinært.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2015 den personligt ejede virksomhed [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at klageren har drevet virksomheden siden 15. marts 2004, samt at virksomheden i perioden 1. januar 2013 til 2. oktober 2014 har været anført med branchekoden 021000, dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter. I perioden 3. oktober 2014 til 31. december 2015 var virksomheden opført med branchekoden 014620, produktion af slagtesvin.

På baggrund af en kontrol af klagerens virksomhed har Skattestyrelsen den 18. maj 2018 indkaldt regnskab og regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2018.

Skattestyrelsen har herefter på baggrund af indhentet regnskabsmateriale og fakturaer forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med samlet set 14.542 kr. i alt for indkomstårene 2015 til 2018 og forhøjet momstilsvaret for momsperioderne fra 1. januar 2014 til 31. december 2018 med i alt 1.372.084 kr. Ændringerne af klagerens skattepligtige indkomst er afledt af, at klageren ikke har indberettet et korrekt momstilsvar. Klageren har bl.a. ikke indberettet det momstilsvar, som fremgår af virksomhedens momsregnskaber.

For indkomståret 2015 har Skattestyrelsens gennemgang af regnskabsgrundlaget ført til en ændring af indkomsten med -18.000 kr. som følge af, at Skattestyrelsen har godkendt et yderligere fradrag, da det ikke er godtgjort, at et EU-salg på 90.000 kr. kan ske momsfrit.

Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 ekstraordinært på baggrund af reglerne i skatteforvaltningsloven.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen frem til den 18. juni 2019 har modtaget regnskab, saldobalance, kontospecifikationer, bilag og fakturaer vedrørende indkomståret 2015, som indgår i forslaget til afgørelse af den 27. august 2019 og i afgørelsen af 30. september 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 ekstraordinært.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse heraf anført følgende:

(...)

8. Forældelse

8.1.De faktiske forhold

(...)

Skattestyrelsen ændrer skat udover 3 års fristerne i skatteforvaltningsloven, se punkt 6.

Ifølge skatteforvaltningsloven er fristen for ændring af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 overskredet på nuværende tidspunkt.

8.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan der ikke afsendes varsel om fastsættelse eller ændring af momstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, og efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan ansættelsen af indkomsten ikke ændres efter 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis indkomsten skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen. Det betyder, at fristen for at ændre momstilsvaret for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016 og indkomsten for indkomstårene 2014 og 2015 er overskredet på tidspunktet for fremsendelse af forslaget.

Uanset fristerne i § 31 kan et momstilsvar ifølge § 32, stk. 1, nr. 3 og uanset fristerne i § 26 kan indkomsten ifølge § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret eller indkomsten er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. En ændring af momstilsvaret eller indkomsten skal varsles senest 6 måneder efter told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om forholdet. En ændring, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, se § 32, stk. 2 og § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen mener, at du som minimum har handlet groft uagtsomt ved:

•	Ikke at indberette den moms, som fremgår af din bogføring for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016
•	Ikke at korrigere momsen efter revisors efterposteringer i forbindelse med udfærdigelse af årsregnskabet

•	Ikke at tage hensyn til virksomhedens blandede aktivitet og derfor har taget fuldt fradrag for omkostninger, hvor der enten ingen fradragsret er eller kun er med delvis fradragsret
•	At tage fradrag for omkostninger, som vedrører udlejningsejendomme til beboelse

Skattestyrelsen regulerer derfor virksomhedens moms ud over de i skatteforvaltningslovens § 31 fastsatte frister, se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3. Skattestyrelsen regulerer indkomsten udover de i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 fastsatte frister.

Skattestyrelsen har modtaget det sidste materiale til brug for opgørelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016 og indkomsten for indkomstårene 2014 og 2015 i form af kontorspecifikationer/balance for 2014 den 3. april 2019 og opgørelser, bilag og regnskab vedrørende 2015 - 2018 den 28. maj 2019. Skattestyrelsen anser dermed 6 måneders fristen for overholdt, se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 og § 27, stk. 2.

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 27. september 2021 i forbindelse med klagesagen endvidere anført følgende:

”(...)

En virksomheds indehaver er pligtig til at opgøre og indberette den moms, som fremgår af regnskabet. [person1] er eneindehaver af virksomheden [virksomhed1], og er derfor ansvarlig for, at indberetning af momsen er korrekt, uanset hvem han har uddelegeret opgaven til. [person1] og dennes revisor [person2], [virksomhed2] har over for Skattestyrelsen oplyst, at virksomheden selv bogførte og stod for indberetningen af momsen, mens revisor på grundlag af bogføringen udfærdigede et årsregnskab.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at indehaver burde være bekendt med, at den moms, der var indberettet, ikke var i overensstemmelse med bogføringen, da det klart fremgår af momskontiene, at der er en ikke afregnet moms, for så vidt angår både udgående og indgående afgift. Vi er derfor stadig af den opfattelse, at [person1] mindst groft uagtsomt har bevirket, at

Afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt grundlag. Det bemærkes ligeledes, at det ikke ser ud til, at indehaver efterfølgende har gjort noget for at efterangive momsen.

Skattestyrelsen har måttet rykke mange gange for at få regnskabsmaterialet. Materialet er kommet drypvis. Skattestyrelsen har ikke kunnet opgøre afgiftstilsvaret for de enkelte angivelsesperioder før det sidste materiale er modtaget. Skattestyrelsen har modtaget det sidste materiale vedrørende indkomståret 2014 og 2016 den 3. april 2019 og for 2015 den 18. juni 2019. Da forslaget er dateret den 27. august 2019, mener vi, at 6- måneders fristen er overholdt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2015 ekstraordinært.

Videre har klageren fremsat subsidiær påstand om, at ændringen af skatteansættelsen ikke er varslet indenfor fristen på 6 måneder efter Skattestyrelsens kundskab til sagen.

Klageren har til støtte for sine påstande anført følgende:

”(...)

Sagens faktiske omstændigheder

I de påklagede indkomstår drev [person1] selvstændig virksomhed med produktion af slagtesvin samt udlejning af boliger. Slagtesvineproduktionen blev afviklet i løbet af 2017. [person1] driver fortsat virksomhed med udlejning af boliger.

[virksomhed2] startede med at lave [person1]s regnskab i 2014 og frem til 2017, mens [virksomhed3] bogførte for [person1] fra 2015.

Samarbejdet mellem [virksomhed2] og [virksomhed3] var dog ikke en succes, da de ikke var gode til at kommunikere.

[person1] har oplyst, at han aldrig selv har foretaget momsindberetninger eller foretaget regnskabsmæssige opgørelser, han har altid søgt og købt faglig bistand til dette.

I årene 2015/16 var [person1] ramt af stress, og havde derfor ekstra behov for optimal hjælp til moms og regnskaber. I det indledende møde med [virksomhed3] skitserede [person1] derfor sine forventninger til dem. [person1]s forventninger var, at [virksomhed3] skulle være økonomi ansvarlige for [person1]s virksomhed, således at han altid havde opdateret regnskabsmateriale og et økonomisk overblik. Deri ligger, at [virksomhed3] var ansvarlige for bogføring samt indberetning af moms.

Begrundelse for principal påstand

Begrundelsen for, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, vedrørende indkomster for indkomstårene 2014 – 2015 samt moms for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016, er, at der ikke foreligger grov uagtsomhed. [person1] havde lavet klare aftaler med sin revisor og bogholdervirksomheden [virksomhed3], og derfor var det [person1] i god tro om, at hans revisor og bogholdervirksomhed havde koordineret og foretaget efterangivelser af momsen, da den skyldige moms fremgik af [person1]s regnskaberne for de enkelte år. Det har dog efterfølgende vist sig, at det desværre ikke var tilfældet.

Selvom det skyldige momsbeløb ikke har fremgået af Skattekontoen før i oktober 2019, burde bogholderfirmaet have haft kendskab til den manglende momsefterangivelse, jf. regnskaberne fra [virksomhed2]. Revisor fra [virksomhed2] må heller ikke have undersøgt skattekontoen m.v. i forhold til, om den stemte med momsgælden i regnskabet.

I samme periode var [person1] syg, han havde stress, hvilket medførte en stor psykisk påvirkning. Sygdommen var årsagen til, at han lavede aftaler med bogholderfirmaet vedrørende den løbende bogføring og indberetning af moms. [person1] var derfor meget bevidst om at sikre sig, at alle regler i relation til skat og moms blev overholdt.

Sygdommen var også en af årsagerne til, at han afviklede slagtesvineproduktionen.

Sygdommen har således haft store konsekvenser for [person1].

[person1] har dermed ikke været i ond tro i forhold til momsangivelserne, han har sikret sig, jf. aftalen med bogholdervirksomheden samt revisoren, at det var deres ansvar, at der blev foretaget korrekte indberetninger af moms og at der blev foretaget korrekte efterangivelser m.v.

Som følge af regnskaberne var [person1] bevidst om, at han havde skyldige momsbeløb, dog havde han ikke likviditeten til at betale. [person1] var gennem hele perioden - som følge af aftalerne med revisor og bogholderivirksomheden - i god tro om, at der var foretaget korrekte momsangivelser for alle perioder, da det var en del af aftalen med både bogholdervirksomheden samt revisoren.

Det er endvidere ikke groft uagtsomt, at der er foretaget forkerte fordelinger i forhold til blandede aktiviteter, heller ikke når der henses til beløbenes størrelse. Det samme gør sig gældende for udgifter til beboelse. Beløbsmæssigt drejer det sig om beløb under 30.000 kr., og det bemærkes, at der også er beregnet salgsmoms af lejeindtægten.

Begrundelser for subsidiær påstand

Det er udokumenteret, om fristen på 6 måneder for Skattestyrelsens kundskab til sagen er overholdt, jf. SFL § 32, stk. 2 og § 27, stk. 2.

”Skattestyrelsen har modtaget det sidste materiale til brug for opgørelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016 og indkomsten for indkomstårene 2014 og 2015 i form af kontospecifikationer/balance for 2014 den 3. april 2019 og opgørelser, bilag og regnskab vedrørende 2015 – 2018 den 28. maj 2019. skattestyrelsen anser dermed 6 måneders fristen for overholdt, se skatteforvaltningslovens § 32, stik. 2 og § 27, stk. 2.”

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at de har modtaget det sidste materiale til sagen den 3. april 2019. Men Skattestyrelsen har ikke fremlagt dokumentation på, hvor de påbegyndte sagen.

Uanset at de sidste materialer først er fremkommet på dette tidspunkt, har Skattestyrelsen haft kundskab til sagen på et tidligere tidspunkt og dermed er fristen efter SFL § 32, stk. 2 og § 27, stk. 2 ikke for overholdt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens §§ 26 stk. 1 og 27 stk. 1 og stk. 1 nr. 5 fremgår følgende:

§ 26

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

§ 27

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Videre fremgår det af skatteforvaltningsloven § 27 stk. 2:

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at byretten i dom af 3. maj 2010, offentliggjort som SKM2010.332.BR, og stadfæstet af landsretten den 5. oktober 2011, offentliggjort som SKM2011.675.ØLR, har fastslået, at en skattepligtig ved vurderingen om mindst grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved manglende selvangivelse m.v. identificeres med sin rådgiver, der har handlet på den skattepligtiges vegne.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 27. august 2019 og herefter truffet afgørelse i sagen den 30. september 2019. Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 er således genoptaget uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Spørgsmålet om genoptagelse heraf skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

Landsskatteretten finder, at det er korrekt, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2015, jf. skatteforvaltningsloven § 27 stk. 1 nr. 5, da Skattestyrelsen som følge af, at klageren ikke har indberettet et korrekt momstilsvar, ikke har kunnet opgøre klagerens skatteansættelse korrekt.

Skatteansættelsen er herved fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvilket må tilregnes klageren som mindst groft uagtsomt.

Skattestyrelsen har på den baggrund været berettiget til at fastsætte indkomsten efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Videre finder retten, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Retten har herved lagt vægt på, at der til brug for fastsættelse af klagerens skattepligtige indkomst er indhentet diverse materiale og dokumentation. Det fremgår, at Skattestyrelsen senest har modtaget nyt materiale til brug for afgørelsen den 18. juni 2019. Skattestyrelsen har herefter den 27. august 2019 fremsendt forslag til afgørelse.

Fristen på tre måneder i § 27, stk. 2, 2. pkt., er også overholdt, da afgørelsen blev fremsendt den 30. september 2019.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015.