|
|
Kendelse af 07-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-07-2022
Journalnr. 19-0112375
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016 | |||
Yderligere indkomst fra udlejningsvirksomhed | 20.960 kr. | 0 kr. | 20.960 kr. |
Indkomståret 2017 | |||
Yderligere indkomst fra udlejningsvirksomhed | 21.715 kr. | 0 kr. | 21.715 kr. |
Fradrag for tab på debitor | 0 kr. | 18.161 kr. | 0 kr. |
Forhøjelse af indkomst med modtaget legat | 50.000 kr. | 0 kr. | 50.000 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. januar 2010 og er registreret med branchekode 682040, Udlejning af erhvervsejendomme.
Klageren ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1].
Udlejning fra [adresse1]
Ifølge indgået lejekontrakt af 13. september 2007 indgik klageren en lejeaftale med virksomheden [virksomhed2] v/[person2] (herefter benævnt ”[virksomhed2]”) om udlejning af en af ejendommens tilbygninger.
Det lejede var ifølge kontrakten på 60 m2 og lokalet var beliggende ud mod vejen. Det lejede lokale skulle anvendes til metalsliberi.
Lejemålet var aftalt til overtagelse den 1. oktober 2007, og lejen var fastsat til 30.000 kr. årligt (2.500 kr. månedligt) ex moms. Lejen skulle ifølge kontrakten tillægges moms, og lejeren skulle herudover betale for forbrug af varme, vand og renovation med aconto 3.600 kr. årligt ex moms. Lejen forfaldt til betaling 1 måned forud.
Klagerens repræsentant har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at lejekontrakten blev ophævet i 2010, og at klageren i den forbindelse også fik sat [virksomhed2] ud af lejemålet ved en umiddelbar fogedforretning.
Repræsentanten har fremlagt en kopi af anmodning fra klagerens advokat til Fogedretten i [by2] byret om gennemførelsen af en umiddelbar fogedudsættelse af [virksomhed2]. Anmodningen er dateret den 14. april 2010. Det fremgår af anmodningen, at [virksomhed2] ønskedes udsat af lejemålet, da lejeaftalen var ophævet som følge af betalingsmisligholdelse, og da virksomheden, på trods heraf, ikke var fraflyttet.
Repræsentanten har endvidere fremlagt en kopi af udstedt faktura fra klagerens advokat af 18. juni 2010, hvoraf det fremgår, at der er faktureret for advokatens befordring til fogeden i forbindelse med afholdt udsættelsesforretning den 16. juni 2010 på [adresse1].
Repræsentant har oplyst, at klageren og [virksomhed2] indgik en ny lejeaftale efter udsættelsesforretningen i 2010, hvorefter [virksomhed2] fik lov at benytte et andet og mindre lokale, og på samme vilkår, som i lejekontrakten af 13. september 2007. Parterne indgik ikke en skriftlig lejekontrakt.
Det kan udledes af klagerens udarbejdede debitoropgørelser for [virksomhed2], at [virksomhed2] lejede sig ind i ejendommen igen fra år 2011.
Landsskatteretten har den 7. februar 2019 truffet afgørelse vedrørende blandt andet skattemæssige afskrivninger på bygningerne på klagerens ejendom i indkomstårene 2011-2013. Klagerens repræsentant har i denne sag oplyst, at det lejede lokale til [virksomhed2] udgjorde 78 m2 i 2011-2012 og 54 m2 i 2013. Det er tillige oplyst, at klageren i 2012 foretog en opdatering af [person2]s lejemål til en ”standard BR 12”, og at der i 2013 blev foretaget en renovering og ombygning af det lejede lokale. Som dokumentation for lejeforholdet var fremlagt lejekontrakten med [virksomhed2] af 13. september 2007.
Klagerens repræsentant har oplyst til Skatteankestyrelsen, at der efter aftale med [virksomhed2] blev sat en lås på døren i april 2014, hvorefter [virksomhed2] har skullet betale fra gang til gang for at få adgang til lokalet. Denne aftale om brug efter betaling var ifølge repræsentanten også gældende i 2016 og 2017.
Repræsentanten har forklaret, at lejeindtægterne for leje af lokalet i 2016-2017 løbende har været bogført.
Af kontospecifikationerne for 2016, konto ”1020 Lejeindtægter”, fremgår det, at klageren har indtægtsført i alt 9.040 kr. ex moms i lejeindtægter fra [virksomhed2]. De enkelte lejebetalinger er registreret som følger:
Dato | Bilag | Tekst | Beløb m/m | Moms | Beløb u/m |
02-02-2016 | 35 | [person2] | -2.500 | -500 | -2.000 |
12-02-2016 | 42 | [person2] | -1.500 | -300 | -1.200 |
09-03-2016 | 62 | [person2] | -1.500 | -300 | -1.200 |
18-04-2016 | 99 | [person2] | -1.500 | -300 | -1.200 |
20-09-2016 | 223 | [person2] | -2.500 | -500 | -2.000 |
28-12-2016 | 296 | [person2] | -1.800 | -360 | -1.440 |
Af kontospecifikationerne for 2017, konto ”1020 Lejeindtægter”, fremgår det, at klageren har indtægtsført i alt 8.825 kr. ex moms i lejeindtægter fra [virksomhed2]. De enkelte lejebetalinger er registreret som følger:
Dato | Bilag | Tekst | Beløb m/m | Moms | Beløb u/m |
21-02-2017 | 39 | [person2] | -2.000 | -400 | -1.600 |
27-02-2017 | 41 | [person2] | -1.000 | -200 | -800 |
30-03-2017 | 67 | [person2] | -1.000 | -200 | -800 |
12-09-2017 | 207 | [person2] | -3.200 | -640 | -2.560 |
19-10-2017 | 243 | [person2] | -1.988 | -398 | -1.590 |
24-10-2017 | 246 | [person2] | -1.169 | -234 | -935 |
Repræsentanten har oplyst, at [virksomhed2] fraflyttede lokalerne den 6. april 2021.
Det fremgår af CVR, at [virksomhed2] i perioden 15. oktober 2013 til 14. april 2021 har haft registreret adresse på [adresse1].
Fradrag for tab på debitor
Klageren har i indkomståret 2017 fratrukket tab på debitorer på i alt 18.162 kr.
Af kontospecifikationen for 2017 fremgår følgende:
”3720 Tab på varedebitorer | ||||||
Dato | Bilag | Tekst | Beløb m/m | Moms | Beløb u/m | Saldo |
01-01-2017 | Primo | 0 | ||||
31-12-2017 | 9535 | Tab [virksomhed2] 1/3, han kommer aldrig til at betale det hele | 22.702 | 4.540 | 18.161 | 18.161 |
5600 Tilgodeh. for salg mm | ||||||
Dato | Bilag | Tekst | Beløb m/m | Moms | Beløb u/m | Saldo |
01-01-2017 | Primo | 68.106 | ||||
31-12-2017 | 9535 | Tab [virksomhed2] 1/3, han kommer aldrig til at betale det hele | -22.702 | 0 | -22.702 | 45.404” |
Det fremgår af klagerens advokats skrivelse til fogedretten, at kravet mod [virksomhed2] oprindeligt opstod som følge af, at [virksomhed2] ikke havde betalt resthusleje for perioden 1. juni 2009 til 1. februar 2010 samt 1. april 2010. Endvidere havde [virksomhed2] ikke betalt for a conto varme, vand og renovation for perioden 1. oktober 2008 til og med 1. april 2010. Klagerens krav var i advokatskrivelsen opgjort til i alt 32.052 kr. inklusive moms.
Klagerens repræsentant har opgjort kravet inklusive moms mod [virksomhed2] for perioden 2010-2014 som følger:
Opgjort | Saldo |
01-04-2010 | 32.052 |
31-12-2011 | 52.934 |
31-12-2012 | 50.637 |
31-12-2013 | 71.970 |
31-03-2014 | 65.607 |
Klagerens repræsentant har oplyst, at der ingen ændringer har været i det opgjorte krav siden da.
Ifølge virksomhedens regnskaber var der for 2015-2017 opgjort et tilgodehavende fra salg på henholdsvis 68.106 kr., 68.106 kr. og 45.404 kr.
Skattestyrelsen har i forbindelse med sagens behandling i førsteinstans anmodet om dokumentation for det fratrukne tab på debitor på 22.702 kr. inklusive moms.
Klagerens repræsentant har overfor Skattestyrelsen oplyst, at klageren har haft rykket gentagne gange for den manglende leje, men at hverken betalingsevnen eller betalingsviljen er særlig stor, og at der herudover har været udstedt kreditnota på det tabte beløb. Repræsentanten fremlagde ikke dokumentation herfor til Skattestyrelsen.
Repræsentant har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren løbende har opsøgt indehaveren af [virksomhed2] personligt med henblik på inddrivelse af kravet. Det er tillige oplyst, at [virksomhed2] har afdraget ca. 2.000 kr. på gælden i perioden 2011-2012.
Repræsentanten har herudover oplyst, at klageren i 2019 kontaktede [virksomhed2] med henblik på at foretage udlæg. Repræsentanten har som dokumentation herfor fremlagt skrivelse af 23. december 2019 fra [virksomhed2]s indehavers advokat. Skrivelsen indeholder en redegørelse for indehaverens betalingsevne på tidspunktet for skrivelsen. Ifølge advokatens oplysninger ejede han ikke noget, der kunne gøres til genstand for udlæg. Herudover havde han gæld til [finans1] på 500.000-600.000 kr. og til skatteforvaltningen på ca. 160.000 kr. Skrivelsen er stilet til klagerens repræsentant.
Klageren har ikke i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt dokumentation for foretagne effektive inddrivelsesskridt, herunder udlægsforretninger ved fogedretten.
Modtaget legat fra [fond1]
Klageren modtog i 2017 et legat på 50.000 kr. fra [fond1].
Legatet er givet på baggrund af en ansøgning fra klagerens advokat af 28. oktober 2016. Det fremgår af ansøgningen, at advokaten søgte [fond1] om støtte til dækning af omkostninger i forbindelse med en retssag, som klageren havde anlagt mod Ankenævnet for Patienterstatningen. Sagen var ifølge advokaten berammet til hovedforhandling i Østre Landsret den 27. januar 2017.
Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremlagt kopi af Østre Landsrets dom i sagen af 24. februar 2017. Det fremgår af domsudskriftet, at sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt klageren var berettiget til erstatning for en lægemiddelskade i form af afhængighedssyndrom, der var forårsaget af en behandling med Ketogan fra midt 1990’erne til start 00’erne. Østre Landsret fandt ikke grundlag for at fastslå, at klageren var berettiget til erstatning for den pågældende lægemiddelskade.
Den 2. februar 2017 fremsendte klagerens advokat en skrivelse til [fond1], hvor advokaten redegjorde for det udførte arbejde. Der var med skrivelsen vedlagt udstedt faktura af samme dato på i alt 54.718,75 kr. Af fakturaen fremgår det, at advokatens arbejde har bestået i indhentelse af oplysninger, udarbejdelse af ekstrakt og påstandsdokument, udsøgning af relevant retspraksis samt forberedelse og deltagelse under hovedforhandling, herunder transport.
Af [fond1]s hjemmeside fremgår det blandt andet, at:
”Formål
[fond1] giver penge til advokatbistand. Fondens formål er at sikre, at personer – også juridiske - som ikke har råd til at antage en advokat til at varetage deres sag, kan få bistand fra en advokat.
Det kan du få støtte til
[fond1] kan - helt eller delvis - dække udgifter til advokatsalær i det omfang, det ikke bliver godtgjort hos modparten, f.eks. ved dom, fri proces og/eller retshjælpsforsikring.
Det kan du ikke få støtte til
[fond1] giver ikke støtte til separations- og skilsmissesager, eller injuriesager.
Under hensyntagen til formålet med fondens virksomhed har der yderligere udviklet sig en praksis, hvorefter der kun i sjældne undtagelsestilfælde vil være basis for at opnå støtte, hvis man søger herom i en sag, der vedrører ansøgers udøvelse af erhvervsvirksomhed. Det er dog ikke udelukket, men det anbefales, at ansøgeren i sådanne tilfælde gør ekstra meget ud af at dokumentere, dels ansøgers økonomiske forhold, dels baggrunden for, at ansøgeren ønsker sagen behandlet.
Du kan ikke få støtte til betaling af sagsomkostninger til modparten, til retsafgifter, syn og skøn og meget mere.
Der gives heller ikke støtte til sager, som allerede er ført, ligesom der heller ikke gives dækning til udgifter til advokatbistand, som allerede er ydet.
Hvem kan få støtte?
Når fonden skal tage stilling til, om du kan få støtte, tages der hensyn til din økonomiske situation. Fonden er ikke bundet af grænserne for fri proces. Bestyrelsen ser også på, om du har en rimelig udsigt til at få medhold i din sag. Baggrunden er, at det ikke ville være rigtigt at få dig til at bruge tid og ressourcer på en sag, som er næsten udsigtsløs. Fonden yder nemlig kun begrænset støtte, og med en "tabersag" risikerer du bare store ekstra udgifter, som du ikke vil kunne få dækning for.”
Det fremgår af advokatens skrivelse til fondet af 2. februar 2017, at et eventuelt overskud efter dækning af sagsomkostningerne ved medhold ville skulle betales tilbage til fonden.
Klagerens repræsentant har til støtte for sin påstand fremlagt en skrivelse fra Advokatsamfundet, hvor der er gengivet et skriv af 2014 fra en [person3], [virksomhed3]. Det fremgår heraf, at:
”Jeg er helt enig med advokat [person4] i, at sådanne uddelinger ikke er skattepligtige for modtageren. Den eneste betingelse er, at den samlede støtte fra det offentlige + fonden og andre ikke må overstige modtagerens godtgørelsesberettigede omkostninger ved at føre skattesagen.
Da Advokatsamfundet / Fonden har gjort bevillingen betinget af, at et overskydende beløb skal tilbagebetales til [fond1], må denne betingelse være opfyldt.
Jeg har checket forarbejderne til lov nr. 464 af 31/5 2000. De understøtter det ovenfor anførte.”
Det fremgår af lov nr. 464 af 31. maj 2000, at denne vedrører indførelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 7 Q, der vedrører beskatning af legater modtaget i relation til en skatteyders førelse af en skattesag med omkostningsgodtgørelse omfattet af skatteforvaltningslovens kapitel 19.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 forhøjet klagerens indkomst fra udlejningsvirksomhed med henholdsvis 20.960 kr. og 21.715 kr.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab på debitor på 18.161 kr. i indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med indtægter fra modtaget legat på 50.000 kr. for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
1. Ikke medregnet huslejeindtægt [person2].
(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Indtægter ved udlejning af fast ejendom er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1 b. Af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.H.3.2.2.2 omkring periodisering fremgår det, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige rets erhvervelse.
Det er skattestyrelsens opfattelse, at uagtet der er tale om ustabil lejebetaling, så skal den leje, som der er erhvervet ret til henhold til underskrevet lejekontrakt, medregnes ved indkomstopgørelsen i 2016 og 2017. Udstedelse af en kreditnota, som følge af manglende betaling fra lejer, kan ikke føre til, at kun den betalte husleje skal medregnes.
Ved denne bedømmelse har skattestyrelsen lagt afgørende vægt på, at lejekontrakten med [virksomhed2] hverken er opsagt eller tilrettet.
Som en konsekvens heraf, beskattes du af tilgodehavende lejeindtægt hos [person2] for 2016 og 2017, hvilket giver følgende ændringer til indkomsten:
Overskud af virksomhed i 2016 forhøjes med (30.000 kr. – 9.040 kr.) 20.960 kr.
Overskud af virksomhed i 2017 forhøjes med (30.000 kr. – 8.285 kr.) 21.715 kr.
Der foretages ikke ændringer vedrørende forbrug på grund af manglende oplysninger omkring det faktiske forbrug.
(...)
2. Ikke godkendt fradrag for tab debitor [person2].
(...)
2.4. SkattestyreIsens bemærkninger og begrundelse
Af Den Juridiske vejledning, afsnit C.B.1.4.2.4 fremgår det, at tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a.
Af samme afsnit i Den Juridiske Vejledning fremgår det, at fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, kan skifte karakter til udlån. Hvis der f.eks. ydes en varekredit i forbindelse med salg af varer, der løber ud over, hvad der er sædvanligt inden for det pågældende forretningsområde, anses fordringen ikke længere for erhvervet som vederlag i næring.
Med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger er det skattestyrelsens opfattelse, at tabet vedrørende [person2] ikke er tilstrækkelig dokumenteret.
Det fratrukne tab på 18.161 kr. godkendes derfor ikke fratrukket i virksomhedens resultat, ligesom moms af tabet på 4.540 kr. ikke godkendes modregnet i udgående moms.
Ved denne bedømmelse har skattestyrelsen lagt afgørende vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for, at tilgodehavende er forsøgt inddrevet hos [person2] og at tabet derfor ikke er endelig konstateret.
I den forbindelse bemærkes det, at udstedelse af en kreditnota – som heller ikke er dokumenteret – ikke er tilstrækkelig til at dokumentere, at tabet er endeligt konstateret.
Herudover er det skattestyreIsens opfattelse, at tilgodehavende hos [person2] har skiftet karakter til at være et lån til [person2] ved udgangen af 2017.
Ved denne bedømmelse har skattestyrelsen lagt vægt på følgende forhold:
- Manglende dokumentation for inddrivelse af tilgodehavende hos [person2].
- Størrelsen af tilgodehavende på 68.106 kr. ultimo 2015.
- Der er tale om usædvanlige forhold omkring kreditgivning særligt henset til den foreliggende lejekontrakt.
- Lejekontrakten fra 2007 med [person2] er fortsat gældende, uagtet den aftalte leje ikke fuldt ud er betalt. Der er ikke taget skridt til opsigelse eller ændring af lejekontrakten.
- Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.1.2.4
(...)
5. Modtaget legat fra [fond1] anses for skattepligtig indkomst.
(...)
5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Statsskattelovens § 4, stk. 1.
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Af ligningslovens § 7 Q fremgår det, at godtgørelser udbetalt i henhold til skatteforvaltningslovens kapitel 19 ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.
Kapitel 19 i skatteforvaltningsloven omhandler omkostningsgodtgørelse i skattesager omfattet af § 55 i skatteforvaltningsloven.
Skattestyrelsen er ikke enig i din revisors kommentar om, at ligningslovens § 7 Q kan anvendes parallelt (analogt) over til din anlagte sag mod Ankenævnet for Patienterstatning.
Skattestyrelsen finder derfor at du er skattepligtig af det modtagne legat fra [fond1] på 50.000 kr.
Din B-indkomst (arbejdsmarkedsfri) forhøjes derfor med 50.000 kr.
(...)”
Skattestyrelsen har den 7. januar 2020 fremsat følgende høringssvar til Skatteankestyrelsen:
”(...)
Indledningsvis bemærkes det, at Skattestyrelsen ikke har modtaget bemærkninger fra hverken klager eller klageres revisor over det udsendte forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2016 og 2017.
Vedrørende lejemål med [virksomhed2] v/[person2].
Det er nye oplysninger for Skattestyrelsen, at den indsendte lejekontrakt med [virksomhed2] er ophævet ved skrivelse af 14. april 2010, således som det fremgår af skrivelse fra [virksomhed4] af 14. april 2010.
Klagerens revisor har supplerende oplyst, at [person2] i stedet for har fået lov til at benytte et andet og mindre lokale, som han betaler for fra gang til gang, og disse betalinger ved anvendelsen er løbende indtægtsført som lejeindtægt.
Der er ikke indsendt dokumentation for denne aftale, og der foreligger således heller ikke nærmere oplysninger omkring omfanget af lejemål, eller opkrævning og afregning af lejen.
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 30. september 2019 lagt afgørende vægt på den foreliggende lejekontrakt. Da lejekontrakten nu må anses for ophævet den 14. april 2010 finder Skattestyrelsen ikke længere, at forhøjelserne vedrørende dette punkt kan opretholdes.
Skattestyrelsen indstiller herefter at forhøjelserne på 20.960 kr. i 2016 på 20.960 kr. og på 21.715 kr. i 2017 frafaldes.
(...)
Vedrørende fratrukket tab på debitor [virksomhed2] v/[person2].
[virksomhed5], som er advokat for [person2], har den 23. december 2019 afgivet en erklæring om klientens økonomiske forhold.
Af erklæringen fremgår det blandt andet at [person2] p.t. intet ejer, der kan gøres til genstand for udlæg.
Klienten ejer ingen biler eller fast ejendom af nogen art og har ingen indestående i bank eller pengeinstitut.
Min klints økonomi er ikke til at afbetale gammel gæld.
Min klient har gæld til [finans1] på kr. 500.000 - 600.000 og SKAT ca. kr. 160.000. Derudover er der ingen andre kreditorer.
Min klient har ingen tilgodehavender og forventer ingen fremtidig arv.
Af skrivelse fra [virksomhed4] af 14. april 2010 fremgår det, at tilgodehavende hos [person2] den 7. april 2010 udgjorde 32.052,16 kr.
Tilgodehavende ultimo 2015 udgjorde 68.106 kr.
Tilgodehavende hos [person2] er således på 5 år steget med 36.054 kr. og [person2] er fortsat lejer i en del af ejendommen, efter at det oprindelige lejemål er ophørt i 2010.
Dette taler for, at klager i et vist omfang har givet henstand med betaling af skyldige beløb og at debitortilgodehavende derfor har ændret karakter til at være et lån.
Der er ikke i forbindelse med klagen indsendt nogen dokumentation for, hvilke initiativer, der er taget for at få beløbet indkrævet hos lejer i 2017 – herunder til at konstatere, om tilgodehavendet i 2017 må anses for endelig tabt.
Tab på debitor i 2017 anses ikke for dokumenteret.
Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at ændring vedrørende ikke godkendt fradrag på 18.161 kr. for tab på debitor med 1/3 af tilgodehavende ultimo 2015, skal fastholdes.
Ændringen vedrørende ikke godkendt momsfradrag for tabet fastholdes ligeledes.
Legat fra [fond1] modtaget i 2017.
Klagers revisor henviser indledningsvis til udtalelse fra [virksomhed3]s skatteeksperts opfattelse af, at legatet er skattefrit, idet det alene dækker advokatomkostninger, som ikke er fratrukket, og at såfremt legatet havde oversteget advokatomkostningerne, så skulle den del have været tilbagebetalt.
Klages revisor henviser herudover til statsskattelovens § 5, TFS 2014,801 samt Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.1.6 hvoraf det fremgår, at beskatningen af erstatnings- og forsikringssummer i udgangspunktet følger principperne i Statsskatteloven §§4 og 5.
Der er tale om et ansøgt legat til at dække sagsomkostninger i forbindelse med klage over en afgørelse fra Ankenævnet for Patienterstatning.
Legatet kan derfor ikke anses for omfattet af ligningslovens § 7 Q som vedrører omkostningsgodtgørelse i skattesager omfattet af kapitel 19 i skatteforvaltningsloven.
Henvisningen til Skatterådets Bindende svar TFS 2014,801 anses ikke for relevant da dette bindende svar vedrører mistet seniornedslag som følge af rådgivers forkerte indberetninger til ATP, og tilkendte omkostninger i tilknytning hertil.
Henvisning til Juridisk Vejledning, afsnit C.C.2.1.6 vedrører den skattemæssige behandling af erstatnings- og forsikringssummer og omhandler derfor kun indirekte den skattemæssige behandling af legater.
I ligningslovens § 7 til § 7 å er der oplistet flere forskellige former for beløb, som ikke er skattepligtige – herunder ligeledes flere forskellige former for legater.
Af hjemmesiden for [fond1] fremgår det, at fonden giver penge til advokatbistand. Fondens formål er at sikre, at personer – også juridiske – som ikke har råd til at antage en advokat til at varetage deres sag, kan få bistand fra en advokat.
Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af en endelig afgørelse af den anlagte sag mod Ankenævnet for Patienterstatning ved Østre Landsret, som havde hovedforhandling den 27. januar 2017.
Udbetaling fra [fond1] må derfor anses for skattepligtig med henvisning til statsskattelovens § 4 og beskatning af legatet på 50.000 kr. indstilles fasthold.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelse af indkomst fra udlejningsvirksomhed for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 20.960 kr. og 21.715 kr.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for tab på debitor på 18.161 kr. i indkomståret 2017.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at modtaget legat på 50.000 kr. i indkomståret 2017 er skattefrit.
Klagerens repræsentant har fremsat følgende anbringender til støtte for de nedlagte påstande:
”(...)
Forhøjelse af lejeindtægt fra [person2]
Forhøjelsen kan ikke godkendes, og den selvangivne lejeindtægt fastholdes. Lejekontrakten er ophævet i henhold til det vedhæftede i bilag 2, og lejeren er sat ud. Han har i stedet fået lov at benytte et andet og mindre lokale, som han betaler for fra gang til gang for at få adgang til, og disse betalinger ved anvendelsen er løbende indtægtsført som lejeindtægt.
Ikke godkendt fradrag for tab på debitor [person2]
Forhøjelsen ved manglende fradrag for tab kan ikke godkendes, og det selvangivne fradrag fastholdes. Debitoren er insolvent og kan ikke betale som forklaret til Skattestyrelsen tidligere. Dokumentation ved bilag 3 er vedhæftet, hvori [person2] via sin advokat erklærer sin manglende betalingsevne. Det er står heraf klart, at der ingen chance er for at inddrive tilgodehavendet.
Det afvises at fordringen skulle have ændret karakter til en anlægsfordring, både fordi fordringen er ”ny” og fordi der løbende og fortsat har været en aktiv indsats for at inddrive fordringen.
Forhøjelse/beskatning af skattefrit legat fra [fond1]
Forhøjelse og beskatning af det skattefri legat kan ikke godkendes. Vi henholder os fortsat til [virksomhed3]s skatteeksperts opfattelse af, at legatet er skattefrit (bilag 4), idet det alene dækker advokatomkostninger, som ikke er fratrukket, og at såfremt legatet havde oversteget advokatomkostningerne, så skulle den del have været tilbagebetalt.
Der henvises til Statsskattelovens § 5, TFS 2014, 801 (bilag 5) samt til Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.1.6 hvoraf det fremgår, at beskatningen af erstatnings- og forsikringssummer i udgangspunktet følger principperne i Statsskattelovens §§ 4 og 5.
C.C.2.1.6 Erstatnings- og forsikringssummer
Regler
Der er ikke skatteretlige regler, der helt generelt regulerer beskatning af erstatninger, kompensationer og forsikringsydelser.
Beskatningen følger derfor som udgangspunkt de principper, der kan udledes af SL § 4 og § 5 og samspillet mellem disse to bestemmelser. Det kan også få betydning, om der er tale om erstatning for en udgift, der er fradragsberettiget. Se f.eks. SL § 6, stk. 1, litra a.
Disse regler gælder dog kun, hvis der ikke andre steder i skattelovgivningen eller anden lovgivning er taget stilling til beskatningen af erstatningen. Se f.eks. om kapitalgevinstbeskatning nedenfor under engangsydelser.
Det har betydning for beskatningen af en erstatning, om erstatningen bliver udbetalt som
| ? | en løbende ydelse |
| ? | et engangsbeløb. |
Rationalet er, at såfremt en skattepligtig person får dækket en ikke fradragsberettiget udgift, der er omfattet af Statsskattelovens § 5 vil modtagelse af en erstatning, eller som i dette tilfælde et legat, til dækning af denne ikke fradragsberettiget udgift ikke være skattepligtig.
(...)”
Klagerens repræsentant har i skrivelse af 29. april 2021 fremsat følgende supplerende bemærkninger:
” (...)
Der efterspørges yderligere dokumentation for ophævelse af lejekontrakt af 13. september 2007 med [virksomhed2] v/[person2] (herefter [virksomhed2]).
Lejekontrakt ophæves ved udsætning af fogedretten 14. april 2010 jf. kontraktens pkt. 19.2 (se Bilag 1 – Lejekontrakt [virksomhed2]).
Der efterspørges den i 2016 og 2017 gældende lejekontrakt.
Der er i 2016 og 2017 ikke nogen lejekontrakt, og [virksomhed2] afregner løbende brug af lokalet.
Der ønskes en redegørelse for lejeforholdet med [virksomhed2] i 2016 og 2017.
I 2010 endte sagen med at [virksomhed2] blev sat ud af fogeden (Bilag 2 – Foged udsættelse af [person2]). Han har i stedet fået lov at benytte et andet og mindre lokale, på samme vilkår, dog uden en ny lejekontrakt. I april 2014 sættes der, efter aftale med [virksomhed2], lås på døren og herefter betaler [virksomhed2] fra gang til gang for at få adgang til lokalet, og disse betalinger ved anvendelsen er løbende indtægtsført som lejeindtægt. Denne ordning, med brug efter betaling, fungerede også i 2016 og 2017. [person1] måtte dog til sidst konstatere at [virksomhed2] hverken har betalingsevne eller betalingsvilje (Bilag 3 – [person2] betalingsevne).
Bogholderen blev ikke korrekt informeret og fortsatte i hele 2014 med at beregne fordringen som om at lejemålet fortsatte. Dette er dog ikke indregnet i regnskabet, men fremgår af særskilt linje på bilag 5.
Det kan oplyses at [virksomhed2] er endeligt fraflyttet lokalerne 6. april 2021. Vi er ikke vidende om virksomheden er lukket eller fortsætter andet sted.
Der ønskes underliggende bilag til konto 1020 for 2016 og 2017.
Underliggende dokumentation til konto 1020 for 2016 og 2017 er vedlagt (Bilag 4 – Dokumentation konto 1020).
Der ønskes dokumentation for fordringen på [virksomhed2].
Fra perioden 1. juni 2009 – 1. april 2010 er der forfaldne huslejer samt aconto varme, vand og renovation for perioden 1. oktober 2008 – 1. april 2010 i alt kr. 32.052,16 opgjort 14. april 2010 (Bilag 2 – Foged udsættelse af [virksomhed2]).
Opgjort | Saldo | Bilag | ||
01/04/2010 | 32.052,16 | Bilag 2 – Foged udsættelse | ||
31/12/2011 | 52.933,69 | Bilag 5 – Debitoropgørelse 2011-2014 | ||
31/12/2012 | 50.637,24 | Ditto | ||
31/12/2013 | 71.969,74 | Ditto | ||
31/03/2014 | 65.607,24 | Ditto | ||
Der er ingen ændringen efterfølgende.
Der efterspørges dokumentation for hvad der er gjort for at inddrive tilgodehavende.
[virksomhed2] blev sendt i fogedretten 14. april 2010 (Bilag 1 – [virksomhed2] Foged udsættelse af [virksomhed2]), og er løbende blevet opsøgt af [person1] personligt med henblik på inddrivelse, og fra 2011-2012 er der afdraget ca. kr. 2.000 på gælden. I 2019 kontaktes [virksomhed2] af [person1] igen med henblik på udlæg uden held, se vedlagte bilag fra [virksomhed2]s advokat (Bilag 3 – [person2] betalingsevne).
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Lejeindtægt
Indtægter forbundet med udlejning af fast ejendom er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, litra b.
Statsskattelovens § 4 indeholder et retserhvervelsesprincip, hvor det afgørende for periodiseringen af indkomsten er det tidspunkt, hvor indkomstmodtageren erhverver et retligt krav på indtægten. Retserhvervelsesprincippet indebærer, at skattepligtig indkomst skal beskattes, når indkomstmodtageren har erhvervet ret til indtægten, det vil sige på det tidspunkt, hvor skatteyderen opnår et privatretligt krav på betaling. Retserhvervelsesprincippet medfører således, at der sker beskatning på det tidspunkt, hvor der består et retskrav på betaling, uanset om skatteyderen faktisk modtager betalingen.
Det fremgår af lejekontrakten af 13. september 2007, at klageren oprindeligt indgik en aftale med [virksomhed2] om leje af et erhvervslokale på 60 m2 til 30.000 kr. ex moms. pr. år, til overtagelse den 1. oktober 2007. Med klagen til Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremsat oplysninger om, at denne lejekontrakt blev ophævet af klageren ved skrivelse af 14. april 2010, og at [virksomhed2] endvidere blev udsat af lejemålet i juni 2010 ved en umiddelbar fogedforretning.
Ifølge repræsentantens forklaring indgik parterne efterfølgende en ny mundtlig lejeaftale, hvorefter [virksomhed2] lejede sig ind i et mindre lokale, men under de samme vilkår, som aftalt i den tidligere gældende lejekontrakt af 13. september 2007. Repræsentantens forklaring er understøttet af de fremlagte debitoropgørelser samt de fremsatte oplysninger i Landsskatterettens afgørelse af 7. februar 2019, hvor lejekontrakten af 13. september 2007 også var fremlagt.
På denne baggrund finder Landsskatteretten, at det kan lægges til grund, at der mellem klageren og [virksomhed2] pr. 2010 blev indgået en ny lejeaftale under samme vilkår og med samme ydelse, som oprindeligt aftalt i lejekontrakten af 13. september 2007, og at denne aftale fortsat var gældende i de påklagede indkomstår.
Den påståede ændring af lejeaftalen i 2014, hvorefter [virksomhed2] nu fremadrettet skulle betale fra gang til gang, er ikke dokumenteret. Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger, der i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at lejeaftalen i de påklagede indkomstår skulle have været underlagt ændrede vilkår, således at klageren ikke længere havde krav på den oprindeligt aftalte leje på 30.000 kr. pr. år ex moms. Det forhold, at der er bogført lejeindtægter for mindre end 30.000 kr. pr. år i de påklagede indkomstår, kan i den forbindelse ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.
Fradrag for tab på debitor
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Af kursgevinstlovens § 17 fremgår det, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a anvendelse, jf. dog kursgevinstlovens § 18.
Efter fast praksis anses statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for at give adgang til at fratrække egentlige driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt.
Tab på fordringer, der skal medregnes med opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal medregnes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Det følger af kursgevinstlovens § 25, stk. 1.
Efter retspraksis er det en betingelse for fradrag, at der har været iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder at der er truffet foranstaltninger for at undgå forældelse. Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, debitors forsvinden eller lignende. Der kan henvises SKM2006.527.ØLR og SKM2012.31.ØLR.
Klageren har fratrukket 18.161 kr. ex moms i tab på debitorer i indkomståret 2017, svarende til 1/3 af den opgjorte fordring mod [virksomhed2] pr. 2017. Det fratrukne tab er begrundet med, at [virksomhed2] aldrig vil komme til at betale sit udestående.
Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har konstateret et tab vedrørende de udstedte fordringer til [virksomhed2], der kan gøres endeligt op i det påklagede indkomstår. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har forsøgt at inddrive fordringen ved forgæves udlæg eller gennem andre retsskridt. Retten har tillige lagt vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger, der sandsynliggør, at fordringen trods de manglende inddrivelsesskridt kunne konstateres delvist tabt i indkomståret. Klagerens egen vurdering af [virksomhed2]s betalingsevne i det påklagede indkomstår kan ikke føre til et andet resultat. Der henvises til SKM2004.138.ØLR, SKM2008.213.BR og SKM2010.62.BR.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Modtaget legat fra [fond1]
Som skattepligtig indkomst medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, herunder gaver og legater. Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Legater er derfor som udgangspunkt almindelig skattepligtig indkomst, medmindre andet er hjemlet i en særskilt lovbestemmelse.
Det fremgår sagens oplysninger, at [fond1] giver støtte til dem, der ikke selv har midlerne til at antage en advokat til at varetage deres sag. Det fremgår tillige, at klageren søgte legatet til dækning af sine advokatudgifter i forbindelse med førelsen af en retssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen. Et sådant legat er ikke reguleret af særskilte lovbestemmelser i skattelovgivningen.
Efter det oplyste er legatet modtaget, uden at klageren skulle erlægge en modydelse. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, er herefter af den opfattelse, at legatet er indkomstskattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4, litra c. Det bemærkes i den forbindelse, at den fremlagte udtalelse fra Advokatsamfundet vedrører retstillingen ved modtagne legater i forbindelse med førelsen af skattesager, hvor bidragsmodtageren samtidig er godtgørelsesberettiget i henhold til reglerne om omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningslovens kapitel 19, jf. ligningslovens § 7 Q. Der er ikke hjemmel i ligningslovens § 7 Q til en analog anvendelse på beløb modtaget i forbindelse førelsen af andre sager, end de i bestemmelsen anførte.
Et retsmedlem finder, at det ydede tilskud til de afholdte advokatudgifter fra [fond1], ikke er skattepligtigt. Der er henset til, at det ud fra det oplyste må lægges til grund, at de afholdte omkostninger til retssagen ikke har været fradragsberettigede.
Der træffes afgørelse efter flertallet, hvorfor Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.