Kendelse af 07-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2017 og 2018 været ansat hos selskabet [virksomhed1] A/S.

Klagerens ægtefælle er hovedaktionær i selskabet.

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af klagerens arbejdsgiver og konstateret generelle fejl i henhold til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

I 2017 har klageren fået udbetalt 11.430 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse. I 2018 har klageren fået udbetalt 18.670 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse.

Der er fremlagt kørselsregnskaber, hvor der fremgår dato for kørslen, kilometertællerens udvisende ved start og slut, kørte km pr. dag og bemærkninger, f.eks. kursus [...] Persondataloven og [virksomhed2]. Opgørelsen er den først fremlagte for Skattestyrelsen, hvorfor den omtales som oprindeligt bilag.

Derudover er der fremlagt kørebog/udgiftsrapport, hvor der fremgår navn, bilens registreringsnummer, dato for kørslen, start- og slutadresse inklusive delmål f.eks. [adresse1], [by1] – [virksomhed3] [adresse2], – [virksomhed4] – [adresse1], [by1], kørslens erhvervsmæssige formål f.eks. [...] kørt i stykker samt antal kørte km. pr. dag og pr. måned. Opgørelsen er den sidst fremlagte for Skattestyrelsen, hvorfor den omtales som nyt bilag.

Der fremgår forskellige antal kørte km af henholdsvis oprindeligt bilag og nyt bilag. Som eksempelvis fremgår det af oprindeligt bilag, at der er kørt 582 km i november 2017, hvorimod der af nyt bilag fremgår, at der er kørt 573 km. For januar 2018 fremgår det af oprindeligt bilag, at der er kørt 379 km, hvorimod det fremgår af nyt bilag, at der er kørt 419 km.

Efter Skattestyrelsens forslag til afgørelse har klageren indsendt et skema, som indeholder oplysninger om antallet af kørte km ifølge kørselsregnskaberne og afstanden ifølge Google Maps, opgjort pr. måned og år, samt differencen. For 2017 fremgår, at der er udbetalt godtgørelse for 8 km mere end afstanden på Google Maps, og for 2018 fremgår, at der er udbetalt godtgørelse for 76 km mindre end afstanden på Google Maps.

Der er fremlagt en opgørelse over befordringsfradrag, som indeholder oplysninger om dato for kørslen, start- og slutadresse, antal kørte km pr. dag og for hele året.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for 2017 og 2018, at hun har stået som ejer og bruger af en Mercedes-Benz C-klasse med registreringsnummer [reg.nr.1] siden den 11. april 2017, registreret til privat personkørsel. Det fremgår ikke, at klageren forinden har stået som ejer eller bruger af en bil.

Skattestyrelsenss afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse. Skattestyrelsen har i stedet godkendt befordringsfradrag på 3.207 kr. i 2017 og 6.561 kr. i 2018.

Som begrundelse anføres:

”(...)

Hovedreglen er, at befordringsgodtgørelse, der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager, er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 9, stk. 4, medmindre betingelserne i ligningslovens § 9 B er opfyldt.

For at befordringsgodtgørelse kan udbetales skattefrit, skal alle betingelser i § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse være opfyldt.

En af betingelserne er, at arbejdsgiver fører kontrol med, at oplysningerne i bogføringsbilaget er korrekt, og at kørslen er omfattet af ligningslovens § 9 B.

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

Erhvervsmæssig kørsel, der kan modtages godtgørelse for, er i ligningslovens § 9 B defineret således:

Det er ved kontrolbesøg hos [virksomhed1] A/S konstateret, at betingelserne for at udbetale godtgørelse skattefrit ikke er opfyldt, hvorfor godtgørelsen er skattepligtig, jf. ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt.

Der er herved lagt vægt på følgende forhold:

Skattestyrelsens besvarelse af indsigelse

Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har tilkendegivet, at vi vil godkende udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for værende skattefrit, såfremt du/din arbejdsgiver udarbejdede nye afregningsbilag. Vi gav alene mulighed for at præcisere de angivelser selskabet har anført på afregningsbilag, så vi havde mulighed for at foretage efterprøvning af de anførte kilometerantal, hvilket også fremgår direkte af vores referat fra kontrolbesøget den 6. februar 2019, som tidligere er fremsendt til dig/din arbejdsgiver.

For at befordringsgodtgørelse kan udbetales skattefrit, skal alle betingelser i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse være opfyldt. En af betingelserne er arbejdsgivers kontrol. Arbejdsgiver skal føre kontrol med antallet af kørte kilometer i den ansattes bil eller på ansattes egen motorcykel inden udbetaling af godtgørelser. Der skal foretages kontrol, uanset om det er samme person, der kører og kontrollerer.

Eksempelvis er der udbetalt mere i godtgørelse end den faktiske kørsel som følge af tastefejl, hvilket bekræfter at der ikke har været ført den fornødne kontrol.

Ud fra de afregningsbilag der forelå ved kontrollen har din arbejdsgiver ikke haft mulighed for ar føre kontrol af kørte kilometer dag for dag, idet afregningsbilagene ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om mål og delmål.

Dette understøttes endvidere af, at din arbejdsgiver, efter anførsel af delmål, har ændret i antal kørte kilometer pr. dag, således at der ikke længere overensstemmelse mellem den faktiske kørsel ifølge bilernes km-tæller og din arbejdsgivers registreringer af mål og delmål.

At der efter din arbejdsgivers opgørelse ikke er større differencer måned for måned, eller samlet over hele året, kan ikke tillægges betydning.

Skattestyrelsen mener derfor fortsat, at din arbejdsgiver ikke har opfyldt kontrolforpligtelsen for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, da original afregningsbilag for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke opfylder bekendtgørelsens betingelserne på udbetalingstidspunktet, da din arbejdsgiver ikke anses for at have ført den fornødne kontrol på udbetalingstidspunktet, endvidere er der på baggrund af ovenstående udbetalt mere end Skatterådets satser for kørsel i egen bil.

Dit ønske om at der alene sker beskatning/tilbagebetaling af differensen mellem den faktiske kørsel og den beregnede kørsel kan ikke imødekommes, idet det direkte af § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 fremgår, at hele den modtagen godtgørelse er skattepligtig, såfremt der er udbetalt mere end Skatterådets satser.

Herudover skal det bemærkes at, hvis en hovedaktionær har transaktioner m.v. med sit selskab er der en skærpet bevisbyrde. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Idet du er gift med selskabets hovedaktionær anses du og selskabet for at være interesseforbundet og derfor gælder der en skærpe bevisbyrde.

Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af de registreringer m.v. der skal foretages i henhold til bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, herunder til at registreringerne er kontrolleret af arbejdsgiveren.

De fejl m.v., der er fundet i de indsendte opgørelser, jf. ovenstående, viser, at der ikke har været ført den fornødne kontrol, og den udbetalte godtgørelsen anses alene af den grund for at være skattepligtig for dig, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 9, stk. 4.

Ovenstående medfører at din skattepligtige indkomst forhøjes med 11.430 kr. for 2017 og 18.670 kr. for 2018.

Beløbet er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, og er arbejdsmarkedsbidragspligtig i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

(...)

Som følge af, at kørselsgodtgørelsen fra din arbejdsgiver anses for at være skattepligtig kan eventuel erhvervsmæssig kørsel for din arbejdsgiver i stedet fradrages efter reglerne i ligningslovens § 9 C.

Fradraget efter ligningslovens § 9C kan gives, såfremt der kan sandsynliggøres, at der har været foretaget kørsel for din arbejdsgiver.

Du har den 19/9-19 indsendt opgørelse i form af regneark over kørsel.

De opgjorte dage med kørsel og samlede kørte km har vi accepteret ud fra modtaget regneark og kan give fradrag for efter ligningslovens § 9C.

Der er dog ikke taget højde for at der er både en høj takst og en lav takst, jf. nedenstående.

Korrekt beregning af sandsynliggjort befordringsfradrag er beregnet på vedlagte opgørelse, hvor der er taget udgangspunkt i jeres egen opgørelse og beregnet fradrag efter korrekte satser.

Den 23/9-19 har der været telefonisk kontakt med dig, hvor beregning af befordringsfradrag blev gennemgået. Opgørelse af befordringsfradrag sendt på mail samme dag. Det blev aftalt, at hvis der var spørgsmål / bemærkninger ville du vende tilbage samme dag.

Beregning af befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C skal opgøres på følgende måde:

For 2017 er befordringsfradrag beregnet på følgende måde:

Befordringsfradrag 548 km x 1,93 = 1.058 kr.

Befordringsfradrag 2215 km x 0,97 = 2.149 kr.

Godkendt i alt med3.207 kr.

For 2018 er befordringsfradrag beregnet på følgende måde:

Befordringsfradrag 1.894 km x 1,94 = 3.674 kr.

Befordringsfradrag 2.976km x 0,97 = 2.887 kr.

Godkendt i alt med6.561 kr.

(...)”

I Skattestyrelsens høringssvar fremlægges:

”Det skal bemærkes, at der er tale om en afledt ændring som følge af arbejdsgiverkontrol hos [person1] arbejdsgiver, hvor der i forbindelse med kontrolbesøg er gennemgået bl.a. udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, med efterfølgende udsendelse at mødereferat og afgørelse, som ikke er en del af [person2] personlig sag.

Begrundelse over for arbejdsgiver er, at det ikke ved kontrolbesøg var muligt at efterprøve udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og derved kan der ikke på udbetalingstidspunkt have været ført kontrol.

Klager tilkendegiver, at vi skulle have henset til SKM2018.240LSR – dette har vi ikke gjort henset til at der ikke har været ført kontrol på udbetalingstidspunktet.

Har ikke kendskab til at arbejdsgiver har klaget over afgørelsen.”

Skattestyrelsen har den 16. marts 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”I nærværende sag, har Skattestyrelsen i afgørelse af 24. september 2019 ændret klager skattepligtige indkomst, for indkomstårene 2017-2018. Ændringen vedrører tidligere udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, som nu anses som skattepligtig løn, jf. ligningslovens § 9 B.

Skatteankestyrelsen har indstillet Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at klagers ægtefælle er hovedaktionær i selskabet. Der er således tale om interesseforbudne parter.

Af praksis fremgår, at det er en betingelse for udbetaling af skattefrie godtgørelser, herunder befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren forud for udbetaling har ført kontrol med kørselsbilagene, jf. SKM2009.430.HR. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at dette ikke har været tilfældet i nærværende sag, hvorfor hele den udbetalte godtgørelse må anses som skattepligtig, jf. bl.a. SKM2007.247.HR.

Skattestyrelsen henviser her til klagers bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 20. februar 2020, hvoraf følgende fremgår: ”Vi har erkendt, at bilagene ikke løbende er kontrolleret ved opslag på Internettet, og var herefter af den klare opfattelse, at eventuelle differencer efterfølgende ville kunne berigtiges.”

Det fremgår således, at klager har været af den opfattelse, uagtet at man ikke har ført/kunne føre den fornødne kontrol, at man efterfølgende ville kunne berigtige de af Skattestyrelsen konstaterede fejl og mangler. En sådan efterfølgende berigtigelse synes ikke at have hjemmel eller støtte i praksis.

Eftersom der ikke på tidspunktet for udbetalingen, forelå et bogføringsbilag i overensstemmelse med bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke har været ført den fornødne forudgående kontrol med udbetalingen af de skattefrie godtgørelser, jf. SKM2007.247.HR.

Til dette henvises bl.a. til manglende oplysninger formål med kørslen, mål og delmål. Ved en gennemgang af det oprindelige materiale fremgår der ej heller en korrekt angivelse af antal kilometer, hvorfor der ses at være udbetalt for flere kilometer end den anførte erhvervsmæssige kørsel. Det bemærkes, at den anvendte bil til kørslen ej heller står angivet. Slutteligt fremgår det sagens faktiske oplysninger, at klager først den 11. april ses reelt at have haft rådighed over et køretøj.

Arbejdsgivers manglende kontrol ses endvidere understøttet af arbejdsgivers manglende attestation af de fremlagte bilag. At klager derudover interesseforbundet med hovedanpartshaver ses yderligere at tale for skattepligt, jf. SKM2015.73.ØLR.

Henset til sagens faktiske oplysninger fastholder Skattestyrelsen, at klager ikke har sandsynliggjort arbejdsgivers påståede kontrol, i henhold til bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse. SKM2018.240.LSR, hvor denne kontrol faktisk blev udført, er derfor ikke sammenlignelig med nærværende sag.

Med ovenstående bemærkninger tiltrædes Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun er berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse.

Som begrundelse anføres:

”(...)

Jeg indbringer hermed Skattestyrelsens kendelse af 24. september 2019 om ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2014-2018 for Landsskatteretten, for så vidt angår ændringerne for 2017 og 2018, hvor Skattestyrelsen ikke har anerkendt, at min kørselsgodtgørelse er skattefri indkomst.

Baggrund og faktum

Skattestyrelsen har ikke anerkendt at min befordringsgodtgørelse er skattefri indkomst, da Skattestyrelsen har indtaget det synspunkt, at arbejdsgiveren ikke har ført fornøden kontrol med godtgørelsernes rigtighed.

Jeg har forud for Skattestyrelsens kontrolbesøg på vores privatadresse den 6. februar 2019 på opfordring fra Skattestyrelsen indsendt mine kørselsafregningsbilag.

På mødet gjorde Skattestyrelsen gældende, at man ikke på det foreliggende grundlag kunne efterprøve mine afregningsbilag, hvorefter det blev aftalt, at jeg/min arbejdsgiver efterfølgende fik mulighed for at præcisere afregningsbilagenes rigtighed.

Skattestyrelsen oplyste på kontrolbesøget, at afregning af kørselsgodtgørelse skal ske med den afstand der kan måles ved opslag på Internettet (Google Maps/Krak), hvorefter jeg på dette grundlag har udarbejdet nye specifikationer, som er fremsendt til Skattestyrelsen.

De nye opgørelser er udarbejdet specifikt efter Skattestyrelsens anvisning og indeholder de specifikationer som kræves i bekendtgørelsen om skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser.

Skattestyrelsen skriver i begrundelsen at de fejl m.v. der er fundet i de indsendt opgørelser viser, at der ikke har været ført den fornødne kontrol, og at godtgørelsen alene af den grund er skattepligtig indkomst.

Påstand

Skattestyrelsen skal anerkende, at min kørselsgodtgørelse er skattefri indkomst. Det er uretfærdigt, at Skattestyrelsen har indtaget det synspunkt, at godtgørelsen er skattepligtig indkomst, når henses til, at der alene er påvist bagatelagtige fejl i mine specifikationer, og når henses til, at Skattestyrelsen anerkender, at kørslen har fundet sted som det fremgår af bilagene, da Skattestyrelsen godkender den stedfundne kørsel, som kørsel mellem hjem og arbejdsplads, og godkender et ligningsmæssigt fradrag i fuld overensstemmelse med den stedfundne kørsel.

Begrundelse

Skattestyrelsen har ikke behandlet min sag i overensstemmelse med praksis på området, og Skattestyrelsen har ikke i forbindelse med sagsbehandlingen loyalt henvist til gældende praksis, hvorefter bagatelagtige fejl i et kørselsregnskab ikke skal medføre den alvorlige konsekvens, at hele den modtagne kørselsgodtgørelse skal beskattes.

Efter at sagsbehandlingen hos Skattestyrelsen er afsluttet, er jeg blevet bekendt med en offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten (SKM2018.240.LSR), som Skattestyrelsen ikke har inddraget i sagsbehandlingen, og det mener jeg er dybt uretfærdigt, da den offentliggjorte kendelse, som også omhandler godtgørelser udbetalt af et transportfirma, hvor SKAT (nu Skattestyrelsen) har indtaget samme synspunkt, at konsekvensen af manglende effektiv kontrol, vil betyde, at hele kørselsgodtgørelsen er skattepligtig indkomst, og hvor Landsskatteretten giver medhold, da de konstaterede fejl, må anses for at være af bagatelagtig karakter.

Den kontrol med afstanden som Skattestyrelsen har efterlyst, og som jeg efterfølgende har indsendt, er efter aftale med Skattestyrelsen foretaget i tillid til, at hvis der ville fremkomme differencer, som ikke kan forklares, så er det alene disse differencer, som skal berigtiges.

Samlet set er der tale om væsentligt større fejl og mangler i sagen SKM2018.240.LSR, end de bagatelagtige differencer mellem mine faktisk kørte kilometrer og opslag på Internettet, og som samlet set viser, at jeg har snydt mig selv for en afregning på i alt 76 kilometer for 2017 og 2018.

Efter min opfattelse er det således med urette, at Skattestyrelsen ikke har anerkendt, at min kørselsgodtgørelse er skattefri.

(...)”

Klageren har den 20. februar 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår

”(...)

Ad.: Sagsfremstillingen

Som anført i sagsfremstillingen kan det bekræftes, at vi forud for kontrolbesøget på vores privatadresse den 6. februar 2019 har indsendt vores kørselsafregningsbilag, og at Skattestyrelsen på kontrolbesøget har gjort gældende, at man ikke på det foreliggende grundlag kunne kontrollere bilagenes rigtighed.

Endvidere gjorde Skattestyrelsen på mødet gældende, at afregning af kørselsgodtgørelse skal ske med den afstand, der kan måles ved opslag på Internettet (Google Maps/Krak), hvorefter vi efter Skattestyrelsens anvisning har udarbejdet og fremsendt nye specifikationer af den stedfundne kørsel.

Skattestyrelsen har efterfølgende truffet afgørelse om, at den udbetalte kørselsgodtgørelse er skattepligtig på grund af manglende kontrol af bilagenes rigtighed.

Vi har erkendt, at bilagene ikke løbende er kontrolleret ved opslag på Internettet, og var herefter af den klare opfattelse, at eventuelle differencer efterfølgende ville kunne berigtiges.

I første omgang valgte vi at acceptere Skattestyrelsens afgørelse, men da vi senere blev opmærksom på Landsskatterettens kendelse i SKM2018.240.LSR, valgte vi at påklage Skattestyrelsens afgørelse til Skatteankestyrelsen med påstand om, at Skattestyrelsen skal anerkende, at vores kørselsgodtgørelse er skattefri, da bagatelagtige fejl og mangler ikke skal have den konsekvens, at udbetalt kørselsgodtgørelse bliver beskattet, og at vi som kompensation er henvist til et almindeligt kørselsfradrag mellem hjem og arbejdsplads.

Ad.: Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skatteankestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse, hvor indstillingen er en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse, hvilket ikke kan accepteres.

Vi er enige i, at der i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 er anført formelle krav til et kørselsregnskab, og at udgangspunktet er, at disse formaliteter skal være opfyldt, men vi er ikke enige i, at hvis de formelle krav ikke er opfyldt fuldt ud, og hvis der er tale om bagatelagtige fejl og mangler, så skal en ellers skattefri kørselsgodtgørelse beskattes som lønindkomst.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at der navnlig er lagt vægt på, at kørselsbilagene ikke indeholder oplysninger om navn, adresse, CPR-nr., den anvendte beregningssats, beregning af kørselsgodtgørelsen og hvilken bil der er kørt i, hvorved der ikke har eksisteret et tilstrækkeligt grundlag for en kontrol på udbetalingstidspunktet.

Efter vores opfattelse er Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse støttet på bagatelagtige formalitetsmangler.

Vi må henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at vores kørselsgodtgørelse løbende er udbetalt på grundlag af den faktiske kørsel, som har fundet sted for vores selskab, og at vi løbende har udarbejdet bilag med kilometertællerens udvisende ved start og ved hjemkomst.

Vi har to biler. En VW Golf på papegøjeplader og en Mercedes på hvide nummerplader.

Bilerne har ikke kørt lige mange kilometer, og da [person2] kører i Golfen og [person1] kører i Mercedesen, så dokumenterer bilagene, om det er [person2] eller om det er [person1], der har kørt for selskabet.

Den stedfundne kørsel er efterfølgende indtastet i E-indkomst og her bliver selve kørselsgodtgørelsen beregnet og akkumuleret ud fra Skatterådets satser for kørselsgodtgørelse. Vi erkender, at der ved den stedfundne indtastning forekommer en enkeltstående tastefejl.

Vi har løbende kontrolleret kørselsgodtgørelsen på vores lønsedler, og vores revisor har godkendt vores regnskaber uden bemærkninger.

Det er efter vores opfattelse en tilstrækkelig kontrol af vores kørselsgodtgørelse. Vi har på ingen måde fusket med kørselsgodtgørelsen fra selskabet.

Vi tillader os desuden at henvise til praksis herom i en kendelse fra Landsskatteretten af 22. oktober 2019, offentliggjort i Afgørelsesdatabasen med j.nr. 17-0992572, hvor ubetydelige og bagatelagtige formalitetsmangler ikke medførte beskatning af skattefri kørselsgodtgørelse, og hvor der er blevet procederet på, at Skattestyrelsen ikke kan indlægge krav om specifikationer, der ikke fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse om krav til et kørselsregnskab.

Vi er på dette grundlag ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, og skal derfor anmode Skatteankestyrelsen om en fornyet gennemgang af vores sag.

Som det fremgår af ovenstående redegørelse og begrundelse, er Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse ikke i overensstemmelse med praksis, som senest fremgår af den i Afgørelsesdatabasen offentliggjorte afgørelse med j.nr. 17-0992572.

Hvis Skatteankestyrelsen ikke på det foreliggende grundlag kan udarbejde en for os positiv indstilling, fastholder vi anmodningen om retsmøde i sagerne.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt, at klageren er berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse, jf. klageskrivelsen.

Repræsentanten har endvidere gjort forventningsprincippet gældende, idet klageren på et møde med Skattestyrelsen den 6. februar 2019, jf. mødereferat af 28. februar 2019, fik mulighed for at specificere de angivelser, som selskabet har angivet på afregningsbilag vedrørende kørslen. Skattestyrelsen har herved givet klageren en berettiget forventning om, at Skattestyrelsen ville godkende de nye bilag, uanset at de afveg fra de oprindelige bilag.

Repræsentanten har henvist til SKM1994.477 og en artikel af Jan Pedersen i SR-Skat 1999, s. 169.

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne, for at udbetale skattefri godtgørelse, er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse, for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 2, at der skal være tale om kørsel i lønmodtagerens egen bil.

Der stilles, ud over de udtrykkeligt nævnte krav i § 2 i bekendtgørelsen, krav om, at det, på baggrund af bilagene, er muligt at identificere hvilken bil, der er benyttet til befordringen, således at det er muligt for arbejdsgiveren at føre kontrol med de kørte kilometer i egen bil, jf. SKM2004.45.LSR.

Det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol, jf. SKM2009.430.HR.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. eksempelvis SKM2002.525.VLR og SKM2007.247.HR.

Når der er tale om interesseforbundne parter, stilles der skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne, for at udbetale befordringsgodtgørelse skattefrit, er opfyldt. Der henvises til byrettens dom af 29. oktober 2012, offentliggjort som SKM2013.136.BR, og Østre Landsrets dom af 19. december 2014, offentliggjort som SKM2015.73.ØLR.

Klagerens ægtefælle er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] A/S. Der er således tale om et interessefællesskab, der medfører, at der er skærpede dokumentationskrav.

De oprindeligt fremlagte kørselsregnskaber findes ikke at være tilstrækkelig udførlige. Der lægges navnlig vægt på, at kørselsregnskaberne ikke indeholder oplysninger om navn, adresse, CPR-nr., den anvendte beregningssats, beregning af befordringsgodtgørelsen og hvilken bil, der er kørt i. Derudover mangler flere af kørslerne nærmere angivelse af det erhvervsmæssige formål og kørslens mål med eventuelle delmål. Klagerens arbejdsgiver har herefter ikke haft et tilstrækkeligt grundlag for at føre den fornødne kontrol med de kørte kilometer på udbetalingstidspunktet. Endvidere fremgår det ikke af kørselsregnskaberne, at arbejdsgiveren faktisk har udført kontrol. Det bemærkes herudover, at klageren, forinden den 11. april 2017, ikke har stået som ejer eller bruger af en bil.

Det forhold, at klageren efterfølgende har fremlagt nye kørselsregnskaber, som ikke er i overensstemmelse med antallet af kørte km, som fremgår af de oprindeligt fremlagte kørselsregnskaber, kan ikke opfylde kravet til forudgående kontrol.

Det forhold, at Skattestyrelsen har anerkendt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for tilsvarende antal kilometer, ændrer heller ikke herved. Der kan herved henvises til Vestre Landsrets dom af 7. oktober 2002, offentliggjort som SKM2002.525.VLD, hvor det netop var den manglende kontrol, der medførte, at godtgørelsen ikke var skattefri, uagtet det blev anerkendt, at befordringen var sket.

Det bemærkes, at Landsskatterettens afgørelse af 22. maj 2018, offentliggjort som SKM2018.240.LSR, ikke er sammenlignelig med forholdene i nærværende sag, idet der ikke var tale om manglende kontrol.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren kan støtte ret på referat af 28. februar 2019 hverken efter forventningsprincippet eller reglerne om begunstigende forvaltningsakter, idet referatet ikke indeholder et tilsagn om, at Skattestyrelsen vil lægge en efterfølgende rekonstruktion til grund ved bedømmelsen af, om godtgørelsen er skattefri, ligesom et sådant tilsagn vil være klart i strid med lovgivningen.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.