Kendelse af 26-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 16-02-2021

Faktiske oplysninger

Selskabet blev stiftet den 15. februar 2007 med det formål at drive forsikringsmægler-, konsulent- og

rådgivningsvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed. Fra den 22. august 2007 til den 27. april 2016 hed selskabet [virksomhed1] A/S. Herefter skiftede selskabet navn til [virksomhed2] A/S.

I perioden 2007 til 2014 har selskabet bogført følgende omsætning:

2007 1.626.729

2008 5.558.824

2009 9.004.222

2010 16.687.554

2011 25.443.989

2012 32.823.313

2013 48.812.762

2014 64.170.569

Samlet omsætning 204.137.962

Ved skrivelse af 30. april 2019 anmodede selskabets repræsentant om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2015-2018 samt ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2014.

Det fremgår af anmodningen om genoptagelse, at selskabet i efteråret 2018 havde iværksat en due dilligence undersøgelse, hvor selskabet konstaterede, at omsætningen var beregnet forkert.

Den korrekte omsætning udgør i følge selskabet følgende:

2007 1.890.856

2008 5.485.011

2009 8.189.709

2010 16.770.388

2011 24.021.355

2012 31.223.726

2013 43.287.156

2014 54.691.157

Samlet omsætning 185.559.358

Ved mail af 30. juli 2019 har Skattestyrelsen efterspurgt en eventuel nærmere begrundelse for ekstraordinær genoptagelse for 2007-2014 og ændret opgørelse af sambeskatningsindkomsten for de relevante administrationsselskaber.

Ved mail af 19. august 2019 har repræsentanten fremsendt en yderligere begrundelse til Skattestyresen. Af begrundelsen fremgår, at der ifølge repræsentanten kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 eller nr. 8.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse af 29. august 2019 vedrørende indkomstårene 2007-2014, hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen ikke mente, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.

Der blev ikke fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

I afgørelse af 9. oktober 2019 gav Skattestyrelsen afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2014.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2007-2014.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

”...

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fristen for genoptagelse af indkomstårene 2007-2014 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. For indkomståret 2014 udløb fristen den 1. maj 2018. Rådgiver har først i henvendelse af 30. april 2019 anmodet om genoptagelse.

Genoptagelse kan herefter kun ske, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Kriterierne for genoptagelse efter de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 og nr. 3-7, er ikke opfyldt.

Genoptagelse kan ske efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for et andet indkomstår.

Skattestyrelsen kan særligt henvise til afgørelsen, SKM2007.44.VLR, som kan sammenlignes med denne sag. I afgørelsen var der, som i denne sag, tale om, at omsætningen i flere år havde været opgjort for højt. En ændring inden for den ordinære frist berettigede ikke til nedsættelse af indkomstårene uden for den ordinære frist. Der kunne ikke ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, ligesom § 27, stk. 1, nr. 8, heller ikke fandt anvendelse.

Genoptagelse kan ske efter § 27, stk. 1, nr. 8, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Rådgiver har henvist til afgørelsen SKM2014.637.LSR, hvor der blev givet tilladelse til genoptagelse. Det fremgår af afgørelsen, at Landsskatteretten efter en konkret vurdering anså, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det var åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen, da ansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag. Det var dokumenteret, at klageren havde modtaget en arv fra sin farfar, hvorfor der ikke var grundlag for skønsmæssig ansættelse af indkomsten på 600.000 kr. Det blev lagt til grund, at klageren ikke havde været opmærksom på den skønsmæssige ansættelse, før han i forbindelse med inddrivelsen af den skyldige skat blev oplyst om, hvorfra kravet stammede.

Skattestyrelsen bemærker, at der er tale om en konkret afgørelse, og at genoptagelse blev tilladt under hensyntagen til, at SKAT havde baseret skatteansættelsen på et klart urigtigt grundlag. Afgørelsen anses ikke at kunne sammenlignes med den foreliggende situation.

I denne sag er der tale om, at selskabet har begået en fejl ved igennem en årrække at bogføre omsætningen for højt. Der er ikke begået fejl fra Skattestyrelsens side.

Forholdet kan sidestilles med et glemt fradrag eller selvangivelse af for stor indkomst, der efter praksis ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen anser derfor ikke, at der foreligger "direkte følge" efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, eller særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skattestyrelsen kan derfor ikke give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2007-2014.

...”

I en udtalelse af 1. december 2020 har Skattestyrelsen i forbindelse med klagesagen anført følgende:

”...

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende begrundelse:

[virksomhed2] A/S har indsendt genoptagelsesanmodning vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2007 – 18 med henvisning til, at selskabet er blevet opmærksomt på, at omsætningen i disse år har været beregnet forkert.

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen for så vidt angår indkomstårene 2007 – 14, da fristen for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26 var overskredet, da anmodningen blev indgivet, og da vi heller ikke har anset forholdet for omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær genoptagelse.

Selskabets repræsentant har gjort gældende, at § 27, stk. 1, nr. 2, kan finde anvendelse under hensyn til princippet om korrekt indkomstopgørelse, og at der ikke foreligger et direkte krav om beløbsmæssig sammenhæng mellem en ændring efter § 26 og denne bestemmelse.

Subsidiært er det gjort gældende, at § 27, stk. 1, nr. 8, kan finde anvendelse, da det under hensyn til størrelsen af den forkerte skatteansættelse må anses for åbenbart urimeligt at opretholde den.

Begge synspunkter har også været fremsat overfor Skattestyrelsen, og vi er enige i, at den forkert opgjorte omsætning i indkomstårene 2007 – 14 ikke kan betegnes som en direkte følge af den forkert opgjorte omsætning i 2015 – 18, som anført af Skatteankestyrelsen. Ligeledes er vi enige i, at der ikke er støtte i praksis for at anse en forkert opgjort omsætning som en særlig omstændighed, og i, at beløbets størrelse heller ikke i sig selv kan anses for en særlig omstændighed.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2007-2014 skal genoptages ekstraordinært.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”...

Selskabet blev stiftet 15. februar 2007 i forbindelse med overdragelse fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed1] A/S (navneændring til [virksomhed2] A/S pr. 19. maj 2016), hvor [virksomhed3] A/S i perioden fra stiftelsen til og med den 28. april 2016 via outsourcingsaftale var ansvarlig for bogføring, controlling og intern revision m.v.

Selskabet har i perioden foretaget overvågning af bogføring samt omsætningsberegning, ligesom selskabets revision (EY) har foretaget revision af årsrapporterne for 2007 til og med 2016 uden at konstatere forskellene i omsætningen som beskrevet nedenfor.

Selskabet har foretaget en genberegning af omsætningen helt tilbage fra 2007, idet selskabet i efteråret 2018 var igennem en due diligence proces, hvor spørgsmålet om omsætningen første gang blev rejst. Selskabet har siden 2018 haft to ansatte dedikeret til at undersøge dette forhold.

Genberegningen af omsætningen er sket på faktiske data for assets under management (AUM) i forhold til tidligere, hvor omsætningen var baseret på forventede assets under management i henhold til overførselsberegninger. Den korrekte beregnede omsætning for perioden fra 2007 til 2014 udgør DKK 185.559.358, mens den bogførte (ukorrekte) omsætning udgjorde DKK 204.137.962.

Forskellen mellem den korrekte og ukorrekte omsætning havde akkumuleret sig på selskabets debitorkonti. Idet selskabet har oplevet vækst i omsætning i hele perioden fra 2007 til 2014, har denne akkumulering af fejl ikke givet anledning til, at dette er blevet opdaget.

Den ukorrekte bogførte omsætning har således ikke været beregnet i overensstemmelse med de indgåede kontrakter med selskabets pensionsmæglerkunder, idet der heri er anført, at mæglerhonoraret afregnes på faktiske assets under management. Selskabet har således ikke beregnet omsætningen korrekt i forhold til kontraktgrundlaget med selskabets kunder i årene 2007 til 2014.

Oversigt over hhv. korrekt og ukorrekt omsætning, herunder den årlige vækst i omsætning.

DKK Ukorrekt omsætning Korrekt omsætning

2007 1.626.729 1.890.856

2008 5.558.824 5.485.011

2009 9.004.222 8.189.709

2010 16.687.554 16.770.388

2011 25.443.989 24.021.355

2012 32.823.313 31.223.726

2013 48.812.762 43.287.156

2014 64.170.569 54.691.157

Samlet omsætning 204.137.962 185.559.358

Genberegningen har medført en reduktion af omsætningen på i alt DKK 18.578.604 for perioden 2007 til og med 2014. Fordelingen af omsætningen fordeler sig således for årene 2007 til og med 2014:

Selskabet har i februar 2019 opgjort ovenstående reduktion af omsætningen og har bogført dette tab i årsrapporten for 2018, som er blevet godkendt på bestyrelsesmødet 30. april 2019.

Selskabet har betalt skat af ovenstående fejlagtigt beregnede omsætning i indkomstårene 2007 til og med 2014.

Da selskabet i 2019 endeligt har konstateret, at omsætningen har været fejlagtigt opgjort i henhold til kontrakter med pensionsmæglerkunder i indkomstårene 2007 til og med 2014, mener vi således, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af selvangivelserne.

(...)

Det er vores opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2007 til 2014, da betingelserne herfor er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 eller skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Praksis på området for genoptagelse efter denne bestemmelse viser, at der kan foretages en ekstraordinær genoptagelse under henvisning til principperne om korrekt indkomstopgørelse, hvilket bl.a. fremgår af SKM2006.95.LSR og SKM2003.501.LSR,

I SKM2006.95.LSR havde et telefonselskab aktiveret og fradraget telefontilskud over 36 måneder såvel skattemæssigt som regnskabsmæssigt. Skatteforvaltningen fandt, at udgiften til telefontilskud skulle anses som en driftsomkostning, der relaterede sig til det indkomstår, hvori udgiften var afholdt. Skatteforvaltningen ændrede på denne baggrund skatteansættelsen for de indkomstår, der kunne genoptages ordinært efter skatteforvaltningslovens § 26.

Selskabet havde herefter aktiverede driftsomkostninger på ca. DKK 98 mio. primo indkomståret 2000, der hidrørte fra indkomstår, der ikke kunne genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26. For at imødekomme selskabet så det ikke mistede fradraget for de primo indkomståret 2000 aktiverede driftsomkostninger, accepterede skatteforvaltningen ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 1997-1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 (nuværende skatteforvaltningslov § 27, stk. 1, nr. 2).

Landsskatteretten var enig med skatteforvaltningen i, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse under henvisning til principperne om korrekt indkomstopgørelse, hvorefter der er opnået en korrekt indkomstopgørelse i hele selskabets levetid, og selskabet har fået fradrag for alle afholdte omkostninger.

Ligeledes fremgår det af SKM2003.501.LSR:

"Retten finder, at bestemmelsen må forstås således, at der skal ske genoptagelse af det forældede indkomstår på det eller de punkter, som er en følge af skatteansættelsen for et senere indkomstår".

I overensstemmelse hermed opnåede selskabet i afgørelsen ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. i nr. 2 af skatteansættelsen for indkomståret 1997, under henvisning til, at der skal foretages en korrekt opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for 1997. Selskabet fik således medhold i, at også en primoregulering af hensættelser til garantiforpligtelser skal medregnes i skatteopgørelsen for indkomståret 1997, så der opnås en materielt korrekt skatteansættelse for indkomståret.

Begge afgørelser viser, at når skatteansættelsen ændres i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, kan der ske ekstraordinær genoptagelse for de tilsvarende forhold efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 under henvisning til principperne om korrekt indkomstopgørelse.

Det ses desuden af afgørelserne, at der ikke foreligger et direkte krav om en beløbsmæssig sammenhæng mellem ændringen inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 og udenfor fristerne for at opnå genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Det er alene et krav, at ansættelsen er en direkte følge vedrørende samme forhold for den skattepligtige for et andet indkomstår. Dette fremgår bl.a. af SKM2006.95.LSR, hvor også beløbsmæssige ændringer, der alene kunne henføres til indkomstårene 1997 til 1999 blev genoptaget, hvorved der opnås en korrekt indkomstopgørelse i hele selskabets levetid.

Da [virksomhed2] A/S ligeledes har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2015 til 2017 for forholdet vedrørende forkert indregnet omsætning, er det vores opfattelse, at der tilsvarende kan ske ekstraordinær genoptagelse for samme forhold vedrørende indkomstårene 2007 til 2014, jf. principperne om korrekt indkomstopgørelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Hvis Landsskatteretten ikke er enig i vores forståelse af ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, er det vores opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da der foreligger særlige omstændigheder.

Som det fremgår af lovforslaget til dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8 (nuværende skatteforvaltningslovs § 27, stk. 1, nr. 8) er bestemmelsen indsat for at give mulighed for genoptagelse ud fra en konkret vurdering, med det formål at opnå en materielt korrekt afgørelse for borgeren. Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget:

"Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen..."

I SKM2014.637.LSR foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 for en skatteyder, hvori der bl.a. blev opgjort et negativt privatforbrug. Da skatteyder ikke reagerede på agterskrivelsen, blev der truffet afgørelse i overensstemmelse hermed. Skatteyder påklagede efterfølgende afgørelsen som ugyldig og anmodede samtidigt om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Landsskatteretten afviste, at der var begået myndighedsfejl, men anså efter en konkret vurdering, at der forelå sådanne særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at det blev anset for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for klageren, da ansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag.

Af såvel forarbejderne som SKM2014.637.LSR ses det således, at der kan opnås ekstraordinær genoptagelse i situationer, hvor det alene må anses for urimeligt at opretholde en skatteansættelse til ugunst for borgeren uden at der foreligger yderligere særlige omstændigheder.

Dette princip ses desuden bekræftet i SKM2006.416.LSR, hvor en skatteyder blev skønsmæssigt ansat i 2001, men først fik udarbejdet regnskab i 2005. Skatteyderen anmodede herefter og på baggrund af det udarbejdede regnskab om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2001. Landsskatteretten bemærkede i den forbindelse, at det forhold, at skatteyder først i 2005 havde fået udarbejdet regnskab for indkomståret 2001, ikke i sig selv er en omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Der blev således ikke givet ekstraordinær genoptagelse, da det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at den foretagne skønsmæssige ansættelse kunne tilsidesættes som åbenbart urimelig eller fastsat på et urigtigt grundlag.

Efter vores vurdering ville der modsætningsvist have været givet ekstraordinær genoptagelse i SKM2006.416.LSR, hvis skatteyder havde kunnet dokumentere, at ansættelsen var åbenbart urimelig eller fastsat på et urigtigt grundlag. Det vil sige, havde regnskabet udvist et væsentligt andet resultat end den skattemæssige ansættelse relativt set, ville Landsskatteretten have imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse.

Senest er dette princip blevet bekræftet i en ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten (Journalnr. 16- 0585804). I afgørelsen havde skattemyndighederne beskattet nogle værdipapirer efter lagerprincippet, men alene genoptaget de indkomstår, hvori værdipapirerne udviste en positiv kursudvikling med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteyder påklagede afgørelsen og anmodede om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, for de to indkomstår (2009 og 2011), hvori værdipapirerne udviste en negativ kursudvikling.

Landsskatteretten fandt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2011 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten henså i den forbindelse til størrelsen af den samlede negative indkomst for indkomstårene 2009 og 2011 på i alt DKK 3,1 mio, både absolut og relativt set i forhold den samlede forhøjelse for de øvrige indkomstår på DKK 6,2 mio, og dermed det faktum, at skatteyderen alene havde opnået en samlet indkomst på DKK 3,1 mio., men var blevet beskattet af DKK 6,2 mio.

Som det fremgår ovenfor, er [virksomhed2] A/S samlet set blevet beskattet af TDKK 18.579 i indkomstårene 2007 til 2014 uden at beløbet er tjent, hvorfor en fastholdelse af skatteansættelsen må anses for urimelig at opretholde. Det er derfor vores opfattelse, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2007 til 2014.

(...)”

Selskabets repræsentant har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 1. september 2020 oplyst, at det i december 2018 blev konstateret, at der var fejl vedrørende beregningen af omsætningen. Omfanget af problemet var først kendt i foråret 2019, hvor denne del af due diligence-undersøgelsen blev afsluttet.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7 er opfyldt, eller hvis der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2007-2014 udløb den 1. maj i årene 2011-2018. Selskabet har den 30. april 2019 fremsendt anmodning om genoptagelse, og fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2014 er således ikke overholdt.

Genoptagelse vil derfor kun kunne ske, hvis selskabet opfylder en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 eller 6-8 og stk. 2.

Selskabet har gjort gældende, at genoptagelse kan ske efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. under henvisning til principperne om korrekt indkomstopgørelse.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, at genoptagelse kan ske, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.

I den konkrete sag søges der om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2007-2014, da det i foråret 2019 endeligt kunne konstateres, at selskabets omsætning var beregnet forkert. Omsætningen skal ifølge selskabet reduceres med 18.578.604 kr. for perioden 2007-2014.

Landsskatteretten finder, at den forkert opgjorte omsætning i indkomstårene 2007-2014 ikke kan betegnes som en direkte følge af den forkert opgjorte omsætning i 2015-2018. Der kan i denne forbindelse henvises til Vestre Landsrets dom af 14. december 2006, offentliggjort i SKM2007.44 VLR.

For så vidt angår de af repræsentanten anførte afgørelser SKM2003.501.LSR og SKM2006.95.LSR, som omhandlede henholdsvis hensættelser til garantiforpligtigelser og periodisering af omkostninger til telefontilskud, kan disse efter rettens opfattelse ikke sammenlignes med nærværende sag.

På denne baggrund finder retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 ikke er opfyldt.

Selskabet har ligeledes gjort gældende, at genoptagelse kan ske efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da der foreligger særlige omstændigheder. Repræsentanten har anført, at det vil være urimeligt at opretholde en skatteansættelse, hvor selskabet er blevet beskattet af 18.578.604 kr., som ikke er tjent.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at genoptagelse kan ske, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Retten finder, at en forkert beregnet omsætning kan sidestilles med et glemt fradrag, som ifølge praksis ikke kan betegnes som en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der kan i denne forbindelse henvises til SKM2007.44.VLR.

Endvidere finder retten, at beløbets størrelse på 18.578.604 kr. ikke i sig selv kan anses som en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

De af repræsentanten anførte afgørelser SKM 2014.637.LSR og SKM 2006.416.LSR kan ikke føre til et andet resultat. Sagerne omhandlede skønsmæssige ansættelser foretaget af SKAT, og kan efter rettens opfattelse ikke sammenlignes med nærværende sag.

På baggrund af ovenstående finder retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 ikke er opfyldt.

Selskabets henvisning til en ikke-offentliggjort landsskatteretskendelse, ændrer ikke rettens opfattelse heraf.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2007-2014.