Kendelse af 19-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 11-06-2021

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], (herefter selskabet) er stiftet den 27. juni 1990 af [person1], [person2] og [person3]. Selskabets formål er at drive virksomhed med transport og anden dermed i forbindelse stående virksomhed efter bestyrelsens skøn.

Selskabet er ejet af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], der ejer 80 % af aktierne, og af [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], der ejer de resterende 20 % af aktierne.

[virksomhed2] ApS er 100 % ejet af [person3], og [virksomhed3] ApS er 100 % ejet af [person4]. [person2] er far til [person3] og [person4].

[person2] sidder desuden i bestyrelsen for selskabet.

Selskabet har siden 2002 lejet ejendommen [adresse1], [by1] (herefter ejendommen) af [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4] (herefter [virksomhed4]). [person2] er eneanpartshaver i [virksomhed4].

Der er fremlagt en udateret lejekontrakt underskrevet af [person2] på vegne af [virksomhed4] og af [person3] på vegne af selskabet. Ifølge lejekontrakten overtages ejendommen den 15. december 2002. Af lejekontraktens § 5 fremgår følgende:

”Den årlige leje (basislejen) er aftalt til kr. 300.000,00. Til den gældende leje lægges moms og lignende ydelser, jf. § 10.

Lejeren reguleres en gang årligt den 01.01. i overensstemmelse med udviklingen i nettoprisindekset. Reguleringen sker i overensstemmelse med udviklingen i det nævnte indeks fra december måned året før til december måned i året for den senest offentliggjorte nettoprisindeks med efter følgende formel:

Seneste offentliggjorte indeks x gældende lejedet foregående års indeks

Reguleringen sker første gang den 1.1.2004 i overensstemmelse med udviklingen i indekset fra december måned 2002 til december måned 2003. Reguleringen sker på grundlag af den gældende leje, således inklusiv alle tillæg til lejen, såsom forhøjelse efter Erhvervslejelovens almindelige regler, forbedringsforhøjelser, skatter og afgifter etc.

Såfremt ovennævnte indekstal ikke længere beregnes, reguleres lejen i overensstemmelse med udviklingen i et andet tilsvarende indekstal eller - hvis et sådant ikke findes - efter principper, som ligger den anførte indeksregulering så nær som mulig.

Uanset udviklingen i nettoprisindekset forhøjes den til den til enhver tid gældende leje hvert år pr. 1.4. med 2 % af den umiddelbart forinden gældende leje inkl. alle tilæg til lejen, såsom forhøjelser efter erhvervslejelovgivningens almindelige regler, forbedringsforhøjelser, skatter og afgifter etc. Også denne adgang til lejeforhøjelse gælder uanset aftalt uopsigelighed”

SKAT har opgjort ændringen i nettoprisindekset til følgende:

*) selskabet selvangiver selv i overensstemmelse hermed.”

Selskabet og [virksomhed4] har ikke reguleret huslejen i takt med ovenstående udvikling i nettoprisindekset. Siden 2002 har selskabet betalt en fast husleje på 300.000 kr. om året.

Ifølge lejekontraktens § 10 er ejendommen momsregistreret.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 98.664 kr., 108.138 kr. og 117.800 kr. SKAT har endvidere nægtet betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”Det er SKAT's opfattelse, at [person2], på grund af sin bestemmende indflydelse i udlejerselskabet [virksomhed4] har bevirket, at selskabet ikke har opkrævet den leje, med tilhørende moms, som kontrakten bestemmer, men har fortsat med at opkræve 300.000 kr. om året.

SKAT har revurderet den tidligere foreslåede gavebetragtning og har fundet, at der ikke skal ske gavebeskatning af [person4] og [person3]. Det er lagt til grund, at der ikke ses at foreligge offentliggjort retspraksis for en sådan gavebeskatning, og at børnene ikke har realiseret den gevinst, som deres respektive holdingselskaber oppebærer.

SKAT fastholder, at den økonomiske fordel har passeret [person2]s økonomi i form af skattepligtig udlodning fra [virksomhed4] til [person2], som herefter har videregivet denne fordel til sine børns ([person4] og [person3]s) selskab, [virksomhed1] A/S. Det er SKAT's opfattelse, at tilskuddet ikke har været driftsmæssigt begrundet, men har karakter af en vilkårlig disposition, som er betinget af [person2]s ejerforhold til [virksomhed4] ApS. Der henvises til SKM2004.106 (H).

Derfor har [virksomhed1] A/S opnået en økonomisk fordel, som er skattepligtig for selskabet som tilskud, jf. Statsskattelovens § 4.

SKAT har derfor forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med modtagne tilskud fra [person2].

Beløbet svarer til den manglende leje + moms;

Da selskabet har anvendt tilskuddet til en yderligere huslejeudgift, skal indkomsten nedsættes tilsvarende med det yderligere fradrag uden moms på hhv.

SKAT foretager som følge af fristreglerne i Skatteforvaltningslovens § 26 ikke regulering af indkomståret 2013 og foregående år.

Med hensyn til selskabets ønske om at foretage betalingskorrektion for de foreslåede ændringer, afvises dette med følgende begrundelse.

Bestemmelsen i Ligningslovens § 2 stk. 2 om afgrænsningen af den personkreds, der medregnes ved afgørelsen af den bestemmende indflydelse, taler om "medejerskab".

Den blotte familierelation medfører ikke, at der anses at foreligge "medejerskab" i denne lovs forstand.

Ej heller bestemmelsen i Ligningslovens § 2 stk. 3 om ''fælles ledelse" kan begrunde bestemmende indflydelse, idet ingen af patterne besidder direktions eller bestyrelsesposter i modpartens selskab (er).

Henvisningen til Ligningslovens § 16 H stk. 6 ændrer ikke ved SKAT's fo1tolkning af Ligningslovens § 2, idet de samme krav om fælles bestemmende indflydelse i det/de samme selskaber ikke er opfyldt for hhv. [virksomhed1] A/S og [virksomhed4] ApS.

Selskabet [virksomhed4] ApS ejes 100 % af [person2], og [virksomhed1] A/S ejes, gennem 2 holdingselskaber, 100 % af [person4] og [person3].

Transaktionerne mellem [virksomhed4] ApS og [virksomhed1] A/S er således foregået mellem parter, der ikke kontrolleres af de samme fysiske eller juridiske personer.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 skal nedsættes til 0 kr.

Af repræsentantens klage fremgår:

”Påstand

Begrundelse

SKAT har nægtet betalingskorrektion efter LL § 2 stk. 5 med henvisning til, at deres afgørelse sker med hjemmel i ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4 og ikke efter ligningslovens § 2. SKAT har som begrundelse henvist til SKM2015.717HR.

Det skal her bemærkes, at SKM2015.717HR omhandlede rette indkomstmodtager og ikke en korrektion af husleje to selskaber imellem.

Højesterets bemærkninger:

"Højesteret har i dom af 2. februar 2012 (UfR 2012.1642) anført, at korrektionsadgangen efter ligningslovens § 2, stk. 1, omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen. Som anført af landsretten har Højesteret imidlertid hverken ved denne dom eller ved kendelsen af 23. marts 2012 (TfS 2012, 305) taget stilling til, om sager vedrørende rette indkomstmodtager er omfattet af ligningslovens § 2."

Da forholdet ikke omhandler rette indkomstmodtager men en husleje to selskaber imellem, vil SKATs henvisning til SKM2015.717 efter vores opfattelse ikke kunne anvendes.

Forholdet vil efter vores opfattelse være omfattet af LL § 2, herunder betalingskorrektion efter stk. 5, hvorfor interesseforbundne parter, hvor en indbyrdes betaling er bragt i overensstemmelse med armslængdeprisen, kan undgå skattemæssige følgeændringer ved at efterbetale prisforskellen, så den skattemæssige indkomstfordeling bringes i overensstemmelse med de vilkår, der er på armslængde, altså den aftalte markedsleje. Afgørende for adgangen til betalingskorrektion er, om der er foretaget en primær korrektion, der har resulteret i en korresponderende korrektion, og som kan korrigeres ved en sekundær justering.

SKAT har forhøjet lejen hos [virksomhed4] ApS og nedsat leje hos [virksomhed1] A/S og som sekundær justering anset, at beløbet skal

tilskudsbeskattes hos [virksomhed1] A/S.

Efter ligningslovens § 2, stk. 5, er det en betingelse for at opnå betalingskorrektion, at skattemyndighederne har foretaget en primær korrektion efter § 2, stk. 1, og at denne har resulteret i yderligere sekundære følgeændringer, hvilket netop er sket i dette tilfælde.

Bestemmelsen i ligningslovens § 2 regulerer alene forholdet mellem de to interesseforbundne parter, hvis kontrollerede transaktion SKAT undersøger. Betalingskorrektion sker efter bestemmelsen i anledning af ændringer af den kontrollerede transaktion og omfatter således alene den kontrollerede transaktions to parter.

Der er således kun mulighed for at undgå sekundære følgevirkninger hos en af de to aftaleparter, som er genstand for den primære korrektion, altså hos [virksomhed1] A/S.

Efter ordlyden af § 2, stk. 1, er der to betingelser. Det første krav er, at der er tale om en kontrolleret transaktion, hvilket SKAT ikke har anset foreligger, idet der ikke er tale om "medejerskab" eller "fælles ledelse". Det andet krav er, at priser og vilkår ikke er på armslængdevilkår, hvilket er opfyldt på grund af manglende pristalsregulering fra 2002.

Det første krav om kontrolleret transaktion:

Betingelsen om kontrollerende transaktioner fremgår af LL § 2, stk. 2:

"Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold."

LL § 16H, stk. 6

"Stk. 1 finder anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller trusts stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele og stemme rettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt."

[person2]s selskab og hans to børns selskaber er således omfattet af LL § 2, herunder betalingskorrektion i LL§ 2, stk. 5. "eller dennes nærtstående", "direkte eller indirekte", "Som nærtstående anses..."

Der kan endvidere henvises til følgende afgørelse fra Landsskatteretten:

SKM2016.275.LSR LSR2016. 15-1423761

"Den påtænkte overdragelse er omfattet af ligningsloven § 2, da der er tale om handel mellem parter med interessesammenfald. Der er tale om et salg af Ejendommen fra [virksomhed5] ApS (som sælger) til B og C (som købere). B og Cs far har, via [virksomhed6] ApS hvor han er hovedanpartshaver, den bestemmende indflydelse i [virksomhed5] ApS."

Landsskatterettens afgørelse:

"Skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), skal ved opgørelsen af skatte- og udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktioner var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens§ 2."

...

"Det lægges til grund, at selskabet og B samt C er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der efter ligningslovens § 2 skal anvende priser og vilkår på armslængde ved transaktioner med hinanden."

Det andet krav om, at priser og vilkår ikke er på armslængdevilkår.

SKAT har foretaget en kontrol af selskabernes lejeforhold, og i denne forbindelse har SKAT kunnet konstatere, at der ikke løbende er foretaget en prisregulering af lejeforholdet, hvorfor SKAT har ændret i overensstemmelse med de vilkår som selskaberne har indgået, altså at leje løbende skal reguleres ud fra de indgåede vilkår, altså armslængdevilkår.

SKAT har forhøjet [virksomhed4] ApS' skattepligtige indkomst og har nedsat [virksomhed1] A/S' skattepligtige indkomst. For at undgå en tilskudsbetragtning for [virksomhed1] A/S er der søgt om betalingskorrektion, idet SKAT netop har forhøjet ud fra de priser og vilkår, som ikke var på armslængdevilkår.

Vi skal således fastholde, at forholdet er omfattet af LL § 2, herunder betalingskorrektion efter LL § 2 stk. 5”

Repræsentanten har den 30. januar 2018 sendt bemærkninger til SKATs høringssvar. Repræsentanten har i det væsentligste gentaget klagen og har desuden anført:

”SKAT har nægtet betalingskorrektion efter LL § 2 stk. 5 med henvisning til, at deres afgørelse sker med hjemmel i ligningslovens § 16 A og statsskattelovens § 4 og ikke efter ligningslovens § 2. SKAT har som begrundelse henvist til SKM2015.717HR.

Det skal her bemærkes, at SKM2015.717HR omhandlede rette indkomstmodtager og ikke en korrektion af husleje to selskaber imellem. Højesteret fandt at rette indkomstmodtager ikke var omfattet LL § 2, stk. 1, idet der ikke var tale om ændring af "priser og vilkår" men rette indkomstmodtager.

SKAT har anset at der skal ske en regulering af huslejen, hvorfor SKAT har ændret på den pris som er afregnet mellem selskaberne, hvorfor forholdet er omfattet af LL § 2, stk. 5.

Efter ordlyden af § 2, stk. 1, er der to betingelser. Det første krav er, at der er tale om en kontrolleret transaktion, hvilket SKAT ikke har anset foreligger, idet der ikke er tale om "medejerskab" eller "fælles ledelse". Det andet krav er, at priser og vilkår ikke er på armslængdevilkår, hvilket er opfyldt på grund af manglende pristalsregulering fra 2002.

(...)”

Til møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 21. januar 2020 fremlagde selskabets repræsentant et supplerende bilag.

Det fremgår bl.a. heraf:

”C.D.11.1.2.3.1 Koncernforbundne juridiske personer

Dette eksempel viser, at selskaber, der ejes af nærtstående, er koncernforbundne. Se LL § 16 H, stk. 6, om hvem der er nærtstående.

[Figur udeladt]

En person P1 har et selskab D1, og hans søn P2 har et selskab D2. D1 er koncernforbundet med D2 og transaktioner mellem D1 og D2 er derfor omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2. Det skyldes, at nærtstående skal betragtes som en og samme person i relation til koncernforbundne parter. Transaktioner mellem personerne (P1 og P2) og deres selskaber (D1 og D2) er også omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2 på grund af reglen om bestemmende indflydelse.

[Repræsentantens figur udeladt]

Manglende korrektion til markedslejen jf. indgået kontrakt er således omfattet af LL § 2 og ikke SL § 4.”

SKATs høringssvar

Af SKATs høringssvar af 25. januar 2018 fremgår:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

SKAT bemærker dog, at SKAT ikke har "ændret på priser og vilkår" som forudsat i Ligningslovens

§ 2, men blot har fulgt de af parterne aftalte vilkår.

SKAT bemærker desuden, at det tydeligt og klart fremgår af LL § 2, at bestemmelsens adgang til betalingskorrektion forudsætter, at de parter, som der er handlet mellem, har bestemmende indflydelse på hinanden ENTEN pga. ejerskab, ELLER pga. stemmer/bestemmende indflydelse.

Dette er ikke tilfældet imellem de her omhandlede selskaber, hvor [person2] 100 % ejer og dominerer [virksomhed4] (ejer af ejendommen) og [person3] og [person4] 100 % ejer og dominerer [virksomhed1] (lejer af ejendommen).

Det interessefællesskab som har muliggjort den uændrede huslejefastsættelse i mange år, er ene og alene båret at parternes familierelationer - ikke af bestemmende indflydelse.

SKAT's henvisning til SKM2015.717 (H) fastholdes. Højesteret skulle ikke tage stilling til spørgsmålet om rette indkomstmodtager - det havde Landsretten gjort - men derimod til, om der kunne ske betalingskorrektion, hvilket retten afviste, med henvisning til, at den foretagne regulering (ligesom i [virksomhed1] sagerne) var sket med hjemmel i Statsskatteloven, og ikke med hjemmel i Ligningslovens § 2.

Såfremt [virksomhed7]' fortolkning af Ligningslovens § 16 H stk. 6 skulle bringe alle familierelaterede handler ind under Ligningslovens § 2, som ville alle familierelaterede retshandler jo også blive grebet af Skattekontrollovens § 3B, som også henviser til LL § 16 H stk. 6, og dermed også blive grebet af Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, om en forlænget ligningsfrist, og det ses der i praksis så vidt vides endnu ikke at være gjort forsøg på.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 8. juni 2020 sendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

Skattestyrelsen har anført følgende:

”SKAT har i afgørelse af 11. december 2017, anset Klager for skattepligtig af modtaget skattepligtigt tilskud. Der er tale om, at Klager har lejet en ejendom af hovedaktionærens far, men udlejer har undladt at opkræve eller på anden vis inddrive / sikre det retskrav, der løbende er opstået.

Klager har ikke foretaget betaling, optaget lån eller andet vedrørende pristalsreguleringen.

Der skulle hvert år være foretaget en pristalsregulering af den årlige husleje. Denne regulering er ikke foretaget og beløbet anses som et skattepligtigt tilskud modtaget af Klager ([virksomhed1]) fra hovedaktionærens far.

SKAT har godkendt yderligere fradrag for den momsbelagte husleje, og har yderligere foretaget momsreguleringer som følge heraf. Beløbene er opgjort således:

Skattestyrelsen fastholder at der er tale om et skattepligtigt tilskud til Klager jf. statsskattelovens § 4 og tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse.

2. Mulighed for betalingskorrektion

Spørgsmålet her er om, der er tale om interesseforbundne parter omfattet af ligningslovens § 2 altså om, der er tale om koncernforbundne selskaber, medejerskab, bestemmende indflydelse / fælles ledelse i selskaberne.

Skatteforvaltningen mener ikke, at ejerstrukturen i de ovennævnte selskaber viser, at nogen af betingelserne i ligningslovens § 2 er opfyldt. Der er ikke foretaget ændringer af skattepligtig indkomst jf. ligningslovens § 2.

Der er tale om en familierelation mellem parterne og dette medfører ikke automatisk omfattelse af bestemmelserne i ligningslovens § 2. Der er ikke tale om ejerskab eller bestemmende indflydelse.

Da ligningslovens § 2 er en korrektionsbestemmelse, er det beskatningshjemlen i de respektive skattelove, hvorfra de skattemæssige konsekvenser udledes. Hjemlen til beskatning findes primært i statsskattelovens § 4-6 og ligningslovens § 16A.

Korrektionsadgangen forudsætter, at selve korrektionen sker med hjemmel i § 2, stk. 1, og ikke f.eks. med hjemmel i statsskattelovens § 4. Der henvises til SKM 2015.717 HR.

I denne sag er der ikke foretaget en justering af en transaktion mellem interesseforbundne parter til armslængde vilkår, der er ikke foretaget en justering af markedsværdier. Der er således ikke tale om en beskatning af Klager af en transaktion, der er omfattet af ligningslovens § 2.

Idet der ikke er sket beskatning af Klager i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 1 er der ikke adgang til at foretage betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er adgang til at foretage betalingskorrektion i henhold til ligningslovens regler herom.”

Retsmøde

På retsmødet fastholdt repræsentanten de nedlagte påstande og anførte anbringender, der er fremkommet under den skriftlige sagsbehandling. Det blev fremhævet at sagerne var omfattet af ligningslovens § 2, idet far og søn, som ejer selskaberne, er nærtstående, jf. stk. 2, og at betalingskorrektionen i stk. 5 derfor finder anvendelse.

Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at SKAT ikke har behandlet sagen efter ligningslovens § 2, og at det er dette forhold, der er klaget over. Herudover bekræftede repræsentanten, at der foreligger en fordring, men at denne fordring ikke er eftergivet, og at [person2] ikke har modtaget pengene personligt. Repræsentanten anførte hertil, at det ikke har været muligt at indfri fordringen, men at der er et ønske herom.

Endeligt anmodede repræsentanten om, at Skattestyrelsen udsender et styresignal vedrørende forståelsen af ligningslovens § 2, såfremt afgørelsen fastholdes.

Skattestyrelsen fastholdt indstilling om stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Ifølge lejekontrakten skulle lejen reguleres en gang årligt i overensstemmelse med udviklingen i nettoprisindekset. Selskabet anses herefter at have været forpligtet til at erlægge den forhøjede leje. Den manglende opkrævning anses som et skattepligtigt tilskud til selskabet, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at visse nærmere bestemte interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for kontrollerede transaktioner i overensstemmelse med, hvad der ville være opnået mellem uafhængige parter. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1 kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår, jf. ligningslovens § 2, stk. 5.

Ved den påklagede afgørelse har SKAT fastsat beskatningen i overensstemmelse med den af selskaberne aftalte leje. SKAT har således ikke foretaget korrektion af den aftalte husleje og har ikke forholdt sig til markedslejen. Der er således ikke tale om en ansættelse i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1.

Da der ikke er foretaget ændringer i den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1, kan der ikke foretages betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5. Der kan henvises til Højesterets dom af 16. november 2015, offentliggjort som SKM2015.717.HR.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.