Kendelse af 05-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2020

Journalnr. 19-0109755

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2017

Jubilæumsgratiale

0 kr.

8.000 kr.

8.000 kr.

Yderligere skattepligtig personlig indkomst

8.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er eneanpartshaver i selskabet ”[virksomhed1] ApS”, CVR nr. [...1]. Dette selskab ejer i dag 50 procent af selskabet ”[virksomhed2] ApS ApS”. De resterende 50 procent af sidstnævnte selskab ejes af selskabet ”[virksomhed3] ApS”, CVR nr. [...2], hvor eneanpartshaver og direktør er klagerens bror.

”[virksomhed2] ApS ApS” registrerede i indkomståret 2017 et beløb på 8.000 kr. til klageren, beløbet blev registreret som et jubilæumsgratiale for 45 års ansættelse i selskabet. Klageren selv selvangav deslige et jubilæumsgratiale på 8.000 kr. i 2017 samt lønindkomst på 244.926 kr.

Klageren har oplyst, at denne i 1972 blev ansat i det daværende ”[virksomhed4] A/S” med ansvar for butik og salg.

Klageren har med klagen fremlagt et avisudklip, hvor det fremgår, at selskabet ”[virksomhed4] A/S” stiftes med vedtægter dateret den 27. november 1971. Selskabets formål ses at være handel og finansiering. Stifterne samt medlemmerne af selskabet er klageren, dennes mor samt hustru. Klagerens mor oplyses at være radioforhandler. Det fremgår ikke direkte af avisudklippet, hvornår det er dateret, der er dog påført med skrift ”3/8 72”.

Det fremgår af virk.dk, at ”[virksomhed4] A/S” blev stiftet den 27. november 1971. Bestyrelsen ses at have bestået af klageren, dennes mor, bror samt hustru – modsat oplyst i ovenfor nævnte avisudklip, hvor broren ikke nævnes som del af bestyrelsen. Selskabets formål var registreret til at være handel og finansiering.

Klageren har ved Skattestyrelsens behandling af sagen deslige fremlagt yderligere et avisudklip som dokumentation. Det fremgår heraf, at klagerens far startede ”[virksomhed5]” i 40’erne og i 70’erne blev det nødvendigt at gennemføre et genererationsskifte, idet faren pludselig døde i 1971. Ydermere fremgår det, at farens selskab blev drevet videre af moren i samarbejde med klageren og dennes bror, hvor der gennem en årrække blev gennemført en glidende overgang til klageren og dennes bror. Avisudklippet ses ikke dateret.

Klageren har oplyst, at der i 1978 blev gennemført et generationsskifte, hvor klageren og dennes bror via to selskaber stiftede ”[virksomhed2] ApS ApS” med formål om at videreføre aktiviteten fra selskabet ”A/S [virksomhed4]”.

Selskabet ”[virksomhed2] ApS” ses på virk.dk, at være stiftet den 2. januar 1978 med formål at drive radio- og TV-forretning samt reparation af forbruger elektronik.

Der er ikke fremlagt ansættelseskontrakt for klagerens ansættelsesforhold i selskabet. Ligesom der ikke er fremlagt lønsedler fra klageren.

Skattestyrelsen har fremsøgt selvangivelsesoplysninger for klageren for indkomståret 1972, hvor det fremgår, at klageren har haft en A-indkomst på 30.709 kr., en B-indkomst på 2.841 og et ligningsmæssigt fradrag på 19.297 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at det udbetale beløb på 8.000 kr. er skattepligtig personlig indkomst.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

2. Jubilæumsgratiale
2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsens konklusion:

[adresse1] personer [person1], dennes ægtefælle [person2] og [person3] ses ikke at være ansat i 1972 – alene af den årsag, at selskabet først er stiftet 2. januar 1978.

Ansættelseskontrakter og lønsedler foreligger ikke.

”Jubilæumsgratialer” anses for yderligere løn til [person3], [person1] og [person2].

Et ”beregnet” jubilæumsår 1972 (45 år før 2017) kan ikke udledes af den foreliggende besvarelse, herunder herværende oplysninger om firmaet.

Der foreligger ikke lønsedler eller anden form for objektiv dokumentation for, at personerne har været aflønnet af virksomheden, lige som der ikke ses at være selvangivet virksomhedsresultat fra virksomheden i indkomståret 1972 for de pågældende personer.

Skattestyrelsen har alene følgende selvangivelsesoplysninger for indkomståret 1972:

[person1]: A-indkomst kr. 30.709 / B-indkomst kr. 2.841 / Ligningsm.fradrag kr. 19.297.

[person3]: A-indkomst kr. 6.126 / Ligningsm.fradrag kr. 1.609.

[person2]: Ingen indkomster.

Forudsætningen for at opnå skattefrihed (beløbsgrænse 8.000 kr.) for modtageren er, at denne er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen.

Dette ses ikke opfyldt af foreliggende materiale.

Skattestyrelsen har derfor ikke anerkendt beløbet som ”jubilæumsgratiale”, men karakteriseret udbetalingerne som ”yderligere løn”, hvilket medfører, at modtagerne bliver skattepligtige af de respektive beløb som personlig indkomst i indkomståret 2017.

Indkomstændring: + kr. 8.000.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at beløbet på 8.000 kr. er et jubilæumsgratiale i forbindelse med klagerens ansættelse i 45 år, hvormed der ikke er tale om Skattepligtig personlig indkomst.

Klageren har fremført følgende for at underbygge sin påstand:

”(...)

På vegne af vor kunde skal vi hermed klage over Skattestyrelsens afgørelse dateret den 16. september 2019, som er modtaget den 20. september 2019.

Klagen vedr. alene afgørelsens afsnit 2, Jubilæumsgratiale.

Skattestyrelsen anerkender ikke det udbetalte beløb som ”jubilæumsgratiale”, men karakteriserer udbetalingen som yderligere løn, hvilket medfører beskatning hos [person1].

Vi er ikke enige i afgørelsen.

Brødrene [person1] og [person3]´s far [virksomhed4] drev fra den 25. maj 1943 virksomheden ”[virksomhed6]”. I 1971 afgik [virksomhed4] pludselig ved døden og brødrene [person1] og [person3] valgte at vende tilbage til [ø1] for at videreføre faderens livsværk.

Pr. august 1972 stiftede brødrenes mor (enke efter [virksomhed4]), [person1] og hustru [person4] selskabet ”A/S [virksomhed4]”. Selskabet videreførte den hidtidige aktivitet fra den personligt drevne virksomhed ”[virksomhed6]”. Selskabets bestyrelse og direktion udgjorde jf. vedlagte udskrift de samme som stifterne.

Til at videreføre virksomhedens aktivitet blev [person1], [person3] og [person4] ansat i selskabet. [person1] forestod butik og salg, [person3] værksted og montering, mens [person2] tog sig af det administrative.

I 1978 gennemførtes et generationsskifte hvorved selskabets aktivitet blev overdraget til et nystiftet selskab, ”[virksomhed2] ApS ApS” som ejede af brødrene via hver deres holdingselskaber.

Arbejdsområdet har gennem alle årene siden [virksomhed4]s overtog forretningen i 1943 været uændret – dvs. handel med radio og elektronikudstyr.

Skattestyrelsen anfører i deres konklusion, side 3 i afgørelsen pkt. 2.4, 1. afsnit, citat start ”[adresse1]

personer [person1], dennes ægtefælle [person2] og [person3] ses ikke at være ansat i 1972 – alene af den årsag, at selskabet først er stiftet 2. januar 1978” Citat slut.

Denne konklusion er direkte i modstrid med Juridisk Vejledning – C.A.3.5, hvor det fremgår, at ”der er tale om et jubilæum, selvom virksomheden skifter ejer eller omdannes til et aktieselskab, når blot der har været rimelig identitet i virksomhedens arbejdsområde”.

I nærværende sag er der 100 % identitet i arbejdsområdet i den virksomhed som [person1], [person3] og [person2] blev ansat i i 1972 og i det selskab, hvor de kunne fejre 45 års ansættelse i i 2017.

Skattestyrelsen skriver videre i afgørelsen side 3 i afgørelsen pkt. 2.4, 1. afsnit, citat start ”Ansættelseskontrakter og lønsedler foreligger ikke” Citat slut.

Pr. 1. juli 1993 indførtes krav om udarbejdelse af ansættelseskontrakter for efterfølgende ansættelsesfor- hold. Grundet ansættelsesforholdets varighed, herunder at ansættelsesforholdet er påbegyndt langt tidligere end 1. juli 1993, har de 3 ansatte, [person3], [person1] og [person2] ikke ansættelseskontrakter fra tiltrædelsestidspunktet der påviser deres ansættelsesforholds begyndelse. Skattestyrelsens bemærkning om at der ikke foreligger lønsedler efter 45 års ansættelse forekommer besynderligt – hvem opbevarer lønsedler i 45 år ?.

Skattestyrelsen skriver videre i afgørelsen side 3 i afgørelsen pkt. 2.4, 3. afsnit, citat start ”Der foreligger ikke lønsedler eller anden form for objektiv dokumentation for, at personerne har været aflønnet af virksomheden, ligesom der ikke ses at være selvangivet virksomhedsresultat fra virksomheden i indkomståret 1972 for de pågældende personer” citat slut

Den personligt drevne virksomhed ”[virksomhed6]” ejedes af [virksomhed4] indtil dennes død og overtoges derefter af enken [person5]. I 1972 omdannedes virksomheden til A/S [virksomhed4]. Når Skattestyrelsen jf. ovenfor anfører, at ”ligesom der ikke ses at være selvangivet virksomheds- resultat fra virksomheden i indkomståret 1972 for de pågældende personer” er dette jo helt korrekt, idet virksomhedsresultatet tilhører enten boet efter [virksomhed4], derefter [person5] og efter omdannelse til selskab, A/S [virksomhed4]. Personerne [person1], [person3] eller [person2] vil aldrig skulle have angivet noget virksomhedsresultat på deres selvangivelse, da de ikke var ejer heraf.

Skattestyrelsen oplister side 3 i afgørelsen pkt. 2.4, 4. afsnit, hvilke A-indkomster som [person1], [person3] og [person2] har selvangivet i 1972 og anfører videre - citat start ” Forudsætningen for at opnå skattefrihed (beløbs- grænse kr. 8.000) for lønmodtageren er, at denne er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen” citat slut.

Henset til de faktiske forhold, hvor brødrene [person1] og [person3] - som var under uddannelse i [by1] - vender tilbage til [ø1] i 1971 for at videreføre faderens livsværk efter dennes pludselige død, forekommer det tankevækkende, at Skattestyrelsen ikke føler sig overbevist om at personerne var ansat i selskabet. [person1] er uddannet ingeniør og har fra starten været beskæftiget og ansat i selskabet. [person3] påbegyndte jf. vedlagte uddannelsesbevis som radiomekaniker i 1971 og blev færdiguddannet i 1975 – dette sideløbende med ansættelse i selskabet.

Der henvises i øvrigt til LSR1974-6-1210 af 20. februar 1974, hvor der ikke stilledes krav om fremlæggelse af 25 år gamle lønsedler, men hvor blot den pågældendes funktion som direktør i et selskab ansås for til- strækkelig dokumentation til at kunne få udbetalt jubilæumsgratiale.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Visse modtagne betalinger kan være undtaget fra beskatning. Gratiale, der ydes en arbejdstager i forbindelse med arbejdsgiverens eller arbejdstagerens jubilæum medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, så længe beløbet i det omhandlende indkomstår ikke overstiger en beløbsgrænse på 8.000 kr. Dette følger af ligningslovens § 7U, stk. 1.

Skattefriheden er dog betinget af, at modtageren af gratialet er ansat i virksomheden, der udbetaler gratialet samt at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5 jf. statsskattelovens § 7U, stk. 1, sidste pkt. samt § 7U stk. 3.

Det følger af praksis, at det ikke er en forudsætning for at opnå et skattefrit gratiale, at virksomheden har samme selskabsstruktur eller samme ejer, som ved ansættelsen – så længe, der er en rimelig identitet i den udbetalende virksomheds identitet og virke gennem det specifikke antal år for jubilæet. Der kan henvises til Landsskatterettens kendelse af 20. februar 1974, LSR1974.6-1210 og Landsskatterettens kendelse af 28. juni 1961, LSR1961.244.

Klageren gør gældende, at han blev ansat i ”[virksomhed4] A/S” i 1972 i forbindelse med farens pludselige død, hvor moren, hans bror og han selv overtog driften af farens virksomhed, til hvilket formål selskabet ”A/S [virksomhed4]” blev stiftet den 27. november 1971.

Det fremgår, at selskabet ”[virksomhed4] A/S” havde til formål at drive handel og finansiering.

Farens virksomhed ses at have beskæftiget sig med radio og TV, der af navnet ”[virksomhed5]”.

Det udbetalende selskab ”[virksomhed2] ApS ApS” blev stiftet i 1978 og med formål at drive radio- og tv forretning samt reparation af forbruger elektronik.

Med baggrund i disse fakta gør klageren gældende, at til trods for, at der har været et skifte i selskabsformen i den omhandlende periode, har der gennem årene været en tilstrækkelig identitet i foretagendet.

Skattestyrelsen gør gældende, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for, at klageren var ansat i 1972, der henvises til, at der ikke foreligger en ansættelseskontrakt, lønsedler eller registreret løn. Skattestyrelsen ses deslige at lægge vægt på, at selskabet først blev stiftet i 1978, hvormed en identitet mellem selskabet, der stiftes i 1971 og selskabet, der stiftes i 1978 ikke anerkendes.

Henset til, at selskabets ses stiftet i 1971 sammenholdt med den forsatte historie for selskabet, med henvisning til de fremlagte avisudklip, finder Landsskatteretten, at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at selskabet har været aktivt siden 1972 og der har været en rimelig identitet i foretagendet.

Landsskatteretten finder, at det har en formodning for sig, at klageren fra 1972 har haft et ansættelsesforhold i selskabet lig sin bror. Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at selskabet har eksisteret i 45 år, at ejerkredsen har været den samme gennem årene, ligesom det fremgår, at klageren har været en aktiv deltager siden farens død i 1971, med henvisning til fremlagte avisudklip.

Det forhold, at der ikke kan fremlægges en egentlig ansættelseskontrakt fra 1972 eller lønsedler, vurderer Landsskatteretten således ikke i sig selv er til hinder for at anerkende, at klageren har haft 45- års jubilæum, da det på anden vis er godtgjort.

På den baggrund ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, således klager gives medhold i sin påstand.