Kendelse af 17-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-09-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af skattepligtig indkomst vedrørende pengeoverførsler til udlandet

117.313 kr.

0 kr.

117.313 kr.

Forhøjelse af skattepligtig ind-komst vedrørende indsætninger via pengeautomat og indbetalinger på klagerens konto

91.650 kr.

0 kr.

88.750 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren modtog Skattestyrelsens forslag til afgørelse den 30. august 2019 og Skattestyrelsens afgørelse den 30. september 2019.

Klageren sendte kontoudtog for kontiene [...63], [...19], [...56], [...31], [...91] og [...75] til Skattestyrelsen den 9. maj 2019.

Overførsler til udlandet via [virksomhed1]

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren har foretaget overførsler via pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1] ApS på i alt 148.354,84 kr. i indkomståret 2015.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens opgørelse over klagerens overførsler til udlandet sammenholdt med hævninger, som klageren har foretaget fra sin [finans1] konto [...63]:

Dato for pengeover-førsel

Pengeoverførsel - beløb

Hævet /udbetalt på kontonummer

[...63]

Dato for hævning / udbetaling

Ikke dokumenteret

beløb

01-01-2015

2.641,72

2.641,72

03-01-2015

1.333,65

200,00

02-01-2015

1.133,65

05-01-2015

333,41

-

05-01-2015

333,41

-

06-01-2015

3.070,23

5.000,00

05-01- 2015

-

15-01-2015

50.382,00

200,00

15-01-2015

50.182,00

20-01-2015

1.036,74

2.300,00

20-01-2015

-

26-01-2015

358,55

200,00

24-01-2015

158,55

29-01-2015

1.769,93

600,00 +100,00

27-01-2015

1.069,93

03-02-2015

4.260,44

2.000,00

03-02-2015

2.260,44

05-02-2015

16.002,92

5.000,00

04-02-2015

11.002,92

16-02-2015

1.411,33

500,00

911,33

24-02-2015

710,30

710,30

02-03-2015

2.856,76

5.000,00

27-02-2015

-

06-03-2015

2.765,11

1.400,00

05-03-2015

1.365,11

07-03-2015

730,81

730,81

16-03-2015

380,19

380,19

30-03-2015

2.514,53

2.514,53

02-04-2015

1.493,77

1.000,00 + 3.000,00

02-04-2015

-

06-04-2015

2.781,55

2.781,55

11-04-2015

1.900,08

3.000,00

09-04-2015

-

15-04-2015

760,20

400,00

14-04-2015

360,20

29-04-2015

3.395,73

3.395,73

02-05-2015

1.431,02

5.000,00

01-05-2015

-

07-05-2015

2.501,50

45.000,00

07-05-2015

-

14-05-2015

20.000,21

20.000,21

16-05-2015

1.443,85

1.443,85

01-06-2015

1.845,30

1.845,30

04-06-2015

1.454,47

1.454,47

18-06-2015

1.406,81

1.406,81

02-07-2015

1.445,39

5.000,00

01-07-2015

-

09-07-2015

1.819,52

200,00 +1.000,00

07-07-2015

619,52

20-07-2015

373,16

10.000,00 + 2.000,00 + 500,00 + 500,00

20-07-2015

-

28-07-2015

1.469,22

1.469,22

11-08-2015

1.465,41

4.896,00

11-08-2015

-

17-08-2017

1.459,64

1.459,64

24-08-2015

1.436,15

1.436,15

12-10-2015

1.069,00

1.069,00

07-11-2015

1.118,02

1.118,02

20-11-2015

1.501,00

1.501,00

02-12-2015

1.891,81

1.000,00

30-11-2015

891,81

I alt

148.354,84

117.313,96

Skattestyrelsen har således ikke fundet det tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at i alt 117.313,96 kr. stammer fra hævninger, som klageren har foretaget fra sin konto.

Erstatninger og godtgørelser

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren modtog et erstatningsbeløb på 221.757,20 kr. den 30. august 2012 og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 73.822,00 kr. + rente den 29. november 2012. Endvidere, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 64.024,00 kr. den 25. juni 2013, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 95.249 kr. + rente den 3. september 2014, og at klageren, af Erstatningsnævnet, fik tilkendt 290.500,00 kr. i godtgørelse for varigt men + rente den 24. april 2015, men ingen erstatning for erhvervsevnetab.

Repræsentanten har oplyst, at klageren modtog erstatninger og godtgørelser på henholdsvis 221.757,20 kr. den 30. august 2012, 73.822,00 kr. + rente den 29. november 2012, 64.024 kr. plus rente den 25. juni 2013, 95.249,00 kr. + rente den 3. september 2014 og 292.088,07 kr. den 11. maj 2015, i alt 746.940,27 kr.

Repræsentanten har oplyst, at klageren hævede 20.000,00 kr. den 18. oktober 2012 og 177.000,00 kr. den 6. december 2012, som stammede fra den erstatning, som klageren modtog den 30. august 2012.

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens konto [finans1] [...19] for 2012, at klageren foretog hævninger på 20.000,00 kr. den 18. oktober 2012 og 177.000,00 kr. den 6. december 2012. Det fremgår endvidere, at klageren modtog 197.000,00 kr. den 11. oktober 2012 med posteringsteksten ”Ovf. Fra konto nr. [...63]”.

Repræsentanten har oplyst, at klageren derudover modtog 64.884,00 kr. den 6. august 2013, som klageren hævede den 18. september 2013.

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens konto [...56], at klageren modtog 64.884,41 kr. den 6. august 2013, og at klageren foretog en hævning på 64.884,00 kr. den 18. september 2013.

Ifølge repræsentanten har klageren således hævet i alt 261.884,00 kr. siden den 18. oktober 2012, som stammer fra klagerens erstatninger og godtgørelser. Repræsentanten har oplyst, at klageren blandt andet har anvendt nogle af pengene fra denne kontante beholdning til at foretage overførsler via [virksomhed1].

Repræsentanten har den 16. juni 2020 fremlagt et udskrift ”Afregning” fra [virksomhed2] advokater, j nr. [...], hvoraf det fremgår, at der er et indgået erstatningsbeløb på 225.507,20 kr., et salær for korrespondance m.v. med Erstatningsnævnet på 3.000,00 kr. plus moms 25 % på 750,00 kr., i alt 221.757,20 kr. Dokumentet er dateret den 30. august 2012.

Repræsentanten har den 16. juni 2020 fremlagt et udskrift fra [virksomhed2] advokater, j. nr. ukendt – [person1], hvor det fremgår, at Erstatningsnævnet har tilkendt klageren yderligere 73.822,00 kr. plus renter for tabt arbejdsfortjeneste for en tilskadekomst den 28. marts 2011. Dokumentet er dateret den 29. november 2012.

Repræsentanten har den 16. juni 2020 fremlagt et udskrift fra [virksomhed2] advokater, j nr. ukendt – [person1], at Erstatningsnævnet har tilkendt klageren 64.024,00 kr. plus renter for tabt arbejdsfortjeneste for tilskadekomst den 28. marts 2011. Dokumentet er dateret den 25. juni 2013.

Repræsentanten har den 16. juni 2020 fremlagt et udskrift fra [virksomhed2] advokater, j. nr. [...] [person1], hvor det fremgår, at Erstatningsnævnet har tilkendt klageren 95.249,00 kr. plus renter for tabt arbejdsfortjeneste for en tilskadekomst den 28. marts 2011. Dokumentet er dateret den 3. september 2014.

Repræsentanten har den 16. juni 2020 fremlagt et udskrift fra [virksomhed2] advokater, j. nr. [...] [person1], hvor det fremgår, at Erstatningsnævnet har tilkendt klageren godtgørelse for varigt men på 290.500,00 kr. plus renter. Dokumentet er dateret den 24. april 2015.

Hævninger fra klagerens konto

Repræsentanten har oplyst, at overførslerne den 1. januar 2015 på 2.641,72 kr. og den 3. januar 2015 på 1.333,65 kr. stammer fra hævninger, som klageren har foretaget før indkomstår 2015.

Det fremgår ikke af kontoudskrifter for klagerens konto [...19], at klageren har foretaget hævninger på henholdsvis 2.641,72 kr. eller 1.333,65 kr. i indkomståret 2014. Det fremgår af kontoudskrifterne, at klageren hævede 2.000,00 kr. den 29. december 2014.

Repræsentanten har oplyst, at klageren, ud over den kontante beholdning fra erstatningerne og godtgørelserne, løbende har hævet i alt 167.798,50 kr. fra sin egen konto [...63] i indkomståret 2015, som han har anvendt til at foretage overførslerne via [virksomhed1].

Repræsentanten har derudover oplyst, at klageren, på vegne af sin forældre, hævede 43.000,00 kr. fra sin faders konto [...67] og i alt 10.600,00 kr. fra sin moders konto [...10] i indkomståret 2015, som også blev anvendt til at foretage overførslerne via [virksomhed1].

Ifølge repræsentanten, har klageren hævet i alt 221.398,50 kr. fra de tre konti, fordelt på følgende måde:

Kontanthævninger i 2015

Klagerens konto

Klagerens faders konto

Klagerens moders konto

2. januar 2015

200,00 kr.

5. januar 2015

5.000,00 kr.

15. januar 2015

200,00 kr.

20. januar 2015

2.300,00 kr.

26. januar 2015

200,00 kr.

27. januar 2015

100,00 kr.

28. januar 2015

600,00 kr.

3. feburar2015

2.000,00 kr.

5. februar 2015

5.000,00 kr.

12. februar 2015

1.000,00 kr.

13. februar 2015

500,00 kr.

2. marts 2015

5.000,00 kr.

6.500,00 kr.

5. marts 2015

1.400,00 kr.

9. marts 2015

200,00 kr.

18. marts 2015

2.000,00 kr.

19. marts 2015

300,00 kr.

23. marts 2015

200,00 kr.

26. marts 2015

4.500,00 kr.

26. marts 2015

200,00 kr.

7. april 2015

1.000,00 kr.

7. april 2015

3.000,00 kr.

7. april 2015

200,00 kr.

9. april 2015

3.000,00 kr.

14. april 2015

400,00 kr.

20. april 2015

500,00 kr.

20. april 2015

1.000,00 kr.

4. maj 2015

5.000,00 kr.

7. maj 2015

45.000,00 kr.

19. maj 2015

1.000,00 kr.

29. maj 2015

1.000,00 kr.

1. juni 2015

6.300,00 kr.

2. 700,00 kr.

9. juni 2015

1.000,00 kr.

23. juni 2015

20.000,00 kr.

29. juni 2015

1.000,00 kr.

1. juli 2015

5.000,00 kr.

7. juli 2015

200,00 kr.

8. juli 2015

1.000,00 kr.

13. juli 2015

3.000,00 kr.

13. juli 2015

1.000,00 kr.

20. juli 2015

10.000,00 kr.

20. juli 2015

2.000,00 kr.

20. juli 2015

500,00 kr.

20. juli 2015

500,00 kr.

5. august 2015

1.400,00 kr.

6.300,00 kr.

2.500,00 kr.

11. august 2015

4.896,00 kr.

5. september 2015

6.000,00 kr.

8. september 2015

2.500,00 kr.

9. september 2015

6.106,50 kr.

13. oktober 2015

5.896,00 kr.

19. oktober 2015

5.000,00 kr.

2.500,00 kr.

22. oktober 2015

100,00 kr.

23. oktober 2015

1.000,00 kr.

2. november 2015

2.900,00 kr.

3. november 2015

1.000,00 kr.

6.400,00 kr.

5. november 2015

600,00 kr.

12. november 2015

1.000,00 kr.

16. november 2015

500,00 kr.

26. november 2015

1.000,00 kr.

30. november 2015

500,00 kr.

1. december 2015

1.000,00 kr.

4. december 2015

800,00 kr.

6.500,00 kr.

7. december 2015

300,00 kr.

28. december 2015

1.000,00 kr.

30. december 2015

1.000,00 kr.

Det fremgår af kontoudskrifter for henholdsvis klagerens konto [...63], klagerens faders konto [...67] og klagerens moders konto [...10], at der er foretaget hævninger på kontiene i overensstemmelse hermed.

Ifølge repræsentanten er den kontante beholdning, som stammer fra pågældende hævninger, steget og faldet i takt med, at klageren har hævet penge og har foretaget overførslerne til udlandet. Dette fordi, at klageren har hævet flere penge, end han har overført, hvilket har medført, at der er opstået en kontant opsparing.

Indbetalinger og indsætninger på klagerens konto

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren har indbetalt i alt 91.650,00 kr. på sin konto [...63].

Følgende fremgår af Skattestyrelsens oplysninger:

Dato kontoudskrift

Tekst Kontoudskrift

Indsat beløb

07.01.2015

Pengeautomat den 06.01 kl. 19.43 2119-74 eksnr.

...

4.000,00 kr.

02.02.2015

Pengeautomat den 01.02 kl. 23.50 2132-75 eksnr.

...

1.000,00 kr.

24.02.2015

Pengeautomat den 24.02 kl. 18.26 2119-74 eksnr.

...

1.800,00 kr.

02.03.2015

Pengeautomat den 02.03 kl. 17.38 2131-75 eksnr.

...

1.000,00 kr.

07.04.2015

Pengeautomat den 07.04 kl. 15.47 2132-75 eksnr.

...

5.100,00 kr.

28.04.2015

Pengeautomat den 28.04 kl. 00.00 2132-75 eksnr.

...

500,00 kr.

12.05.2015

Pengeautomat den 12.05 kl. 10.39 2131-72 eksnr.

...

5.000,00 kr.

18.05.2015

Pengeautomat den 17.05 kl. 22.58 2132-75 eksnr.

...

700,00 kr.

04.06.2015

Pengeautomat den 04.06 kl. 14.57 2119-74 eksnr.

...

1.000,00 kr.

09.06.2015

Pengeautomat den 09.06 kl. 13.15 2131-76 eksnr.

...

38.000,00 kr.

11.06.2015

Pengeautomat den 11.06 kl. 02.15 2132-75 eksnr.

...

2.700,00 kr.

15.07.2015

Pengeautomat den 15.07 kl. 11.25 2131-75 eksnr.

...

1.800,00 kr.

20.07.2015

Pengeautomat den 20.07 kl. 21.56 2119-74 eksnr.

...

1.500,00 kr.

08.09.2015

Indbetaling kontant kort.nr. [...78]

2.000,00 kr.

20.10.2015

Pengeautomat den 20.10 kl. 09.50 2119-74 eksnr.

...

2.000,00 kr.

21.10.2015

Pengeautomat den 21.10 kl. 16.08 2119-74 eksnr.

...

5.900,00 kr.

27.10.2015

Pengeautomat den 27.10 kl. 00.13 2132-75 eksnr.

...

5.150,00 kr.

02.11.2015

Pengeautomat den 02.11 kl. 09.53 2131-71 eksnr.

...

2.900,00 kr.

16.11.2015

Pengeautomat den 16.11 kl. 01.57 2119-74 eksnr.

...

800,00 kr.

18.11.2015

Pengeautomat den 18.11 kl. 18.52 2119-74 eksnr.

...

1.000,00 kr.

24.11.2015

Pengeautomat den 24.11 kl. 01.52 2119-74 eksnr.

...

1.700,00 kr.

26.11.2015

Pengeautomat den 26.11 kl. 02.45 2119-74 eksnr.

...

1.700,00 kr.

14.12.2015

Pengeautomat den 14.12 kl. 12.27 2119-74 eksnr.

...

1.000,00 kr.

28.12.2015

Pengeautomat den 24.12 kl. 14.43 2119-74 eksnr.

...

500,00 kr.

28.12.2015

Pengeautomat den 27.12. kl. 18.36 2119-74 eksnr.

...

2.900,00 kr.

I alt

91.650,00 kr.

Indsætninger den 20. oktober 2015 og 21. oktober 2015

Repræsentanten har oplyst, at indsætningen på i alt 7.900,00 kr. den 20. oktober 2015 og 21. oktober 2015 stammer fra klagerens forældres konti

Det fremgår af kontoudskrifter fra klagerens konto [...63], at der blev indsat 2.000,00 kr. den 20. oktober 2015 og 5.900,00 kr. den 21. oktober 2015.

Det fremgår af kontoudskrifter fra klagerens fars konto [...67], at der blev hævet 5.000,00 kr. den 19. oktober 2015, og at der fra klagerens moders konto [...10] blev hævet 2.500,00 kr. den 19. oktober 2015.

Indsætning den 2. november 2015

Repræsentanten har oplyst, at indsætningen på 2.900,00 kr. den 2. november 2015, stammer fra klagerens moders konto.

Det fremgår af kontoudskrifter fra klagerens moders konto [...10], at der er blevet hævet 2.900,00 kr. den 2. november 2015 kl. 09.37.

Det fremgår af kontoudskrifter fra klagerens konto [...63], at der blev indsat 2.900,00 kr. den 2. november 2015 kl. 09.53.

Øvrige indsætninger

Ifølge repræsentanten har klageren haft hævet flere kontanter fra henholdsvis sin egen konto og fra sine forældres konti, end han har overført til udlandet i indkomståret 2015. Repræsentanten har oplyst, at der var en positiv difference på 73.044,50 kr., efter at klageren havde henholdsvis hævet penge fra de tre konti og foretaget overførslerne til udlandet. Ifølge repræsentanten stammer indsætningerne på klagerens konto blandt andet fra denne kontante opsparing.

Repræsentanten har oplyst, at indsætningerne på klagerens konto derudover stammer fra klagerens godtgørelser og erstatninger, som klageren har hævet siden oktober 2012.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med i alt 208.963 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...) Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Dette fremgår af skattekontrollovens § 1.

Du har, som beskrevet ovenfor, overført 148.354 kr. til udlandet i 2015 via pemgeoverførselsvirksomheden [virksomhed1]. Beløbene er specificeret i bilag 1.

Skattestyrelsen bar anmodet dig om en redegørelse for, hvorledes du er kommet i besiddelse af de overførte beløb, således at du over for Skattestyrelsen kan odtgøre, at midlerne er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler.

Skattestyrelsen har gennemgået de fremsendte kontoudtog, dine bemærkninger og indsigelse til udsendt forslag samt øvrige dokumenter. Skattestyrelsen har hertil følgende bemærkninger:

1.4.1 Pengeoverførsler betalt med kontante midler.

I din redegørelse modtaget den 6. maj 2019 fremgår det, at du har betalt kontant, når du har overført penge via pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1].

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af dine bankkontoudtog fra [finans1] og har herved konstateret, at du har foretaget en række kontante hævninger i indkomståret 2015. Dine kontante hævninger er specificeret i bilag 2.

Skattestyrelsen har efterfølgende sammenholdt dine kontante hævninger i indkomståret 2015 med dine pengeoverførsler til udlandet foretaget i samme periode. Der henvises til bilag 3.

Tilfælde hvor de kontante hævninger beløbsmæssigt er større end pengeoverførslerne.

Af bilag 3 fremgår det, at Skattestyrelsen har konstateret, at der i de oplistede tilfælde er sammenhæng mellem dine kontante hævninger og dine pengeoverførsler foretaget via [virksomhed1] ApS.

I visse af de oplistede tilfælde i bilag 3udgør dine kontante hævninger tilsammen et større beløb

end dine pengeoverførsler, som er foretaget samme dag eller dagen efter. I disse tilfælde anser Skattestyrelsen det således for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det fulde beløb er betalt med allerede beskattede eller skattefrie midler.

Tilfælde hvor de kontante hævninger beløbsmæssigt er mindre end pengeoverførslerne.

Af bilag 3 fremgår det, at Skattestyrelsen har konstateret, at der i de op listede tilfælde er sammenhæng mellem dine kontante hævninger og dine pengeoverførsler foretaget via [virksomhed1] ApS.

I visse af de oplistede tilfælde i bilag 3udgør dine kontante hævninger tilsammen et mindre beløb

end dine pengeoverførsler, som er foretaget samme dag eller dagen efter. I disse tilfælde anser Skattestyrelsen det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den del af pengeoverførslerne, der udgøres af de samlede kontante hævninger, er betalt med allerede beskattede eller skattefrie midler.

Øvrige kontante hævninger

For dine øvrige kontante hævninger i indkomståret 2015 viser vores gennemgang, at der hverken er tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med de pengeoverførsler, du har foretaget i samme periode. Skattestyrelsen kan således ikke følge pengestrømmen for disse beløb.

Herefter udestår således et beløb på 117.313 kr., som Skattestyrelsen ikke anser for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort er betalt med kontante midler fra din egen opsparing derhjemme.

Pengeoverførsler direkte til [virksomhed1].

Skattestyrelsen bemærker, at du fra din konto [...63] i [finans1] har transaktioner direkte til [virksomhed1] på henholdsvis 3.434 kr. den 5. januar 2015 og den 4. maj 2015 på 4.277 kr. Du har fremført, at du har betalt kontant, når du liar overført penge. Skattestyrelsen q.ar dog sammenholdt ovenstående to overførsler fra din bankkbnto med dine pengeoverførsler. Skattestyrelsens gennemgang viser, at der hverken er tidsmæssigt eller beløbsmæssigt er sammenhæng med de foretagne pengeoverførsler i 2015.

Indsigelse til det udsendte forslag til afgørelse.

Du har i din e-mail af den 23. september 2019 fremført, at du i indkomståret 2015 har haft rigeligt med økonomiske midler til at foretage de pågældende overførsler, som du oplyser er foretaget med dine frie og allerede beskattede midler. Skattestyrelsen bemærker hertil, at vi ikke finder det for dokumenteret, atder for så vidt angår alle dine kontanthævninger og direkte overførsler til pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1] er tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med de pengeoverførsler, du har foretaget i 2015. Skattestyrelsen kan således ikke for et beløb på 117.313 kr. følge pengestrømmen fra dine konti til pengeoverførslerne jf. bilag 3.

Skattestyrelsen forhøjer således din indkomst for året 2015 med i alt 117.313 kr. i overensstemmelse med det udsendte forslag til afgørelse. Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens§ 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1. nr. 2.

1.4.2 Erstatninger fra Erstatningsnævnet i forbindelse med tilskadekomst den 28. marts 2011.

Du har fremført over for Skattestyrelsen, at pengene stammer fra erstatninger, og du har indsendt dokumenter fra Erstatningsnævnet og [virksomhed2].

Du har den 24. april 2015 fra Erstatningsnævnet fået tilkendt 290.500 kr. i godtgørelse for varigt men + rente, men ingen erstatning for erhvervsevnetab. Af kontoudtog [...56] fremgår det, at der den 11. maj 2015 er indsat 292.088,07 kr. fra advokat [person2].

Herudover fremgår det af de indsendte dokumenter, at du har fået tilkendt følgende beløb:

Brev dateret 3. september 2014: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 95.249 kr. + rente.

Brev dateret 25. juni 2013: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 64.024 kr.+ rente.

Brev dateret 29 november 2012: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 73.822 kr.+ rente.

Brev dateret 30. august 2012 fra Advokat [person3]. Erstatningsbeløb på 221.757,20 kr. -

heraf salær fratrukket.

I din e-mail fra den 6. maj 2019 fremfører du, at du også har fået tilkendt 81.348 kr. Dette beløb

vurderer Skattestyrelsen er et ansøgt beløb og ses ikke at være tilkendt i tabt arbejdsfortjeneste.

(Der kan henvises til brev dateret den 6. november 2012).

Skattestyrelsen har hertil følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen kan konstatere, at der er indbetalt en erstatning på 292.088,07 kr. i maj 2015 til konto nr. [...56].

Skattestyrelsen kan ikke, for så vidt angår et beløb på 117.313 kr., følge pengestrømmen fra dine konti til pengeoverførslerne, jf. bilag 3. Derfor vurderer Skattestyrelsen, at selvom du i 2015 har modtaget en stor erstatning indsat på din konto, er det ikke muligt for Skattestyrelsen at følge pengestrømmen fra en række hævninger på dine konti til brug for dine pengeoverførsler.

Skattestyrelsen vurderer endvidere, at det forhold, at du af flere omgange i årene 2012-2014 har fået penge udbetalt i erstatning, ikke godtgør, at pengene stadig er i behold i 2015, og at beløbene dermed skulle være brugt til dine pengeoverførsler.

Du har i din indsigelse af den 23. september 2019 fremført, at du har dokumenteret, at du har modtaget en erstatning på grund af et knivoverfald. Du skriver, at du med erstatningen har haft rigeligt med økonomiske midler til at lave de pågældende overførsler. Skattestyrelsen har som ovenfor nævnt konstateret, at der er indbetalt en erstatning i maj 2015 til din konto. Uanset udbetaling af erstatning i maj 2015, finder Skattestyrelsen dog ikke, at vi for et beløb på 117.313 kr. kan følge pengestrømmen fra dine konti til dine pengeoverførsler jf. bilag 3. (...)

(...)

Du har ikke fremsendt indsigelser eller bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 30. august 2019. Skattestyrelsen træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med det tilsendte forslag som følger:

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1 og § 6 B.

Det betyder, at når du har modtaget indsætninger og indbetalinger på din bankkonto, er disse som udgangspunkt skattepligtige, hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at disse stammer fra beskattede eller skattefrie midler.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for indsætninger på bankkonti. Dette kan blandt andet udledes af SKM2007.214 ØLR, SKM2013.274.BR samt SKM2016.70.BR.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af dine fremsendte kontoudtog konstateret, at der i indkomståret 2015 er indsætninger via pengeautomat og en indbetaling på konto [...63], som Skattestyrelsen ikke har kunnet finde en forklaring på, hvad vedrører. Der henvises til bilag 4.

Der er i perioden 6. januar 2015 til 27. december 2015 24 indsætninger med teksten "Pengeautomat den xx dato kl. xx" samt beløb. Der er indsætninger på i alt 89.650 kr. Der er ingen angivelse af, hvem der har indsat pengene og hvad de vedrører. Der er indsat penge på alle tidspunkter i døgnet. Der henvises i det hele til bilag 4, hvor disse er specificeret.

Herudover er der en indbetaling den 8. september 2015 på 2.000 kr. Denne indbetaling har Skattestyrelsen heller ikke kunnet finde en forklaring på, hvad vedrører.

Ud fra det foreliggende materiale anser Skattestyrelsen det ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne og indbetalingen stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Skattestyrelsen anser dig således for at være skattepligtig af 91.650 kr.

Skattestyrelsen forhøjer således din indkomst for året 2015 med i alt 91.650 kr. Beløbet er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1. nr. 2. (...)”

Skattestyrelsen er den 15. januar 2020 fremkommet med følgende udtalelse til klagen

” (...) Penge, som klager har modtaget i erstatning samt klagers opsparing i hjemmet.

Klager var i 2011 udsat for et knivoverfald og har modtaget erstatning herfor, hvilket Skattestyrelsen har omtalt i sin afgørelse af 30. september 2019. Klager har forklaret, at de penge, som klager har modtaget i erstatning, blandt andet er brugt til pengeoverførslerne foretaget i 2015.

Klagers repræsentant skriver på side 2 "Dermed har Klager af sine erstatninger sammenlagt hævet 261. 884, 00 kr. siden den 18. oktober 2012. Dette store beløb har Klager haft til rådighed over årene, hvor nogle af pengene løbende er blevet indsat på Klagers konto og andre er blevet brugt til overførsler via [virksomhed1].

Skattestyrelsen vurderer, at der ikke foreligger dokumentation for, at de hævede penge i årene 2012- 2014 er anvendt til opsparing i hjemmet (og senere indsætninger/pengeoverførsler, som anført af klager) og ikke til for eksempel løbende forbrug, pengeoverførsler før 2015 og diverse køb i årene 2012-2015. Skattestyrelsen kan således ikke følge den faktiske pengestrøm herfor. Det kræves, at klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233BR.

Skattestyrelsen har i forbindelse med denne klagesag undersøgt, hvorvidt klager har foretaget pengeoverførsler for andre år end 2015. Skattestyrelsen havde i første omgang viden om, at klager i 2014 havde foretaget pengeoverførsler til udlandet for et beløb på 21. 081 kr. Grundet beløbets størrelse valgte Skattestyrelsen ikke at udtage 2014 til kontrol, men alene år 2015. Ved en manuel gennemgang af den store mængde kontroloplysninger fra pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1], har Skattestyrelsen kunnet konstatere, at klager i 2014 har foretaget pengeoverførsler for mindst 137.086 kr. Klagers pengeoverførsler for 2014 vedlægges som bilag.

Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af kontroloplysninger fra andre år end 2014 og 2015 fra [virksomhed1], og vi kan således ikke konstatere, om der er foretaget pengeoverførsler i årene 2012 og 2013.

Skattestyrelsen kan uanset opsparing og erstatning ikke følge den faktiske pengestrøm, men har i sagen fundet det for tilstrækkeligt sandsynligt, at klager for en del af sine kontante hævninger, har anvendt disse kontante hævninger til sine pengeoverførsler foretaget i 2015, fordi der er en tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng.

Skattestyrelsen har i øvrigt i forbindelse med denne klagesag, under den manuelle gennemgang af vores kontroloplysninger fra pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1] fundet to yderligere pengeoverførsler foretaget i 2015 af klager:

Dato

Afsender

Modtager

Beløb i d.kr.

11-03-2015

[person1]

[person4]

379,09

16-12-2015

[person1]

[person5]

1.824,98

I alt 2015

2.204,07

Skattestyrelsen konstaterer således, at klager har foretaget yderligere pengeoverførsler i 2015. Skattestyrelsen har i materialeindkaldelsen bedt om, at såfremt klager har foretaget pengeoverførsler til udlandet, ud over de overførsler Skattestyrelsen har kendskab til, bedes klager sende tilsvarende dokumentation og redegørelse for disse pengeoverførsler. Dette har klager ikke gjort, hverken for 2014 eller 2015.

Privatforbrug

Klagers repræsentant anfører, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig og anfægter at Skattestyrelsen ikke har lavet en privatforbrugsberegning på klager.

Skattestyrelsen kan oplyse, at Skattestyrelsen ikke har anvendt en privatforbrugsopgørelse, idet der er truffet afgørelse på grundlag af faktiske oplysninger. Vi har således ikke foretaget en skønsmæssig ansættelse, men alene taget udgangspunkt i de konkrete pengeoverførsler og konkrete indsætninger. Da Skattestyrelsen træffer afgørelse på grundlag af faktiske oplysninger, er afsnit A.B.5.3.3

i Den juridiske vejledning, som vedrører skønsmæssige ansættelser, ikke relevant. Privatforbruget er derfor ikke kommenteret i afgørelsen.

Skattestyrelsen har i øvrigt heller ikke indkaldt oplysninger hos skatteyder til brug for opgørelsen af et privatforbrug.

Der er i øvrigt i klagen anført på side 19 anført, at "klager og klagers ægtefælle ikke lever, eller levede over evne på nogen måde. Klager og klagers ægte/ ælle har i perioden været på arbejdsmarkedet, kun afbrudt af en mindre periode, hvor klager var sygemeldt på baggrund af det voldsomme overfald".

Skattestyrelsen kan hertil oplyse, at klagers ægtefælle [person5] først er indrejst til Danmark fra Somalia den 29. marts 2019 og klager og klagers ægtefælle først fra denne dato har boet sammen i Danmark. De blev gift 7. april 2017 i Etiopien.

Klagers pengeoverførsler foretaget på vegne af sine forældre

Klagers repræsentant anfører på side 2 i klagen, at "Klager har endvidere hjulpet sine forældre med overførsler til udlandet via [virksomhed1]. Dette har skyldtes,

at Klagers forældre er ældre personer, der ikke selv har været i stand til at foretage disse overførsler/ hævninger. Klager har derfor for sine forældre foretaget disse overførsler/hævninger."

Dette er nye oplysninger for Skattestyrelsen og har ikke tidligere været fremført af klager.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af de kontroloplysninger, vi har fra pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1] oplysninger om, at klagers forældre selv har foretaget pengeoverførsler i 2014 og 2015. Det er således ikke korrekt, at de ikke har kunnet foretage pengeoverførsler selv.

Hævninger på forældres konto

Klagers repræsentant skriver, at klager har hævet penge på sine forældres konti. Dette er nye oplysninger for Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen vurderer, at selvom der er foretaget kontante hævninger på forældrenes konti, er disse gået til forældrenes egne pengeoverførsler, eller eget forbrug.

Skattestyrelsen anser i øvrigt ikke, at en hævning på klagers forældres konto dokumenterer, at det er et beløb, der er anvendt til pengeoverførsler foretaget af klager. På kontrolbilagene fra pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1] er alene klagers navn anført. Skattestyrelsen kan således ikke følge pengestrømmen fra klagers forældres konti til klagers pengeoverførsler og finder det således ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at kontanthævninger på klagers forældres konti er anvendt til klagers pengeoverførsler. Klager og klagers forældre ses i øvrigt ikke at indgå i formuefællesskab.

Konto hos [virksomhed1]

Det anføres fra klagers repræsentant, at klager har en overførselskonto hos pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1]. Der står bl.a. anført følgende på side 14 i klagen "I denne sag bliver midlerne hævet på klagers konto i [finans1] kontant, og indsat på en overførselskonto i [virksomhed1], hvorfra de blev overført til familie i udlandet" og på side 15 i klagen "på egen konto i [virksomhed1] APS APS".

Klager har overfor Skattestyrelsen i en e-mail af den 6. maj 2019 fortalt, at han har betalt kontant hos [virksomhed1]. Han har ikke overfor Skattestyrelsen fortalt, at han har haft en konto hos [virksomhed1].

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at der i sagen ikke er fremlagt dokumentation for, at [virksomhed1] ApS i 2015 har været kontoførende for [person1]. [virksomhed1] ApS har overfor Skattestyrelsen oplyst, at de ikke er kontoførende.

Da [virksomhed1] ikke er et betalingsinstitut og dermed ikke må være kontoførende, lægger Skattestyrelsen [virksomhed1] ApS forklaring til grund.

Pengeoverførsler foretaget den 1 og 3. januar 2015.

Klagers repræsentant anfører på side 3, at klager den 1. januar 2015 og 3. januar 2015 tilsammen har overført 3.975,37 kr. Disse beløb stammer fra kontanthævninger foretaget før år 2015.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at klager ikke har indsendt kontoudtog for december 2014, og det har således ikke været muligt for Skattestyrelsen, at konstatere, om der er foretaget kontanthævninger, som Skattestyrelsen kan anse for tilstrækkeligt sandsynligt er gået til disse 2 pengeoverførsler.

Datosammenfald fra klagers konto til pengeoverførslerne.

Det fremføres af klagers repræsentant på side 18, at "der stort set er dato-sammenfald", når midlerne indsættes på konto i [virksomhed1] APS, hvorfra de overføres". Skattestyrelsen henholder sig til bilag 3 i vores afgørelse og har fundet det for tilstrækkeligt sandsynligt, at kontanthævninger, der er foretaget samme dag eller dagen før, er anvendt til klagers pengeoverførsler. Skattestyrelsen fastholder, at der udestår et beløb på 117.313 kr., som Skattestyrelsen ikke anser for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, er betalt med kontante midler fra klagers egen opsparing i hjemmet.

Indsætninger på klagers konto

Klagers repræsentant skriver i sin klage, at klager har hævet penge fra sine erstatninger og senere indsat disse penge igen, og det således er derfra indsætningerne stammer. Klagers repræsentant skriver endvidere på side 19 følgende" Klager gentagne gange overfor Skattestyre/sen har anført, at indsættelserne stammer fra de af klager modtagne erstatninger og modtagelse af almindelig løn".

Det sidst anførte er nye oplysninger for Skattestyrelsen. Klager har ikke overfor Skattestyrelsen fremført noget omkring punkt 2 - indsætninger i 2015 til forslaget til afgørelse.

Skattestyrelsen finder det ikke for sandsynligt, at klager skulle hæve penge i årene 2012-2014 og herefter indsætte disse penge igen via pengeautomat i alt 25 gange i 2015.

Tidspunktet for indsætningerne virker også bemærkelsesværdigt - skulle klager have haft en opsparing i hjemmet og således indsætte de hævede penge igen, virker det ikke sandsynligt, at gøre dette kl. 23.50 den 2. februar 2015, kl. 02.15 den 11. juni 2015 og kl. 01.57 den 16. november 2015. Der findes flere yderligere eksempler på natlige indsætninger. Der kan henvises til bilag 4 i afgørelsen.

Yderligere skriver klagers repræsentant, at der er tydelig sammenhæng mellem indsætninger fra klagers forældres konti til klagers konti. Således anføres det på side 13, at der den 9. oktober 2015 hæves 7.500 kr. på klagers forældres konti, og at der sammenlagt den 20. og 21. oktober indsættes 7.900 kr. på klagers konti og at der dermed ses tydelig sammenfald. Skattestyrelsen vurderer, at der ikke er tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng hermed.

Klagers repræsentant fremfører endvidere, at der hæves 1.000 kr. på klagers konto og samme dag indsættes 500 kr. Det anføres ikke hvilken dato, der menes, men Skattestyrelsen kan konstatere, at den 24.12.2015 kl. 14.43 indsættes 500 kr. og at der hæves 1.000 kr. den 25.12.2015 kl. 13.21 (begge konteret den 28.12.2015). Skattestyrelsen finder således ikke klager har redegjort for et "sammenfald".

For så vidt angår indsætninger fremgår det af kontoudtogene, at der er overførsler til klager [person1] fra klagers forældre. Disse overførsler har Skattestyrelsen ikke taget med under punktet indsætninger i vores afgørelse, da disse indsætninger beløbsmæssigt ligger under boaf giftslovens grænse for skatte- og afgiftsfrie gaver. Skattestyrelsen har under sagen vurderet, at disse indsætninger udgjorde penge for mad, husleje etc. Klager og forældre boede sammen indtil starten af juli 2015. Som det fremgår af kontoudtoget fra [person6], er der ingen poster til husleje eller daglige fornødenheder, såsom mad, tandlæge, transport etc.

Elektronisk transaktionsspor

Skattestyrelsen finder yderligere ikke, at der er et tydeligt elektronisk transaktionsspor som anført at klagers repræsentant. Der er to direkte overførsler til [virksomhed1], som omtalt i afgørelsen på side 5. Der er dog hverken tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med klagers pengeoverførsler.

I bilag 3 har Skattestyrelsen redegjort for, hvornår vi har fundet det for tilstrækkeligt sandsynligt, at klagers kontante hævninger er gået til hel eller delvis betaling for klagers pengeoverførsler.

Ligningsfrist - groft uagtsomt.

Der henvises til afgørelsen af 30. september 2019.

Aktindsigt

Det kan oplyses, at Skattestyrelsen har sendt afgørelsen på e-mail via bluewhale til klager den 9.

oktober 2019. Han kontaktede Skattestyrelsen på e-mail samme dag og bad om at få tilsendt afgørelsen.

Den 27. november 2019 kontaktes Skattestyrelsen af [virksomhed3]. De anmodede om bilag 1-4. De 4 bilag blev sendt samme dag via sikker mail til Advokatfirmaet. (...)

Skattestyrelsen er den 6. juli 2020 fremkommet med følgende udtalelse:

” (...) Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesterets dom i SKM2011.208.HR. Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. bl.a. Højesterets dom i SKM2008.905.HR, og dette skal kunne underbygges af objektive kendsgerninger.

Overførsler til udlandet

Det må konstateres, at klager har overført i alt 148.354 kr. til udlandet via [virksomhed1], ud af disse har klager ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at 117.313 kr. stammer fra penge, som han har hævet fra sin egen konto.

Der er fortsat ikke fremlagt dokumentation for, at de 261.884 kr. hidrører fra modtagne erstatninger og godtgørelser.

Ligesom der fortsat ikke er fremlagt dokumentation for, at klager har haft en kontant opsparing, som stammer fra hans løbende hævninger i indkomståret 2015.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har godtgjort, at de beløb, som er overført til udlandet, stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for klageren, da klagers forklaringer ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.

Ved denne vurdering er der lagt vægt på følgende:

• At overførslerne er sket med kontante midler og at det derfor ikke er muligt at følge pengestrømmene mellem hævninger på klagers konti og forældrenes konti og foretagne pengeoverførsler via [virksomhed1] ApS. Der således ingen transaktionsspor mellem hævninger fra klagers og forældrenes private økonomi til beløb, der er overført til udlandet.

• At der ikke findes at være tilstrækkelig tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningerne på kontiene og overførslerne via [virksomhed1].

• At det ikke er muligt at følge pengestrømmen mellem hævninger af klagers erstatninger og godtgørelser i 2012 og 2013 og foretagne pengeoverførsler via [virksomhed1] ApS i indkomståret 2015. Der er således ingen transaktionsspor mellem hævninger fra klagers private økonomi til beløb, der er overført til udlandet.

• At der ikke findes at være tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem hævningerne af godtgørelserne og erstatningerne og overførslerne via [virksomhed1].

Indsætninger

Indsætninger den 20. oktober 2015 og 21. oktober 2015

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at indsætningen stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for ham. Klager har således ikke godtgjort, at indsætningen stammer fra hans forældre, da det ikke er muligt at følge pengestrømmene mellem hævningerne fra klagers forældres konti og indsætningen på hans egen konto, når der er anvendt kontante midler, Transaktionssporet kan derfor ikke følges. Derudover er der ikke tilstrækkelig beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningerne på kontiene og indsætningen på klagers konto.

Indsætninger den 2. november 2015

Skattestyrelsen kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling og har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.

Øvrige indsætninger Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke på fyldestgørende vis har godtgjort, at de indbetalte beløb på hans konto stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for ham, da klagers forklaringer ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.

Ved denne vurdering er der lagt vægt på følgende:

• At indbetalingerne er sket med kontante midler, og at det derfor ikke er muligt at følge pengestrømmene mellem hævninger på klagers konto og forældrenes konti og foretagne indbetalinger på klagers konto, da der mangler transaktionsspor mellem hævninger fra klagers og forældres private økonomi til beløb, der er indbetalt på hans konto.

• At der ikke er tilstrækkelig tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningerne på kontiene og indbetalingerne på klagers konto.

• At det ikke er muligt at følge pengestrømmen mellem hævninger af erstatninger og godtgørelser i 2012 og 2013 og foretagne indbetalinger på kontoen i indkomståret 2015. Det er således ikke muligt at følge et transaktionsspor mellem hævninger fra klagers private økonomi til beløb, der er indbetalt på hans konto.

• At der ikke er tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem hævningerne på kontiene og indbetalingerne på klagers konto.

Privatforbrug

Skattestyrelsen har ikke anvendt en privatforbrugsopgørelse, da afgørelsen er truffet på baggrund af faktiske oplysninger. Der er således ikke foretaget en skønsmæssig ansættelse, men der er alene taget udgangspunkt i de konkrete pengeoverførsler og konkrete indsætninger.

Formalitetsindsigelser

Ekstraordinær genoptagelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ligningsfristerne er overholdt, da det er den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, der finder anvendelse.

Det følger af § 3 i den dagældende bekendtgørelse om en kort ligningsfrist, at fristerne i § 1 ikk gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage skatteansættelsen for 2015 ekstraordinært, da klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade, at oplyse om indtægterne og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må anses for overholdt, da fristen først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne har tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en korrekt ansættelse, jf. således Højesterets dom i SKM2018.481.HR. Som i den foreliggende sag må være den 9. maj 2019, hvor Skattestyrelsen modtog klagers kontoudskrifter og forslag til afgørelse er afsendt den 30. august 2019. Endelig er 3 måneders fristen overholdt, da endelig afgørelse er sendt den 30. september 2019.

Officialmaksimen

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at officialmaksimen er overholdt, da Skattestyrelsen i brev af 15. april 2019, søgte at indhente oplysninger om overførslerne til udlandet, herunder kontoudskrifter, såfremt overførslerne var foretaget ved hævninger på klager bankkonto. Endvidere har Skattestyrelsen ved anmodningen af 15. april 2019, søgt at indhente oplysninger om, hvordan a klager var kommet i besiddelse af de overførte beløb.

Endelig har klager haft mulighed for at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 30. august 2019 og det fremgår desuden af Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2019, at styrelsen har inddraget klager bemærkninger i sin afgørelse. (...) ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 208.963 kr. til 0 kr.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...) Klager [person1] er bosiddende på adressen [adresse1], [by1]. Her bor Klager med sin ægtefælle [person5] og deres fire børn. Klager og dennes ægtefælle blev gift den 7. april 2017. Deres børn er født i henholdsvis 2013, 2014, 2016 og 2019. Klagers ægtefælle var i 2015 bosat i udlandet, hvorfor Klager overførte penge til sin ægtefælle for at understøtte hendes underhold.

Klagers A-indkomst udgjorde i 2015 294.732,00 kr. Denne indkomst stammede fra ansættelse hos [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6].

Klager blev den 28. marts 2011 overfaldet med en kniv. Dette resulterede i, at Klager fik et varigt men og i en periode havde en nedsat indkomst. Klager har i denne forbindelse modtaget flere store erstatninger og godtgørelser.

At Klager har fået tilkendt disse beløb, fremgår ligeledes af Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2019 (bilag 1). Konkret modtog Klager den 30. august 2012 221.757,20 kr. (måske fratrukket salær), den 29. november 2012 modtog han 73.822,00 kr. + rente, den 25. juni 2013 modtog han 64.024 kr. + rente, den 3. september 2014 modtog han 95.249,00 kr. + rente og den 11. maj 2015 modtog han 292.088,07 kr. Samlet beløber dette sig til 746.940,27 kr.

Af disse tilkendte beløb har Klager hævet en betydelig del i kontanter. Af kontoudskrift for 2013 og 2014 fra Grundkonto med konto nr. [...56] (bilag 2) fremgår det, at Klager den 18. september 2013 hævede 64.884,00 kr. Det fremgår ligeledes, at dette var tilsvarende det beløb Klager havde modtaget i erstatning den 6. august 2013.

Af kontoudskrift for 2012, 2013 og 2014 fra Gevinstopsparing med konto nr. [...19] (bilag 3) fremgår det, at Klager hævede henholdsvis 20.000,00 kr. den 18. oktober 2012 og 177.000,00 kr. den 6. december 2012. Disse beløb stammer fra den erstatning Klager modtog den 30. august 2012.

Dermed har Klager af sine erstatninger sammenlagt hævet 261.884,00 kr. siden den 18. oktober 2012. Dette store kontante beløb har Klager haft til rådighed over årene, hvor nogle af pengene løbende er blevet indsat på Klagers konto og andre er blevet brugt til overførsler via [virksomhed1].

Klager har derfor for sine forældre foretaget disse overførelser/hævninger.

Kontoudskrift for 2014 og 2015 fra konto nr. [...10] (bilag 4) er Klagers mors konto.

Kontoudskrift for 2014 fra konto [...67] (bilag 5) er Klagers fars konto.

Kontoudskrift for 2015 fra konto nr. [...63] (bilag 6) er Klagers egen konto.

Af regneark med overblik over kontanthævninger i 2015 fra konto [...67], konto nr. [...10] og konto nr. [...63] (bilag 7) fremgår det, at der i 2018 blev hævet i alt 221.398,50 kr.

Heraf stammede 10.600,00 kr. fra konto nr. [...10], som er Klagers mors konto. Endvidere stammede 43.000,00 kr. fra konto [...67], som er Klagers fars konto. Det resterende beløb på 167.798,50 kr. stammede fra konto nr. [...63], som var Klagers egen konto.

Overblik over pengeoverførsler og kontanthævninger

Af sammenhæng mellem overførsler og kontoudtog udarbejdet af Skattestyrelsen (bilag 8), fremgår det, at 117.313 kr. ikke er dokumenteret. Denne fremstilling er imidlertid ikke retvisende.

Når de overførte og hævede beløb skal sammenholdes, så er det vigtigt at have for øje, at Klager tidligere har hævet store kontant beløb fra erstatninger og godtgørelser. Disse beløb er blandt andet blevet anvendt til at overføre kontanter til udlandet med via [virksomhed1].

I denne forbindelse bør overførslerne til udlandet, som fremgår af pengeoverførsler udarbejdet af Skattestyrelsen (bilag 9), sammenholdes med regneark med overblik over kontanthævninger i 2015 fra konto [...67], konto nr. [...10] og konto nr. [...63] (bilag 7).

På baggrund heraf kan der dannes et mere retvisende billede af sammenhængen mellem de forskellige overførsler og kontanthævninger.

Af pengeoverførsler udarbejdet af Skattestyrelsen (bilag 9), fremgår det, at Klager den 1. januar 2015 og 3. januar 2015 tilsammen overførte 3.975,37 kr. Disse beløb stammede fra kontanthævninger foretaget før år 2015.

Af regneark med overblik over kontanthævninger i 2015 fra konto [...67], konto nr. [...10] og konto nr. [...63] (bilag 7) fremgår det, at Klager den 5. januar 2015 hævede 5.000,00 kr. fra sin egen konto.

Af pengeoverførsler udarbejdet af Skattestyrelsen (bilag 9), fremgår det, at Klager den 5. januar 2015 og den 6. januar 2015 overførte 3.737,05 kr. Dermed er det dokumenteret, at dette beløb stammede fra allerede foretagne kontanthævninger. Herefter havde Klager fortsat 1.262,95 kr. til rådighed i kontanter.

Som det tidligere er anført, så havde Klager af sine erstatninger sammenlagt hævet 261.884,00 kr. siden den 18. oktober 2012. Af pengeoverførsler udarbejdet af Skattestyrelsen (bilag 9), fremgår det, at Klager den 15. januar 2015 overførte 50.382,00 kr. Dette beløb stammede fra de erstatninger og godtgørelser, som Klager havde hævet i kontanter. Derudover har der været en resterende kontantbeholdning på 211.502 kr., efter overførelsen på de 50.382 kr. Denne kontante beholdning har Skattestyrelsen ikke anfægtet skulle være

brugt eller andet, for Skattestyrelsen har ikke lavet en privatforbrugsberegning til Klager. Derfor lægges det til grund, at Klager har haft 211.502 kr. i kontantbeholdning pr. 15. januar 2015.

Af regneark med overblik over kontanthævninger i 2015 fra konto [...67], konto nr. [...10] og konto nr. [...63] (bilag 7), som ikke iagttager, at Klager inden 2015 havde hævet knap 300.000 kr. fremgår det, at Klager den 20. januar 2015 hævede 2.300,00 kr. fra sin egen konto.

Af pengeoverførsler udarbejdet af Skattestyrelsen (bilag 9), fremgår det, at Klager samme dato overførte 1.036,74 kr. Dermed havde Klager fortsat 1.263,26 kr. til rådighed i kontanter. Dette udover de 211.502 kr., som Klager havde pr. 15 januar, og som skatteankestyrelsen skal have sig for øje i den resterende opgørelse, stadig ligger som en bagvedliggende reserve ud over de konkrete hævninger fra 20. januar og frem.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager den 26. januar 2015 hævede 200,00 kr. fra sin egen konto. Af (bilag 9), fremgår det, at Klager samme dato overførte 358,55 kr. Dette er foretaget for allerede beskattede eller skattefrie midler, da Klager havde penge til rådighed fra de tidligere kontanthævninger, den 15. januar.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager den 27. januar 2015 og 28. januar 2015 tilsammen hævede 700,00 kr. fra sin egen konto.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 29. januar 2015 overførte 1.769,93 kr. Dette er foretaget for allerede beskattede eller skattefrie midler, da Klager i dagene op til havde hævet 700,00 kr. og samtidig havde 1.104,71 kr. tilbage fra kontanthævningen den 20. januar 2015.

Af (bilag 7) fremgår, at Klager den 3. februar 2015 hævede 2.000,00 kr. fra sin egen konto.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager samme dato overførte 4.260,44 kr. Dermed er det tydeligt, at 2.000,00 kr. stammede fra Klagers egen konto. Det resterende beløb stammede fra de erstatninger og godtgørelser, som Klager siden den 12. oktober 2012 havde hævet ud i kontanter, der lægges til grund udgjorde 211.502 kr. pr. 15 januar. Modregnet de 2.260, 44 kr. ville rest pr. 3. februar være 209.241 kr.

Af (bilag 7) fremgår, at Klager den 5. februar 2015 hævede 5.000,00 kr. fra sin egen konto.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager samme dato overførte 16.002,92 kr. Dermed er det tydeligt, at 5.000,00 kr. stammede Klagers egen konto. Det resterende beløb på 11.002,92 kr. stammede fra de erstatninger og godtgørelser, som Klager siden den 12. oktober 2012 havde hævet ud i kontanter, der pr. 3. februar udgjorde 209.241 kr. Rest efter modregning af 11.002.92 kr. er 198.238 kr.

Af (bilag 7) fremgå, at Klager den 12. februar 2015 og 13. februar 2015 tilsammen hævede 1.500,00 kr. fra sin egen konto.

Af (bilag 9), fremgå, at Klager den 16. februar 2015 overførte 1.500,00 kr. Dermed er det dokumenteret, at dette beløb stammede fra Klagers egen konto.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 24. februar 2015 overførte 710,30 kr. Dette beløb stammede fra de erstatninger og godtgørelser, som Klager siden den 12. oktober 2012 havde hævet i kontanter. Efter denne overførelse vil restbeløbet udgøre 197.528 kr.

Af (bilag 7) fremgår, at Klager den 2. marts 2015 tilsammen hævede 11.500,00 kr. fra henholdsvis sin egen konto og sin fars konto.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager samme dato overførte 2.856,76 kr. Dermed er det dokumenteret, at dette beløb stammede fra disse kontanthævninger. Herefter havde Klager fortsat 8.643,24 kr. til rådighed i kontanter.

Af (bilag 7) fremgår, at Klager den 5. marts 2015 hævede 1.400,00 kr. fra sin egen konto.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 6. marts 2015 overførte 2.765,11 kr. Dette beløb stammede fra den

kontanthævning, Klager foretog dagen før og de 8.643,24 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 7.278,13 kr. til rådighed i kontanter, ud over den rest på 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 7. marts 2015 overførte 730,81 kr. Dette beløb stammede fra de

7.278,13 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 6.547,32 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår, at Klager den 9. marts 2015 hævede 200,00 kr. fra sin egen konto. Herefter havde Klager 6.747,32 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 16. marts 2015 overførte 380,19 kr. Dette beløb stammede fra de 6.747,32 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 6.367,13 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår, at Klager den 18. marts 2015, 19. marts 2015, 23. marts 2015 og 26. marts 2015 tilsammen hævede 9.200,00 kr. fra sin egen konto. Herefter havde Klager 15.567,13 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 30. marts 2015 overførte 2.514,53 kr. Dette beløb stammede fra de 15.567,13 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 13.052,60 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 2. april 2015 overførte 1.493,77 kr. Dette beløb stammede fra de 13.052,60 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 11.558,83 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 6. april 2015 overførte 2.781,55 kr. Dette beløb stammede fra de 11.558,83 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 8.777,28 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår, at Klager den 7. april 2015 og 9. april 2015 tilsammen hævede 7.200,00 kr. fra sin egen konto. Herefter havde Klager 15.977,28 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 11. april 2015 overførte 1.900,08 kr. Dette beløb stammede fra de 15.977,28 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 14.077,20 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår, at Klager den 14. april 2015 hævede 400,00 kr. fra sin egen konto. Herefter havde Klager 14.477,20 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 15. april 2015 overførte 760,20 kr. Dette beløb stammede fra de 14.477,20 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 13.717,00 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager den 20. april 2015 hævede 1.500,00 kr. fra sin egen konto. Herefter havde Klager 15.217,00 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 29. april 2015 overførte 3.395,73 kr. Dette beløb stammede fra de 15.217,00 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 11.821,27 kr.til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 2. maj 2015 overførte 1.431,02 kr. Dette beløb stammede fra de 11.821,27 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 10.390,25 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår, at Klager den 4. maj 2015 og 7. maj 2015 tilsammen hævede 50.000,00 kr. fra sin egen konto. Herefter havde Klager 60.390,25 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 7. maj 2015 overførte 2.501,20 kr. Dette beløb stammede fra de 60.390,25 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 57.889,05 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 14. maj 2015 overførte 20.000,21 kr. Dette beløb stammede fra de 57.889,05 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 37.888,84 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 16. maj 2015 overførte 1.443,85 kr. Dette beløb stammede fra de 37.888,84 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 36.444,99 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager den 19. maj 2015 og 29. maj 2015 tilsammen hævede 2.000,00 kr. fra sin

egen konto. Herefter havde Klager 38.444,99 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager den 1. juni 2015 tilsammen hævede 9.000,00 kr. fra sin mors og fars konto. Herefter havde Klager 47.444,99 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 1. juni 2015 overførte 1.845,30 kr. Dette beløb stammede fra de 47.444,99 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 45.599,69 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 4. juni 2015 overførte 1.454,47 kr. Dette beløb stammede fra de 45.599,69 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 44.145,22 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager den 9. juni 2015 hævede 1.000,00 kr. fra sin egen konto. Herefter havde Klager 45.145,22 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 18. juni 2015 overførte 1.406,81 kr. Dette beløb stammede fra de 45.145,22 kr. som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 43.738,41 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår, at Klager den 23. juni 2015, 29. juni 2015 og 1. juli 2015 tilsammen hævede 26.000,00 kr. fra sin egen konto. Herefter havde Klager 69.738,41 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 2. juli 2015 overførte 1.445,39 kr. Dette beløb stammede fra de 69.738,41 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 68.293,02 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager den 7. juli 2015 og 8. juli 2015 tilsammen hævede 1.200,00 kr. fra sin egen konto. Herefter havde Klager 69.493,02 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 9. juli 2015 overførte 1.819,52 kr. Dette beløb stammede fra de 69.493,02 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 67.673,50 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager den 13. juli 2015 og 20. juli 2015 tilsammen hævede 17.000,00 kr. fra sin egen konto. Herefter havde Klager 84.673,50 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 20. juli 2015 overførte 373,16 kr. Dette beløb stammede fra de 84.673,50 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 84.300,34 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 28. juli 2015 overførte 1.469,22 kr. Dette beløb stammede fra de 84.300,34 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 82.831,12 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår, at Klager den 5. august 2015 og 11. august 2015 tilsammen hævede 15.096,00 kr. fra sin fars konto, sin mors konto og sin egen konto. Herefter havde Klager 97.927,12 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 11. august 2015 overførte 1.465,41 kr. Dette beløb stammede fra de 97.927,12 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 96.461,71 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 17. august 2015 overførte 1.459,64 kr. Dette beløb stammede fra de 96.461,71 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 95.002,07 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 24. august 2015 overførte 1.436,15 kr. Dette beløb stammede fra de 95.002,07 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 93.565,92 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager 5. september 2015, 8. september 2015 og 9. september 2015 tilsammen hævede 14.606,50 kr. fra sin fars konto og sin egen konto. Herefter havde Klager 108.172,42 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 12. oktober 2015 overførte 1.069,00 kr. Dette beløb stammede fra de 108.172,42 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 107.103,42 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager den 13. oktober 2015, 19. oktober 2015, 22. oktober 2015, 23. oktober 2015, 2. november 2015, 3. november 2015 og 5. november 2015 tilsammen hævede 30.796,00 kr. fra sin fars konto, sin mors konto og sin egen konto. Herefter havde Klage 137.899,42 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 7. november 2015 overførte 1.118,02 kr. Dette beløb stammede fra de 137.899,42 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 136.781,40 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager den 12. november 2015 og 16. november 2015 tilsammen hævede 1.500,00 kr. fra sin egen konto. Herefter havde Klager 138.281,40 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår, at Klager den 20. november 2015 overførte 1.501,00 kr. Dette beløb stammede fra de

138.821,40 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 136.780,40 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager den 26. november 2015, 30. november 2015 og 1. december 2015 tilsammen hævede 2.500,00 kr. fra sin egen konto. Herefter havde Klager 139.280,40 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 9), fremgår det, at Klager den 2. december 2015 overførte 1.891,81 kr. Dette beløb stammede fra de 139.280,40 kr., som Klager fortsat havde til rådighed i kontanter. Herefter havde Klager fortsat 137.388,59 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Af (bilag 7) fremgår det, at Klager den 4. december 2015, 7. december 2015, 28. december 2015 og 30. december 2015 tilsammen hævede 9.600,00 kr. fra sin fars konto og sin egen konto. Herefter havde Klager 146.988,59 kr. til rådighed i kontanter, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar.

Pengeoverførsler:

Som det fremgår af den ovenstående gennemgang af de faktiske omstændigheder, så fremgår det, at der fra Klagers og dennes forældres konti i 2015 blev hævet 221.398,50 kr.

Af Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2019 (bilag 1) fremgår, at Skattestyrelsen forhøjede Klagers indkomst med 117.313,00 kr. Dette skete på baggrund af, at Klager havde overført 148.354,00 kr.

Dermed er der en positiv difference på det beløb Klager har hævet i kontanter, og det beløb Klager har overført via [virksomhed1] på 73.044,50 kr. Herudover fremgår det af den ovenstående gennemgang af pengeoverførsler og kontanthævninger, at Klager havde 146.988,59 kr. til rådighed i slutningen i 2015, ud over de 197.528 kr. fra den 24. februar, der også var til rådighed i kontanter.

Klager har således løbende igennem 2015, haft 197.528 kr. til rådighed som stammede fra hævninger før 2015. Derudover havde Klager 148.988 kr. til rådighed ved udløbet af 2015, når der tages hensyn til de kontante hævninger i 2015, og indsætningerne i [virksomhed1], og til at returnere på egen konto ved kontantindsættelserne i pengeautomat.

Når disse beløb sammenholdes, fremgår det, at Klager har hævet rigeligt med kontanter til at kunne udføre disse pengeoverførsler med allerede beskattede eller skattefri midler, og til at kunne lave kontantindsættelser på egen konto i banken.

I den ovenstående gennemgang er det endvidere tydeligt, at der har været datosammenfald mellem mange af overførslerne til udlandet og de beløb, som er hævet fra Klagers og dennes forældres konti.

Kontantindsættelser

På baggrund af den ovenstående gennemgang af de faktiske omstændigheder omkring Klagers økonomi, er det klart, at Klager har hævet flere kontanter, end han har overført til udlandet. Helt konkret har Klager efter overførslerne til udlandet haft 146.988,59 kr. til rådighed. Dele af dette beløb har Klager genindsat på sin konto løbende.

Som konkret eksempel på, at der har været sammenfald mellem indsættelser kan ses på kontoudskrift for 2015 fra konto nr. [...63] (bilag 6) og kontoudskrift for 2014 fra konto [...67] (bilag 5). Her ses det, at der blev hævet betydelige beløb på både Klagers konto og dennes fars konto, og samme dag blev der også indsat 1.000,00 kr. på Klagers konto. Dermed er der et dokumenteret sammenfald.

Af kontoudskrift for 2014 og 2015 fra konto nr. [...10] (bilag 4) og kontoudskrift for 2014 fra konto [...67] (bilag 5) fremgår det endvidere, at der den 9. oktober 2015 blev hævet 7.500,00 kr. fra Klagers forældres konti. I denne sammenhæng fremgår det af kontoudskrift for 2015 fra konto nr. [...63] (bilag 6), at der sammenlagt den 20. oktober 2015 og 21. oktober blev indsat 7.900,00 kr. på Klagers konto. Dette viser ligeledes et tydeligt sammenfald.

Af kontoudskrift for 2014 og 2015 fra konto nr. [...10] (bilag 4) fremgår det endvidere, at der den 2. november 2015 blev hævet 2.900,00 kr. på Klagers mors konto. I denne sammenhæng fremgår det af kontoudskrift for 2015 fra konto nr. [...63] (bilag 6), at der blev indsat 2.900,00 kr. på Klagers konto.

Af kontoudskrift for 2015 fra konto nr. [...63] (bilag 6), fremgår det endvidere, at der blev hævet 1.000,00 kr., på Klagers konto, men samme dag blev der genindsat 500,00 kr.

Der er således også redegjort for, hvordan Klager har haft kontanter til rådighed til at kunne foretage de kontantindsættelser, som Klager har gjort.

3. ANBRINGENDER

I det følgende skal jeg komme med mine anbringende for, at Klager naturligvis ikke er skattepligtig af de beløb, der er overført fra Klagers konto i [virksomhed1] ApS og til udlandet, idet det, som det fremgår af ovenstående er dokumenteret, at alle kontante hævninger og overførelser stammer fra midler, som Klager har haft til rådighed i sin egen, allerede beskattede økonomi.

Principal

Det gøres gældende, at Klager ikke har handlet groft uagtsomt, idet Klager har dokumenteret, at Klager ikke har erhvervet eller modtaget midler, der er udeholdt fra beskatningen. Alene af den grund er der ikke grundlag for at anvende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet der ikke er noget grundlag for Klager at have handlet groft uagtsomt på baggrund af.

Dette forhold hænger sammen med det forhold, at der ikke er udarbejdet en privatforbrugsberegning for Klager, der skulle begrunde Skattestyrelsens antagelse om, at Klager har haft kontanter til rådighed, der skulle stamme fra ikke beskattede midler.

Vi har dokumenteret, hvor alle Klagers kontakter stammer fra, og at det er kontante hævninger fra Klagers egen konto, og i mindre grad fra Klagers forældres konti, der alle udelukkende indeholder allerede beskattede midler.

Det gøres derfor gældende, at Klager ikke har handlet groft uagtsomt, idet Klager ikke har udeholdte indkomster, som Klager skulle have angivet.

Det gøres derfor gældende, at sagen er ugyldig, idet Skattestyrelsen ikke kan begrunde genoptagelsen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da der ikke, via en privatforbrugsberegning eller andet, er underbygget, at Klager har midler, Klager ikke har selvangivet.

Dernæst gøres det gældende, at der konkret eksisterer et elektronisk transaktionsspor, hvor midlerne hæves på Klagers konto, og indsættes til overførelse på Klagers konto hos [virksomhed1]. Der er derfor fuld dokumentation for, at kontanterne stammer fra det elektroniske system på primært Klagers egen konto, og i få tilfælde fra Klagers forældres konto.

Sagen adskiller sig derfor væsentligt fra eksempelvis SKM 2017.614 BR, hvor der på skatteyderens konto blev indsat midler fra en anden person, der skulle være tilbagebetaling af lån. Der var således i SKM

2017.614.BR tale om, at der på skatteyderens konto blev indsat midler, som kom fra en anden person, og hvorved skatteyderen forsøgte at forklare, at der var tale om, at de indsatte midler var tilbagebetaling af lån.

Det er ikke tilfældet i denne sag. I denne sag bliver midlerne hævet på Klagers konto i [finans1] bank kontant, og indsat på en overførelseskonto i [virksomhed1], hvorfra de blev overført til familie i udlandet. Andre midler er blevet genindsat på Klagers konto.

Som det ses af redegørelsen for indestående på konto, og hævninger under de faktiske oplysninger ses det, at Klager hæver penge på egen konto, og i et mindre omfang på forældrenes konti, for at indsætte disse på egen konto i [virksomhed1], som forestod overførslerne til familien i udlandet. Andre midler er blevet kontantindsat på klagers egen konto igen.

Klagers sag adskiller sig således fra retspraksis ved, at der ikke tilkommer Klager midler fra andre, end meget små beløb fra forældrene, hvorfor Klager disponerer over en konto i [finans1] bank, som indeholder

midler, der allerede er beskattet, som følge af erstatninger efter det voldsomme overfald, og i øvrigt almindelig lønindkomst.

Klagers sag er heller ikke sammenlignelige med de mange sager, der ligger om kontanthævninger på konti, jf. eksempelvis SKM 2018.291 BR. I denne sag blev der på Klagers private konto indsat et betydeligt beløb, der stammede fra broderen. Umiddelbart samtidig med de blev indsat, blev midlerne hævet af skatteyderen. Skattestyrelsen gjorde gældende, at midlerne tilhørte Skatteyderen. Skatteyderen gjorde gældende, at de ikke tilhørte ham, idet midlerne blev hævet til brug for at betale udgifter for broderens selskab. Skatteyderen kunne imidlertid ikke dokumentere, eller sandsynliggøre, at der var afholdt udgifter for broderens selskab, hvorfor det ikke var dokumenteret, 1) at midlerne ikke var Skatteyderens og 2) at midlerne stammede fra allerede beskattede midler, eller fra skattefritagne indkomster. Derfor blev skatteyderen beskattet af indsættelserne på kontoen.

Det gøres gældende, at dette ikke er tilfældet i Klagers sag. I Klagers sag er der netop et fuldt transaktionsspor. Skattestyrelsen kan se, hvornår midlerne er indsat på Klagers konto, hvornår de hæves, og i umiddelbar forlængelse sættes der kontanter ind på konto i [virksomhed1] APS, som derefter overføres til udlandet. Det er således Klager, der flytter allerede beskattede midler fra sin konto i [finans1] bank, til sin egen konto i [virksomhed1], hvorefter midlerne overføres til Klagers familie i udlandet.

Og netop i relation til det elektroniske transaktionsspor, så har det jo igennem nu mange år, lige siden indførelsen af ligningslovens bestemmelser om familie og vennetjenester, samt sort arbejde og hæftelse for skatter og moms, hvis ikke der foreligger et elektronisk transaktionsspor, har det været et hovedfokuspunkt for Skattestyrelsen, om der har eksisteret et elektronisk transaktionsspor, de har kunnet underbygge, hvilke personer der er sket overførelse til og fra, samt mængden af disse overførelser.

Skattestyrelsen har imidlertid ikke foretaget denne undersøgelse. Skattestyrelsen har alene set på indsættelser på kontoen i [virksomhed1], hvorfra der er sket overførelse til udlandet, og ikke, som officialprincippet tilsiger, undersøgt den fulde sammenhæng mellem de midler Klager har haft til rådighed, klagers privatforbrug i perioden, og muligheden for, via allerede beskattede midler, at overføre beløbene til udlandet.

Dette er i sig selv beklageligt, at Skattestyrelsen ikke efterlever officialprincippet i denne sag, og rent faktisk efterprøver det Klager anfører, når skattestyrelsen er i besiddelse af alle dokumenterne.

Sagsbehandlingen i denne sag, lige på det område der går på at lytte til og inddrage, dels det skatteyderen siger, og det skatteyderen forsøger at bevise, har ikke levet op til det ombudsmanden forventer her, som det kommer til udtryk i ombudsmandens rapport af 22 marts 2018.

Der er ikke blevet lyttet til det Klager, der har forklaret, at midlerne stammer fra erstatninger og løn, som Klager har modtaget i perioden, og som Skattestyrelsen, hvis Skattestyrelsen havde lavet den gennemgang som vi har foretaget ovenfor, villa have set, at der var langt rigeligt med midler i Klagers økonomi til, at Klager af allerede beskattede midler kunne overføre beløbene til udlandet.

I stedet har Skattestyrelsen slet ikke iagttaget den fulde dokumentation, og træffer blot afgørelse ud fra, at der er foretaget kontant indsættelser i [virksomhed1], hvorefter disse er overført til udlandet.

I stedet har Skattestyrelsen slet ikke iagttaget den fulde dokumentation, og træffer blot afgørelse ud fra, at der er foretaget kontant indsættelser i [virksomhed1], hvorefter disse er overført til udlandet.

Det fremgår af fast praksis, at der for det første skal gives skatteyderen en mulighed for at dokumentere eller sandsynliggøre, at de midler, der indsættes på en konto i denne skatteyders navn, ikke er skattepligtig for den enkelte skatteyder eller stammer fra allerede beskattede midler. Derudover har det betydning for vurderingen af, om de indsatte midler skal pålignes skat, hvordan skatteyderens privatforbrug i henhold til selvangivne indkomster ser ud.

Første del er en forpligtelse for skatteyderen, idet det er skatteyderen, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke er tale om skattepligtige indsættelser for skatteyderen. Det har vi allerede gjort, idet vores opgørelse viser, at de midler, der indsættes på konto [virksomhed1], stammer fra hævninger på Klagers egen og i mindre omfang på Klagers forældres konto, og de midler, der står på denne konto stammer fra løn fra Klagers arbejde som taxachauffør, og fra de erstatninger, som Klager modtog i forbindelse med, at Klager blev stukket ned.

Anden del er et pålæg til skattemyndighederne, idet det er skattemyndighederne, der skal beregne privatforbruget og konstatere, at dette er negativt. I denne sag har Skattestyrelsen slet ikke udarbejdet et privatforbrug over Klager og klagers ægtefælle.

Skattestyrelsen har ensidigt fokuseret på, at der på konto [virksomhed1] blev indsat kontanter, og at disse kontanter så automatisk måtte stamme fra midler, der ikke allerede var beskattet. Det samme synspunkt er gjort gældende for de kontantindsættelser Klager laver i [finans1] bank på egen konto.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen i henhold til praksis, ikke kan foretage ansættelser på den måde, jf. eksempelvis SKM2014.526BR. Her er det det negative privatforbrug, der netop danner grundlag for, at skatteyderen i sagen bliver pålagt at dokumentere, hvorfra indsættelser på skatteyderens konto stammer.

I den sammenhæng er selve transaktionssporene også af afgørende betydning. I praksis er der mest fokus på sager, hvor transaktionerne kommer fra udlandet og til Danmark. I denne sag vender transaktionssporet omvendt. Her overføres der midler fra Danmark og til udlandet. Og i den sammenhæng er det afgørende at bemærke, at der overføres penge til familien i udlandet, herunder også Klagers ægtefælle, hver gang.

Byretten har i 2016 taget stilling til en lignende sag, hvor der skete overførelser til Somalia, jf. SKM 2016.505 BR. I byrettens sag skiftede skatteyderen forklaring flere gange undervejs, om forhold omkring selve systematikken og strukturen. I den sag blev Klagers konto brugt til at overføre midler til udlandet, og skatteyderen kunne i sagen ikke dokumentere, hvorfra pengene stammede. Det har Klager ikke gjort. Klager har i hver enkelt tilfælde på forespørgsel fra Skattestyrelsen, givet den samme forklaring, at pengene stammer fra erstatninger og løn, der allerede er beskattet. At midlerne er hævet på Klagers konto, og i mindre omfang Klagers forældres konto. De er indsat på konto i [virksomhed1], hvorfra de er overført til familien i udlandet. Og vores opgørelse viser meget klart, at pengene hæves på Klagers konto, og i mindre omfang Klagers forældres konto, og stort set dato-sammenfald, når midlerne indsættes på konto i [virksomhed1] APS, hvorfra de overføres.

Det gøres derfor gældende, at Klager har dokumenteret, at midlerne stammer fra allerede beskattede midler, både dem der overføres til [virksomhed1] og dem, der genindsættes kontant i hæveautomat på Klagers egen konto i [finans1].

I byretssagen var det et faktum, at der gik penge ind, og at pengene blev ført ud igen. Det påhvilede derfor skatteyderen at dokumentere, ved dokumenter eller andet, at der ikke var tale om skattepligtig indtægt for denne, ved bogføring eller lignende. Det havde skatteyderen i sagen ikke lavet, hvorfor byretten fandt, at det ikke var dokumenteret, at der ikke var tale om skattepligtig indkomst.

Det gøres gældende, at Klager, via sin konto, og via de erstatninger Klager har fået udbetalt, har dokumenteret, at de kontanter, der hæves stammer fra allerede beskattede midler – skattefrie midler, i form af løn og erstatninger.

I modsætning til eksempelvis skatteyderne i SKM 2016.505 BR, SKM 2017.614 BR og SKM 2018.291 BR, har Klager alt den dokumentation for, at der ikke er tale om nye skattepligtige indkomster for Klager.

Der er således i denne sag et fuldt overblik over alle transaktionerne, lige fra indsættelserne på Klagers konto, kontanterne hæves på Klagers og i mindre omfang Klagers forældres konti, og til de indsættes i [virksomhed1] og bliver overført til udlandet eller genindsættes kontant på Klagers egen konto i [finans1] bank. Dette er stik modsat tilfældet i SKM 2016.505 BR.

Der er et meget klar overblik over alle transaktioner, hvem de stammer fra, hvem de overføres til, og hvorfor overførelserne sker.

Undertegnede har til brug for denne sag skabt dette overblik, som Skattestyrelsen ikke lavede, til trods for, at Skattestyrelsen er underlagt officialprincippet, hvorfor det er dybt kritisabelt, at Skattestyrelsen blot sætter Klager i skat af alle indsættelserne på Klagers konto i [virksomhed1], og af de kontantindsættelser Klager foretager i hæveautomater på sin konto i [finans1] bank, som stammende fra ikke beskattede midler, når Klager gentagne gange overfor Skattestyrelsen har anført, at indsættelserne stammer fra de af Klager modtagne erstatninger og modtagelse af almindelig løn.

Ikke engang i den sammenhæng har Skattestyrelsen fundet anledning til at lave en privatforbrugsberegning på Klager, men har blot fastholdt, at Klager skal sættes i skat af alle indsættelserne på kontoen i [virksomhed1], og af de kontante indsættelser i hæveautomat på Klagers konto i [finans1] bank. Alene derfor kan der ikke træffes afgørelse som gjort af Skattestyrelsen, jf. SKM 2013.903 BR.

Hvis Skattestyrelsen havde lavede en privatforbrugsberegning over Klager, ville Skattestyrelsen meget hurtigt se, at Klager og klagers ægtefælle ikke lever, eller levede over evne på nogen måde. Klager og klagers ægtefælle har i perioden været på arbejdsmarkedet, kun afbrudt af en mindre periode, hvor Klager var sygemeldt på baggrund af det voldsomme overfald.

Klager har således tjent en almindelig indkomst og har betalt skat af denne i Danmark. Nettobeløbet efter skat er tilgået Klagers konto.

Samtidig ville Skattestyrelsen konstatere, at der af kontoudskrift for 2015 fra konto nr. [...63] (bilag 6) fremgår, at Klagers almindelige private udgifter er blevet betalt fra denne konto. Dette gælder eksempelvis udgifter som husleje, indkøb af dagligvarer og telefonabonnement mm. Dette viser, at Klager i indkomståret 2015 ikke havde et negativt privatforbrug, idet Klager havde midler på sin konto til at foretage hævninger på i alt ca. 220.000 kr., og samtidig kunne afholde sine privatudgifter fra samme konto.

Og Skattestyrelsen kan selv konstatere, hvorfra indsættelserne på Klagers konto stammer, for de stammer fra allerede beskattede midler, løn og erstatning.

Det er således åbenbart forkert af Skattestyrelsen at sætte Klager i skat af de midler, der er indsat på kontoen i [virksomhed1], og Klagers egen konto i [finans1] bank, når Klager kan dokumentere, at Klager har hævet midlerne på egen og i mindre omfang på forældrenes konti.

Og netop den manglende privatforbrugsberegning betyder også, at Skattestyrelsen i henhold til praksis ikke har skabt sig grundlaget for at foretage beskatningen af Klager, idet der er en mere logisk forklaring på indsættelserne og overførelserne end den Skattestyrelsen er fremkommet med. Det fremgår af SKM 2013.903 BR, at en manglende privatforbrugsberegning medfører, at sagen hjemvises til fornyet behandling, hvis ikke skatteyderen har dokumenteret, at der slet ikke er grundlag for nogen forhøjelse.

Det har vi dokumenteret, men skulle Skattestyrelsen være uenig heri gøres det gældende, at SKM 2013.903 BR i sig selv vil medføre, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, idet Skattestyrelsen ikke har lavet en privatforbrugsberegning, der skulle underbygge, at midlerne skulle stamme fra ikke beskattede midler.

Det Skattestyrelsen har foretaget i denne sag er et fuldstændig virkelighedsfjernt skøn over Klagers indkomst. Og netop den skønsbeføjelse kan Skattestyrelsen ikke bare sætte lig med indsættelserne på Klagers konto i [virksomhed1] APS og indsættelserne i [finans1] bank.

Hvis Skattestyrelsen vil sætte lighedstegn mellem indsættelserne på kontoen i [virksomhed1] APS og [finans1] bank og skattepligten, har Skattestyrelsen allerede af den grund sat skøn under regel, og dette medfører, at skønnet ikke er virkelighedsnært, hvilket er kravet i henhold til fast praksis.

Det gøres således gældende, at Skattestyrelsens afgørelse samlet set lider af så væsentlige mangler, både med hensyn til at få sagen korrekt oplyst, for overhovedet at have et grundlag for at træffe en lovlig afgørelse, men også i forhold til, hvordan Skattestyrelsen i denne sag blot har afvist Klagers argumenter, indsigelser og fremlagte dokumentation for, at midlerne stammer fra allerede beskattede kilder, at afgørelsen må erklæres ugyldig.

Subsidiær påstand

Måtte skatteankestyrelsen ikke være enig heri inden principale påstand om ugyldighed, gøres det subsidiært gældende, at forhøjelsen skal nedsættes til kr. 0.

Dette skyldes principperne i SKM 2016.505 BR. Af byrettens afgørelse fremkommer principperne for, hvornår en skatteyder har dokumenteret og sandsynliggjort, at midlerne indsat på skatteyderens konto stammer fra allerede beskattede midler.

Vi har lavet en meget minutiøs gennemgang af Klagers konto i [finans1] bank, gennemgået alle hævninger på denne konto, og sammenholdt dem med kontantindsættelser på klagers konto i [virksomhed1] APS, hvorfra de overføres til udlandet og på Klagers egen konto i [finans1] bank.

Som det ses af vores gennemgang, stammer alle kontanterne fra hævninger på Klagers egen konto i [finans1], og for en mindre del fra Klagers forældres konti, og det fremgår, at midlerne på Klagers konto i [finans1] bank stammer fra allerede beskattede midler, idet det stammer fra almindelig nettoløn fra taxachaufførjobbet og fra erstatninger.

Det er ligeledes dokumenteret, at pengestrømmene, indsættelse på Klagers konto, hævet kontant, indsat på konto i [virksomhed1] APS eller tilbageindført på Klagers egen Konto i [finans1] bank og overførelse til udlandet stammer fra indkomster, der allerede er beskattet, hvorfor Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at forhøj Klagers skattepligtige indkomst som gjort, idet der ikke findes noget hjemmelsgrundlag herfor, jf. principperne i SKM 2016.505 BR.

Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsens forhøjelse nedsættes til kr. 0, idet der ikke er grundlag for at forhøje indkomsten som gjort.

Mere subsidiær påstand

I relation til den mere subsidiære påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2019 hjemsendes til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, idet afgørelsen lider af så væsentlige mangler, at disse mangler, hvis ikke den principale eller subsidiære påstand tages til følge må medføre, at sagen behandles på ny hos Skattestyrelsen. (...)”

Klagerens repræsentant er den 24. marts 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 15. januar 2020:

”(...) Klagers forældre har selv forestået overførelser Det fremgår af Skattestyrelsens bemærkninger, at Skattestyrelsen ligger inde med informationer om, at Klagers forældre selv har forestået overførelser til udlandet, hvorfor Klager ikke anses at have forestået disse for Klagers forældre.

Efter denne bemærkning udbad jeg mig fuldstændig agtindsigt i alle dokumenter, der vedrører Klager og Klagers sag. Og jeg kan ikke finde noget i denne agtindsigt, der viser, at Skattestyrelsen skulle ligge inde med dokumentation herom.

Og det ville også undre Klager, idet Klagers forældres helbredsituation er så dårlig, at de end ikke kan handle. Det er også forklaret tidligere til Skattestyrelsen.

Det fastholdes derfor, som allerede er gjort gældende, at Klager har overført penge for sine forældre til familie i udlandet, og at Klager har haft mulighed for at hæve penge på sine forældres konto til brug herfor. Dette kan begge forældre bevidne.

Pengestrømme

Vi har lavet et meget præcist billede over indsættelser og hævninger på klagers konto. Det viser en klar pengestrøm, og hvor pengene kommer fra.

Skattestyrelsen anfører, at der ikke eksisterer et elektronisk pengespor, hvilket vi ikke finder korrekt. Alle penge er sat ind i bank eller hævet i bank. Pengene fra erstatningen har tillige været omkring Klagers bank, lige som Klager modtager sin løn via banken. Derudover betaler Klager alle faste udgifter vis PBS, hvor Skattestyrelsen tillige kan se et pengespor.

Derudover er der ikke noget krav i Danmark om, at der skal eksistere et elektronisk betalingsspor. Her virker det som om, at Skattestyrelsen vil udvide reglerne for elektronisk betaling til virksomheder, for ikke at hæfte solidarisk med betalingen af virksomhedens skatter, der blev vedtaget med lov nr. 590 af 18. juni 2012.

Disse regler har dog for det første ikke gjort kontanter ulovlige, for det andet er det ikke blevet ulovligt at hæve sine penge i banken og have dem liggende som kontanter og for det tredje, er der ikke nogen lovgivningsmæssig krav eller betingelse om, at kontanter er blevet ulovlige.

Det virker som om, at Skattestyrelsen vil udstrække den lovgivning, der blev lavet for at modvirke sort arbejde, til at gælde situationer uden for lovens anvendelsesområde. Og at Klager vælger at hæve sin erstatning, og have den liggende hjemme i kontanter, det er ikke en situation omfattet af loven.

Som det allerede er gjort gældende, har vi lavet en meget minutiøs gennemgang af de midler, Klager har haft til rådighed i kontanter, og hvor mange penge Klager har brugt til overførelse til udlandet. Det i sig selv viser et betalingsspor, hvor Klager har dokumenteret 1) hvorfra pengene stammer og 2) hvortil pengene betales.

Det er derfor på ingen måde korrekt, når Skattestyrelsen anfører, at Klager ikke har dokumenteret pengestrømme. Klager har netop dokumenteret pengestrømme og dokumenteret, at kontanterne stammer fra allerede beskattede midler, enten som følge af den meget store erstatning Klager blev tildelt, eller i øvrigt fra Klagers løn, der også indbetales elektronisk til banken.

Det samme kan tilføjes til Skattestyrelsens udsagn på side tre 2. bullet. Vi har lavet en redegørelse for, at der er masser af allerede beskattede midler til rådighed, både til at indsætte på kontoen og til at hæve på kontoen. Hvornår Klager vælger at sætte penge ind og hæve dem igen, det vedkommer jo ikke andre end Klager. Og medmindre Skattestyrelsen kan dokumentere, at Klager ikke har tilstrækkelig med midler til at understøtte sit privatforbrug, så har Skattestyrelsen ikke grundlag for at antage, at der er tale om ikke allerede beskattede midler. Dette følger af fast praksis.

Privatforbrugsberegning

Grundlaget for at foretage en skønsmæssig ansættelse er, at skattemyndighederne har et grundlag, der viser, at det forbrug en skatteyder har, ikke står mål med de registrerede indkomster skatteyderen har oplyst.

Dette er hele grundlaget for, at skattemyndighederne kan fastsætte en indkomstforhøjelse på et skønsmæssigt grundlag.

I denne sag anfører Skattestyrelsen, at;

”Skattestyrelsen kan oplyse, at Skattestyrelsen ikke har anvendt en privatforbrugsberegning, idet der er truffet afgørelse på baggrund af faktiske oplysninger.”

Men det er jo helt misforstået. Skattestyrelsen kan ikke bare sige, at Skattestyrelsen har faktiske oplysninger, blot fordi Skattestyrelsen ser nogle kontanter, nogle overførelser mm. Det fremgår direkte af afsnittet i den juridiske vejledning, som Skattestyrelsen selv henviser til, lige som det fremgår af praksis, at ønsker Skattestyrelsen at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens ansættelse, skal dette ske på et virkelighedsnært grundlag.

For at sikre, at det er et virkelighedsnært grundlag, skal der laves en privatforbrugsberegning til at understøtte skønnet fra Skattestyrelsen.

Det har Folketingets Ombudsmand også udtalt i sin rapport af 22 marts 2018. Skattemyndighederne må ikke vurdere, antage eller lignende. Skattemyndighederne skal dokumentere sin påstand.

Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, at Klager har haft et forbrug af penge, der over perioden har været større, end de registrerede midler Klager har haft i behold.

Skattestyrelsen har anført, at de blot har lavet en forhøjelse over de kontantindsættelser, der har været lavet. Men det kan Skattestyrelsen ikke, hvis ikke de har dokumenteret, at disse kontanter må stamme fra ikke beskattede midler. Og slet ikke, når Klager har lavet en så udførlig gennemgang af alle hævninger, indsættelser og overførelser og dokumenteret, at Klager har haft endog mange penge til rådighed.

Derudover fremgår det direkte af Klagers kontoudtog fra banken, at alle faste udgifter, både til husleje, telefon, mad mm., er hævet elektronisk via kort. Så privatforbruget er endda understøttet af Klagers månedlige løn.

Dette sammenholdt med, at Klager har dokumenteret, hvilket i øvrigt ikke er bestridt af Skattestyrelsen, at have modtaget en stor erstatning efter det voldsomme knivoverfald Klager var udsat for. Det er ekstra penge, som Klager har haft til brug for kontanthævninger og overførelser.

Det skattestyrelsen gør i denne sag, er lige præcis det, som Ombudsmanden i rapporten af 22 marts 2018 udtalte som værende i strid med god forvaltningsskik, at bygge en sag på antagelser og løse vurderingen, særligt i en sag, hvor skatteyderen fremlægger så overbevisende dokumentation for sin påstand.

Derudover vurderer Skattestyrelsen selv, at de ikke ved, om pengene er brug til forbrug i stedet for at have ligget hjemme i lejligheden, hvorfor Skattestyrelsen ikke ved, om det er nye – underforstået ikke angivne penge – Klager foretager overførelser med i perioden.

Og netop derfor er Skattestyrelsen forpligtet til at gennemføre en privatforbrugsberegning, hvis Skattestyrelsen vil lave en skønsmæssig forhøjelse. Alene det forhold Skattestyrelsen anfører, at de ikke ved om pengene er brugt viser jo, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet den lider af så væsentlig en sagsbehandlingsfejl, idet Skattestyrelsen ikke har et tilstrækkeligt objektivt grundlag at sende en afgørelse på baggrund af. Skattestyrelsen anfører selv, at de ikke ved det.

Og det er endnu værre end at antage noget forkert, slet ikke at vide noget om et faktisk forhold, idet det er det faktiske forhold, der skal medføre beskatning eller ikke beskatning.

Alene af den grund er sagen ugyldig.

Konto hos [virksomhed1]

Der er jo ikke tale om en konto som i en almindelig bank. Det er en konto, som i eksempelvis Western Union, hvor man har en overførelseskonto, så modtageren kan se, hvorfra midlerne kommer. Det er ikke en konto, hvor man sætte penge ind, og har dem til at stå. Det er penge, der blive indsat for at blive overført.

Hvis Skattestyrelsen betragter det som en konto, som i en almindelig bank, så har Skattestyrelsen fejlvurderet situationen.

Datosammenfald

Det fastholdes, på baggrund af Klagers meget grundige gennemgang af den økonomi Klager har haft til rådighed, at der er tilstrækkeligt datosammenfald mellem hævninger og indsættelser, og mellem det forhold, at Klager under hele perioden har haft flere kontanter til rådighed, end der anvendes til overførelser og indsættelser.

Det fastholdes tillige, at Klagers privatforbrug underbygger, at Klager ikke har anvendt sin erstatning til et ekstraordinært privatforbrug, hvorfor Klager har haft rigeligt med midler til rådighed til at kunne foretage alle overførelser og indsættelser med allerede beskattede midler. (...)”

Repræsentanten er den 16. juni 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 19. maj 2020:

” (...) På vegne af Klager skal jeg herved fremkomme med bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 19. maj 2020.

For det første skal der fremkommes med bemærkninger til det forhold, at Skatteankestyrelsen antager, at overførelserne til udlandet stammer fra ikke beskattede midler. Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at Skattestyrelsen har hjemmel til at foretage en forhøjelse af Klagers indkomstmæssige forhold, alene af den grund, at Klager foretager overførelser til udlandet, på baggrund af en række kontante indsættelser.

I klagen har vi allerede redegjort for sammenhængen mellem de kontante indsættelser, og hvorfra de stammer. Visse stammer fra Klagers udbetalte erstatninger i 2012 og 2013, som Klager dengang hævede. Klager har således haft en stor kontantbeholdning fra dengang.

Som dokumentation for, at Klager rent faktisk har modtaget erstatninger, fremlægges bilag XX – XX. Heraf fremgår direkte, at Klager har modtaget erstatninger som Klager hele tiden har forklaret.

Ud over erstatningerne, har Klager i perioden, hvor han har indsat kontanter, haft ansættelse som taxachauffør. Klager har således været i arbejde, haft almindelig lønmodtagerindkomst.

Klager har således, ud over sine erstatninger, i årene efter haft lønnet arbejde.

Det gøres derfor fortsat gældende, at da Klager har dokumenteret, at Klager inden indsættelserne og mens indsættelserne blev foretaget, har haft rigeligt med økonomi til at foretage indsættelserne, dels ved kontante indsættelser på baggrund af den kontante beholdning Klager havde fra erstatningerne og dels på baggrund af, at Klager havde lønnet arbejde som Taxachauffør – en branche, hvor chaufførerne ofte får nogle kontanter aconto, som efterfølgende modregnes i den udbetalte løn. Men altså igen ikke sorte indkomster, som Skattestyrelsen signalerer.

Det gøres derfor fortsat gældende, at Skattestyrelsen ikke blot kan lade Klager beskatte af de udenlandske overførelser, idet de stammer fra kontante indsættelser, når Klager allerede har anvist, hvorfra midlerne stammer, og når Klager tillige har fremlagt dokumentation for, at Klager dels har modtaget erstatninger og dels har haft lønnet arbejde i den omhandlede periode.

For det andet gør Skatteankestyrelsen gældende, at Skattestyrelsen har ret til at fastsætte beskatningsgrundlaget som værende lig med de kontante indsættelser.

Skatteankestyrelsen opfordres til at dokumentere, hvor Skattestyrelsens hjemmel hertil er. Det fremgår af praksis, at Skattestyrelsen kan undlade at foretage en privatforbrugsberegning til at understøtte en forhøjelse i tilfælde, hvor Skatteyderen ikke kan anvise hvorfra midlerne stammer, hvis skatteyderen er i et miljø, hvor skatteyderen har adgang til at lave sorte penge, eller hvis skatteyderen ikke kan eller vil oplyse, hvorfra midlerne skulle stamme.

Klager er ikke i nogen af disse kategorier. Klager har selv anvist, at Klager fik store erstatninger i 2012 og 2013 efter Klager blev overfaldet. Klager har også fremsendt dokumentation herfor. Klager er lønmodtager, hvorfor han pr. definition ikke er i en branche, hvor der er mulighed for at lave sorte indkomster. Det er i henhold til praksis målrettet mod selvstændige, der selv kan bestemme virksomhedens selvangivelser. Klager er lønmodtager i en branche, hvor bilerne er udstyret med censorer for at sikre, at der ikke køres kilometrer med kunder, uden taxametret er slået til. Elektroniske censorer eliminerer derfor muligheden for at køre sorte kilometrer.

Derudover har Klager Igennem hele forløbet forklaret, at Klager har haft kontanter til rådighed, uden at Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har iagttaget dette faktum.

Og det kan anføres, at dette er direkte i strid med ombudsmandens rapport fra 22. marts 2018, hvor ombudsmanden rapporterer om, hvad der er god forvaltningsskik på skatteområdet. Her fastslås ombudsmanden i sin rapport, at det ikke er udtryk for god forvaltningsskik, hvis skattemyndighederne ikke iagttager skatteyderens forklaring om de faktuelle forhold, særligt hvis disse er mindst lige så plausible som skattemyndighedernes egen opfattelse af de faktiske forhold.

I denne sag har Skattestyrelsen ikke anvist, hvorfor de overførte midler skulle stamme fra ikke beskattede midler. Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har ikke anført, ved hvilke begivenheder Klager skulle have haft adgang til at erhverve denne sorte indkomst, hvilket arbejde eller hvilke aktiviteter, der skulle begrunde den sorte økonomi, som Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen anfører, der skulle eksistere.

Klager derimod har fast arbejde, har betalt for sit forbrug elektronisk, hvilket klart ses af de fremsendte bilag over Klagers konti, der blev fremlagt allerede sammen med klagen, og det er som bilag 12 – bilag 16 viser, et faktum, at Klager i 2012, 2013, 2014 og 2015 modtog meget store erstatningsbeløb.

Klager har således haft midler til rådighed, der kom til udbetaling i hele perioden 2012 – 2015 fra det overfald Klager var udsat for i 2011.

I 2012 får Klager 221.757,20 kr. i godtgørelse for varig men, jf. bilag 12. Yderligere får Klager senere i 2012 73.822 kr. for tabt arbejdsfortjeneste, jf. bilag 13. Som det samtidig ses, har klager også modtaget sygedagpenge i 2012 på 102.440 kr.

I 2014 modtager Klager 64.024 kr. i tabt arbejdsfortjeneste, jf. bilag 14. Denne erstatning er lige som erstatningen i bilag 13. efter fradrag af sygedagpenge.

Klager modtager i 2014 95.249 kr. i tabt arbejdsfortjeneste, efter modragning af sygedagpenge, jf. bilag 15.

Og endeligt modtager Klager i 2015 en godtgørelse for varige men på kr. 290.500 kr., jf. bilag 16.

Som det ses af bilag 12 – bilag 16 har Klager modtaget i alt 745.352,20 kr. i godtgørelse for varig men og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden 2012 – 2015. Samtidig hermed modtager Klager i 2012 – 2014 sygedagpenge, og i 2015 har Klager igen fast arbejde.

Derudover har Klager kunnet forsvare sit private forbrug med elektroniske betalinger baseret på baggrund af Klagers lønindbetalinger.

I den sammenhæng er det således Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsens forpligtelse i henhold til praksis, som allerede er redegjort for i klagen, at anvende en privatforbrugsberegning for at dokumentere, at Klager har haft et overforbrug, og at de kontanter, som Klager anfører stammer fra erstatningerne, som Klager hævede i 2012 og 2013, ikke skulle stamme derfra, idet Klager har et forbrug, der ligger uden for det Klagers konti viser.

Det har hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen gjort. Skatteankestyrelsen henviser i stedet til, at der ikke kan ses en sammenhæng mellem hævninger på Forældrenes konto og Klagers kontoindsættelser til overførelse.

Men det er jo en ikke eksisterende argumentation Skatteankestyrelsen anvender her. Klager hæver jo kontanter en dag, men behøver jo ikke sætte alle eller blot dele af disse kontanter ind sammen dag. Der vil aldrig kunne skabes et transaktionsspor baseret på kontanter, som der kan ved elektroniske overførelser. Og det er præcis derfor, at skattemyndighederne skal foretage en privatforbrugsberegning for at dokumentere, at de midler, som Skattestyrelsen vil beskatte skatteyderen af, som værende ikke allerede beskattede midler, altså stammer fra ikke beskattede midler. Og de gør de, hvis de ”hvide” indkomster en skatteyder kan dokumentere, ikke i tilstrækkelig grad kan dække de privatforbrug, der er beregnet på baggrund af skatteyderens forhold.

Det er imidlertid ikke tilfældet i denne sag. Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ser bort fra det forhold, at Klager modtager en meget stor udbetaling, over flere omgange, grundet en erstatning for et overfald. At Klager i hele perioden, hvor denne sag kører, har haft indkomst som lønmodtager eller som følge af sygedagpenge. Alle udgiftsposter for Klager fremgår af de vedlagte konto bilag, som er vedlagt klagen. Klager har således afhold alle omkostninger fra sin konto.

Hvis Klager således skulle have brugt alle erstatningspengene, og ikke som tilfældet er, har overført dem til sin familie i udlandet, burde Skattestyrelsen kunne dokumentere et overforbrug hos Klager. Det kan Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke, for det eksisterer ikke.

Alene af den grund har Klager dokumenteret, hvorfra de kontante indsættelser stammer – og det er fra allerede beskattede midler, dels som indkomst og sygedagpenge, og dels fra erstatninger.

Klager har således dokumenteret sine forhold, mens Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen blot bygger sagen på antagelser. Antagelser om, at erstatningerne er brugt, antagelser om, at Klager har haft en sort økonomi, uden i øvrigt at dokumentere, hvad erstatningen skulle være brugt til, og uden at dokumentere, hvilke sort indkomstmulighed Klager skulle have benyttet sig af.

Det er ærgerligt, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke vil efterleve ombudsmandens kritik fra rapporten af 22. marts 2018, hvor ombudsmanden klart udtrykte, at skattemyndighederne ikke, i overensstemmelse med god forvaltningsskik, kunne bygge sager på antagelser og udokumenterede påstande.

Det er desværre tilfældet her. Det er ikke dokumenteret, at Klager skulle have haft en sort økonomi. Det er ikke dokumenteret, at Klager skulle have et overforbrug, hvorved privatforbruget er negativt. Det er ikke dokumenteret, at Klager skulle have anvendt hele sin erstatning. Der er faktisk ikke rigtigt noget i Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsens påstande, der er dokumenteret.

Og det er ikke en selvopfyldende profeti, at blot fordi der sættes kontanter ind på en konto, så stammer de fra sort økonomi. Klager bekendt, er der ikke noget forbud mod kontanter, de er ikke forbudte at være i besiddelse af, de er ikke forbudte at anvende, og de er ikke forbudte at bruge som opsparing.

Klager har, grundet erstatningerne, haft en helt lovlig og dokumenteret opsparing af kontanter, som Klager efterfølgende anvender til overførelse til udlandet. Klagers forklaring er derfor plausibel og dokumenteret, hvorfor Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, ifølge ombudsmanden, ikke længere blot kan antage et faktum, men skal dokumentere sit eget, idet Skatteyderen er fremkommet med en plausibel forklaring.

Kan Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke dokumentere en anden virkelighed, end den Klager fremkommer med, hvilket for nuværende ikke er tilfældet, så er det ombudsmandens instruks på området, at så må skattemyndighederne beskatte efter den virkelig skatteyderen, her Klager, har fremlagt.

Og den virkelig Klager har fremlagt og dokumenteret i klagen er, at Klager har modtaget en erstatning, som Klager har hævet løbende og indsat til overførelse. Det er allerede beskattede midler, som Klager havde liggende hjemme, idet han hævede hele opsparingen.

Det gøres derfor gældende, at alle midler stammer fra allerede beskattede midler, og at der derfor ikke er noget grundlag for at beskatte Klager, som tilfældet er i Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2019.

Det gøres samtidig gældende, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke har dokumenteret, hvorfor der er grundlag for at gennemføre en beskatning og tilsidesætte Klagers forklaring, hvorfor der ikke er grundlag for, i overensstemmelse med princippet om god forvaltningskik, at tilsidesætte Klagers forklaringer og dokumentation. Dette er simpelthen i strid med ombudsmandens redegørelse af 22. marts 2018, og dermed i strid med god forvaltningsskik.

Skattemyndighederne kan ikke bare bygger sine sager på antagelser og løse påstande, når Klager har fremlagt dokumentation for, og redegjort for, at Klager har haft rigeligt med hvid indkomst til, at Klager kunne foretage overførelser og i øvrigt betale sine månedlige udgifter. (...)”

Repræsentanten er den 18. august 2020 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 6. juli 2020:

” (...) Jeg skal komme med mine bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Jeg bemærker, at mine tidligere fremsendte påstande og anbringender i det hele fastholdes, og nedenstående supplerende anbringende til støtte for de allerede nedlagte påstande skal gøres gældende.

Jeg vil anføre, at jeg i det hele er uenig i Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsens vurdering af sagen i relation til, om Skattestyrelsen skal foretage en privatforbrugsberegning eller ikke.

Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen anfører, at Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at foretage en privatforbrugsberegning, idet sagen ikke bygger på et skøn, men på en faktum.

Dette har jeg svært ved at følge. Klager sætte penge ind på en overførelseskonto, hvorefter pengene overføres til udlandet. Det forhold, at pengene indsættes på en overførelseskonto viser på ingen måde, at Klager har haft ikke beskattede indkomstkilder, som både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen anfører.

Det vil være det samme som at sige, at hvis en person havde en konto i [finans2] og en i [finans1], og personen hævede 100 kr. i [finans2] om mandagen og satte dem ind på kontoen i [finans1] om fredagen, ville Skattestyrelsen, uden at lave en privatforbrugsberegning over personens midler kunne anføre, at denne person har haft andre indkomster, end dem der umiddelbart er synlige.

Det er ikke det praksis viser, og den praksis, som både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen her henviser til, giver ikke Skattemyndighederne den bemyndigelse. Der er simpelthen tale om en fejlfortolkning af udtrækningen af Skattemyndighedernes mulighed for, uden at foretage et skøn, at fastsætte en yderligere indkomst for Klageren. Man skulle næsten tro, at Skattestyrelsens sagsbehandler ikke har læst SKM 2011.208 HR, inden Skattestyrelsen påberåbte sig denne afgørelse som kerneafgørelsen for, at der ikke skal laves en privatforbrugsberegning.

Det står direkte i sagens præmisser, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse. Skattestyrelsen anfører imidlertid sagen som præjurikat for, at der slet ikke skal foretages nogen skønsmæssig ansættelse, men det siger afgørelsen intet om. Tvært imod er der tale om en afgørelse, hvor der netop er lavet en skønsmæssig ansættelse, idet det er eneste måde, hvorpå der kan laves en indkomstforhøjelse, som Klager har gjort gældende under hele sagen.

I SKM 2011.208 HR kan Skattemyndighedernes skøn endvidere ikke tilsidesættes, da det lånedokument, som skatteyderen påberåbte sig, ikke i øvrigt var underbygget af faktuelle forhold, der kunne begrunde, at lånet var betalt fra långiver til låntager.

Dette er tillige ikke i overensstemmelse med faktum i Klagers sag. Klager har konkret modtage de erstatninger, som Klager har gjort gældende. Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, at Klager efter at have hævet pengene kontant, skulle have forbrugt disse. Dette antager Skattestyrelse og Skatteankestyrelsen i stedet skulle være tilfældet, hvorfor de indsættelser på overførelseskontoen, som Klager gennemfører, ikke stammer fra de kontanter, som Klager beviseligt har haft til råd hed, men fra andre indkomstkilder.

Men sådan en hjemmel til at lægges sig fast på denne forudsætning har Skattemyndighederne ikke. Og de afgørelser, der henvises til, giver heller ikke denne hjemmel. Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen opfordres således til at dokumentere, hvor der er hjemmel til for Skattemyndighederne til blot at antage, at en skatteyder må have haft andre indkomstkilder, der ikke er beskattet, uden dels at foretage et skøn og uden dels at underbygge dette skøn af et negativt privatforbrug. For SKM 2011. 208 HR og SKM 2008.905HR omtaler slet ikke denne problemstilling.

Ydermere kan der henvises til utrykt afgørelse fra [Skatteankenævnet], journalnummer 19-0024392, vedlagt som bilag 17.

Af denne afgørelse fremgår direkte, at Skattestyrelsen skal tage kontantbeholdninger fra tidligere år med i beregningen af et privatforbrug, og kun hvis det kan dokumenteres ved privatforbruget, medregnet disse kontanter, at dette er negativt, er der grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse.

Allerede i klagen har Klager anført dette, og hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen vil vedkende sig dette princip, som [Skatteankenævnet] heldigvis er enig med Klager i er gældende.

Kontanter, der beviseligt er hævet som følge af erstatninger eller andet, som er tilfældet i den utrykte afgørelse, og som også er tilfældet i Klagers sag, skal ved senere års vurderinger tages i betragtning som midler til rådighed, medmindre det kan dokumenteres ved privatforbrugsberegninger, at disse kontanter ikke længere kunne have været til rådighed.

Altså fastslår [Skatteankenævnet], at det påhviler Skattestyrelsen som en forpligtelse at medtage kontanterne som værende midler til rådighed. Og vil Skattestyrelsen fraregne disse kontanter, er Skattestyrelsen forpligtet til at foretage privatforbrugsberegninge for de tidligere indkomstår for at dokumentere, at midlerne er forbrugt.

Dette har hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen ønsket at gøre, selvom [Skatteankenævnet] træffer afgørelse om, at det er en klar forpligtelse for Skattemyndighederne, og er dette ikke gjort, skal man medtage den kontantbeholdning som skatteyderen gør gældende at være i besiddelse af, som frie midler til rådighed.

Den beregning har Klager allerede foretaget, og den viste, at Klager sagtens kunne foretage overførelserne til udlandet med allerede beskattede midler, idet han har haft en kontantbeholdning til rådighed, som er anvendt til overførelserne og indsættelserne.

Alene af den grund er Skattestyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsens afgørelse materielt forkert, og derudover er afgørelsen ugyldig, idet Skattestyrelsen, som anført af [Skatteankenævnet] i den utrykte afgørelse vedlagt som bilag 17, ikke har foretaget en privatforbrugsberegning, der skulle underbygge, at de kontanter, som Klager har hævet af allerede beskattede erstatninger m.v., allerede skulle være forbrugt inden de indkomstår, hvor Skattestyrelsen mener Klager har haft en anden ubeskattet indkomst.

Det fastholdes således, nu med støtte fra [Skatteankenævnet], at Skattestyrelsen for at der skulle være tale om en gyldig afgørelse, der efterlever officialprincippet, skulle have lavet en privatforbrugsberegning for de indkomstår der ligger mellem Klager fik sin erstatning og indtil de år, sagen vedrører for at dokumentere, at kontanterne skulle have været forbrugt, og at der derfor var grundlag for at antage, at de overførte midler stammede fra ikke beskattede midler.

Det fastholdes derfor, at Skattestyrelsens sag er ugyldig, subsidiært, at Skattestyrelsens forhøjelse nedsættes til kr. 0, idet Klager har dokumenteret, at overførelserne og indsættelserne stammer fra allerede beskattede midler, der har bestået af en kontantbeholdning, lige som skatteyderen fik medhold i den utrykte afgørelse fra [Skatteankenævnet]. (...) ”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Landsskatteretten finder, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at de til udlandet overførte beløb stammer fra beskattede midler, da der er tale om beløb af væsentlig størrelse. Det kræves, at klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR.

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

Da Skattestyrelsens ansættelse er sket på grundlag af oplysninger om konkrete indsætninger og konkrete overførsler til udlandet, er oplysninger om klagerens privatforbrug uden relevans for sagen. Dette kan blandt andet udledes af Østre Landsrets dom af 15. juni 2011 offentliggjort i SKM2011.459.ØLD.

En person kan skatte- og afgiftsfrit give gaver, hvis den samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 60.700 kr. (2015-niveau) til børn, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.

Overførsler til udlandet via [virksomhed1]

Klageren har foretaget overførsler for i alt 148.354 kr. via [virksomhed1].

Heraf har Skattestyrelsen ikke anset det for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at i alt 117.313 kr. stammer fra penge, som klageren har hævet fra sin egen konto.

Repræsentanten har oplyst, at pengene som klageren har overført til udlandet, blandt andet stammer fra modtagne erstatninger og godtgørelse, som klageren hævede siden 2012. Ifølge repræsentanten hævede klageren i alt 261.884 kr. i 2012 og 2013 og havde denne kontante beholdning til at foretage overførsler i indkomståret 2015.

Repræsentanten har derudover oplyst, at klageren anvendte penge, som han har hævet inden indkomståret 2015, til at foretage overførslerne til udlandet den 1. januar 2015 og 3. januar 2015.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at pengene, som klageren har overført til udlandet, stammer fra hævninger, som klageren har foretaget fra både sin egen konto og fra sine forældres konti. Ifølge repræsentanten har klageren hævet flere penge, end han har overført til udlandet og har derfor haft en kontant opsparing, som er henholdsvis steget og faldet i takt med, at klageren har foretaget hævninger og overførsler til udlandet.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at de 261.884 kr. hidrører fra modtagne erstatninger og godtgørelser.

Der er ligeledes ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har haft en kontant opsparing, som stammer fra klagerens løbende hævninger i indkomståret 2015.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke på fyldestgørende vis har godtgjort, at de i 2015 til udlandet overførte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for klageren. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger har sandsynliggjort, at de overførte midler stammer fra beskattet indkomst eller i øvrigt ikke er skattepligtig indkomst.

I vurderingen indgår, at overførslerne er sket med kontante midler, og at det ikke er muligt at følge pengestrømmene mellem hævninger på klagerens samt klagerens forældres konti og foretagne pengeoverførsler via [virksomhed1] ApS. Det er således ikke muligt at følge et transaktionsspor mellem hævninger fra klagerens og klagerens forældres private økonomi til beløb, der er overført til udlandet. Der findes endvidere ikke at være tilstrækkelig tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningerne på kontiene og overførslerne via [virksomhed1].

Derudover, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen mellem hævninger af klagerens erstatninger og godtgørelser i 2012 og 2013 og foretagne pengeoverførsler via [virksomhed1] ApS i indkomståret 2015. Det er således ikke muligt at følge et transaktionsspor mellem hævninger fra klagerens private økonomi til beløb, der er overført til udlandet. Der findes endvidere ikke at være tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem hævningerne af godtgørelserne og erstatningerne og overførslerne via [virksomhed1].

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med yderligere 117.313 kr. i indkomståret 2015.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.

Indsætninger på klagerens konto

Klageren har foretaget indbetalinger på i alt 91.650 kr. på sin konto [...63].

Indsætninger den 20. oktober 2015 og 21. oktober 2015

Repræsentanten har oplyst, at indsætninger den 20. oktober 2015 og 21. oktober 2015 på i alt 7.900 kr. stammer fra klagerens forældres konti.

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens faders konto, at der blev foretaget en hævning på 5.000 kr. den 19. oktober, og det fremgår af klagerens moders konto, at der blev foretaget en hævning på 2.500 kr. den 19. oktober 2015.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke på fyldestgørende vis har godtgjort, at indsætningen stammer fra klagerens forældre. Her er lagt vægt på, at der ved anvendelsen af kontante midler ikke er muligt at følge pengestrømmene mellem hævningerne fra klagerens forældres konti og indsætningen på klagerens konto. Det er således ikke muligt at følge et transaktionsspor. Der findes endvidere ikke at være tilstrækkelig beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningerne på kontiene og indsætningen på klagerens konto.

Henset hertil findes det ikke for tilstrækkelig godtgjort, at indsætningen stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for klageren.

Indsætninger den 2. november 2015

Repræsentanten har oplyst, at indsætningen på 2.900 kr. stammer fra klagerens moder.

Det fremgår af kontoudskrifter fra klagerens moders konto, at der er foretaget en hævning på 2.900 kr. den 2. november 2015 kl. 09.37.

Det fremgår af kontoudskrifter fra klagerens konto, at der er foretaget en indsætning på 2.900 kr. den 2. november 2015 klokken 09.53.

Landsskatteretten finder, at klageren på tilstrækkelig vis har godtgjort, at indsætningen stammer fra klagerens moder. Her er lagt vægt på, at der både er tidsmæssig- og beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningen fra klagerens moders konto og indsætningen på klagerens konto. Indsætningen er derfor ikke indkomstskattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, idet en eventuel gave er omfattet af boafgiftsloven.

Øvrige indsætninger

Repræsentanten har oplyst, at indbetalingerne på klagerens konto blandt andet stammer fra den kontante opsparing, som opstod, da klageren havde hævet flere penge fra henholdsvis sin egen konto og fra sine forældres konti, end han overførte til udlandet.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at nogle af pengene, som klageren har indbetalt på sin konto, stammer fra modtagne godtgørelser og erstatninger, hvor klageren hævede i alt 261.844 kr. i 2012 og 2013. Ifølge repræsentanten har klageren løbende genindsat noget af beløbet i indkomståret 2015.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke på fyldestgørende vis har godtgjort, at de i 2015 indbetalte beløb på klagerens konto stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for klageren. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger har sandsynliggjort, at de indsatte midler stammer fra beskattet indkomst eller i øvrigt ikke er skattepligtig indkomst.

Der er i denne forbindelse henset til, at indbetalingerne er sket med kontante midler, og at det ikke er muligt at følge pengestrømmene mellem hævninger på klagerens samt klagerens forældres konti og foretagne indbetalinger på klagerens konto. Det er således ikke muligt at følge et transaktionsspor mellem hævninger fra klagerens og klagerens forældres private økonomi til beløb, der er indbetalt på klagerens konto. Der findes endvidere ikke at være tilstrækkelig tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningerne på kontiene og indbetalingerne på klagerens konto.

Derudover er der henset til, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen mellem hævninger af klagerens erstatninger og godtgørelser i 2012 og 2013 og foretagne indbetalinger på klagerens konto i indkomståret 2015. Det er således ikke muligt at følge et transaktionsspor mellem hævninger fra klagerens private økonomi til beløb, der er indbetalt på klagerens konto. Der findes endvidere ikke at være tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem hævningerne på kontiene og indbetalingerne på klagerens konto.

Formelt

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

For personer med enkle økonomiske forhold kan Skattestyrelsen ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013).

Efter varsling, omfattet af den korte ligningsfrist, skal den varslede ansættelse skal foretages senest 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Klageren må vurderes til at have enkle økonomiske forhold og er dermed omfattet af den korte ligningsfrist.

For indkomståret 2015 udløb fristen for at varsling den 30. juni 2017. Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 30. august 2019, og varslingsfristen er dermed ikke overholdt.

Det følger af bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 3 (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013), at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at Skattestyrelsen, uanset fristerne, kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt, da klageren har dokumenteret, at overførslerne til udlandet og indsætningerne på klagerens konto stammer fra allerede beskattede midler.

Vestre Landsret fandt ved dom af 28. oktober 2015, offentliggjort som SKM2015.689.VL, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter, hvorfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse var opfyldt.

I nærværende sag har klageren i indkomståret 2015 henholdsvis overført beløb til udlandet og modtaget beløb af en ikke ubetydelig størrelse over en længere periode. Klageren har ikke sandsynliggjort, at de henholdsvis overførte og modtagne beløb stammer fra beskattede midler eller skattefri indtægter og har dermed ikke dokumenteret, at de ikke skulle have været selvangivet.

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2015 har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Kundskabstidspunktet er efter praksis det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er i besiddelse af tilstrækkeligt grundlag til at kunne konstatere, at der er grundlag for suspension af lignings-fristen, hvilket kan udledes af SKM2018.481.HR. Det kan endvidere udledes, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i forbindelse med den ekstraordinære skatteansættelse først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne har tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en korrekt ansættelse.

Kundskabstidspunktet anses at løbe fra den 9. maj 2019, hvor Skattestyrelsen modtog klagerens kontoudskrifter.

Skattestyrelsens sendte forslag til afgørelse den 30. august 2019, og 6 måneders fristen er dermed overholdt.

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal en ansættelse, som er varslet af Skattestyrelsen, foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Skattestyrelsen sendte afgørelsen den 30. september 2019, og 3 måneders fristen er dermed overholdt.

Privatforbrug

Repræsentanten har oplyst, at Skattestyrelsen er forpligtiget til at gennemføre en privatforbrugsberegning, hvis Skattestyrelsen vil foretage en skønsmæssig forhøjelse, og at denne mangel bør medføre ugyldighed.

Ifølge repræsentanten har Skattestyrelsen ved forhøjelsen af klagerens indkomst sat skøn under regel ved at sætte lighedstegn mellem skattepligt og indsættelserne på klagerens konto og har i mangel af en privatforbrugsberegning foretaget et virkelighedsfjernt skøn.

Skattestyrelsen har foretaget en forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2015 på baggrund af faktiske oplysninger, og Skattestyrelsen har således taget udgangspunkt i konkrete indsætninger og overførsler. Der er derfor ikke foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagernes indkomst, og Skattestyrelsen anses ikke at være forpligtiget til at foretage en privatforbrugsberegning. Da Skattestyrelsen ikke har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2015 ud fra et skøn, findes Skattestyrelsen ikke at have sat skøn under regel.

Skattestyrelsens afgørelse er som følge heraf ikke ugyldig.

Officialmaksimen

Repræsentanten har oplyst, at Skattestyrelsen ikke har overholdt officialmaksimen, da Skattestyrelsen ikke har undersøgt den fulde sammenhæng mellem de midler, som klageren har haft til rådighed, klagers privatforbrug i perioden og muligheden for, at overførslerne stammer fra allerede beskattede midler.

Ifølge officialmaksimen skal Skattestyrelsen sikre, at en sag er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Skattestyrelsen skal således sørge for, at alle relevante oplysninger skaffes og inddrages i sagen.

Skattestyrelsen har ved anmodning af 15. april 2019 søgt at indhente oplysninger vedrørende overførslerne til udlandet, herunder kontoudskrifter, såfremt overførslerne er foretaget ved hævninger på klagerens bankkonto. Endvidere har Skattestyrelsen ved anmodningen af 15. april 2019 søgt at indhente oplysninger om, hvordan klageren er kommet i besiddelse af de overførte beløb.

Klageren har ligeledes haft mulighed for at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 30. august 2019, og det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2019, at Skattestyrelsen har inddraget klagerens bemærkninger i sin afgørelse.

Skattestyrelsen anses på baggrund heraf at have overholdt officialmaksimen.

---

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes således, at klagerens skattepligtige indkomst udgør 117.313 kr. vedrørende pengeoverførsler til udlandet.

Skattestyrelsens afgørelse ændres således, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 2.900 kr. til 88.750 kr. for indsætninger og indbetalinger på klagerens konto.