Kendelse af 29-08-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-10-2023

Journalnr. 19-0109639

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2016
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed	26.469 kr.	20.639 kr.	19.211 kr.
Lejeindtægter	34.306 kr.	34.306 kr.	34.306 kr.
Indkomstår 2017
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed	49.931 kr.	2.210 kr.	37.520 kr.
Lejeindtægter	24.872 kr.	14.347 kr.	14.348 kr.

Faktiske oplysninger

Sagen er en genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 11. juli 2019.

Klageren har i indkomståret 2016 modtaget 138.398 kr. i sygedagpenge. Klageren har yderligere modtaget udbetalinger på henholdsvis 85.644 kr. og 33.306 fra [virksomhed1] i indkomstårene 2016 og 2017. Klageren har desuden siden den 2. marts 2009 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 731110 Reklamebureauer. Der er i indkomstårene 2016 og 2017 selvangivet et underskud i virksomheden på henholdsvis 43.096 kr. og 37.043 kr. Ved Skattestyrelsens afgørelse af 11. juli 2019 er resultat af virksomhed ændret til 152.056 kr. i indkomståret 2016 og 137.254 kr. i indkomståret 2017.

Der er ikke selvangivet lejeindtægter i indkomståret 2016. I 2017 er der selvangivet en lejeindtægt på 4.569 kr.

Klageren er i perioden fra 1. januar 2016 til 1. juni 2017 registreret med bopæl på adressen [adresse1] i [by1]. I perioden fra 1. september 2015 til 10. november 2018 er der også registreret en lejer på adressen. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at det er klageren selv, der ejer lejligheden.

Klageren er i perioden fra den 1. juni 2017 til den 21. februar 2019 registreret på adressen [adresse2] i [by2], hvor klagerens kæreste tillige er tilmeldt.

•	Klageren har beregnet sit privatforbrug til henholdsvis 167.018 kr. og 117.971 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.
•	Skattestyrelsen har i afgørelsen af 11. juli 2019 opgjort klagerens privatforbrug til henholdsvis - 10.070 kr. og 13.432 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.
•	Det gennemsnitlige privatforbrug for enlige under 60 år uden børn ifølge Danmarks Statistik udgør henholdsvis 182.398 kr. og 185.058 kr. for indkomstårene 2016 og 2017. Det gennemsnitlige privatforbrug for to voksne uden børn ifølge Danmarks Statistik udgør henholdsvis 336.963 kr. og 325.792 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Klageren har for Skattestyrelsen blandt andet fremlagt en oversigt over yderligere omsætning i virksomheden på 9.379 kr. i indkomståret 2016 og 2.763 kr. i indkomståret 2017, hvoraf moms udgør henholdsvis 1.876 kr. og 553 kr. Desuden har klageren fremlagt en oversigt over pengegaver/lån på 53.860 kr. i indkomståret 2016 og 22.119 kr. i indkomståret 2017, en opgørelse af et passende privatforbrug, kontoudtog med markering af pengegaver/lån, kommentar til udregningerne for 2016 og 2017 af privatforbrug og lejeindtægt, klagerens udregning af resultat af udlejning opgjort efter den regnskabsmæssige metode samt et beregnet privatforbrug for indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har herefter tillagt yderligere omsætning, godkendte gaver/lån samt resultat af udlejning til klagerens privatforbrug:

	2016	2017
Indbetalinger inkl. AM-bidrag	-10.119	-7.070
Overskydende skat	0	1.090
Indeholdt A-skat	-47.097	-18.310
Ejendomsskat	-8.401	-8.401
Skattepligtig indkomst	166.663	-10.752
Indestående primo	224.213	288.213
Indestående ultimo	-288.213	-184.013
Gæld primo	-1.002.267	-960.763
Gæld ultimo	960.763	911.808
Kursnedskrivning primo	-98	5.514
Kursnedskrivning ultimo	-5.514	-3.884
Beregnet privatforbrug	-10.070	13.432
Godkendt gave:	53.860	20.520
Øvrig indtægt faktureret inkl. moms:	9.378	2.210
- Moms:	-1.876	-553
Forhøjelse af skattepligtig indkomst m. lejeindtægt	34.306	24.872
Udbetalt negativ moms:	2.596	4.091
Godkendt privatforbrug	88.195	64.572

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt nye privatforbrugsberegninger, oversigt over et antageligt privatforbrug, oversigt over lejeindtægter og udgifter og en oversigt over lån/pengegaver.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvor der er taget udgangspunkt i dels Skattestyrelsens opgørelse dels klagerens indsendte oplysninger/beregninger:

	2016	2017
Indbetalinger inkl. AM-bidrag	-10.119	-7.070
Overskydende skat	0	1.090
Indeholdt A-skat	-47.097	-18.310
Ejendomsskat	-8.401	-8.401
Skattepligtig indkomst	166.663	-10.752
Indestående primo	224.213	288.213
Indestående ultimo	-288.213	-184.013
Gæld primo	-1.002.267	-960.763
Gæld ultimo	960.763	911.808
Kursnedskrivning primo	-98	5.514
Kursnedskrivning ultimo	-5.514	-3.884
Beregnet privatforbrug	-10.070	13.432
Godkendt gave:	53.860	19.020
Øvrig indtægt faktureret inkl. moms:	9.378	2.762
- Moms:	-1.876	-553
Forhøjelse af skattepligtig indkomst m. lejeindtægt	34.306	14.348
Udbetalt negativ moms:	2.596	4.091
Sygeforsikring	2.732
Godkendt privatforbrug	90.927	53.100

Klageren har opgjort sit privatforbrug til henholdsvis 167.018 kr. og 117.971 kr. Øvrige faste udgifter udgør henholdsvis 47.067 kr. og 53.942 kr., hvorefter der er et rådighedsbeløb tilbage på henholdsvis 119.951 kr. og 64.029 kr., svarende til 9.996 kr. og 5.336 kr. pr. måned.

Af klagerens fremsendte oversigt over lejeindtægter og udgifter har klageren beregnet forhøjelsen til henholdsvis 20.841 i indkomståret 2016 og 398 kr. i indkomståret 2017. Dette er beregnet ved en huslejebetaling på 66.000 i indkomståret 2016 og tilsvarende i indkomståret 2017. Klageren har herefter opgjort udgifter til at udgøre samlet 45.159 kr. i indkomståret 2016 og 61.033 kr. i indkomståret 2017. I udgifterne er der blandt andet medtaget udgifter til møbelleje, ejendomsværdiskat og fællesudgifter.

Fællesudgifter i indkomståret 2017 er fratrukket med samlet 32.601 kr. som en procentdel af 34.019 kr., svarende til andelen af det udlejede. Som dokumentation for fællesudgifterne er fremlagt kontoudtog, hvoraf det følger, at der er betalt 5.456 kr. i januar og 9.521 kr. i henholdsvis april, juli og oktober i fællesudgifter for indkomståret 2017. Dette udgør samlet 34.019,40 kr.

Lån/pengegaver er opgjort til 53.860 kr. for indkomståret 2016 og 21.240 kr. for indkomståret 2017. I forhold til Skattestyrelsens godkendte lån/pengegaver skyldes forskellen i indkomståret 2017 et ikke godkendt beløb på 1.200 kr. fra lejer vedrørende 2016, som er betalt den 6. januar 2017, et ikke godkendt beløb på 399 kr. vedrørende returvarer købt i sommeren 2015, samt at klageren ikke har medregnet et beløb på 879 kr. i oversigten vedlagt klagen, men som var medregnet i oversigten fremlagt for Skattestyrelsen og godkendt af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2016 ansat klagerens overskud af virksomhed til 26.469 kr. Skattestyrelsen har for indkomståret 2016 ansat klagerens lejeindtægter til 34.306 kr.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 ansat klagerens overskud af virksomhed til 49.931 kr. Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 ansat klagerens lejeindtægter til 24.872 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ud fra vores oplysninger om indtægter og formue beregnet privatforbrug for indkomstårene 2016 og 2017 samt dine oplysninger vedrørende privatforbruget finder Skattestyrelsen, at der skal ske en skønsmæssig ansættelse af din indkomst.

Det er vores opfattelse, at der for året 2016 og 2017 skal ske beskatning af overskud af selvstændig virksomhed jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, Opkrævningsloven § 5, og Personskatteloven § 3, sk. 1.

Efter Skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, skal erhvervsdrivende indgive et årsregnskab efter de regler skatteministeren har fastsat.

Såfremt der ikke er aflagt et regnskab, eller det aflagte regnskab ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. Skattekontrollovens § 5, stk. 3 (nuværende § 74).

Skattestyrelsen finder ikke, at dit regnskab kan danne grundlag for en korrekt indkomstopgørelse. Det beregnede beløb til rådighed levner ikke plads til et passende privatforbrug.

Du har den 13.06.2019 indsendt en opgørelse over de finansielle gaver, du har modtaget. Du har den 23.07.2019 fremsendt kontospecifikationer, hvoraf nogle af transaktionerne kan følges. På mødet den 16.10.2019, redegjorde Skattestyrelsen for, at der ikke kan godkendes fradrag for de gaver, hvor den bagvedliggende økonomiske transaktion ikke kan følges. Du har i dine bemærkninger af den 11.11.2019, fremsendt dokumentation for yderligere finansielle gaver, hvoraf der kan godkendes 5.408 kr. i 2017, jf. nedenstående.

Skattestyrelsen godkender således følgende indtægter vedr. bestyrelsesarbejde, gaver, lån og tilskud:

2016

Accepteret			Ikke-accepteret
Tekst	Beløb		Tekst	Beløb
Bestyrelsesarbejde	kr.	3.750	Julegave Svigerforældre	kr.	5.000
Gave forældre (november)	kr.	10.000
Gave [person2] (marts)	kr.	400
Gave [person2] (august)	kr.	2.500
Gave [person2] (december)	kr.	3.200
Lån retur [person3] (april)	kr.	2.000
Lån retur [person3] (april)	kr.	1.000
Lån retur [person4] (oktober)	kr.	2.650
Lån retur [person3] (december)	kr.	26.000
Gave søster (december)	kr.	610
Gave søster (maj)	kr.	800
Gave søster (maj)	kr.	300
Gave søster (januar)	kr.	650
I alt:	kr.	53.860

2017

Accepteret			Ikke-accepteret
Tekst	Beløb		Tekst	Beløb
Bestyrelsesarbejde	kr.	3.750	Julegave Svigerforældre	kr.	5.000
Gave forældre (november)	kr.	3.000	[person5], lejer	kr.	1.200
Gave [person2] (januar)	kr.	700	Vagtshop, retur	kr.	399
Gave [person2] (april)	kr.	500
Gave [person2] (april)	kr.	500
Gave [person2] (december)	kr.	700
Tilskud, moster	kr.	1.500
Tilskud, moster	kr.	1.000
Tilskud, moster	kr.	1.500
Gave forældre (december)	kr.	662
Gave forældre (august)	kr.	500
Gave søster (maj)	kr.	400
Gave kusine (januar)	kr.	400
Yderligere godkendte gaver 2017, jf. indsendte bemærkninger af den 11.11.2019	kr.	5.408
	kr.	20.520		kr.	6.599

Overførslen fra din lejer, [person5], kan ikke godkendes som en skattefri gave, idet den må betragtes som en del af skatteregnskabet vedr. din udlejningsejendom, og dermed som en skattepligtig indkomst efter Statsskattelovens § 4. Ligeledes kan der ikke godkendes fradrag for ”vagtshop, retur”, idet der er tale om en returnering af et beløb fra en virksomhed (ombytning).

På baggrund af de oplysninger, du har indsendt, kan dit privatforbrug beregnes således:

	2016			2017
Indbetalinger inkl. AM-bidrag:	kr.	-10.119	kr.	-7.070
Overskydende skat	kr.	-	kr.	1.090
Indeholdt A-skat	kr.	-47.097	kr.	-18.310
Ejendomsskat	kr.	-8.401	kr.	-8.401
Skattepligtig indkomst	kr.	166.663	kr.	-10.752
Indestående primo	kr.	224.213	kr.	288.213
Indestående ultimo	kr.	-288.213	kr.	-184.013
Gæld primo	kr.	-1.002.267	kr.	-960.763
Gæld ultimo	kr.	960.763	kr.	911.808
Kursnedskrivning primo	kr.	-98	kr.	5.514
Kursnedskrivning ultimo	kr.	-5.514	kr.	-3.884
Beregnet privatforbrug	kr.	-10.070	kr.	13.432
Godkendt gave:	kr.	53.860	kr.	20.520
Øvrig indtægt faktureret inkl. moms:	kr.	9.378	kr.	2.210
- Moms:	kr.	-1.876	kr.	-553
Forhøjelse af skattepligtig indkomst m. lejeindtægt, jf. punkt 2 nedenfor::	kr.	34.306	kr.	24.872
Udbetalt negativ moms:	kr.	2.596	kr.	4.091
Godkendt privatforbrug	kr.	88.195	kr.	64.572

Bemærkninger til ovenstående privatforbrugsberegning

Øvrig indtægt faktura inkl. moms

Du har på mødet den 16.10.2019 fremvist en oversigt vedr. fakturering fra din virksomhed. Denne post dækker over virksomhedens indtægter, som ikke er medregnet ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Din skattepligtige indkomst vil således blive forhøjet med 7.502 kr. i 2016 og 2.210 kr. i 2017. Din moms vil tilsvarende blive forhøjet med 1.876 kr. i 2016 og 552 kr. i 2017.

Du har i bemærkninger af den 11.11.2019 fremført, at momsen ikke bør fratrækkes ved opgørelsen af privatforbruget, idet du har haft momsen til rådighed, jf. dine bemærkninger under punkt 1.2 ovenfor. Det er korrekt, at momsen er til rådighed fra det tidspunkt, hvor kunden betaler, og indtil Skattestyrelsen opkræver momsen. Det er dog forsat Skattestyrelsens opfattelse, at salsmomsen skal fragå ved opgørelsen af privatforbruget, idet beløbet har været til rådighed på din konto i den mellemliggende periode, men ikke har været til disposition til privatforbrugsrelaterede formål.

Tab på kunder

På mødet den 16.10.2019 oplyste du, at du har lidt et tab på kreditorer med 25.000 kr.

På mødet forklarede vi, at beløbet skal bogføres således i din virksomheds regnskab:

Tab på kreditorer, primo	+25.000
Tab på kreditorer, ultimo:	0
Underskud:	- 25.000

Beløbet skal bogføres som et aktiv på virksomhedens balance primo, idet du har et tilgodehavende ved dine kunder. Tilsvarende skal tabet på kreditorer nedskrives til 0 kr. primo og medregnes som et tab ved opgørelsen af virksomhedens resultat.

I dine bemærkninger af den 11.11.2019 skriver du, at tabet på kreditorer bør medregnes som en positiv post under ”indestående primo”. Du har fået fradrag for tabet på kreditorer i din skattepligtige indkomst som en del af din virksomheds resultat. Samtidig har tabet på kreditorer ikke direkte indflydelse ved opgørelsen af privatforbruget, idet tabet hverken bevirker, at du har haft færre / flere penge til forbrug i 2016. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet ikke skal medregnes under ”indestående primo” i 2016, idet du ikke haft de 25.000. til rådighed til forbrug.

Kontantbeholdning

I dine bemærkninger af den 11.11.2019 har du fremsendt en kvittering for køb af et kamera til en værdi af 13.500 kr. til brug i din virksomhed. På mødet den 16.10.2019 fortalte du, at de kontantbeløb på 5.000 kr., du har modtaget af dine svigerforældre i 2015, 2016 og 2017 er anvendt til at betale kameraet med. Skattestyrelsen kan fortsat ikke inddrage disse oplysninger i beregningen af privatforbruget, idet der mangler dokumentation for, at du har haft pengene til disposition i form af de modtagne gaver på i alt 15.000 kr. fra dine svigerforældre i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Regnskabsmæssigt fradrag

I dine bemærkninger af den 11.11.2019, indsætter du et regnskabsmæssigt fradrag på 39.159 kr. Det fremgår ingen steder, hvad dette fradrag dækker over. Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for 39.159., grundet manglende dokumentation, jf. Statsskattelovens § 6.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke har indsendt tilstrækkelige oplysninger, der redegør for dit lave privatforbrug. Idet du ikke har indsendt materiale, der godtgør det uantageligt lave privatforbrug, kan Skattestyrelsen ansætte nettoindkomsten skønsmæssigt.

...

Et negativt eller lavt privatforbrug er en indikator på, at der enten mangler ubeskattede indtægter eller der findes en ukendt, ubeskattet formue.

Det bemærkes, at et passende privatforbrug for 1 voksen i 2016 som udgangspunkt vurderes at være 180.000 kr.

I 2017 vurderes privatforbruget at være på 185.000 kr.

Der er ovenfor, tale om beløb der er fastsat med støtte i det gennemsnitlige forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. Danmarks statistik har gennem en årrække foretaget en privatforbrugsanalyse og vi tager udgangspunkt i den analyse, når privatforbruget skal opgøres.

Du har på mødet den 16.10.2019 fremvist en privatforbrugsberegning, hvor du med udgangspunkt i Danmarks Statistik, har beregnet følgende privatforbrug.

Art	2016		2017
Fødevarer	kr.	18.218	kr.	18.316
Ikke-alkoholiske varer:	kr.	2.242	kr.	2.754
Beklædning:	kr.	5.464	kr.	5.108
Fodtøj:	kr.	1.235	kr.	919
Faktisk husleje:	kr.	34.811	kr.	34.765
Beregnet lejeværdi af bolig:	kr.	8.780	kr.	9.104
Vedligeholdelse og rep. af bolig:	kr.	1.455	kr.	2.331
Vandforsyning og andre tjenester ifm bolig:	kr.	5.837	kr.	5.824
Elektricitet, gas og andet brændsel:	kr.	13.916	kr.	17.260
Glas, service og husholdningsredskaber:	kr.	766	kr.	627
Varer og tjenester til alm. Husførelse	kr.	1.186	kr.	1.178
Medicinske produkter og udstyr:	kr.	1.335	kr.	1.698
Transporttjenester:	kr.	3.973	kr.	4.790
Teleudstyr:	kr.	920	kr.	818
Teletjenester:	kr.	4.886	kr.	4.581
Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyr:	kr.	3.429	kr.	2.965
Pakkerejser:	kr.	1.660	kr.	2.569
Overnatning, hoteller, camping og vandrehjem:	kr.	2.081	kr.	2.212
Personlig pleje:	kr.	3.318	kr.	4.178
Forsikringer:	kr.	7.770	kr.	7.125
Finansielle tjenester:	kr.	599	kr.	464
Samlet privatforbrug:	kr.	123.881	kr.	129.586
- Ændring i transport:	kr.	-	kr.	-
- Ændring i beklædning:	kr.	2.000	kr.	2.000
- Ændring i sko:	kr.	600	kr.	600
- Ændring i drikkevarer:	kr.	-	kr.	-
Reelt privatforbrug:	kr.	121.281	kr.	126.986

Skattestyrelsen godkender skønsmæssigt, at dit privatforbrug ligger under gennemsnittet. Dette godkendes med udgangspunkt i dine kontoudtog for 2016 og 2017 og i den privatforbrugsberegning, du har forelagt. Dit privatforbrug ansættes således til 121.281 kr. i 2016 og 126.986 kr. i 2017.

Den yderligere indkomst skønnes at komme fra udeholdt omsætning fra din virksomhed efter fradrag af omkostninger, altså et yderligere resultat som kan beregnes således:

2016

Ansat privatforbrug:	121.281 kr.
Beregnet privatforbrug:	88.195 kr.
Yderligere omsætning nettoresultat:	33.086 kr.

Den yderligere omsætning fordeler sig således:

Yderligere nettoresultat ekskl. Moms:	26.469 kr.
Moms, 25 % af kr. 26.469:	6.617 kr.
I alt:	33.086 kr.

...

2017

Ansat privatforbrug:	126.986 kr.
Beregnet privatforbrug:	64.572 kr.
Yderligere omsætning nettoresultat:	64.414 kr.

Den yderligere omsætning fordeler sig således:

Yderligere nettoresultat ekskl. Moms:	49.931 kr.
Moms, 25 % af kr. 26.469:	12.842 kr.
I alt:	64.210 kr.

...

Ændringen er sket på baggrund af følgende:

•	Skattestyrelsen har opgjort dit privatforbrug for 2016 til kr. – 10.070 og 2017 til kr. 13.432, hvilket ikke anses for et antageligt niveau, og samtidig en indikator for, at der er ubeskattede indtægter eller der findes en ukendt og ubeskattet formue. Du har på mødet den 16.10.2019 indsendt materiale vedr. din privatforbrugsberegning. Det indsendte materiale bevirker, at dit privatforbrug kan opgøres til kr. 121.281 i 2016 og kr. 126.986 i 2017.
•	Indkomsten for 2016 og 2017 er opgjort som et kvalificeret skøn jf. Skattekontrollovens § 3, st. 4 (tidligere § 6, stk. 3), jf. §5, stk. 3 (tidligere § 74) med udgangspunkt i det beregnede privatforbrug.
•	Ved det kvalificerede skøn over indkomsten for 2016 og 2017 er der henset til, at din husstand består af 1 voksen. Du har i dine bemærkninger af den 11.11.2019 angivet, at du mener, at privatforbruget for de sidste 7 måneder af 2017, bør opgøres for to personer, idet du flytter sammen med din kæreste i [by2]. Skattestyrelsen har dog ikke fundet oplysninger der sandsynliggør, at din samlever har afholdt den primære andel af udgifterne og forsørget dig i denne periode.

Din skattepligtige indkomst vil derfor blive ændret således:

	2016		2017
Resultat af virksomhed ændret, jf. Skattestyrelsens afgørelse af den 11.07.2019:	kr.	152.056	kr.	137.254
Resultat af virksomhed ændret, jf. Skattestyrelsens forslag af den 19.09.2019:	kr.	51.368	kr.	65.565
Resultat af virksomhed ændret, jf. Skattestyrelsens forslag af den 21.10.2019	kr.	26.469	kr.	54.474
Resultat af virksomhed ændret, jf. ovenstående.	kr.	26.469	kr.	46.276
Ændring af din skattepligtige indkomst	kr.	125.587	kr.	90.978

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

2016

I perioden fra den 01.01.2016 til den 31.12.2016 har du folkeregisteradresse på ejendommen, imens du udlejer hele lejligheden. Du har skønsmæssigt opgjort det til, at du har råderet over 10 % af lejligheden. Du ønsker fradrag for 90 % af udgifterne efter den regnskabsmæssige metode.

Skattestyrelsen har derfor opgjort din lejeindkomst for 2016 til følgende:

2016	90 % udlejet	Din opgørelse		Skattestyrelsens opgørelse
Lejeindtægt:	5.500 kr. x 12 mdr.	kr.	66.000	kr.	66.000
Gas:	90 % x 899,63 kr.	kr.	810	kr.	810
El:	90 % x 2.277,82 kr.	kr.	2.050	kr.	2.050
Fællesudgifter inkl. aconto, varme og TV:	90 % x 20.867,68 kr.	kr.	18.781	kr.	18.781
Administration samt slitage – vurderet, inkl. transport:		kr.	9.600	kr.	-
Ejendomsværdiskat:	90 % x 8.295 kr.	kr.	7.466	kr.	-
Ejendomsskat:	90 % x 8.424 kr.	kr.	7.582	kr.	7.582
Basisforsikring:	90 % x 2.746	kr.	2.471	kr.	2.471
Lejeindtægter:		kr.	17.241	kr.	34.306

Der kan ikke godkendes fradrag for en skønnet værdi af administration og slidtage, idet du har ønsket fradrag efter regnskabsmetoden, hvorfor der alene kan godkendes fradrag for de faktiske dokumenterede udgifter.

Skattestyrelsen godkender fradrag for ejendomsværdiskat med en forholdsmæssig andel på 90 % for

2016:

90 % x 8.295 kr.

7.466 kr.

Du kan se ændringen i ejendomsværdiskatten, når der dannes en ny årsopgørelse.

Din lejeindkomst for 2016 vil således blive fastsat til 34.306 kr., jf. Ligningslovens § 15 Q.

2017

I perioden fra den 01.01.2017 til den 01.06.2017 har du folkeregisteradresse på ejendommen, imens du udlejer hele lejligheden. Du har skønsmæssigt opgjort det til, at du har råderet over 10 % af lejligheden. Du ønsker fradrag for 90 % af udgifterne efter den regnskabsmæssige metode.

Du fraflytter ejendommen [adresse1], den 01.06.2017, men lejer fortsat ejendommen ud i perioden fra den 01.06.207 til den 31.12.2017.

Skattestyrelsen har derfor opgjort din lejeindkomst for 2017 til følgende:

2017	01.01.2017 – 30.05.2017 (90 % udlejet)	Din opgørelse		Skattestyrelsens opgørelse
Lejeindtægt:	5.500 kr. x 5 mdr.	kr.	27.500	kr.	27.500
Gas:	90 % x 5/12 x 1.099 kr.	kr.	412	kr.	412
El:	90 % x 5/12 x 2.914 kr.	kr.	1.093	kr.	1.093
Fællesudgifter inkl. aconto, varme og TV:	90 % x 5/12 x 23.036,7 kr.	kr.	8.639	kr.	8.639
Administration samt slitage – vurderet, inkl. transport:		kr.	4.000	kr.	-
Ejendomsværdiskat:	90 % x 5/12 x 8.295 kr.	kr.	3.111	kr.	-
Ejendomsskat:	90 % x 5/12 x 8.424 kr.	kr.	3.159	kr.	3.159
Basisforsikring:	90 % x 5/12 x 2.675 kr.	kr.	1.003	kr.	1.003
Lejeindtægter:		kr.	6.084	kr.	13.194

2017	01.06.2017 – 31.12.2017 (100 % udlejet)	Din opgørelse		Skattestyrelsens opgørelse
Lejeindtægt:	5.500 kr. x 7 mdr.	kr.	38.500	kr.	38.500
Gas:	7/12 x 1.099 kr.	kr.	641	kr.	641
El:	7/12 x 2.914 kr.	kr.	1.700	kr.	1.700
Fællesudgifter inkl. aconto, varme og TV:	7/12 x 23.036,7 kr.	kr.	13.438	kr.	13.438
Administration samt slitage – vurderet, inkl. transport:		kr.	5.600	kr.	-
Ejendomsværdiskat:	7/12 x 8.295 kr.	kr.	4.839	kr.	-
Ejendomsskat:	7/12 x 8.424 kr.	kr.	4.914	kr.	4.914
Basisforsikring:	7/12 x 2.675 kr.	kr.	1.560	kr.	1.560
Lejeindtægter:		kr.	5.808	kr.	16.247

Der kan ikke godkendes fradrag for en skønnet værdi af administration og slidetage, idet du har ønsket fradrag efter regnskabsmetoden. Der kan derfor alene godkendes fradrag for de faktisk dokumenterede udgifter. Værdien af fællesudgifterne kan derfor heller ikke ændres for 2017, idet der mangler dokumentation herfor, jf. Statsskattelovens § 6.

Herunder godkendes der fradrag for forholdsmæssig andel på 90 % af ejendomsværdiskatten i perioden fra den 01.01.2016 til den 30.05.2017, imens der godkendes fradrag for 100 % af ejendomsværdiskatten fra den 01.06.2017-31.12.2017, hvor ejendommen er udlejet i hele perioden.

01.01.2017-30.05.2017:	90 % x 5/12 x 8.295	3.111 kr.
01.06.2017-31.12.2017:	7/12 x 8.295	4.839 kr.

Du kan se ændringen i ejendomsværdiskatten, når der dannes en ny årsopgørelse

Du har for 2017 selvangivet en lejeindkomst ved udlejning af lejlighed på kr. 4.569. Din lejeindkomst ved udlejning af 2017 reguleres derfor således:

Selvangivet lejeindkomst for 2017:	kr.	4.569
Lejeindkomst 01.01.2017-30.05.2017:	kr.	13.194
Lejeindkomst 01.06.2017-31.12.2017:	kr.	16.247
Samlet lejeindkomst for 2017:	kr.	24.872

Øvrige punkter

Subsidiært finder Skattestyrelsen ikke, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på følgende:

•	Virksomheden har siden opstarten givet underskud med i alt kr. 195.756
•	Der er for 2018 negativ momsangivelse, hvilket indikerer, at der også for 2018 vil være underskud
•	Virksomheden anses ikke at være drevet med den fornødne intensitet idet der ikke har været nogen omsætning i 2016 og 2017, samt en omsætning af underordnet omfang på kr. 13.290 i 2015. Se hertil SKM2006.428.ØLR
•	Ifølge Højesterets afgørelse i TfS2009.320 medfører enkeltstående år med overskud ikke nødvendigvis, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.
•	I regnskabet er der ikke plads til en rimelig honorering af din arbejdsindsats.
•	I regnskabet er der ikke plads til en forrentning af den investerede kapital.
•	Der kan ikke længere være tale om opstarts- eller indkøringsvanskeligheder.
•	Virksomhedens udgifter har ikke stået mål med den lave omsætning for de omhandlede år.

Skattestyrelsen anser ikke din virksomhed for en erhvervsmæssig virksomhed, men det betyder ikke, at du skal lukke din virksomhed, det betyder blot at du ikke kan få skattemæssig fradrag for underskuddene.

...”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 29. marts 2023til Skatteankestyrelsens afgørelse udtalt følgende:

”Lejeindtægter

...

Klageren har ikke dokumenteret faktiske udgifter vedrørende udlejning af møbler, hvorfor fradragene i indkomstårene 2016 og 2017 ikke kan godkendes.

Klageren har valgt at anvende den regnskabsmæssige opgørelsesmetode i forbindelse med udlejningen og der kan derfor kun fratrækkes de faktisk dokumenterede udgifter, jf. ligningslovens § 15 Q, stk. 3.

Skattestyrelsen fastholder opgørelsen for indkomståret 2016 men finder, at klage for indkomståret 2017 har dokumenteret, at fællesudgifterne retteligt udgør 34.109 kr., hvilket medfører en ændring i det beregnede privatforbrug for indkomståret som nedsættelse af 10.524 kr. (til 53.100 kr.)

For 2017 forhøjes omsætningen med 10.524 kr., svarene til nedsættelsen af lejeindtægterne, til 73.886 kr. inkl. moms. Momsen udgør 25 % af forhøjelsen, svarende til 14.777 kr., hvorefter resultat af virksomhed forhøjes med 9.178 kr. til 59.109 kr.

Skønsmæssig forhøjelse for overskud af virksomhed

...

Skattestyrelsen fastholder, at klagers regnskaber ikke kan danne grundlag for en korrekt indkomstopgørelse, da regnskaberne ikke levner plads til et passende privatforbrug, og at Skattestyrelsen som følge deraf er berettiget til, at tilsidesætte klagers regnskaber for de påklagede indkomstår.

Som følge af Skattestyrelsen ikke har været i stand til at opgøre klagers indkomst på baggrund af regnskabsmateriale fra klagers virksomhed og Skattestyrelsen beregnede privatforbrug viser at klager har haft et uantageligt lavt privatforbrug, fastholder Skattestyrelsen derfor forsat at været berettiget til at ansætte klager indkomst for overskud af virksomhed skønsmæssigt i de påklagede indkomstår.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 11. juli 2019 taget udgangspunkt i tal fra Danmarks statistik for et passende privatforbrug for klager i de tre indkomstår.

...

Indkomståret 2016 og 2017

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens opgørelse af privatforbruget som er opgjort til henholdsvis 90.927 kr. for indkomståret 2016 og 53.100 kr., herunder indregnet ovenstående ændring for leje indtægten, i indkomståret 2017 og finder, at det beregnede privatforbrug for begge indkomstår er uantageligt lav, og derfor forsat er berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt.

Klager har på møde den 16. oktober 2019 fremvist en privatforbrugsberegning, hvor klager med udgangspunkt i Danmarks Statistik har beregnet sit privatforbrug for indkomstårene 2016 og 2017 til henholdsvis 121.281 kr. og 126.986 kr.

Skattestyrelsen finder forsat, at klager har sandsynliggjort at have haft et privatforbrug under gennemsnittet, på baggrund af kontoudtog og klagers egne privatforbrugsopgørelser og fastholder ansættelsen af klagers privatforbrug i indkomstårene 2016 og 2017 til henholdsvis 121.281 kr. og 126.986 kr. Skattestyrelsen finder, at der ikke er grundlag for yderligere nedsættelse af klager privatforbrug, der er i vurderingen lagt vægt på at det er klagers egne oplysninger, samt at skønnet ligger væsentligt lavere end det gennemsnitlige privatforbrug ifølge Danmarks Statistik og der er ikke er fremlagt oplysninger der giver grundlag for yderligere nedsættelse.

Den yderligere indkomst skønnes at komme fra udeholdt omsætning fra klagers virksomhed.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens opgørelse af yderligere omsætning for begge indkomstår, som fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 10. marts 2023 og som medfører at yderligere omsætning for indkomståret 2016 nedsættes med 2.186 kr. til 24.283 kr., og indkomståret 2017 forhøjes med 9.178 kr. til 59.109 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed ansættes til 20.639 kr. for indkomståret 2016.

Klageren har nedlagt påstand om, at lejeindtægt fastsættes til 34.306 kr. for indkomståret 2016.

Klageren har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed ansættes til 2.210 kr. for indkomståret 2017.

Klageren har nedlagt påstand om, at lejeindtægt fastsættes til 14.347 kr. for indkomståret 2017.

Til støtte for de nedlagte påstande har klageren anført følgende:

”Klager over afgørelse om ændret moms og skat for indkomståret 2016 og 2017

Den 26. november 2019 modtog jeg en ændring om min moms og skat for indkomståret 2016 og 2017

Der er vurderet at jeg i mon sygdomsperiode og tiden på sygedagpenge, ikke burde kunne klare mig for den indtægt jeg modtog ifa sygedagpenge og samtidig har kunne forøge det indestående beløb på min konto.

Jeg har været syg med manger smerter og har derfor ikke haft det store behov for hverken mad eller fornøjelser i større omfang.

I samme periode er jeg delvis flyttet ned til min kæreste hans hus i [by2], uden vi har skiftet folkeregisteradresse før medio 2017, han har derved betalt en del af udgifterne til mad m.m.

Jeg er vant til at være selvstændig og derved er det naturligt for mig at spare meget når jeg på sigt kan se der ikke er den store indtægt.

Jeg har set på udregningerne fra SKAT mht. forbrug, udgifter samt beløb på min konto og jeg mener ikke det er udregnet korrekt.

Der er afdrag på lån som, efter min mening, er medtaget to steder, det gør selvfølgelig at mine udgifter synes højere

(der er fratrukket afdrag samt forskellen i det lånte beløb, det viser jo det samme)

Samt det udgangspunkt skattestyrelsen tager i Danmarks Statistik, mener jeg på ingen måde er holdbart, der er medregnet udgifter som jeg slet ikke har haft.

Jeg har sat mine kontoudskrifter op så i kan se de udgifter og indtægter jeg har haft og samlet den i en overskuelig oversigt og det kan alde sig gøre at leve for de beløb jeg har gjort.

Jeg har dog og desværre fundet faktura der ikke var oplyst samt jeg har fratrukket gæld i lejlighed ved indtægten for udlejnigen af min lejlighed og det må man ikke, så jeg har opsat hvad jeg emner jeg skal oplyse så det er korrekt, men jeg er på ingen måde enbig i at jeg har tjent de beløb der bliver opsat fra skattestyrelsen.

Jeg håber sagen min sag kan køre sammen med min ankesag for 2015 som ikke er taget op endnu

...”

*Klageren har på kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagt en korrigeret opgørelse af gennemsnitsforbruget ifølge Danmarks Statistik, hvor der er taget hensyn til hendes forhold. Blandt andet er udgifter til husleje samt anskaffelse af køretøjer og drift heraf taget ud af beregningen. Gennemsnitsforbruget er herefter opgjort til henholdsvis 113.542 kr. og 122.228 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Klageren har indsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”...

Jeg har medsendt opsatte udregninger for alle tre år, 2015, 2016 og 2017 efter de udregningsopstillinger der er benyttet i Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen. Det håber jeg kan hjælpe med overblikket så mine tal nemmere kan blive gennemgået og forhåbentlig blive accepteret.

Det fremgår af første side i begge forslag til indtægtssager, at jeg ikke mener det er et “0” der skal oplyses, men derimod de lejlighedsindtægter og faktura inkl. moms jeg har haft, så det er på ingen måde min hensigt at forsøge at snyde for at betale den skat jeg skal, jeg vil blot ikke betale for en indtægt jeg ikke har haft.

Som indledning så fremlægger jeg tal fra Danmarks Statistik, da jeg mener de ikke er korrekte og viser et realistisk billede af det forbrug man som jeg (klager) har haft i en kortere periode under og efter sygdom sammenlagt med sammenflytning med min kæreste.

Jeg håber mine tal vil blive læst grundigt igennem og jeg ser frem til nærmere at kunne forklare dem på et møde.

...

Udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal

Støtten til de tal der kommer fra Danmarks Statistik er desværre ikke korrekt, der er i det samlede beløb som Skattestyrelsen læner sig op af, indregnet poster to gange.

Det drejer sig om de to poster “Art 04.1 Faktisk husleje” og “Art 04.2 beregnet lejeværdi af bolig”.

“Faktisk husleje: Faktisk husleje er som navnet angiver hvad en lejer betaler for at leje en bolig/hus m.v.” (citat fra Danmarks Statisitk bilag nr. 3)

“Beregnet lejeværdi af egen bolig: Det er en beregnet lejeværdi på hvad ejer i teorien ville have haft betalt hvis vedkommende ikke ejede sit hus, men lejede det. Hertil lægges også ejendomsskatten på den ejede bolig.” (citat fra Danmarks Statisitk bilag nr. 3).

Det undre mig desuden man lægger sig så meget op af tal mht. boligudgifter hvor der er omregnet til hvis man er lejer som de fleste år har været dyrere end at eje sin bolig.

Det er godt man kan trække tal for enlige uden børn, men det undre mig der ikke er trukket ta hvor man ikke ejer en bil, ikke er ryger, ikke benytter prostitution m.m. Det kan lade sig gøre da man blot skal klikek de poster til man vil have med i sammentællingen, men Skattestyrelsen tager det total beløb hvor alle poster er med, det mener jeg er behæftet med for stor en fejlmargen.

Jeg kan forstå Skattestyrelsen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal for at trække sager frem til nærmere gennemgang, men derefter må man gå mere ned i hvilke poster der er relevante for den enkelte skatteborger.

Usikkerheden ved Danmarks Statistiks tal

Der står i Bilag nr. 10, at husstande kan glemme at noterer nogle udgifter i regnskabsføringe så derfor er tallene sat op med 4 % i den anden uge af undersøgelsen. Det er ikke sikkert der er glemt tal, så det er en usikkerhed man skal tage med.

I vejledningen til udfyldelse af regnskabet, der bliver oplyst fra Danmarks Statistik ved indsamling af data, at man skal oplyse hvad der er købt i husstanden, om det er på konto, afbetaling eller lign, sås kal hele beløbet tagets med, så det er ikke nødvendigvis det beløb husstanden skal af med det givne år.

Desuden skal kontanter medregnes uden bevis for deres oprindelse, så det undre mig der ikke kan tages kontanter med i de beregninger over mine rådighedsbeløb. Så når udgifter kan indeholde kontanter, så må indtægter også kunne, ellers er det misvisend.e (Bilag nr. 11, s 2)

Generel usikkerhed ved Danmarks Statistik

På oversigten jeg har opsat på bilag nr. 2, der er der flere poster der kan sættes spørgmålstegn ved, bl.a. “Pakkerejser” i 2020 var landene stort set lukkede ned pga. corona, men posten har ikke ændret sig det store. Samt der er andre poster der skiller sig ud med store forskelle til de øvrige år, de er markeret på bilag nr. 2.

Samlet giver det mig stor usikkerhed når Skattestyrelsen læner sig så meget op af de tal.

...

Årsag til manglende sammenligningsgrundlag

Fra ultimo 2013 fik jeg konstateret acantemøbe-angreb i venstre øje, det er yderst smertefuld og betød drypning af øjet ca. 36 gange dagligt. Det stod på oer et år og blev efterfulgt af div. andre øejnsygdomme og derved ingen elelr begrænset mulighed for at arbejde.

Som selvstændig med enmandsfirma, så sparer man på alle udgifter og tar imod al den hjælp amn kan få, det være bl.a. mad fra familie.

Jeg kæmper stadig den dag i dag med synet på venstre øje men er uden smerter og kunne så småt starte arbejde op igen i 2018. I årene fra 2014 til 2019 måtte jeg lade min kæreste betale de fleste regninger, meget mo min natur. I primo 2020 kunne jeg så starte fast job i en tennisklub og fik samtidig mit firma mere op og køre, så nu deler vi udgifter lige over.

Når ens hverdag ændre sig så drastisk, så har man en hverdag og tilhørende udgifter der udskiller sig meget fra den gennemsnitlige forbruger og derfor er det yderst misvisende at gå så meget efter Danmarks Statistiks tal.

Ligende sag

Argumenterne fra en ligende sag, “dom-lsr-15-2155693” dækker de opfattelser jeg har af sammenligningen med Danmarks Sttistik og dertil forhøjelse af indtægt.

“1. Ikke grundlag for skønsmæssige forhøjelser i henhold til statsskattelovens § 4

Det følger af en helt fast praksis, at det er SKAT, der i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt eventuel dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formueforhold giver plads til.

Der henvises i den forbindelse til Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit A.B.5.3.3., (...)

I forlængelse heraf kan det endvidere konstateres, at det af såvel administrativ praksis som retspraksis fremgår, at både Landsskatteretten og domstolene i en lang række sager ikke har været tilbageholdende med at ændre og tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelser, såfremt skønne ikke er udøvet på et korrekt grundlag.

For det første skal der henvises til Vestre Landsret dom offentliggjort i TfS 1995.361. (...)

Efter bevisførelsen for landsretten kunne de af skattemyndighederne valgte forudsætninger med hensyn til ølsalg dog ikke lægges til grund, og sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne. For det andet skal der henvises til Østre Landsret dom offentliggjort i TfS 1999.224. Dommen vedrørte to personer, der i et interessefælleskab drev en grøntforretning fra deres bopæl.

Videre skal der henvises til to eksempler fra administrativ praksis, hvoraf det fremgår, at der skal ske tilsidesættelse af den af SKAT gennemføre skønsmæssige forhøjelse, såfremt det kan konstateres, at der er fejl i det grundlag, hvorpå SKAT har gennemført den skønsmæssige forhøjelse.” (bilag nr. 12, 2. 23-24)

...

Fastsættelse af rådighedsbeløb fra beskæftigelsesministeriet

Rådighedsbeløbet for kontanthjælpsmodtagere bliver af Beskæftigelsesministeriet sat til 5.300 for enlige over 30 år, uden børn, det er hvad der er tilrådighed efter boligudgifter inkl. el, vand og varme er betalt (bilag nr. 9).

Ifølge de vedlagte udregninger af min privatøkonomi og rådighedsbreløb efter boligudgifter m.m., så ligegr mit rådighedsbeløb pr. måned for henholdsvis 2016 og 2017 på 8.733 og 4.907. For 2017 er det lavere end Beskæftigelsesministeriet har sat, det ligger 393 under pr. måned, men det er hvor jeg bor sammen med kæreste så det er efter min mening ikke så højt et beløb at det giver anledning til indtægtsforhøjelse.

...

Klagerens forslag til afgørelse

Det er ikke opfattelsen at der oplyses et 0 i indtægter, der skal selvfølgelig oplyses de faktura der ikke er blevet oplyst samt den indtægt fra udlejning af lejlighed hvor fradraget er beregnet ukorrekt fra klagers side.

Nedenfor er overblik på de ekstra oplysninger. Bilag nr. 8 er vedlagt med udregninger m.m.

Indkomstår 2016
Ekstra til oplysning fra virksomhed	17.803
Ekstra til oplysning fra udlejning	34.306
Ekstra fra sygesikring - er fratrukket én gang i virksomhed og én gang på årsopgørelse, så dobbelt fratrukket og skal derfor oplyses	2.836
Ekstra betaling af moms	1.876
Indkomstår 2017
Ekstra til oplysning fra virksomhed	2.210
Ekstra til oplysning fra udlejning	14.347
Ekstra betaling af moms	553”

Klageren har i supplerende bemærkninger af 8. marts 2023 bemærket følgende:

”Jeg har modtaget udtalelsen fra Skattestyrelsen og blot for at være sikker på jeg ikke bliver misforstået, så vil jeg påpege at jeg fastholder at ekstra indtægt i virksomhed for 2015 er på 15.482,- for 2016 er den ekstra indtægt på 20.639,- og for 2017 er den ekstra indtægt på 2.210,- og derved ikke giver hverken Skattestyrelsen eller SkatteAnkestyrelsen ret i deres udtalelser.

Angående ekstra lejeindtægt for 2016 på 34.306,- og for 2017 på 14.348,- så er jeg enig med både Skattestyrelsen og SkatteAnkestyrelsen.

Begge punkter er fremlagt i Bilag nr. 13 som er sendt til SkatteAnkestyrelsen 22. januar 2023.”

Retsmøde

Klageren erklærede sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling om ansættelse af lejeindtægter på 34.306 kr. for indkomståret 2016 og 14.348 kr. for indkomståret 2017. Klageren er imidlertid uenig i indstillingen vedrørende fastsættelse af resultat for virksomhed og den dertil knyttede moms. Hun har dog haft nogle skattepligtige indtægter, som hun mangler at blive beskattet af, ligesom hun har haft noget salgsmoms, som ikke har indgået i momsopgørelsen. De rette beløb fremgår af det udleverede udregningshæfte, og de kan gengives på følgende måde:

	2015	2016	2017
Yderligere indtægt:	(13.920 + 2.192) 16.112 kr.	(17.803 + 2.836) 20.639 kr.	2.210 kr.
Yderligere moms:	3.323 kr.	1.876 kr.	553 kr.

Til støtte for synspunktet om, at Skatteankestyrelsens fastsættelse af resultat for hendes virksomhed er fejlagtigt, anførte hun, at Skatteankestyrelsen har taget udgangspunkt i tal fra Forbrugsundersøgelsen udarbejdet af Danmarks Statistik. Forbrugsundersøgelsen fremkommer med et gennemsnit for alle danskere, og undersøgelsen viser, hvad folk har brugt af penge, men ikke hvad folk har haft til rådighed. Forbrugsundersøgelsen er ikke retvisende i forhold til hende. I de pågældende år har hun været syg, brugt meget få penge, og hun har fået økonomisk hjælp fra familie. Hun kan ikke bevise, at hun har levet så billigt, som hun har gjort, men hun har lavet nogle beregninger for rådighedsbeløb, hvor hun er kommet frem til, at hendes rådighedsbeløb for årene 2015-2017 har befundet sig i et interval fra 4.700 kr. pr. måned til 8.500 kr. pr. måned. I henhold til Finanstilsynets vejledning skal en enlig som tommelfingerregel have et månedligt rådighedsbeløb på 5.000-6.000 kr., og hun finder det derfor sandsynliggjort, at hun faktisk har kunnet leve for de penge, som hun har haft til rådighed. Dette indebærer også, at det af Skatteankestyrelsen anvendte privatforbrug på ca. 120.000 kr. heller ikke er retvisende for hende, da tallet faktisk skal være endnu lavere.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at de er enige i Skatteankestyrelsens indstillinger.

Skattestyrelsen fastholdt, at der er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse som følge af et lavt privatforbrug og tilsidesættelse af enkeltmandsvirksomhedens regnskaber. I Skatteankestyrelsens indstilling er der anvendt et privatforbrug, som er væsentligt lavere end det gennemsnitlige privatforbrug i henhold til Danmarks Statistik. Herved er der taget højde for klagerens faste udgifter, og at hun har haft et lavt privatforbrug, hvorfor der ikke er ikke grundlag for yderligere nedsættelser. I øvrigt er Skattestyrelsen uenig med klageren [person1] om, hvordan man skal udarbejde en privatforbrugsopgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt som følge af et lavt privatforbrug. Landsskatteretten skal desuden tage stilling til resultat af udlejning.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i dom af 6. december 2001, offentliggjort i SKM2002.70.HR. Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt privatforbrug.

Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, offentliggjort i SKM2019.473.LSR.

Ved skønsmæssige forhøjelser påhviler det skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 5, stk. 3, i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes af byretsdommen af 12. januar 2018, offentliggjort i SKM2018.59.BR, og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019, offentliggjort i SKM2019.225.ØLR.

Indtægter ved udlejning af fast ejendom er indkomstskattepligtige og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. punktum.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, er der fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til forbedringer ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, sidste pkt.

Ejere, andelshavere og lejere kan fradrage de faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 og fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del, som svarer til enten den udlejede eller fremlejede del af boligen eller til den periode, hvor udlejning har fundet sted. Det samlede fradragsbeløb kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Dette følger af ligningslovens § 15 Q, stk. 3.

Ejendomsværdiskatten indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 2.

Ved anvendelse af den regnskabsmæssige metode ved udleje af bolig efter ligningslovens § 15 Q, stk. 3, nedsættes ejendomsværdiskatten med den til den udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, sidste punktum.

Landsskatterettens bemærkninger

Lejeindtægter

Klageren har valgt at anvende den regnskabsmæssige opgørelsesmetode i forbindelse med udlejningen.

Det følger af ligningslovens § 15 Q, stk. 3, at der kun kan fratrækkes de faktisk dokumenterede udgifter. Klageren har ikke dokumenterede faktiske udgifter vedrørende udlejning af møbler, hvorfor fradragene i indkomståret 2016 og 2017 ikke kan godkendes. Klageren har i indkomståret 2017 dokumenteret, at fællesudgifterne rettelig udgør 34.109 kr., hvilket medfører en ændring i ansættelsen på 10.524 kr.

Ejendomsværdiskatten indgår ikke i den skattepligtige indkomst og kan derfor ikke fradrages i den skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen har i afgørelsen godkendt nedslag i ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, sidste punktum.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for 2016, mens forhøjelsen af lejeindtægter for 2017 med 24.872 kr. nedsættes med 10.524 kr. til 14.348 kr.

Privatforbrug

Skatteankestyrelsen har opgjort klagerens privatforbrug til 90.927 kr. for indkomståret 2016 og 53.100 kr. for indkomståret 2017, hvori er indregnet ændringen i lejeindtægter for indkomståret 2017. Retten tiltræder Skatteankestyrelsens beregning. Der er lagt vægt på, at beregningen er foretaget på baggrund af de konkret foreliggende oplysninger om klagerens økonomiske forhold.

Landsskatteretten finder, at et privatforbrug på henholdsvis 90.927 kr. og 53.100 kr. er uantageligt lavt, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt. Skattestyrelsen har skønnet et privatforbrug på henholdsvis 121.281 for indkomståret 2016 og 126.986 kr. for indkomståret 2017. Retten finder, at privatforbruget passende kan ansættes til 100.000 kr. Der er ved skønnet lagt vægt på oplysningerne om klagerens private forhold samt klagerens korrektioner af det gennemsnitlige privatforbrug ifølge Danmarks Statistik.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2016 og ansætter yderligere omsætning til 9.073 kr. (100.000 kr. – 90.927 kr.). Momsen udgør 20 % af forhøjelsen, svarende til 1.815 kr., hvorefter ansat resultat af virksomhed nedsættes med 7.258 kr. til 19.211 kr.

For 2017 ansættes yderligere omsætning til 46.900 kr. (100.000 kr. – 53.100 kr.). Momsen udgør 20 % af forhøjelsen, svarende til 9.380 kr., hvorefter ansat resultat af virksomhed nedsættes med 12.411 kr. til 37.520 kr.