Kendelse af 25-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-01-2021

Faktiske oplysninger

Indsætninger

Skattestyrelsen har foretaget forhøjelser af klagerens indkomst med henholdsvis med 18.450 kr. for 2016, 2.000 kr. for 2017 og 58.167 kr. for 2018.

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at klageren har modtaget følgende indsætninger på konto [...55] i indkomståret 2016:

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at klageren har modtaget følgende indsætninger på konto [...55] i indkomståret 2017:

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at klageren har modtaget følgende indsætninger på konto [...55] i indkomståret 2018:

Lån fra familie

Klageren har ved et møde hos Skatteankestyrelsen den 10. juni 2020 oplyst, at indsætningerne hovedsageligt stammer fra hans familie og at indsætningerne med teksten ”kundekort (...)” stammer fra hans familie.

Repræsentanten har oplyst, at klageren modtog tre lån i størrelsesordenen 60.000,00 kr. til 70.000,00 kr. i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, som har været med til at dække klagerens beskedne omkostninger. Ifølge repræsentanten, modtog klageren lånene kontant af klagerens tre søskende, som er bosat i [England], således, at de har haft et større kontant beløb med til klageren, når de har været i Danmark.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at indsætningerne primært stammer fra gaver fra klagerens familiemedlemmer, som klageren har modtaget kontant og løbende har sat ind på sin konto.

Klageren har på et møde ved Skatteankestyrelsen den 10. juni 2020 oplyst, at hans søskende gav ham penge, når de var i Danmark og at disse penge var lån fra familien, som skal betales tilbage, når klageren har økonomi til det.

Det fremgår af et brev, dateret den 28. april 2020, fra [person11], som er klagerens storebror, at han har givet omkring 100.000,00 kr. til hans yngre broder i perioden 2016 til 2018, da han var i økonomiske vanskeligheder. Det fremgår, at pengene var lån til klageren, som skal tilbagebetales, når klageren har økonomi til det. Endvidere at klageren kan tilbagebetale sin broder med så meget, som han har råd til.

Klageren oplyste ved et møde hos Skatteankestyrelsen den 10. juni 2020, at han påbegynder tilbagebetaling på et af lånene i juli 2020.

Det fremgår af udskrift fra [finans1] med overskriften ”Betaling til udlandet”, dateret den 2. juli 2020, at klageren har foretaget en overførsel på 1.500,00 kr. den 2. juli 2020 til modtager ”[person11], [adresse1] [England]”, med posteringsteksten ”Thanks for borrow me that money and now I stat to pay back”.

Repræsentanten har fremlagt et pas udstedt af ”United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland” tilhørende [person11].

Ifølge repræsentanten udarbejdes der ofte ikke lånedokumentation i den afghanske kultur. Endvidere stilles ikke spørgsmålstegn til, hvad pengene skal anvendes til eller i forhold til tilbagebetaling, da der består en tillid til, at pengene tilbagebetales så snart der er mulighed herfor, blandt familiemedlemmer.

Billetter

Repræsentanten har oplyst, at klageren hjalp sin søster med at bestille en rejse i indkomståret 2018, som blev betalt med penge fra klagerens konto, hvor søsteren efterfølgende udbetalte pengene i kontanter til klagerens moder, som videregav pengene til klageren.

[person2]

Klageren har oplyst, at han før har hjulpet sin ven [person2] i økonomisk hårde tider og at [person2] har hjulpet klageren tilbage.

[person4]

Klageren har oplyst, at hans ven [person4] har hjulpet klageren med et lån

Penge fra klagerens lillebrors ekskone

Klageren har oplyst, at han har modtaget penge fra sin lillebrors ekskone.

Salg af sofa

Klageren har oplyst, at han har modtaget penge fra salg af en sofa.

Øvrige indsætninger

Repræsentanten har oplyst, at nogle af indbetalingerne på klagerens konto, stammer fra venner og bekendte, som har overført mindre beløb som lån til klageren, hvor det drejer sig om beløb i størrelsesordenen fra 200,00 kr. til 1.200,00 kr.

Privatforbrug

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren har modtaget SU i perioden januar 2016 til juni 2016. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren modtog 35.646,00 kr. som SU i indkomståret 2016. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren ikke har været registreret med nogen indkomst fra juli 2016 til december 2018.

Skattestyrelsen har ved Danmarks Statistisk, som udarbejder oversigter over personers privatforbrug, foretaget en søgning på kategorierne ”forbrug i alt”, ”husstande med mindst 3 voksne”, ”løbende priser” og for årene 2016, 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har lagt til grund, at klageren har været samboende med en anden person. Ifølge Skattestyrelsen, er kategorien ”husstand med mindst tre voksne” valgt frem for en statistik med enlige, det det gennemsnitlige forbrug for en husstand med flere personer ligger på et lavere niveau.

Det fremgår af oplysninger fra CPR, at klageren og [person12] har boet på samme adresse siden 26. marts 2012, hvor [person12] tilflyttede adressen [adresse2], [by1].

Ifølge Skattestyrelsens afgørelse af 23. september 2019, var det gennemsnitlige forbrug for en person med pågældende forhold på 150.000 kr. for indkomståret 2016, 160.000 kr. for indkomståret 2017. Det gennemsnitlige privatforbrug for indkomståret 2018, var på daværende tidspunkt endnu ikke tilgængeligt, hvorfor det blev anslået til 160.000 kr., som er samme niveau som for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt nedsat det gennemsnitlige privatforbrug for 2016 til 110.000 kr., da klageren modtog SU i det første halvår af 2016.

Ifølge Skattestyrelsen, har klageren modtaget i alt 18.450 kr. i 2016, 2.000 kr. i 2017 og 58.167 kr. i 2018, som ikke vedrører indberettet indkomst.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han har modtaget optaget tre private lån på 60.000 kr. – 70.000 kr. Skattestyrelsen har ikke medregnet lånene på 60.000,00 kr. – 70.000,00 kr. i privatforbrugsopgørelsen, da Skattestyrelsen ikke har anset det for godtgjort, at klageren har optaget lånene.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger vedrørende konto [...55], at klageren har hævet i alt 38.165,95 kr. i 2016, som Skattestyrelsen har anset som underskud i forbindelse med spil.

Skattestyrelsen har udregnet følgende privatforbrugsopgørelse for klageren:

Skattestyrelsen har anset klagerens privatforbrug for at være uantageligt lavt og har derfor opgjort klagerens indkomst ud fra et skøn.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 23. september 2019, at Skattestyrelsen, ved sit skøn, tog udgangspunkt i opgørelse fra Danmarks statistik om husstandens årlige forbrug for 2016 og 2017 sammenholdt med privatforbrugsberegningen, foretaget af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående, forhøjet klagerens indkomst med følgende:

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 23. september 2019, at privatforbruget er det beløb, som klageren har til at betale sine udgifter i årets løb (f.eks. husleje, mad tøj, transport, forsikringer gaver og ferie).

Klageren har, efter at have modtaget Skattestyrelsens afgørelse af 23. september 2019, til Skattestyrelsen oplyst, at hans broder i perioden betalte hele huslejen, at han ofte spiste hos sin moder, at moderen har betalt alle udgifter til bilen og at det i realiteten er hendes bil, som er registreret i klagerens navn, da hun ikke har kørekort og at klageren anvender bilen til at transportere sin moder, at han har et meget lavt privatforbrug samt, at han har solgt ting og har modtaget penge fra sin familie.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren ikke har haft nogle skattepligtige indtægter i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren modtog tre lån i størrelsesordenen 60.000,00 kr. til 70.000,00 kr. i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, som har hjulpet til at dække klagerens beskedne omkostninger. Der henvises til afsnittet ”Indsætninger” og underoverskrift ”lån fra familie”.

Ifølge repræsentanten, levede klageren meget sparsomt i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 på grund af hans økonomiske situation. Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke havde forsikringer, internet eller tv-pakker i pågældende indkomstår og havde få udgifter til mad og telefon. Endvidere, at klageren ikke har brugt en masse penge på nyt tøj og lignende. Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren har spist hos sin moder tre til fem gange om ugen. Ifølge repræsentanten, har klageren blandt andet handlet ind til længere tid ad gangen for at spare penge og har kørt rundt for at finde de bedste tilbud.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren i indkomståret 2012 købte en Audi fra 2001 for cirka 40.000,00 kr. til 50.000,00 kr., som han primært bruger til at køre rundt for hans moder, som ikke har kørekort, hvorfor moderen betaler alle udgifter til bilen.

Ifølge repræsentanten, købte klageren i indkomståret 2017 en Ford Focus og ønskede at sælge pågældende Audi, med henblik på at opnå en fortjeneste. Repræsentanten har oplyst, at klageren efterfølgende opdagede, at der var rust i undervognen, hvorfor han ikke ville kunne opnå en stor fortjeneste ved salg og hvorfor klageren i 2017 solgte bilen Ford Focus i stedet. Klageren opnåede hér en fortjeneste på omkring 8.000,00 kr. til 10.000,00 kr. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren registrerede en Ford Focus som tilgang den 29. august 2017 og som afgang den 18. oktober 2017.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren flyttede ind i en toværelses lejlighed beliggende adressen [adresse2] 79, 2. mf., [by1] i 2008 og at de forsat er bosat i lejligheden. Klageren har ved et møde hos Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren de første år betalte hele huslejen, da hans økonomi på daværende tidspunkt var bedst. Endvidere, at klageren og hans lillebror altid har hjulpet hinanden og stadig hjælper hinanden.

Repræsentanten og klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klagerens broder i perioden 2016 til 2018 betalte hele huslejen, da klageren led af krigstraumer, fik en depression og havde det meget svært, psykisk, hvorfor han droppede ud af sit studie og ikke længere modtog SU. Klageren har ved et møde hos Skatteankestyrelsen oplyst, at han får medicin, vågner mange gange om natten og at han får flashbacks fra krig. Ifølge klageren, kunne han ikke tage sig sammen til at færdiggøre noget, som han startede.

Det fremgår af et udskrift fra ”sundhed.dk”, at klageren den 23. december 2016 har haft en telefonkonsultation med behandler [person13] og at klageren den 1. november 2017 har haft en telefonkonsultation med behandler [person13].

Klageren har ved et møde hos Skatteankestyrelsen oplyst, at huslejen var 1.823,00 kr. dengang de flyttede ind i lejligheden og at huslejen nu er 2.308,00 kr.

Det fremgår af en lejekontrakt dateret den 1. december 2008, at klageren indgår et lejemål beliggende [adresse2], [by1]. Det fremgår af kontrakten, at huslejen var i alt 1.823,00 kr. Det fremgår af indbetalingskort med betalingsdato den 1. april 2020, at huslejen var på i alt 2.308,00 kr. for perioden 1. april 2020 til den 30. april 2020.

Ifølge repræsentanten, har Skattestyrelsen foretaget et generelt skøn og ikke et konkret skøn. Herunder, at Skattestyrelsen ikke har medregnet de lån, som repræsentanten har oplyst, at klageren har optaget. Endvidere, at Skattestyrelsen ikke har tillagt klagerens indkomstforhold i 2016 nogen betydning vedrørende skønnet for indkomstårene 2017 og 2018, men hvor Skattestyrelsen alene henser til generelle tal fra Danmarks statistik. Ifølge repræsentanten, adskiller klagerens måde at leve på i indkomstårene 2017 og 2018 sig ikke markant fra indkomstår 2016, hvorfor det er forkert, når Skattestyrelsen ikke tillægger klagerens indkomstforhold for 2016 nogen nævneværdig betydning for skønnet i de efterfølgende år.

Repræsentanten har oplyst, at i og med at klageren har i indkomstår 2016 har kunne leve for 111.950 kr. og da klageren ikke har færdiggjort sin uddannelse, for derved at opnå en mærkbar højere indkomst, synes det forkert, når Skattestyrelsen mener, at klagerens indkomst skulle være steget til 166.615,00 kr. i indkomstår 2017 og 168.615,00 kr. i indkomstår 2018. Ifølge repræsentanten har Skattestyrelsen ikke har begrundet, hvorfor tallene fra Danmarks Statistik er mere retvisende for indkomstårene 2017 og 2018, end klagerens økonomiske forhold fra året før, ved beregningen af skønnet.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at Skattestyrelsen ikke har inddraget de forhold, at klagerens broder har betalt huslejen, at klagerens moder har betalt for mad og for udgifter til klagerens bil, samt, at klageren blev ramt af depression i indkomståret 2016 og dermed ikke har haft nævneværdige udgifter til fornøjelser med venner og bekendte.

Ekstraordinær genoptagelse

Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt, ved at have et lavt privatforbrug, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan ændre klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Ifølge repræsentanten, er Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2016 og 2017 derfor ugyldig.

Ifølge repræsentanten har klageren, som følge af sin depression, alene mødtes med den helt nære familie og har ikke haft overskud til at påtage sig et arbejde, hvorfor han ikke har haft skjulte indtægter.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med i alt 111.950 kr. for indkomståret 2016, i alt 168.615 kr. for indkomståret 2017 og i alt 167.306 kr. for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

” (...) Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for Skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i den tidligere gældende skattekontrolloves§ 1, stk. 1, 1. pkt. for indkomstårene 2016 og 2017, og i den gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1, 1. pkt. for indkomståret 2018.

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i tidligere gældende skattekontrollovs § 16, stk. 1 for indkomstårene 2016 og 2017 og i den gældende skattekontrollovs§ 83, stk. 1 for indkomståret 2018.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a - f.

Indsætninger på din bankkonto:

Indsætninger ifølge punkt 1.1 anses som skattepligtig indkomst, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indtægterne er din skattepligtige indkomst uvedkommende. Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a - f.

Indsætningerne er opgjort til

• 18.450 kr. for 2016 ifølge bilag 1

• 2.000 kr. for 2017 ifølge bilag 2

• 58.167 kr. for 2018 ifølge bilag 3

I bilag 1, 2 og 3 kan du se, hvilke indsætninger vi har anset som anden personlig indkomst i 2016,

2017 og 2018.

Indsætninger, som du har modtaget, er på bankkonto hovedsagelig benævnt "Kundekort" efterfulgt af et nummer, "Indbetaling", "Overførsel", "MobilePay" efterfulgt af et navn og "Automatindbetaling [by1] Afdeling". Dette giver ikke os information om, hvad indsætningerne vedrører, hvorfor vi ikke anser indsætningerne som værende uvedkommende for din skattepligtige indkomst.

Ved opgørelserne har vi ikke medtaget allerede beskattet indkomst som f.eks. SU.

Desuden er overførsler fra familiemedlemmer og indsætninger fra [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S ikke er taget med, idet disse overførsler ikke vurderes at være skattepligtige.

Vi forhøjer din indkomst med 18.450 kr. for 2016, 2.000 kr. for 2017 og 58.167 kr. for 2018 efter statsskattelovens § 4, stk. 1, og beløbet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af forhøjelsen. Dette fremkommer af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

(...)

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for Skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst,

hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i den tidligere gældende skattekontrolloves§ 1, stk. 1, 1. pkt. for indkomstårene 2016 og 2017, og i den gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1, 1. pkt. for indkomståret 2018.

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i tidligere gældende skattekontrollovs § 16, stk. 1 for indkomstårene 2016 og 2017 og i den gældende skattekontrollovs § 83, stk. 1 for indkomståret 2018.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a - f.

Hvis du ikke har selvangivet dine indtægter, kan vi skønne dine skattepligtige indtægter. Det står i den tidligere gældende skattekontrollovs§ 5, stk. 3 for indkomstårene 2016 og 2017 og i den gældende skattekontrollovs§ 55, stk. 1 og stk. 3 og§ 74 stk. 1 og stk. 2 for indkomståret 2018.

Lavt privatforbrug:

Der henvises til punkt 1.

Du har forklaret, at du har optaget tre private lån på 60.000 kr. - 70.000 kr., og du har oplyst, at der ikke eksisterer lånedokumenter. Vi har bedt om lånedokumenter eller andet med angivelse af långivere, lånebeløb, datoer for lånenes optagelser, dokumentation for lånenes udbetaling, f.eks. via overførsel til din bankkonto samt dokumentation og dato for afdrag og rentebetaling på lånene, f.eks. via overførsler fra din bankkonto til dine långivere.

Vi har ingen dokumentation modtaget vedrørende lånene, og vi anser ikke forholdet bestyrket med et tilstrækkeligt objektivt grundlag, som kan dokumentere, at du har optaget tre lån, og vi indregner derfor ikke lånene i privatforbrugsberegningerne nedenfor.

Ifølge vores oplysninger har du ingen indkomst i perioden 1. juli 2016 - 31. december 2017 og

ifølge din bankkonto er der periodevis ingen bevægelser, f.eks. i april 2017, juli 2017 og oktober 2017 og april 2018.

Ifølge punkt 1 fremgår det, at der har været indsætninger på din bankkonto med i alt 18.450 kr. i

2016, med 2.000 kr. i 2017 og med 58.167 i 2018, som ikke vedrører indberettet indkomst.

Privatforbrugene er opgjort ud fra den indkomst, formue og gæld, som vi kender.

Vi har opgjort dit privatforbrug for 2016, 2017 og 2018 som følger:

Privatforbruget er det beløb, som du har til at betale dine udgifter i årets løb (f.eks. husleje, mad tøj,

transport, forsikringer gaver og ferie).

Vi anser dit privatforbrug for værende uantageligt lavt, da det er åbenbart, at du ikke kan leve af et privatforbrug på 36.216 i 2016, -8.615 kr. i 2017 og -7.306 kr. i 2018. Når et privatforbrug ikke har en passende størrelse, kan vi opgøre din indkomst ud fra et skøn. Det står i den tidligere skattekontrollovs § 6 B, stk. 1 og 4, samt§ 5, stk. 3 for indkomstårene 2016 og 2017 og i den nugældende skattekontrollovs§ 55, stk. 1 + stk. 3 og§ 74, stk. 1 + stk. 2 for indkomståret 2018.

Der er således ikke levnet plads til eksempelvis husleje, tøj, transport, forsikringer, gaver og ferie.

Der tages ved skønnet udgangspunkt i opgørelse fra Danmarks Statistik, om husstandens årlige forbrug for 2016 og 2017 sammenholdt med privatforbrugsberegningen, som vi har foretaget. Der henvises til SKM2016.75BR, hvor det skønsmæssige privatforbrug var beregnet på baggrund af Danmarks Statistik.

I 2016, 2017 og 2018 har du været samboende med en anden person. Efter Danmarks Statistik er det årlige forbrug for samboende, flere i samme lejlighed 150.000 kr. pr. person for 2016 og 160.000 kr. for 2017. Da Danmarks Statistik endnu ikke er offentliggjort gennemsnitligt årligt forbrug for 2018, har vi anvendt samme beløb som i 2017.

Vi nedsætter for 2016 skønsmæssigt det gennemsnitlige forbrug til 110.000 kr., idet du i første halvår 2016 har modtaget SU.

Det fremkommer af dine kontoudskrifter fra [finans1], konto nummer [...55], at der er indsætninger og hævninger vedrørende [virksomhed3] og [...dk], hvor der for indkomståret 2016 netto er hævet i alt 38.165,95 kr., som anses for et underskud i forbindelse med spil. Se bilag 4. Spil i den størrelsesorden er ikke omfattet af Danmarks Statistik, hvorfor vi skønner, at du har haft en yderligere ukendt indkomst svarende til 38.166 kr.

Vi forhøjer din indkomst med 93.500 kr. for 2016 og med 166.615 kr. for 2017 efter de daværende gældende reglerne i skattekontrollovens § 6 B, stk. 1 og stk. 4, samt § 5, stk. 3 og forhøjer din indkomst for 2018 med 109.139 kr. efter de nugældende regler i skattekontrollovens§ 55 stk. 1 + stk. 3 og § 74 stk. 1 + 2.

Beløbene anses for skattepligtige efter statsskatteloven§ 4, stk. 1 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens§ 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af forhøjelsen.

Dette fremkommer af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. (...) ”

Skattestyrelsen er den 18. september 2020 fremkommet med følgende udtalelse til sagen:

” (...) Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og

er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesterets dom i SKM2011.208.HR. Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. bl.a. Højesterets dom i SKM2008.905.HR, og dette skal kunne underbygges af objektive kendsgerninger.

Indsætninger

Lån fra familie

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for ham. Ved denne vurdering er der lagt vægt på følgende:

At klager ikke har godtgjort, at indsætningen stammer fra hans storebror eller øvrig familie, da det ved anvendelsen af kontante midler ikke er muligt at følge pengestrømmene fra klagers brors konto eller familiens konto og til indsætningerne på hans egen konto. Transaktionssporet kan derfor ikke følges.

At der ikke er udarbejdet lånedokumenter.

At broderens erklæring ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig vurdering, da den er udarbejdet efter sagens opstart.

Bestillinger af billetter

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for ham. Ved denne vurdering er der lagt vægt på, at klager ikke har godtgjort, at indsætningerne på hans konto, stammer fra tilbagebetaling af lån fra søsteren, da det ved anvendelsen af kontante midler ikke er muligt at følge pengestrømmene fra klagers søsters konto og til indsætningerne på hans egen konto. Transaktionssporet kan derfor ikke følges.

[person2]

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at overførslen stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for ham.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen fra [person2] må anses for at være en gave, der er givet uden for den gaveafgiftspligtige kreds i boafgiftslovens § 22 og derfor skal indkomstbeskattes.

[person4]

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at overførslerne stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for ham. Ved denne vurdering er der lagt vægt på, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der består et reelt gældsforhold, da der ikke er fremlagt lånedokumentation, som tager stilling til afvikling og forrentning af lån samt at der ikke foreligger nogen objektive kendsgerninger, som

underbygger klagers forklaring om, at overførslen er et lån fra [person4] med en reel tilbagebetalingspligt.

Penge fra klagers lillebrors ekskone

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at pengene stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for ham.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at pengene lillebrorens ekskone må anses for at være en gave, der er givet uden for den gaveafgiftspligtige kreds i boafgiftslovens § 22 og derfor skal indkomstbeskattes.

Salg af sofa

Der er ikke fremlagt dokumentation, hvoraf det fremgår, at klager har solgt en sofa, han har derfor ikke godtgjort, at overførslerne stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for ham.

Øvrige indsætninger

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for ham. Ved denne vurdering er der lagt vægt på, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der består et reelt gældsforhold, da der ikke er fremlagt lånedokumentation, som tager stilling til afvikling og forrentning af lån samt at der ikke foreligger nogen objektive kendsgerninger, som underbygger klagers forklaring om, at indsætningerne er lån med en reel tilbagebetalingspligt.

Privatforbrug

Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at skønnet over klagers indkomst i 2016, 2017 og 2018 hjemvises.

Formelt

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den korte ligningsfrist for indkomstårene 2016 og 2017 ikke er overholdt, men at Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klager må anses for at have handlet mindst uagtsomt ved ikke at have selvangivet sine indtægter. Skattestyrelsen har således ved opgørelsen af klagers privatforbrug påvist, at klager må have haft indtægter, som han ikke har selvangivet.

Med samme begrundelse som anført af Skatteankestyrelsen finder Skattestyrelsen, at både 6 og 3 måneders fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 er overholdt.

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen er gyldig. (...) ”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

” (...) 1. SAGENS PROBLEMSTILLING

Sagen vedrører overordnet set spørgsmålet om, hvorvidt [person14] for indkomstårene 2016-2018 i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, skal beskattes af en række kontantindsættelser på sin bankkonto samt, hvorvidt den af Skattestyrelsen foretagne skønsmæssig forhøjelse som følge af et lavt privatforbrug skal tilsidesættes.

Sagens problemstilling er dermed i første række, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person14] af en række indsættelser på dennes bankkonto i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, herunder særligt om indsættelserne hidrører fra gaver fra familiemedlemmer og lignende. I anden række vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt de af Skattestyrelsen foretagne skønsmæssige opgjorte privatforbrug er forkerte.

I tredje række vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt [person14] har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at selvangive beløbene for 2016 og 2017, og om indkomståret for 2016 og 2017 dermed kan genoptages efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

2. FAKTUM

Der henvises i første omgang til sagsfremstillingen i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.

Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen.

3. JURIDISK VURDERING AF DEN FORELIGGENDE SAG

3.1. Det materielle grundlag

Det gøres helt overordnet gældende, at der ikke skal foretages en forhøjelse af [person14]s skatteansættelse i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med kr. 447.871, da den selvangivne indkomst er korrekt.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 og § 6 B.

Det følger derudover af praksis, at Skattestyrelsen er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt eller hvis der kan påvises en yderligere indtægtskilde.

Skattestyrelsens skøn skal dog tilsidesættes, hvis det udøvet skøn er foretaget på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

3.1. Indsættelser på bankkonto

Det gøres for det første gældende, at de foretagne indsættelser på [person14]s bankokonto i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 er skatteansættelsen uvedkommende.

Det gøres i den forbindelse gældende, at de foretagne indbetalinger primært stammer fra gaver fra familiemedlemmer, hvorfor der er tale om ikke skattepligtige indkomst. Der vil blive forsøgt fremskaffet dokumentation for, at samtlige indbetalinger er skattefrie indtægter.

De foretagne forhøjelser af [person14]s skattepligtige indkomst med kr. 18.450 i 2016, kr. 2.000 i 2017 og kr. 58.167 i 2018 skal derfor nedsættes, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

3.2. Negativt privatforbrug

Det gøres for det andet gældende, at den af Skattestyrelsens skønsmæssig forhøjelse som følge af et udregnet negativt privatforbrug er forkert.

Det fremgår af praksis, at det er Skattestyrelsen der skal kunne påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et lavere privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges oplysninger om skattepligtige indkomst m.v. giver plads til.

[person14] blev i 2016 ramt af en depression, hvilket medførte, at han måtte droppe ud fra sin uddannelse, og herefter ikke havde nogen indkomst. Som følge af hans økonomiske situation har hans bror ladet ham bo gratis hos ham i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Derudover har [person14] modtaget tre lån af en størrelsesorden af mellem kr. 60.000 – 70.000 i de pågældende indkomstår, som følgelig også har hjulpet til dækning af hans beskedne omkostninger.

[person14] har således reelt set ikke haft nogen skattepligtige indtægter i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Det er derfor vores opfattelse, at det af Skattestyrelsen foretagne skøn over [person14]s skattepligtige indkomst hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

3.3. Det formelle grundlag

3.3.1. Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det gøres for det tredje overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at forhøje [person14] skattepligtige indkomst i indkomstårene 2016 og 2017, idet han ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

[person14] er omfattet af den korte frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Det fremgår heraf, at Skattestyrelsen skal afsende forslag om forhøjelse af en skatteansættelse senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Ændringen skal gennemføres senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

Skattestyrelsen anfører i deres begrundelse, at [person14] som minimum har handlet groft uagtsomt ved at have et uantageligt privatforbrug, hvorfor Skattestyrelsen mener, at kunne ændre [person14]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017, jf. skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5.

Det gøres gældende, at det ikke er korrekt, at [person14] har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved at have et lavt privatforbrug, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse for disse indkomstår er ugyldig. (...) ”

Repræsentanten er den 21. april 2020 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

” (...) 1. SAGENS PROBLEMSTILLING

Sagen vedrører overordnet set spørgsmålet om, hvorvidt [person14] for indkomstårene 2016-2018 i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, skal beskattes af en række kontantindsættelser på sin bankkonto samt, hvorvidt den af Skattestyrelsen foretagne skønsmæssige forhøjelse som følge af et lavt privatforbrug skal tilsidesættes.

Sagens problemstilling er dermed i første række, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person14] af en række indsættelser på dennes bankkonto i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, herunder særligt om indsættelserne hidrører fra gaver fra familiemedlemmer og lignende. I anden række vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt de af Skattestyrelsen foretagne skønsmæssige opgjorte privatforbrug er forkerte.

I tredje række vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt [person14] har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at selvangive beløbene for 2016 og 2017, og om indkomståret for 2016 og 2017 dermed kan genoptages efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

2. FAKTUM

[person14] er født i Afghanistan, og har i alt 9 søskende. [person14] kom til Danmark som 10-11-årig sammen med sin mor, lillebror og storesøster på grund af krig i hjemlandet, mens hans far og resten af hans søskende måtte blive i hjemlandet. I dag er hans familie bosiddende i flere forskellige lande. [person14] har således tre brødre og en søster, der er bosat i [England], en søster der er bosat i Tyskland, en far og to søstre i Afghanistan, mens han selv, hans mor og hans lillebror bor i Danmark. De er dog alle stadig tæt knyttet til hinanden.

[person14] arbejdede i en længere periode i [virksomhed4] og [virksomhed5] i [by1]. Pengene fra arbejdet i dagligvarebutikkerne lagde han til side og anvendte senere hen til opstart af virksomheden [virksomhed6] v/ [person14], som han stiftede den 15. oktober 2006. Virksomheden var registeret indenfor branchekoden ”561020 pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” og var en sandwichbar beliggende i [adresse3], [by1]. Virksomheden blev drevet af [person14] frem til lukningen i starten af 2008.

I 2008 flytter [person14] sammen med sin lillebror ind i en 2-værelseslejlighed beliggende på adressen [adresse2], [by1]. De er fortsat bosat i lejligheden på indeværende tidspunkt.

I og med at [person14]s lillebror er under uddannelse vælger [person14] at betale hele huslejen for lejligheden i perioden fra 2008 og frem til 2013/2014. [person14] vil forsøge at fremskaffe dokumentation herfor.

Herefter vender situationen, og [person14] har herefter ikke længere selv mulighed for at betale huslejen. Fra 2013/2014 og frem til d.d. har [person14]s lillebror derfor stået for huslejebetalingerne.

I [person14]s familie er de meget tæt knyttet til hinanden. Hans mor bor ca. 1-2 kilometer fra [person14] og hans lillebror, og [person14] spiser hos sin mor 3-5 gange om ugen. Moren er på førtidspension med flere forskellige diagnoser, og har ikke kørekort. Hun har endvidere vanskeligt ved at gå, og det er derfor ofte [person14], der har stået for indkøbene til moren og deres fælles spisninger, som så efterfølgende er blevet refunderet af hans mor.

I 2012 køber [person14] en Audi fra 2001 for ca. 40-50.000 kr. Bilen bruges primært til at køre rundt for hans mor. Det er derfor også moren, der betaler for alle udgifter til bilen. I 2017 køber [person14] en Ford Focus, fordi han har til hensigt at sælge Audi’en og opnå en fortjeneste. Han konstaterede dog umiddelbart efter købet, at Audi’en har en del rust i undervognen, og han derfor ikke vil kunne få særlig mange penge ved at sælge bilen. Som følge heraf ser han sig nødsaget til at sælge bilen af mærket Ford Focus igen, hvilket sker i oktober 2017. Han opnår herved en lille fortjeneste på ca. 8.000-10.000 kr.

[person14] påbegynder i 2015 en uddannelse på HF. Han gennemføre det første år af uddannelsen, men må i sommerferien 2016 erkende, at han er ramt af en depression, og han vælger derfor at stoppe med uddannelsen. Efterfølgende trækker han sig mere og mere ind i sig selv, og mødes sjældent med andre end den allernærmeste familie.

Depressionen er en efterreaktion fra tiden før [person14] kom til Danmark, og de oplevelser han har haft som følge af, at hans hjemland var hærget af krig. Han har tidligere talt med sin egen læge herom, som anbefalede ham at søge hjælp igennem et traumecenter. På grund af den svære depression har [person14] ikke haft overskud til at kunne varetage et arbejde, og han har derfor ikke haft nogen indkomst i de pågældende indkomstår.

[person14] forsøgte i en lang periode selv at komme oven vande igen, men desværre uden held. Det er derfor først for nyligt, at han er startet op i behandling hos en psykolog for at få behandlet sin depression.

[person14] har i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 levet meget sparsomt på grund af hans økonomiske situation. Han ikke haft nogen forsikring, internet eller tvpakker i de pågældende indkomstår, og har ikke brugt en masse penge på nyt tøj eller lignende. Derudover har han ofte handlet ind for en længere periode ad gangen for derved at kunne holde udgifterne nede, ligesom han i den forbindelse er kørt fra flere forskellige supermarkeder i jagten på de bedste tilbud.

I 2016 bliver [person14] far for første gang til en dreng. Efterfølgende får han i slutningen af 2019 en datter med sin ekskæreste, der også er mor til parrets førstefødte barn. Han har alene betalt børnebidrag i perioden fra oktober 2019 og til d.d.

3. JURIDISK VURDERING AF DEN FORELIGGENDE SAG

3.1. Det materielle grundlag

Det gøres helt overordnet gældende, at der ikke skal foretages en forhøjelse af [person14]s skatteansættelse i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med kr. 447.871, da den selvangivne indkomst er korrekt.

3.1.1. Indsættelser på bankkonto

Det gøres for det første gældende, at de foretagne indsættelser på [person14]s bankkonto i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 er skatteansættelsen uvedkommende.

Det gøres i den forbindelse gældende, at de foretagne indbetalinger primært stammer fra gaver fra familiemedlemmer, hvorfor der er tale om ikke skattepligtige indkomst. De foretagne indbetalinger stammer fra venner og bekendte, der har overført mindre beløb som lån for [person14], som følge af den økonomisk dårlige situation han har været i. Det skal bemærkes, at der er tale om overførsler af relativt små beløb i en størrelsesorden af mellem ca. kr. 200 og kr. 1.200, samt kontantindbetalinger fra penge, som [person14] har lånt hos forskellige familiemedlemmer og løbende sat ind, jf. nærmere nedenfor. Det skal hertil bemærkes, at indsættelser i 2016 drejer sig om 7 overførsler fra nære venner og bekendte, og 9 indbetalinger, i 2017 er der alene tale om i alt 3 indsættelser og for 2018 er der tale om 34 indsættelser.

I 2018 hjalp han sin søster med at bestille en rejse. Søsteren skulle rejse fra [Tyskland] til [Grækenland] og retur sammen med sin datter. Rejsen blev betalt med penge fra [person14]s konto. [person14]s søster har efterfølgende udbetalt beløbet til deres mor i kontanter, som så har videregivet pengene til [person14].

De foretagne forhøjelser af [person14]s skattepligtige indkomst med kr. 18.450 i 2016, kr. 2.000 i 2017 og kr. 58.167 i 2018 skal derfor nedsættes, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

3.1.2. Negativt privatforbrug

Det gøres for det andet gældende, at de af Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelser som følge af et udregnet negativt privatforbrug er forkerte.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at den skattepligtige indkomst udgør den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Af den tidligere bestemmelse i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt. og den nugældende bestemmelse i skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at enhver skattepligtig, skal oplyse skattemyndighederne om sin indkomst. Derudover fremgår det af den tidligere bestemmelse i skattekontrollovens § 6 B, stk. 1 og stk. 4, samt § 5, stk. 3 for årene 2016 og 2017, samt i den nugældende § 55, stk. 1 og stk. 3 samt § 74 for indkomståret 2018, at skattemyndighederne kan foretage en skønsmæssig skatteansættelse, hvis den skattepligtige ikke rettidigt giver skattemyndighederne oplysningerne efter lovens § 2.

For så vidt angår Skatteforvaltningens muligheder for at foretage skønsmæssige ansættelser fremgår bl.a. følgende af Den juridiske vejledning, 2020-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2:

”Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen

skal Skatteforvaltningen i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig

ansættelse, der afviger fra det udfra de afgivne oplysninger anførte,

kan sandsynliggøres som mere retvisende.

Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende,

hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomster

mv., viser domstolspraksis, at Skatteforvaltningen skal påvise

eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug

end det privatforbrug, som den skattepligtiges oplysninger om skattepligtige

indkomst m.v. samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie

indtægter og oplysninger om formue giver plads til.” (vores fremhævning)

Det fremgår således, at det er Skattestyrelsen der har bevisbyrden for, at kunne påvise eller sandsynliggøre, at [person14] har et større privatforbrug end det privatforbrug, som [person14]s oplysninger om skattepligtige indkomst m.v. giver plads til.

3.1.2.1. Lån fra familiemedlemmer

Det gøres i tilknytning hertil gældende, at [person14] har modtaget lån i de pågældende indkomstår, som følgelig også har hjulpet til dækning af hans beskedne omkostninger.

Pengene er blevet betalt kontant af [person14]s tre søskende, der er bosat i [England]. Når de har været på besøg i Danmark har de således efterladt et større kontant beløb til [person14], fordi de ved, at han er og har været i en økonomisk meget presset situation. [person14] vil forinden mødet fremskaffe en erklæring fra hans søskende på, at pengene er lånt fra dem.

[person14] kommer fra Afghanistan. Den afghanistanske kultur er en vigtig del af familiens hverdag og sammenhold, samt forståelsen for [person14]s økonomiske forhold.

Den afghanistanske kultur adskiller sig på flere punkter fra den danske, og hviler på en lang række traditioner. Der eksisterer bl.a. et meget tæt sammenhold indenfor afghanistanske familier, og man hjælper gerne hinanden økonomisk, når der er behov herfor. Det er derfor helt sædvanligt, at udlån af penge sker gennem familiemedlemmer og venner, og der udarbejdes ofte ikke lånedokumenter i forbindelse hermed. Hvis et familiemedlem har brug for penge stilles der endvidere ikke spørgsmålstegn til, hvad pengene skal bruges til, eller hvornår de vil blive tilbagebetalt. Der eksisterer en fælles forståelse og tillid til hinanden samt tro på, at pengene vil blive betalt tilbage, så snart der igen er mulighed herfor. Ligesom det er normalt, at familiemedlemmer fra udlandet efterlader kontanter som lån til de øvrige familiemedlemmer ved besøg i landet, hvis de vurderer, at de har det økonomisk svært. Der er dog en helt klar fælles forståelse for, at pengene skal betales tilbage senere hen, når økonomien igen giver råderum herfor.

3.1.2.2. Yderligere forhold der har betydninger for skønnet

[person14] blev i 2016 ramt af en depression, hvilket medførte, at han måtte droppe ud fra sin uddannelse, og herefter ikke havde nogen indkomst. Han har herefter måtte leve af det, som hans venner og familiemedlemmer har kunnet undvære og af deres godmildhed. Han har ofte spist sammen med familie, hvor hans mor har betalt for maden.

Lejligheden koster i dag kr. 2.308 pr. måned inkl. el, vand og varme og huslejen er blevet reguleret pr. år. Som følge af [person14]s økonomiske vanskelige situation og hans depression har hans bror ladet ham bo gratis i de pågældende indkomstår. På tilsvarende vis som [person14] selv lod sin bror bo gratis i årene fra 2008-2013/2014, hvor han var økonomisk oven vande. Derudover har [person14] gjort alt for at holde sine udgifter nede. Han har således alene haft meget få udgifter til mad og telefon, og har herudover spillet via [virksomhed3]. Han har levet meget sparsomt, og har således på ingen måde levet ekstravagant. Hans privatforbrug har derfor også været meget beskedent i de pågældende indkomstår, ligesom han har modtaget tre større lån af sine nærmeste familie, jf. det anførte nedenfor.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse opgjort [person14]s privatforbrug til kr. 36.216 for indkomståret 2016, kr. –8.615 for indkomståret 2017 og kr. -7.306 for indkomståret 2018. På baggrund heraf har Skattestyrelsen foretaget en skønsmæssig ansættelse, idet de anser [person14]s privatforbrug for værende uantageligt lavt. Ved skønnet har de henset til tal fra Danmarks Statistik, dog således at skønnet nedsættes for 2016, hvor [person14] har modtaget SU i første halvår af 2016.

For 2016 forhøjer Skattestyrelsen derfor [person14]s skattepligtige indkomst med kr. 93.500 (sammenlagt med indsættelser i banken til kr. 111.950), kr. 166.615 for indkomståret 2017 (sammenlagt med indsættelser i banken til kr. 168.615) og kr. 109.139 for indkomståret 2018 (sammenlagt med indsættelser i banken til kr. 167.306).

Det er vores opfattelse, at de af Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelser ikke er korrekte og er behæftet med betydelige mangler. Der kan i den tilknytning henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 24. juli 2019, offentliggjort i SKM2019.473.LSR.

Landsskatterettens sag, offentliggjort i SKM2019.473.LSR, omhandlede Skattestyrelsens skøn over klagers og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene 2011- 2013. I sagen havde Skattestyrelsen foretaget et skøn over indkomsten baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik over et gennemsnitligt privatforbrug for to voksne i Danmark under 60 år og uden børn. Landsskatteretten udtalte hertil, at der var tale om et generelt skøn, og hjemviste derfor sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn, hvorved der skulle inddrages en række yderligere forhold, som gjorde sig gældende i den konkrete sag.

På tilsvarende vis er det vores opfattelse, at Skattestyrelsens skøn er generelt, og bærer præg af, at der ikke er foretaget et konkret skøn.

Ved beregningen af privatforbruget har Skattestyrelsen bl.a. ikke henset til, at [person14] har modtaget tre lån af en størrelsesorden af mellem kr. 60.000 – 70.000 i de pågældende indkomstår, jf. det anførte ovenfor.

For 2016 har Skattestyrelsen ved skønnet henset til, at [person14] har levet på SU i første halvår af 2016. Skattestyrelsen har dog valgt ikke at tillægge [person14]s indkomstforhold for 2016 nogen betydning for de efterfølgende indkomstår, hvor Skattestyrelsen alene henser til generelle tal fra Danmarks Statistik. Dette synes at være oplagt forkert. Det er klart, at [person14]s måde at leve på i 2016 ikke adskiller sig markant fra de efterfølgende indkomstår. Det er derfor forkert, når Skattestyrelsen ikke tillægger [person14]s indkomstforhold for 2016

nogen nævneværdig betydning for skønnet for de efterfølgende år. Personer der lever på SU har et mindre rådighedsbeløb end gennemsnittet fra Danmarks Statistik. I og med at [person14] i 2016 har kunnet leve for kr. 111.950, jf. Skattestyrelsens opfattelse, og ikke har færdiggjort sin uddannelse (og derved kunnet opnå en mærkbar højere indkomst) synes det oplagt forkert, når Skattestyrelsen pludselig mener, at [person14]s skattepligtige indkomst skulle være steget til henholdsvis kr. 166.615 i 2017 og kr. 168.615 i 2018 eller en stigning på henholdsvis 48 og 50 procent. Skattestyrelsens ansættelser er således urealistiske, ligesom Skattestyrelsen ikke på nogen måde har begrundet, hvorfor tallene fra Danmarks Statistik skulle være mere retvisende end [person14]s økonomiske forhold fra året før ved beregningen af skønnet. Der kan igen henvises til Landsskatterettens kendelse af den 24. juli 2019, offentliggjort i SKM2019.473.LSR, hvor Landsskatteretten bl.a. udtalte følgende:

”Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et

konkret skøn over klager og klagers ægtefælles indkomst i indkomstårene

2011- 2013, der også inddrager det forhold, at der er tale om

indtægt ved nystartet erhvervsvirksomhed, privatforbruget for ægteparret

i årene før og efter de omhandlede indkomstår, og oplysningerne

om privatforbrug i Syddanmark, hvor parret var bosat.”

Derudover henser Skattestyrelsen endvidere ikke til det forhold, at [person14]s lillebror har betalt for huslejen, at hans mor i høj grad har betalt for mad og udgifter til bilen, og at [person14] har været ramt af en depression, og derfor stort set ikke har haft nævneværdige udgifter til fornøjelser m.v. med venner og bekendte.

Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelser er forkerte og hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, hvorfor [person14]s skattepligtige indkomst for 2016, 2017 og 2018 skal nedsættes.

3.2. Det formelle grundlag

3.3.1. Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det gøres for det tredje overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at forhøje [person14] skattepligtige indkomst i indkomstårene 2016 og 2017, idet han ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

[person14] er omfattet af den korte frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Det fremgår heraf, at Skattestyrelsen skal afsende forslag om forhøjelse af en skatteansættelse senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Ændringen skal gennemføres senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

Skattestyrelsen anfører i deres begrundelse, at [person14] som minimum har handlet groft uagtsomt ved at have et uantageligt privatforbrug, hvorfor Skattestyrelsen mener at kunne ændre [person14]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det gøres gældende, at det ikke er korrekt, at [person14] har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved at have et lavt privatforbrug, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse for disse indkomstår er ugyldig.

[person14] har været ramt af en depression i de pågældende indkomstår. Han har stort set levet for sig selv, og har i stor udstrækning kun mødtes med den helt nære familie. Han har ikke haft overskud til at påtage sig et arbejde, men har i høj grad levet en isoleret tilværelse. Dette betyder også, at han ikke har haft skjulte indtægter i de pågældende indkomstår, og det derfor også forkert, når Skattestyrelsen mener, at [person14] har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at forhøje indkomstårene 2016 og 2017, idet fristen herfor er overskredet. (...) ”

Repræsentanten har på et møde ved Skatteankestyrelsen den 10. juni 2020 oplyst følgende:

Klageren oplyste, at han har haft arbejde i [virksomhed5] og [virksomhed4] og at han sparede op til at åbne en sandwichbar og at klageren arbejdede, efter at han lukkede sandwichbaren.

Klageren oplyste, at han bor med sin bror i en lejlighed, som han fik i 2008. Klageren har 9 søskende og han er den mindste. Ifølge repræsentanten hjalp- og hjælper hinanden. Repræsentanten fremlagde en lejekontrakt og oplyste, at huslejen dengang var 1.823,00 kr. plus forbrug og at de i perioder var to om at betale. Repræsentanten oplyste, at huslejen nu var 2.308,00 kr.

Klageren oplyste, at han betalte for huslejen i de første år, da hans økonomi var bedst og at klagerens broder betalte hele huslejen i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Klageren oplyste, at han startede på HF i 2016 med henblik på at læse videre til pædagog. Klageren fik en depression og droppede ud af HF efter et år. Klageren oplyste, at han sover meget lidt om natten, vågner mange gange om natten og får medicin for sin depression. Han får flashbacks fra krig og har krigstraumer og har det psykisk svært. Klageren oplyste, at han i årene 2016 til 2018 ikke kunne tage sig sammen til noget pga. depressionen, han var opgivende og kunne ikke gøre noget færdigt, som han startede. Klageren oplyste, at han fik SU den første halvdel af 2016.

Klageren oplyste, at han modtog penge af familien, som i dag er spredt i Europa. Klageren har et stærkt sammenhold med sin familie og hans søskende gav klageren penge, når de var i Danmark. Pengene som klageren modtog, var et lån fra familien, som skal betales tilbage, når klageren har økonomi til det.

Klageren oplyste, at han begynder at tilbagebetale på et af lånene i juli måned. Ifølge klageren modtog han hjælp fra sin søster, svoger og sine brødre, herunder særligt den ældste.

Klageren oplyste, at han i 2016 fik et barn og at han nu har to børn, men at han ikke betalte børnebidrag på daværende tidspunkt.

Klageren oplyste, at hans lillebror gik på handelsskole og har arbejdet i deres butik. Han blev efterfølgende tilbudt førtidspension, da han også lider af krigstraumer og har det meget skidt psykisk. Endvidere, at han var på uddannelseshjælp, hvor han fik 11.000,00 kr. om måneden og at de sagtens kunne klare sig. Ifølge klageren har han et meget lille forbrug og kan klare sig for 3.000,00 kr. om måneden og at deres lejlighed har en meget lav husleje.

Klageren oplyste, at han stoppede med at spille da han mistede sin SU, da han ikke længere havde råd til det.

Klageren oplyste at han havde en Audi A3 fra 2003, som hans moder havde købt og som hun betalte alle udgifterne til, herunder forsikring, benzin, afgift og så videre. Klageren har ikke selv brug for en bil, men anvender den til at køre sin moder og ærinder for sin moder. Klageren har engang i mellem bidraget, når der var penge til det og at når han har haft penge til at betale til bilen, stammer disse fra hans familie.

Klageren påpegede, at han klarede sig på SU i slut 2015 og start 2016, så hvordan Skattestyrelsen kan mene, at han havde et meget større forbrug i de efterfølgende år.

Ifølge klageren, stammer de kontante indsætninger hovedsageligt fra familien.

Klageren oplyste, at han har hjulpet sin ven [person2], som har hjulpet klageren tilbage i økonomisk hårde tider og at indsætningerne med teksten ”kundekort”, stammer fra penge, som klageren har modtaget af familiemedlemmer. Klageren oplyste, at han har modtaget penge fra sin lillebrors ekskone, som han har et nært forhold til. Endvidere, at en ven som hedder [person4], har hjulpet klageren med et lån. Derudover, at nogle af indsætningerne stammer fra salg af sofa og at han har modtaget lån af en ven.

Klageren oplyste, at han optog et lån på 10.000 kr. mellem 2016 og 2018.

Endvidere, at klageren skulle hjælpe sin søster med at bestille flybilletter til sin søster og hendes barn, hvor søsteren gav pengene til sin moder og moderen gav pengene videre til klageren, som indsatte pengene på sit kort og bestilte biletterne.

Repræsentanten oplyste, at Skattestyrelsen har foretaget et meget generelt skøn, samt at der ikke er blevet foretaget et konkret skøn. Repræsentanten oplyser, at klageren har klaret sig på SU og at der cirka er sket en fordobling af klagerens indkomst, efter at han ikke længere var på SU, som ikke giver mening. Således, at Skattestyrelsen lægger til grund, at klageren, efter at have været stoppet med at modtage SU, havde et cirka dobbelt så stort privatforbrug, selvom han havde klaret sig på SU.

Ifølge repræsentanten inddrager Skattestyrelsen ingen konkretisering i forhold til klagerens situation og at Skattestyrelsens privatforbrug skal tilsidesættes, da det er for generelt. Repræsentanten påpeger, at Skattestyrelsen også skal inddrage, hvorledes, at klageren har levet de forudgående år. I forbindelse hermed, at klageren netop stoppede med at spille, da han ikke længere modtog SU og derfor ikke havde råd til det.

Klageren oplyste, at han havde snakket med en sagsbehandler ved Skattestyrelsen, da han ønskede et møde, så han kunne forklare situationen. Ifølge klageren oplyste sagsbehandleren, at hvis det var op til hende, havde hun ikke afgjort sagen som er sket og hun ønskede at lave afgørelsen om, hvorfor hun ville tale med en kollega om det. Klageren oplyste, at sagsbehandleren ringede tilbage og fortalte, at hendes kollega havde oplyst, at hun ikke synes, at hun skulle ændre afgørelsen nu, men lade et par friske øjne se på sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. For indkomstår forud for 2018 følger det af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). For indkomståret 2018 og efterfølgende følger det af skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. for indkomstår før 2018 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). For indkomståret 2018 og efterfølgende følger det af skattekontrollovens § 74, stk. 2. (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (UfR1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Er privatforbruget negativt eller lavt, er Skattestyrelsen berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens indkomst ud fra en privatforbrugsberegning.

Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019 offentliggjort i SKM2019.473.LSR.

Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, men alene i det omfang der ikke foreligger andet faktisk grundlag for skønsudøvelsen. Dette kan udledes af byretsdommen af 12. januar 2018 offentliggjort i SKM2018.59.BR og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019 offentliggjort i SKM2019.225.ØLR.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208.H og SKM2008.905.HR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v. Der henvises til SKM2013.363.BR.

Skatteyderen skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtelse til tilbagebetaling. Lånets størrelse, manglende sikkerhedsstillelse samt udsigten til låntagers mulighed for tilbagebetaling vil efter omstændighederne tillægges vægt. Der henvises til SKM2018.571.BR.

Fremlæggelse af efterfølgende udarbejdede lånedokumenter mellem personer med interessefællesskab er ikke alene tilstrækkeligt til at underbygge, at et tilgået beløb vedrører lån. Der henvises til SKM2015.109.BR.

Det fremgår af SKM2016.70.BR, at skriftlige erklæringer, som er udfærdiget til brug for en skattesag, ikke kan tillægges nogen selvstændig bevismæssig betydning.

Gaver, som er givet uden for den gaveafgiftspligtige kreds i boafgiftslovens § 22, skal indkomstbeskattes, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Indsætninger

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren, på sin konto [...55], har modtaget i alt 18.450 kr. i indkomstår 2016, i alt 2.000 kr. i indkomståret 2017 og i alt 58.167 kr. i indkomståret 2018.

Lån fra familie

Repræsentanten har oplyst, at klageren har modtaget lån af familiemedlemmer på omkring 60.000 til 70.000 kr. i årene 2016 til 2018 og at indsætningerne på klagerens konto hovedsageligt stammer fra klagerens familie. Ifølge repræsentanten, stammer indsætningerne med teksten ”kundekort (...)” fra lån, som klageren har modtaget af klagerens familie. Ifølge repræsentanten, har klageren modtaget lånene kontant, når familien var i Danmark, hvorefter at klageren løbende indsatte pengene på sin konto.

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens konto [...55], at klageren har indsat i alt 10.000 kr. med posteringsteksten ”kundekort (...)” i indkomståret 2016 og at klageren har indsat 2.600 kr. med posteringsteksten ”kundekort (...)” i indkomståret 2018. Det fremgår endvidere, at klageren har foretaget indsætningerne på sin konto med posteringsteksten ”indbetaling” på i alt 4.700,00 kr. i indkomståret 2016 samt 1.100,00 kr. i indkomståret 2017 og indsætninger med teksten ”automatindbetalinger” på i alt 46.250 kr. i indkomståret 2018.

Det fremgår af et brev fra klagerens storebror, [person11], at klageren har lånt omkring 100.000 kr. af [person11] i perioden fra 2016 og til 2018, da klageren var i økonomiske vanskeligheder. Det fremgår endvidere, at lånet skal tilbagebetales, når klageren har økonomi til det, med så meget, som klageren har råd til. Brevet er dateret til den 28. april 2020.

Klageren har oplyst, at han påbegyndte tilbagebetaling den 1. juli 2020.

Det fremgår af et udskrift fra [finans1] med overskriften ”Betaling til udlandet”, dateret den 2. juli 2020, at klageren har foretaget en overførsel på 1.500 kr. den 2. juli 2020 til modtager ”[person11] (...)” med posteringsteksten ”Thanks for borrow me that money and now I stat to pay back”.

Repræsentanten har oplyst, at der ofte ikke udarbejdes lånedokumentation i den afghanske kultur, eller stilles spørgsmålstegn ved tilbagebetaling, da der består en tillid til, at pengene tilbagebetales så snart der er mulighed herfor, blandt familiemedlemmer.

Nævnet finder, at klageren ikke på fyldestgørende vis har sandsynliggjort, at de kontante indsætninger på klagerens konto, stammer fra lån fra klagerens storebror eller øvrige familie. Her er lagt vægt på, at der ved anvendelsen af kontante midler ikke er muligt at følge pengestrømmene fra klagerens brors konto eller families konti og til indsætningerne på klagerens konto. Det er således ikke muligt at følge et transaktionsspor.

I vurderingen indgår ligeledes, at der ikke er fremlagt lånedokumentation samt, at erklæringen fra klagerens broder er udarbejdet efter skattesagens opstart og til brug for skattesagen, hvorfor den ikke tillægges selvstændig bevismæssig betydning.

Den omstændighed, at klageren har foretaget en overførsel på 1.500 kr. til sin broder den 2. juli 2020, kan ikke føre til andet resultat.

Henset hertil findes det ikke for tilstrækkelig godtgjort, at de kontante indsætninger stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for klageren.

Billetter

Repræsentanten har oplyst, at klageren hjalp sin søster med at bestille en rejse, som blev betalt fra klagerens konto. Endvidere, at klagerens søster gav pengene til klagerens moder kontant, som efterfølgende videregav pengene til klageren, som indsatte pengene på sin konto.

Nævnet finder, at klageren ikke på fyldestgørende vis har sandsynliggjort, at indsætninger på klagerens konto, stammer fra tilbagebetaling af lån fra klagerens søster. Her er lagt vægt på, at det ved anvendelsen af kontante midler ikke er muligt at følge pengestrømmene klagerens søsters konto og til indsætninger på klagerens konto. Det er således ikke muligt at følge et transaktionsspor. Der er endvidere ikke fremlagt objektiv dokumentation, som underbygger klagerens forklaring om, at han har lagt ud for billetter.

Henset hertil findes det ikke for tilstrækkelig godtgjort, at de kontante indsætninger stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for klageren.

[person2]

Klageren har oplyst, at han før har hjulpet sin ven [person2] og at [person2] også har hjulpet klageren.

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens konto [...55], at klageren har modtaget 450 kr. den 29. februar 2016 med posteringsteksten ”MobilePay: [person2]”.

Idét, at klageren har oplyst, at han har modtaget penge af [person2] som hjælp, vurderes overførslen at være gave. Gaven er givet uden for den gaveafgiftspligtige kreds i boafgiftslovens § 22 og skal indkomstbeskattes. Henset hertil findes det ikke for tilstrækkelig godtgjort, at overførslen stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for klageren.

[person4]

Klageren har oplyst, at [person4] har hjulpet ham med lån.

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens konto [...55], at klageren har modtaget 700 kr. den 27. august 2017 og 1.200 kr. den 28. juli 2018 med teksten ”MobilePay: [person4]”.

Det anses ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der består et reelt gældsforhold. I vurderingen er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt lånedokumentation, som tager stilling til afvikling og forrentning af lån. Der er endvidere ingen objektive kendsgerninger, som underbygger klagerens forklaring om, at overførslen er et lån fra [person4], med en reel tilbagebetalingspligt.

Det anses ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der består et reelt gældsforhold. Henset hertil findes det ikke for tilstrækkelig godtgjort, at overførslerne stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for klageren.

Penge fra klagerens lillebrors ekskone

Klageren har oplyst, at han har modtaget penge fra sin lillebrors ekskone.

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens konto [...55], at klageren har modtaget i alt 1.000 kr. i indkomståret 2016, 200 kr. i indkomståret 2017 og 1.000 kr. i indkomståret 2018 med teksten ”MobilePay: [person3]”.

Idét at klageren har oplyst, at han har modtaget penge af klagerens lillebrors ekskæreste, vurderes overførslerne at være gave. Gaverne er givet uden for den gaveafgiftspligtige kreds i boafgiftslovens § 22 og skal indkomstbeskattes. Henset hertil findes det ikke for tilstrækkelig godtgjort, at overførslerne stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for klageren.

Salg af sofa

Klageren har oplyst, at han har modtaget penge fra salg af en sofa.

Der er ikke fremlagt dokumentation, hvor det fremgår, at klageren har foretaget salg af sofa. Der er ikke objektiv dokumentation, som underbygger klagerens forklaring om, at indsætninger på klagerens konto, stammer fra et sådan salg. Henset hertil findes det ikke for tilstrækkelig godtgjort, at indsætninger stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for klageren.

Øvrige indsætninger

Klageren har oplyst, at nogle af indbetalingerne på klagerens konto stammer fra venner og bekendte, som har overført mindre beløb til klageren i størrelsesordenen fra 200 kr. til 1.200 kr., som lån.

Det anses ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der består et reelle gældsforhold. I vurderingen er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt lånedokumentation, som tager stilling til afvikling og forrentning af lånene. Der er endvidere ingen objektive kendsgerninger, som underbygger klagerens forklaring om, at overførslerne er lån, med en reel tilbagebetalingspligt.

Det anses ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der består et reelt gældsforhold. Henset hertil findes det ikke for tilstrækkelig godtgjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt udgør skattefri indkomst for klageren.

Privatforbrug

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren modtog SU i perioden januar 2016 til juni 2016 og at klageren ikke har været registreret med nogen indkomst fra juli 2016 til december 2018. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at han modtog 35.646 kr. som SU i indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har ved Danmarks Statistik foretaget søgninger på kategorierne ”forbrug i alt”, ”husstande med mindst 3 voksne” og ”løbende priser”.

Skattestyrelsen har lagt til grund, at klageren i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 var samboende med en anden person. Ifølge Skattestyrelsen, blev der valgt en søgning på en husstand på mindst 3 voksne frem for en statistik med enlige, da det gennemsnitlige forbrug for en husstand med flere personer ligger på et lavere niveau. Det fremgår af oplysninger fra CPR, at klageren var samboende med [person12] siden 12. marts 2012.

Ifølge Skattestyrelsen var det gennemsnitlige forbrug for en person med pågældende forhold på 150.000 kr. for indkomståret 2016, 160.000 kr. for indkomståret 2017 og blev anslået til 160.000 kr. for indkomståret 2018, da det gennemsnitlige privatforbrug for dette år endnu ikke var tilgængeligt. Skattestyrelsen nedsatte det skønsmæssigt gennemsnitlige privatforbrug for 2016 til 110.000 kr., da klageren modtog SU i det første halvår af 2016.

Ifølge Skattestyrelsen, har klageren modtaget i alt 18.450 kr. i 2016, 2.000 kr. i 2017 og 58.167 kr. i 2018, som ikke vedrører indberettet indkomst.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han har optaget private lån på 60.000 kr. til 70.000 kr. Skattestyrelsen har ikke medregnet disse lån i privatforbrugsopgørelsen, da Skattestyrelsen ikke har anset det for godtgjort, at klageren har optaget pågældende lån.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger vedrørende konto [...55], at klageren har hævet i alt 38.166 kr. i 2016, som Skattestyrelsen har anset som underskud i forbindelse med spil.

Skattestyrelsen har for klageren beregnet et privatforbrug på 36.216 kr. for indkomståret 2016, -8.615 kr. for indkomståret 2017 og -7.306 kr. for indkomståret 2018. Skattestyrelsen har som følge heraf, forhøjet klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt med henholdsvis 93.500 kr. for indkomstår 2016, 166.615 kr. for indkomståret 2017 og 109.139 kr. for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har ved sit skøn taget udgangspunkt i opgørelsen fra Danmarks Statistik om husstandens årlige forbrug for 2016 og 2017 sammenholdt med privatforbrugsberegningen som Skattestyrelsen har foretaget for klageren i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Klageren har, efter at have modtaget Skattestyrelsens afgørelse af 23. september 2019, oplyst, at hans broder i perioden betalte hele huslejen, at han ofte spiste hos sin moder, at moderen har betalt alle udgifter til bilen og at det i realiteten er hendes bil, som er registreret i klagerens navn, da hun ikke har kørekort og at klageren anvender bilen til at transportere sin moder, at han har et meget lavt privatforbrug samt, at han har solgt ting og har modtaget penge fra sin familie.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren modtog tre lån på ca. 60.000 kr. til 70.000 kr. i de pågældende indkomstår, som har hjulpet med at dække klagerens beskedne udgifter.

Repræsentanten har oplyst, at klageren havde meget sparsomme leveomkostninger i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 på grund af klagerens økonomiske situation. Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke havde forsikring, internet eller tv-pakker. Endvidere, at klageren ikke har brugt en masse penge på nyt tøj og lignende.

Repræsentanten har oplyst, at klageren spiste hos sin moder tre til fem gange om ugen. Endvidere, at klageren har handlet ind til længere tid ad gangen for at spare penge og har kørt rundt for at finde de bedst tilbud.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren i 2012 købte en Audi fra 2001 for ca. 40.000 kr. til 50.000 kr., som han primært bruger til at køre rundt for hans moder og at hans moder derfor har betalt alle udgifter til bilen.

Repræsentanten har oplyst, at han i 2017 købte en Ford Focus og ønskede at sælge sin Audi, med henblik på at opnå en fortjeneste. Klageren opdagede dog, at der var rust i undervognen, hvorfor han i stedet solgte sin Ford Focus i 2017 og opnåede en fortjeneste på omkring 8.000 kr. til 10.000 kr. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren registrerede en Ford Focus som tilgang den 29. august 2017 og som afgang den 18. oktober 2017.

Ifølge repræsentanten har klageren levet sammen med sin broder i lejligheden beliggende [adresse2], [by1]. Repræsentanten har oplyst, at klagerens broder har betalt hele huslejen i perioden fra 2016 til 2018, som var på 2.308 kr. Dette fordi, at klageren fik en depression, led af krigstraumer og havde det svært psykisk, hvilket resulterede i at han måtte droppe ud af sit studie og derfor ikke længere kunne modtage SU. Det fremgår af et udskrift fra Sundhed.dk, at klageren har haft telefonkonsultationer med behandler [person13].

Ifølge repræsentanten har Skattestyrelsen foretaget et generelt skøn og ikke et konkret skøn, herunder, at Skattestyrelsen ikke har medtaget de af klageren optagne lån og at Skattestyrelsen ikke har tillagt klagerens indkomstforhold i 2016 nogen betydning for indkomstårene 2017 og 2018, men alene har henset til generelle tal fra Danmarks Statistik.

Klageren har oplyst, at klagerens måde at leve på i indkomstår 2016 ikke adskiller sig markant fra indkomstår 2017 og 2018, hvorfor det er forkert, når Skattestyrelsen ikke har tillagt indkomstforholdene fra 2016 nogen betydning for skønnene vedrørende indkomstår 2017 og 2018. Repræsentanten har bemærket, at da klageren i indkomstår 2016 har kunne leve for 111.950 kr., og da klageren ikke har færdiggjort sin uddannelse og derved ikke opnået en mærkbare højere indkomst, synes det forkert, at klagerens indkomst skulle være steget til 166.615 kr. i indkomstår 2017 og 168.615 kr. i indkomstår 2018. Repræsentanten har henvist til, at Skattestyrelsen ikke har begrundet, hvorfor, at tallene fra Danmarks statistik er mere retvisende for indkomstår 2017 og indkomstår 2018, end klagerens økonomiske forhold fra året før, ved beregningen af skønnet.

Repræsentanten har desuden henvist til, at Skattestyrelsen ikke har inddraget forholdende, at klagerens broder har betalt huslejen, at klagerens moder har betalt for mad og at klageren har spist hos sin moder 3-5 gange om ugen samt, at klagerens moder har betalt udgifterne til klagerens bil. Endvidere, at klageren i 2016 blev ramt af en depression, hvorfor han ikke har haft nævneværdige udgifter til fornøjelser med venner og bekendte.

Landsskatteretten kan på baggrund af det opgjorte privatforbrug tiltræde, at der udøves et skøn over klagerens indkomst i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, men kan ikke tiltræde det af Skattestyrelsen foretagne skøn over indkomsten, da der er tale om et generelt skøn, der alene er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt forbrug for en person i en husstand med mindst tre voksne i indkomstårene 2016 og 2017 og da klageren efterfølgende har fremlagt en række nye oplysninger til Skatteankestyrelsen, som ikke har været efterprøvet hos Skattestyrelsen. Under hensyntagen hertil finder Landsskatteretten, at skønnet over klagerens indkomst for indkomstår 2016, 2017 og 2018 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Landsskatteretten hjemviser herefter forhøjelsen på baggrund af lavt privatforbrug til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over klagerens indkomst i indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Skønnet skal også inddrage de nye oplysninger om klagerens udgifter til f.eks. bolig, ingen udgifter til forsikringer, tv-pakker samt klagerens oplysninger om, at han har spist hos sin moder flere gange om ugen og at hans mor har betalt udgifterne til klagerens bil i relevante indkomstår m.m.

Formelt

Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt, ved at have et lavt privatforbrug, hvorfor at Skattestyrelsen ikke kan ændre klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 ifølge Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Ifølge repræsentanten er Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2016 og 2017 derfor ugyldig.

Ifølge repræsentanten har klageren som følge af sin depression alene mødtes med den helt nære familie og har ikke haft overskud til at påtage sig et arbejde, hvorfor han ikke har haft skjulte indtægter.

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

For personer med enkle økonomiske forhold kan Skattestyrelsen ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013).

Efter varsling omfattet af den korte ligningsfrist, skal den varslede ansættelse skal foretages senest 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Klageren må vurderes til at have enkle økonomiske forhold og er dermed omfattet af den korte ligningsfrist. For indkomståret 2016, udløb fristen for den korte ligningsfrist den 30. juni 2018, for indkomståret 2017 udløb fristen for den korte ligningsfrist den 30. juni 2019 og for indkomståret 2018 udløb fristen for den korte ligningsfrist den 30. juni 2020.

Efter varsling omfattet af den korte ligningsfrist, skal den varslede ansættelse foretages senest 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Fristen for at foretage den varslede ansættelse var den 1. oktober 2018 vedrørende indkomståret 2016, 1. oktober 2019 for indkomståret 2017 og den 1. oktober 2020 for indkomståret 2018.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev truffet den 23. august 2019 og Skattestyrelsens afgørelse blev truffet den 23. september 2019, hvorfor den korte ligningsfrist er overholdt vedrørende indkomståret 2018.

Den korte ligningsfrist ikke er overholdt vedrørende indkomstårene 2016 og 2017.

Det følger af bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 3 (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013), at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at Skattestyrelsen, uanset fristerne, kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Vestre Landsret fandt ved dom af 28. oktober 2015, offentliggjort som SKM2015.689.VL, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter, hvorfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse var opfyldt.

Vestre Landsret fandt ved dom af 7. marts 2016, offentliggjort som SKM2016.230.VLR, at det efter bevisførelsen, herunder SKATs negative privatforbrug, måtte lægges til grund, at skatteyderen havde haft indtægter, som hun ikke havde selvangivet, hvorfor SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indtægter. Det var herefter skatteyderen som måtte godtgøre, at SKATs skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag. Da skatteyderen ikke kunne løfte denne bevisbyrde, ansås skatteyderen for at have handlet groft uagtsomt ved sine selvangivelser.

Skattestyrelsen har i nærværende sag truffet afgørelse om, at klageren har haft et uantageligt lavt privatforbrug, som har medført, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Således har Skattestyrelsen vurderet, at klageren har modtaget midler, som ikke er blevet beskattet, som ikke var skattefrie og som klageren dermed skulle have selvangivet. Klageren anses således for at have hindret Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse. I lighed med ovenstående domme, anses klageren derfor at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter, hvorfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse var opfyldt.

Ifølge § 27, stk. 2, kan en ansættelse kun foretages, hvis den varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Dette gælder også, når den forkortede ligningsfrist er fraveget i medfør af § 3 i BKG nr. 534 af 22. maj 2013.

Kundskabstidspunktet er efter praksis det tidligste tidspunkt, hvor skattemyndighederne er i besiddelse af tilstrækkeligt grundlag til at kunne konstatere, at der er grundlag for suspension af ligningsfri-sten, hvilket bl.a. fremgår af SKM.2018.481.HR.

Kundskabstidspunktet anses at være den 14. maj 2019, hvor Skattestyrelsen modtog det sidste materiale, i form af kontoudskrifter fra [finans1]. Forslag til afgørelse blev truffet den 23. august 2019, hvorfor 6 måneders fristen er overholdt.

En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Klageren har modtaget forslag til afgørelse den 23. august 2019 og klageren har modtaget afgørelsen den 23. september 2019, kendelsesfristen er dermed ligeledes overholdt.

Henset til ovenstående, anses Skattestyrelsens afgørelse for at være gyldig.

---

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 for så vidt de indsætninger, der er tilgået klagerens konto.

Skattestyrelsens afgørelse hjemvises til fornyet behandling for så vidt den skønsmæssige forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.