Kendelse af 15-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 01-02-2024

Journalnr. 19-0109277

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomstårene 2016-2018

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten af [adresse1], [by1], Frankrig

3.650.000 kr.

Nedsættes

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren erhvervede i lige sameje med sin ægtefælle ejendommen beliggende af [adresse1], [by1] i Frankrig med overtagelse den 31. januar 2009 og til en købspris på 980.000 EUR.

Klageren har under sagens behandling hos Skatteankestyrelsen oplyst, at handlen blev indgået omkring november 2008, men at de ikke er i besiddelse af købsaftalen. Klageren har videre oplyst, at de ikke længere ejer ejendommen, der blev solgt for et par år siden.

I forbindelse med sagens behandling hos Skattestyrelsen har klageren fremlagt uddrag af attest af 26. januar 2009 fra en fransk notar vedrørende ejendommens handel. Der er fremlagt side 1, 3, 5 og 7 og det fremgår af attesten, at ejendommen blev handlet til en pris af 980.000 EUR.

Klageren har oplyst, at der er betalt franske ejendomsskatter og har fremlagt dokumentation i form af opkrævning af skatter på ejendommen for årene 2016-2018.

Der er opkrævet følgende ejendomsskatter:

•	Taxes Fonciéres:

2016: 2.597 EUR

2017: 2.670 EUR

2018: 2.722 EUR

•	Taxe D’habitation

2016: 2.540 EUR

2017: 2.549 EUR

2018: 2.619 EUR

Klageren har fremlagt mail af 4. november 2019 fra en ejendomsmægler i Frankrig, der bekræfter salg af følgende ejendomme beliggende i nærheden af klagerens ejendom:

”House 1: House 6 rooms, 5 bedrooms, surface 190 m² on plot of 1272 m², little sea view:

630 000,00 euros (including furniture)

House 2: House of 6 rooms, 4 bedrooms, surface of 180 m² on plot of 815 m², great sea

view: 830 000,00 euros (including furniture)

House 3: House of 5 rooms, 3 bedrooms, surface of 155 m² on plot of 875 m²: 675

000,00 euros (including furniture)”

Klageren og dennes ægtefælle havde bopæl i Danmark i de påklagede indkomstår.

Ejendommen blev efter det oplyste anvendt af klageren og klagerens familie fra maj til september og var udlejet i ca. 4 uger om året.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beregnet ejendomsværdiskatten af klagerens ejendom ud fra et beregningsgrundlag på 3.650.000 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2016-2018 sådan:

Det fremgår af indsendt dokumentation for renteudgifter vedrørende ejendom i udlandet at du sammen med din ægtefælle ejer ejendommen [adresse1], [by1].

Ejendommen er ejet siden 1. februar 2009 ifølge dokumentation. Det er fremført telefonisk og på mail at i mener at handelen er aftalt i 2007 før dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Frankrig ophæves. Der er ingen dokumentation på at der foreligger en aftale i 2007 og det er ikke muligt at få fat i dette.

Ejendommen i Frankrig skal fremgå af din årsopgørelse da Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4, beliggende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 (fuldt skattepligtige) omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland

For ydereligere specifikation – herunder lovhenvisninger - se punktet Skattestyrelsens forslag til afgørelse nedenfor.

Indkomståret 2016.

(...)

Ejendomsværdiskatten for ejendom i Frankrig for 2016 anses at skulle beregnes således:

10 promille af grundbeløb 3.040.000 30 promille af resten 610.000 (3.650.000 – 3.040.000) Pensionistnedslag 4 promille af 3.650.000. Maks. 2.000 for fritidsbolig

30.400,00 18.300,00 -2.000,00

_________ 46.700,00

Reduktion pensionistnedslag 5 % af indkomst over grundbeløb (936.968 – 281.300) Maks. 2.000,00

2.000,00 _________ 48.700,00 _________

Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 48.700,00

24.350,00 _________

Beregningsgrundlaget udgør den mindste af værdierne pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 3.650.000
pr. 1/1 2002, 3.700.000, eller pr. 1/10 2016, 5.700.000.

Der henvises til Ejendomsværdiskattelovens § 2 1. § 4 stk. 1 og 11, § 4 b stk. 2 nr. 2, § 4 b stk. 2 nr. 3, § 4 b stk. 2 nr. 1.

Betalt ejendomsskat i Frankrig (50 %) 18.625 kr.

Indkomståret 2017.

(...)

Ejendomsværdiskatten for ejendom i Frankrig for 2017 anses at skulle beregnes således:

Beregningsgrundlaget udgør den mindste af værdierne pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 3.650.000
pr. 1/1 2002, 3.700.000, eller pr. 1/10 2017, 5.150.000.

Der henvises til Ejendomsværdiskattelovens § 2 1. § 4 stk. 1 og 11, § 4 b stk. 2 nr. 2, § 4 b stk. 2 nr. 3, § 4 b stk. 2 nr. 1.

Betalt ejendomsskat i Frankrig (50 %) 18.901 kr.

Indkomståret 2018.

(...)

Ejendomsværdiskatten for ejendom i Frankrig for 2018 anses at skulle beregnes således:

Beregningsgrundlaget udgør den mindste af værdierne pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 7.444.900 pr. 1/1 2002, 7.444.900, eller pr. 1/10 2018, 7.444.900.

10 promille af grundbeløb 3.040.000 30 promille af resten 610.000 (3.650.000 – 3.040.000) Pensionistnedslag 4 promille af 3.650.000. Maks. 2.000 for fritidsbolig

30.400,00 18.300,00 -2.000,00

_________ 46.700,00

_________ 46.700,00

Reduktion pensionistnedslag 5 % af indkomst over grundbeløb (1.002.656 – 293.900) Maks. 2.000,00

2.000,00 _________ 48.700,00 _________

Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 48.700,00

24.350,00 _________

Beregningsgrundlaget udgør den mindste af værdierne pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 3.650.000
pr. 1/1 2002, 3.700.000, eller pr. 1/10 2018, 4.850.000.

Der henvises til Ejendomsværdiskattelovens § 2 1. § 4 stk. 1 og 11, § 4 b stk. 2 nr. 2, § 4 b stk. 2 nr. 3, § 4 b stk. 2 nr. 1.

Betalt ejendomsskat i Frankrig (50 %) 19.377 kr.

(...)

Skattestyrelsens forslag til afgørelse

Ud fra de foreliggende oplysninger om nuværende forventede handelsværdi ud fra solgte sammenlignelige huse i samme kvarter godkendes handelsværdien (for både 2016, 2017 og 2018) til 867.000 Euro (4.535 Euro pr. m2)

Handelsværdien pr. 1/10 i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 anses at kunne godkendes således i danske kroner:

2016 5.710.497,55 kr.

2017 5.705.407,73 kr.

2018 5.716.578,32 kr.

Indkomståret 2016:

(...)

Beregning af tilbagediskontering af værdi af ejendom til brug for beregning af ejendomsværdiskat:

2001 vurdering + 5 %
	980.000	x	107,9		/		194,8		=			542.823

Afstandsprocenten i		2001	15 %
	542.823	/	115		x		100		=			472.020
Kursen den 31/12.2000:		7,4646
Værdien omregnet til Danske kroner			472.020		x		7,4646		=			3.523.443		kr.

vurdering + 5 %
	3.523.443	+	5 %						=			3.699.615		kr.

Afrundet 2001 vurdering + 5 % (= Beregningsgrundlag 1/1 2001)									=			3.650.000		kr.		EVSL § 4b, stk. 2, nr. 2


2002 vurdering
	980.000	x	116,8		/		194,8		=			587.598

Afstandsprocenten i		2002	18 %
	587.598	x		118		x		100		=	497.964
Kursen den 31/12.2001:		7,4357
Værdien omregnet til Danske kroner				497.964		x		7,4357		=	3.702.711

Afrundet 2002 vurdering (= beregningsgrundlag 1/1 2002)										=	3.700.000		kr.		EVSL § 4b, stk. 2, nr. 3


Handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret
Handelværdi pr. 1. oktober i indkomståret omregnet til Danske kroner (hvis kendt)											5.710.497		kr.
Afstandsprocenten i		2016		0 %
	5.710.497	/		100		x		100			5.710.497

Afrundet handelsværdi i indkomståret											5.700.000		kr.		EVSL § 4b, stk. 2, nr. 1


Beregningsgrundlaget er det laveste af ovenstående alternativer											3.650.000		kr.

Ejendomsværdiskatten for ejendom i Frankrig for 2016 anses at skulle beregnes således:

Beregnes af 3.650.000 laveste værdi.

10 promille af grundbeløb 3.040.000

30.400,00


30 promille af resten 610.000 (3.650.000 - 3.040.000)	18.300,00


Pensionistnedslag 4 promille af 3.650.000. Maks. 2.000 for fritidsbolig	-2.000,00


	46.700,00


	46.700,00


Reduktion pensionistnedslag 5 % af indkomst over grundbeløb (936.968 - 281.300) Maks. 2.000,00	2.000,00


	48.700,00


Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 48.700,00	24.350,00

Beregningsgrundlaget udgør den mindste af værdierne pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 3.650.000
pr. 1/1 2002, 3.700.000, eller pr. 1/10 2016, 5.700.000.

Indkomståret 2017

(...)

Beregning af tilbagediskontering af værdi af ejendom til brug for beregning af ejendomsværdiskat:

2001 vurdering + 5 %
	980.000	x	107,9	/	194,8	542.823

Afstandsprocenten i		2001	15 %
	542.823	/	115	x	100	472.020
Kursen den 31/12.2000:		7,4646
Værdien omregnet til Danske kroner			472.020	x	7,4646	3.523.443	kr.

vurdering + 5 %
	3.523.443	+	5 %			3.699.615	kr.

Afrundet 2001 vurdering + 5 % (= Beregningsgrundlag 1/1 2001)						3.650.000	kr.


2002 vurdering
	980.000	x	116,8	/	194,8	587.598

Afstandsprocenten i		2002	18 %
	587.598	x	118	x	100	497.964
Kursen den 31/12.2001:		7,4357
Værdien omregnet til Danske kroner			497.964	x	7,4357	3.702.711

Afrundet 2002 vurdering (= beregningsgrundlag 1/1 2002)						3.700.000	kr.

Handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret
5.705.408	kr.
Afstandsprocenten i			2017	10 %
		5.705.408	/	110	x	100	5.186.735

Afrundet handelsværdi i indkomståret							5.150.000	kr.


Beregningsgrundlaget er det laveste af ovenstående alternativer							3.650.000	kr.

Ejendomsværdiskatten for 2017 anses at skulle beregnes således:

10 promille af grundbeløb 3.040.000

30.400,00


30 promille af resten 610.000 (3.650.000 - 3.040.000)	18.300,00


Pensionistnedslag 4 promille af 3.650.000. Maks. 2.000 for fritidsbolig	-2.000,00


	46.700,00


	46.700,00


Reduktion pensionistnedslag 5 % af indkomst over grundbeløb (949.453 - 287.500) Maks. 2.000,00	2.000,00


	48.700,00


Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 48.700,00	24.350,00

Beregningsgrundlaget udgør den mindste af værdierne pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 3.650.000
pr. 1/1 2002, 3.700.000, eller pr. 1/10 2017, 5.150.000.

Indkomståret 2018

(...)

Beregning af tilbagediskontering af værdi af ejendom til brug for beregning af ejendomsværdiskat:

Ejendommen er købt år						2009

Faktisk anskaffelsessum						980.000 Euro

2018
Handelsværdien for ejendommen pr. 1. oktober i dette år i Danske kroner						5.716.578 kr.


2001 vurdering + 5 %
	980.000	x	107,9	/	194,8	542.823 kr.

Afstandsprocenten i		2001	15 %
	542.823	/	115	x	100	472.020 kr.
Kursen den 31/12.2000:		7,4646
Værdien omregnet til Danske kroner			472.020	x	7,4646	3.523.443 kr.

vurdering + 5 %
	3.523.443	+	5 %			3.699.615 kr.

Afrundet 2001 vurdering + 5 % (= Beregningsgrundlag 1/1 2001)						3.650.000 kr.


2002 vurdering
	980.000	x	116,8	/	194,8	587.598

Afstandsprocenten i		2002	18 %
	587.598	x	118	x	100	497.964
Kursen den 31/12.2001:		7,4357
Værdien omregnet til Danske kroner			497.964	x	7,4357	3.702.711

Afrundet 2002 vurdering (= beregningsgrundlag 1/1 2002)						3.700.000


Handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret
5.716.578
Afstandsprocenten i		2018	17 %
	5.716.578	/	117	x	100	4.885.964

Afrundet handelsværdi i indkomståret						4.850.000

Beregningsgrundlaget er det laveste af ovenstående alternativer

3.650.000

Ejendomsværdiskatten for den franske ejendom anses herefter at skulle beregnes således:

Beregningsgrundlaget udgør den mindste af værdierne pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 7.444.900
pr. 1/1 2002, 7.444.900, eller pr. 1/10 2018, 7.444.900.


10 promille af grundbeløb 3.040.000	30.400,00


30 promille af resten 610.000 (3.650.000 - 3.040.000)	18.300,00


Pensionistnedslag 4 promille af 3.650.000. Maks. 2.000 for fritidsbolig	-2.000,00


	46.700,00


	46.700,00


Reduktion pensionistnedslag 5 % af indkomst over grundbeløb (1.002.656 - 293.900) Maks. 2.000,00	2.000,00


	48.700,00


Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 48.700,00	24.350,00

Beregningsgrundlaget udgør den mindste af værdierne pr. 1/1 2001 tillagt 5 %, 3.650.000
pr. 1/1 2002, 3.700.000, eller pr. 1/10 2018, 4.850.000.

(...)

Skattestyrelsens endelige afgørelse

Der anses ikke at være kommet yderligere oplysninger der kan begrunde anden afgørelse. Der skal beregnes dansk ejendomsværdiskat efter danske regler hvor der gives nedslag for den skat du har betalt i udlandet.

Der anses at være taget hensyn til eventuelle forskellige i beregningsmodellerne ved reglerne om tilbagediskontering og afstandsprocenten:

Det fremgår ydermere af SKM2017.364.SKAT (2016), SKM2018.263.SKAT (2017), SKM2019.288.SKTST (2018) at Udenlandske ejendomme skal beskattes på linje med danske ejendomme, der beskattes på grundlag af den laveste af følgende tre værdier, nemlig enten

ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret (2018)
ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
eller ejendomsværdien pr. 1. januar 2002.

Regulering af den indekserede anskaffelsespris (handelsværdien) – afstandsprocenten

Da ejendomsværdiskatten for danske ejendomme beregnes på grundlag af den offentlige vurdering, som typisk er lavere end handelsværdien, skal de udenlandske beregnede handelsværdier yderligere reduceres med den såkaldte afstandsprocent, der er udtryk for forskellen imellem handelsværdien og den offentlige vurdering. Herved bliver de udenlandske beregnede handelsværdier sammenlignelige med de danske ejendomsværdier.

Ved beregningen af afstandsprocenten er der taget højde for reduktionen med 2,5 pct. af vurderingerne af danske ejerboliger pr. 1. oktober 2013 og omvurderinger pr. 1. oktober 2014, jf. VUL § 42, stk. 2, sådan som denne er affattet ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, der indeholder særlige bestemmelser om vurderingerne i 2013 og 2014.

Desuden er der taget højde for reduktionen med 2,5 pct. af vurderingerne af danske ejerboliger pr. 1. oktober 2015 og omvurderinger, jf. VUL § 42, stk. 4, som den er affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, der indeholder særlige bestemmelser om vurderingerne for 2015 og 2016.

For 2017 og 2018 er der taget højde for reduktionen med 2,5 pct. af vurderingerne af danske ejerboliger pr. 1. oktober 2017 og omvurderinger, jf. VUL § 42, stk. 4, som den er affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017, der indeholder særlige bestemmelser om vurderingerne for 2017.

Derimod har det ikke været muligt at tage højde for den reduktion med 5 pct. af vurderingen til og med 500.000 kr. (ejendomsværdien) og 2,5 pct. derover og nedtrapningen heraf ved stigende ejendomsværdi, som gælder for vurderingerne henholdsvis pr. 1. oktober 2015 og 2017 efter VUL § 42, stk. 4, sådan som denne er affattet ved henholdsvis lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Indeksering af anskaffelsespris

Når der ikke foreligger en godkendt udenlandsk vurdering, må der i stedet tages udgangspunkt i ejendommens faktiske anskaffelsespris. Denne anskaffelsespris vil så skulle indekseres tilbage fra anskaffelsesåret til henholdsvis 2001 eller 2002. Herved når man frem til ejendommens handelsværdi i det pågældende indkomstår.

Indekseringen skal ske for ejendomme, der er erhvervet 1. januar 2002 eller senere.

Ejendommens faktiske anskaffelsessum indekseres tilbage til det angivne tidspunkt efter følgende prioriteringsrækkefølge:

et godkendt udenlandsk prisindeks
OECD's indeks for udvikling i huspriser
det danske sommerhusindeks

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsens vurdering

Sagen omhandler, hvorvidt der skal tages udgangspunkt i handelsværdien for at beregne grundlaget for ejendomsværdiskatten af klagerens ejendom i Frankrig.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 7. august 2023.

Faktiske forhold

Klageren har i lige sameje med sin ægtefælle erhvervet ejendommen La Colline aux Amandiers 12. La Londe-les-Maures i Frankrig med overtagelse den 31. januar 2009, til en købspris på 980.000 EUR.

Ifølge klagerens fremsendte skrivelse blev handlen indgået omkring november 2008, men klageren er ikke længere i besiddelse af købsaftalen. Ifølge klageren er der tale om en ejendom der er købt i 2007, før dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig blev ophævet.

Ifølge klageren er der tale om et brud mod det skatteretlige princip om lighed for loven, idet klageren mener at danskere der ejer bolig i udlandet bliver beskattet hårdere end danskere der ejer bolig i Danmark.

Materielt

Ad retsregler

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1 skal ejeren af ejendomme som nævnt i lovens § 4 betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom til staten i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2.

Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, beliggende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet, jf. ejendomsværdiskattelovens § 2.

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 1.-2. pkt., at ejendomsværdiskatten opgøres på helårsbasis. Hvis en beboelsesejendom ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Ved erhvervelsen af sommerhuse og lignende anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen. Dette fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 7. pkt.

Den tidligere dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig blev opsagt med virkning fra 1. januar 2009. Virkningen af opsigelsen betød, at fuldt skattepligtige personer der har erhvervet ejendom i Frankrig efter den 28. november 2007, skal betale dansk ejendomsværdiskat af ejendommen. Efter ejendomsværdiskattelovens § 12 er der mulighed for at få nedslag for udenlandske ejendomsskatter, der svarer til ejendomsværdiskatten. Der henvises herved til styresignal SKM2010.707.SKAT, der vedrører nedslag i den danske ejendomsværdiskat for betalte franske skatter på fast ejendom.

EU-domstolen har ved sin dom af 17. januar 2008 Theodor Jäger (C-256/06) fastslået, at en medlemsstat ikke kan beskatte en udenlandsk ejendom højere end en ejendom i hjemlandet. De danske regler om ejendomsværdiskat blev som følge heraf ændret ved lov nr. 1340 af 19. december 2008.

Herefter fremgår det af ejendomsværdiskattelovens § 4b, stk. 1, at hvis der for ejendomme omfattet af lovens § 4, nr. 11, findes en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk offentlig ejendomsvurdering som kan sidestilles med en dansk vurdering, beregnes ejendomsværdiskatten efter samme regler som i § 4 a, stk. 1.

Hvis der ikke findes en vurdering som nævnt i stk. 1, udgør beregningsgrundlaget den laveste af følgende værdier, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2:

1. Handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret reguleret med samme forhold, som på dette tidspunkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.

2. Handelsværdien pr. 1. januar 2001 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type med tillæg af 5 pct.

3. Handelsværdien pr. 1. januar 2002 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.

For de påklagede indkomstår findes der ikke en udenlandsk offentlig ejendomsvurdering, der kan sidestilles med en dansk vurdering, og beregningsgrundlaget udgør derfor den laveste af ovenstående tre handelsværdier.

Handelsværdien efter stk. 2, fastsættes ifølge lovens § 4b, stk. 4, på følgende måde:

1. Hvis der findes et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks for ejendomme af den pågældende type og dette indeks kan godkendes af told- og skatteforvaltningen, fast sættes handelsværdien på grundlag af den faktiske anskaffelsespris frem- eller

tilbageindekseret efter et sådant prisindeks. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.

2. Hvis prisindeks som nævnt i nr. 1 ikke findes, anvendes dansk prisindeks for ejendomme af den pågældende type.

3. Hvis der foreligger anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end den dokumentation, der er nævnt i nr. 1 og 2, lægges sådan anden dokumentation til grund for værdifastsættelsen.

4. Hvis der ikke findes prisindeks som nævnt i nr. 1 og 2 og nr. 3, ansættes handelsværdien skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis indeksering af en faktisk anskaffelsespris medfører et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi.

Retningslinjerne for fastsættelse af ejendomsværdiskatten er offentliggjort i SKATs meddelelse SKM2008.565.SKAT, der er opdateret for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 i meddelelserne SKM2017.364.SKAT, SKM2018.263.SKAT og SKM2019.288.SKTST.

Ad konkret sag

For ejendomme beliggende i Frankrig anvendes OECD’s indeks for udvikling i huspriser, der for 2001 og 2002 udgør henholdsvis 107,9 og 116,8. For 2009, hvor klageren har erhvervet ejendommen, udgør indekset 194,8 og for de påklagede indkomstår 2016, 2017 og 2018, udgør indekset 205,9, 212,0 og 218,3.

Da ejendomsværdiskatten for danske ejendomme er beregnet på grundlag af den offentlige vurdering, der typisk er lavere end handelsværdien, skal de udenlandske beregnede handelsværdier yderligere reduceres med en afstandsprocent, der er udtryk for forskellen imellem handelsværdien og den offentlige vurdering. Ved regulering i forhold til afstandsprocenten foretages der et værdinedslag, og beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten bringes herefter ned fra niveauet for handelsprisen til niveauet for den offentlige vurdering.

For indkomstårene 2001, 2002, 2016, 2017 og 2018 er afstandsprocenten opgjort til henholdsvis 15 %, 18 %, 0 % 10 % og 17 %.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse beregnet handelsværdierne i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 4b, stk. 2, og anvendt den laveste af værdierne som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten.

For handelsværdien pr. 2001 og 2022 har Skattestyrelsen tilbageindekseret anskaffelsesprisen fra 2009 på 980.000 EUR med OECD’s indeks og reduceret handelsværdien med den opgjorte afstandsprocent jf. ejendomsværdiskattelovens § 4b, stk. 4, nr. 1.

For handelsværdien i de påklagede indkomstår 2016, 2017 og 2018 har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i de sammenlignelige handler i området og opgjort handelsværdien til henholdsvis 5.710.497,55 kr., 5.705.407,73 kr. og 5.716.578,32 kr., jf. § 4b, stk. 4, nr. 3. Værdien er herefter reduceret med den opgjorte afstandsprocent.

Skattestyrelsen har som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten med rette fastsat handelsværdien efter ejendomsværdiskattelovens § 4b, stk. 4, og med udgangspunkt i de fastsatte retningslinjer i SKM2008.565.SKAT, herefter reguleret ned den gennemsnitlige afstandsprocent mellem de offentlige danske vurderinger og de konstatererede danske handelspriser.

Beskatningen ses derfor hverken at være i strid med skattestoppet eller lighedsgrundsætningen.

Skattestyrelsen tiltræder på denne baggrund den udarbejdede opgørelse af ejendomsværdiskatten for klagerens franske ejendom for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der ved beregningsgrundlaget ikke skal tages udgangspunkt i ejendommens handelsværdi.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Til Skatteankestyrelsen

Vi [person1] og [person2] (cpr. Nr. [...]) vil fremføre følgende klage vedr. vores sags afgørelse sags id [sag1] og sags id [sag2], vedr. ejendomsværdiskat af vores franske ejendom [adresse1], [by1], Frankrig.

Der er to væsentlige principielle årsager som efter vores opfattelse ikke overholdes/ respekteres i denne afgørelse:

¤ lighed for loven som er en værdi og grund princip i grundloven

¤ skattestoppet af nov. 2001, skattereform 2009,2012 nu forventelig 2023

Skattestoppet medførte at ingen skat eller afgift kunne hæves, nominalprincippet indebar at nogle skatter (punktafgifter og ejendomsværdiskatten) blev fastholdt i nominelle tal,i skattereformen af 2009 undtages netop fjernelsen af nominalprincippet for ejerboliger og princippet er forlænget foreløbig til 2023.

I 2002 laves et uddybende notat der i fem punkter forklarer skattestoppet fra 2001. Notatet er blevet centralt for fortolkning af skattestoppet. Et af punkterne behandler værdistigninger på fast ejendom, nemlig ved at der lægges loft over det kronebeløb boligejeren betaler i ejendomsværdiskat. Resultatet er at værdistigninger på fast ejendom ikke udløser yderlig/ stigende nominel ejendomsværdiskat.

Vores konklusion er at vi danskere der har erhvervet fransk ejendom efter nov. 2007 bliver behandlet anderledes en flertallet af boligejere i Danmark, idet skat for ejendomme i Frankrig erhvervet efter nov. 2007 anvender aktuelle købspris som udgangspunkt for værdibeskatnings beregninger, dette betyder at den avance som sælger har opnået kommer til at indgå i beregningen,dette strider i mod skattestoppet og nominalprincippet samt det uddybende notat om ejendomsværdiskat af 2002 samt undtagelsen af nominalprincippet i skattereformen i 2009 som netop tager sigte på at stoppe disse stigninger på ejendomsværdiskatten.

Skat må derfor ændre deres interne cirkulære der beskriver beregnings modellen, således at der først opkræves skat når nye regler implementeres i Danmark. Andet vil betyde at en gruppe (med franske boliger)behandles forkert af skat og udsættes for strammere regler ind det der gælder øvrige for danskere.”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Sagen fremstilles alene ved en gennemgang af allerede foretagne og fremsendte beregninger, der følger skats regler herfor.

Skats reglers formelle indhold og regnemodellers eksistens anfægtes ikke af af klager, men brugen af disse.

Der henvises igen til klage vedr. skattestyrelsens afgørelse (bilag i sagsfremstillingen)den eneste behandling af klagens indhold fremgår af skatteankenævnts fremsendte forslag til afgørelse citat " Beskatning ses hverken at være i strid med skattestoppet eller lighedsgrundsætning, som det af klageren anførte " citat slut.

Til oplysning beskattes gevinst ved salg af fast ejendom i Frankrig j.fr. regler, der laves opgørelse ved salg af fast ejendom af en særlig udpeget skatterevisor " Cerf" der tager udgangspunkt i anskaffelsessum, opførelses omkostning.

Værdien af vores bolig blev af sælger oplyst og dokumenteret overfor denne skatterådgiver, Cerf. Vores beskatnings grundlag burde hvis vi skuule ligestilles med andre danskere være skattegrundlaget og ikke en værdi skabt ved en teoretisk model skabt i skat af skat. Denne problemetik er, hvad vi klager over, ud fra principper nævnt i klageskrift.

I praksis blev vores hus solgt i Februar 2021 for 829.000 euro med et tab på 160000 euro, hvordan det så skal behandles i Danmark.

(...)”

Videre har klageren anført:

”(...)

Overordnet er fremsendte en tro kopi af skats behandling af sagen j.fr skats regler herfor som ligeledes gentages i det meget opfattende materiale. Altså systemet bekræfter sig selv og vælger at sætte klappen for det berømte blinde øje ved ikke juridisk at behandle kernen i klagernes påstand (se vedlagte i sagen)

I Danmark tages der udgangspunkt i de værdier der var ved skattestop i 2001,således at værdistigninger ikke udløser

yderlig/ nominel ejendomsværdi, med andre ord den pris udvikling der var fra 2004-2008 lige før finanskrisen havde ingen indflydelse på skatte beregningerne.

I Frankrig derimod beslutter man sig til efter dobbelt beskatningsaftalens ophør 2008, at begynde at beskatte franske ejendomme med ejendomsværdi beregninger der tager udgangs punkt i den faktiske aktuelle købspris, hvilket i dette pris billede var voldsomt anderledes ind for de danske ejendoms ejere der havde pris stop.

Vi har solgt vores hus i 2021 for 815.000 €, altså med væsentlig tab, hvordan det så skal behandles skatteteknisk.

Vi mener at myndighederne behandler præcist danske ejendoms ejere der har erhvervet fransk ejendom efter dobbelt beskatningen opsiges ganske forkert, idet det er aktuelle nye købsværdier og ikke historiske værdier fra 2021.

Det er efter vores opfattelse et brud på lighedsprincippet i dansk forvaltning, det er kernen i klagen og hvorvidt en

sagsbehandler har brugt pålagte regler rigtigt eller forkert finder faktisk irelavant i denne sag. Andre bemærkninger ;

Vi ved ikke om danskere i udlandet beskattes højere eller lavere, så hvor styrelsen har det fra ? men i Frankrig efter 2008 for ny erhverve boliger, ja det er vores opfattelse.

Vi har ikke arkiveret vores købsaftale efter de 5 år, denne findes naturligvis hos den berigtigende notar i Frankrig

i sags dokumenterne ligesom det er en del af tinglysningen i Danmark i dag.

Desuden er der beskatning på fast ejendom i Frankrig i 2008 og en særlig Cerf / revisor der er stats godkendt skal beregne hvad sælger havde erhvervet huset for,og hvad der skal betales i skat, hvis revisor laver forkert opgørelse er denne ansvarlig overfor det offentlige så alt skal dokumenteres med faktura og bank overførsler m.v., vi har prøvet det, så den gamle udgangsværdi findes, til oplysning for skat.

(...)”

Retsmøde

Klageren fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Vedkommende lagde særligt vægt på, at reglerne var i strid med lighedsprincippet, idet klageren og øvrige ejere af ejendomme i Frankrig efter november 2007 blev underlagt en højere beskatning. Endvidere blev henvist til, at klagerens ejendom blev solgt med et væsentligt tab i 2021.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i handelsværdien i beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten af klagerens ejendom, der er beliggende i Frankrig.

Ejendomsværdiskat

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1 skal ejeren af ejendomme som nævnt i § 4 herunder ejendomme, som kun indeholder én selvstændig lejlighed, betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom til staten i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2.

Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4, beliggende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 2.

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 1.-2. pkt., at ejendomsværdiskatten opgøres på helårsbasis. Hvis en beboelsesejendom ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt. Ved erhvervelsen af sommerhuse og lignende anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 7. pkt.

Den tidligere dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig blev opsagt med virkning fra 1. januar 2009. Virkningen af opsigelsen betød, at fuldt skattepligtige personer, der har erhvervet ejendom i Frankrig efter den 28. november 2007, skal betale dansk ejendomsværdiskat af ejendommen. I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 12, er der mulighed for at få nedslag for udenlandske ejendomsskatter, der svarer til ejendomsværdiskatten. Der henvises herved til styresignal SKM2010.707.SKAT, der vedrører nedslag i den danske ejendomsværdiskat for betalte franske skatter på fast ejendom.

Klagerens ejendom, der er beliggende i Frankrig, er erhvervet med overtagelse den 31. januar 2009. Da ejendommen er erhvervet efter den 28. november 2007, skal der betales dansk ejendomsværdiskat af ejendommen med mulighed for nedslag for betalte franske ejendomsskatter.

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten

Klageren har anført, at handelsværdien ikke bør lægges til grund ved beregning af ejendomsværdiskatten, da dette medfører ulighed i forhold til ejendomme beliggende i Danmark.

EU-domstolen har ved dom af 17. januar 2008, Theodor Jäger (C-256/06) fastslået, at en medlemsstat ikke kan beskatte en udenlandsk ejendom højere end en i hjemlandet beliggende ejendommen. Reglerne om ejendomsværdiskat blev som følge heraf ændret ved lov nr. 1340 af 19. december 2008.

Herefter fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 4b, stk. 1, at hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, findes en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk offentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk vurdering, beregnes ejendomsværdiskatten efter samme regler som i § 4 a, stk. 1.

Hvis der ikke findes en vurdering som nævnt i stk. 1, udgør beregningsgrundlaget den laveste af følgende værdier, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4b, stk. 2:

Handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret reguleret med samme forhold, som på dette tidspunkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.
Handelsværdien pr. 1. januar 2001 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type, med tillæg af 5 pct.
Handelsværdien pr. 1. januar 2002 reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.

Handelsværdien efter stk. 2, fastsættes ifølge § 4b, stk. 4, på følgende måde:

Hvis der findes et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks for ejendomme af den pågældende type og dette indeks kan godkendes af told- og skatteforvaltningen, fastsættes handelsværdien på grundlag af den faktiske anskaffelsespris frem- eller tilbageindekseret efter et sådant prisindeks. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.
Hvis prisindeks som nævnt i nr. 1 ikke findes, anvendes dansk prisindeks for ejendomme af den pågældende type.
Hvis der foreligger anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end den dokumentation, der er nævnt i nr. 1 og 2, lægges sådan anden dokumentation til grund for værdifastsættelsen.
Hvis der ikke findes prisindeks som nævnt i nr. 1 og 2 og nr. 3, ansættes handelsværdien skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis indeksering af en faktisk anskaffelsespris medfører et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi.

Retningslinjerne for, hvordan ejendomsværdiskatten skal fastsættes på baggrund lovændringerne, findes i SKATs meddelelse SKM2008.565.SKAT, der pr. indkomstårene 2016, 2017 og 2018 er ajourført i SKM2017.364.SKAT, SKM2018.263.SKAT, og SKM.2019.288.SKTST.

For indkomstårene 2001, 2002, 2016, 2017 og 2018 er afstandsprocenten opgjort til henholdsvis 15 %, 18 %, 0 %, 10 % og 17 %.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse beregnet handelsværdierne i henhold til § 4b, stk. 2, og anvendt den laveste af værdierne som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten.

For handelsværdierne pr. 2001 og 2002 har Skattestyrelsen tilbageindekset anskaffelsesprisen fra 2009 på 980.000 EUR med OECD’s indeks og reduceret handelsværdien med den opgjorte afstandsprocent, jf. § 4b, stk. 4, nr. 1.

For handelsværdien i de påklagede indkomstår 2016, 2017 og 2018 har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i de sammenlignelige handler i området og opgjort handelsværdien til henholdsvis 5.710.497,55 kr., 5.70.407,73 kr. og 5.716.578,32 kr., jf. § 4b, stk. 4, nr. 3. Værdien er herefter reduceret med den opgjorte afstandsprocent.

Skattestyrelsen har således som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten med rette fastsat handelsværdien efter ejendomsværdiskattelovens § 4b, stk. 4, og med udgangspunkt i de fastsatte retningslinjer i SKM2008.565.SKAT, herunder reguleret med den gennemsnitlige afstandsprocent mellem de offentlige danske vurderinger og de konstaterede danske handelspriser.

Klageren har anført, at beskatningen af ejendommen er i strid med skattestoppet og lighedsgrundsætningen.

Ejendomsværdiskatten for klagerens ejendom er opgjort efter de gældende regler, hvor der er reguleret for, at udenlandske ejendomme ikke skal beskattes højere end danske ejendomme. Herunder er anskaffelsessummen fra 2009 tilbageindekseret til værdien i 2001 og 2002, og for handelsværdierne i de påklagede indkomstår 2016-2018 har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i klagerens oplysninger om handelspriser af sammenlignelige ejendomme. Beskatningen af klagerens ejendom ses derfor hverken at være i strid med skattestoppet eller lighedsgrundsætning.

Landsskatteretten tiltræder på den baggrund Skattestyrelsens opgørelse af ejendomsværdiskatten for klagerens franske ejendom for indkomstårene 2016-2018.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes derfor vedrørende dette punkt.