Kendelse af 17-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Selskabets opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Periode 1. oktober 2013 til 30. juni 2014

Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor

46.649 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor

295.054 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende A-skat og AM-bidrag til samlet 341.703 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], herefter selskabet, blev registreret den 1. maj 2009 under branchekoden 469000 ”ikke specialiseret engroshandel”. Selskabets formål er at drive selskab med internethandel og webshops. Selskabet er ejet og drevet af [person1]. Selskabet har i afgiftsperioden fået leveret rengøringsydelser af underleverandøren [virksomhed2] ApS.

Selskabet blev momsregistreret med virkning fra den 1. juli 2013 og blev registreret for A-skat og AM-bidrag med virkning fra den 4. januar 2010. Selskabet har i 1. kvartal af 2013 haft 2-4 ansatte medarbejdere. I 2. kvartal og 3. kvartal af 2013 har selskabet haft 5-9 ansatte medarbejdere. I 4. kvartal af 2013 og i hele 2014 har selskabet haft 10-19 ansatte medarbejdere.

SKAT har oplyst, at selskabet i 2013 har haft 13 ansatte medarbejdere og en lønsum på 956.861 kr. SKAT har yderligere oplyst, at selskabet i 2014 har haft 15 ansatte medarbejdere, og en lønsum på 825.404 kr.

Selskabet har i perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. juni 2014 angivet at have benyttet sig af fremmed arbejde og fratrukket moms med 145.778 kr. for følgende underleverandør:

2013 (moms)2014 (moms)

[virksomhed2] ApS47.624 kr.98.154 kr.

SKAT har nægtet fradrag for følgende fakturaer, som vedrører selskabets underleverandør:

Fakturadato

Faktura nr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

Faktura tekst

03-10-2013

1100

60.505 kr.

15.151,25 kr.

75.756,25 kr.

Rengøring for September måned

04-11-2013

1199

59.590 kr.

14.647,50 kr.

73.237,50 kr.

Rengøring for Oktober måned

06-12-2013

1231

71.300 kr.

17.825 kr.

89.125 kr.

Rengøring for Oktober måned

06-01-2014

1314

78.120 kr.

19.530 kr.

97.650 kr.

Rengøring for December måned

31-01-2014

1391

60.140 kr.

15.035 kr.

75.175 kr.

Rengøring for Januar måned

10-03-2014

1461

63.395 kr.

15.848,75

79.243,75 kr.

Rengøring for Februar måned

01-04-2014

1477

64.015 kr.

16.003,75 kr.

80.018.75 kr.

Rengøring for Marts måned

30-04-2014

1891

61.845 kr.

15.461,25 kr.

77.306,25 kr.

Rengøring for April måned

31-05-2014

1738

65.100 kr.

16.275 kr.

81.375 kr.

Rengøring for Maj måned

I alt

583.112 kr.

145.778 kr.

728.890 kr.

Selskabet har fremlagt et regneark med oplysninger om det samlede antal timer, som underleverandøren [virksomhed2] ApS har forbrugt i perioden september til august. Det fremgår ikke af regnearket, hvilke år det vedrører. Det fremgår heller ikke af regnearket, hvor arbejdet er udført og af hvilke personer, herunder personoplysninger.

Det fremgår af selskabets fremlagte bogføringsposteringer for perioden 1. oktober 2013 til 17. juni 2014, at der på konto 1312 er bogførte udgifter til [virksomhed2] ApS, som svarer nogenlunde til de fremlagte fakturaer. Der er en difference på 1.000 kr. i det bogførte beløb den 16. december 2013 og den fremlagte faktura fra [virksomhed2] ApS af den 4. november 2013.

Selskabet har endvidere fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem selskabet og underleverandøren [virksomhed2] ApS. Den fremlagte kontrakt indeholder ikke en beskrivelse af arbejdsopgaver eller oplysninger om leveringssted eller leveringsdato for samarbejdet. Selskabet har ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation for de enkelte fakturaer.

Selskabet har til brug for sagsbehandlingen fremlagt en oversigt for månederne april til februar. Oversigten var ikke fremlagt til brug for SKATs sagsbehandling. Oversigtens indhold er ikke nærmere defineret og indeholder ikke oplysninger om, hvilke år den vedrører, hvad den vedrører, eller hvem der har har lavet den. Selskabet har fremlagt pas og sygesikringskort for [virksomhed2] ApS’ direktør, [person2].

SKAT har oplyst, at [virksomhed2] ApS ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden og ikke har foretaget lønindberetninger fra oktober 2013. SKAT har videre oplyst, at [virksomhed2] ApS primært betaler for køb af virksomheder, der handler med telekort, og i et mindre omfang foretager overførslertil bankkonti til personer af hollandsk og spansk afstamning. SKAT har yderligere oplyst, at selskabet har overført beløb til personer, som ikke har været ansat hos [virksomhed2] ApS.

Selskabet har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kontroloplysninger fra [virksomhed2] ApS. Det fremgår af kontroloplysningerne, at selskabet i alt har indsat 849.012,50 kr. på [virksomhed2] ApS’ bankkonto. Det fremgår ikke af kontroloplysningerne, hvilken konto pengene er sat ind på. De fremlagte kontroloplysninger er ikke de originale posteringer fra banken. Kontroloplysningerne er ikke påtegnet eller underskrevet af parterne.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende den angivne underleverandør:

[virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2]

[virksomhed2] ApS, herefter [virksomhed2], blev registreret den 1. januar 2009 under branchekoder 562900 ”anden restaurationsvirksomhed”, 812100 ”almindelig rengøring i bygninger” og 732000 ”markedsanalyse og offentlig meningsmåling”. [virksomhed2] har i den angivne periode været registreret med følgende bibrancher 561020 ”pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.” og 532000 ”andre post- og kurertjenester”.

[virksomhed2] har ifølge Det Centrale Virksomhedsregister ikke været registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed2] fremlagt 9 fakturaer for afgiftsårene 2013 og 2014. Fakturaerne vedrører ”rengøring” samt en angivelse af den måned, som rengøringen vedrører. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. SKAT har oplyst, at [virksomhed2]´s kontaktperson var [person2] ([person2]).

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse af selskabets AM-bidrag til 46.649 kr. og A-skat til 295.054 kr., for perioden 1. oktober 2013 til 30. juni 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

Da der ikke godkendes fradrag for købsmoms af de påståede underleverandører på 583.110 kr. (ekskl. moms) har SKAT heller ikke godkendt, at der er leveret en ydelse fra [virksomhed2].

Derfor er det SKATs opfattelse, at der i stedet er tale om at [virksomhed1] ApS har været arbejdsgiver for den personkreds der har været omfattet af [virksomhed1] ApS betalinger til [virksomhed2] af fakturaer vedrørende det udførte arbejde på i alt 583.110 kr.

Samtidigt henses til at [virksomhed1] ApS kunder utvivlsomt har fået udført noget arbejde af [virksomhed1] ApS og i den forbindelse, at nogle for SKAT ukendte personer må være aflønnet igennem de fornævnte 583.110 kr. ekskl. moms. Disse personer anses således for ansat hos [virksomhed1] ApS og ikke for tilkøbt som underleverandørydelse til [virksomhed1] ApS.

Derfor er det SKATs opfattelse, at der kan opgøres følgende hæftelse for A-skat og AM-bidrag:

AM-bidrag 01.10.13-30.06.14 (8 % af 583.110 kr.)46.649 kr.

A-skat for 01.10.13-30.06.14 (55 % af (583.110-46.649)) 295.054 kr.

I alt (se vedlagte bilag) 341.703 kr.

SKAT bemærker, at momsbeløbet på 145.778 kr. anses for et ikke fradragberettiget maskeret udbytte, som dermed ikke kan fratrækkes i selskabsindkomsten efter Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. SKAT vurderer, at personerne der har arbejdet er aflønnet indenfor den angivne timepris på 155 kr. hvilket anses for realistisk henset til timesatsens størrelse. Momsbeløbet anses således for et overskydende beløb der skønnes som maskeret udbytte. Momsbeløbet vil efter SKATs opfattelse være omfattet af Skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1 nr. 1, henset til de beskrevne omstændigheder i sagen. Derfor vil der ikke kunne ske omgørelse uanset om momsen betales.

(...)”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling den 16. december 2014 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Angående manglende kendskab til personer der gør rent

Det fremgår flere gange af klagen, at hverken kunde, leverandør ([virksomhed1] ApS), eller underleverandør ([virksomhed2]) kender navnene på de personer der udfører rengøringsarbejdet og at det hævdes at være normalt indenfor branchen. Efter SKATs opfattelse virker dette synspunkt usandsynligt og vil i realiteten betyde, at ingen i den forekommende kæde af leverandører og kunder ved hvilke medarbejdere vi har med at gøre.

Kunden må efter SKATs opfattelse have en interesse i at vide, hvilke personer der færdes i kundens lokaler. De personer der udfører rengøringsarbejdet må antages at være udstyret med relevante nøgler og adgangskoder mm. da det anses for sandsynligt, at rengøringen ofte udføres uden for kundens åbningstider. Kunden må ligeledes have en interesse i at vide hvilke medarbejdere der er tale om med henblik på løbende reklamationer mm. Reklamationer må også anses for afklaret mellem kun­ den og [virksomhed1] ApS. Derfor virker det efter SKATs opfattelse utænkeligt, at [virksomhed1] ApS af den grund ikke er i stand til at redegøre for i det mindste hvilke medarbejdere der har udført arbejdet.

SKAT anerkender, fast prisaftalerne med på forhånd aftalte timer pr. sted der gøres rent, som efter SKATs opfattelse dog skal specificeres nærmere, jf. fakturakravene. Derved kan der tilsyneladende ikke umiddelbart laves specifikationer af timer pr. medarbejder. Det ændrer dog efter SKATs opfattelse ikke på ovenstående grundlæggende betragtninger idet SKAT anser det for usandsynligt, at [virksomhed1] ApS ikke er bekendt med identiteten på de personer der har gjort rent.

Angående faktura krav

Videre bemærkes, at de fremsendte bilag til fakturaer med timer er sum-totaler der fortsat anses for utilstrækkelige i forhold til faktura kravene. Kravene til en faktura der danner grundlag for moms­ fradrag fremgår af Momsbekendtgørelsens§ 61, hvor det i stk. I nr. 5 kræves at mængden og arten af det leverede skal kunne specificeres.

Vurdering set i f.t. juridisk vejledning afsnit C.C.1.2.l

Videre bemærkes, at som klager selv kommer ind på, så er det udelukkende timer der har været omfattet af faktureringen og klager ([virksomhed1] ApS) og kunden har således selv sørget for hjælpemidler, rengøringsmidler, arbejdstøj og andet der er nødvendigt for arbejdets udførelse.

Ser man på kriterierne for vurdering af selvstændig virksomhed så taler det efter SKATs opfattelse også for, at [virksomhed2] ikke er en selvstændig økonomisk virksomhed der har leveret en egentlig og reel leverance til [virksomhed1] ApS. Det samme gør sig gældende for så vidt angår [virksomhed2] ApSs adresse som har vist sig, at være proforma uden nogen reel etablering og med mulighed for kontakt. [virksomhed1] ApS har ikke været afskåret fra denne mulighed for ved selvsyn at konstatere sidst­nævnte.

Vidste eller burde vide - Axel Kittel dommen

Sidstnævnte selvsyn af forretningsadressen burde efter SKATs opfattelse have været foretaget af [virksomhed1] ApS som en del af almindelig Due Dilligence f.eks. i forbindelse med et af de møder der oplyses at have foregået. Der henses i den forbindelse til, at [virksomhed2] ApS er ny leverandør og med en ny direktør uden tilsyneladende nogen referencer, som er hollænder og som må antages at være kommet til Danmark for kort tid siden, jf. manglende dansk i dialogen. I den forbindelse lægges vægt på praksis omkring Axel-Kittel dommen (EU-Domstolens afgørelse C-440/04 - Axel-Kittel dommen - præmis 51 sammenholdt med præmis 59).

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet indeholdelsespligt af manglende A-skat og AM-bidrag, hvorfor selskabets A-skat og AM-bidrag på i alt 341.703 kr., skal nedsættes til 0 kr.

Selskabets repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende (uddrag):

”(...)

[virksomhed1] ApS ejer og direktør (fremover [virksomhed1] ApS) blev kontaktet af [virksomhed2] der gerne ville levere arbejdskraft i forbindelse med [virksomhed1] ApS' rengøringsarbejde. I forlængelse heraf, blev der aftalt et møde mellem [virksomhed2]' kontaktperson, [person2], og [virksomhed1] ApS, hvor der blev indgået en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2], jf. bilag 2. Kommunikationen mellem parterne foregik altid på engelsk, da [person2] kunne meget lidt dansk og møderne blev enten til ved personligt fremmøde eller pr. telefon.

[virksomhed1] ApS direktør oplyser, at selskabet ikke har personregistreringer på de personer der har udført arbejdet for [virksomhed1] ApS, idet disse var indlejet personale fra [virksomhed2]. I forbindelse med rengøringsarbejdet, garanterede [person2] fra [virksomhed2], at der mødte personale op på de "pladser" der skulle udføres rengøring for [virksomhed1] ApS. De forskellige steder hvor der skulle gøres rent for [virksomhed1] ApS kunder, var aftalt med et på forhånd fastlagt timetal, som dannede grundlag for afregningen af det udførte rengøringsarbejde.

Ifølge aftale med [virksomhed2] fremsendte [virksomhed1] ApS et regneark med det antal timer der var anvendt i forbindelse med rengøringsarbejdet, hvorefter [virksomhed2] udstedte en faktura hver måned til [virksomhed1] ApS for det arbejde, der blev udført af [virksomhed2]' ansatte for [virksomhed1] ApS' kunder.

[virksomhed1] ApS har betalt [virksomhed2] 728.888 kr. inkl. moms ifølge fakturaer udstedt af [virksomhed2] og betalt af [virksomhed1] ApS samt bankindbetalinger i kontrol perioden. SKAT imødekommer ikke [virksomhed1] ApS' ret til momsmæssig fradrag for betalinger til [virksomhed2], idet de mener at der ikke er noget grundlag for dette, da der ingen dokumentation er for at [virksomhed2] har været i stand til at levere en ydelse for [virksomhed1] ApS i forbindelse med rengøringsarbejde. Det er SKATs opfattelse at, når de ikke godkender [virksomhed2] for levering af ydelse og i stedet anser [virksomhed1] ApS som arbejdsgiver, så vil [virksomhed1] ApS ligeledes hæfte for A-skat og AM-bidrag.

Vi er ikke enige med SKAT om ændringen af [virksomhed1] ApS' moms og hæftelse for A-skat og AM-bidrag, hvorfor SKATs afgørelse af 10. oktober 2014 påklages til Skatteankestyrelsen og vi vil i det følgende komme med en nærmere redegørelse herfor.

(...)

Vedr. samarbejdsaftalen

Der er den 31. august 2013 indgået en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] vedrørende mandskabsudlejning, jf. bilag 2. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at [virksomhed2] fra datoen for indgåelse af aftalen og efter nærmere aftalt tidsrum, være forpligtet til at stille sin arbejdskraft til rådighed for udførelse af diverse arbejdsopgaver efter nærmere aftale med [virksomhed1] ApS. I nærværende sag er der tale om rengøringsarbejde udført af indlejet personale fra [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS' kunder.

På baggrund af ovenstående, skal det bemærkes at der er tale om et almindeligt kunde - leverandørforhold, hvor [virksomhed1] ApS er kunde hos underleverandøren [virksomhed2], der levere en ydelse over for [virksomhed1] ApS i form af indlejet personale til udførelse af rengøringsarbejde for [virksomhed1] ApS' kunder. Der er i samarbejdsaftalen parterne imellem, aftalt en fast timepris der afregnes månedligt på baggrund af en månedlig faktura der udstedes af leverandøren [virksomhed2] til kunden [virksomhed1] ApS. Det fremgår af aftalen at der fremsendes en faktura ultimo måned og [virksomhed1] ApS betaler fakturaen netto 8 dage. [virksomhed1] ApS har under hele samarbejdsaftalen overholdt betalingen af fakturaerne, ligeså vel som [virksomhed2] har overholdt mandskabsudlejningen til [virksomhed1] ApS, hvorfor der på intet tidspunkt har været tale om at opsige samarbejdsaftalen.

Af samarbejdsaftalen mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2], fremgår det at [virksomhed1] ApS står for alle midler og redskaber, herunder rengøringsartikler, i forbindelse med rengøringsarbejdet og [virksomhed2] kun står for mandskabsudlejningen til [virksomhed1] ApS. På baggrund heraf, kan det konstateres at [virksomhed2] leverer en ydelse i form af udlejning af personale til [virksomhed1] ApS, således at det pågældende personale udfører arbejde for [virksomhed1] ApS og til dennes kunder, hvorefter [virksomhed1] ApS månedligt bliver faktureret for indlejet personale af [virksomhed2]. De månedlige faktureringer for udført rengøringsarbejde, er løbende blevet betalt rettidigt af [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS. Der har ikke været nogle misligholdelser af samarbejdsaftalen under hele samarbejdet mellem [virksomhed2] og [virksomhed1] ApS og begge parter i samarbejdsaftalen har på baggrund heraf, været tilfredse med at [virksomhed2]' mandskab har udført rengøringsarbejdet og [virksomhed1] ApS har rettidigt betalt de af [virksomhed2] udstedte fakturaer for de pågældende måneder, jf. bilag 3.

Vedr. fakturering

SKAT anfører i sin afgørelse af 10. oktober 2014, at de af [virksomhed2] udstedte fakturaer for perioden september 2013 - maj 2014 til [virksomhed1] ApS, som er blevet betalt rettidigt af [virksomhed1] ApS, slet ikke specificerer eller redegør for timernes fordeling på personer og hvorhenne arbejdet et udført, jf. bilag 1.

I nærværende sag gøres det gældende, at det er [virksomhed2] der har udstedt fakturaer til [virksomhed1] ApS i de pågældende måneder, for levering af ydelser og ikke [virksomhed1] ApS der har udstedt fakturaer til [virksomhed2], jf. bilag 3. Vi mener på baggrund af ovenstående, at det er [virksomhed2] der er den afgiftspligtige person og betalingen af afgiften påhviler derfor [virksomhed2] og ikke [virksomhed1] ApS, jf. momslovens§ 46, stk. 1, som har følgende ordlyd:

"Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet... "

Eftersom det er [virksomhed2] der leverer en ydelse i form af udlejning af personale til [virksomhed1] ApS og [virksomhed1] ApS betaler for dette, er det [virksomhed2] der er den afgiftspligtige i nærværende sag og ikke [virksomhed1] ApS, idet [virksomhed1] ApS er bruger og betaler af ydelsen der leveres. [virksomhed1] ApS har under hele samarbejdsaftalen været i god tro og betalt de af [virksomhed2] udstedte fakturaer for den leverede ydelse hver måned og rettidigt, hvorfor vi mener at [virksomhed2] også er ansvarlig for hvordan faktureringen udarbejdes og specificeres. [virksomhed1] ApS bærer kun ansvaret for at betale de af [virksomhed2] udstedte fakturaer, hvorfor vi mener at det er [virksomhed2] der bærer ansvaret for hvordan og hvorledes fakturaerne specificeres.

Efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, er den fradragsberettigede afgift, afgiften af varer og tjenesteydelser, der leveres fra en virksomhed til den modtagende virksomhed. I nærværende sag, er det [virksomhed2] der leverer en ydelse til [virksomhed1] ApS, hvorfor vi mener at [virksomhed1] ApS er den fradragsberettigede part, idet virksomheden er bruger og betaler af den leverede ydelse fra [virksomhed2]. I rengøringsbranchen er det normalt man kender virksomheden og ejeren, dog kender man ikke navnene på de medarbejdere der udfører rengøringsarbejdet de forskellige steder. [virksomhed1] ApS' kunder kender ligeledes ikke navnene på de personer som udfører rengøringsarbejdet, men kun ejeren af [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS kender ikke de personer der møder op og udfører rengøringsarbejdet, da dette foregår gennem [virksomhed2], der er udlejer personale til rengøring for [virksomhed1] ApS' kunder.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at det er [virksomhed2] der bærer ansvaret for specificering af fakturaer udstedt til [virksomhed1] ApS og som følge heraf er det [virksomhed2] der ikke har overholdt de gældende regler for fakturaens indhold, jf. momsbekendtgørelsens§ 61, stk. 1, hvor der er et krav om, at mængden og arten af det leverede fra [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS skal kunne specificeres.

[virksomhed1] ApS har dokumenteret med timeforbrug for de pågældende måneder, for arbejde udført af [virksomhed2] udlejede personale, jf. bilag 4. Der er anvendt et timeforbrug for de pågældende måneder og [virksomhed2] har ved udstedelsen af fakturaer til [virksomhed1] ApS ikke specificeret fakturaerne med timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere der indeholder, det antal timer [virksomhed2]' medarbejdere har anvendt og hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde. Det at [virksomhed2] ikke har specificeret fakturaen kan ikke bebrejdes [virksomhed1] ApS, idet [virksomhed1] ApS ikke har ansvaret for udarbejdelsen af fakturaerne, men udelukkende betalingen af disse. Det fremgår også af bemærkninger fra [virksomhed1] ApS ejer, at SKAT ligeledes burde opkræve skat og moms fra alle dennes kunder, hvis de skulle fratrække momsen på leverandørerne ved momsangivelserne, jf. bilag 5.

Vedr. moms

Idet [virksomhed1] ApS betaler for indlejet personale for de af [virksomhed2] udstedte fakturaer for de pågældende måneder rettidigt og er i god tro i forhold til samarbejdsaftalen, anses dette for en udgift for [virksomhed1] ApS og selskabet skal kunne trække momsen fra og dermed var fradragsberettiget for betalt moms.

Det er [virksomhed2] der efter momslovens§ 46, stk. 1, er den afgiftspligtige, idet [virksomhed2] leverer en afgiftspligtigt ydelse til [virksomhed1] ApS, hvorfor betalingen af moms ligeledes påhviler den afgiftspligtige som i nærværende sag er [virksomhed2]. [virksomhed2] er forpligtet til at betale momsen, som følge af afgiftspligten og i nærværende sag, har [virksomhed2], herunder kontaktpersonen [person2], været i ond tro, da de ikke er villige til at betale momsen for modtagelsen af betalingen fra [virksomhed1] ApS for de af [virksomhed2] udstedte fakturaer. [virksomhed2] har udført rengøringsarbejdet som underleverandør for [virksomhed1] ApS og i den forbindelse har [virksomhed1] ApS været tilfredse og har betalt moms samt medarbejderskat til tiden hver gang [virksomhed1] ApS har modtaget en faktura [virksomhed1] ApS har brugt [virksomhed2] som underleverandør og alle betalinger har været rettidige, hvorfor vi mener at det er [virksomhed2] der skal betale momsen og ligeledes sørge for at indberette momsen for betalinger fra [virksomhed1] ApS.

(...)

Vedr. A-skat og AM-bidrag

På baggrund af ovenfor anførte begrundelser, ligges det til grund, at [virksomhed2] er den afgiftspligtige og betalingen af afgift for levering af ydelser til [virksomhed1] ApS, påhviler [virksomhed2]. Eftersom [virksomhed2] er forpligtet til at betale momsen, så medfører dette at selskabet ligeledes skal betale for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for udlejningen af personalet til [virksomhed1] ApS. [virksomhed2] har modtaget betaling for den leverede ydelse af [virksomhed1] ApS, hvori der i betalingen indgår A-skat og AM-bidrag for det rengøringsarbejde der er udført af medarbejdere fra [virksomhed2] for [virksomhed1] ApS' kunder.

I nærværende sag er hovedarbejdsgiveren for indlejet personale til [virksomhed1] ApS, [virksomhed2], og derfor er det også [virksomhed2] der er den hovedindeholdelsespligtige hvor skattekortet for en medarbejder må anvendes af, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 1. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at det er den indeholdelsespligtige, [virksomhed2], der udbetaler A-indkomst for den skattepligtige, herunder medarbejderen der udfører arbejdet. På baggrund heraf mener vi, at [virksomhed2] er arbejdsgiver for det udlejede personale og ikke [virksomhed1] ApS, hvorfor det ikke er [virksomhed1] ApS der skal betale A-skat samt AM-bidrag, men derimod [virksomhed2]. Det er [virksomhed2] der i nærværende sag, skal sørge for at indberette A-skat og AM-bidrag, som følge af indeholdelsespligten efter kildeskattelovens § 48, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

(...)”

Repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsen den 5. februar 2020 oplyst, at selskabets underleverandør har udført arbejde, eftersom regningerne er betalt via bankoverførsler. Repræsentanten oplyste yderligere, at retspraksis er væsentligt skærpet på området de seneste år, men at det ikke burde gå ud over selskabet, når de påklagede forhold fandt sted i afgiftsårene 2013 og 2014.

Landsskatterettens afgørelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. i en sammenholdt sag med journal nr. 14-4988224, stadfæstet SKATs afgørelse om, at der ikke godkendes fradrag for købsmoms for udgifter til fremmed arbejde. Det er således vurderet, at det ikke er dokumenteret, at underleverandøren [virksomhed2] har leveret momspligtige leverancer til selskabet.

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser til brug for selskabets momspligtige leverancer. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser. Retten har yderligere lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt arbejdssedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til selskabet.

Den fremlagte timeopgørelse kan ikke føre til et andet resultat. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at timeopgørelsen ikke indeholder en beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted, leveringsdato eller oplysninger om anvendte underleverandører, som skulle have udført de omhandlede tjenesteydelser. Timeopgørelsen kan således ikke henføres til de konkrete fakturaer. Det fremgår ikke af de fremlagte oversigter, hvem der har udarbejdet dem, hvilke år de vedrører, eller hvad de vedrører. Retten finder, at den fremlagte dokumentation ikke kan udgøre bevis for, at der er sket levering til selskabet fra [virksomhed2].

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for betalingen i form af et kontoudtog fra selskabet eller betalingsposteringer fra pengeinstituttet, hvoraf fremgår hvilken konto beløbene er overført til.

Selskabet har fremlagt en oversigt med kontroloplysninger fra [virksomhed2], hvoraf det fremgår, at selskabet i alt har indsat 849.012,50 kr. på [virksomhed2]´s konto. Retten skal hertil bemærke, at det ikke fremgår af de fremlagte kontroloplysninger, hvilken konto pengene er overført fra, samt hvilken konto pengene er overført til. Retten bemærker i øvrigt, at dokumentation for betaling ikke i sig selv kan udgøre for, at der er sket levering af en ydelse.

Det fremlagte pas samt sygesikringskort for direktøren for [virksomhed2] kan ikke føre til et andet resultat. Retten har herved henset til, at [virksomhed2] ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Retten bemærker afslutningsvist, at den fremlagte samarbejdskontrakt indgået mellem selskabet og [virksomhed2] heller ikke kan føre til et andet resultat. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at kontrakten ikke indeholder en nærmere beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted eller leveringsdato. Den fremlagte kontrakt angiver ikke et sædvanligt aftalegrundlag med forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som sædvanligvis gør sig gældende i samhandelsforhold.

Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i sagen med journal nr. 14-4988224, kan retten tiltræde SKATs vurdering af, at arbejdet må anses for udført, idet selskabet er blevet honoreret af sine kunder. Retten lægger ved afgørelse til grund, at selskabet har anvendt uregistreret arbejdskraft i selskabet og udbetalt sorte lønninger. Da selskabet i forvejen har haft ansatte, har selskabet været klar over, at der skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønudbetalinger. Selskabet har dermed handlet forsømmeligt og hæfter derfor for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Der henvises endvidere til Østre Landsretsdom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Det er således ikke godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn over den uregistrerede arbejdskraft er foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at skønnene er urimelige.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.