Kendelse af 10-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2021

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at afslå klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Klageren har i indkomståret 2014 været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] CVR-nr. [...1]. Virksomheden er ifølge CVR-oplysninger ophørt pr. 11. februar 2016.

Klageren har endvidere i indkomståret 2014 været registreret som eneejer af anpartsselskabet [virksomhed1], CVR-nr. [...2]. Selskabet blev ifølge oplysninger fra CVR stiftet af klageren den 30. maj 2013 ved indskud af bestående virksomhed. Selskabets første regnskabsår omfattede perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2014.

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2014 for enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. SKAT har som følge heraf sendt agterskrivelse den 1. oktober 2015 samt udskrevet årsopgørelse den 24. november 2015, hvori SKAT har ansat et skønsmæssigt overskud af virksomhed for indkomståret 2014 til 204.000 kr.

Klagerens revisor har ved skrivelse af 25. april 2019 anmodet om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014. Revisoren har oplyst, at virksomheden [virksomhed1] blev omdannet til ApS i 2013, men at klageren ikke fik afmeldt enkeltmandsvirksomheden.

Skattestyrelsen sendte den 12. august 2019 forslag til afgørelse om at afslå klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant sendte den 3. september 2019 bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Repræsentanten oplyste i den forbindelse, at klagerens virksomhed [virksomhed1] blev omdannet til [virksomhed1] i 2013, og at SKAT må have været vidende omkring dette, da klageren indsendte en bemærkning vedrørende dette i sin selvangivelse for 2013. Bemærkningen blev indsendt den 1. maj 2014.

Følgende fremgår af bemærkningen til klagerens selvangivelse for 2013:

”Din kommentar til SKAT

Egenvirksomhed – min virksomhed er omdannet til et ApS gældende fra den 1 januar 2013 og frem.

Derfor har jeg ikke nogen omsætning i enkeltmandsvirksomheden.”

Repræsentanten har også fremlagt en oversigt over momsindberetninger for [virksomhed1], der viser, at klageren har foretaget momsindberetninger for 1. og 2. kvartal 2013, hvorefter der mangler momsangivelser for 3. og 4. kvartal 2013 samt 1. kvartal 2014.

Repræsentanten har desuden fremlagt skrivelse fra SKAT vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS’ selvangivelse. Skrivelsen er sendt til [virksomhed1] og er dateret den 29. september 2016. Det er i klagen oplyst, at klageren mundtligt underrettede SKAT om, at [virksomhed1] siden den 1. januar 2013 blev drevet som [virksomhed1].

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende i forslag til afgørelse:

”Indkomståret 2014

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2014 udløb 1. maj 2018. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2.

Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Anmodningen om genoptagelse er begrundet med, at din virksomhed i 2013 er omdannet til et selskab, og at virksomheder derfor var lukket.

Som det fremgår ovenfor, kan det, som udgangspunkt, ikke anses for en myndighedsfejl, hvis Skattestyrelsen som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat. Kun hvis den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat, vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl.

Du har været registreret med virksomhed i 2014. Da du ikke har selvangivet, er det berettiget, at Skattestyrelsen har fastsat indkomsten skønsmæssigt. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse ikke er åbenbart for højt ansat, og der ikke er sket myndighedsfejl ved den skønsmæssige ansættelse.

Skattestyrelsen foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomståret 2014 ikke genoptages.”

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår følgende:

”6.Skattestyrelsens endelige afgørelse

Indkomståret 2014

Det er din advokats opfattelse, at der er begået myndighedsfejl, som berettiger til en ekstraordinær genoptagelse.

Dette begrundes med:

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er begået myndighedsfejl ved den skønsmæssige ansættelse. Du har været registreret med virksomhed, og det har været berettiget, at der er foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Det forhold, at SKAT har gennemgået udbetaling af rejse- og befordringsgodtgørelse ændrer ikke på, at der ikke er begået myndighedsfejl. Det er dit ansvar, at selvangivelsen er korrekt.

Når en skatteyder ikke selvangiver kan Skattestyrelsen fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Kun hvis det viser sig, at den skønsmæssige ansættelse åbenbart er for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Skattestyrelsen fastholder, at den skønsmæssige ansættelse ikke er åbenbar for højt ansat.

Skattestyrelsen fastholder, at den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2014 ikke genoptages.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er begået myndighedsfejl ved den skønsmæssige ansættelse. Skatteyder har været registreret med virksomhed, og den skønsmæssige ansættelse er lavet ud fra de skønsmæssigt fastsatte momstal.”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 8. december 2020:

”I nærværende sag har Skattestyrelsen i afgørelse af 11. september 2019 ikke imødekommet klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014.

Det begrundes med at fristen for ordinær genoptagelse er udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og der kan kun ske ekstraordinær genoptagelse, hvis klager kan opfylde betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2. Klager har fremsendt anmodning om genoptagelse af indkomståret 2014 den 25. april 2019, hvilket er efter fristen for ordinær genoptagelse, som er senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er om klager er berettiget til ekstraordinær genoptagelse, Skattestyrelsen mener ikke klager er berettiget, fordi han ikke kan opfylde betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2.

Skattestyrelsen har vurderet sagen og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Ekstraordinær genoptagelse

Hvorvidt der kan ske genoptagelse vedrørende indkomståret 2014 i klagers tilfælde, skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende.

Er betingelserne for genoptagelse efter kriterierne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 ikke opfyldt, kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge denne bestemmelse, kan ansættelser genoptages ekstraordinært, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder for klagers vedkommende. Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er begået myndighedsfejl ved den skønsmæssige ansættelse. Skatteyder har været registreret med virksomhed, og den skønsmæssige ansættelse er lavet ud fra de skønsmæssigt fastsatte momstal.

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at der ikke foreligger forhold, der begrunder hvorfor klageren ikke rettidigt reagerede på SKATs ansættelse af 15. november 2015 i hele den periode, hvor genoptagelse kunne være sket efter reglerne om ordinær genoptagelse.

Desuden har klageren har ikke dokumenteret, at genoptagelsesanmodningen er fremsat senest 6 måneder efter, at de forhold der begrunder ekstraordinær genoptagelse, er kommet til klagerens kundskab, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Klageren modtog via Digital Post forslag til afgørelse om ændring af skatteansættelsen med 204.000 kr. og der blev udskrevet årsopgørelse den 15. november 2015. Ændringen af klagerens indkomstansættelse for 2014 er således kommet frem til klageren den 15. november 2015, hvorefter det må lægges til grund at være klageren bekendt. Eftersom klageren først reagerede i forbindelse med genoptagelsesanmodningen den 25. april 2019, er 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

Skattestyrelsen fastholder derfor sin afgørelse i sin helhed.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende i klage af 10. december 2019:

”(...)

På vegne af ovenstående [person1] påklages hermed Skattestyrelsens afgørelse af 11. september 2019 (bilag1).

Ifølge afgørelsen gives der afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, idet Skattestyrelsen ikke finder, at betingelserne i skatte­ forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2 er opfyldte.

[person1]s revisor anmodede den 25. april 2019 om at få ændret skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Denne anmodning blev fulgt op af undertegnedes supplerende anmodning af 3. september 2019 (bilag 2).

Anmodningen vedrørte tillige indkomståret 2015, hvilken del af anmodningen blev imødekommet efter reglerne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26.

[person1] har i en lang årrække drevet virksomheden [virksomhed1], CVR nr. [...1].

I forsommeren 2013 blev virksomheden omdannet til selskabet [virksomhed1], CVR nr. [...2] med virkning fra den 1. januar 2013.

[person1] glemte imidlertid at foretage en formel afmeldelse af den personligt drevne virksomhed hvilket afstedkom, at Skattestyrelsen foretog en skønsmæssig indkomst­ ansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 på henholdsvis kr. 204.000 og kr. 210.000.

De på baggrund heraf udskrevne årsopgørelser er dateret henholdsvis den 1. maj 2014 og den 24. november 2015.

Som ovenfor nævnt har Skattestyrelsen godkendt en genoptagelse af 2015 og nedsat virksomheds-indkomsten fra de kr. 210.000 til kr. 0.

Skattestyrelsen er med andre ord helt på det rene med, at der ikke har været virksomhedsdrift i den personligt drevne virksomhed.

Skattestyrelsen har såvel i sin agterskrivelse af 12. august 2019 som i afgørelsen af 11. september 2019 oplyst, at den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2014 er foretaget ”ud fra momstallene”.

Det fremgår dog ikke, hvilke momstal, der er tale om, og Skattestyrelsen har ikke fundet anledning til at uddybe dette i sin afgørelse, uagtet mine bemærkninger herom i mit brev af 3. september 2019.

Det naturlige ville være at tage udgangspunkt i momstallene for året før, hvilket vil sige 2013.

Dette synes dog umiddelbart ikke at være tilfældet.

Havde Skattestyrelsen anvendt 2013-momstallene, ville styrelsen have opdaget, at indberetningerne stopper efter 2. kvartal 2013, idet det var på dette tidspunkt, omdannelsen blev besluttet og gennemført med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2013.

Til illustration heraf vedlægges oversigt over momsindberetningerne i [virksomhed1] (bilag 3).

Som det vil fremgå, lukkes der for momsindberetningerne efter 2. kvartal 2013.

Om dette er sket systemmæssigt eller ved en medarbejders medvirken er uvist, men faktum er, at der korrekt lukkes for momsindberetningen efter 2. kvartal 2013.

Dette kan kun tages til indtægt for, at systemet/en medarbejder er vidende om, at den personligt drevne virksomhed er lukket, jf. nedenfor.

Af en eller anden grund åbnes der igen for momsindberetning fra og med 2. kvartal 2014, uden at der dog herefter indberettes noget på dette CVR nr. ([...1]).

Virksomhedens moms blev derimod korrekt indberettet på selskabets CVR nr. [...2].

Havde Skattestyrelsen i forbindelse med den skønsmæssige forhøjelse undersøgt [person1] s selvangivelse for indkomståret 2013, ville styrelsen i kommentar-feltet blive mødt med følgende besked:

”Egen virksomhed – min virksomhed er omdannet til et ApS gældende fra den 1. januar 2013 og frem. Derfor har jeg ikke nogen omsætning i enkeltmandsvirksomheden”.

Den indtastede selvangivelse for indkomståret 2013, som undertegnede først forbindelse med nærværende klage er kommet i besiddelse af, vedlægges som bilag 4.

Ved brev af 29. september 2016 til [virksomhed1] udbad Skattestyrelsen sig forskellige oplysninger vedrørende indkomståret 2015, herunder selskabets ejerbog samt oplysninger m.m. vedrørende udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse.

Brevet af 29. september 2016 vedlægges (bilag 5).

Udover at [person1]s årsopgørelse for 2015 blev ændret den 21. marts 2017, idet hans lønindkomst blev forhøjet med kr. 120.707, har jeg ikke et præcist kendskab til forløbet omkring denne skatteforespørgsel.

Jeg har dog forstået, at det mundtligt overfor Skattestyrelsen blev oplyst, at den tidligere personligt drevne virksomhed [virksomhed1] siden 1. januar 2013 blev drevet i selskabet [virksomhed1], hvilket selskab skatteforespørgslen da også var rettet imod.

Under alle omstændigheder forekommer det usandsynligt, at Skattestyrelsen ikke i forbindelse med ovennævnte regulering af [person1]s lønindkomst spørger til kørsels­ forholdene i den personligt drevne virksomhed, som Skattestyrelsen jo anser for at eksistere, eller blot undrer sig over, at [person1] driver virksomhed såvel under navnet [virksomhed1] som under navnet [virksomhed1].

For så vidt angår indkomståret 2013 er det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en skønsmæssig ansættelse for dette år.

For dette indkomstår er årsopgørelsen i overensstemmelse med de faktiske forhold, idet der kun er registreret lønindkomst og ikke overskud af virksomhed.

Skattestyrelsen har ikke kommenteret dette spørgsmål, uagtet mine bemærkninger herom mit brev af 3. september 2019.

Havde Skattestyrelsen gjort det, antager jeg, at styrelsen ville have undersøgt 2013- selvangivelsen, og der fundet forklaringen, jf. det ovenfor anførte.

En genoptagelse af indkomståret 2014 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 forudsætter, at der foreligger såkaldte "særlige omstændigheder", hvilket udtryk ligeledes anvendes i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2.

Som et eksempel på sådanne "særlige omstændigheder" anfører Skattestyrelsen myndighedsfejl og henviser i denne forbindelse til Den juridiske vejledning A.A.8.2.3.10 og gør samtidig gældende, at det "ikke kan anses for en myndighedsfejl, hvis Skattestyrelsen som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat.

Dette er mildt sagt tilfældet i nærværende sag, hvor der ikke er tale om, at den skønsmæssige ansættelse efterfølgende viser sig at være for højt ansat men derimod, at den skønsmæssige ansættelse efterfølgende viser sig at være helt ubegrundet, da den virksomhed, som skulle have genereret den omhandlede indkomst, ikke eksisterer, og at Skattestyrelsen vidste/burde have vidst dette på forhøjelsestidspunktet.

Skattestyrelsens afvisning af genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 vil med andre ord få det konsekvens, at der vil blive opkrævet en skat på et ikke-eksisterende grundlag pålagt ejeren af en i 2014 ikke-eksisterende virksomhed.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det naturligvis helt uacceptabelt når henses til, at Skattestyrelsen som nævnt vidste/burde have vidst, at den personligt drevne virksomhed var ophørt i 2013 i forbindelse med omdannelsen.

Dette fremgår som ovenfor anført direkte af den rettidigt indberettede selvangivelse for indkomståret 2013.

Hertil kommer, at det forhold, at der i en årrække kvartal efter kvartal er blevet indberettet moms på CVR nr. [...1], [virksomhed1], og denne indberetning så pludseligt ophører, må siges at være et kvalificeret signal til Skattestyrelsen om, at noget er hændt, som kræver en nærmere undersøgelse.

Dette er formentlig også sket, idet der som ovenfor nævnt blev lukket for momsindberetningen efter 2. kvartal 2013, ligesom der ifølge det for mig oplyste rent faktisk har været en forespørgsel vedrørende momsen, i hvilken forbindelse omdannelsen blev oplyst ovenfor Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen burde endelig i forbindelse med skatteforespørgslen i 2016 rettet mod [virksomhed1] selv være blevet opmærksom på den stedfundne omdannelse, og om ikke andet forfulgt de mundtlige oplysninger om omdannelsen, der ved den lejlighed blev givet, således at skatteansættelsen for 2014 kunne være blevet genoptaget inden for de ordinære frister.

Skattestyrelsen har således haft mange muligheder for at gribe ind undervejs.

Uagtet [person1] selv burde have reageret tidligere i forløbet, er det min opfattelse, at nærværende sag helt kunne være indgået, hvis Skattestyrelsen havde orienteret sig i sine egne systemer, forinden den skønsmæssige ansættelse blev foretaget, og at en undladelse heraf utvivlsomt må karakteriseres som en myndighedsfejl, der berettiger til en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

(...)”

Følgende fremgår af genoptagelsesanmodningen af 25. april 2019, som er indsendt til Skattestyrelsen.

”(...)

Jeg har fået en opgørelse over [person1] s restance med gældsstyrelsen og der er en række forhold der ikke er korrekte.

Sagen er den at [person1] tilbage i 2013 omdannede min enkeltmandsvirksomhed til et ApS.

Desværre fik han ikke afmeldt hans enkeltmandsvirksomhed hvorfor at skat indberettede foreløbig moms og overskud af virksomhed i årene 2013-2015.

Han have en skattesag omkring momsen tidligere hvor han fik af vide at jeg skulle informere jer om ændringerne så kunne i hjælpe med at få det på plads.

De tal der skal ændres er følgende.

Moms

ID:[...85] periode 01.10.13-31.12.2013beløb50.000

Rente heraf ID [...19]beløb13.188,77

Moms

ID:[...89] periode 01.01.2014-31.03.2014beløb35.000

Rente heraf ID [...48]beløb9.232,13

Moms

ID:[...92] periode 01.07.2013-30.09.2013beløb41.000

Rente heraf ID [...63]beløb10.814,79

Momsen for overstående perioder er medtaget i ApS og det blev gennemgået i hans tidligere skattesag.

Ændring af overskud af virksomhed på selvangivelsen

Selvangivelsen 2014 – overskud af virksomhed 204.000 skal ændres til 0 (virksomheden var lukket)

Selvangivelsen 2015 – overskud af virksomhed 210.000 skal ændres til 0 (virksomheden var lukket)

Kan I ændre hans skat på denne baggrund eller alternativ informere os om hvordan at det skal indberettes.

(...)”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

”(...)

Skatteankestyrelsen har ved skrivelse af 18. december 2019 fremsendt Skattestyrelsens bemærkninger til min klageskrivelse af 10. december 2019.

Skattestyrelsen går ikke nærmere ind i den 5 sider lange klageskrivelse men meddeler blot, at styrelsen ikke mener, at der er begået myndighedsfejl, og at [person1] har været registreret med virksomhed, og at den skønsmæssige ansættelse er lavet ud fra skønsmæssigt fastsatte momstal.

End ikke den fremsendte selvangivelse for indkomståret 2013 med kommentaren ”Egen virksomhed – min virksomhed er omdannet til et ApS gældende fra den 1. januar 2013 og frem. Derfor har jeg ikke nogen omsætning i enkeltmandsvirksomheden”, kan foranledige selvstændige kommentarer fra Skattestyrelsen.

Efter min opfattelse er en sådan oplysning i en rettidigt indsendt selvangivelse i sig selv tilstrækkelig til at statuere myndighedsfejl, når Skattestyrelsen således allerede på det tidspunkt, hvor styrelsen foretog den skønsmæssige indkomstforhøjelse, vidste/burde have vidst, at der ikke var noget grundlag for at gennemføre denne, jf. påvisningen heraf i min klage til Skatteankestyrelsen af 10. december 2019.

I en sådan situation kan Skattestyrelsen ikke blot læne sig tilbage med henvisning til, at [person1] ikke har foretaget den formelle systemmæssige afmeldelse af den personligt drevne virksomhed.

Der henvises herudover til de i klagebeskrivelsen øvrige anførte momenter i sagen, som hver for sig ligeledes peger i retning af myndighedsfejl.

(...)”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 8. december 2020:

”(...)

Skatteankestyrelsen har pr. 8. december 2020 fremsendt sagsfremstilling og forslag til afgørelse i ovenstående sag.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse går ud pa. at Skattestyrelsens afslag på genoptagelse af indkomståret 2014 fastholdes.

Skatteankestyrelsen lægger således op til en total friholdelse af Skattestyrelsen for det (med-)ansvar, som jeg mener foreligger, og henholder sig til de formelle krav om afmeldelse af selvstændig virksomhed ved ophør samt rettidig indsendelse af selvangivelser.

Jeg har i min klageskrivelse redegjort for. at [person1] via sin daværende revisor har fulgt Skattestyrelsens opfordring til i kommentarfeltet til selvangivelsen (for 2013) at oplyse om eventuelle særlige forhold af betydning for skatteansættelsen. idet der her gives følgende oplysning:

"Egen virksomhed - min virksomhed er omdannet til et ApS gældende fra den l januar 2013 og frem. Derfor har jeg ikke nogen omsætning i enkeltmandsvirksom heden"

Selvangivelsen for indkomståret 2013 blev rettidigt indsendt, se vedhæftede bilag.

Oplysningen om virksomhedsophør har således været tilgængelig i Skattestyrelsens systemer

på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2014 blev foretaget.

Det er min opfattelse, at Skattestyrelsen må være forpligtet til at se tilbage på selvangivelsen for året før, når den vil foretage en skønsmæssig ansættelse for et givent indkomstår Dette må være et vigtigt element i det skøn, som Skattestyrelsen skal udøve.

Rent forvaltningsretligt skal Skattestyrelsen have et grundlag at udøve sit skøn ud fra.

Denne øvelse kan ikke være ubekendt for Skattestyrelsen som ligningsmyndighed, idet ordet ligning jo er en forkortelse for ordet sammenligning.

Told og Skat blev for år tilbage fusioneret og fremstår overfor borgerne som en enhed med avancerede it-systemer.

[person1] må derfor med rette kunne tillade sig at gå ud fra. at den ovenfor beskrevne besked på selvangivelsen ville komme hele vejen rundt i systemet.

Omvendt må Skattestyrelsen også være pligtig til at undersøge egne systemer, forinden en skønsmæssig ansættelse foretages.

Var dette sket. var nærværende sag aldrig opstået.

Samme synspunkt gøres gældende for så vidt angår omstændighederne i forbindelse med den kontrolundersøgelse af [virksomhed1]' rejse- og befordringsgodtgørelse, som Skattestyrelsen varslede ved brev af 29. september 2016.

]eg er ikke bekendt med Skattestyrelsens manualer for gennemførelse af en skattekontrol.

Når temaet for skattekontrollen er rejse- og befordringsgodtgørelse er det oplagt. at Skatte styrelsen ikke samtidig foretager alle mulige andre undersøgelser i virksomheden.

Det er dog min opfattelse, at Skattestyrelsen i forbindelse med en sådan kontrolundersøgelse som standardprocedure skal orientere sig om den pågældende virksomheds og dennes ejers stamoplysninger.

Var dette sket. burde nærværende sag aldrig være opstået. idet man med rette må antage. at en sagsbehandler vil studie over, at der tilsyneladende drives to virksomheder med samme navn [virksomhed1] og [virksomhed1] og med hvert sit CVR nr., og derfor undersøge dette forhold nærmere.

Det er uklart. om dette er sket. Klart er det dog, at der i så fald ikke er fulgt op på spørgsmålet.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse oplyst, at den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2014 på kr. 204.000 er foretaget "ud fra momstallene.

Jeg har ved flere lejligheder udbedt mig oplysninger om, hvilke momstal, der refereres til, uden dog at få noget svar, så dette henstår i det uvisse.

Sikkert og vist er det dog, at der i en lang årrække kvartal efter kvartal er blevet indberettet moms pa CVR nr. [...1]. [virksomhed1], og at denne indberetning så pludseligt ophører efter 2. kvartal 2013.

Det kan der som udgangspunkt være flere grunde til.

En ofte forekommende grund hertil er, at en personligt drevet virksomhed er blevet omdannet til selskab med tilbagevirkende kraft, idet en sådan omdannelse skal ske senest pr. 30/6. Det er præcis det. der er sket i nærværende sag, hvor der lukkes for momsindberetningen efter 2. kvartal.

Jeg har i min klage til Skatteankestyrelsen tilladt mig at kalde dette for "et kvalificeret signal til Skattestyrelsen om, at noget er hændt, som kræver en nærmere undersøgelse"

Var en sådan undersøgelse blevet iværksat. ville nærværende sag aldrig være opstået.

Sideløbende med nærværende sag verserer der for Skatteankestyrelsen en momssag, som udspringer af samme forhold som skattesagen. Momssagen har fået tildelt sagsnummer [...].

Momssagen omhandler et skønsmæssigt fastsat momstilsvar for perioden 1/7 2013 - 31/3 2014 på i alt kr. 126.000.

Skattesagen vil udløse en skattebetaling i størrelsesordenen kr. 100.000.

Et afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af såvel skatte- som momssagen vil udløse en samlet betalingskrav på ca. kr. 226.000.

Hertil kommer - og ikke at forglemme - et rentekrav af en helt uoverskuelig størrelse regnet fra 20 13/14 til 2021.

Når henses til, at såvel skatter som moms er afregnet og betalt af [virksomhed1] siden den 1. januar 2013, vil skatte- og momskravet mod [person1] på ca. kr. 226.000 plus renter få karakter af en såkaldt dummebøde. som ud fra et almindeligt proportionalitetsprincip forekommer fuldstændig uhyrlig.

Jeg vil afslutningsvis om [person1]s forhold oplyse at han i den af sagen omhandlende periode har været fuldstændig afhængig af hjælp med papirarbejdet, og at han først i de senere år er blevet fortrolig med digitale systemer.

Danmark er det land i verden, hvor den offentlige sektor er mest digitaliseret. og det er velkendt, at det ikke er alle, der er lige hurtige til at tilegne sig de færdigheder det kræver.

l en skattemæssig kontekst er det særligt tast selv systemet samt brugen af e-boks som gængs kommunikationskanal.

Dette er [person1] først efterfølgende blevet tilstrækkelig opmærksom på og fortrolig med. og der var vel næppe heller tænkt på digitaliseringen, og de problemer som den har afstedkommet for en del borgere. da den såkaldte "lille frist regel" (6 måneders reglen) blev indsat i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 i 2003.

l skatteforvaltningslovens regler om ekstraordinær genoptagelse er der i § 27. stk. 1, nr. 8 og stk. 2 indarbejdet nogle ventiler ("særlige omstændigheder") til brug for situationer. hvor det efter en konkret vurdering findes urimeligt at opretholde en skatteansættelse.

Dette er situationen i nærværende sag.

Afslutningsvis fastholdes ønsket om deltagelse i et retsmøde i Landsskatteretten, idet det dog er mit håb, at Skatteankestyrelsen vil genoverveje sin indstilling i lyset af det ovenstående.

(...)”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 27. januar 2020 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Vedr.: Sagsnummer 19-0107436, [person1]

Idet jeg henviser til Skatteankestyrelsens brev af 27. januar d.å., skal jeg henvise til mine bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, fremsendt den 7. januar d.å. herunder mit ønske om retsmødedeltagelse.

Den dobbeltbetaling af skat, som Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse sanktionerer, måtte umiddelbart accepteres som følge af [person1]s manglende ageren, hvis ikke Skattestyrelsen allerede på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse var i besiddelse af oplysninger, som viser, at [person1] nu (udelukkende) var lønmodtager, og at der derfor ikke var noget grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Læg hertil, at der også siden har været situationer, hvor Skattestyrelsen burde have indset, at den personligt drevne virksomhed var ophørt, jf. mine tidligere breve af henholdsvis 10. december 2019 og 7. januar 2021, som der i det hele henvises til.

Skattestyrelsen kan ikke fralægge sig ethvert ansvar blot under henvisning til [person1]s manglende ageren.

Afslutningsvis bemærkes, at nærværende sag efter min opfattelse med fordel kunne tilakteres sagsnummer [...], som vedrører sagens momsmæssige aspekter.”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2014. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse for indkomståret 2014 på den skattepligtiges initiativ være sendt til Skattestyrelsen senest den 1. maj 2018.

Klagerens repræsentant har indsendt genoptagelsesanmodning den 25. april 2019. Anmodningen om genoptagelse af ansættelsen for indkomståret 2014 ligger dermed udenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26. Spørgsmålet om genoptagelse vedrørende indkomståret 2014 skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende.

Er betingelserne for genoptagelse efter kriterierne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, ikke opfyldt, kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge denne bestemmelse kan ansættelser genoptages ekstraordinært, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Klageren opfylder ikke nogen af betingelserne for genoptagelse efter kriterierne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, og det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Følgende fremgår af dagældende skatteforvaltningslovs § 27, stk. 1, nr. 8:

”Stk. 1. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5:

”En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den kan gøres tilgængelig for told- og skatteforvaltningen, skatteankeforvaltningen, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, motorankenævnene, Landsskatteretten, spillemyndigheden eller Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område henholdsvis den skattepligtige eller indberetningspligtige”

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der foreligger særlige omstændigheder i form af myndighedsfejl, da SKAT efter omstændighederne burde have vidst, at klagerens virksomhed [virksomhed1] fra og med 2013 var omdannet til [virksomhed1], og det derfor måtte bero på en fejl, at virksomheden [virksomhed1] ikke var afmeldt.

Repræsentanten har henvist til, at klageren stoppede med at indberette moms for virksomheden fra 3. kvartal 2013, at han har indsendt bemærkning om omdannelsen i sin selvangivelse for 2013, samt at klageren mundtligt har oplyst en medarbejder ved SKAT omkring omdannelsen i forbindelse med en skattesag for selskabet [virksomhed1]. Repræsentanten har også gjort gældende, at beskatningen af klageren er sket på et ikke eksisterende grundlag for en ikke eksisterende virksomhed.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at SKATs ansættelse blev foretaget ud fra de oplysninger, som SKAT havde til rådighed på tidspunktet for den skønsmæssige indkomstansættelse for 2014, samt at klageren selv er ansvarlig for, at selvangivelsen bliver sendt ind til tiden, jf. dagældende skattekontrollov § 1, stk. 1. Retten har også lagt vægt på, at uanset klageren den 1. maj 2014 indsendte bemærkninger i sin selvangivelse for 2013 vedrørende virksomhedsomdannelsen og stoppede med at indberette moms for virksomheden fra 3. kvartal 2013, er det klagerens eget ansvar, at hans virksomhed bliver afmeldt, såfremt han ikke længere driver denne, jf. dagældende momslov § 47, stk. 6.

Angående påstanden om den mundtlige underretning til SKAT i forbindelse med selvangivelsen for selskabet [virksomhed1] bemærker retten, at det ikke er nærmere dokumenteret, at der har været foretaget en sådan underretning, herunder indholdet af den eventuelle mundtlige underretning. Der kan derfor ikke lægges afgørende vægt på denne oplysning.

På baggrund af ovenstående finder retten det ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, at SKAT i forbindelse med skatteansættelsen for indkomståret 2014 har begået myndighedsfejl.

Derudover er der lagt vægt på, at der ikke foreligger forhold, der begrunder, hvorfor klageren ikke rettidigt reagerede på SKATs ansættelse af 15. november 2015 i hele den periode, hvor genoptagelse kunne være sket efter reglerne om ordinær genoptagelse.

Klageren har ikke dokumenteret, at genoptagelsesanmodningen er fremsat senest 6 måneder efter, at de forhold, der begrunder ekstraordinær genoptagelse, er kommet til klagerens kundskab, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Retten har lagt vægt på, at klageren via Digital Post den 1. oktober 2015 modtog forslag til afgørelse om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2014 med 204.000 kr., og der blev udskrevet årsopgørelse den 15. november 2015.

Ændringen af klagerens indkomstansættelse for indkomståret 2014 er således kommet frem til klageren den 15. november 2015, idet en digital meddelelse anses at være kommet frem, når den kan gøres tilgængelig for den skattepligtige. Afgørelsen må herefter have været klageren bekendt fra denne dato. Eftersom klageren først reagerede i forbindelse med genoptagelsesanmodningen den 25. april 2019, finder retten, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.