Kendelse af 30-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 08-08-2020

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2016

Yderligere værdi af fri bil

36.948 kr.

0 kr.

36.948 kr.

Indkomståret 2017

Yderligere værdi af fri bil

49.598 kr.

0 kr.

49.598 kr.

Indkomståret 2018

Yderligere værdi af fri bil

44.475 kr.

0 kr.

44.475 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] A/S, cvr-nr. [...1] (herefter selskabet).

Selskabet har i perioden fra den 24. juni 2016 til den 27. juli 2019 leaset en Mercedes Benz, GLC reg.nr. [reg.nr.1]. Bilen er indregistreret 1. gang den 29. oktober 2015.

Det er ubestridt, at bilen har været stillet til rådighed for klageren.

Det fremgår af motorstyrelsens oplysninger, at bilens nyvognspris var 763.000 kr.

Repræsentanten har oplyst, at bilens beskatningsgrundlag pr. 24. juni 2016 til den 1. oktober 2018 udgjorde 515.000 kr. og fra den 1. oktober 2018 udgjorde 75 % af dette beløb eller 386.250 kr.

Repræsentanten har oplyst, at Skattestyrelsen ved beskatningsgrundlaget ikke har taget højde for afgiftsnedsættelsen der blev vedtaget den 21. december 2015 ved L61 og L69 forud for indgåelsen af leasingaftalen, da bilen blev indregistreret den 29. oktober 2019 og dermed før vedtagelsen af lovforslaget om afgiftsnedsættelsen.

Repræsentanten har fremlagt mail af 2. december 2015 mellem klageren og [person1] fra [virksomhed2]. Det heraf, at:

”(...)

Samtidig er der jo kommet nye priser i forbindelse med afgifts-ændringen, så nu er følgende priser gældende

Listepris – GLC 250d:741.599 (tidl. 809.800)

Leasingpris – GLC 250d:581.379 (tidl. 626.120)

(...)”

Repræsentanten har endvidere fremlagt en artikel fra [avis1] af 26. oktober 2015. Det fremgår af artiklen, at prisen for en Mercedes GLC 250d 4 MATIC er 809.900 kr. plus. lev., og at den beskatningsmæssige værdi er 629.900 kr. Dette er før afgiftsnedsættelsen, hvilket stemmer overens med ovenstående mail af 2. december 2015.

Endelig har repræsentanten fremlagt artikel fra [...dk] fra 24. januar 2017 – knap 6 måneder efter leasingaftalens indgåelse. Det fremgår af artiklen, at prisen for en Mercedes GLC 250d 4 MATIC er 760.590 kr., og at den beskatningsmæssige værdi er 580.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har i afgørelsen fastsat beskatningsgrundlaget af fri bil på baggrund af bilens nyvognspris.

Skattestyrelsen har til støtte herfor anført:

”Det fremgår af Ligningslovens § 16, stk. 4 – uddrag:

”For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen.”

Leasingselskabet har oplyst kr. 763.000 som bilens nyvognspris til Motorstyrelsen, hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse skal lægges til grund ved beregningen af fri bil, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4 frem til 1/10 2018 (36 måneder efter 1. indregistrering), og herefter 75 % af kr. 763.000, eller kr. 572.250.

Værdi af fri bil kan herefter opgøres således:

Kr. 300.000 x 25 %kr.75.000

Kr. 463.000 x 20 %-92.600

I altkr.167.600

Indkomståret 2016:

Værdi af fri bilkr.167.600

+ miljøafgift + 50 %-2.670

Værdi af fri bil i altkr.170.270

For perioden juni – december (7mdr.)kr.99.324

- medregnet-62.376

Yderligere værdi af fri bilkr.36.948

Indkomståret 2017:

Værdi af fri bilkr.167.600

+ miljøafgift + 50 %-2.670

Værdi af fri bil i altkr.170.270

- medregnet-120.672

Yderligere værdi af fri bilkr.49.598

Indkomståret 2018:

Værdi af fri bilkr.167.600

+ miljøafgift + 50 %-2.820

Værdi af fri bil i altkr.170.420

For perioden 1/1 - 30/9 2018 (9 mdr.)kr.127.814

Fra 1/10 2018 udgør beskatningsgrundlaget75 % af nyvognsprisen eller kr. 572.250

kr. 300.000 x 25 %kr. 75.000

kr. 272.250 x 20 %-54.450

I altkr.129.450

+ miljøafgift-2.820

Værdi af fri bil i altkr.132.270

For perioden 1/10 – 31/12 2018 (3 mdr.)-33.067

I altkr.160.881

- medregnet-116.406

Yderligere værdi af fri bilkr.44.475

For 2019 udgør værdi af fri bil ligeledes kr. 132.270, eller pr. måned kr. 11.022, hvorfor du opfordres til at kontakte din arbejdsgiver og foranledige dem til at korrigere oplysningssedler for indeværende år.

1.2 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Du har ikke fremsendt indsigelse mod ændringen af værdi af fri bil.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at forhøje værdi af fri bil, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4, som anført ovenfor. ”

Skattestyrelsen har den 20. december 2019 udtalt følgende i forbindelse med høring af klagen:

”Skattestyrelsen vedlægger tillige udskrift fra [...], hvor sammenlignelige biler er udbudt til salg den 24. juni 2016 (den dag selskabet leaser bilen).

Den ene bil er fra november 2015, har kørt 29.000 km og er udbudt til kr. 799.900. Den anden bil er fra september 2015, har kørt 13.000 km og er udbudt til kr. 949.900.

Den bil selskabet leaser er fra oktober 2015 og har kørt 21.000 km ved indgåelse af leasing kontrakten 24/6 2016.

Der vedlægges tillige en beregning, hvor de 2 ovennævnte biler lægges til grund, og hvor der indsættes et km-tal på 21.000. Ved denne beregning fremkommer en salgspris på kr. 875.000.

På baggrund af ovennævnte er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke ville kunne købe en tilsvarende bil til den pris der oplyses i leasingkontrakten.

Det fremgår af SKM2019.3 3 80LR, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt.

Skattestyrelsen har ved beregning af værdi af fri bil lagt de oplysninger til grund som leasingselskabet har indberettet til Motorsystemet i forbindelse med bilens registrering.

Det er på baggrund af SKM2019.338ØLR efter Skattestyrelsens opfattelse, underordnet om bilen er købt eller leaset. I begge tilfælde skal beskatningsgrundlaget findes ud fra begrebet "nyvognsprisen", som den pris en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt.

Der er i forlængelse af SKM2019.338ØLR ikke udsendt styresignal, idet der blot er tale om en præcisering af gældende ret.

Det fremgår af det nu fremsendte lovforslag 2019-4008, at den skattepligtige værdi af en leaset bil fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget.

Skattestyrelsen har i anden forbindelse kontaktet Skatteministeriet, der oplyser, at det kun er som udgangspunkt, at leasingselskabets pris kan anvendes. Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at

"Det forudsættes, at den genberegnede nyvognspris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt, og dermed bilens markedsværdi mellem uafhængige parter.

Skattestyrelsen har anvendt den indberettede nyvognspris kr. 763.000, men henset til de priser der fremgår af [...] forekommer den indberettede pris, at være væsentlig lavere end bilens formodede nyvognspris.

Skattestyrelsen skal indstille, at afgørelsen stadfæstes og at nyvognsprisen, som minimum, ansættes til kr. 763.000.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen. ”

Skattestyrelsen har den 21. februar 2020 udtalt følgende i forbindelse med yderligere høring af klagen:

”Skattestyrelsen har konstateret, at bilen ikke har været indregistreret i Danmark forud for den 24/6 2016.

Bilen er således importeret til Danmark som en brugt bil.

Klagers repræsentant oplyser, at [virksomhed1] A/S indgik en aftale med [virksomhed3] ApS omkring leasing af bilen.

Den konkrete bil er ikke indregistreret i Danmark som en ny bil af Mercedes-koncernen.

Det er i den forbindelse Skattestyrelsens opfattelse, at den pågældende forhandler ikke ville kunne

erhverve den konkrete bil til de samme priser som anvendes internt i Mercedes-koncernen.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det underordnet ved fastsættelse af bilens beskatningsgrundlag

om bilen er købt eller leaset, idet det fremgår af Landsretsdommen, at beskatningsgrundlaget udgør

bilens reelle nyvognspris som en slutbruger skulle betale for bilen hos en forhandler.

Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør bilens beskatningsgrundlag derfor bilens nyvognspris inkl.

evt. ekstraudstyr (markedspris i almindelig fri handel for den bil der stilles til rådighed).

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.7., at

"Ligningslovens § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi

fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet."

Skattestyrelsen er ligeledes bekendt med, at fra og med 1. februar 2020 er indført ny lovgivning for

så vidt angår beskatningsgrundlag for leasingbiler (L91 2019/20).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at reglerne forud for 1. februar 2020 skal fortolkes ud fra Østrelandsretsdommen i SKM2019.338.ØLR.

Ved beskatning af værdi af fri bil kan der således ikke anvendes et beskatningsgrundlag der ikke er

udtryk for bilens reelle markedspris en slutbruger skule betale hos en forhandler ved erhvervelsen af

køretøjet som nyt.

Dette gælder både ved køb og leasing.

Det fremgår ligeledes af lovforarbejder til L91 2019/20, at den skattepligtige værdi af en leaset bil

fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt anvendes ved beregning af beskatningsgrundlaget.

I lovforarbejdet er der netop indsat ordet "som udgangspunkt", som efter Skattestyrelsens opfattelse

forudsætter, at det oplyste beskatningsgrundlag er udtryk for bilens reelle nyvognspris som en slutbruger skulle betale for bil hos en forhandler.

Leasingselskabet har oplyst et beskatningsgrundlag til kunden på kr. 500.826.

Leasingselskabet har til Motorstyrelsen oplyst en nyvognspris på kr. 763.000 og en handelspris på kr. 678.663 d. 24/6 2016.

Leasingselskabet har således i forbindelse med bilens indregistrering og afgiftsberigtigelse til en offentlig myndighed oplyst at bilens handelspris som brugt d. 24/6 2016 udgør kr. 678.663.

Nyvognsprisen 9 mdr. tidligere må alt andet lige være højere den anførte handelspris 24/6 2016.

Skattestyrelsen har ud fra en gennemsnitsberegning i [...], jf. Skattestyrelsens brev til Skatteankestyrelsen af 20/12 2019 konstateret en pris på kr. 875.000, som brugt bild. 24/6 2016.

På baggrund af ovennævnte faktiske tal har Skattestyrelsen dokumenteret, at bilens reelle nyvognspris ikke udgør kr. 500.826.

Skattestyrelsen skal afslutningsvis på ny påpege, at det er bilens reelle markedspris en slutbruger

skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt, der skal udgøre bilens beskatningsgrundlag, og at dette gælder uanset om bilen er købt eller finansiering via et leasingselskab.

Der henvises endvidere til Skattestyrelsens udtalelse af 20/12 2019. ”

Skattestyrelsen har den 23. marts 2020 ved erklæringsbrevet udtalt følgende:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beregningsgrundlaget ved værdiansættelsen af fri bil skal tage udgangspunkt i den pris, som forhandleren faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen. Det er dog en forudsætning, at denne pris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter, jf. således Byrettens afgørelse i SKM2018.331.BR. Byrettens dom er stadfæstet af Østre Landsret den 7. juni 2019 i SKM2019.338.ØLR.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at det er det underordnet ved fastsættelse af bilens beskatningsgrundlag om bilen er købt eller leaset, da jo af Landsretsdommen fremgår, at beskatningsgrundlaget udgør bilens reelle nyvognspris som en slutbruger skulle betale for bilen hos en forhandler.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at hverken en administrativ praksis eller forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven indebærer, at der kan anlægges en anden forståelse af ”nyvognsprisen”.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den pris på 763.000 kr. som leasingselskabet oplyste til Motorstyrelsen, svarer til bilens nyvognsprisen. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at værdi af fri bil skal nedsættes med henholdsvis 36.948 kr., 49.598 kr. og 44.475 kr. for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Klageren har til støtte herfor anført:

”Skattestyrelsens skal nedsætte [person2]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med kr. 36.948, indkomståret 2017 med 49.598 og for indkomståret 2018 med kr. 44.475.

SAGSFREMSTILLING:

[person2] (herefter [person2]) er direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1]. Selskabet er en dansk producent og servicevirksomhed med fokus på cutterløsninger til f.eks. skære, slibe eller fræse i rørsystemer og lignende snævre områder.

[person2] overvejede tilbage i slut 2015/start 2016 om han skulle købe en ny Mercedes-Benz GLC eller om han skulle have stillet en bil til rådighed via sin arbejdsgiver og dermed blive beskattet af fri bil. [person2] er i den forbindelse i kontakt med en salgskonsulent fra [virksomhed2] A/S v/ [by1]. I denne forbindelse modtager [person2] i umiddelbar forlængelse heraf en e-mail fra en salgskonsulent fra [virksomhed2] A/S. E-mailen af 2. december 2015 fremlægges som bilag 2. Det fremgår af e-mailen, at skatteværdien af en ny Mercedes- Benz GLC ved leasing vil være kr. 581.379 fra december 2015.

[avis1] bringer en artikel den 26. oktober 2015 ”Ny Mercedes GLC 250d 4MATIC udfordrer X3 og Q5” Artiklen fremlægges som bilag 3. Det fremgår af artiklen, at beskatningsgrundlaget for en MercedesGLC 250d udgør kr. 629.900. Dette er i overensstemmelse med e-mailen fra [virksomhed2] A/S som angiver, at før afgiftsnedsættelsen i december 2015 udgjorde listeprisen 626.120. [virksomhed2] A/S angiver dog, at på grund af afgiftsændringerne udgør leasingprisen fra december 2015 kr. 581.379. Afgiftsnedsættelse blev vedtaget den 21. december 2015 ved L61 og L69. Registreringsafgiftsloven blev derfor ændret, således at afgiftssatsen på 180 pct. for køretøjer ændres til 150 pct. med virkning fra 20. november2015 som er tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget.

[virksomhed1] A/S ender med at indgå en aftale med [virksomhed3] ApS omkring leasing af en Mercedes-Benz GLC, reg.nr. [reg.nr.1] i perioden 24/6 2016 – 23/7 2019. [finans1] bliver i den forbindelse leasinggiver. pågældende Mercedes-Benz GLC reg.nr. [reg.nr.1], bliver stillet til rådighed for [person2], og han er bliver beskattet af. Bilen er registreret 1. gang den 29. oktober 2015 og bilen har på tidspunktet for aftalens indgåelse kørt 21.000 km. Leasingkontrakt af 24. juni 2016 fremlægges som bilag 4. Leasingkontrakten er indgået mellem [virksomhed1] A/S og [finans1]. Leasingperioden er 36 måneder. Leasingydelsen er kr. 7.325 pr. mdr. ekskl. moms. [person2] bliver i øvrigt informeret om, at beskatningsgrundlaget var 515.000 kr. i forbindelse med indgåelsen af kontrakten.

Den 5. juli 2019 indgår [virksomhed1] A/S en leasingaftale med [virksomhed4] A/S omkring den samme

Mercedes-Benz GLC reg.nr. [reg.nr.1]. Leasingperioden i aftalen er fastsat til 12 måneder. Leasingaftalen fremlægges som bilag 5. Denne kontrakt vedrører ikke de pågældende indkomstår der påklages og vil derfor ikke blive behandlet yderligere.

Skattestyrelsen forhøjede ved afgørelse af 11. september 2019 (sags-id [...]) [person2]s værdi af fri bil, jf. LL § 16, stk. 4, med følgende forhøjelse af indkomstårene:

• 2016 med 36.948 kr.,

• 2017 med 49.598 kr. og

• 2018 med 44.475 kr.

Skattestyrelsen angiver i den forbindelse følgende:

”Leasingselskabet har oplyst kr. 763.000 som bilens nyvognspris til Motorstyrelsen, hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse skal lægges til grund ved beregningen af fri bil, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4 frem til 1/10 2018 (36 måneder efter 1. indregistrering), og herefter 75 % af kr. 763.000, eller kr. 572.250. ”

Opgørelsen fra [finans1] vedlægges som bilag 6. Herudover fremlægges udskrift fra

[...dk] fra 24. januar 2017 – knap 6 måneder efter leasingaftalens indgåelse som bilag 7, hvor det fremgår at beskatningsgrundlaget for en Mercedes-Benz GLC 250 4Matic som i nærværende sag udgør 580.000 kr.

E-mail af 11. november 2016, hvor selskabet revisor anmoder om beskatningsgrundlaget fremlægges som bilag 8. Det fremgår af bilaget, at [virksomhed1] A/S bogholder har anmodet [finans1] om beskatningsværdien, men de viderestillede bogholderen til [virksomhed3] ApS der oplyste, at beskatningsgrundlaget var 515.000 kr.

ANBRINGENDER:

Det gøres overordnet gældende, at beskatningsgrundlaget for [person2]’ værdi af fri bil for 24. juni 2016 – 1. oktober 2018 udgør 515.000 kr. og fra 1. oktober 2018 udgør 386.250 kr.

Regelgrundlaget for beskatning af fri bil fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, som har følgende ordlyd:

”Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. [...]”

Det gøres for det første gældende, at det er værdien som leasingselskabet har givet for bilen, der anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Dette er oplyst af Skatteministeren svar på alm. Spørgsmål nr. 175 og 176 af 19. november 2010 som følgende:

”Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget, jf. Landsskatterettens kendelse i SKM2006.763.LSR. ”

Dette er i overensstemmelse med Den Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.14.1.7, der angiver følgende:

”LL § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet.

[...]

Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Se Skatteministerens svar på alm. del spørgsmål 175 af 19. november 2010 til Folketingets skatteudvalg. Hvis fakturaprisen overstiger mindstebeskatningsprisen dvs. basispris (importprisen) plus 9 pct., skal fakturaprisen anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Er fakturaprisen lavere end mindstebeskatningsprisen, anvendes mindstebeskatningsprisen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. ”

Det gøres derfor gældende, at den pris som leasingselskabet har givet for bilen, skal anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Skattestyrelsen har i deres afgørelse af 11. september 2019 anvendt ”nypris” og ikke leasingselskabets pris. Beskatningsgrundlaget vil derfor være lavere end nypris og afgørelsen er derfor ikke korrekt.

Det fremgår i øvrigt af aftale om finansloven for 2020 af 2. december 2019 på s. 33, at beskatningsgrundlaget for fri bil fra leasede firmabiler ofte vil være mindre end den reelle markedsværdi for almindelige privatpersoner. Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet vil stramme reglerne for beskatning af leasede firmabiler, således at beskatningsgrundlaget ved fri bil følger den genberegning, der foretages i registreringsafgiften.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse i overensstemmelse med de stramninger som der jo foreslås i aftale om finansloven for 2020. Problemet er blot, at såfremt disse stramninger allerede var gældende på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse, havde det ikke været nødvendigt at lave en aftale herom, disse stramninger ikke er vedtaget ved lov – det er blot en aftale og derfor heller ikke er gældende for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 som Skattestyrelsens afgørelse vedrører. Aftalen om finansloven for 2020 viser derfor også, at beskatningsgrundlaget ofte er lavere end den reelle markedsværdi for almindelige private personer, som i nærværende sag. Dette bekræftes desuden i det udkast til lovforslag af 4. december 2019 SAU alm.del – bilag 86.

Det gøres for det andet gældende, at såfremt Landsskatteretten finder, at leasingselskabets pris ikke kan anvendes som beskatningsgrundlag, at den af [finans1] oplyste nypris, ikke finder anvendelse ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. [virksomhed1] A/S har indgået en aftale med [virksomhed3] ApS om en Mercedes-Benz GLC hvor beskatningsgrundlaget udgjorde 515.000 kr. [virksomhed1] A/S fremlægger dokumentation i form af bilag 2, hvor beskatningsgrundlaget af Mercedes-Benz GLC fremgår til at være 581.379 kr. i december 2015 – som desuden beviser, at beskatningsgrundlaget er mindre efter afgiftsnedsættelsen ved L 61 og L 69 som vedtaget den 21. december 2015.

Hertil kan nævnes, at [virksomhed1] A/S vælger at indgå en aftale med en anden forhandler af samme bil – og endda en brugt bil. Dette ville [virksomhed1] A/S af gode grunde ikke have gjort, hvis beskatningsgrundlaget havde været større end ved [virksomhed2] A/S. Herudover så viser bilag 6 og 7, at beskatningsgrundlaget for en Mercedes-Benz GLC 250d 4Matic som er samme bil som den i sagen omhandlende, at beskatningsgrundlaget ikke er i nærheden af 763.000, men nærmere i nærheden af 515.000 kr. som oplyst fra [virksomhed3] ApS.

Mercedes-Benz GLC reg.nr. [reg.nr.1] er indregistreret første gang den 29. oktober 2015, og dermed inden afgiftsnedsættelsen vedtaget den 21. december ved L 61 og L 69. Det fremgår af Den Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.14.1.7, der angiver følgende:

”LL § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet. ”

Beskatningsgrundlaget fastsættes derfor på baggrund af hvad bilen kunne erhverves til ved ny ved leasingperiodens start er den 24. juni 2016 og dermed efter afgiftsnedsættelsen, hvorfor der skal tages højde for afgiftsnedsættelsen.

Informationerne oplyst af [finans1] tager ikke højde for nyprisen ved leasingaftalens indgåelse, da [finans1] blot har udfyldt ”Nypris” i Skattestyrelsens skema. Der er derfor i det omhandlende skema ikke taget højde for, at det skal være nyprisen ved leasingaftalens indgåelse eller den pris som leasingselskabet har givet. Der er derfor ikke taget højde for afgiftsnedsættelsen der blev vedtaget den 21. december 2015 ved L61 og L69 forud for indgåelsen af leasingaftalen, da bilen allerede var indregistreret den 29. oktober 2015 og dermed før vedtagelsen af lovforslaget om afgiftsnedsættelse. Skattestyrelsens afgørelse af 11. september 2019 er derfor truffet på baggrund af et fejlagtig beskatningsgrundlag. Skattestyrelsen opfordres i den forbindelse til at fremlægge den bagvedliggende dokumentation for angivelsen af ”nypris”.

Det gøres derfor gældende, at oplysningerne som Skattestyrelsen har modtaget fra [finans1] ikke kan anvendes som beskatningsgrundlag, da a) det ikke stemmer overens med Skatteministeretens svar på spørgsmål 175 af 19. november 2010 samt den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.7, b) oplysningerne stemmer ikke overens med beskatningsgrundlaget oplyst af [virksomhed3] ApS og c) da 763.000 kr. i øvrigt ikke svarer til beskatningsgrundlaget for en ny Mercedes GLC 250d 4MATICden 24. juni 2016 ifølge dem fremlagte dokumentation. ”

Repræsentanten har den 20. januar 2020 udtalt følgende til Skattestyrelsens udtalelse.

”Det gøres for det første gældende, Skattestyrelsen henviser til L91 2019/20 altså et lovforslag der ikke er vedtaget og dermed også et lovforslag der ikke var vedtaget på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse.

Lovforslaget får virkning fra den 1. februar 2020 og dermed flere indkomstår efter denne skattesag. Der fremgår desuden følgende af lovforslaget:

”Den forslåede ændring af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt. har således til formål at gøre beskatningsgrundlaget for biler, der stilles til rådighed som fri bil for en ansat, og som har fået genberegnet den afgiftspligtige værdi, i bedre overensstemmelse med øvrige biler på markedet og dermed mere retvisende”

Der sker altså en ændringi opgørelsen af beskatningsgrundlaget i forbindelse med det nye lovforslag. Det foreslås ikke, at loven skal have virkning med tilbagevirkende kraft. Loven finder derfor ikke anvendelse, men det illustrer, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse i overensstemmelse hermed. Modsætningsvist betyder det også, at Skattestyrelsens afgørelse er uden grundlag. Skattestyrelsen citerer følgende fra L91:

”Det forudsættes, at den genberegnede nyvognspris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt, og dermed bilens markedsværdi mellem uafhængige parter.”

Ovenstående citat angiver, hvordan beskatningsgrundlaget på leasede biler skal fastsættes på baggrund af den nye bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., som har krævet en lovændring. Bestemmelsen der foreslås indsat i ligningslovens § 16, stk. 4 har først virkning for biler, der stilles til privat rådighed for arbejdstagere, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, første gang fra og med den 1. februar 2020, jf. lovforslagets § 5, stk. 4, såfremt lovforslaget endeligt vedtages.

Skattestyrelsen oplyser, at de i anden forbindelse har kontaktet Skatteministeriet. Vi kan ikke se på hvilken baggrund Skattestyrelsen har kontaktet Skatteministeriet eller hvad spørgsmålet var, hvorfor svaret fra Skatteministeriet er uden for kontekst og desuden heller ikke citeret. Hvad man har ”hørt” i byen, er ikke en retskilde.

Det gøres for det andet gældende, at SKM2019.338ØLR som Skattestyrelsen henviser til, som udgangspunkt ikke finder anvendelse på leasede biler. Skattestyrelsen angiver følgende i deres udtalelse af 20. december 2019:

”Det er på baggrund af SKM2019.338ØLR efter Skattestyrelsens opfattelse, underordnet om bilen er købt eller leaset. ”

Forarbejderne til L91 fortolker på SKM2019.338ØLR og det er ikke i overensstemmelse med ovenstående opfattelse. Fra forarbejderne citeres følgende:

”Det bemærkes i denne forbindelse, at det følger af en nyere landsretsdom af 7. juni

(SKM2019.338.ØLR), at begrebet nyvognspris i ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt. Dommen vedrører ikke en leaset bil, men der er rejst spørgsmål om dommens rækkevidde i forhold til leasede biler, hvor den pris, leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt kan anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Dommen vurderes ikke at ændre på, at der for leasede biler ved beregningen af beskatningsgrundlaget som udgangspunkt kan anvendes den pris, som leasingselskabet har givet for bilen. ” [egne understregninger]

Udgangspunktet er derfor, at SKM2019.338.ØLR ikke vedrører leasede biler. Hvis forholdet skal være omfattet af en undtagelse, må der derfor antages at skulle særlige omstændigheder til, hvilket der ikke er i nærværende sag. Det er derfor ikke underordnet om bilen er købt eller leaset som angivet af Skattestyrelsen.

Forarbejderne til L91 angiver desuden følgende:

”Den skattepligtige værdi af en leaset bil fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af arbejdsgiveren på leasingtidspunktet. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris, som leasingselskabet har givet for bilen, som udgangspunkt anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. ”

Ovenstående understreger igen, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er foretaget på korrekt grundlag.

Skattestyrelsen angiver desuden følgende:

”Der er i forlængelse af SKM2019.338ØLR ikke udsendt styresignal, idet der blot er tale om en præcisering af gældende ret. ”

Der henvises i denne forbindelse til ovenstående citat fra L91. SKM2019.338.ØLR er altså blot en præcisering af gældende ret for fastlæggelsen af beskatningsgrundlaget på baggrund af købte biler og ikke leasede biler.

Det gøres for det fjerde gældende, at de fremlagte priser på Mercedes GLC 250d 4MATICaf Skattestyrelsen ikke er retvisende. Skattestyrelsen oplyser, at de har fundet to priser på biler sat til salg på [...].

Hertil skal det fremhæves, at dét at der er sat biler til salg for en bestemt pris er ikke ensbetydende med, hvad bilen rent faktisk kan sælges til og heller ikke ensbetydende med opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 4. Vi har derimod fremlagt dokumentation fra [virksomhed2] A/S i forbindelse med forespørgsel på den bil som [person2] ender med at få stillet til rådighed (bilag 2) og dokumentation fra [avis1] (bilag 3) og [...dk] (bilag 7) som netop viser hvad grundlaget var for en ny Mercedes GLC 250d 4MATICvar på daværende tidspunkt, dette er mere retvisende end hvad tilfældige biler er sat til salg.

Alle kan sætte en bil til salg til 1 mio. kr., men det er ikke ensbetydende med, at der faktisk er en køber der vil betale prisen eller at det er svarende til hvad en slutbruger vil betale. Det fremgår også af Skattestyrelsens bilag ”Udskrift fra [...] - tilsvarende biler til salg 24/06 2016”, at de to biler ikke bliver solgt. Herudover henviser Skattestyrelsen til en gennemsnitsberegning af de to biler. En gennemsnitberegning på baggrund af to priser (hvor bilerne i øvrigt ikke er blevet solgt) er desuden ikke retvisende. ”

Repræsentanten har den 15. marts 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Skattestyrelsen har den 21. februar 2020 oplyst, at leaselskabet har oplyst et beskatningsgrundlag på kr. 500.826 samt oplyst en nyvognspris på kr. 763.000 og en handelspris på kr. 678.663 den 24. juni 2016. Skattestyrelsen har ikke tidligere i sagen oplyst, at beskatningsgrundlaget af leasingselskabet var oplyst til kr. 500.826 trods opfordring. Det oplyste beskatningsgrundlag fra leasingselskabet ([finans1]) stemmer overens med beskatningsgrundlaget [person2] fik oplyst af forhandleren [virksomhed3] ApS på kr. 515.000. Det er en krænkelse af [person2]s retssikkerhed, at en forhandler og et leasingselskab oplyser et beskatningsgrund, hvorefter Skattestyrelsen på baggrund af en dom der er afsagt 3 år efter og lovgivning der er vedtaget 4 år efter beslutter at ændre beskatningsgrundlaget og dermed indkomstforhøje [person2]s indkomst.

Skattestyrelsen angiver desuden i bemærkningerne af 21. februar 2020 følgende

”Det er i den forbindelse Skattestyrelsens opfattelse, at den pågældende forhandler

ikke ville kunne erhverve den konkrete bil til de samme priser som anvendes internt

i Mercedes-koncernen.”

Skattestyrelsen bedes uddybe om det på baggrund af ovenstående betyder, at beskatningsgrundlaget er lavere ved Mercedes-koncernen og at beskatningsgrundlaget afhænger af den pågældende forhandler? Herudover bedes Skattestyrelsen også uddybe, hvad de mener med ”Mercedes-koncernen”? Hvis Skattestyrelsen henviser til [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2] som i bilag 2 har fremsendt en opgørelse af beskatningsgrundlaget på en Mercedes-Benz GLC 250d på 581.379 kr., så kan det oplyses, at [virksomhed2] A/S er en dansk virksomhed som forhandler Mercedes-Benz. Der er derfor ikke noget grundlag for at vurdere, at [virksomhed2] A/S kan tilbyde et lavere beskatningsgrundlag end øvrige forhandlere af Mercedes-Benz.

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 27. februar 2020

Skatteankestyrelsen henviser i deres forslag til afgørelse til lov nr. 83 af 2. juni 1999, L211 1998/99, som har følgende ordlyd:

”Nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved Afgiftsberigtigelsen

(inkl. (5/7,5pct.) forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger

og alt normalt tilbehør.”

Det fremgår ikke af ordlyden i L211 1998/99, at det er det pris ”som en slutbruger skal betale hos en

forhandler for køretøjet som nyt, og dermed bilens markedsværdi mellem uafhængige parter”, som skal anvendes som der fremgår af i L91 2019/20. Der fremgår netop af L211 1998/99, at nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren benytter ved afgiftsberigtigelsen, dette er ikke det samme som den pris en slutbruger skal betale hos en forhandler.

Den pris forhandleren faktisk benytter ved Afgiftsberigtigelsen vil ofte være lavere, da forhandlere får flåderabatter pga. mængden af biler der købes. Leasingselskabet har som Skattestyrelsen angiver i bemærkningerne af 21. februar 2020 oplyst et beskatningsgrundlag på kr. 500.826 ved leasing af en Mercedes- Benz GLC, reg.nr. [reg.nr.1].

L91 2019/20 er en skærpelse af ligningslovens § 16, stk. 4, hvilket også fremgår af forarbejderne:

”Den forslåede ændring af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt. har således til formål

at gøre beskatningsgrundlaget for biler, der stilles til rådighed som fri bil for en ansat,

og som har fået genberegnet den afgiftspligtige værdi, i bedre overensstemmelse

med øvrige biler på markedet og dermed mere retvisende”

Skatteankestyrelsen henviser desuden til, at ”nyvognsprisen” i SKM20104.18.VLR og SKM2019.338.ØLR er prisen til en slutbruger. De afgørelser som Skatteankestyrelsen henviser til, vedrører biler som arbejdsgiveren har købt og derefter stiller til rådighed for medarbejderen og dermed ikke leasede biler som i nærværende sag.

Det fremgår klart at forarbejderne til L91 2019/20 som fortolker på SKM2019.338ØLR, at dommen ikke vedrører leasede biler. Fra forarbejderne citeres følgende:

”Det bemærkes i denne forbindelse, at det følger af en nyere landsretsdom af 7. juni

(SKM2019.338.ØLR), at begrebet nyvognspris i ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt.,

må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse

af køretøjet som nyt. Dommen vedrører ikke en leaset bil, men der er rejst

spørgsmål om dommens rækkevidde i forhold til leasede biler, hvor den pris, leasingselskabet

har givet for bilen, som udgangspunkt kan anvendes ved beregningen af

beskatningsgrundlaget. Dommen vurderes ikke at ændre på, at der for leasede biler

ved beregningen af beskatningsgrundlaget som udgangspunkt kan anvendes den pris,

som leasingselskabet har givet for bilen.” [egne understregninger]

Udgangspunktet er derfor, at SKM2019.338.ØLR ikke vedrører leasede biler. Det at Skattestyrelsen har fundet udskrifter af, hvad lignende biler er sat til salg for (men ikke solgt for – da de pågældende biler ikke er solgt til de angivne priser), er ikke et bevis for at bilen har et andet beskatningsgrundlag.

Der henvises i øvrigt til påstand, sagsfremstilling og anbringender i den fremsendte klageskrivelse som fastholdes samt de fremsendte bemærkninger af 20. januar 2020.”

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, at bilens værdi ansættes til nyvognsprisen. Der er ikke fastsat særlige regler for leasede biler i bestemmelsen.

Forarbejderne til lov nr. 83 af 2. juni 1999, L 211 1998 definerer “nyvognsprisen” som følger:

“Nyvognsprisen” udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør. ”

Det følger af en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens “nyvognspris”, der må forstås som bilens pris i handel og vandel jf. SKM2004.18.VLR og Østre Landsretsdom SKM.2019.338, hvor det fastlås, at det er prisen til en slutbruger.

Den Mercedes, som klageren har stillet til rådighed til privat benyttelse, er første gang indregistreret den 29. oktober 2015., hvorved beskatningsgrundlaget i indkomståret 2015 og indtil 1. oktober 2018 er bilens nyvognspris og derefter 75 % af nyvognsprisen.

Hverken en administrativ praksis eller forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven indebærer, at der kan anlægges en anden forståelse af ”nyvognsprisen”.

Ud fra de foreliggende oplysninger, lægges det til grund, at den konkrete pris som leasingselskabet har oplyst til motorstyrelsen, svarer til bilens reelle nyvognspris. Det fremgår desuden af korrespondancen mellem klageren og [virksomhed2] samt de fremlagt artikler, at nyvognsprisen for en tilsvarende model ligger mellem 741.599 og 760.590 kr. efter afgiftsnedsættelsen i 2015.

Allerede derfor finder Landsskatteretten, at nyvognsprisen og dermed beskatningsgrundlaget i det konkrete tilfælde kan fastsættes til 763.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens ansættelse af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 og tiltræder Skattestyrelsens beløbsmæssige opgørelse.