|
|
Kendelse af 06-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 12-06-2022
Journalnr. 19-0107175
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 | |||
Formelt | |||
Hjemvisning | - | Ja | Nej |
Aktieindkomst | |||
Indsætninger på klagerens konto | 619.742 kr. | 0 kr. | 619.742 kr. |
Indkomståret 2015 | |||
Formelt | |||
Hjemvisning | - | Ja | Nej |
Aktieindkomst | |||
Indsætninger på klagerens konto | 1.833.567 kr. | 0 kr. | 1.833.567 kr. |
Udgifter afholdt af selskabet | 150.111 kr. | 0 kr. | 150.111 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Formelt | |||
Hjemvisning | - | Ja | Nej |
Aktieindkomst | |||
Indsætninger på klagerens konto | 1.154.091 kr. | 0 kr. | 1.154.091 kr. |
Udgifter afholdt af selskabet | 7.590 kr. | 0 kr. | 7.590 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren var i indkomstårene 2014 til 2016 eneejer af en række selskaber.
Klageren ejede i indkomstårene selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], (herefter moderselskabet) der i indkomstårene var eneejer af en række selskaber. Moderselskabet ejede datterselskabet [virksomhed2] A/S. [virksomhed2] A/S (tidligere [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] A/S) blev taget under konkurs den 12. april 2016. Moderselskabet ejede ligeledes datterselskabet [virksomhed5]/[virksomhed6] A/S (tidligere [virksomhed7] A/S) og datterselskabet [virksomhed8] ApS i de påklagede indkomstår. Moderselskabet ejede desuden datterselskabet [virksomhed9] ApS, der blev solgt af moderselskabet den 14. september 2015, hvorefter klageren blev direkte ejer af 19,61 %.
Klageren var i de påklagede indkomstårene enedirektør i selskaberne. Klageren var ligeledes bestyrelsesmedlem i [virksomhed2] A/S og [virksomhed5]/[virksomhed6] A/S, de eneste af selskaberne med en bestyrelse. Klageren har ikke modtaget løn fra [virksomhed2] A/S. Klagerens revisor har oplyst, at klageren har et tilgodehavende vedrørende ikke udbetalt provision for sit arbejde i [virksomhed2] A/S på 1.393.753,04 kr. for indkomstårene 2014-2016. Der er ikke indberettet løn fra [virksomhed2] A/S. Revisoren har oplyst, at klageren den 2. marts 2015 overtog [virksomhed2] A/S’ gæld til [finans1], på 1.379.550,37 kr. Der er ikke indsendt mellemregningskonto mellem klageren og [virksomhed2] A/S.
Skattestyrelsen har i forbindelse med Project Money Transfer modtaget kontroloplysninger om transaktioner til og fra udlandet, hvoraf der fremgik indsætninger på klagerens konto. I forlængelse heraf anmodede Skattestyrelsen klageren om redegørelse for transaktioner fra udlandet til klagerens konto, kontonummer [...13].
Skattestyrelsen har i forlængelse heraf gennemgået klagerens kontoudskrifter for årene 2014, 2015 og 2016 for følgende konti:
| • | [...13] |
| • | [...31] |
| • | [...91] |
Skattestyrelsen har fundet, at klageren for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er skattepligtig af henholdsvis 619.742 kr., 1.983.678 kr. og 1.161.681 kr. Disse beløb består af udenlandske transaktioner til klagerens konto, transaktioner til klagerens konti vedrørende klagerens selskaber samt private udgifter afholdt af klagerens selskaber.
Indsætninger
I indkomstårene 2014 til 2016 er der indsat en række beløb på klagerens private konti. Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne til henholdsvis 619.742,95 kr., 1.833.567,09 kr. og 1.154.091,95 kr. for indkomstårene 2014 til 2016.
Der er med klagen indsendt diverse fakturaer, hvoraf det fremgår, at betaling skal ske med frigørende virkning til klageren. Fakturaerne er udstedt af moderselskabet og vedrører blandt andet ratebetalinger af uspecificerede aftaler mellem moderselskabet og dets samarbejdspartnere, konsulentarbejde samt ydelser kaldet ”CEO Affordable Luxury” og er afregnet i enten kroner eller euro.
Indkomståret 2014
For indkomståret 2014 har Skattestyrelsen opgjort indsætninger på klagerens konto [...13] således:
Dato | Modtaget betalingsoplysning | Udenlandsk kundeoplysning | Betalingsoplysning indgående | Beløb |
14-04-2014 | [virksomhed3] A/S | [virksomhed10] GMBH [adresse1] [by1] DE | INVOICE NO: 1839, 26. MARCH 2014[...] | 4.275,00 EUR 31.918,86 DKK |
14-07-2014 | [virksomhed3] A/S | [virksomhed10] GMBH [adresse1] [by1] DE | INVOICE NO: 1442/[person1] 16. JUNE 2014 [...] | 6.840,00 EUR 51.004,51 DKK |
I alt 2014 | 82.923,37 DKK |
Skattestyrelsen har opgjort indsætninger på klagerens konti [...91], [...31] og [...13] i indkomståret 2014 således:
Konto | Dato | Tekst | Beløb |
[...31] | 24-01-2014 | Fra JT. X-tra benpl. [virksomhed11] APS. [adresse2] [by2] | 934,00 kr. |
[...31] | 28-01-2014 | retur fejl [virksomhed3] AS [adresse3] [by2] | 31.825,33 kr. |
[...31] | 29-01-2014 | [person2] Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [person2] [adresse4] [by3] | 934,00 kr. |
[...31] | 26-03-2014 | lån retur fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 33.000,00 kr. |
[...13] | 15-05-2014 | [person1] Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [adresse5] [by4] Lån retur | 30.000,00 kr. |
[...31] | 29-07-2014 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 40.000,00 kr. |
[...31] | 20-08-2014 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 13.750,00 kr. |
[...91] | 04-09-2014 | Overførsel [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 26.000,00 kr. |
[...31] | 26-09-2014 | Overførsel [virksomhed12] APS C/O [virksomhed3]. [adresse6] [by5] | 25.000,00 kr. |
[...13] | 10-10-2014 | Overførsel Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: Re.: Loan agreement [by6] [UK] Afsenderen har sendt følgende tekst: Final Payment | 158.535,00 kr. |
[...31] | 15-10-2014 | tlb lån [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 65.000,00 kr. |
[...31] | 21-10-2014 | Overførsel [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 15.000,00 kr. |
[...31] | 06-11-2014 | tilbagebetaling lån [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 5.175,00 kr. |
[...31] | 21-11-2014 | [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 4.000,00 kr. |
[...31] | 27-11-2014 | lån retur [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 10.000,00 kr. |
[...31] | 27-11-2014 | Overførsel [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 20.000,00 kr. |
[...91] | 02-12-2014 | Indbetaling | 11.000,00 kr. |
[...31] | 09-12-2014 | Overførsel [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 14.000,00 kr. |
[...13] | 29-12-2014 | Overførsel [virksomhed13] ADVOKATFIRMA [adresse7] [by7] Afsenderen har sendt følgende tekst: | 32.666,25 kr. |
I alt 2014: | 536.819,58 kr. |
Klagerens revisor har forklaret, at transaktionerne den 15. maj 2014 med teksten ”lån retur” på 30.000 kr. fra [person3] og 10. oktober 2014 med teksten ”Final payment” på 158.535 kr. fra [person4] er tilbagebetalinger af private lån.
Klageren har med klagen fremlagt to gældsbreve, mellem klageren som kreditor og henholdsvis [person3] og [person4] som debitor. Gældsbrevet mellem klageren og [person3] beskriver et skyldforhold på 30.000 kr. Gældsbrevet er underskrevet og dateret den 25. marts 2014. Det fremgår, at beløbet udbetales kontant ved underskrivelse af dokumentet.
Der fremgår blandet andet følgende af gældsbrevet:
”[...]
1. Vilkår
1.1 Lånet tilbagebetales endeligt med DKK 30.000 kr., senest den 13./11. 2015.
1.2 Parterne har således aftalt, at lånet i perioden fra udbetaling til tilbagebetaling forrentes med DKK 0,00. Lånet tilbagebetales så snart din likviditet tillader.
2. fuldbyrdelse
2.1 Gældsbrevet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. Retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.
3. Underskrifter
3.1 Dette gældsbrev underskrives i et originaleksemplar, som opbevares af Kreditor.”
Der er med klagen indsendt et brev, underskrevet af klageren, dateret den 17. maj 2014, sendt til [person3]. Heraf fremgår følgende:
”Kære [person3]
Hermed kvitteres for modtagelsen af DKK 30.000
Vi er hermed kvit.
Mvh
[person1]”
Der er med klagen indsendt fakturaer, hvoraf det fremgår, at [person3]s selskab samarbejdede med klagerens selskab.
Gældsbrevet mellem klageren og [person4] omhandlede et beløb på 250.000 kr. og er underskrevet og dateret den 25. marts 2008. Det fremgår, at da beløbet er udbetalt i flere perioder, underskrives dokumentet.
Det fremgår blandt andet følgende af gældsbrevet:
”[...]
1.Vilkår
1.1Lånet tilbagebetales endeligt med DKK 250.000 kr., senest den 31./12. 2014.
1.2Parterne har således aftalt, at lånet i perioden fra udbetaling til tilbagebetaling forrentes med DKK 0,00.
2.fuldbyrdelse
2.1Gældsbrevet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. Retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.
3.Underskrifter
3.1Dette gældsbrev underskrives i et originaleksemplar, som opbevares af Kreditor.”
Der er med klagen indsendt udskrift af en mail, hvoraf følgende fremgår:
”Fra: [person1] mailto:[...].dk]
Sendt: 11. september 2014 21:25
Til: [...].com
Emne: Nu er vi kvit
Hej [person4],
Jeg kvitterer hermed for modtagelsen af de 158.535 kr. Den oprindelige gæld på 250.000 kr. er hermed ude af verden.
Dejligt du har medvind igen.
Venlig hilsen / Kind Regards,
[person1]
[...]”
Klageren har forklaret, at han og [person4] havde et møde ved klagerens forretningsrejse til England. Dette er også bekræftet i en mail af 27. november 2017 fra [person4] til klageren.
Revisoren har yderligere forklaret, at overførslen den 29. december 2014 med teksten ”[virksomhed13], [person5]” på 32.666,25 kr. vedrører resultatet af en retssag hvor klageren havde afholdt advokatomkostninger, som blev returneret.
Der er med klagen blandt andet indsendt følgende dokument:
”Opgørelse vedr. [virksomhed14] pr. 29./12. 2014
Udlæg foretaget af [person1] til modregning af vundet uoverensstemmelse med [virksomhed14]
I forbindelse med striden med [virksomhed14] er sagen forliget ved at [virksomhed14] har betalt 32.666,25 kr. som overføres til [person1] direkte til modregning i udlæg.
Acconto løn til [person6] 9.059,00 kr. lagt ud af [person1] Personligt.
Udlæg fra [person1] til Linked in som modregnes nu 23.607,25 kr.
Resterende udlæg fra linkedin udgør herefter 44.785,50 Kr. – 23.607,25 Kr. = 21.178,25 Kr. til modregning i 2015”
Der fremgår blandt andet følgende af [virksomhed2] A/S’ bogføringskonto 17253, kaldet ”[person1] mellemregning”:
”
Konto 17253 – [person1] mellemregning | |||||
Dato | Bilag | Type | Tekst | Beløb (DKK) | Saldo (DKK) |
23-12-2014 | 898 | Kundeindbetaling | [virksomhed13] Forlig [virksomhed14] | 32.666,25 | -83.497,58 |
”
Det er forklaret af revisoren, at overførslen modtaget den 2. december 2014, kaldet ”Indbetaling” er en privat indbetaling der ikke vedrører [virksomhed2] A/S. Det er forklaret, at indsætningerne den 24. og 29. januar 2014, begge på 934 kr., er refusioner for private udlæg, der ikke vedrører [virksomhed2] A/S. Det er forklaret, at overførslen den 26. september 2014 på 25.000 kr. er grundet en overindbetaling til [virksomhed9] ApS, som klageren tilbagebetalte.
Indkomståret 2015
For indkomståret 2015 har Skattestyrelsen opgjort indsætninger på klagerens konto [...13] således:
Dato | Modtaget betalingsoplysning | Udenlandsk kundeoplysning | Betalingsoplysning indgående | Beløb |
20-07-2015 | [virksomhed3] A/S [adresse6] [by5] | [virksomhed15] SA [adresse8] [Schweiz] | INVOICE 2166 | 13.062,50 EUR 97.465,84 DKK |
19-08-2015 | [virksomhed3] A/S | [person7] [adresse9] [by8] [Spanien] | INVOICE NOS. 1863,1862,1867. 1866 | 200.000 DKK |
22-10-2015 | [virksomhed3] A/S [adresse6][by5] | [virksomhed15] SA [adresse8] [Schweiz] | INVOICE 2167 | 6.875,00 EUR 51.284,75 DKK |
I alt 2015 | 348.750,59 DKK |
Skattestyrelsen har opgjort de indenlandske indsætninger på klagerens konti [...13], [...91] og [...31] i indkomståret 2015 således:
Konto | Dato | Tekst | Beløb |
[...91] | 05-01-2015 | Indbetaling | 65.000,00 kr. |
[...91] | 06-01-2015 | tilb. Lån [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 65.000,00 kr. |
[...31] | 26-01-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 4.000,00 kr. |
[...31] | 29-01-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 108.000,00 kr. |
[...13] | 02-02-2015 | Faktura 2254 Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed16] APS [adresse5] [by4] | 62.500,00 kr. |
[...13] | 02-02-2015 | Recruitment Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed16] APS [adresse5] [by4] | 62.500,00 kr. |
[...31] | 06-02-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 5.000,00 kr. |
[...31] | 09-02-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 2.000,00 kr. |
[...31] | 12-02-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 6.000,00 kr. |
[...31] | 23-02-2015 | 3IC18686 Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed17] [adresse10] [by7] | 1.674,00 kr. |
[...31] | 24-02-2015 | [person1],afdrag snart [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 12.000,00 kr. |
[...31] | 27-02-2015 | Indbetaling | 20.000,00 kr. |
[...31] | 27-02-2015 | [person1] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 60.000,00 kr. |
[...31] | 16-03-2015 | Overførsel [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 20.000,00 kr. |
[...31] | 20-03-2015 | tilb. Lån [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 30.000,00 kr. |
[...31] | 25-03-2015 | tilb. Lån [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 12.500,00 kr. |
[...31] | 01-04-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 15.000,00 kr. |
[...31] | 20-04-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 2.000,00 kr. |
[...31] | 30-04-2015 | Netbank overførsel [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 2.000,00 kr. |
[...31] | 30-04-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 75.000,00 kr. |
[...31] | 08-05-2015 | 3IC20235 Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed17] [adresse10] [by7] | 15.035,00 kr. |
[...91] | 02-06-2015 | lån retur [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 27.000,00 kr. |
[...91] | 04-06-2015 | lån retur [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 15.000,00 kr. |
[...31] | 24-06-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 10.000,00 kr. |
[...31] | 29-06-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 9.500,00 kr. |
[...31] | 30-06-2015 | [virksomhed3] lån retur [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 160.000,00 kr. |
[...31] | 19-07-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 5.000,00 kr. |
[...31] | 30-07-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 30.000,00 kr. |
[...91] | 11-08-2015 | [virksomhed3] tilb lån [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 4.500,00 kr. |
[...31] | 02-09-2015 | lån retur til [person1] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 35.000,00 kr. |
[...13] | 02-09-2015 | Faktura 2259 Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed16] APS [adresse5] [by4] | 100.000,00 kr. |
[...31] | 22-09-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 40.000,00 kr. |
[...31] | 05-10-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 10.000,00 kr. |
[...13] | 05-10-2015 | [person7] [virksomhed18] APS [adresse11] [by9] Ifølge aftale til fuld udligning af alle mellemværender | 100.000,00 kr. |
[...31] | 03-11-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 25.000,00 kr. |
[...91] | 03-11-2015 | Indbetaling | 10.000,00 kr. |
[...31] | 13-11-2015 | [virksomhed19] Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed19] APS [adresse12] [by10] Afsenderen har sendt følgende tekst: [virksomhed20] | 100.000,00 kr. |
[...91] | 28-12-2015 | Overførsel Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed21] [adresse13] [by11] | 63.607,50 kr. |
[...31] | 30-12-2015 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse3] [by2] | 32.500,00 kr. |
[...13] | 30-12-2015 | Faktura 2283 Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed16] APS [adresse5] [by4] | 62.500,00 kr. |
I alt 2015: | 1.484.816,50 kr. |
Til indsætningen på konto [...31] den 8. maj 2015 på 15.035 kr. med teksten ”3IC20235 Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed17] [adresse10] [by7]” har Skattestyrelsen bemærket, at de har fjernet beløbet fra beskatning, da revisoren har oplyst, at der er tale om en forsikringshændelse. Beløbet er en del af forhøjelsen af klagerens aktieindkomst, da indsætningen er regnet med i beløbet på 1.484.816 kr.
Det er af revisoren forklaret, at overførslen den 5. januar 2015 på 65.000 kr. var en indbetaling fra klagerens fars dødsbo, der ikke vedrørte selskabet.
Revisoren har til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingerne den 23. februar og 8. maj 2015 på henholdsvis 1.674 kr. og 15.035 kr. vedrørte private forsikringshændelser. Det er til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingerne den 30. juli, 2. september, 5. oktober og 3. november 2015 på henholdsvis 30.000 kr., 35.000 kr., 10.000 kr. og 25.000 kr. er refusioner fra moderselskabet. Det er til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingen den 2. september 2015 på 100.000 kr. var en faktura udstedt af moderselskabet med betaling til klageren, hvorfor betalingen er afdrag på klagerens tilgodehavende i selskabet. Det er til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingen den 3. november 2015 på 10.000 kr. er en privat indbetaling til klageren.
Revisoren har til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingen den 13. november 2015 på 100.000 kr. vedrører et personligt mellemværende mellem klageren og [person8]. Der er med klagen indsendt en skrivelse dateret til den 14. november 2015, underskrevet af klageren. Følgende fremgår blandt andet af skrivelsen:
”[person8][by12] 14/11 2015
Kære [person8]
Hermed kvitteres for modtagelsen af DKK 100.000
Vi er hermed kvit og som bekendt har CEO [person9] opdateret [virksomhed9] SW’s aktiebog og ført yderligere 0,667 % af aktierne i [virksomhed9] til [virksomhed19].
Mvh
[person1]”
Der er ikke fremlagt gældsbrev mellem klageren og [person8].
Revisoren har til Skattestyrelsen forklaret, at indbetalingen den 28. december 2015 på 63.607,50 kr. var en indbetaling fra [virksomhed21], der er en privat forbindelse, hvor der var tale om en overtegning i en investeringsrunde. Der er med klagen indsendt en mailkorrespondance omhandlende overførslen, hvoraf blandt andet følgende fremgår:
”Til: [person1]
Emne: CS: Dealf
Fra: [person1]
Sendt: 23. november 2019 13:11
Til: ’[person10]’ < [mail udeladt]
Emne: VS: Dealf
Hej [person10],
Det er hvad jeg har vedr. [virksomhed21].
Bh
[person1]
Fra: [mail udeladt] [mailto: [mail udeladt]] På vegne af [person11]
Sendt: 17. november 2015 11:59
Til: [person12]; [person1]
Emne: Deal
D’herrer,
Nu er vi i den lykkelige situation at vi har overtegnet runden (!).
[person1] du kommer desværre ikke med pga. overtegningen. Du får derfor tilbageført dine indbetalinger på 8500 Euro.
Dine ”drenge” [person12] var ikke just langsomme på aftrækkeren, men gav tilsagn på 1,5 mio. 37 minutter efter vi have forlagt mødelokalet:-)
Det var jo overmåde mere succesrigt end nogen havde turde håbe på.
Best regards,
[person11]
Partner & Co-founder
[virksomhed21]
[mail udeladt]”
Indkomståret 2016
For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen opgjort indsætninger på klagerens konto [...13] således:
Dato | Modtaget betalingsoplysning | Udenlandsk kundeoplysning | Betalingsoplysning indgående | Beløb |
01-02-2016 | [virksomhed3] A/S [adresse6] [by5] | [virksomhed15] SA [adresse8] [Schweiz] | INVOICE 2168 | 6.875,00 EUR 51.304,69 DKK |
I alt 2016 | 51.304,69 kr. |
Skattestyrelsen har opgjort de indenlandske indsætninger til klagerens konti [...13], [...91] og [...31] således:
Konto | Dato | Tekst | Beløb |
[...91] | 21-01-2016 | FRA [person1] [virksomhed3] A/S [adresse14] [by5] | 18.000,00 kr. |
[...91] | 31-03-2016 | FRA [person1] [virksomhed3] A/S [adresse14] [by5] | 8.061,00 kr. |
[...91] | 31-03-2016 | FRA [person1] [virksomhed3] A/S [adresse14] [by5] | 7.110,99 kr. |
[...91] | 31-03-2016 | FRA [person1] [virksomhed3] A/S [adresse14] [by5] | 4.322,30 kr. |
[...91] | 31-03-2016 | FRA [person1] [virksomhed3] A/S [adresse14] [by5] | 8.925,00 kr. |
[...91] | 31-03-2016 | FRA [person1] [virksomhed3] A/S [adresse14] [by5] | 650,00 kr. |
[...91] | 31-03-2016 | FRA [person1] [virksomhed3] A/S [adresse14] [by5] | 7.796,32 kr. |
[...91] | 31-03-2016 | FRA [person1] [virksomhed3] A/S [adresse14] [by5] | 5.479,92 kr. |
[...91] | 01-04-2016 | Indbetaling | 35.000,00 kr. |
[...31] | 08-04-2016 | fra [virksomhed3] [virksomhed3] A/S [adresse6] [by5] | 7.500,00 kr. |
[...31] | 11-04-2016 | Netbank overførsel [virksomhed1] APS C/O [virksomhed3] [adresse6] [by5] | 20.000,00 kr. |
[...91] | 27-04-2016 | ref 1500 kr. af 2910 Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed7] A/S C/O [virksomhed3] A/S | 1.500,00 kr. |
[...31] | 10-05-2016 | [virksomhed5] Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed7] A/S C/O [virksomhed3] A/S [adresse6] [by5] | 18.000,00 kr. |
[...31] | 12-05-2016 | retur lån [virksomhed1] APS C/O [virksomhed3] [adresse6] ST [by5] | 127.000,00 kr. |
[...31] | 31-05-2016 | lån retur [virksomhed1] APS C/O [virksomhed3] [adresse6] [by5] | 17.150,00 kr. |
[...31] | 28-06-2016 | [virksomhed1] lån retur [virksomhed1] APS C/O [virksomhed3] [adresse6] [by5] | 175.000,00 kr. |
[...13] | 05-07-2016 | Faktura 2288 Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed22] APS [adresse5] [by4] | 62.500,00 kr. |
[...31] | 07-07-2016 | Netbank overførsel [virksomhed1] APS C/O [virksomhed3] [adresse6] [by5] | 7.500,00 kr. |
[...31] | 21-07-2016 | Netbank overførsel [virksomhed1] APS C/O [virksomhed3] [adresse6] [by5] | 20.000,00 kr. |
[...31] | 28-07-2016 | tilb lån [virksomhed1] APS C/O [virksomhed3] [adresse6] [by5] | 2.000,00 kr. |
[...91] | 01-08-2016 | Indbetaling | 22.000,00 kr. |
[...31] | 01-08-2016 | [virksomhed3] Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed7] A/S C/O [virksomhed3] A/S [adresse6] [by5] | 45.000,00 kr. |
[...31] | 24-08-2016 | HL201629 Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed23] [adresse15]. [by13] | 9.562,50 kr. |
[...31] | 15-09-2016 | Iflg. sep. advis 5961822 [...]142 | 11.479,23 kr. |
[...31] | 22-09-2016 | Netbank overførsel [virksomhed1] APS C/O [virksomhed3] [adresse6] [by5] | 43.750,00 kr. |
[...31] | 26-09-2016 | [virksomhed7] A/S Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed7] A/S C/O [virksomhed3] A/S [adresse6] [by5] | 7.500,00 kr. |
[...31] | 29-09-2016 | [virksomhed1] [virksomhed1] APS C/O [virksomhed3] [adresse6] [by5] | 30.000,00 kr. |
[...91] | 30-09-2016 | tilb lån | 30.000,00 kr. |
[...13] | 27-10-2016 | Faktura 2438 Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: [virksomhed22] APS [adresse5] [by4] | 100.000,00 kr. |
[...31] | 09-11-2016 | Netbank overførsel [virksomhed1] APS C/O [virksomhed3] [adresse6] [by5] | 100.000,00 kr. |
[...31] | 28-11-2016 | Automatindbetaling [by12] Afdeling | 50.000,00 kr. |
[...31] | 01-12-2016 | Netbank overførsel [virksomhed1] APS C/O [virksomhed3] [adresse6] [by5] | 100.000,00 kr. |
I alt 2016: | 1.102.787,26 kr. |
Klageren har til Skattestyrelsen forklaret, at indsætningen den 1. april 2016 på 35.000 kr. er en indbetaling fra klagerens far til klagerens børn, i forbindelse med en skiferie. I klagen har revisoren oplyst, at indsætningen er en indsætning fra klagerens fars dødsbo. Skattestyrelsen har oplyst, at boopgørelsen for klagerens far viste, at klageren ikke havde et tilgodehavende i boet.
Det er af revisoren forklaret til Skattestyrelsen, at indbetalingerne den 27. april, 1. august og 26. september 2016 på henholdsvis 1.500 kr., 9.562,50 kr. og 7.500 kr. vedrører udlæg fra [virksomhed5]/[virksomhed6] A/S, og derfor er [virksomhed2] A/S uvedkommende. Det er forklaret til Skattestyrelsen, at indbetalingerne den 5. juli og 27. oktober 2016 på henholdsvis 62.500 kr. og 100.000 kr. er fakturaer udstedt af moderselskabet, med betaling til klageren, hvorfor det er [virksomhed2] A/S uvedkommende. Det er forklaret til Skattestyrelsen, at indbetalingen den 1. august 2016 på 22.000 kr. er et privat lån ydet af klagerens søster, til klageren.
Der er med klagen indsendt et dokument omhandlende overførslen den 1. august 2016 på 45.000 kr., hvoraf følgende blandt andet fremgår:
”Vedr. 1/8 2016 45.000 kr.
Diverse udlæg til dækning
Udlæg fra [person1] [virksomhed24] 13./4. betaling på DKK. 37.342,25
udlæg fra [person1] 2 måneders linkedin DKK. 7.657,75
I alt til udbetaling til [person1] DKK. 45.000,00”
Det er af revisoren forklaret til Skattestyrelsen, at indbetalingen den 28. november 2016 på 50.000 kr. var klageren, der indbetalte et lån som han havde optaget i [finans2] A/S den 30. august 2016. Det fremgår af SKATs gennemgang af klagerens konti, at klageren den 30. august 2016 modtog en indbetaling på 50.000 kr. fra [finans2] A/S.
Tilgodehavende i moderselskabet
Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren fra indkomståret 2001 havde et tilgodehavende i moderselskabet, og siden år 2001 ad flere omgange overførte private midler til selskabet, når det havde brug for kapital til investeringer.
Der er til støtte herfor indsendt moderselskabets CVR-udskrift og årsrapporter fra 2001-2016, [virksomhed25] A/S’ årsregnskab for indkomståret 2001, klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2000-2002 og 2006-2007, [virksomhed2] A/S’ CVR-udskrift, [virksomhed9] ApS’ CVR-udskrift og årsrapport for 2008 samt et ukomplet billede af klagerens bankkontoudtog for konto [...31] i juni 2008.
Repræsentanten har yderligere fremlagt specifikationshæfter til moderselskabets årsregnskaber for indkomstårene 2004/2005, 2010 og 2012-2016. Det fremgår heraf, at klageren havde følgende bogførte tilgodehavende i moderselskabet:
Indkomstår | Tilgodehavende | Difference fra forrige år |
2009 | 3.629.474 kr. | |
2010 | 4.042.340 kr. | 412.866 kr. |
2011 | 3.920.087 kr. | -122.253 kr. |
2012 | 4.386.575 kr. | 466.488 kr. |
2013 | 3.938.152 kr. | -448.423 kr. |
2014 | 4.140.791 kr. | 202.639 kr. |
2015 | 4.207.333 kr. | 66.542 kr. |
2016 | 3.786.611 kr. | -420.722 kr. |
Det er af revisoren forklaret til Skattestyrelsen, at nedenstående indbetalinger i indkomståret 2016 vedrørte et tilgodehavende klageren havde i moderselskabet, og dermed ikke vedrørte [virksomhed2] A/S:
Dato for overførsel | Beløb |
11. april 2016 | 20.000 kr. |
12. maj 2016 | 127.000 kr. |
31. maj 2016 | 17.150 kr. |
28. juni 2016 | 175.000 kr. |
7. juli 2016 | 7.500 kr. |
21. juli 2016 | 20.000 kr. |
28. juli 2016 | 2.000 kr. |
22. september 2016 | 43.750 kr. |
29. september 2016 | 30.000 kr. |
30. september 2016 | 30.000 kr. |
9. november 2016 | 100.000 kr. |
1. december 2016 | 100.000 kr. |
672.400 kr. |
Med undtagelse af indbetalingen den 30. september 2016 bærer ovenstående overførsler moderselskabets navn.
Der er ikke fremlagt mellemregning eller lånedokument mellem klageren og moderselskabet.
Selskabets afholdelse af private udgifter
Skattestyrelsen har konstateret, at [virksomhed2] A/S i indkomstårene 2015 og 2016 afholdte en række udgifter som Skattestyrelsen har anset private for klageren.
For indkomstårene 2015 og 2016 har Skattestyrelsen opgjort de private udgifter og rejseudgifter til i alt henholdsvis 150.111 kr. og 7.590 kr.
Rejseudgifter
Skattestyrelsen har anset rejser til [Italien], [by14] Badehotel, [Frankrig], [UK] og Sydafrika som private rejseudgifter for klageren. Skattestyrelsen har opgjort rejseudgifterne til i alt 99.498 kr.
Vedrørende klagerens rejse til [Italien] har Skattestyrelsen opgjort beløbet således:
Dato | Udgiftens art | Beløb |
Rejse til [Italien]26. marts - 5. april 2015 | ||
26. marts 2015 | Drikkevarer | 34,94 kr. |
27. marts 2015 | Overnatning | 1.095,15 kr. |
27. marts 2015 | Forplejning | 670,50 kr. |
27. marts 2015 | Forplejning | 40,83 kr. |
27. marts 2015 | Forplejning | 543,85 kr. |
28. marts 2015 | Forplejning | 52,15 kr. |
28. marts 2015 | Forplejning | 78,97 kr. |
28. marts 2015 | Liftkort | 4.432,75 kr. |
28. marts 2015 | Forplejning | 94,62 kr. |
28. marts 2015 | Forplejning | 915,53 kr. |
29. marts 2015 | Liftkort | 2.592,60 kr. |
31. marts 2015 | Forplejning | 745,00 kr. |
1. april 2015 | Forplejning | 100,58 kr. |
1. april 2015 | Forplejning | 376,23 kr. |
1. april 2015 | Drikkevarer | 100,58 kr. |
1. april 2015 | Forplejning | 67,05 kr. |
1. april 2015 | Drikkevarer | 620,81 kr. |
2. april 2015 | Forplejning | 1.117,50 kr. |
2. april 2015 | Forplejning | 141,55 kr. |
2. april 2015 | Forplejning | 318,12 kr. |
3. april 2015 | Forplejning - ski | 3.650,50 kr. |
3. april 2015 | Drikkevarer | 286,83 kr. |
4. april 2015 | Drikkevarer | 87,17 kr. |
4. april 2015 | Forplejning | 99,83 kr. |
4. april 2015 | Forplejning | 405,28 kr. |
4. april 2015 | Drikkevarer | 165,39 kr. |
4. april 2015 | Forplejning | 745,00 kr. |
4. april 2015 | Forplejning | 71,74 kr. |
4. april 2015 | Drikkevarer | 78,37 kr. |
4. april 2015 | Hotellejlighed | 10.877,00 kr. |
5. april 2015 | Forplejning | 139,39 kr. |
27. marts 2015 | Transport til lufthavn | 274,39 kr. |
4. april 2015 | Transport | 3.177,43 kr. |
5. april 2015 | Transport | 794,77 kr. |
5. april 2015 | Transport | 797,15 kr. |
30. marts 2015 | Trukket på selskabets konto uden tekst EUR | 388,79 kr. |
31. marts 2015 | Trukket på selskabets konto uden tekst CHF | 273,83 kr. |
1. april 2015 | Trukket på selskabets konto uden tekst EUR | 2.700,22 kr. |
Rejse til [Italien] i alt | 39.152,39 kr. | |
Om rejsen til [Italien] har klageren forklaret, at formålet var at bruge påsken til at få tænkt tanker om fremtiden for klagerens virksomhed. Klageren har beskrevet, at der blev holdt daglige møder under rejsen. Klageren havde to af sine døtre med, som boede med klageren under rejsen. Klageren har oplyst, at han under rejsen afholdt udgifter for 11.110,59 kr.
Vedrørende klagerens rejse til [by14] Badehotel har Skattestyrelsen opgjort klagerens udgifter således:
Rejse til [by14] Badehotel 3. juli - 5. juli 2015 | ||
2. juli 2015 | Hotel overnatninger | 4.100,00 kr. |
3. - 5. juli 2015 | Forplejning hotel | 3.220,00 kr. |
4. juli 2015 | Forplejning hotel hævet kontant | 2.000,00 kr. |
4. juli 2015 | Forplejning [by15] | 805,00 kr. |
5. juli 2015 | Forplejning hotel | 250,00 kr. |
5. juli 2015 | Molslinjen færge | 850,00 kr. |
5. juli 2015 | Drikkevarer på færge | 79,00 kr. |
Rejse til [by14] Badehotel i alt | 11.304,00 kr. | |
Om rejsen til [by14] Badehotel har klageren forklaret, at klageren har årlige weekender på badehotellet. Klageren har forklaret, at en italiensk forretningsforbindelse, [person13], var med på rejsen.
Klageren har indsendt en e-mail fra [person13], hvoraf følgende fremgår:
”[...] As per your request, I can confirm that we met at the [virksomhed6] conference for Europe in [Italien] during June, where I participated in the Client Panel as EMEA HR Director at HP and you as one of the partners in [virksomhed6].
At this conference we discussed my dream to evaluate becoming an entrepreneur and manage an "hotel" and you proposed to see [by14]. I kindly accepted your invite to visit [by14] at my next meeting in Denmark.
I am also happy to confirm that we did spend the weekend 3rd to 5th of July at [by14] Badehotel and we visited [by15].
We used a lot of our time together to discuss business opportunities.
Best Regards
[person13]”
Vedrørende klagerens rejse til [Frankrig] har Skattestyrelsen opgjort klagerens udgifter således:
Rejse til [Frankrig] 20. juli - 24. juli 2015 | ||
20. juli 2015 | Forplejning Hotel [...] | 527,49 kr. |
21. juli 2015 | Forplejning Hotel [...] | 226,10 kr. |
21. juli 2015 | Forplejning [...] | 1.054,99 kr. |
21. juli 2015 | Drikkevarer [...] | 143,19 kr. |
23. juli 2015 | Trukket på selskabets konto uden tekst EUR | 1.243,38 kr. |
23. juli 2015 | Trukket på selskabets konto uden tekst EUR | 753,56 kr. |
23. juli 2015 | Trukket på selskabets konto uden tekst EUR | 1.296,13 kr. |
23. juli 2015 | Trukket på selskabets konto uden tekst EUR | 1.130,34 kr. |
24. juli 2015 | Trukket på selskabets konto uden tekst EUR | 942,09 kr. |
24. juli 2015 | Trukket på selskabets konto uden tekst EUR | 6.801,94 kr. |
24. juli 2015 | Trukket på selskabets konto uden tekst EUR | 482,35 kr. |
24. juli 2015 | Trukket på selskabets konto uden tekst EUR | 226,10 kr. |
Rejse til [Frankrig] I alt | 14.827,66 kr. | |
Om rejsen til [Frankrig] har klageren forklaret, at rejsen foregik med klagerens datter. Klageren var i [Frankrig] for at færdiggøre et tilbud for [virksomhed5]/[virksomhed6] A/S, samt tale med en kollega i [Frankrig]. Det er forklaret, at udgifter til klagerens datter er betalt af klageren selv.
Vedrørende klagerens rejse til [UK] har Skattestyrelsen opgjort klagerens udgifter således:
Rejse til [UK] 27. juli - 31. juli 2015 | ||
27. juli 2015 | Flybillet [virksomhed26] | 1.408,00 kr. |
27. juli 2015 | Billeje | 5.157,73 kr. |
28. juli 2015 | Hotel [...] | 2.429,10 kr. |
29. juli 2015 | Hotel [...] | 4.129,73 kr. |
29. juli 2015 | Entre [...] | 195,32 kr. |
30. juli 2015 | Forplejning [...] | 136,99 kr. |
30. juli 2015 | Forplejning [...] | 1.174,58 kr. |
30. juli 2015 | Forplejning [...] | 707,97 kr. |
30. juli 2015 | Forplejning [...] | 203,43 kr. |
30. juli 2015 | Tøj [...] | 770,69 kr. |
30. juli 2015 | Guided tur [...] | 370,08 kr. |
31. juli 2015 | Forplejning Hotel [...] | 1.404,07 kr. |
31. juli 2015 | Forplejning [...] | 650,07 kr. |
31. juli 2015 | Forplejning [...] | 858,91 kr. |
31. juli 2015 | Forplejning [...] Hotel | 459,51 kr. |
31. juli 2015 | Forplejning [...] | 80,00 kr. |
31. juli 2015 | Taxa [by7] | 376,00 kr. |
Rejse til [UK] i alt | 20.512,18 kr. | |
Om rejsen til [UK] har klageren forklaret, at rejsen foregik med hans to yngste døtre. Klageren har endvidere forklaret, at han havde møder med kunder og kolleger i [UK], [by16] og [by17]. I forbindelse med møderne i [by17] boede klageren hos private venner. Klageren har forklaret, at han afholdt private udgifter på samlet 7.565,75 kr.
Til støtte herfor har klageren fremlagt en mail af 27. november 2017 fra [person4] til klageren, hvoraf følgende fremgår:
”To whom it may concern,
This note just to confirm that Mr. [person1] attended a meeting with [virksomhed27] Risk Analytics the 28thJuly 2015 at our office in [adresse16], [by17], with the purpose of understanding the requirements for recruitment of 2 senior Sales Executives for the territories of Nordics and Benelux in the area of compliance and Operational Risk management.
We discussed the requirements of the position and the employment regulations for such marks.
Any questions please don’t hesitate to contact me on this email address or by phone [tlf. nr. udeladt]
For completeness we progressed after the meeting, but after a while it was stopped by [virksomhed27], due to – yet another – re-organisation within the [virksomhed27] Business Analytics division.”
Vedrørende klagerens rejse til Sydafrika har Skattestyrelsen opgjort klagerens udgifter således:
Rejse til Sydafrika 15. oktober - 21. oktober 2015 | ||
7. oktober 2015 | Flybillet [by18] - [by19] | 2.228,00 kr. |
18. oktober 2015 | Middag [...] | 411,77 kr. |
18. oktober 2015 | Bungalow | 138,97 kr. |
20. oktober 2015 | Forplejning [...] | 4.251,97 kr. |
21. oktober 2015 | Hotel [...], [by19] | 4.938,74 kr. |
21. oktober 2015 | Forplejning Hotel [...] | 1.663,93 kr. |
21. oktober 2015 | Forplejning [...] | 36,03 kr. |
21. oktober 2015 | Forplejning [...] | 33,97 kr. |
Rejse til Sydafrika i alt | 13.703,38 kr. | |
Om rejsen til Sydafrika har klageren forklaret, at rejsen var ren forretning i forbindelse med et globalt partnermøde. Klageren har oplyst, at han skulle møde sine nordiske kolleger i [by19], hvor han også mødtes med en anden forretningsforbindelse, der havde planer om at åbne et model-scouting-bureau i [by7].
Øvrige private udgifter
[virksomhed2] A/S har i indkomstårene 2015 og 2016 afholdt udgifter til telefon for klagerens døtre, [person6] og [person14], samt diverse restaurations-, biograf-, natklub- og taxaudgifter.
Under Skattestyrelsens sagsbehandling er der fremlagt diverse kvitteringer – herunder kvitteringer for restaurantbesøg, taxa-ture, natklubbesøg, telefonregninger adresseret til [person6] og [virksomhed5]/[virksomhed6] A/S, revisorregninger for [virksomhed1] ApS samt [virksomhed5]/[virksomhed6] A/S og [virksomhed8] ApS.
Det fremgår af telefonregningerne stilet til [virksomhed5]/[virksomhed6] A/S, at regningerne vedrører [person14]. [person14] modtog ikke løn fra [virksomhed2] A/S.
[person6] var ansat i [virksomhed2] A/S, uden at der blev indberettet værdi af fri telefon for hende. Klageren har til Skattestyrelsen forklaret, at [person6] havde fraskrevet sig retten til at bruge telefonen privat.
For indkomståret 2015 har Skattestyrelsen opgjort beløbet til 50.613,93 kr. Beløbet er opgjort således:
Private udgifter betalt af [virksomhed2] A/S i indkomståret 2015 | ||
6. januar 2015 | Telefonregning for [person6] | 883,36 kr. |
7. januar 2015 | Telefonregning for [virksomhed7] A/S | 2.469,08 kr. |
12. februar 2015 | Restaurantbesøg, [...] | 1.125,00 kr. |
12. februar 2015 | Taxa klokken 19:55 | 75,00 kr. |
12. februar 2015 | Taxa klokken 23:57 | 340,00 kr. |
27. februar 2015 | Telefonregning for [virksomhed7] A/S | 2.416,25 kr. |
28. februar 2015 | Restaurantbesøg, [virksomhed28] | 770,00 kr. |
1. marts 2015 | Restaurantbesøg, [virksomhed29] | 800,00 kr. |
1. marts 2015 | Biografbesøg | 163,90 kr. |
1. marts 2015 | Restaurantbesøg, [...] | 511,00 kr. |
3. marts 2015 | Telefonregning for [person6] | 946,76 kr. |
14. marts 2015 | Restaurantbesøg, [...] | 659,00 kr. |
14. marts 2015 | Cafébesøg, [virksomhed30] | 79,00 kr. |
16. marts 2015 | Telefonregning for [virksomhed7] A/S | 1.689,25 kr. |
11. april 2015 | Restaurantbesøg, [...] | 840,00 kr. |
20. april 2015 | Telefonregning for [virksomhed7] A/S | 2.436,36 kr. |
25. april 2015 | Natklubbesøg, [...] | 150,00 kr. |
25. april 2015 | Restaurantbesøg, [virksomhed31] | 600,00 kr. |
25. april 2015 | Taxa klokken 02:19 | 462,00 kr. |
19. maj 2015 | Telefonregning for [person6] | 1.031,59 kr. |
28. juni 2015 | Taxa klokken 20:16 | 264,00 kr. |
28. juni 2015 | Taxa klokken 00:59 | 125,00 kr. |
28. juni 2015 | Taxa klokken 02:36 | 430,00 kr. |
28. juni 2015 | Restaurantbesøg, [virksomhed31] | 80,00 kr. |
2. juli 2015 | Telefonregning for [virksomhed7] A/S | 2.128,25 kr. |
25. juli 2015 | Telefonregning for [person6] | 1.286,20 kr. |
25. juli 2015 | Telefonregning for [virksomhed7] A/S | 2.320,25 kr. |
24. august 2015 | Telefonregning for [virksomhed7] A/S | 2.598,80 kr. |
24. september 2015 | Telefonregning for [virksomhed7] A/S | 2.403,44 kr. |
26. september 2015 | Restaurantbesøg, [virksomhed31] | 1.250,00 kr. |
2. oktober 2015 | Restaurantbesøg, [by7] Golf Klub | 485,00 kr. |
3. oktober 2015 | Restaurantbesøg, [virksomhed31] | 1.850,00 kr. |
3. oktober 2015 | Restaurantbesøg, [virksomhed31] | 300,00 kr. |
3. oktober 2015 | Restaurantbesøg, [virksomhed32] | 450,00 kr. |
3. oktober 2015 | Natklubbesøg, [...] | 130,00 kr. |
3. oktober 2015 | Natklubbesøg, [...] | 200,00 kr. |
4. oktober 2015 | Restaurantbesøg, [...] | 1.750,00 kr. |
4. oktober 2015 | Natklubbesøg, [...] | 150,00 kr. |
4. oktober 2015 | Natklubbesøg, [...] | 280,00 kr. |
31. oktober 2015 | Restaurantbesøg, [virksomhed33] | 1.200,00 kr. |
15. november 2015 | Telefonregning for [virksomhed7] A/S | 2.562,44 kr. |
15. december 2015 | Telefonregning for [person6] | 873,00 kr. |
5. december 2015 | Restaurantbesøg, [virksomhed28] | 900,00 kr. |
8. december 2015 | Restaurantbesøg, [...] | 1.700,00 kr. |
11. december 2015 | Restaurantbesøg, [virksomhed32] | 5.250,00 kr. |
11. december 2015 | Restaurantbesøg, [...] | 650,00 kr. |
12. december 2015 | Restaurantbesøg, [virksomhed31] | 550,00 kr. |
2015 i alt: | 50.613,93 kr. | |
Revisoren har til Skattestyrelsen forklaret, at udgifterne den 2. oktober 2015 og 8. december 2015 på henholdsvis 485 kr. og 1.700 kr. var arbejdsfrokoster, og udgiften den 11. december 2015 på 5.250 kr. var til afholdelse af julefrokost for firmaets ansatte.
For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen opgjort udgifterne til 7.590,50 kr. Beløbet er opgjort således:
Private udgifter betalt af [virksomhed2] A/S i indkomståret 2016 | ||
4. januar 2016 | Telefonregning for [virksomhed7] A/S | 2.556,25 kr. |
5. januar 2016 | Telefonregning for [person6] | 1.093,00 kr. |
16. januar 2016 | Restaurantbesøg, [virksomhed29] | 1.300,00 kr. |
16. januar 2016 | Restaurantbesøg, [virksomhed31] | 220,00 kr. |
31. marts 2016 | Telefonregning For [virksomhed7] A/S | 2.421,25 kr. |
2016 i alt: | 7.590,50 kr. | |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 619.742 kr., 1.983.678 kr. og 1.161.681 kr.
Som begrundelse herfor er anført:
”Transaktionerne i perioden 2014-2016, se bilag 1, indeholder oplysninger om beløb, der er tilgået din personlige konto. Det fremgår for alle transaktionerne, at der er tale om beløb til ”[virksomhed3] A/S”. Det vil sige dit selskab. Derudover fremgår fakturanummeret af betalingen. Dette bekræftes af de fakturaer, du har sendt.
Vi lægger derfor til grund, at der er tale om betalinger til dit selskab, hvor dit selskab er rette indkomstmodtager. Transaktionerne er foretaget til din personlige konto, da du har indsat dit private kontonummer i fakturaen fra selskabet, hvorefter du har tilegnet dig indkomsten uden om dit selskab. Beløbet skulle med rette have indgået i selskabets omsætning.
Da transaktionerne ikke er fra dit selskab men en 3. part, og transaktionerne vedrører fakturering for udført arbejde af [virksomhed3] A/S lægges til grund, at der ikke er tale om et lån, som du oplyser.
Du oplyste, at beløbet vedrører [virksomhed1] ApS, som ejer [virksomhed3] A/S. Din revisor har gentaget denne oplysning og tilføjet, at selskaberne ligger på samme adresse. Se hertil afsnit 1.2 vedrørende dine og din revisors bemærkninger. Vi mener fortsat, at betalingerne fra kunder hos dit selskab (uanset hvilket af dine selskaber det vedrører), der overføres direkte til din private konto uden om selskabets konto, skal beskattes som maskeret udlodning.
Din revisor oplyser, at vi sammenblander begreberne indtægter og betaling af fakturaer, og at indtægten er indtægtsført hos selskabet [virksomhed1] ApS. Vi gør opmærksom på, at denne afgørelse ikke vedrører [virksomhed1] ApS eller [virksomhed3] A/S men [person1] personligt. Vi har ikke foretaget en revision af selskabet i denne sag. Uanset at et beløb er indtægtsført i selskabet, vil beløbet skulle beskattes hos hovedaktionæren, hvis denne har overført beløbet til sin private konto.
Du har sendt kontoudskrifter for perioden 2014-2016 for dine personlige konti i [finans3]. Vi har vedlagt i bilag 2 en oversigt over indgående beløb, vi anser for indkomst vedrørende din virksomhed. Beløbet vil vi beskatte som maskeret udlodning.
Vi kan ikke lægge til grund, at der er tale om en lån fra dig til dit selskab ligesom ovenfor vedrørende transaktionerne fra udlandet. Det fremgår for nogle af overførslerne, at der er tale om fakturaer, og andre er betalinger fra [virksomhed3] A/S, [virksomhed7] A/S og [virksomhed1] ApS. For en del fremgår det, at betalingen blandt andet kommer fra [person3], [virksomhed34] ApS, [person4], [person5] eller andre personer/firmaer. Der fremgår også enkelte automatindbetalinger af større beløb. Beløbet fra bilag 2 medtages som aktieindkomst.
Overførslerne bærer præg af en sammenblanding af økonomien mellem virksomhederne i koncernen og din personlige økonomi. Se hertil også afgørelsen du tidligere har modtaget (sagsid [...]) om lignende forhold.
Selv hvis der skulle være tale om et lån til dig fra en af dine selskaber, ville lånet skulle behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt ifølge ligningslovens § 16 E, stk. 1, da du er hovedaktionær med bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse defineres efter ligningslovens § 2, som direkte eller indirekte ejerskab på mere end 50 % af kapital eller stemmer i selskabet. Herefter vil overførslen skattemæssigt ikke skulle behandles som et lån men derimod en overførsel af værdier, hvorefter det fortsat ville være skattepligtigt som maskeret udlodning.
Grundet de mange transaktioner med indsigelser fra din revisor har vi indarbejdet vores svar på revisors indsigelser i bilag 2 under hver enkelt transaktion. En del af indsigelserne fra din revisor vedrørende de enkelte transaktioner er en gentagelse af transaktionsteksten uden vedlagt dokumentation eller uddybende forklaring, hvorfor vi på foreliggende grundlag betragter overførslen som skattepligtig. For de transaktioner, hvor vi er enige i indsigelsen fra din revisor, har vi overstreget transaktionen i bilag 2 og ikke medtaget beløbet til beskatning.
Din revisor oplyser, at du har et tilgodehavende på løn fra selskabet på 1.393.753,04 kr. Du har ikke modtaget løn fra selskabet, og en eventuel løn i perioden skulle have været indberettet og lønbeskattet. Efter selskabets konkurs må krav rettes mod konkursboet.
Din revisor oplyser desuden, at der er overtaget et tilgodehavende banken havde hos [virksomhed3] A/S på 790.824,76 kr., som skal modregnes i beløbet. Der er ingen dokumentation vedlagt vedrørende dette tilgodehavende, og transaktionsteksten i overførslerne til din private konto understøtter ikke forklaringen. Forklaringen tillægges derfor ikke betydning.
Efter ligningslovens § 16 A, skal enhver udlodning af selskabet medregnes som udbytte af dine aktier. Beskatningstidspunktet er tidspunktet, hvor du får rådighed over beløbet. Tidspunktet for din rådighed over beløbet er ved overførslen af beløbet til din konto, hvilket fremgår af bilag 1.
Vi er berettiget til at kontrollere, om dine indkomster er oplyst korrekt efter skatteforvaltningslovens § 1 og foretage en ændring, hvis de ikke er oplyst korrekt.
Fristen for at sende varsel om ændring af skatteforhold udløber det sjette år efter indkomstårets udløb efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvis der er tale om skattepligtige med bestemmende indflydelse. Det betyder, at vi kan ændre din indkomst for 2014 frem til og med den 1. maj 2020, for indkomståret 2015 frem til og med den 1. maj 2012 og for indkomståret 2016 frem til og med den 1. maj 2022.
[...]
Vi har gennemgået det materiale, vi har modtaget fra kurator, og konstateret, at [virksomhed2] A/S har afholdt udgifter, som vi anser for at være private udgifter for dig. De private udgifter udgør en skattepligtig hævning i selskabet. Der er dels tale om rejseudgifter, dels om udgifter af privat karakter i øvrigt.
Rejseudgifter
[virksomhed2] A/S har ifølge kurators opgørelse i 2015 afholdt rejseudgifter, der er af privat karakter. Skattestyrelsen har opgjort den private andel af rejseudgifterne således:
Rejseperiode Destination Samlede udgifter
26. marts – 5. april [Italien] 39.152 kr.
3. juli – 5. juli [by14] Badehotel 11.304 kr.
20. juli – 24. juli [Frankrig] 14.827 kr.
27. juli – 31. juli [UK] 20.512 kr.
15. oktober – 21. oktober Sydafrika 13.703 kr.
Private rejseudgifter 2015 i alt 99.498 kr.
Udgifterne er specificeret på vedlagte bilag 3.
Rejsen til [Italien] har efter bilagsmaterialet karakter af en skiferie. Det fremgår af rejseafregningen, at turen vedrørte personlig udvikling og coaching, og at deltagerne var dig selv, [person15] og [person16]. Det fremgår dog af togbilletterne, at der er købt billetter til to voksne og to børn. Lejligheden er endvidere reserveret til ”Fam. [person1]”. På dette grundlag anses rejsen for at have været en privat skiferie. Udgifterne omfatter transport, hotel, forplejning og liftkort.
Weekendopholdet på [by14] Badehotel har karakter af en privat ferie, da der er betalt for to personer på samme værelse. Udgifterne vedrørende opholdet på [by14] Badehotel omfatter i øvrigt færgebilletter til Molslinjen og restaurantbesøg, dels på [by14] Badehotel, dels i [by15].
Rejsen til [Frankrig] er foretaget af dig og din datter [person17]. [person17] har ingen tilknytning til [virksomhed2] A/S, og rejsen anses derfor for at være privat. Udgifterne vedrørende rejsen til [Frankrig] omfatter flybilletter, hotelophold, restaurantbesøg, samt forskellige udgifter afholdt i euro i perioden ifølge bankkontoudtoget for [virksomhed2] A/S.
Ved rejsen til [UK] er der betalt for tre personer på samme værelse. Det fremgår af et af bilagene, at rejsedeltagerne er en voksen og to børn. På dette grundlag anses rejsen for at være af privat karakter. Der er betalt for flybilletter, hotel, billeje, forplejning og seværdigheder.
Rejsen til Sydafrika havde til formål at deltage i ”Alto-meeting”, der er en konference. Efter konferencen rejste du videre fra [by18] til [by19], hvor du havde fire overnatninger. Du har forklaret til kurator, at konferencen i [by18] var af erhvervsmæssig karakter. Flybilletten til [by18] og udgifterne til konference, hotelophold m.v. i [by18] er derfor ikke medregnet ved opgørelsen af de private rejseudgifter. Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at besøget i [by19] havde et erhvervsmæssigt formål. Denne del af rejsen til Sydafrika anses derfor for at være privat. Der er betalt for flybillet [by18] – [by19], hotelophold og forplejning i [by19].
De private rejseudgifter er alle afholdt i 2015, og udgør i alt 99.498 kr.
Øvrige udgifter af privat karakter
[virksomhed2] A/S har afholdt telefonudgifter for dine børn. Der er tale om dels telefonregninger, der direkte er stilet til din datter [person6], dels telefonregninger, der er stilet til [virksomhed7] A/S. Det fremgår af bilagene for telefonregningerne til [virksomhed7] A/S, at der er tale om udgifter til en telefon tilhørende din datter [person14].
[person6] har været ansat i [virksomhed2] A/S i 2015 og 2016. Der er ikke indberettet værdi af fri telefon for hende. [person14] har ikke fået løn fra [virksomhed2] A/S i 2015 eller 2016. Telefonudgifterne for dine døtre anses derfor for at være udgifter, der ikke vedrører [virksomhed2] A/S.
[virksomhed2] A/S har afholdt udgifter til besøg på restaurationer, natklubber og biograf. Bilagene opfylder ikke de dokumentationskrav, der er til repræsentationsbilag, idet det skal fremgå af repræsentationsbilag, hvem der har deltaget i restaurationsbesøg m.v., og hvad den erhvervsmæssige anledning til besøget har været. Udgifter til besøg på restaurationer, natklubber og biograf anses derfor for at være udgifter, der ikke vedrører [virksomhed2] A/S. Der er ved bedømmelsen også henset til, at størstedelen af udgifterne er afholdt i weekender. Der kan læse mere om dette i Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.4.
Selskabet har afholdt en del taxaudgifter. De taxaudgifter, der er afholdt i tilknytning til ovennævnte restaurationsbesøg m.v., anses ikke for at være udgifter, der vedrører [virksomhed2] A/S.
Også enkelte andre udgifter er anset for at være af privat karakter. Det gælder udgifter til køb af tøj og til køb af et cafébord med stole.
Vi har opgjort de private udgifter til at være 59.844 kr. for 2015 og 7.590 kr. for 2016. Opgørelsen af de private udgifter står i bilag 4, som vi har vedlagt.
Det samlede beløb til beskatning i form af private rejseudgifter og private udgifter i øvrigt kan her- efter opgøres således:
2015
Private rejseudgifter 99.498 kr.
Private udgifter i øvrigt 59.844 kr.
Private udgifter i 2015 i alt 159.342 kr.
2016
Private udgifter i øvrigt 7.590 kr.
Private udgifter i 2016 i alt 7.590 kr.
2.5. Skattestyrelsens stillingtagen til dine bemærkninger
Du har forklaret, at alle de rejser, der er omtalt ovenfor, har haft et erhvervsmæssigt formål. En del af rejserne er betalt af dine private midler for at kompensere for at rejserne delvist har haft et privat formål.
Det bemærkes, at alle bilag for rejseudgifterne, også de privat betalte, er fundet mellem selskabets bilagsmateriale. Dette findes at indikere, at det har været hensigten, at selskabet skulle afholde udgifterne, eller at der skulle tages fradrag for samtlige rejseudgifter ved opgørelsen af selskabets skattepligtige resultat. Der kan heller ikke udelukkes, at du har fået refunderet udgifterne fra [virksomhed2] A/S.
Den erhvervsmæssige begrundelse for rejserne er generelt at pleje forretningsforbindelser, eller at foretage strategiske overvejelser omkring selskabets fremtid.
Omkring rejsen til Sydafrika har du forklaret, at rejsen til [by19] er foretaget for at mødes med nordiske kolleger. Der er også afholdt møde med en person, der havde planer om at drive virksomhed i [by7].
Omkring rejsen til [Frankrig] har du forklaret, at du skulle mødes med forretningspartnere og udarbejde tilbud til en kunde. Din datter [person17] var med på rejsen, men har passet sig selv under turen. Du har selv betalt et beløb til dækning af din datters rejseudgifter.
Omkring rejsen til [by16] og [UK] har du forklaret, at den erhvervsmæssige begrundelse for rejsen var møder med kunder og kolleger. To af dine døtre deltog i rejsen, men du har til gengæld selv betalt en del af udgifterne til rejsen.
Omkring rejsen til [by14] Badehotel har du forklaret, at du og din familie havde en tradition for at besøge [by14] Badehotel privat, men i 2015 havde du besøg af en forretningsforbindelse på turen. Der er fremlagt dokumentation herfor i form af mailkorrespondance med forretningsforbindelsen.
Omkring rejsen til [Italien] har du forklaret, at formålet med turen var at bruge påsken til møder om selskabets fremtid. To af dine døtre deltog i rejsen, men du har selv afholdt en del af udgifterne til rejsen.
Generelt finder Skattestyrelsen, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for at rejserne har haft et erhvervsmæssigt formål. Der er kun i et enkelt tilfælde fremlagt dokumentation for, hvem der har deltaget på rejserne ud over familiens medlemmer. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for hvilke igangværende sager eller projekter, omkostningerne har været afholdt i relation til. Endvidere er det ikke oplyst, hvem der har deltaget i middage m.v.
Det forhold, at dine døtre har deltaget i de fleste af rejserne betyder, at der må kræves et klar dokumentation for, at rejserne har haft en forretningsmæssig begrundelse. Dette bevis anses ikke for at foreligge.
Det er kun rejsen til [by19], dine døtre ikke har deltaget i. Det har derfor været overvejet, om det forretningsmæssige formål med denne rejse kan anses for at være tilstrækkeligt dokumenteret. Dette anses ikke for at være tilfældet. Dette er begrundet i, at mødet med de nordiske kolleger kunne have været afholdt i tilknytning til konferencen i [by18], ligesom mødet ikke findes at begrunde fire overnatninger i [by19]. Det er endvidere ikke dokumenteret, at møderne har haft betydning for selskabets drift.
Ud fra de foreliggende oplysninger fastholdes det, at rejserne har været af overvejende privat karakter, og at udgifterne til rejserne derfor er skattepligtige for dig.
Omkring de private udgifter i øvrigt har du argumenteret for, at en del af udgifterne er af erhvervsmæssig karakter. Det drejser sig om telefonudgifter, køb af cafébord og stole, enkelte restaurationsbesøg samt et tøjkøb.
Du forklarer, at telefonudgifterne vedrørende [person6] ikke er private, da [person6] havde fraskrevet sig retten til at benytte selskabets telefon uden for arbejdstiden, og da hun havde fri telefon og internet fra en anden arbejdsgiver. Henset til, at det ikke er dokumenteret, at [person6] havde fraskrevet sig retten til at benytte telefonen tilhørende [virksomhed2] A/S privat, anses [person6]s telefonudgifter fortsat for at være private, og dermed for at være skattepligtige for dig.
Vedrørende telefonudgifterne til [person14] har du forklaret, at de også omfatter selskabets iPads, som blev benyttet i selskabet. Henset til, at [person14] står som abonnement på bilagene, findes der at være tale om hendes udgifter til telefoni m.v. Da [person14] ikke er tilknyttet [virksomhed2] A/S, ses der ikke at være nogen grund til at indsætte hende som abonnent for selskabets telefoner og iPads, med mindre, at det faktisk er hendes udgifter, der betales for. Det fastholdes derfor, at [person14]s telefonudgifter er private, og dermed er skattepligtige for dig.
Du har forklaret, at restaurationsbesøget på [virksomhed32] den 11. december 2015 var julefrokost for selskabets ansatte, restaurationsbesøget den 8. december 2015 var en middag med [virksomhed35] CEO [person18], og restaurationsbesøget den 2. oktober 2015 var en arbejdsfrokost med [person19]. Da der ikke foreligger nogen dokumentation for at disse restaurationsbesøg var af erhvervsmæssig karakter, eller for hvem der deltog i restaurationsbesøgene, fastholdes beskatningen af restaurationsudgifterne hos dig.
Endeligt har du forklaret, at køb af cafébord og stole til 8.731 kr. er møbler til firmaet, der er brugt i firmaet. Tøjkøb den 14. marts 2015 på 500 kr. er ikke køb af tøj, men køb af et cover til selskabets iPad. Da det ikke kan udelukkes, at der i disse tilfælde er tale om erhvervsmæssige udgifter, frafaldes beskatningen af disse udgifter hos dig, og det skattepligtige beløb nedsættes med i alt 9.231 kr.
Da du ikke har selvangivet de private udgifter, [virksomhed2] A/S har betalt for dig, vil vi forhøje din aktieindkomst for 2015 med 150.111 kr. (159.342 kr. – 9.231 kr.) og for 2016 med 7.590 kr. Du skal betale skat af beløbene efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Beløbene beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.”
Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:
”For fakturaer på 1.705.405,60 henvises til afgørelsen dateret 12. september 2019, afsnit 1 samt tilhørende bilag. Det bemærkes, at en tilføjelse af teksten ”Betales med frigørende virkning til [person1]” ikke ændrer på beskatningen af [person1] (Herefter [person1]) personligt.
For de indgående beløb til [person1] fra hans far afviste vi forklaringen, da faren ikke længere var i live på datoen for overførslen. Det bliver nu oplyst, at der er tale om overførsler fra dødsboet. Der er ikke vedlagt nogen transaktionstekst, kontonummer eller anden dokumentation, så vi vil fastholde beskatningen. Det kan oplyses, at boopgørelsen for faren til [person1] viser, at [person1] ikke havde noget tilgodehavende i boet.
Vedrørende overførslen fra [person8]:
Vi har ikke tidligere set dokumenter vedrørende forholdet. Vedlagte dokument er en kvittering for modtagelse af 100.000 kr. forholdet til [virksomhed9] SW og [virksomhed19] herunder lånedokument har vi ikke set. Uden yderligere information og dokumentation, kan vi ikke vurdere, om forholdet er et privat anliggende, eller om det vedrører en af [person1]’s selskaber. [person1] har tidligere stiftet og været direktør i selskabet [virksomhed12] ApS.
Vedrørende overførslen fra [person3]:
Vi har ikke tidligere set dokumenter vedrørende forholdet. Vi har intet kendskab til forholdet mellem [person3] og [person1]. Grundet sammenblandingen mellem privat og virksomhedsøkonomien, bør der stilles krav til den dokumentation. Lånet skal tilbagebetales ifølge teksten ”når likviditeten tillader det”. Dette er usædvanligt, ligesom det er usædvanligt, at lade betalingen for ydelser til selskabet ske direkte til en privat konto uden om selskabet, hvilket [person1] har gjort i mange tilfælde. Vi kan ikke vurdere, om forholdet vedrører selskabet eller [person1] privat og fastholder beskatningen.
Vedrørende overførslen fra [person4]:
Vi har ikke tidligere set dokumenter vedrørende forholdet. Vi har intet kendskab til forholdet mellem [person3] og [person1]. Grundet sammenblandingen mellem privat og virksomhedsøkonomien, bør der stilles krav til den dokumentation. Det er ikke muligt at vurdere, om forholdet vedrører selskabet eller [person1] privat, og beskatningen fastholdes.
Dokument vedrørende [virksomhed14]:
Vi har ikke set dette dokument før. Vi kan ikke se hvem der har udarbejdet dokumentet eller hvornår det er udarbejdet, ligesom der ikke er vedlagt nogen dokumentation. På baggrund af vedlagte fastholder vi beskatningen.
Dokumentet vedrørende rejserne:
Der er taget stilling til dette i afgørelsen dateret 12. september 2019, afsnit 2.
Vedrørende [virksomhed21]:
Der er vedlagt et dokument vedrørende tilbageførsel for overtegning. Det vedrører overførslen på 63.607,50 kr. den 28. december 2015 (se side 19 i afgørelsen). På baggrund af dette, kan vi tilslutte os, at beskatningen frafaldes.
Vedrørende dokument om betaling 1. august 2016.
Overførslen kan findes i afgørelsen side 27. Det fremgår af transaktionsteksten, at der er tale om en overførsel fra [virksomhed7] A/S. Vi fastholder beskatningen og henviser til afgørelsen dateret 12. september 2019, afsnit 1.
Vi har vedlagt alt materiale vedrørende sagen herunder kontoudskrifter. Tidligere afsagt afgørelse dateret 4. juli 2018 vedrørende lignende forhold er også vedlagt (sagsid [...]).”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om hjemvisning.
Subsidiært påstås forhøjelse vedrørende aktieindkomst nedsat til 0 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Til støtte herfor er anført:
”På ovennævntes vegne skal jeg hermed påklage den af Skattestyrelsen trufne Afgørelse den 12. september 2019, da der i Afgørelsen kun i meget begrænset omfang er tages hensyn til mine bemærkninger i min skrivelse til Skattestyrelsen af 28/6 2019.
I Skattestyrelens afgørelse er der således foretaget en række fejlagtige konklusioner vedrørende forhold, som i sagens natur ikke kan være udtryk for maskeret udlodning fra ovennævnte skatteyders selskab [virksomhed1] ApS
F.eks kan det nævnes, at fakturaer for kr. 1.705.405,60,jf.vedhæftede bilag, udstedt af [virksomhed1] ApS alle er påført en meddelelse om, at fakturaen skal betales med frigørende virkning til [person1].
Da [person1] pr. 1. januar 2014 havde et personligt tilgodehavende i [virksomhed1] ApS på kr. 3.938.152, kan betaling af disse fakturaer aldrig blive maskeret udlodning, men er afdrag på [person1]'s tilgodehavende i selskabet.
Af andre fejlagtige konklusioner kan anføres, at indbetalinger fra [person1] til selskabet [virksomhed1] ApS også bliver betragtet som maskeret udlodning!? F.eks. er en indbetaling den 5/1 2015 på kr. 65.000 fra [person1] også blevet anset som maskeret udlodning, uagtet at beløbet kommer fra dødsboet efter [person1]'s far. Det samme er tilfældet vedrørende en indbetaling den 1/4 2016 på kr. 35.000, som ligeledes kommer fra dødsboet efter [person1]'s far. Hvordan kan indbetalinger til selskabet [virksomhed1] ApS blive til maskeret udlodning ?
Andre indbetalinger fra [person1]'s personlige låneforhold er også blevet betragtet som maskeret udlodning. Det drejer sig om låneforhold med [person4], [person3] og [person8], jf. vedhæftede lånedokumenter. Disse indbetalinger kan aldrig blive maskeret udlodning.
Til belysning af andre af Skattestyrelsens fejlagtige konklusioner henvises dels til min påklageskrivelse af 28/6 2019 og dels til vedhæftede yderligere dokumentationer.
Afgørelsen fra Skattestyrelsen er foretaget på et meget fejlagtigt grundlag og uden at
Skattestyrelsen har gjort forsøg på at få fyldestgørende dokumentation for sine påstande.”
Af klagerens revisors bemærkninger af 28. juni 2019, til Skattestyrelsens forslag, fremgår følgende:
”På ovennævntes vegne, skal jeg hermed påklage Skat's forslag til ændring af ovennævntes skat for 2014-2016, jf. skrivelse af 20. maj 2019.
[person1] – fremover benævnt [person1] - var i den omhandlede tidsperiode eneejer af selskabet [virksomhed1] ApS, der dels fungerede som driftsselskab og dels som holdingselskab, da det bl.a. ejede selskabet [virksomhed3] A/S – fremover benævnt [virksomhed3] – som gik konkurs den 12/4 2016.
Pr 1. januar 2014 havde [person1] et personligt tilgodehavende i [virksomhed1] ApS på kr. 3.938.152. Derfor er alle overførsler til [person1], som hidrører direkte fra aktiviteter i [virksomhed1] ApS, afdrag på hans tilgodehavende i dette selskab og har intet med maskeret udlodning at gøre.
I denne forbindelse skal det bemærkes, at Skat sammenblander begreberne indtægter og betalinger af fakturaer, da alle de fakturaer, der er udstedt af [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] er blevet indtægtsført i de pågældende selskabers regnskaber. Det er således forkert, hvad Skat skriver i 3. afsnit på side 5 i skrivelsen. Beløbene er indgået i selskabernes omsætning, uanset hvordan fakturaerne er blevet betalt af kunderne.
Til de enkelte poster i Bilag 1 kan der anføres følgende:
Alle udenlandske fakturaer som fremgår af bilag 1 og som samlet for årene 2014-2016 udgør kr. 482.978,65 er faktureret af [virksomhed1] ApS med adresse c/o [virksomhed3]. De pågældende fakturaer er alle indtægtsført i [virksomhed1] ApS og har intet med [virksomhed3] at gøre. Derfor har [person1] været i sin gode ret til at indkassere de pågældende beløb som afdrag på sit tilgodehavende. At et selskab har en c/o adresse hos et andet selskab gør ikke, at de pågældende beløb har noget med dette selskab at gøre. Der er derfor ikke tale om maskeret udlodning.
Til de enkelte poster i Bilag 2 kan der anføres følgende:
Den 15/5 2014 er der blevet tilbagebetalt et lån på kr. 30.000, som [person3] havde fået privat af [person1] og har således intet med [virksomhed3] at gøre. Ikke maskeret udlodning.
Forudbetalt husleje den 29/7 2014 med kr. 31.000 vedrører [person1] private bolig [adresse17] og har intet med [virksomhed3] at gøre, og derfor ikke maskeret udlodning.
Betaling af depositum den 29/7 2014 vedrører [person1] private bolig med kr. 46.500 har intet med [virksomhed3] at gøre og er derfor ikke maskeret udlodning.
Den 10/10 2014 tilbagebetalte [person4] et privat lån fra [person1] på kr. 158.535 og beløbet har intet med [virksomhed3] at gøre og er således ikke maskeret udlodning.
Indbetaling den 29/12 2014 på kr. 32.666,25 vedrører resultatet af en retssag, hvor [person1] havde betalt advokatomkostninger, som er blevet returneret. Beløbet har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Indbetaling af faktura 2259 den 2/9 2015 på kr. 100.000 har intet med [virksomhed3] at gøre, da fakturaen er udstedt af [virksomhed1] ApS og betalingen til [person1] således er afdrag på hans tilgodehavende i [virksomhed1] ApS. Beløbet er derfor ikke maskeret udlodning.
Indbetaling den 5/7 2016 på kr. 62.500 har intet med [virksomhed3] at gøre, da faktura 2288 er udstedt af [virksomhed1] ApS. Beløbet er derfor ikke maskeret udlodning.
Indbetaling den 27/10 2016 med kr. 100.000 har intet med [virksomhed3] at gøre, da faktura 24380 er udstedt af [virksomhed1] ApS. Beløbet er derfor ikke maskeret udlodning.
Indbetaling den 2/12 2014 med kr. 11.000 er en privat indbetaling på [person1] private bankkonto og har således intet med [virksomhed3] at gøre og har derfor ikke noget med maskeret udlodning at gøre.
Indbetaling den 5/1 2015 på kr. 65.000 er en indbetaling fra [person1] far og har således intet med [virksomhed3] at gøre og har derfor intet med maskeret udlodning af gøre.
Indbetaling den 3/11 2015 på kr. 10.000 er en privat indbetaling fra [person1] og har således intet med [virksomhed3] at gøre. Beløbet har ikke noget med maskeret udlodning at gøre.
Indbetaling den 28/12 2015 på kr. 63.607,50 er en indbetaling fra [virksomhed21], hvilket er en privat forbindelse, hvor der har været tale om overtegning i en investeringsrunde. Beløbet har intet med [virksomhed3] at gøre og således heller ikke maskeret udlodning.
Indbetaling den 1/4 2016 på kr. 35.000 er indbetaling fra [person1] far til [person1] børn i forbindelse med en skiferie. Beløbet har således intet med [virksomhed3] at gøre og har heller ikke noget med maskeret udlodning at gøre.
Indbetaling den 27/4 2016 på kr. 1.500 er tilbagebetaling af et udlæg fra [virksomhed7] A/S og har således intet med [virksomhed3] at gøre. Har intet med maskeret udlodning at gøre.
Indbetaling den 1/8 2016 på kr. 22.000 er et lån fra [person1]'s søster til [person1]. Beløbet har intet med [virksomhed3] at gøre og har intet med maskeret udlodning at gøre.
Tilbagebetaling af lån den 30/9 2016 på kr. 30.000 er tilbagebetaling af lån fra [virksomhed1] ApS og har således intet med [virksomhed3] at gøre. Har intet med maskeret udlodning at gøre.
Den 24/1 20104 har [person1] fået refunderet et privat udlæg på kr. 934. Beløbet har intet med [virksomhed3] at gøre og har intet med maskeret udlodning at gøre.
Den 29/1 2014 har [person1] fået refunderet et privat udlæg på kr. 934. Beløbet har intet med [virksomhed3] at gøre og har intet med maskeret udlodning at gøre.
Den 26/9 2014 er der blevet overført kr. 25.000, som [person20] havde indbetalt for meget til [virksomhed9] og derfor fik betalt tilbage. Beløbet har intet med [virksomhed3] at gøre og har derfor intet med maskeret udlodning at gøre.
Den 23/2 2015 er der blevet indbetalt kr. 1.674 vedrørende en forsikringshændelse, som intet har med [virksomhed3] at gøre og har derfor intet med maskeret udlodning at gøre.
Den 27/4 2015 optog [person1] et privat lån hos [finans4] på kr. 35.000. Beløbet har intet med [virksomhed3] at gøre og har derfor intet med maskeret udlodning at gøre.
Den 8/5 2015 er der indbetalt kr. 15.035 vedrørende en forsikringshændelse og beløbet har intet med [virksomhed3] at gøre. Har intet med maskeret udlodning at gøre.
Den 30/7 2015, 2/9 2015, 5/10 2015 og 3/11 2015 er der i alt udbetalt kr. 100.000 for refusion af udlæg vedrørende omkostninger til bilpleje og omkostninger til Linkedin. Der er således ikke tale om maskeret udlodning.
Indbetaling den 13/11 2015 på kr. 100.000 vedrører et personligt mellemværende mellem [person1] og [person8]. Beløbet har intet med [virksomhed3] at gøre og har intet med maskeret udlodning at gøre.
Overførsel den 11/4 2016 på kr. 20.000 er tilbagebetaling af lån til [virksomhed1] ApS og har intet med [virksomhed3] at gøre. Beløbet har intet med maskeret udlodning at gøre.
Indbetaling den 4/5 2016 på kr. 14.461 er lån fra [finans4] Club og har intet med [virksomhed1] ApS at gøre. Beløbet har intet med maskeret udlodning at gøre.
Lån retur den 12/5 2016 på kr. 127.000 fra [virksomhed1] ApS har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Lån retur den 31/5 2016 på kr. 17.150 fra [virksomhed1] ApS har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Lån retur den 28/6 2016 på kr. 175.000 fra [virksomhed1] ApS har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Lån retur den 7/7 2016 på kr. 7.500 fra [virksomhed1] ApS har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Lån retur den 21/7 2016 på kr. 20.000 fra [virksomhed1] ApS har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Lån retur den 28/7 2016 på kr. 2.000 fra [virksomhed1] ApS har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Indbetaling den 1/8 2016 på kr. 9.562,50 fra [virksomhed7] A/S har intet med [virksomhed3] at gøre og er tilbagebetaling af et udlæg. Beløbet har intet med maskeret udlodning at gøre.
Indbetaling den 30/8 2016 på kr. 50.000 fra [finans2] A/S på [person1] private bankkonto har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Lån retur den 22/9 2016 på kr. 43.750 fra [virksomhed1] ApS har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Den 26/9 2016 er der indbetalt kr. 7.500 vedrørende et udlæg for [virksomhed7] A/S. Beløbet har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Lån retur den 29/9 2016 på kr. 30.000 fra [virksomhed1] ApS har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Lån retur den 9/11 2016 på kr. 100.000 fra [virksomhed1] ApS har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Den 28/11 2016 har [person1] indbetalt kr. 50.000 eller det lån, som [person1] optog i [finans2] den 30/8 2016. Beløbet har intet med maskeret udlodning at gøre.
Lån retur den 1/12 2016 på kr. 100.000 fra [virksomhed1] ApS har intet med [virksomhed3] at gøre og har således intet med maskeret udlodning at gøre.
Det skal erindres – som jeg nævnte i 3. afsnit af nærværende skrivelse – at [person1] primo 2014 havde et stor tilgodehavende i [virksomhed1] ApS på kr. 3.938.152, hvorfor alle ovennævnte tilbagebetalinger af lån fra [virksomhed1] ApS er afdrag på dette tilgodehavende og således intet har med maskeret udlodning at gøre.
Vedrørende såkaldte private rejseudgifter betalt af [virksomhed3] ([virksomhed2] A/S) bestrides disse jf. vedhæftede redegørelse over rejserne, idet [person1] selv har afholdt de private andele af omkostningerne. Den andel af omkostningerne som er afholdt af [virksomhed3] vedrører alene de erhvervsmæssige andele af omkostningerne.
Med hensyn til omkostninger til telefon til [person6] og [person14] hævder Skat, at disse omkostninger er private. Dette er ikke tilfældet. [person6] havde fraskrevet sig retten til at bruge telefonen uden for arbejdstiden, da hun havde fuldtidsansættelse i et andet firma, hvor hun havde fri telefon og internet forbindelse. [person14]s telefonabonnement omfattede tillige selskabets Ipads, som blev benyttet i selskabet.
Under såkaldte private udgifter betalt af [virksomhed3] har Skat medtaget nogle poster, som oplagt ikke er private udgifter. Det drejer sig om følgende poster:
Køb af cafébord og stole for kr. 8.731 er møbler til firmaet og er brugt i firmaet.
[virksomhed32] den 11/12 2015 med kr. 5.250 er udgifter til afholdelse af julefrokost for selskabets ansatte.
Restaurantbesøg den 8/12 2015 med kr. 1.700 er udgifter til middag med [virksomhed35] CIO [person18], hvilket er en klar forretningsmæssig udgift.
Såkaldt tøjkøb den 14/3 2015 med kr. 500 er ikke køb af tøj, men køb af cover til selskabets lpad.
Den 2/10 2015 er der et restaurantbesøg hos [by7] Golf Klub på kr. 485. Der var tale om en arbejdsfrokost med [person19]. [by7] Golf Klub var den restaurant der lå tættest på selskabets kontor.
Da selskabet [virksomhed3] i 2014 og 2015 havde nogle likviditetsproblemer og et stigende pres fra [finans1] om at nedbringe dets mellemværende med banken. Dette resulterede i at [person1] privat den 2/3 2015 overtog [finans1]s tilgodehavende i [virksomhed3] på kr. 1.379.550,62.
Dermed fik [person1] den 2/3 2015 et direkte tilgodehavende i [virksomhed3] på ovennævnte beløb. I perioden fra den 2/3 2015 til ultimo 2016 har [person1] fået udbetalt kr. 790.824,76 af dette tilgodehavende, hvorfor disse udbetalinger intet har med maskeret udlodning at gøre.
Herudover har [person1] oparbejdet et stort tilgodehavende i [virksomhed3] i forbindelse med ikke udbetalt provision for hans arbejde for selskabet. Det samlede beløb for perioden 2014 – 2016 udgør et beløb på kr. 1.393.753,04, som [person1] har til gode i [virksomhed3], hvorfor udbetalinger fra [virksomhed3] til [person1] - udover ovennævnte poster, skal modregnes i dette tilgodehavende.
Da ikke alle poster i Bilag 2 og øvrige bemærkninger i skrivelsen fra Skat er blevet kommenteret ovenfor, forbeholder jeg mig ret til at fremkomme med yderligere bemærkninger til Skat's forslag til ændring af [person1]s skat for 2014-2016.
Jeg vil afslutningsvis ikke undlade at bemærke, at jeg finde det ret beskæmmende at en ansvarlig myndighed som Skat kan tillade sig at fremsende et så mangelfuldt gennemarbejdet oplæg til en ændring af en skatteyders indkomst. Hvordan kan man postulere, at indbetalinger på en privat skatteyders konti hidrører fra det konkursramt selskab [virksomhed3] uden at have dokumentation herfor? Specielt når det f.eks. klart fremgår, at indbetalingerne hidrører fra [virksomhed1] ApS og ikke fra [virksomhed3]. Forslaget bærer i sin helhed præg af en mangelfuld faglig og professionel behandling.”
Revisoren har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:
”Til brug for sagens behandling, når dette tidspunkt måtte komme, tillader jeg mig hermed at fremsende nogle supplerende bemærkninger og dokumentationer til brug for ovennævntes skatteansættelse for indkomståret 2014.
Skattestyrelsen har for indkomståret 2014 i alt ændret skatteansættelsen således:
Ved afgørelse af 4. juli 2018 med i alt kr. 729.770
Ved afgørelse af 12. september 2019 med i alt kr. 619.742
Samlet ændring af skatteansættelsen for 2014 1.349.512
Begge afgørelser vedrørende indkomståret 2014 vedrører Skattestyrelsens påstand om beskatning i form af maskeret udlodning.
Mine bemærkninger til afgørelsen af 12. september 2019 har jeg tidlige fremsendt sammen med min påklage den 10. december 2019, hvorfor jeg henviser hertil.
Vedrørende afgørelsen af 4. juli 2018 fremsendes vedhæftet bilag for i alt kr. 239.977,15. Beløbet er tidligere af Skattestyrelsen blevet betragtet som maskeret udlodning, da bilagene ikke forelå ved skattemyndighedernes gennemgang og posteringerne derfor fejlagtigt er blevet betragtet som maskeret udlodning. Bilagene er vedhæftet i 2 filer benævnt henholdsvis AB1 – AB5 og AB7 – AB14.
I afgørelsen af 4. juli 2018 har Skattestyrelsen desuden postuleret, at 2 fakturaer fra [virksomhed3] A/S på henholdsvis kr. 40.000 og kr. 97.500 er blevet indbetalt på ovennævntes private bankkonto nr. [...13].Dette er faktuelt forkert, da disse fakturaer ikke er indbetalt på den nævnte konto, hvorfor der ikke kan være tale om maskeret udlodning.
En indbetaling af en faktura fra [virksomhed1] ApS på kr. 55.000 er også blevet anset som maskeret udlodning, men af fakturaen fremgår det, at betaling med frigørende virkning skal ske til ovennævnte, hvorfor der heller ikke i dette tilfælde kan være tale om maskeret udlodning.
Skattestyrelsen har således fejlagtigt alene i delansættelsen for indkomståret 2014 ved afgørelsen af 4. juli 2018 foretaget en for stor ansættelse af maskeret udlodning med mindst kr. 432.477,15.
Hertil kommer mine bemærkninger til delansættelsen for indkomståret 2014 ved afgørelsen af 12. september 2019.
Samlet er dette udtryk for, at skatteansættelsen for indkomståret 2014 for ovennævnte er foretaget på et meget fejlagtigt grundlag og som tidligere anført i min påklage den 10. december 2019 uden at Skattestyrelsen har gjort forsøg på at få fyldestgørende dokumentation for sine påstande.”
Under Skatteankestyrelsens sagsbehandling blev revisoren anmodet om at kommentere de med Skattestyrelsens høringssvar indsendte mellemregningskonti kaldet ”Transaktioner mellem [person1] og [virksomhed2] A/S i 2014” og ”Konto 27100: [virksomhed1] Mellemregning”. Revisoren har anført følgende:
”Dokumenterne "Transaktioner mellem [person1] og [virksomhed2] A/S i 2014" er udarbejdet af [virksomhed36], og er ikke et uddrag af selskabets bogføring og må være udarbejdet af Kammeradvokaten i forbindelse med den retssag, som [virksomhed2] A/S under konkurs førte mod [person1]. Transaktionslisten ser ud til at være udarbejdet på grundlag af den meget mangelfulde bogføring, der blev udarbejdet for selskabet [virksomhed2] A/S for 2014 uden hensyntagen til de meget omfattende efterposteringer, der blev lavet i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet for 2014 for [virksomhed2] A/S. F.eks. kan det nævnes, at konto 27100, [virksomhed1] Mellemregning gik fra en saldo på kr. - 662.336,02 til en saldo på kr. 225.046,27 eller samlede omposteringer pr. 31/12 2014 på debet kr. 887.382,29. Dette viser blot, hvor fejlagtig transaktionsoversigten er udarbejdet af Kammeradvokaten.”
Repræsentanten har den 17. november 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:
”[...] I dette indlæg vil vi dokumentere, at Skattestyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsens kontorindstilling er baseret på et ufuldstændigt og dermed faktuelt forkert grundlag.
Vi vil fremlægge væsentlige nye faktiske oplysninger, som ikke hidtil hverken har været fremme i Skattestyrelsens eller Skatteankestyrelsens behandling af sagen.
1. Problemstilling og påstand om hjemvisning
Faktum i denne sag er yderst kompliceret. Det skyldes ikke mindst antallet af økonomiske transaktioner, der er foregået over en lang årrække mellem [person1], [person1]s selskaber og selskabernes kunder.
En klagesag ved Landsskatteretten er ikke egnet til at skabe klarhed over disse økonomiske opgørelser og det faktiske hændelsesforløb.
En hjemvisning er relevant i situationer, hvor en afgørelse fra en førsteinstans er baseret på et ufuldstændigt grundlag. Appelinstansens afgørelse (her Landsskatteretten) vil i denne situation i realiteten blive en ny førsteinstansafgørelse.
Efter vores opfattelse og af de grunde, vi nævner straks nedenfor, er [person1]s skattesag et kerneeksempel på en situation, hvor hjemvisning er en relevant og nødvendig reaktion.
I dette indlæg vil vi således fremlægge væsentlige fakta i sagen, der ikke hidtil har været fremme i sagsbehandlingen af [person1]s skattesag vedrørende indkomstårene 2014-2016.
Helt præcist vil vi forklare og dokumentere, at [person1] ultimo 2013 havde et tilgodehavende på kr. 3.950.152 i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter [virksomhed1]s). Dette selskab er omtalt som ”moderselskabet” i Kontorindstillingen.
Dette faktum – [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1]s – har væsentlig og afgørende betydning for den skattemæssige vurdering af [person1]s skattesag.
[person1]s tilgodehavende i [virksomhed1]s er blevet afvist af både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen som værende udokumenteret.
I lyset af den nye dokumentation, vi fremlægger, og som Skattestyrelsen ikke hidtil har været i besiddelse af, påstår vi sagen hjemvist til fornyet behandling, da det er nødvendigt at inddrage [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1]s i den skatteretlige vurdering af [person1]s skattesag.
2. Faktum – [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1]s
Skatteankestyrelsen skriver følgende i Kontorindstillingen på s. 35:
”Skatteankenævnet finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er en del af et låneforhold mellem klageren og [virksomhed1] ApS. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lånedokumenter, mellemregning mellem klageren og [virksomhed1] ApS.”
Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at der ikke er et låneforhold mellem [virksomhed1]s og [person1].
Det er ikke korrekt.
Vi kan dokumentere, at [person1] siden år 2001 har haft et tilgodehavende i [virksomhed1], og at størrelsen af dette tilgodehavende ultimo 2013 var kr. 3.950.152.
[person1]s tilgodehavende i [virksomhed1]s har gradvist vokset sig større især i perioden fra 2001-2008, hvilket fremgår af [virksomhed1]s årsrapporter, som vi vil fremlægge i det følgende.
2.1. Baggrundshistorik for [virksomhed1]s
[virksomhed1]s blev stiftet den 1. april 2001 med en selskabskapital på kr. 125.000. Som dokumentation herfor vedlægges udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed1]s som bilag 1.
[person1] indtrådte som direktør i [virksomhed1]s den 29. maj 2001, jf. bilag 1. Dette skete i forbindelse med [virksomhed1]s første investering i [virksomhed25] A/S, jf. nedenfor.
[virksomhed1]s har fungeret som [person1]s holdingselskab, hvorfra [person1] investerede, både i form af egenkapital og ved udlån til flere forskellige virksomheder.
[virksomhed1]s har desuden fungeret som konsulentselskab i indkomstårene 2014-2016, der er de relevante indkomstår i [person1]s skattesag, og som danner grundlag for Kontorindstillingen.
Selskabets hovedaktivitet var at eje andele i andre selskaber samt at drive konsulentvirksomhed og hermed beslægtet virksomhed, jf. bilag 1 (formål).
[person1] har siden år 2001 ad flere omgange overført penge fra sin private konto til [virksomhed1]s. Dette skete, når selskabet havde brug for kapital til sine investeringer.
[person1] havde en betydelig personlig indkomst i år 2000-2002, der bl.a. muliggjorde disse investeringer. [person1]s årsindkomst var i år 2000 kr. 2.240.140, i år 2001 kr. 2.553.560 og i år 2002 kr. 1.078.347. Som dokumentation herfor vedlægges [person1]s årsopgørelser fra 2000-2002 som bilag 30.
[virksomhed1]s havde på intet tidspunkt den fornødne indtjening fra egen drift til at foretage de mange investeringer og udlån i perioden 2001-2009. Som dokumentation herfor fremlægger vi [virksomhed1]s’ regnskaber i perioden fra 2001-2016 som bilag 2-16.
I denne tabel har vi indsat udviklingen i [virksomhed1]s´ resultater og egenkapital i årene 2001-2016: [...]
Regnskabsår | Resultat | Egenkapital |
2001/02 | -33.916 | 91.084 |
2002/03 | -950.212 | -859.128 |
2003/04 | -309.639 | -1.168.767 |
2004/05 | 714.829 | -453.938 |
2005/06 | 134.537 | -319.401 |
2006/07 | 122.783 | -196.618 |
2007/08 | -269.263 | -465.881 |
2008/09 | -1.141.502 | -1.607.383 |
2010 | -67.633 | -1.675.016 |
2011 | -517.771 | -2.183.986 |
2012 | -136.822 | -2.320.808 |
2013 | -372.644 | -2.693.452 |
2014 | -155.757 | -2.849.208 |
2015 | -172.395 | -3.021.603 |
2016 | 242.514 | -2.779.089 |
[virksomhed1]s kapital til de mange investeringer og udlån kan derfor kun stamme fra en person - ejeren [person1].
I det følgende vil vi fremlægge dokumentation for nogle af [person1]s betydelige indskud af private midler i [virksomhed1]s.
2.2. 2001: [person1] låner [virksomhed1]s kr. 500.000 til investering i [virksomhed25] A/S
I 2001 låner [person1] kr. 500.000 til [virksomhed1]s til brug for en investering i [virksomhed25] A/S, CVR-nr. [...2].
Ved denne investering blev [virksomhed1]s ejer af 25 % af aktierne i [virksomhed37] A/S ved kontant indskud af kr. 500.000 i forbindelse med en kapitalforhøjelse i selskabet. Kapitalforhøjelsen fremgår af vedlagte udskrift fra Erhvervsstyrelsen, der vedlægges som bilag 17. Af samme bilag 17 fremgår det, at kapitalforhøjelsen skete den 29. maj 2021, hvilket er samme dato, hvor [person1] tiltrådte som direktør i [virksomhed1]s, jf. bilag 1.
I [virksomhed1]s første årsrapport fremgår investeringen i [virksomhed25] A/S af balancen under aktiver pr. 30. september 2002, jf. bilag 2. Denne årsrapport er revideret af statsautoriseret revisor [person21] fra [virksomhed38].
I [virksomhed1]s første årsrapport fra 2001/02 (bilag 2) fremgår det af resultatopgørelsen, at [virksomhed1]s havde et underskud på kr. 33.916. [virksomhed1]s’ egenkapital var derfor pr. 30 september 2002 faldet til kr. 91.084. Det bemærkes, at [virksomhed1]s startede med en selskabskapital på kr. 125.000.
Det kan derfor lægges til grund, at [virksomhed1]s ikke havde kr. 500.000 til at investere i Search & [virksomhed25] A/S, før [person1] lånte [virksomhed1]s pengene hertil.
Der kan derfor ikke være tvivl om, at [person1] i 2001 lånte [virksomhed1]s kapital til investeringen på kr. 500.000. [person1] finansierede sin investering i [virksomhed37] A/S ved at sælge nogle af sine børsnoterede værdipapirer. I den forbindelse henviser vi til bilag 30, hvor det fremgår, at kursværdien af [person1]s børsnoterede aktier falder fra kr. 595.183 til kr. 84.400 i 2001.
[person1]s tilgodehavende i [virksomhed1]s er medtaget i samtlige regnskaber fra 2001 frem til 2019 i balancen under passiver ”anden gæld”. De øvrige poster under ”anden gæld” vedrører bl.a. skyldig moms og skyldig revision.
I regnskabet fra 2001 udgør ”anden gæld” kr. 967.163.
Vi er ikke i besiddelse af specifikationerne til regnskaberne i perioden fra 2001 til 2003, hvorfor vi ikke kan fremvise den præcise opgørelse af ”anden gæld”.
Derimod er vi i besiddelse af specifikationerne til [virksomhed1]s årsrapport for regnskabsåret 2004/05. Årsrapporten for 2004/05 er udarbejdet og revideret af statsautoriseret revisor [person10] fra [virksomhed39]. Specifikationerne vedlægges som bilag 18.
Af specifikationerne i bilag 18 fremgår det under ”anden gæld” s. 5, at [person1] i indkomståret 2005 havde et tilgodehavende i [virksomhed1]s på kr. 657.207, hvoraf kr. 500.000 altså blev brugt til investeringen i [virksomhed25] A/S i 2001.
Af øvrig ”anden gæld” udgør skyldig moms kr. 131.036 samt skyldig revision kr. 38.800.
Ovenstående viser, at oplysninger om [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1]s skal findes under posten ”anden gæld” i samtlige af [virksomhed1]s’ årsrapporter, og at den præcise specifikation af posten ”anden gæld” kan findes i specifikationerne i årsrapporterne.
Det kan herefter lægges til grund, at [person1] havde et tilgodehavende på 657.207 pr. den 30. september 2005.
Vi bemærker desuden, at selskabet [virksomhed2] (forhenværende [virksomhed3] ApS) stiftes den 26. maj 2005. Selskabsrapporten for [virksomhed2] vedlægges som bilag 19.
2.3. 2007: [person1] låner [virksomhed1]s kr. 886.743 til investering i [virksomhed40] (amerikansk virksomhed)
[person1] låner [virksomhed1]s kr. 886.743 til brug for en investering i den amerikanske virksomhed [virksomhed40] i efteråret 2007.
[virksomhed1]s’ investering i [virksomhed40] fremgår af balancen (”andre værdipapirer og kapitalandele”) på aktivsiden pr. 30 september 2008 i [virksomhed1]s årsrapport for 2007/08, som er er udarbejdet af statsautoriseret revisor [person10] fra [virksomhed39]. Denne årsrapport er vedlagt [...].
I bilag 5 fremgår det endvidere, at ”anden gæld” i balancen under passiver i årsrapporten for 2007/2008 udgør kr. 3.497.476, jf. bilag 8.
[person1]s tilgodehavende i [virksomhed1]s blev derfor større i 2007.
Vi er ikke i besiddelse af specifikationerne til regnskaberne i perioden fra 2005 til 2009. Som nævnt og dokumenteret i pkt. 2.2. er [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1]s medtaget under posten ”anden gæld”, jf. specifikationerne i bilag 18.
[person1] er ikke i besiddelse af kontoudtog for denne periode, der direkte kan dokumentere overførslen på kr. 886.743. Vi fremlægger derfor [person1]s årsopgørelser, der viser, at [person1]s kontantindeståender fra 2006 til 2007 falder fra kr. 1.077.995 til kr. 219.711. Dette sandsynliggør, at [person1] har overført private penge til [virksomhed1]s i efteråret 2007 til brug for en investering i [virksomhed40]. Årsopgørelserne vedlægges samlet som bilag 20.
[virksomhed1]s havde i 2008 et underskud på kr. 269.263 og en negativ egenkapital på kr. 465.881, jf. bilag 8. Det kan derfor lægges til grund, at [virksomhed1]s heller ikke i 2007/08 var i stand til at investere kr. 886.743, da [virksomhed1]s ikke havde kapital hertil. Investeringen i [virksomhed40] var kun mulig som følge af [person1]s private indskud i [virksomhed1]s.
2.4. 2008: [person1] overfører ca. kr. 1.600.000 til [virksomhed1]s
[person1] overfører samlet ca. kr. 1.600.000 til [virksomhed1]s i år 2008. Fordelingen af dette beløb er nærmere beskrevet nedenfor.
Som nævnt ovenfor i pkt. 2.3. havde [virksomhed1]s i 2008 et underskud på kr. 269.263 og en negativ egenkapital på kr. 465.881, jf. bilag 8.
[person1] overførte først ca. kr. 1.000.000 til [virksomhed1]s, som derefter udlånte pengene til virksomheden [virksomhed41] A/S, CVR-nr. [...3].
Vi er ikke i besiddelse af specifikationerne til årsrapporten 2007/2008.
Derimod kan vi fremlægge specifikationerne til [virksomhed1]s skatteregnskab fra 2010, der er udarbejdet af revisor [person10]. Specifikationerne vedlægges som bilag 21.
Her fremgår det af bilag 21, s. 6, at posten ”andre tilgodehavender” i [virksomhed1]s årsrapport vedrører et tilgodehavende hos [virksomhed41] A/S. Dette tilgodehavende udgjorde i år 2010 kr. 1.106.389.
I specifikationerne i bilag 21 fremgår det, at [virksomhed1]s’ gæld til [person1] i 2010 udgjorde kr. 4.042.340.
oooOOOOooo
Derudover har [person1] i 2008 overført ca. kr. 600.000 til [virksomhed1]s til brug for stiftelse af selskabet [virksomhed42] ApS (senere [virksomhed9] ApS), CVR- nr. [...4]. [virksomhed42] ApS’ selskabsrapport vedlægges som bilag 22.
Kr. 125.000 medgik til selskabsstiftelsen i form af kontantindskud af selskabskapital. Det resterende beløb på ca. kr. 400.000 medgik som udlån til [virksomhed42] ApS til brug for selskabets drift.
Som dokumentation herfor fremlægges [virksomhed42] ApS’ årsrapport 2008 som bilag 23. Årsrapporten er revidereret af statsautoriseret revisor [person22].
Af bilag 23 fremgår det af balancen pr. 31. december 2008 under passiver vedrørende ”mellemregning [virksomhed43] ApS”, at der er en gæld på kr. 401.483 til [virksomhed43] ApS. [virksomhed43] ApS ændrede i 2008 navn til [virksomhed1] ApS, jf. bilag 1, s. 9 (navneændring).
I [virksomhed1]s regnskab fremgår investeringen i [virksomhed42] ApS på kr. 125.000 af årsrapporten fra 2007/2008 (bilag 4) i balancen under aktiver ”kapitalandele i tilknyttede virksomheder”, note 4. I bilag 4 udgør ”anden gæld” – der især indeholder [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1]s – kr. 3.497.476.
Som dokumentation for [person1]s overførsel til [virksomhed1]s vedlægger vi som bilag 24 kontoudtog fra [person1]s private konto i [finans3], hvor [person1] overfører kr. 600.000 til [virksomhed1]s’ konto [...58].
2.5. Opsummering
Som dokumenteret ovenfor, har [person1] ad flere omgange overført betydelige beløb til [virksomhed1]s.
Vi har kunnet fremskaffe dokumentation for nogle af overførslerne, der beløber sig til ca. kr. 3.000.000.
[person1]s overførsler fremgår af årsrapporterne fra 2001-2009. Alle regnskaber blev i denne periode revideret med høj grad af sikkerhed af statsautoriserede revisorer fra anerkendte revisionsselskaber.
Årsrapporterne er udarbejdet flere år før de indkomstår, som denne skattesag vedrører, og der er ingen forhold, som tyder på, at regnskabsmaterialet ikke er retvisende.
I [virksomhed1]s skatteregnskab fra 2010 fremgår [person1]s præcise tilgodehavende i [virksomhed1]s på kr. 4.042.340, jf. bilag 6.
Vi vedlægger specifikationerne til [virksomhed1]s skatteregnskab for perioden 2012-2016 som bilag 25-29.
I bilag 25-29 er det muligt at følge udviklingen af ”anden gæld”, hvor [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1] præcist er opgjort.
[person1]s tilgodehavende i [virksomhed1]s udgjorde således ultimo 2013 kr. 3.950.152, jf. bilag 11.
Årsrapporterne fra [virksomhed1] viser tydeligt, at [virksomhed1] ikke har haft tilstrækkelige positive resultater fra egen drift til at investere og yde lån i det omfang, som konkret har været tilfældet, jf. bilag 2-16 samt tabellen på indlæggets side 3.
De store investeringer og lån stammer primært fra [person1] personligt, som har overført private midler til [virksomhed1], der herefter har investeret eller udlånt pengene.
På baggrund af ovenstående dokumentation må det anses for utvivlsomt, at [person1] siden år 2001 ad flere omgange har overført betydelige beløb til [virksomhed1].
[person1] har derfor siden år 2001 haft et betydeligt tilgodehavende hos [virksomhed1]. Størrelsen heraf fremgår præcist af specifikationerne til årsrapporterne, og der er således ingen usikkerhed forbundet hermed.
3. Juridisk vurdering af den foreliggende sag
Vi har fremlagt dokumentation for, at [person1] har haft et betydeligt tilgodehavende i [virksomhed1] ultimo 2013 på kr. 3.950.152.
Dette tilgodehavende har hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen forholdt sig til, da det ikke hidtil har været dokumenteret.
Kontorindstillingen hviler derfor på et ufuldstændigt og dermed faktuelt forkert grundlag.
Som nævnt indledningsvist er denne sag yderst kompliceret. En klagesag i Landsskatteretten er på ingen måde egnet til at skabe klarhed over de økonomiske opgørelser og dermed de skatteretlige problemstillinger i sagen.
Det skal dog ikke komme [person1] til skade. Sagen risikerer at få vidtrækkende konsekvenser for [person1]s liv fremover, hvis Kontorindstillingen blot lægges til grund af Landsskatteretten.
Vi har forklaret og dokumenteret [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1], der utvivlsomt har betydning for den skatteretlige vurdering af [person1]s sag.
Disse faktiske oplysninger skal inddrages i den skatteretlige vurdering. Hvis ikke det sker, vil [person1] risikerer at blive beskattet på et faktuelt forkert grundlag.
Efter vores opfattelse vil en manglende hjemvisning af sagen medfører, at en realitetsbehandling af sagen i Landsskatteretten reelt ville være det samme som en førsteinstansafgørelse. Det vil som udgangspunkt være i strid med princippet om en klagemulighed, der skal sikre, at en afgørelse prøves i mere end én instans.
Da vi fremlægger ny væsentlig dokumentation, der ikke tidligere har været fremme, har vi ikke haft mulighed for at tage stilling til Skattestyrelsens eller Skatteankestyrelsens vurdering af [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1].
Vi vurderer, at [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1] har en væsentlig betydning for den skatteretlige vurdering. Vurderingen af det omfattende bevismateriale, herunder fremsendte fakturaer, forklaringer m.v., som [person1] og [person1]s forhenværende rådgiver tidligere har fremlagt, vil således skulle foretages i et helt andet lys.
På den baggrund skal vi anmode Landsskatteretten om, at [person1]s skattesag hjemvises til fornyet behandling.”
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”Hjemvisning
Skattestyrelsen finder, at der ikke er forhold i sagen, der kan begrunde en hjemvisning. Skattestyrelsen finder hverken at afgørelsen bygger på et forkert retligt eller materielt grundlag. Skattestyrelsen finder heller ikke, at det er begået væsentlige formelle fejl der kan begrunde en hjemvisning.
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.
Skattestyrelsens begrundelse
Indsætninger på klagerens konti
Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at som udgangspunkt medregnes alt der udloddes fra et selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Der er i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 indsat henholdsvis 619.742 kr.,
1.833.566 kr. og 1.154.091 kr. på klagerens konti. Flere af disse indsætninger bærer klagerens selskabers navne og henviser til fakturaer.
Skattestyrelsen finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er tilbagebetalinger af tilgodehavender som klageren havde i selskaberne. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at indsætningerne ikke er bogført på en mellemregningskonto, eller på anden måde er dokumenteret at være tilbagebetaling af tilgodehavender i selskaberne.
Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til skatteyderens bevisbyrde. Det er skatteyderen, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der eksisterer reelle låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, Jfr. SKM2010.500.BR. At der er fremlagt gældsbreve, er ikke i sig selv nok til at dokumenter, at der foreligger en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Jfr. SKM2019.490.BR.
Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering, at det ikke anses for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens konto vedrører faktiske låneforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at klagerens selskab har samarbejdet med nogle af de navngivne debitorer, at der var aftalt med rente- og afdragsfrihed, at der ikke er fremlagt gældsbreve for alle låneforhold samt at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren har udbetalt de omtalte lån.
Skattestyrelsen finder heller ikke, at det dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne er refundering af udlæg, private indbetalinger, forsikringsudbetalinger m.v. I forhold til revisorens oplysning om tilbageførsel af overtegning anses dette ikke for tilstrækkelig sandsynliggjort. Den fremlagte mail af 17. november 2015 kan ikke føre til et andet resultat, da den ikke er understøttet af objektive konstaterbare forhold. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at indsætningerne på klagerens private konti er indtægter, der hører hjemme i selskabet.
Eftersom de indsatte beløb ikke straks blev videreoverført til selskabet eller bogført på mellemregningskontoen, anser Skattestyrelsen, at indsætningerne er udbytte fra selskabet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.
Skattestyrelsen fastholder afgørelsen.
Udgifter afholdt af klagerens selskab
Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at som udgangspunkt medregnes alt der udloddes fra et selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Selskabet har i indkomstårene 2015 og 2016 afholdt udgifter til bl.a. rejser, fri telefoni til klagerens døtre, hotel-, natklub og biografbesøg m.v.
Eftersom klageren hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse, finder Skattestyrelsen, at selskabet har afholdt klagerens private udgifter. De privatudgifter som selskabet har afholdt anses for maskeret udbytte. Klageren er skattepligtig heraf efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.
Skattestyrelsen fastholder afgørelsen. [...]”
Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:
”Skatteankestyrelsen har den 14. februar 2022 fremsendt en indstilling i klagesagen vedr. Skattestyrelsens afgørelse af 12. september 2019. Skatteankestyrelsen afviser at hjemsende afgørelsen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen på baggrund af det materiale, der er fremsendt af [virksomhed44] ved brev af 17. november 2021.
Ved dette brev blev fremlagt 30 nye bilag. Formålet hermed var at dokumentere, at skatteyder (benævnt ”[person1]”) har et stort tilgodehavende i [virksomhed1], som Skattestyrelsen ikke i sin sagsbehandling har forholdt sig til. Dette nye materiale benævnes i det følgende ”den Nye dokumentation”.
Skattestyrelsen er den 11. februar 2022 fremkommet med en udtalelse i sagen. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling med en begrundelse, som på ingen måde forholder sig til den Nye dokumentation.
Skatteankestyrelsen skriver i deres indstilling til sagen af 28. januar 2022:
”Skatteankestyrelsen indstiller følgende:
Formalitet
Hjemvisning
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. [min fremhævning] Hjemvisningen medfører, at sagen sendes tilbage til førsteinstansen med henblik på, at denne skal træffe en ny afgørelse i sagen.
Der ses ikke at være forhold i sagen, der begrunder en hjemvisning til Skattestyrelsen.
Påstanden om hjemvisning kan således ikke imødekommes.”
I vores brev af 17. november 2021 var hovedargumentationen, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling på grundlag af den Nye dokumentation. I sagen er det hidtil lagt til grund, at det ikke var dokumenteret, at [person1] havde et tilgodehavende. Vi har nu fremlagt denne dokumentation i form af 30 bilag, kontoudtog og årsrapporter med revisorpåtegning som viser, at der et tilgodehavende.
Som det ses, forholder Skatteankestyrelsen sig ikke hertil, og afgørelsen indeholder reelt ingen begrundelse for, hvorfor den Nye dokumentation ikke er relevant. Dette er i strid med forvaltningslovens krav til begrundelse.
----oooo0oooo---
Vedrørende sagens materielle indhold fremlægges en sammenligning af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 20. september 2021 og Skatteankestyrelsens indstilling af 28. januar 2022 (bilag 31). Som det ses heraf, er der vedrørende det materielle kun sket en enkelt ændring som følger:
”Skatteankenævnet finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er en del af et låneforhold mellem klageren og [virksomhed1] ApS. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lånedokumenter, mellemregning mellem klageren og [virksomhed1] ApS eller tilsvarende.”
som er ændret til
”Skatteankestyrelsen finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er overført som led i et låneforhold mellem klageren og hans selskaber. Der er henset til, at indsætningerne ikke er bogført på en mellemregningskonto, eller på anden måde er dokumenteret at være tilbagebetaling af tilgodehavender i selskaberne.”
Det anføres nu, at ”indsætningerne ikke er bogført på en mellemregningskonto”. Dette er ikke korrekt, da indsætninger netop er bogført som et tilgodehavende for [person1] i de af revisor udarbejdede årsrapporter.
Som en del af den Nye dokumentation har vi netop fremlagt årsrapporter, kontoudtog, udskrifter fra Erhvervsstyrelsen m.v. for selskaberne fra stiftelsen og indtil de relevante indkomstår, som både forklarer baggrunden for, at [person1] har opbygget et stort tilgodehavende, og dokumenterer baggrunden herfor. Indsætningerne er dermed udtryk for et låneforhold løbende over mange år.
Som det er beskrevet, er mellemregningskontoen med selskabet opstået allerede ved selskabets stiftelse i 2001, og fremgår af årsrapporterne for alle år derefter. Mellemregningskontoen er dermed dokumenteret via årsrapporter med revisorpåtegninger i disse år. Desuden viser den Nye dokumentation sammenhængen mellem lånene og deres nødvendighed for selskabets dispositioner, samt deres sammenhæng med [person1]s egen økonomi, hvorfor låneforholdet er dokumenteret på en troværdig måde. Skatteankestyrelsen forholder sig slet ikke til den fremlagte dokumentation, heller ikke at der f.eks. er fremlagt dokumentation for specifikke overførsler til selskabet fra [person1] i 2008.
Igen mangler der en begrundelse for på hvilket grundlag, Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen bl.a. mener, at det er berettiget at tilsidesætte regnskabsmateriale for en periode på ca. 15 år, lavet af anerkendte revisionsvirksomheder.
Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har forholdt sig til nogen dele af den Nye dokumentation eller inddraget nye synspunkter i vurderingen af sagen. Dette ses meget tydeligt af den fremlagte sammenligning af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 20. september 2021 og Skatteankestyrelsens indstilling af 28. januar 2022.
Skatteankestyrelsen har således ikke foretaget en ny vurdering af sagens oplysningsgrundlag, men derimod blot omformuleret Skatteankestyrelsens oprindelige vurdering i klagesagen uden hensyntagen til de fremlagte nye oplysninger.
Dette understøttes særligt ved afsnit 5 under overskriften Indsætninger på klagerens konti startende med; ”Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering...”, at den ”konkrete vurdering” Skatteankestyrelsen har lavet, reelt er ikke er en konkret vurdering, der inddrager den store mængde materiale, vi har fremsendt til brug for oplysning af grundlaget for klagesagen. Ordlyden af den ”konkrete vurdering” er derimod nøjagtig den samme, som ordlyden i det tilsvarende afsnit i den oprindelige klageafgørelse pr. 20. september 2021.
Idet ordlyden af de to ”konkrete vurderinger” er nødagtig den samme, fremgår det også, at Skatteankestyren baserer sin nye vurdering på, hvem [person1] har arbejdet sammen med og de oprindeligt fremlagte gældsbreve. Dermed forholder Skatteankestyrelsen sig slet ikke til de nye oplysninger, men baserer hele vurderingen på det oprindelige materiale i klagesagen.
Dette er i strid med grundlæggende forvaltningsretlige principper. Skatteankestyrelsen skal – som Ankestyrelsen også selv skriver indledningsvist –forholde sig til om Skattestyrelsens afgørelse ”bygger på et forkert oplysningsgrundlag” eller oplysningsgrundlaget ved Skatteankestyrelsen ”er ændret i væsentlig grad”. Det er ikke sket.
Det gøres gældende, at Skatteankestyrelsen er forpligtiget til konkret at vurdere og forholde sig til den fremsendte Nye dokumentation. Skatteankestyrelsen skal også sikre at sagen oplyses i overensstemmelse med officialprincippet og gældende forvaltningsretlige principper.
Vi mener ikke, at forslaget til afgørelse lever op hertil.”
Retsmødet
Ved retsmødet i Landsskatteretten fastholdt klagerens repræsentant de tidligere fremsatte påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skattestyrelsen kunne tilslutte sig i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.
Landsskatterettens afgørelse
Formalitet
Hjemvisning
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. Hjemvisningen medfører, at sagen sendes tilbage til førsteinstansen med henblik på, at denne skal træffe en ny afgørelse i sagen.
Der ses ikke at være forhold i sagen, der begrunder en hjemvisning til Skattestyrelsen.
Påstanden om hjemvisning kan således ikke imødekommes.
Materielt
Indsætninger på klagerens konti
Alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, skt. 1, og stk. 2, nr. 1.
Der er for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 indsat henholdsvis 619.742 kr., 1.833.566 kr. og 1.154.091 kr. på klagerens konti. Flere af disse indsætninger bærer klagerens selskabers navne og henviser til fakturaer.
Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er overført som led i et låneforhold mellem klageren og hans selskaber. Der er henset til, at indsætningerne ikke er bogført på en mellemregningskonto, eller på anden måde er dokumenteret at være tilbagebetaling af tilgodehavender i selskaberne.
Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til skatteyderens bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af f.eks. [by7] Byrets dom af 9. juli 2010 offentliggjort som SKM2010.500.BR. Det forhold, at der er fremlagt et gældsbrev kan ikke i sig selv tjene som dokumentation for en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Der henvises bl.a. til SKM2019.490.BR.
Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at det ikke anses for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens konto vedrører faktiske låneforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Der er henset til, at klagerens selskab har samarbejdet med [person4] og [person3], at de fremlagte gældsbreve er aftalt med rentefrihed og afdragsfrihed, og at der i ét tilfælde ikke er fremlagt gældsbrev. Yderligere er der ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har udbetalt lånene.
Det er i øvrigt ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne er returnering af udlæg, private indbetalinger, forsikringshændelser m.v. I forhold til revisorens oplysning om tilbageførsel af overtegning anses dette ikke for tilstrækkelig sandsynliggjort. Den fremlagte mail af 17. november 2015 kan ikke føre til et andet resultat, da den ikke er understøttet af objektive konstaterbare forhold.
På baggrund af ovenstående lægges det til grund, at indsætningerne vedrører selskabets indtægter.
De pågældende beløb, der vedrører selskabets indtægter, er indsat på klagerens private konti.
Da beløbene ikke straks er videreoverført til selskabet eller bogført på mellemregningskonto mellem selskabet og klageren, anses indsætningerne for udbytte til klageren fra selskabet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Udgifter afholdt af klagerens selskab
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.
Selskabet har i indkomstårene 2015 og 2016 afholdt udgifter for henholdsvis 150.111 kr. og 7.590 kr.
Udgifterne til rejser samt diverse øvrige udgifter anses efter deres art som udgangspunkt for private udgifter.
Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse udgifterne er sket i selskabets interesse. Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som maskeret udbytte.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.