Kendelse af 04-07-2023 - indlagt i TaxCons database den 01-09-2023

Journalnr. 19-0105128

Klagepunkt for	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
Beskatning af maskeret udbytte – udeholdt omsætning, moms, private- og ikke dokumenterede udgifter	97.985 kr.	0 kr.	0 kr.
Beskatning af maskeret udbytte – mellemregning	98.495 kr.	0 kr.	0 kr.
Beskatning af personlig indkomst – konkrete indsætninger	-	-	15.000 kr.
Indkomståret 2015
Beskatning af maskeret udbytte – udeholdt omsætning, moms, private- og udokumenterede udgifter	562.889 kr.	0 kr.	112.396 kr.
Beskatning af maskeret udbytte – mellemregning	307.467 kr.	0. kr.	65.683 kr.
Beskatning af personlig indkomst – konkrete indsætninger	-	-	80.000 kr.
Indkomståret 2016
Beskatning af maskeret udbytte – udeholdt omsætning, moms, private- og ikke dokumenterede udgifter	356.345 kr.	0 kr.	167.714 kr.
Beskatning af maskeret udbytte – mellemregning	407.961 kr.	0 kr.	333.700 kr.
Beskatning af personlig indkomst – konkrete indsætninger	-	-	27.500 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af CVR-registret, at selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] og branchekode 561010 Restauranter, blev stiftet den 18. juni 2007, og opløst ved konkurs den 25. marts 2020. Selskabets formål var at eje restauranter samt aktier og anparter i selskaber, der driver restaurantionsvirksomhed eller handel med restaurationsinventar samt hermed beslægtet virksomhed.

Af CVR-registret fremgår det endvidere, at klagerens tidligere ægtefælle indtrådte i selskabets direktion den 24. april 2009, og udtrådte af direktionen den 10. oktober 2012. Den 20. januar 2014 indtrådte klagerens tidligere ægtefælle igen i direktionen og udtrådte igen den 22. december 2015. Klageren indtrådte i selskabets direktion den 22. december 2015. Derudover fremgår det, at selskabets regnskabsår løber fra 1. oktober til 30. september.

Af ejerbogen for [virksomhed1] ApS fremgår, at klagerens tidligere ægtefælle den 1. november 2013 fik overdraget 100 % af anparterne, og at han den 1. maj 2015 overdrog 50 % af anparterne til klageren. Den 22. december 2015 fik klageren overdraget yderligere 10 % af anparterne, og den 17. maj 2016 fik klageren overdraget de resterende anparter, og havde herefter 100 % af anparterne i selskabet.

Det fremgår endvidere af CVR-registret, at selskabet [virksomhed2] ApS, CVR.nr. [...2], branchekode 561010 Restauranter, blev stiftet den 1. maj 2014, hvor klagerens tidligere ægtefælle var én af stifterne og direktør i selskabet. Derudover fremgår det, at klagerens tidligere ægtefælle udtrådte af selskabets direktion den 19. oktober 2015, og at klageren indtrådte i selskabets direktion den 14. januar 2016.

Klageren og hendes tidligere ægtefælle blev skilt den 11. juli 2015.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 30. august 2019 forhøjet selskabet [virksomhed1] ApS skattepligtige indkomst og momstilsvar. Forhøjelserne er sket på baggrund af, at Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på klagerens bankkonti og indsætninger på selskabets bankkonto, som er sammenholdt med selskabets omsætning ifølge regnskabet. Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at være udeholdt omsætning. Derudover har Skattestyrelsen konstateret, at der i selskabet er fratrukket udgifter, som er anset for at vedrøre klagerens private udgifter, og udgifter som er udokumenterede.

Skattestyrelsen har sideløbende med, at styrelsen har behandlet [virksomhed1] ApS’ skattesag behandlet denne sag vedrørende klageren personligt.

Skattestyrelsen har fra den 7. juli 2017, og senest den 3. juli 2018, med frist til den 17. juli 2018, anmodet repræsentanten om en yderligere redegørelse vedrørende de indsætninger, der er indgået på klagerens bankkonti. Klageren har i den forbindelse anmodet om fristforlængelse, og Skattestyrelsen har imødekommet, at fristen blev udsat til den 17. august 2018.

Skattestyrelsen har den 15. februar 2019 fremsendt forslag til afgørelse, hvor styrelsen på baggrund af den udeholdte omsætning samt de private- og udokumenterede udgifter i selskabet har opgjort klagerens skattepligtige indkomst til følgende for indkomstårene 2014, 2015 og 2016:

Indkomståret 2014

Andel af forhøjelse af den skattepligtige indkomst i selskabet

for 2014/2015 (314.906/12 * 3 måneder) 78.726 kr.

Forhøjelse af moms i selskabet 19.259 kr.

I alt anses som skattepligtig udlodning, jævnfør

ligningslovens § 16 A 97.985 kr.

Indkomståret 2015

Andel af forhøjelse af den skattepligtige indkomst i selskabet

for 2014/2015 (314.906 /12 * 9 måneder) 236.180 kr.

Andel af forhøjelse af den skattepligtige indkomst i selskabet

for 2015/2016 (265.734/12 * 3 måneder 66.433 kr.

Forhøjelse af moms i selskabet 260.276 kr.

I alt anses som skattepligtig udlodning, jævnfør

ligningslovens § 16 A 562.889 kr.

Indkomståret 2016

Andel af forhøjelse af den skattepligtige indkomst i selskabet

for 2015/2016 (265.734/12 * 9 måneder 199.301 kr.

Forhøjelse af moms i selskabet 157.044 kr.

I alt anses som skattepligtig udlodning, jævnfør

ligningslovens § 16 A 356.345 kr.

Derudover har Skattestyrelsen forhøjet klageren med hævninger fra selskabets konto og hævninger fra selskabets mellemregningskonto svarende til 98.495 kr. for indkomståret 2014, 307.467 kr. for indkomståret 2015 og 407.961 kr. for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har i forslag til afgørelse forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 196.480 kr. 870.356 kr. og 764.306 kr., idet Skattestyrelsen har anset den udeholdte omsætning i [virksomhed1] ApS og de kontante hævinger og overførsler via mellemregningskontoen for maskeret udbytte, som skal beskattes hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Klagerens repræsentant har den 8. juli 2019 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, anmodet om fristforlængelse til den 19. august 2019, således at Skattestyrelsens afgørelse kunne foreligge den 2. september 2019.

Skattestyrelsen har den 9. juli 2019 bekræftet at anmodningen om fristforlængelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, imødekommes til den 2. september 2019, og at evt. indsigelser til forslaget skulle være modtaget hos Skattestyrelsen senest den 19. august 2019.

Klagerens repræsentant er den 18. august 2019 kommet med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. I forbindelse med repræsentantens bemærkninger til forslaget er der fremsendt følgende materiale til Skattestyrelsen:

•	Kinesisk ansøgning om udenlandsk pengeoverførsel af 60.000 kr. dateret den 31. januar 2015 fra [person1] til [person2]ss konto [...04] i [finans1].
•	Udsnit af kontoudtog for konto [...41] fra [finans2], hvor det fremgår, at den 30. juli 2015 er der gået 107.925 kr. ind på klagerens konto samt kopi af kinesisk ansøgning om udenlandsk overførsel på 108.000 kr. dateret den 24. juli 2015 fra [person3] til [person4].
•	Lånedokument hvoraf det fremgår, at klageren den 27. juni 2014 har lånt 32.100 US dollar af [person5], og at klageren vil betale 6 % i renter om året til långiver. Dokumentet er underskrevet den 27. juni 2014 af klageren som låntager, og [person5] som långiver.
•	Lånedokument hvor det fremgår, at klageren den 11. juni 2014 eller 14. juni 2014 har lånt 16.312 US dollar af [person5] og at klageren skal betale 6 % i renter om året til långiver. Dokumentet er underskrevet af klageren den 14. november 2014 som låntager, og [person5] som långiver. Derudover er der medsendt en utydelig kinesisk ansøgning om udenlands pengeoverførsel.
•	Kinesisk ansøgning om udenlandsk pengeoverførsel på 112.000 kr. fra [person1] til [person2]s konto [...04] i [finans1] dateret den 15. maj 2015.
•	Oversigt fra [revisionsselskab1] over udviklingen på mellemregningskontoen fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2015.

Derudover har klagerens repræsentant den 22. august 2019 fremsendt følgende materiale til Skattestyrelsen vedrørende [virksomhed1] ApS´ konti:

•	For perioderne 1. oktober 2009 til 30. september 2010, 1. oktober 2010 til 30. september 2011, 1. oktober 2011 til 30. september 2012 og 1. oktober 2012 til 30. september 2013 er der sendt kontokort ind for kontiene 6820 Privat lån, 6830 Skyldige omkostninger, 6860 mellemregning med anpartshaver.
•	For perioderne 1. oktober 2013 til 30. september 2014, 1. oktober 2014 til 30. september 2015 og 1. oktober 2015 til 30. september 2016 er der sendt kontokort ind for kontiene 6820 Privat lån, 6840 Skattekontoen, 6830 Skyldige omkostninger og 6860 mellemregning med anpartshaver.

Den 30. august 2019 har Skattestyrelsen truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Skattestyrelsen har på baggrund af den udeholdte omsætning, de private- og udokumenterede udgifter i selskabet samt kontante hævninger fra selskabets konto og direkte overførsler til klagerens private bankkonto via selskabets mellemregningskonto forhøjet klagerens samlede aktieindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 196.480 kr., 870.356 kr. og 764.306 kr.

Skatteankestyrelse har i forbindelse med klagesagens behandling indhentet kontoudtog for klagerens bankkonti hos Skattestyrelsen. For bankkonto [...41] er der modtaget kontoudtog for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. For bankkonto [...87] er der modtaget kontoudtog for indkomståret 2015 og for bankkonto [...90] er der modtaget kontoudtog for indkomstårene 2015 og 2016 hos Skattestyrelsen. Det fremgår af kontoudtogene, at der er enkeltstående hævninger på mellemregningskontoen, hvor beløbene er gået direkte ind på klagerens private bankkonti.

I indkomståret 2014 er der hævet 15.000 kr. på mellemregningskontoen, som er gået ind på klagerens private bankkonto den 30. december 2014.

For indkomståret 2015 er der sket hævninger på mellemregningskontoen, som er gået ind på klagerens private bankkonti svarende til i alt 80.000 kr. Datoerne for indsætningerne er henholdsvis den 12. marts 2015, 28. april 2015, 12. juni 2015, 3. august 2015 og 1. september 2015, hvor der er gået henholdsvis 30.000 kr., 20.000 kr., 5.000 kr., 10.000 kr. og 15.000 kr.

For indkomståret 2016 er der sket hævninger på mellemregningskontoen, som kan følges over til klagerens private bankkonti svarende til i alt 27.500 kr. Datoerne for indsætningerne er henholdsvis den 31. marts 2016, 5. april 2016, 1. juli 2016 og 2. september 2016, hvor der er gået henholdsvis 10.000 kr. 5.000 kr., 10,000 kr. og 2.500 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 196.480 kr., 870.356 kr. og 764.306 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

Endelig afgørelse

Din advokat har oplyst, at du først har overtaget en del af selskabets drift den 1. maj 2015, men der ses ikke modtaget dokumentation for påstanden i form af anpartskontrakt m.v.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der allerede i de indsendte kontokort for konto 6820: Privatlån for indkomståret 2009/2010 er bevægelser, hvoraf dit navn fremgår. Det samme er tilfældet på samme konto for indkomståret 2011/2012 og 2012/2013.

Endvidere er det konstateret at der er bevægelser med dit navn på konto 6860: Mellemregning med anpartshaver i indkomståret 2011/2012 med f.eks. ”Hævet [person4]”. Det samme er tilfældet for indkomståret 2014/2015 med f.eks. ”DBT return to [person4] [...41]”.

Hvis der samtidig henses til, at din eks mand [person2] har oplyst pr. mail den 13. juli 2017, at han ikke har indskudt penge i selskabets via mellemregningskontoen og ikke har stået for virksomheden siden starten af jeres skilsmisse i 2014, er det således derfor stadig vores opfattelse, at du er selskabets hovedanpartshaver i hele reguleringsperioden og vores forslag af 15. februar 2019 fastholdes derfor.

Maskeret udlodning vedr. mellemregning for 2015 og 2016 i selskabet [virksomhed1] ApS

...

Endelig afgørelse

Yderligere lån

Vedrørende lån på 16.312 dollar kan det konstateres, at lånedokumentet er underskrevet den 14. november 2014. Datoen på overførselsdokumentet er utydelig og datoen kan ikke udledes. Det er således ikke dokumenteret, at disse har noget med hinanden at gøre. Der er endvidere ikke fremsendt dokumentation for at pengene er indsat på selskabets eller hovedanpartshavers konto.

Vedrørende lån på 32.100 dollar kan det konstateres, at lånedokumentet er underskrevet den 27. juni 2014, mens datoen på kontoudtoget er 30. juni 2014. Datoerne hænger således ikke sammen og det er således ikke dokumenteret, at disse har noget med hinanden at gøre.

Vedrørende lån på 112.000 kr. er der indsendt et overførselsdokument, men kan ikke umiddelbart se at det har noget at gøre med selskabet [virksomhed1] ApS.

Endvidere skal det bemærkes, at det virker usandsynligt at der ydes lån, som umiddelbart ikke kan tilbagetales set ud fra hovedanpartshavers meget beskedne privatforbrug.

Dokumentation mellemregning

Selskabets årsregnskab er blevet revideret for regnskabsperiode 11/12. Der er blevet udført udvidet gennemgang af årsregnskabet for regnskabsperiode 12/13,13/14 og 14/15. En revisionserklæring er ikke dokumentation for at låneforholdene kan dokumenteres. Revisionserklæring defineres af Foreningen for Statsautoriseret Revisor som: ” En revision giver høj grad af sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet.” De låneaftaler vi har modtaget vedrører regnskabsperioden 13/14 og 14/15, hvor der er blevet udført udvidet gennemgang af årsregnskabet. Udvidet gennemgang er ikke dokumentation for at låneforholdene kan dokumenteres. Udvidet gennemgang defineres af Foreningen for Statsautoriseret Revisor som: ”Udvidet gennemgang giver en begrænset grad af sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet.”

De indsendte bilag og oplysninger i form af udsnit af selskabets mellemregning kan ikke anses som dokumentation for bevægelserne på mellemregningen, da der ikke er indsendt de underliggende bilag.

Der anses således ikke for at være fremkommet nye oplysninger og vi fastholder således det fremsendte forslag af 15. februar 2019.

Vedrørende ligningsfristen for indkomståret 2014

Ligningsfrist

Med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, kan skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst foretages af skattestyrelsen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kun foretages, hvis betingelserne omkring 6 måneders reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at 6 måneders fristen, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt med henvisning til, at skattestyrelsen anmodede de sidste dokumenter den 3. juli 2018, hvorefter din revisor anmodede om udsættelse til 17. august 2018. Det anmodede materiale blev ikke modtaget den 17. august 2018, hvorefter det var muligt at opgøre det endelig krav og dermed anses som kundskabstidspunktet for skattestyrelsen.

...”

Den 2. januar 2020 er Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”...

Bemærkninger:

Selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] er under konkurs. Konkursdekret afsagt den 8. juli 2019.

Advokat [person6] har påklaget ansættelsen vedr. 2014-2016 ang. maskeret udlodning fra selskabet i forbindelse med udeholdt omsætning og mellemregning i selskabet [virksomhed1] ApS.

Da den skønsmæssige ansættelse er foretaget i selskabet, er det min opfattelse, at det er selskabets afgørelse, som skal påklages og ikke hovedanpartshavers afgørelse.

Selskabets afgørelse kan ikke påklages af hovedanpartshaver, da selskabet er under konkurs og dermed er det kurator, som repræsenterer selskabet og dermed har mulighed over at klage over afgørelsen.

Hvis skatteankestyrelsen skulle være af den opfattelse, at hovedanpartshaver er klageberettiget i sagen, har jeg følgende bemærkninger:

Skatteyders advokat oplyser følgende:

"Når skattestyrelsen indleder sin afgørelse med en bemærkning om, at "der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen "får man indtryk af, at afgørelsen har ligget klar til afsendelse uanset senere fremkomne oplysninger. "

Indledningen er afgørelsen er en opsummering af afgørelsens essens, nemlig at skatteyders klage ikke har givet anledning til ændringer af det fremsendte forslag.

Formuleringen kan dog opfattes som vildledende, da der skulle have stået, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, som kan ændre skattestyrelsens forslag til afgørelse af sagen.

Det skal bemærkes, at oplysningerne er behandlet under punktet Endelig afgørelse.

Skatteyders advokat oplyser følgende:

"For så vidt angår mine nye oplysninger om de to mellemregningskonti, kommenteres dette overhovedet ikke, selvom disse oplysninger er helt afgørende for at forstå pengeflowet mellem [person4] og selskabet. [virksomhed2] ApS nævnes end ikke med et eneste ord. "

Oplysningerne er ikke kommenteret, idet oplysningerne ikke er vurderet til, at være relevant i sagen, da disse på intet tidspunkt har været undersøgt og draget i tvivl. Sagen omhandler alene mellemregningen mellem [person4] og selskabet. Selskabet [virksomhed2] ApS, herunder mellemregningen mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS samt [person4] og [virksomhed2] ApS, er ikke undersøgt i forbindelse med sagen.

Skatteyders advokat oplyser følgende:

"Af disse helt nye oplysninger kommenterer Skattestyrelsen dog hovedaktionærspørgsmålet, men tilbageviser min påstand under henvisning til, at der ikke er fremsendt ejerbog, der viser ejerforholdene, og at [person4] figurerer på kontokort vedrørende mellemregningskontoen, før hun blev ejer af selskabet.

Som tidligere nævnt var [person4] gift med selskabets daværende ejer [person2], med hvem hun drev restaurationsvirksomheden. Parret havde fælles eje.

Når herudover henses til, at lånene til selskabet i meget vidt omfang kom fra [person4] 's familie og venner, er der så meget desto mindre intet usædvanligt i, at der på et kontokort stod "Hævet [person4] ".

Det skal bemærkes, at skattestyrelsen på intet tidspunkt har modtaget dokumentation for ovenstående i form af anpartskontrakt m.v., samt at eventuelle lån kom fra [person4]'s familie. [person2] har overfor os oplyst, at han ikke har indskudt penge i selskabet og ikke har stået for virksomhedens drift siden starten af deres skilsmisse i 2014. Han har oplyst dette inden der overhovedet blev tale om udeholdt omsætning og maskeret udlodning, hvorfor oplysningerne er vurderet som troværdige.

Vores konklusion på ovennævnte er således, at [person4] er selskabets hovedanpartshaver i hele reguleringsperioden. Det bemærkes, at skattestyrelsen tillige har taget stilling til dette under punktet Endelig afgørelse.

Selskabets advokat har indsendt en anpartskontrakt til skatteankestyrelsen. Denne kontrakt er ikke indsendt tidligere, og datoen er skrevet i hånden. Ovenstående kunne indikere, at kontrakten er lavet efterfølgende. Uagtet kontrakten er det vores overbevisning, at den reelle daglige drift har været overdraget langt tidligere end kontrakten angiver, når man ser på posteringerne på mellemregningen.

Selskabets advokat oplyser, at selskabets revisor først i indeværende uge er kommet i besiddelse af gamle mapper fra før hans tid med bilag og bankudskifter. Det skal hertil bemærkes, at skatteyder fik selskabets bilag udleveret den 27. maj 2019, som må formodes, at være anvendt ved indsigelse over forslaget.

I selskabets regnskaber står der, at [person2] ejer minimum 5 % af stemmerne eller 5 % af anpartskapitalen. Der står således ikke, at han ejer selskabet eller at han står for den daglige drift. Endvidere må det formodes, at selskabets revisor kun skriver oplysningen ud fra, hvad han får af vide af selskabets ledelse eller kontaktperson.

Mellemregning

Selskabets årsregnskab er blevet revideret for regnskabsperiode 11/12. Der er blevet udført udvidet gennemgang af årsregnskabet for regnskabsperiode 12/13,13/14 og 14/15. En revisionserklæring er ikke dokumentation for at låneforholdene kan dokumenteres. Revisionserklæring defineres af Foreningen for Statsautoriseret Revisor som: "En revision giver høj grad af sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet. " De låneaftaler vi har modtaget vedrører regnskabsperioden 13/14 og 14/ 15, hvor der er blevet udført udvidet gennemgang af årsregnskabet. Udvidet gennemgang er ikke dokumentation for at låneforholdene kan dokumenteres. Udvidet gennemgang defineres af Foreningen for Statsautoriseret Revisor som: "Udvidet gennemgang giver en begrænset grad af sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet. "

De indsendte bilag og oplysninger i form af udsnit af selskabets mellemregning kan ikke anses som dokumentation for bevægelserne på mellemregningen, da der ikke er indsendt de underliggende bilag.

Lån

Skatteyders revisor oplyser, at mellemregningen hovedsageligt består af private lån. Endvidere oplyser han, at skatteyder lever på en sten og ikke har særlig mange penge. Som angivet i afgørelsen må det vurderes som usandsynligt, at en eller flere personer yder lån til en person, som ud fra sin revisor udsagn har en dårlig økonomi og dermed ikke har mulighed for at betale pengene tilbage. En mere plausibel mulighed, hvis der skulle være tale om lån fra familie, er om der så ikke nærmere er tale om gaver, som burde beskattes.

Såfremt skatteankestyrelsen skulle være af den opfattelse, at skatteyder er klageberettiget, vil vi gøre opmærksom på, at vi er besiddelse af kontoudtog, sagsnotater m.v., som kan fremsendes ved forespørgsel.

...”

Skattestyrelsen er den 31. juli 2020 kommet med følgende udtalelse til repræsentantens bemærkninger af 27. februar 2020:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Skattestyrelsen har dog følgende bemærkninger:

Skatteyders advokat oplyser følgende i sine bemærkninger af 27. februar 2020:

"Ifølge skatteforvaltningslovens§ 35a, stk. 2 kan en klage til Skatteankestyrelsen "indgives af enhver, der har en væsentligt, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over".

Det er min opfattelse, at [person4] har den fornødne væsentlige, direkte og individuelle interesse i at påklage en forhøjelse af hendes aktieindkomst på 1.831.142, uanset om kurator påklager afgørelsen vedrørende selskabet. "

Skatteyders advokat henviser endvidere til [person7]s masterafhandling om klageberettigelse.

Skattestyrelsen medgiver, at skatteyder er klageberettiget, men henviser til sin udtalelse af 2. januar 2020, hvor vi har afgivet bemærkninger vedr. klagen over forhøjelserne i selskabet.

Skatteyders advokat oplyser endvidere følgende sine bemærkninger af 27. februar 2020:

"Når Skattestyrelsen foretager forhøjelser bl.a. på grund af hævninger/indsættelser på [person4]'s private bankkonti, som i virkeligheden er hævninger/indsættelser på [person4]'s mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS, har disse mellemregningskonti i allerhøjeste grad relevans. "

Det skal bemærkes, at der hverken i advokatens indsigelse af henholdsvis 19. august 2019 og 21. august 2019 eller i advokatens klage eller bemærkninger ses modtaget dokumentation for at hævninger/indsættelser på [person4]'s private bankkonti udgør hævninger/indsættelser på [person4]'s mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS.”

Den 18. december 2020 er Skattestyrelsen kommet med udtalelse til repræsentantens bemærkninger af 29. november 2020:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Skattestyrelsen har dog følgende bemærkninger:

Under henvisning til punkt 3.5 i sagsfremstillingen af 30. august 2019 har Skattestyrelsen bebehandlet forholdet vedrørende [person4], som anses for at være hovedaktionær i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Til dokumentation for [person4]s udlån til selskabet [virksomhed1] ApS, er der indsendt bankudskrifter fra [finans3] konto nummer [...09] og [finans1] konto nummer [...04].

Advokaten oplyser, at bankudskrifterne ikke er komplette, hvorfor [person4] fortsætter sine forsøg på at fremskaffe yderligere dokumentation fra [person2].

Der er ikke fremkommet nye oplysninger i form af de fremsendte bankudskrifter, som ikke er behandlet under punkt 3.5 i sagsfremstillingen af 30. august 2019.

Advokaten oplyser, at han fremsender dokumentation for mellemregningskontoen mellem [virksomhed1]

ApS og [virksomhed2] ApS bankudskrifter fra henholdsvis [finans3] ([virksomhed1] ApS 'konto nummer [...34]) og [finans1] ([virksomhed2] ApS 'konto nummer [...95]).

De omtalte bankudskrifter ses ikke bilagt advokatens brev af 29. november 2020.

...”

Skattestyrelsen er den 21. januar 2021 kommet med følgende supplerende udtalelse til repræsentantens bemærkninger af 29. november 2020:

”...

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Skattestyrelsen har dog følgende bemærkninger:

Under henvisning til punkt 3.5 i sagsfremstillingen af 30. august 2019 har Skattestyrelsen behandlet forholdet vedrørende [person4], som anses for at være hovedaktionær i henhold til aktieavancebe-skatningslovens § 4, stk. 2.

Til dokumentation for [person2]s udlån til selskabet [virksomhed1] ApS, er der indsendt bankudskrifter fra [finans3] konto nummer [...09] og [finans1] konto nummer [...04].

Advokaten oplyser, at bankudskrifterne ikke er komplette, hvorfor [person4] fortsætter sine forsøg på at fremskaffe yderligere dokumentation fra [person2].

Der er ikke fremkommet nye oplysninger i form af de fremsendte bankudskrifter, som ikke er behandlet under punkt 3.5 i sagsfremstillingen af 30. august 2019.

Der er ved indsendelsen af dokumentation for mellemregningskontoen mellem selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS i form af bankudskifter fra henholdsvis [finans3] ([virksomhed1] ApS´ konto nummer [...34]) og [finans1] ([virksomhed2] ApS´ konto nummer [...95]) ikke påvist et retvisende billede af den økonomiske relation mellem [person4] og [virksomhed1] ApS samt dokumenteret mellemregningen, jf. punkt 4.5 i sagsfremstillingen af 30. august 2019.

...”

Den 17. september 2021 er Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse:

”...

Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3.

Skattestyrelsen i 1. instans har truffet afgørelse om ændring af selskabets skattepligtige indkomst, denne sag er ikke påklaget.

Det er lagt til grund, at Klager ikke har løftet bevisbyrden i sagen, for at indsætninger på konti i banken, at hævningerne på mellemregningskonto i selskabet stammer fra allerede beskattede midler, såvel som det ikke er bevist, at der var tale om beløb, der er undtaget fra beskatning.

Det er yderligere lagt til grund, at der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren havde tilgodehavender i selskabet, hverken i form af lånedokumenter eller betingelser for lånet. Der er heller ikke modtaget fyldestgørende dokumentation, for lån fra 3. mand.

Det er ikke dokumenteret, at alle udgifterne i selskabet har været af erhvervsmæssig karakter. Skattemæssigt betragtes udgiften afholdt i Klagers interesse og udgifterne anses at være af privat karakter.

Således er der ikke tale om driftsomkostninger for selskabet omfattet at fradragsretten i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det vurderes skattemæssigt, at selskabet har afholdt Klager private udgifter, derved udgør beløbene skattepligtig indkomst for Klager jf. statsskattelovens § 4.

Det påhviler Klager at påvise, at en indtægtskilde stammer fra allerede beskattede midler eller fra beløb, der er undtaget fra beskatning. (SKM 2008.905 HR)

Udokumenterede lån / overførsler til Klagers konti gennem årene og hævninger på mellemregningskonten, anses at skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti jf. Byrettens dom af 30. januar 2013, offentliggjort som SKM 2013.274.BR.

De modtagne beløb tillægges den skattepligtige indkomst pr. relevant indkomstår med beskatning som konsekvens af den skattemæssige vurdering. De ikke medregnede beløb anses for personlig indkomst jf. skattelovens § 3.

Hvis den skattepligtige har status som hovedaktionær, anses det skattepligtige beløb for maskeret udbytte og som aktieindkomst personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Hjemlen til denne beskatning findes i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

I denne sag findes begge bestemmelser af indkomsttyper relevante og anvendes som det følger nedenfor.

Sagen for indkomståret 2014 og for perioden 1. januar til og med 30. april 2015

1. Hovedaktionærstatus

Definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. fortolkes stramt. Vi finder, at bestemmelsen har retlig relevans og er bestemmende i forhold til afgørelsen af, hvorvidt om Klager skal anses som hovedaktionær.

Skattestyrelsen vurderer, at Klageren har hovedaktionærstatus pr. 1. maj 2015. Vi støtter ret på aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., på den indsendte ejerbog for [virksomhed1] ApS og på overdragelsesaftalen, der viser, at Klager pr. 1. maj 2015 overtager 50 % af anparterne i selskabet.

Klager får yderligere overdraget 10 % af anparterne den 22.december 2015, de resterende 40 % af anparterne bliver overdraget til Klager den 17. maj 2016.

Det faktum, at Klager bliver skilt den 11. juli 2015, forandrer ikke sagen skattemæssigt. Vi henviser endvidere til den juridiske vejledning afsnit C.B.2.1.3.2.4.

2. Beskatning af maskeret udbytte – udeholdt omsætning

Som følge af, at Klager ikke kan anses at have hovedaktionærstatus før den 1. maj 2015, er der ikke hjemmel i ligningslovens § 16 A til at beskatte udeholdt omsætning som maskeret udbytte før denne dato.

Skattestyrelsen vurderer, at beskatning af maskeret udlodning for perioderne 1/1-2014 og 1/1-30/4-2015, er foretaget uretmæssigt.

Derfor vurderer vi, at beskatningen af yderligere aktieindkomst for disse perioder bør bortfalde.

3. Beskatning som yderligere løn – udeholdt omsætning

Klager var en del af direktionen for selskabet for regnskabsperioden 1. oktober 2014 til 31. september 2015 ifølge oplysningerne i det afgivne regnskab, og Klager anses derfor for at have været direktør i selskabet. Det er dog ikke godtgjort, at Klager havde bestemmende indflydelse i selskabet for perioden.

Den udeholdte omsætning, der under sagsbehandlingen i 1. instans er konstateret foretaget, er anset for løn til Klager for en periode, hvor Klager ikke havde hovedaktionærstatus. Der er tale om indsætninger på Klagers private konto.

Klager har ikke løftet bevisbyrden i sagen, for at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller bevist, at der var tale om beløb, der er undtaget fra beskatning.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren havde et tilgodehavende i selskabet, hverken i form af lånedokumenter eller betingelser for lånet. I mangel af fyldestgørende dokumentation, er indsætningerne m.v. fundet at udgøre en ikke beskattet yderligere indtægtskilde.

Endvidere er en del af de omkostninger, der er afholdt af selskabet ikke fundet at være omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, og derved anses udgifterne afholdt privat for Klager.

Ved opgørelsen af beløbene er Skattestyrelsens opgørelser lagt til grund og er fremkommet således:

...

Beløbet anses at være yderligere skattepligtig personlig indkomst jf. statsskattelovens § 4 og at være personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

4. Beskatning af maskeret udbytte - mellemregning

Skattestyrelsen vurderer at beskatning af maskeret udlodning for perioderne 1/1-2014 og 1/1-30/4-2015 er foretaget uretmæssigt.

Derfor vurderer vi, at beskatningen af yderligere aktieindkomst for disse perioder bør bortfalde.

5. Beskatning som yderligere løn - mellemregning

De hævninger i perioden, der er foretaget på mellemregningskonten med selskabet [virksomhed1] ApS af Klager, anses for løn yderligere til Klager.

Skattestyrelsens opgørelser af hævninger er lagt til grund i sagen. Beløbet er summen af hævninger og udgør:

...

De indsigelser og forklaringer, der er modtaget fra Klagers repræsentant, forandrer ikke den skattemæssige vurdering af sagen.

Beløbet anses at være yderligere skattepligtig personlig indkomst jf. statsskattelovens § 4 og at være personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

Sagen for perioden 1. maj til og med 31. december 2015 og for 2016:

6. Beskatning af maskeret udlodning / udeholdt omsætning

Som anført ovenfor vurderer Skattestyrelsen, at Klageren har hovedaktionærstatus pr. 1. maj 2015, derved er der grundlag for at foretage beskatning af maskeret udlodning.

Indkomsten er aktieindkomst grundet Klagers status som hovedaktionær. Beløbene er omfattet af indkomstbegrebet i statsskatteloven § 4, stk. 1 og beskattes som maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Klager har ikke løftet bevisbyrden i sagen, for at indsætningerne på konto i bank stammer fra allerede beskattede midler, eller bevist at der var tale om beløb, der er undtaget fra beskatning.

Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at klageren havde et tilgodehavende i selskabet, hverken i form af lånedokumenter eller betingelser for lånet. Lån fra 3. mand (venner og familie) er tilsvarende ikke dokumenteret ved låneaftaler eller anden objektiv fyldestgørende dokumentation. Det er kun selv overførslerne af beløbene der er dokumenteret.

Selve overførslerne udgør ikke tilstrækkelig skattemæssigt dokumentation, således at overførslerne kan betragtes som at udgøre lån. I mangel af fyldestgørende dokumentation, er indsætningerne m.v. fundet at udgøre en ikke beskattet yderligere indtægtskilde.

Endvidere er en del af de omkostninger der er afholdt af selskabet ikke fundet at være omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, og derved anses udgifterne afholdt privat for Klager.

Ved opgørelse af beløbene er Skattestyrelsens opgørelser lagt til grund. Det bemærkes dog, at der under klagebehandlingen af sagen er modtaget dokumentation for, at Klager var tildelt boligstøtte i 2016, og derfor fratrækkes beløbet som vist.

Beløbene til beskatning er indsætninger på konto fremkommer således:

...

7. Beskatning af maskeret udlodning / hævninger på mellemregningskonto

De hævninger i perioden, der er foretaget på mellemregningskonten med selskabet [virksomhed1] ApS af Klager, er tilgået Klagers sfære for privatøkonomien.

Beløbene anses for maskeret udbytte til Klager jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2., og beskatning sker som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Ved opgørelsen er Skattestyrelsens opgørelser af hævninger lagt til grund. Beløbet er summen af hævninger og udgør:

...

8. Beskatning af beløb vedr. moms af udeholdt omsætning

Beløb for udeholdt omsætning herunder også momsen som opgjort her, anses at være en yderligere indtægtskilde for Klager personligt.

Beløbene anses for maskeret udbytte til Klager jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2., og beskatning sker som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Ved opgørelsen er Skattestyrelsens opgørelser af hævninger lagt til grund. Beløbet er summen af momsen for perioderne og udgør:

Konklusion

Skattestyrelsen fastholder sagen og følgelig beskatning af yderligere skattepligtig personlig indkomst/aktieindkomst som er omfattet af indkomstbegrebet i statsskatteloven § 4, stk. 1 og som maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Vi finder ikke, at der er grundlag for at hjemvise sagen, idet vi finder at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at foretage en skattemæssig vurdering af sagens faktiske forhold.

Vi bemærker her, at Skattestyrelsen anses at have efterlevet og fulgt officialprincippet om at oplyse sagen tilstrækkeligt. Der er ikke modtaget dokumentation i sagen, der dokumenterer repræsentantens indsigelser, hvorfor indsigelserne ikke forandrer sagen.

Der er gentagende gange er indkaldt dokumentation, og der er truffet afgørelse i sagen på grundlag af de modtagne, foreliggende og faktiske oplysninger.

...”

Den 24. maj 2022 er Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse:

”...

Skattestyrelsen indstiller sagen i overensstemmelse med vores tidligere udtalelse af 17. september 2021, som vi henviser til.

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Da Klager faktiske har modtaget indsætninger på hendes konto fra selskabet - også før ejertid - er vores vurdering og udgangspunkt, at hun har bevisbyrden for, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst, udgør skattefrie midler, er lån etc. Denne bevisbyrde vurderer vi som ikke løftet.

Vi henviser til SKM 2008.905 HR.

I sagen er der sket bankoverførsler jf. gennemgang af kontoudtog til Klagers konto i 2014 og 2015, før klager blev hovedaktionær og derved blev omfattet af regelsættet for hovedaktionærer i ligningslovens § 16 A og personskattelovens § 4a, stk.1, nr. 1.

SANST indstiller til frafald af beskatning, for de beløb, der er tilgået Klagers konto før der blev opnået status som hovedaktionær. Vi kan ikke tiltræde dette, idet vi bemærker, at der i tidsrummet, hvor der ikke var et ejerskab, ikke var tale om udbytte men personlig indkomst.

Vi bemærker, at vi ikke anfægter beskatning i overensstemmelse med den almindelige udbytteret. Begrebet findes uddybende beskrevet i den juridiske vejledning afsnit C.B.3.1.

Klagers ejerandele var som følger i tidsrummene:

Ejerandele 1/10-2014 til 30/04-2015 = ingen ejerandele

Ejerandele 1/5-2015 til 21/12-2015 = ejerandel på 50 %

Ejerandele 22/12-2015 til 16/5-2015 = ejerandel på 60 %

Ejerandele 17/5-2015 til konkurs = 100 %

Det er muligt, at indsætningerne ikke er løn, men det må i så fald som det klare udgangspunkt være en anden form for indtægt; f.eks. gave fra selskabet, midler der har passeret selskabets hovedaktionær og dermed blev videregivet til Klager.

Således er der tale om skattepligtige modtagne beløb jf. indkomstbegrebet i statsskattelovens § 4. Beskatning kan ikke frafaldes alene fordi det ikke er løn/maskeret udlodning.

Idet indsætningerne endvidere er ført på en mellemregningskonto for Klager, så må hun også have erhvervet ret dertil, og hun har jo faktisk modtaget beløbene.

Konklusion

Skattestyrelsens vurderinger er, at der er tale om personlig indkomst for de beløb, der er overført fra selskabet til klagers konto, beskatning sker som beskatning af personlig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Vi henleder opmærksomheden på, at genoptagelsen af skatteansættelserne i afgørelsen i sagen af 30. august 2019 henviser til, at det betegnes som et mindst groft uagtsomt forhold, ved ikke at medregne modtaget personlig indkomst. Der henvises til bestemmelsen herom i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi bemærker, at kundskabstidspunktet tillige anses for overholdt, og at sagens formalia derved efter vores vurdering ikke kan anfægtes.

Således fastholder vi vores udtalelse af 17. september 2021.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst nedsættes. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling.

Klageren har anført følgende:

”Ifølge afgørelsen forhøjes [person4]'s aktieindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016

med i alt DKK 1.831.142.

Forhøjelsen er begrundet i en påstand om udeholdt omsætning i selskabet [virksomhed1] ApS (nu under konkurs) CVR nr. [...1], som af Skattestyrelsen er anset som maskeret udlodning til [person4] som selskabets hovedaktionær.

Der vedlægges derfor også agterskrivelse til [virksomhed1] ApS af 15. februar 2019 samt 27 af Skattestyrelsen udarbejdede bilag, som for enkeltes vedkommende vil blive kommenteret nedenfor (bilag 2).

Skattestyrelsen varsler endvidere eventuel efterfølgende straffesagsbehandling.

Der er med afgørelsen tale om svært tilgængeligt læsestof, hvor det er vanskeligt såvel sprogligt som talmæssigt at få den fulde sammenhæng mellem forhøjelserne mod selskabet og [person4].

Jeg er grundlæggende uenig i, at der skulle foreligge udeholdt omsætning og maskeret udlodning.

Dog kan der være visse dokumentationsmæssige mangler.

Et godt eksempel herpå er, at det ikke muligt at dokumentere, at foretagne indkøb i dagligvareforretninger som f.eks. [dagligvarebutik1] og [dagligvarebutik2] er køb til brug for restaurationsdriften, uanset der også i en snæver vending måtte være købt en pakke bleer eller lignende, som der ikke efterfølgende er blevet reguleret for.

Det bemærkes i denne forbindelse, at [person4] er enlig mor til tre børn.

Det er som følge heraf min principale påstand, at de påklagede forhøjelser nedsættes betydeligt ved en anerkendelse af eksistensen af mellemregningskonti mellem henholdsvis [virksomhed1] ApS og [person4], mellem selskabet [virksomhed2] ApS og [person4] samt mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS.

Det er således i meget vidt omfang træk på disse konti, der ligger til grund for Skattestyrelsens forhøjelser.

Det er endvidere min påstand, at [person4] først bliver hovedaktionær i [virksomhed1] ApS den 11. juli 2015, hvorfor en forhøjelse begrundet i maskeret udlodning under ingen omstændigheder kan finde sted før efter denne dato.

Subsidiært er det min påstand, at der foreligger alvorlige sagsbehandlingsfejl i form af manglende iagttagelse af Skattestyrelsens oplysningspligt, og at sagen derfor bør hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Ad baggrund og principal påstand:

Om [person4] og [virksomhed1] ApS kan jeg oplyse, at [person4] og hendes daværende ægtefælle [person2] drev restaurationsvirksomhed i selskabet.

I 2014 udvidedes restaurationsvirksomheden med restaurant Mr. [person8], som drives i det pr. 1. maj 2014 stiftede selskab [virksomhed2] ApS, CVR nr. [...2].

Når kinesere påbegynder erhvervsvirksomhed, finansieres denne som altovervejende hovedregel privat, ved at familie og venner yder lån, ligesom man er yderst tilbageholdende med at tage løn ud selv.

Man lever så at sige gerne på en sten for at sikre virksomhedens overlevelse, og familie og venner vil gå langt for at støtte op.

Dette gjorde sig også gældende i nærværende sag, hvor der blev oparbejdet mellemregningsregningskonti ved indlån af lånte midler.

Vi er ikke i besiddelse af oprindelige lånedokumenter, i det omfang sådanne overhovedet har eksisteret.

Vi kan dog oplyse, at ingen af selskaberne - når bortses fra et mindre billån - har optaget banklån i forbindelse med [person4] og [person2]'s påbegyndelse af restaurationsdrift i selskaberne, hvilket efter dansk målestok må anses som usædvanligt, når henses til de ret omfattende investeringer, der skal gøres.

Som bilag 3 vedlægges den af [revisionsselskab1] reviderede årsrapport for regnskabsåret 2013/2014 dækkende perioden 1/10 2013 - 30/9 2014.

Af passiverne fremgår, at der ikke er nogen bankgæld men derimod "Gæld til selskabsdeltagere og ledelse" (mellemregningskonto) på DKK 652.256.

Der vedlægges endvidere en fra [revisionsselskab1] indhentet oversigt over udviklingen på mellemregningskontoen fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2015 (bilag 4).

For en revisor vil en mellemregningskonto mellem et selskab og dets kapitalejere altid være en central post og da særligt i en situation som den foreliggende, hvor mellemregningen udgør hele 75 % af selskabets samlede gæld.

Til de indledningsvis som bilag 2 omtalte bilag til agterskrivelse til [virksomhed1] ApS skal jeg knytte følgende bemærkninger med angivelse af, hvilke af Skattestyrelsens bilag, jeg refererer til.

Disse bemærkninger er tidligere afgivet overfor Skattestyrelsen, uden at dette dog har medført nogen ændring i Skattestyrelsens indstilling.

Ad bilag 2. Konto [...90] {[person4]):

Under betegnelsen "Fra Mr. [person8]" (kr. 9.000), "Return to [person4]" (DKK 15.000, DKK 2.000, DKK 2.000 og DKK 2.000) og "Overførsel" (DKK 1.000) er der på mellemregningskontoen med [virksomhed2] ApS hævet i alt DKK 31.000.

Under betegnelsen "Overførsel" er indsat 3 x boligsikring å DKK 3.494, i alt DKK 10.482. Under betegnelsen "Ifølge separat advis" er indsat DKK 6.988, hvilket beløb udgør a conto udbetalt boligsikring. Der henvises for begge disse posters vedkommende til brev fra Udbetaling Danmark (bilag 5).

Ovenstående beløb indgår i kolonnen "Beløb m/moms", hvilket ligeledes gør sig gældende for så vidt angår nedenstående beløb.

Ad bilag 3. Konto [...90] {[person4]):

Under betegnelsen "Overførsel [virksomhed2]" (DKK 15.000) og "fra Mr. [person8]" (DKK 10.000) er der på mellemregningskontoen med [virksomhed2] ApS hævet i alt DKK 25.000.

"Udenlandsk overførsel" 2 x DKK 30.000 i alt DKK 60.000 er udtryk for et lån fra ven i Kina ved navn [person1], som overførtes via ex-manden [person2]s konto i [finans1] til [person4] til brug i restaurant Mr. [person8] (bilag 6).

"Udenlandsk overførsel" DKK 107.925 (DKK 108.000 før fradrag af gebyr) udgør lån fra [person4]s ven i Kina [person3] (bilag 7).

Ad bilag 4. Konto [...87] ([person4]):

Under betegnelsen "[person8]" (DKK 20.000 + DKK 10.000) i alt DKK 30.000 og "Regulering af overtræk" (DKK 17.000) er der på mellemregningskontoen med [virksomhed2] ApS hævet i alt DKK 47.000.

Ad bilag 6. Opgørelse af private udgifter:

Under betegnelsen "[fitnesscenter1], træning" (11 x DKK 200) i alt DKK 2.200 udgør udgifter til et fælles adgangskort til fitness, som selskabets ansatte brugte efter tur.

Under betegnelserne "Overført" og "Return to [person4]" er følgende beløb udtryk for hævninger på mellemregningskontoen med [virksomhed2] ApS: DKK 5.000, DKK 5,000, DKK 5.000, DKK 6.500, DKK 5.000, DKK 15.000, DKK 5.000 og DKK 2.000, i alt DKK 48.500.

Under betegnelsen "Overførsel" er 3 x DKK 3.494 og 9 x DKK 3.515 i alt DKK 42.117 udtryk for indbetalt boligsikring, jf. bilag 5.

Ad bilag 8. Konto [...41] ([person4]):

Under betegnelsen "[person9]" har [person4]s ven [person9] lånt hende DKK 30.000. Under betegnelsen "Dgs [person10]" har [person4]s ven [person10] lånt hende DKK 29.000.

Der er ikke blevet udarbejdet lånedokumenter, men såvel [person9] som [person10] bekræfter gerne låneforholdene overfor Skatteankestyrelsen.

Lånene er anvendt til skattebetaling og blev optaget i al hast, da [person4] af SKAT havde fået oplyst, at hendes virksomhed, der var i restance, ellers ville blive lukket.

Ad bilag 10. Opgørelse af private udgifter:

Under betegnelsen "[fitnesscenter2]" (7 x DKK 200 + 5 x DKK 205) i alt DKK 2.425 udgør udgifter til et fælles adgangskort til fitness, som selskabets ansatte brugte efter tur.

Yderligere lån:

Det tidligere for Skattestyrelsen forelagte (oversatte) lån af 27. juni 2014 USD 32.100, som er fra [person4]s bror [person5], er indsat på hendes konto i [finans1] den 1. juli 2014 og senere den 28. juli 2014 overført til ex-manden [person2]s konto til brug for den nye restaurant [person8] i [virksomhed2] ApS (bilag 8).

Det ligeledes tidligere for Skattestyrelsen forelagte (oversatte) lån af 14. november 2014 USD 16.312 er også ydet af [person4]s bror [person5]. Beløbet er indsat på ex-manden [person2]s konto i [finans1] til brug for den nye restaurant [person8] i [virksomhed2] ApS (bilag 9).

Den 15. maj 2014 ydede [person1] et lån på DKK 112.000 til [person2], som blev indsat på dennes konto i [finans1]. Også dette beløb blev anvendt på den nye restaurant [person8] i [virksomhed2] ApS (bilag 10).

Ved udgangen af regnskabsåret 2015/16 udgjorde [virksomhed1] ApS' mellemregning med [virksomhed2] ApS DKK 178.518, 48 som udtryk for selskabets gæld til [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsens bilagsgennemgang/undersøgelsesperiode løber fra november 2014 til og med september 2016.

Ved undersøgelsesperiodens begyndelse var [person4]s ex-mand [person2] ejer af hele selskabskapitalen i [virksomhed1] ApS.

Den 1. maj 2015 overdrog han 50 % af selskabskapitalen til [person4].

Den 22. december 2015 overdrog han yderligere 10 % af selskabskapitalen.

Først den 17. maj 2016, hvilket vil sige lidt over fire måneder før undersøgelsesperiodens udløb, overdrog [person2] de resterende 40 % af selskabskapitalen til [person4], som herefter bliver eneejer.

Parret blev skilt den 11. juli 2015.

Under henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 er det min påstand, at [person2] havde den bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS frem til parrets skilsmisse den 11. juli 2015, og at en eventuel forhøjelse frem til denne dato i givet fald må pålægges ham.

Ejerbog for [virksomhed1] ApS samt anpartsoverdragelsesaftale af 17. maj 2016 vedlægges som henholdsvis bilag 11 og 12.

Ad subsidiær påstand (formalia):

Det er skattemyndighedernes opgave at sikre korrekte skatteansættelser. Skattemyndighederne skal med andre ord ikke optræde som modpart til en skatteyder men koncentrere sig om at sikre, at sagerne bliver tilstrækkeligt oplyst.

Dette lever Skattestyrelsen efter min opfattelse ikke op til i nærværende sag.

Når Skattestyrelsen indleder sin afgørelse med en bemærkning om, at "der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen" får man indtryk af, at afgørelsen har ligget klar til afsendelse uanset senere fremkomne oplysninger.

Dette skal ses på baggrund af mine oplysninger i brev til Skattestyrelsen af 18. august 2019 (bilag 13), hvor jeg blandt andet som helt nye anbringender gjorde gældende

At [person4] ikke var hovedaktionær i [virksomhed1] ApS før den 11. juli 2015

At [person4] også har en mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS

At at [virksomhed1] ApS ligeledes havde en mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS.

Dette er meget væsentlige nye oplysninger.

Jeg præciserede endvidere de forskellige låneforhold med familie og venner samt tilbageviste nogle af de poster, som Skattestyrelsen ønsker at beskatte som maskeret udlodning herunder eksempelvis DKK i alt 59.587, som er ydet i boligsikring.

Det er min opfattelse, at der er fuldt tilstrækkelig dokumentation for de tre lån, der beskrives under betegnelsen ''Yderligere lån".

For så vidt angår lånet på USD 32.100 gør Skattestyrelsen gældende, at lånedokumentet er underskrevet 3 dage før overførslen registreres i modtagerbanken, og at der derfor ikke er dokumenteret nogen sammenhæng.

Skattestyrelsen må med andre ord mene, at et lån fra Kina bør tilskrives den danske konto samme dag, som lånedokumentet underskrives for at kunne accepteres.

Til den af Skattestyrelsen påståede manglende sammenhæng kan jeg oplyse, at kursen på USD pr. 1. juli 2014 udgjorde 5,44, hvilket på ører svarer til de DKK 174.671, 80, som fremgår af kontoudtoget.

Af disse helt nye oplysninger kommenterer Skattestyrelsen dog hovedaktionærspørgsmålet, men tilbageviser min påstand under henvisning til, at der ikke er fremsendt nogen ejerbog, der viser ejerforholdene, og at [person4] figurerer på kontokort vedrørende mellemregningskontoen, før hun blev medejer af selskabet.

Som tidligere nævnt var [person4] gift med selskabets daværende ejer [person2], med hvem hun drev restaurationsvirksomheden. Parret havde fælleseje.

Når herudover henses til, at lånene til selskabet i meget vidt omfang kom fra [person4]'s familie og venner, er der så meget desto mere intet usædvanligt i, at der på et kontokort stod "Hævet [person4]".

For så vidt angår mine nye oplysninger om de to mellemregningskonti, kommenteres dette overhovedet ikke, selvom disse oplysninger er helt afgørende for at forstå pengeflowet mellem [person4] og selskabet.

[virksomhed2] ApS nævnes end ikke med et eneste ord.

For at leve op til sin oplysningspligt, burde Skattestyrelsen have undersøgt disse oplysninger nærmere og i den forbindelse ladet eftertanken råde med udgangspunkt i spørgsmålet "Kan det virkelig være rigtigt, at [person4], der som enlig mor til 3 børn kun lige med nød og næppe kan klare til dagen og vejen ved stort set at arbejde i døgndrift, har udloddet DKK 1.831.142 til sig selv?" eller "Kan det virkelig være rigtigt, at [revisionsselskab1] og efterfølgende revisorer opererer med mellemregningskonti, som ikke eksisterer?"

I stedet bruger Skattestyrelsen 2 sider (af i alt 15) til minutiøst at beskrive henholdsvis selskabets revisor og undertegnedes anmodninger om udsættelse.

Skattestyrelsen gør også meget ud af at introducere kurator (i [virksomhed1] ApS) [person11], uden at dette ses at have sammenhæng med eller betydning for spørgsmålet om udeholdt omsætning/ maskeret udlodning.

Selskabets revisor er først i indeværende uge kommet i besiddelse af gamle mapper fra før hans tid med bilag og bankudskrifter.

Dette materiale skal naturligvis inddrages i nærværende klagesag blandt andet som dokumentation for de ret betydelige indskud i selskabet/selskaberne samt de hævninger, der har fundet sted.

Som nævnt er det min subsidiære påstand, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen, i hvilken forbindelse jeg vil finde et sagsbehandlerskifte hensigtsmæssigt.

...”

Klagerens repræsentant er i brev af 27. februar 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 2. januar 2020:

”...

Skattestyrelsen indleder med en formel indsigelse om, at [person4] ikke er klageberettiget, men at den klageberettigede i stedet er kurator i selskabet [virksomhed1] ApS under konkurs, der har mulighed for at påklage afgørelsen vedrørende selskabet.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 2 kan en klage til Skatteankestyrelsen "indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over".

Det er min opfattelse, at [person4] har den fornødne væsentlige, direkte og individuelle interesse i at påklage en forhøjelse af hendes aktieindkomst på kr. 1.831.142, uanset om kurator påklager afgørelsen vedrørende selskabet.

Der kan være flere grunde til, at en kurator vælger ikke at påklage en afgørelse vedrørende et selskab.

I nærværende sag hænger kurators manglende påklage over afgørelsen mod selskabet formentlig sammen med, at den del af forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst, der vedrører skat, kan modregnes i selskabets skattemæssige underskud.

At en hovedanpartshaver ikke i så tilfælde skulle være afskåret fra at påklage sin egen sag, er fastslået flere gange i praksis.

For en nærmere beskrivelse af praksis henvises til side 58-60 i advokat [person7] masterafhandling "Klageberettigelse".

Afslutningsvis for så vidt angår dette spørgsmål bemærkes, at Skattestyrelsen da også selv har forsynet sin afgørelse til [person4] med en klagevejledning.

Til min bemærkning om, at Skattestyrelsen ikke kommenterer mellemregningsforholdene mellem [person4] og [virksomhed2] ApS eller mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS udtaler Skattestyrelsen, at disse ikke er relevante for sagen.

Når Skattestyrelsen foretager forhøjelser bl.a. på baggrund af hævninger/indsættelser på [person4]'s private bankkonti, som i virkeligheden er hævninger/indsættelser på [person4]'s mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS, har disse mellemregningskonti i allerhøjeste grad relevans.

Skattestyrelsen har fulgt et princip om, at enhver hævning/indsættelse, som styrelsen ikke umiddelbart finder er erhvervsmæssig i relation til [virksomhed1] ApS, er udtryk for en maskeret udlodning, uanset om det efterfølgende viser sig at være kommunal boligsikring, lån eller andet.

Jeg må derfor fastholde, at det ikke er muligt at give et retvisende billede af det økonomiske samkvem mellem [person4] og [virksomhed1] ApS uden at inddrage den økonomiske interaktion med [virksomhed2] ApS.

Sagen er derfor ikke tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en for en skatteyder så indgribende afgørelse som den foreliggende.

For så vidt angår min påstand om, at [person4] først opnår bestemmende indflydelse efter skilsmissen fra sin daværende ægtefælle [person2] den 11. juli 2015, og derfor først kan beskattes fra denne dato med hjemmel i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har Skattestyrelsen på ny henvist til udtalelser fra [person2], som styrelsen tilsyneladende nærer ubetinget tillid til.

Realiteten er dog den, at [person4] frem til skilsmissen blot har været en slags medhjælpende ægtefælle i sin mands selskab.

At de i sagen omhandlede lån i meget vidt omfang kom fra [person4]'s og ikke [person2]'s familie og venner, gør ikke [person4] til hovedaktionær før, end hun rent faktisk bliver det.

For så vidt angår den fremsendte anpartsoverdragelsesaftale er det korrekt, at den først er blevet fremsendt i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen, hvilket jo altså vil sige efter at Skattestyrelsen har afvist mine oplysninger om de gennemførte anpartsoverdragelser som grundlag for min påstand om, at [person4] først opnår bestemmende indflydelse den 11. juli 2015.

At anpartsoverdragelsesaftalen først er fremsendt i forbindelse med klagesagen og det forhold, at datoen er skrevet i hånden, afstedkommer følgende bemærkning fra Skattestyrelsen:

"Ovenstående kunne indikere, at kontrakten er lavet efterfølgende".

Dette er efter min opfattelse en fuldstændig upassende bemærkning, som vel kun tjener til at miskreditere [person4], undertegnede og advokat [person12], som oprindeligt har udfærdiget anpartsoverdragelsesaftalen.

At datoen er skrevet med hånden er ikke usædvanligt, idet dokumenter jo ofte udarbejdes på et tidspunkt, hvor underskrivelsestidspunktet ikke ligger helt fast.

Det kan ikke være første gang, at Skattestyrelsen har set et sådant dokument.

For så vidt angår det helt grundlæggende spørgsmål om mellemregningskontoens eksistens, begiver Skattestyrelsen sig under henvisning til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer ud i en definitorisk eksercits vedrørende forskellen på revision (regnskabsåret 2011/12, hvor mellemregningen udgjorde kr. 588.351) og udvidet gennemgang (de efterfølgende regnskabsår).

Jeg har tidligere gjort gældende, og tror, jeg vil have Foreningen af Statsautoriserede Revisorer bag mig i min påstand om, at uanset om revisor foretager revision eller udvidet gennemgang, vil en mellemregningskonto med selskabets kapitalejere altid påkalde sig stor interesse og derfor blive højt prioriteret og da særligt i et selskab, hvor der så at sige ikke er en bank at holde sig til, eftersom finansieringen sker via private lån.

Dette synspunkt må efter min opfattelse veje tungere end en påstand fra en ex-ægtefælle.

...”

Klagerens repræsentant er den 24. august 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 31. juli 2020:

”...

Skattestyrelsen erkender nu, at [person4] er klageberettiget i sin egen sag, hvilket jeg indledningsvis skal kvittere for.

Jeg har i sagen gjort gældende, at der er tale om et økonomisk kredsløb, der omfatter en aktionær/senere hovedaktionær ([person4]) og selskaberne [virksomhed1] ApS (nu opløst efter konkurs) og [virksomhed2] ApS.

Der er pengestrømme på kryds og tværs mellem disse tre parter.

Hvis man som Skattestyrelsen udelukkende vurderer transaktionerne mellem aktionæren/ senere hovedaktionæren og kun det ene selskab ([virksomhed1] ApS), er det ikke muligt at få et retvisende billede, og når man så samtidig har det fasttømrede udgangspunkt, at enhver hævning i [virksomhed1] ApS, som ikke ved første øjekast kan henføres til noget selskabsrelateret. Er udtryk for en maskeret udlodning, skal det løbe løbsk, hvilket - som jeg tidligere har givet udtryk for - efter min opfattelse er tilfældet i nærværende sag.

...”

Den 29. november 2020 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

Idet jeg henviser til Skatteankestyrelsens brev af 27. oktober d.å. fremsender jeg som dokumentation for mellemregningskontoen mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS bankudskrifter fra henholdsvis [finans3] ([virksomhed1] ApS' konto nummer [...34]) og [finans1] ([virksomhed2] ApS' konto nummer [...95]).

Udskrifterne dækker perioden fra oktober 2014 til ultimo juni 2016 og viser bl.a. transaktionerne mellem selskaberne.

Jeg har krydsmarkeret de transaktioner, hvor det af teksten klart fremgår. at der er tale om lån mellem selskaberne.

Som tidligere oplyst er mellemregningskontoen klart i [virksomhed2] ApS' favør.

Jeg fremsender endvidere dokumentation for lån til [virksomhed1] ApS fra [person4]s ex-mand [person2] i form af bankudskrifter fra [finans3] (konto nummer [...09]) og for dennes lån til [virksomhed2] ApS i form af bankudskrifter fra [finans1] (konto nummer [...04]).

Bankudskrifterne er ikke komplette, hvorfor [person4] fortsætter sine forsøg på at fremskaffe yderligere dokumentation fra [person2].

l min klage af 29. november2019 samt i mine supplerende breve af henholdsvis 27. februar d.å. og 24. august d.å. har jeg gjort gældende, at det ikke er muligt at få et retvisende billede af den økonomiske relation mellem [person4] og [virksomhed1] ApS uden også at inddrage [virksomhed2] ApS og [person4]s ex-mand [person2].

Det er i dette økonomiske kredsløb mellem [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS, [person4], [person2] samt långivere blandt venner og familie, at der sker indsættelser og hævninger på kryds og tværs, og hvor Skattestyrelsen statuerer maskeret udlodning dels (formentlig) på grund af dokumentationsmæssige mangler og manglende baggrundsviden dels som følge af modvilje mod at anerkende den dokumentation, som rent faktisk foreligger.

Om mellemregningskontoen med [virksomhed1] ApS, hvis eksistens Skattestyrelsen ikke anerkender, tillader jeg mig på ny at fremhæve, at det af selskabets reviderede årsrapport for regnskabsåret 2013/2014 af passiverne fremgår. at der er en mellemregningskonto på DKK 652.256.

l de efterfølgende regnskabsår erstattes "revision" af "udvidet gennemgang”.

En revisor herunder en statsautoriseret revisor fra [revisionsselskab1] vil uanset der blot er tale om "udvidet gennemgang" altid afstemme en mellemregningskonto mellem et selskab og dets ejer, og da særligt i en situation som den foreliggende, hvor der ikke er bankgæld, og hvor mellemregningskontoen således er selskabets eneste finansieringskilde.

Der henvisestil de tidligere fremsendte bilag 3 og 4.

[person2] var hovedanpartshaverfrem til parrets skilsmisse den 11. juli 2015 og som følge heraf den, der skal beskattes af maskeret udlodning frem til denne dato, i det omfang der overhovedet måtte være en maskeret udlodning til beskatning.

Dette fremgår af definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Ud over at [person2] og [person4] indskød betydelige beløb i [virksomhed1] ApS (restaurant [virksomhed3]), hvorved den i sagen omhandlede mellemregningskonto opstod, blev der som ovenfor nævnt også skudt penge i [virksomhed2] ApS til brug for drift af restauranten [person8], jf. de vedhæftede bankudskrifter fra [finans1].

På baggrund af ovenstående er det fortsat min opfattelse. at Skattestyrelsens afgørelse er truffet på et ufuldstændigt grundlag blandt andet som følge af den manglende inddragelse af såvel [person2]s om [virksomhed2] ApS.

...”

Klagerens repræsentant er ikke kommet med bemærkninger til sagsfremstillingen af 14. april 2022.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har i afgørelse af 30. august 2019 forhøjet [virksomhed1] ApS’ skattepligtige indkomst og momstilsvar på baggrund af udeholdt omsætning, moms og fradrag i selskabets skattepligtige indkomst for ikke erhvervsmæssig og udokumenterede udgifter. Selskabets skattesag er ikke påklaget.

Klagerens repræsentant bestrider ikke beløbenes størrelse, men bestrider, at beløbene er skattepligtige for klageren, idet repræsentanten påstår, at klageren tidligst fra den 11. juli 2015 skal anses for at være hovedanpartshaver i selskabet.

Skattestyrelsen har anset klageren for at være hovedanpartshaver i selskabet i alle tre indkomstår, og har beskattet klageren af hele udlodningen i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Alt indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det følger af statsskattelovens § 4.

Det påhviler klageren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR.

Alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det er alene aktionærer, der kan modtage udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det afgørende er, om en person er aktionær, dvs. har ejendomsret til aktien på tidspunktet for deklaration af udbyttet.

Ved enhver udbytteudlodning er det klare udgangspunkt, at fordelingen sker i forhold til selskabsdeltagernes udbytteret, jf. Højesterets dom af 5. september 1986, offentliggjort som U.1986.772.H.

Dette gælder dog ikke, hvor én eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000, offentliggjort som U.2000.780.H. og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.619.ØLR.

Der ses ikke at være grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte skal beskattes forholdsmæssigt i overensstemmelse med udbytteretten. Klageren kan derfor kun beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til klagerens ejerandele i [virksomhed1] ApS.

I mangel af anden dokumentation for ejerforholdet af anparterne, lægges oplysningerne i [virksomhed1] ApS´ ejerbog til grund for fordelingen af udbyttet.

Det fremgår af ejerbogen, at klageren i perioden fra 1. maj 2015 til og med 21. december 2015 har haft 50 % af ejerandelene i selskabet. I perioden fra 22. december 2015 til og med 16. maj 2016 har klageren haft 60 % af ejerandelene, og fra 17. maj 2016 har klageren haft 100 % af ejerandelene i selskabet.

For indkomståret 2014, og en del af indkomståret 2015 for perioden fra den 1. januar 2015 til og med den 30. april 2015 skal klageren ikke beskattes af udbyttet, da klageren ikke havde ejerandele i selskabet. For perioden fra den 1. maj 2015 til og med den 21. december 2015 ændres beskatningen, og klageren skal beskattes med 50 % af udbyttet. For perioden fra den 22. december 2015 til og med den 16. maj 2016 skal klageren beskattes med 60 % af udbyttet, og fra den 17. maj 2016 skal klageren beskattes med 100 % af udbyttet.

Udeholdt omsætning, moms, afholdte private- og udokumenterede udgifter

Der skal tages stilling til, hvorvidt den udeholdt omsætning, salgsmoms, afholdte private- og udokumenterede udgifter i [virksomhed1] ApS, skal beskattes hos klageren i henhold til udbyttefordelingen.

Vedrørende de konkrete indsætningerne på henholdsvis 6.988 kr., 6 x 3.494 kr. og 9 x 3.515 kr., som er indgået på klagerens bankkonto i indkomstårene 2015 og 2016, og som Skattestyrelsen har anset for at være udeholdt omsætning, er der nu fremlagt dokumentation fra Udbetaling Danmark, hvoraf fremgår, at der er tale om udbetalt boligstøtte. Retten finder det derfor for dokumenteret, at disse indsætninger ikke skal beskattes hos klageren.

Repræsentanten har gjort gældende, at der har eksisteret mellemregningskonti mellem henholdsvis klageren og [virksomhed2] ApS, klageren og [virksomhed1] ApS samt [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Da der ikke er fremlagt dokumentation for sådanne tilgodehavenders opståen, herunder pengeoverførsler, eller anden dokumentation, finder retten, at der ikke skal tages hensyn til de påståede mellemregningsbeløb ved vurderingen af, om beløbene er skattepligtig for klageren.

For så vidt angår indsætningerne på klagerens bankkonti på henholdsvis 30.000 kr., 112.000 kr. 32.100 USD og 16.312 USD, hvor repræsentanten har gjort gældende, at der er tale om lån fra 3. mand, er der ikke fremlagt lånebevis eller betingelser for lånet, ligesom pengestrømmen fra långiver til klageren kan ikke følges. Af de grunde finder retten det ikke for dokumenteret, at lånene ikke er skattepligtig for klageren.

Klageren skal således beskattes af den forholdsmæssige andel af udeholdt omsætning, moms, private- og ikke dokumenterede udgifter som udbytte jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1., og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

For indkomståret 2015 nedsættes den maskerede udbytte fra 562.889 kr. til 112.396 kr. Beløbet beskattes som aktieindkomst.

Beskatning af maskeret udbytte på 112.396 kr. er opgjort på følgende måde:

314.906 kr.-17.470 kr. (boligstøtte) = 297.436 kr./12*5 = 123.930 kr.

I henhold til udbytteretten skal klageren alene beskattes fra 1. maj 2015, hvor klageren ejede 50 % af anparterne i selskabet.

Fordeling i henhold til klagerens ejerandele i perioden 1. maj 2015 – 30. september 2015 svarende til 50 % af 123.930 kr. = 61.965 kr.

Klagerens andel af forhøjelse af maskeret udbytte fra selskabet for 2015/2016 (oktober 2015 - december 2015). 265.734 kr.– 42.117 kr. (boligstøtte) = 223.617 kr./12*3 = 55.904 kr.

Fordeling i henhold til klagerens ejerandele i indkomståret 2015 svarende til 50 % i perioden 1. maj 2015 til 31. december 2015. 55.904kr./2 = 27.952 kr. Ved fordelingen af udbyttet, er der bortset fra, at klageren fra og med den 22. december 2015 ifølge ejerbogen ejende 60 % af anpartskapitalen. Ved fordelingen af udbyttet er klageren anset for at eje 60 % af anparterne fra og med den 1. januar 2016.

Udeholdt omsætning ekskl. moms maj - september 2015. Ejerandel 50 %	61.965 kr.
Udeholdt omsætning ekskl. moms oktober - december 2015. Ejerandel 50 %	27.952 kr.
I alt ekskl. moms	89.917 kr.
Moms	22.479 kr.
I alt skattepligtig maskeret udbytte af udeholdt omsætning, moms, private- og udokumenterede udgifter	112.396 kr.

For indkomståret 2016 nedsættes klagerens aktieindkomst fra 356.345 kr. til 167.714 kr.

Beskatning af maskeret udbytte på 167.714 kr. er opgjort på følgende måde:

Andel af forhøjelse af den skattepligtige indkomst i selskabet for 2015/2016 (januar – september 2016): 265.734 kr. – 42.117 kr. (boligstøtte) = 223.617 kr./12*9 = 167.713 kr.

I perioden fra 1. januar 2016 til og med den 15. maj 2016 skal der ske beskatning i forhold til, at klageren ejede 60 % af anparterne i selskabet.

167.713 kr./9*4,5 = 83.856 kr./100*60 = 50.314 kr.

For perioden fra og med den 17. maj 2016 og frem ejer klageren 100 % af anparterne i selskabet. 167.713 kr. kr./9*4,5 = 83.857 kr. Ved fordelingen af udbyttet, er der bortset fra, at klageren fra og med den 17. maj 2016 ifølge ejerbogen ejende 100 % af anpartskapitalen. Ved fordelingen af udbyttet er klageren anset for at eje 100 % af anparterne fra og med den 16. maj 2016.

Udeholdt omsætning ekskl. moms januar 2016 - 15. maj 2016. Ejerandel 60 %	50.314 kr.
Udeholdt omsætning ekskl. moms 16. maj – september 2016. Ejerandel 100 %	83.857 kr.
I alt ekskl. moms	134.171 kr.
Moms	33.543 kr.
I alt skattepligtig maskeret udbytte	167.714 kr.

Konkrete indsætninger på klagerens bankkonti

Der skal tages stilling til, hvorvidt konkrete indsætninger på klagerens private bankkonti skal beskattes hos klageren som personlig indkomst.

For indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er der sket hævninger på selskabets mellemregningskonto som direkte kan følges over til klageres private bankkonti.

For indkomståret 2014 er der fra selskabet via mellemregningskontoen den 30. december 2014 indgået 15.000 kr. på klagerens bankkonto.

For indkomståret 2015 er der den 12. marts 2015, 28. april 2015, 12. juni 2015, 3. august 2015 og 1. september 2015 fra selskabet via mellemregningskontoen gået henholdsvis 30.000 kr., 20.000 kr., 5.000 kr., 10.000 kr. og 15.000 kr. ind på klagerens private bankkonti svarende til i alt 80.000 kr.

For indkomståret 2016 er der den 31. marts 2016, 5. april 2016, 1. juli 2016 og 2. september 2016 fra selskabet via mellemregningskontoen gået henholdsvis 10.000 kr. 5.000 kr., 10,000 kr. og 2.500 kr. ind på klagerens private bankkonti svarende til i alt 27.500 kr.

Da de konkrete hævninger på mellemregningskontoen er gået direkte ind på klagerens private bankkonti, finder retten, at klageren skal beskattes af indsætningerne jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Indsætningerne skal anses for at være løn og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvis.

Landsskatteretten ændrer på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, og forhøjer klagerens personlige indkomst i indkomståret 2014 med 15.000 kr. For indkomståret 2015 forhøjes klagerens personlige indkomst med 80.000 kr., og for indkomståret 2016 forhøjes den personlige indkomst med 27.500 kr.

Hævninger på [virksomhed1] ApS´ mellemregningskonto

Der skal tages stilling til, hvorvidt hævninger på [virksomhed1] ApS´ mellemregningskonto skal beskattes hos klageren i henhold til ejerandelen af anparterne i [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen har konstateret, at der er foretaget kontante hævninger fra [virksomhed1] ApS´ konto via selskabets mellemregningskonto. Skattestyrelsen har anset klageren for at være hovedanpartshaver, og beskattet klageren af alle hævningerne på selskabets mellemregningskonto.

Da ikke alle hævninger på mellemregningskontoen kan henføres direkte til klagerens private bankkonto, finder retten, at beskatningen skal ske i henhold til udbytteretten, hvorefter den forholdsmæssige del af udbyttet skal henføres til beskatning hos klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

For indkomståret 2014 og for perioden fra den 1. januar 2015 til og med den 30. april 2015, skal klageren ikke beskattes af udbyttet, da klageren ikke har ejet andele i selskabet.

Vedrørende hævninger på mellemregningskontoen som er foretaget i perioden 1. maj 2015 til 31. december 2015, og som ikke er gået direkte ind på klagerens bankkonti, skal klageren beskattes forholdsmæssigt i henhold til udbytteretten, svarende til 50 % af 131 365 kr. = 65.683 kr.

Vedrørende hævninger på mellemregningskontoen, som er foretaget i perioden 1. januar 2016 til og med den 15. maj 2016, og som ikke er gået direkte ind på klagerens bankkonto, skal klageren beskattes forholdsmæssigt i henhold til udbytteretten, svarende til 60 % af 116.905 kr. = 70.143 kr. kr. For perioden fra 16. maj 2016 til 30. september 2016, skal klageren i henhold til udbytteretten beskattes med 100 % svarende til 263.557 kr. En samlet beskatning for indkomståret 2016 på i alt 333.700 kr.

Retten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter den skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 fra 196.480 kr. til 15.000 kr. Da klageren i indkomståret 2014 ikke havde ejerandele i selskabet, skal klageren alene beskattes af de konkrete indsætninger på 15.000 kr. Beløbet anses for at være løn, som skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvis.

Retten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter den skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 fra 870.356 kr. til 258.079 kr. Nedsættelsen består i, at maskeret udbytte fra selskabet, som relaterer sig til den udeholdte omsætning, moms, private- og ikke dokumenterede udgifter nedsættes fra 562.889 kr. til 112.396 kr. Hævningerne på mellemregningskontoen nedsættes fra 307.467 kr. til 65.683 kr. Beløbene anses for at være udbytte, som skal beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Derudover skal der ske beskatning af de konkrete indsætninger på 80.000 kr. Beløbet anses for at være løn, som skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvis.

Retten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, og nedsætter den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 fra 764.306 kr. til 528.914 kr. Nedsættelsen består i, at maskeret udbytte fra selskabet som relaterer sig til den udeholdte omsætning, moms, private- og ikke dokumenterede udgifter nedsættes fra 356.345 kr. til 167.714 kr. Hævningerne på mellemregningskontoen nedsættes fra 407.961 kr. til 333.700 kr. Beløbene anses for at være udbytte, som skal beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Derudover skal der ske beskatning af de konkrete indsætninger svarende til i alt 27.500 kr. Beløbet anses for at være løn, som skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvis.

Formalitet

Retsgrundlaget

Skatteforvaltningen kan ikke sende varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det følger af dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 1, nr. 2, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, er omfattet af bestemmelsen. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at der ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Det fremgår af dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 for personer med enkle økonomiske forhold, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Ifølge den dagældende bekendtgørelses § 1, stk. 2, skal den varslede ansættelse foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen forlænges, skal skatteforvaltningen dog imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse.

Den korte ligningsfrist finder dog ikke anvendelse, når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2.

Ifølge dagældende bekendtgørelses § 2, anses en skattepligtig ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 3. Hvis den skattepligtige er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, er ingen del af ansættelsen omfattet af den korte ligningsfrist.

Af dagældende bekendtgørelses § 3, fremgår det, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen der omfattes heraf.

Det følger af § 27, stk. 1, nr. 5, at den skattepligtiges skatteansættelse kan genoptages ekstraordinært, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 3. pkt.

Indkomståret 2014

Retten lægger til grund, at klageren i indkomståret 2014 havde enkle økonomiske forhold, og dermed var omfattet af dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Fristen for at afsende rettidigt varsel for skatteansættelsen for indkomståret 2014 var senest den 30. juni 2016. Skattestyrelsen fremsendt forslag til afgørelse den 15. februar 2019. På den baggrund finder retten, at fristen for en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2014, er sprunget i henhold til den forkortede ligningsfrist i bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Fristen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, gælder ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, er opfyldt, jf. § 3.

Ved vurderingen af, hvorvidt det er fristen i § 1, stk. 1, 1. pkt., der er gældende, er det nødvendigt at forholde sig til de enkelte forhold i skatteansættelsen, jf. § 3, 2. pkt.

Om klageren i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal anses for at have handlet groft uagtsom eller forsætligt, afhænger af en samlet vurdering af klagerens subjektive omstændigheder vedrørende de forskellige forhold i ansættelsen.

Hævninger på mellemregningskontoen, udeholdt omsætning, moms, private- og ikke dokumenterede udgifter

Da retten ifølge ovenstående finder, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af maskeret udbytte i indkomståret 2014, er der ikke er grundlag for at vurdere, om det er muligt at genoptage skatteansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og 27 vedrørende disse forhold.

Konkrete indsætninger

Da klageren i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 har modtaget konkret indsætninger på sine private bankkonti af en vis beløbsmæssig størrelse, hvor den første indsætning indgik på klagerens private bankkonto i 2014, finder retten, at klageren skal anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, finder således anvendelse.

Skattestyrelsen har med frist til den 17. juli 2018 anmodet klagerens repræsentant om en yderligere redegørelse vedrørende de indsætninger, der er indgået på klagerens bankkonti. Repræsentanten har i den forbindelse anmodet om fristforlængelse. Skattestyrelsen har imødekommet, at fristen blev udsat til den 17. august 2018. På den baggrund finder retten, at først fra fristens udløb den 17. august 2018, hvor Skattestyrelsen ikke havde modtaget yderligere fra klageren, kunne Skattestyrelsen konstatere, at de var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger, til at kunne udarbejde forslag til afgørelse. Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 15. februar 2019. Retten finder på den baggrund, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Retten finder således, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse vedrørende dette forhold i skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Indkomstårene 2015 og 2016

I indkomstårene 2015 og 2016 havde klageren ifølge ejerbogen minimum 50 % af anparterne i selskabet. Klageren havde dermed i henhold til aktieavancebeskatningsloven status som hovedanpartshaver. Retten finder derfor, at klageren ikke er omfattet af dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

Klageren er som udgangspunkt omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. En undtagelse til fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ifølge ejerbogen ejede klageren 50 % af anparterne i selskabet fra den 1. maj 2015, mens klagerens tidligere ægtefælle ejede de resterende 50 % af anparterne i selskabet. Ægteparret blev skilt den 11. juli 2015. Retten finder på den baggrund, at klageren havde bestemmende indflydelse i selskabet fra den 1. maj 2015 og frem til ægteparrets skilsmisse den 11. juli 2015 som følge af sin egne ejerandel på 50 %, og den tidligere ægtefælles ejerandel på 50 %, jf. dagældende skattekontrollovs § 3 B. Fra den 12. juli 2015 og frem til den 21. december 2015, hvor klageren ejede 50 % af anparterne, og klageren og den tidligere ægtefælle ikke længere var gift, finder retten, at klageren ikke længere skal anses for at have bestemmende indflydelse i selskabet. Fra 22. december 2015, hvor klageren havde 60 % af anparterne i selskabet, finder retten, at klageren igen skal anses for at have bestemmende indflydelse i selskabet, og dermed for omfattet af personkredse i dagældende skattekontrollovs § 3 B.

Perioderne 1. januar 2015 til 30. april 2015 og 11. juli 2015 til 21. december 2015

For så vidt angår forhøjelserne af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende de konkrete indsætninger på klagerens private bankkonti, hævninger på mellemregningskontoen, udeholdt omsætning, moms, og private- og ikke dokumenterede udgifter, der vedrører perioderne fra 1. januar 2015 til 30. april 2015 og 11. juli 2015 til 21. december 2015, havde klageren i disse perioder ikke bestemmende indflydelse i selskabet. Retten finder på den baggrund, at klageren ikke er omfattet af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, og således heller ikke for omfattet af den forlængede ligningsfrist i den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5.

Skatteansættelserne er således omfattet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Fristen for at udsende forslag om ændring af ansættelserne for indkomståret 2015, var den 1. maj 2019, og fristen for at udsende afgørelse, var den 1. august 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen har den 15. februar 2019 udsendt forslag til afgørelse for skatteansættelsen for bl.a. indkomståret 2015, og afgørelse den 30. august 2019. For indkomståret 2015 er fristen for at udsende forslag overholdt, mens at fristen den. 1. august 2019 for at udsende afgørelse ikke er overholdt.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., kan fraviges på klagerens anmodning, jf. § 26, stk. 1, 4. pkt.

Klagerens repræsentant har i brev af 8. juli 2019 til Skattestyrelsen henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og anmodet om, at fristen for at komme med indsigelser til forslaget forlænges til den 19. august 2019, således at Skattestyrelsens afgørelse kunne foreligge den 2. september 2019. Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at repræsentantens brev af 8. juli 2019, skal anses for at indeholde en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt.

Retten finder herefter, at fristen for at gennemføre de overnævnte skatteansættelser for overholdt.

Perioderne 1. maj 2015 til 11. juli 2015 og 22. december 2015 og frem

For så vidt angår forhøjelserne af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende de konkrete indsætninger på klagerens private bankkonti, hævninger på mellemregningskontoen, udeholdt omsætning, moms, samt private- og ikke dokumenterede udgifter der vedrører perioderne 1. maj 2015 til 11. juli 2015 og fra den 22. december 2015 og frem, finder retten, at der er tale om kontrollerede transaktioner, da klageren i disse perioder var omfattet af dagældende skattekontrollovs § 3 B, og transaktionerne relaterer sig til selskabet.

Forhøjelserne er således omfattet af fristen i dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5.

Fristen for at udsende forslag om ændring af ansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 er henholdsvis den 1. maj 2021 og 1. maj 2022, og fristen for at udsende afgørelse er henholdsvis den 1. august 2021 og 1. august 2022, jf. den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5.

Da Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 15. februar 2019 og afgørelse den 30. august 2019, finder retten, at den forlængede ligningsfrist i den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, er overholdt for de ovennævnte skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016.

Oplysnings- og begrundelsespligt

Skatteforvaltningen skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Skatteforvaltningen skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retlige forhold.

Skattestyrelsen har ved sagens opstart i juli 2017 og frem til august 2018 gentagne gange anmodet klageren om materiale, og bedt klageren om at redegøre for enkeltstående indsætninger. Derudover har Skattestyrelsen også forinden, der blev truffet afgørelse i sagen været i dialog med klageren og dennes revisor herom, uden at der er fremlagt dokumentation for, at der bestod mellemregningskonti selskaberne og klageren imellem. På den baggrund finder retten, at Skattestyrelsen forinden afgørelsen blev truffet, har gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente oplysninger og i øvrigt har foretaget undersøgelser, der måtte kræves efter officialprincippet med henblik på at træffe en korrekt afgørelse på et oplyst grundlag.

En afgørelse skal i henhold til forvaltningslovens § 22 være skriftlig og indeholde en begrundelse. Ifølge af forvaltningslovens § 24, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Idet omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelseskravet anses for en garantiforskrift. Manglende eller mangelfuld begrundelse kan medføre, at afgørelsen er ugyldig.

Under punkterne ”yderligere lån” og ”dokumentation for mellemregning” har Skattestyrelsen forholdt sig til de fremlagte lånedokumenter og overførselsdokumenter, og hvorvidt det var tilstrækkeligt dokumenteret, at indsætningerne ikke skulle indgå som maskeret udbytte. Henset til, at de fremkomne anbringender samt den fremsendte dokumentation ikke kan føre til et ændret resultat, finder retten, at forvaltningslovens krav til begrundelse er opfyldt.

Retten finder herefter, at Skattestyrelsens afgørelse er gyldig.