Kendelse af 06-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS ejer 52,5 % af aktiekapitalen i [virksomhed2] A/S. Den øvrige aktiekapital i [virksomhed2] A/S er ejet 25 % af [virksomhed3] ApS, 10 % af [virksomhed4] ApS, 5 % af [virksomhed5] ApS, 3,75 % af [virksomhed6] ApS og 3,75 % af [virksomhed7] ApS.

[virksomhed1] ApS er ejet af klageren. Klageren er bestyrelsesformand og direktør i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed3] ApS er ejet af klagerens ægtefælle, mens [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS er ejet af klagerens døtre. [virksomhed5] ApS er ejet af klagerens søster.

[virksomhed2] A/S driver virksomhed med import, salg og servicering indenfor tele- og databranchen.Selskabet har siden 2008 drevet virksomhed fra adressen [adresse1], [by1]. [virksomhed2] A/S har regnskabsår fra den 1. juli til 30. juni. Ifølge CVR-registret har klageren været direktør i [virksomhed2] A/S fra 1999 til 31. august 2013 samt bestyrelsesmedlem fra 1999 (fra 1. september 2013 som bestyrelsesformand).

Klageren havde en identisk klagesag vedrørende beskatning af fri bolig for indkomstårene 2012-2015 for ejendommen [adresse1], [by1]. Denne klagesag er identisk men vedrører alene indkomstårene 2016 og 2017.

Fri bolig
[virksomhed2] A/S ejer ejendommen, beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen er anskaffet af selskabet med overtagelse den 1. juli 2008 til en anskaffelsessum på 17.500.000 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at boligen er registreret som erhvervsejendom.

Ifølge balancen i selskabets årsregnskaber har ejendommen haft følgende værdi og tilgang:

Skattestyrelsen har oplyst, at man ikke er i besiddelse af selskabets bogføring for 2015/2016, hvorfor tidspunktet for ovenstående tilgang ikke er kendt. Tilgangen for 2017/2018 er ifølge bogføringen sket i perioden 16. februar 2018 til 30. juni 2018.

Den 21. juni 2016 foretog politiet ransagning af adressen [adresse1].

Ved ransagningen konstaterede politiet, at klageren og dennes familie bebor 1. sal på [adresse1] i [by1]. Klageren har erkendt, at dette er korrekt.

Skattestyrelsen har oplyst, at det fremgik af CPR-registeret, at klageren, ægtefællen og deres to børn fra den 17. marts 2012 var bosiddende på adressen [adresse2], [by2]. Adressen er ligeledes beboet af klagerens søster [person1] og hendes ægtefælle samt deres 3 børn. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren under ransagningen forklarede, at familien havde tilmeldt adressen hos søsteren, da [adresse1], 1. sal, ikke er godkendt til beboelse, i kraft af at ejendommen har status som erhvervsejendom.

Den 1. september 2017 fraflyttede klagerens ægtefælle og børn adressen på [adresse2], hvor de flytter til [adresse3] i [by1], mens klageren stadig har sin adresse på [adresse2].

Angående husleje har klageren tidligere forklaret, at han betaler husleje til [virksomhed2] A/S, der ejer ejendommen [adresse1]. Skattestyrelsen har i afgørelsen af 6. marts 2017 gennemgået og ændret denne leje for indkomstårene 2012-2015. Nærværende sag behandler lejen for 2016-2018, hvor selskabets bogføring viser, at betalingen af huslejen er sket via [virksomhed1] ApS’ mellemregning med [virksomhed2] A/S og udgjorde:

RegnskabsårBogført husleje

01.07.2015 – 30.06.2016225.000 kr.

01.07.2016 – 31.12.2016127.500 kr.

01.01.2017 – 30.06.2017127.500 kr.

01.07.2017 – 31.08.201742.500 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke efterfølgende er bogført huslejeindtægter hos selskabet.

Den 30. august 2018 fremsendte [virksomhed2] A/S’ revisor en opgørelse over skattemæssige afskrivninger samt dokumentation for huslejebetaling i perioden 1. januar 2016 til 31. august 2017. Revisoren oplyste i samme forbindelse, at klageren fraflyttede lejemålet den 31. august 2017.

Skattestyrelsen har oplyst, at man herefter gennemgik de modtagne bilag vedrørende forbrug på ejendommen, men at det ikke var muligt, med udgangspunkt i disse bilag, at fastslå hvilke forbrugsudgifter der vedrører den private beboelse, og hvilke forbrugsudgifter der er selskabets erhvervsmæssige udgifter. Der er ikke i bogføringen for indkomstårene 2018 og 2018 korrigeret for momsforbrug vedrørende boligdelen.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet havde følgende udgifter til forbrug:

PeriodeBogført forbrug i alt

01.01.2016 – 30.05.201650.412 kr.

01.07.2016 – 31.12.201667.646 kr.

01.01.2017 – 30.06.201755.788 kr.

01.07.2017 – 31.12.201754.745 kr.

01.01.2018 – 30.06.201859.652 kr.

Ejendommen er ifølge tingboden opdelt således:

[adresse1] KL318 m2

[adresse1] ST320 m2

[adresse1] 1. sal321 m2

Samlet bebygget areal959 m2.

I Skattestyrelsens afgørelse af 6. marts 2017 fastslår Skattestyrelsen, at ejendommens areal skal fordeles mellem privat m2 og erhvervsmæssige m2, således at den private andel af ejendommen udgjorde 471 m2/959 m2 svarende til 49 pct. af ejendommens samlede areal.

Den 24. juni 2019 oplyste [person2] fra [virksomhed8] A/S, at klageren og dennes familie fraflyttede [adresse1], den 1. september 2017, hvorved boligen på 1. sal ikke har stået til rådighed. Repræsentanten oplyste, endvidere at det udelukkende er arealet på 1. sal, som andrager 321 m2, ud af et samlet areal på 969 m2 eller 33,48 % som anvendes privat. Der blev i samme forbindelse fremsendt en række billeder fra 1. sal. Billederne viser af lejligheden er ubeboet.

Der er fremlagt rapport om ransagning af [adresse1], udarbejdet af [politiet]. Det fremgår heraf:

”Ransagningsstedet er en istandsat hvidskuret ejendom/villa på ca. 1100m2. Der er fuld udnyttet kælder, hvor der er etableret stor fitness afdeling, anlagt stor bar, mødeafdeling og kontor. Stueetagen er indrettet som erhverv med kontorlandskab og 1-salen er familiens private bolig. Derudover er loftet indrettet med forældresoveværelse og bad.

Der er adgang til ejendommen via indkørsel fra [adresse1]. På nordsiden er der anlagt ca. 20 parkeringspladser. Ved vores ankomst holdt der foran ejendommen parkeret en hvid Range Rover med reg.nr. [reg.nr.1] samt en hvid Lamborghini med reg.nr. [reg.nr.2].

Stueetagen: Via trappe er der adgang til ejendommens hoveddør der fører ind i en hall, hvorfra en trappe fører til 1-salen og kælderdelen. Via dobbeltdøren i hall’en er der adgang til ejendommens erhvervsdel. der er opdelt som 3 store rum en suite. Indenfor til højre er der kontorlandskab indrettet med 5 pc arbejdspladser og der findes en siddegruppe med 4 lænestole på drejesokkel. På væggene er der ophængt en række jagttrofæer.

Til venstre i rummet er der to kontorer med hver en pc arbejdsplads samt et toilet.

Andet rum er indrettet med 4 pc arbejdspladser samt opstillet en fotokopieringsmaskine. Her er der endvidere til venstre opstillet et hvidt to-fløjet skab. Der var tre ansatte tilstede her.

Tredje rum er indrettet som et stort mødelokale/konferencerum. Her er der et stort aflangt hvidt bord og 8 læderbetrukne “rulle” kontorstole. Over bordet hænger der to store PH Kogler i stål. Bagest i lokalet er der en hvid dør, der fører til en vindeltrappe med adgang til 1-salen og kælderdelen.

Kælderetagen: Her er der en stor entre, hvor der er opstillet en [...] cykel og en [...] scooter. Til venstre for entreen er der 3 toiletter hvor der er etableret bruser i de to af dem. Indenfor entreen er der til højre en siddegruppe med 4 sorte læderstole på drejesokkel. Til højre herfor er der etableret et stort fitness rum med løbebånd, motionscykler og diverse øvrige maskiner.

Til venstre i rummet, er der anlagt en lang bar hvor der er opstillet 7 barstole på række. I baren er der adskillige spiritusflasker samt opstillet en stor mængde Bollinger og Dom Perignon årgangs champagner. Derudover flere flasker meget dyr rom. Bag baren er der et lagerrum med diverse it produkter og et serverskab.

I midten er der en køkkendel og i tilknytning hertil et mødelokale.

Bagest i lokalet er der opstillet et pool bord og ved siden af det, har [person3] sin pc arbejdsplads med 1 computer. I lokalet her er der adgang til haven og p-areal med plads til ca. 20 biler.

1-salen/beboelsen: Trappen i hall’en fører op til lille repos, hvorfra der er adgang til beboelsen. Indenfor døren findes 3 sammenhængende rum - en suite. De to forreste rum er stuer, og det bageste er køkkenet.

Første stue er indrettet som opholdsstue med tv og sofaarrangementer til højre i stuen. Der er to beige sofaer og to [person4] stole i hvidt læder. På væggene er der flere store og mindre [...] malerier, ligesom der fandtes en del stentøjskunst. På sofabordet lå et herre Rolex Seamaster ur og nøglen til en Lamborghini. Længst til højre i opholdstuen er der trappe op til 2-sal, hvor der er forældresoveværelse - beskrives særskilt. Der er etableret østvendt terrasse.

Til venstre for første stue er der et pigeværelse samt to toiletter - det ene med bad. I værelset var der en seng og ved siden af et sminkebordsarrangement, et skrivebord i glas og et ophængt tv. Derudover et to- fløjet klædeskab og en ophængt hylde med flere par sko/sandaler. Alt var mærkevarer og på gulvet stod der flere indkøbsposer med varer fra Chanel, Hugo Boss og Gucci.

Anden stue. Til venstre er der indrettet pigeværelse med to rum. Forreste rum er opholdsrum med sofagruppe, skrivebord og ophængt ty. Bageste rum er soveværelse hvor der står et klædestativ med mærkevaretøj. Anden stue benyttes derudover som gennemgang til køkkenet.

Køkkenet er indrettet med elementer i den ene ende og i åben tilknytning hertil spiseafdeling med langbord og 8 stole. Over bordet ophængt to store design lamper- mærke ? Fra køkkenet er der via vindeltrappe adgang til stueetagen.

Udnyttet loftsetage- 2 sal: Etagen er indrettet med lille repos, hvor der er et lille walk in closet. Via dør kommer man ind i forældresoveværelset med toilet og bad i tilknytning hertil. I soveværelset er der til venstre et klædeskab og til højre et 5 lågers walk-in closet. Klædeskabene var fyldt med mærkevare tøj.

Der er anlagt en stor tagterrasse med liggestole og grønne planter.”

Der er fremlagt fotomappe fra politiets ransagning af ejendommen, hvor huset er fotograferet udefra, og med fotografier af hver etage, forskellige rum og udsmykninger.

Der er desuden fremlagt billeder fra klagerens døtres åbne profiler på sociale medier, herunder Instagram, Vine og Facebook m.v. Flere af billederne er taget af døtrene i forbindelse med deres eller familiens brug af baren eller fitness-rummet i ejendommens kælderetage.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 644.859 kr. for indkomståret 2016 og 430.079 kr. for indkomståret 2017 som følge af fri bolig.

Som begrundelse for forhøjelserne er det anført:

”Med henvisning til afsnit 1.1. De faktiske forhold har du officiel adresse på [adresse2], men er reelt bosiddende på [adresse1] 1 sal. Ejendommen på [adresse1] er ejet af [virksomhed2] A/S, hvori du via dit ejerskab af [virksomhed1] ApS er hovedaktionær.

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 5 skal en hovedaktionær medtage værdien af en helårsbolig der stilles til rådighed i den skattepligtige indkomst, og værdien af denne rådighed beregnes efter den skematiske opgørelse i ligningslovens § 16, stk. 9. Skattestyrelsen har tidligere gennemført en beskatning efter disse forhold for indkomstår 2012 – 2015.

Du anses også for at have rådighed over andele af [adresse1] i perioden 1. januar 2016 til 31. august 2017, hvilket du må anses for at være enig med Skattestyrelsen i, da du har betalt husleje til selskab i denne periode.

Ifølge cpr-registeret er din tidligere ægtefælle flyttet i anden bolig i [by1] den 1. september 2017. Selskabets revisor har i mail til Skattestyrelsen oplyst, at du fraflytter ejendommen medio september 2017, hvilket direktør af datterselskabet [virksomhed2] A/S, [person5] bekræfter i skrivelse til skattestyrelsen, da han oplyse, at du og din familie er fraflyttet ejendommen og har leveret nøgler m.v. til direktøren. den 1. september 2017.

Skattestyrelsen anser det for sandsynligt, at du og din familie er fraflyttet ejendommen i [by3] den 1. september 2017, hvorfor Skattestyrelsen gennemfører en beskatning af fri bolig stillet til rådighed for dig for perioden 1. januar 2016 til 31. august 2017 efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9 er ejendommens anskaffelsessum. Da Skattestyrelsen ikke har kendskab til det eksakte tidspunkt for tilgangen i indkomstår 2015/2016 og tilgangen i 2017/2018 først er afsluttet pr. 30. juni 2018, indregner Skattestyrelsen først disse tilgange i efterfølgende kalenderår som foreskrevet i reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Som anført under afsnit 1.1 De faktiske forhold har Skattestyrelsen tidligere opgjort den private andel af boligen til 49 pct. Begrundelsen herfor er følgende jf. afgørelse af 6. marts 2017:

SKAT er af den opfattelse, at foruden de 321 m2 vedrørende [adresse1] 1. sal skal der tillige medregnes et antal m2 vedrørende kælderen, idet lokalerne efter SKATs opfattelse er egnet til at indgå i beboelsesdelen. Lokalerne er ligeledes konstateret anvendt i privat henseende jf. nedenfor. Beskrivelse af kælderlokalerne fremgår af politiets rapport 31-1, og nedenstående fotodokumentation fra ransagningsdagen.

Det samlede kælderareal er 318 m2 hvoraf SKAT herefter skønsmæssigt anser 150 m2 der efter sin indretning og karakter er egnet til at indgå i beboelsesdelen til [person3] og hans husstand.

Ved skønnet har SKAT henset til det samlede kælderareal samt arealet på de lokaler, der efter SKATs opfattelse er egnet til at indgå i beboelsesdelen. SKAT anser således ovenstående lokaler som fremgår af politiets fotobilag for at indgå i beboelsesdelen.

Til støtte for SKATs påstand henvises der til politiets bilag 02-01-056 til 02-01-065, som viser at kælderen anvendes til private formål. Af bilagenesom er udtræk af [person6]s åbne offentlige Instagram profil fremgår det, at barfaciliteter, spiseafdeling og fitnessrummet bl.a. anvendes privat.

Det samlede antal m2 som herefter indgår i fordelingen af private m2 i forhold til erhvervsmæssige m2 udgør herefter 471m2/959m2 svarende til 49 % af ejendommens samlede m2. Ved opgørelsen af momsfradraget i forbindelse med istandsættelsen af [adresse1] skal der ske en opdeling af de omkostninger, der direkte kan henføres til privatboligen.

Da Skattestyrelsen tidligere (jf. afgørelse af 6. marts 2017) har taget stilling til fordelingen mellemprivate m2 og erhvervsmæssig m2, og Skattestyrelsen ikke har modtaget nye oplysninger efter denne afgørelse, der begrunder en anden fordeling, fastholder Skattestyrelsen, at den privat andel af ejendommen udgør 49 pct. Den private andel af den kontante anskaffelsessum kan herefter beregnes til:

Som det fremgår af beregningsregler i ligningslovens § 16, stk. 9 udgør den skattepligtige værdi af fri bolig stillet til rådighed 5 % af ovenstående beregningsgrundlag. Hertil lægges efter 10. pkt.:

Beregningsgrundlaget er den laveste af:

Ejendomsvurderingen 01.01.2001 + 5 %

Ejendomsvurderingen 01.01.2002

Ejendomsvurderingen 01.10.2011

Skattestyrelsen er ikke bekendt med, hvad vurderingen for beboelsesdelen af ejendommen [adresse1] var i indkomståret 2001 og 2002, da hele ejendommen var registreret til erhverv, og beboelsesdelen derfor ikke var særskilt vurderet. Den samlede ejendomsvurdering for ejendommen [adresse1] var følgende:

Ejendomsvurdering 20015.350.000 kr.

Ejendomsvurdering 20025.850.000 kr.

Ejendomsvurderingen pr. 01.10.2011 8.150.000 kr.

Idet ejendomsvurderingen pr. 01.01.2001 + 5 % svarende til 5.617.500 kr. er den laveste værdi anvender Skattestyrelsen 49 % af denne svarende til 2.752.575 kr. til beregningen af tillæg efter 10. pkt. Skattestyrelsen har ved anvendelse af denne værdi stillet [person3] bedst muligt ved skønsudøvelsen, idet Skattestyrelsen anvender vurderinger på erhverv som umiddelbart er lavere end vurderinger på beboelse.

Til ovenstående skematiske beregning skal tillægges forbrug af ejendomsskatter, el, vand, varme m.v. Som nævnt under afsnit 2.1. De faktiske forhold er det ikke muligt at se, hvilke forbrugsudgifter der vedrører den private andel af ejendommen, samt hvilke der vedrører den erhvervsmæssige del. Ifølge beregning udarbejdet af revisor for indkomstår 2012 er tillæg af forbrug opgjort til i alt 69.120 kr.

Ifølge bogføringen for 2016 er der opgjort 6.100 kr. svarende til momsforbrug vedrørende bolig. Forbrugsudgiften inkl. moms kan herefter beregnes til (6.100/25*125) = 30.500 kr. Beløbet dækker over vand, el, varme og renovation. Hertil skal lægges ejendomsskat og forsikringer, hvilket revisor i sin opgørelse for 2012 har opgjort til 41.113. Da beregnede forbrugsbeløb kun i begrænset omfang overstiger, det af revisor opgjorte forbrug, anvender Skattestyrelsen beløbet beregnet af revisor.

Skattestyrelsen beregner herefter værdien af den fri bolig således:

Kalender år 2016:

Kalenderår 2017:

Da du og din familie fraflytter ejendommen fra 1. september 2017, og du herefter umiddelbart ikke har rådighed over ejendommen, gennemfører Skattestyrelsen kun en beskatning af fri bolig stillet til rådighed indtil fraflytningstidspunktet. Hvorefter værdien af fri bolig stillet til rådighed for 2017 er (900.119 x 8/12) 600.079 kr.

Med udgangspunkt i ovenstående beregninger udgør yderligere værdi af fri bolig for dig, reduceret for egenbetaling, følgende:

Du skal som hovedaktionær, der får stillet bolig til rådighed fra selskabet, beskattes af denne rådighed som udbytte jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Beløbet beskattes hos dig som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3 og den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.2.1. Værdien af bolig stillet til rådighed er arbejdsmarkedsbidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2. ”

Skattestyrelsen har den 18. december 2019 udtalt følgende i forbindelse med høring af klagen:

”I klagen er der ikke kommet nye oplysninger, og der klages over antal beskattede kvadratmeter, stillet til rådighed af selskabet [virksomhed2] til [person3] og hans familie. Det er nøjagtig det samme [person3] tidligere har klaget over, og som Landsskatteretten har taget stilling til i Landsskatterettens afgørelse af 25. november 2019. Landsskatteretten fastholder den af

Skattestyrelsen opgjorte kvadratmeterfordeling, og dermed det samlede udbyttebeløb til beskatning.

Landsskatteretten har dog af egen drift valgt at udbyttet skal fordeles efter selskabets ejerandele, som er følgende:

[virksomhed1] ApS (ejet af [person3])52,50 %

[virksomhed3] ApS ([person7])25,00 %

[virksomhed4] ApS ([person5])10,00 %

[virksomhed5] ApS ([person1])5,00 %

[virksomhed6] ApS ([person6])3,75 %

[virksomhed7] ApS ([person8])3,75 %

Ejerskab af[virksomhed2] i alt100,00 %

Personerne anført i parenteserne ejer de respektive selskaber 100 pct.

Udbytte fra [virksomhed2] til anpartshaverne består af fri bolig samt kunst stillet til rådighed for [person3], hans tidligere ægtefælle [person7] samt deres to døtre [person6] og [person8], da de bebor ejendommen [adresse1], som ejes af [virksomhed2] ApS. Kunsten befinder sig i den del af ejendommen, der anvendes privat. De to øvrige anpartshavere [virksomhed5] ApS og [virksomhed4] ApS har ikke rådighed over boligen og kunsten.

Med henvisning til den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.l skal udbytte fra et selskab som udgangspunkt beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Hvis de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til deres udbytteret, anses værdierne som udgangspunkt for overdraget videre fra aktionærerne direkte til dem, der faktisk har modtaget værdierne.

Med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 25. november 2019 samt den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.l fordeles udbytte bestående af fri bolig samt kunst stillet til rådighed af [virksomhed2] ApS således:

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Som tidligere nævnt er det kun [person3], hans tidligere ægtefælle og deres to børn, der har boet i [virksomhed2]'s ejendom, medens [person1] og ejer af[virksomhed4] ApS, [person5] ikke har haft rådighed over boligen og kunsten. Værdien af fri bolig og kunst stillet til rådighed (de udloddede værdier) er dermed ikke reelt fordelt efter udbytteretten, hvorfor udbyttet til [virksomhed5] ApS (5 pct.) og [virksomhed4] ApS (10 pct.) anses for videreoverdraget som gave til de 4 anpartshavere, der faktisk har boet i ejendommen, og dermed har modtaget værdierne. Der henvises til den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.1.

Skattestyrelsen fordeler de 15 pct.s gave til de 4 modtagere, efter deres udbytteret i [virksomhed2], hvilket medfører følgende andel af gaven:

[person3]52,5/85 pct.

[person7]25/85 pct.

[person6]3,75/85 pct.

[person8]3,75/85 pct.

Ifølge den juridiske vejledning afsnit C.A.6.2 skal pengegaver til andre end den nærmeste familie normalt indkomstbeskattes. Dette gælder også pengegaver mellem søskende, da en søster eller bror ikke betragtes som ens nærmeste familie i en afgiftsretlig sammenhæng. Den nærmeste familie dækker over børn, stedbørn, forældre, samt deres ægtefæller (C.A.6.2 Afgiftspligtige gaver)

Selskabet [virksomhed5] ApS ejes af [person3]s søster [person1] medens [virksomhed4] ApS ejes af [person5], der er direktør i [virksomhed2]. Der er ingen af disse personer, der er omfattet af begrebet "den nærmeste familie", hvorfor gaven på 15 pct. fordelt til de øvrige 4 anpartshavere anses som anden skattepligtige personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag.

Med udgangspunkt i ovenstående indstiller Skattestyrelsen, at Skatteankestyrelsen fastholder den samlede udbyttebeskatning i lighed med Landsskatterettens afgørelse af 25. november 2019, men fordeler udbyttet efter ejerandele. Skattestyrelsen indstiller derfor, at [person3]s skatteansættelse ændres til:

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

(...)”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med henholdsvis 299.727 kr. for indkomståret 2016 og 199.991 kr. for indkomståret 2017, som følge af fri bolig.

Til støtte for nedlagte påstande er det gjort gældende:

”I den anledning henvises til sagsfremstilling samt afgørelsen af 23. oktober 2019.

Vi er ikke enige i disse betragtninger.

Bemærkninger – beskatning af fri bolig.

Lejen skal opgøres på baggrund af de faktiske antal kvm. som rent faktisk vedrører de lokaler, som anvendes af hovedaktionær som bopæl. I den anledning er det vores klare opfattelse, at det udelukkende er arealet på 1. Sal, som andrager 321 kvm. ud af et samlet areal på 959 kvm., eller 33,48 %, som anvendes privat.

Det af Skattestyrelsen henførte areal (kælderen) er en naturlig del til kontoret, idet der herned er toilet, kantinefaciliteter, mødelokale, arkiv samt fitnessfacilliter til personalet.

Lejen skal opgøres på baggrund af de faktiske antal kvm. som rent faktisk vedrører de lokaler, som anvendes af hovedaktionæren og denne familie som bopæl. I den anledning er det vores klare opfattelse, at det udelukkende er arealet på 1. Sal, som andrager 321 kvm. ud af et samlet areal på 959 kvm., eller 33,48 %, som anvendes privat.

Det af Skattestyrelsen henførte areal (kælderen) er en naturlig del til kontoret, idet der hernede er toilet, kantinefaciliteter, mødelokale, arkiv samt fitnessfaciliteter til personalet.

Lejen anerkendes opgjort efter ligningslovens § 16 stk. 9 men der skal ved beregningen tages udgangspunkt i de faktiske forhold og ikke i antagelser.

De faktiske forhold er således følgende:

1. Boligen omhandler udelukkende arealet på 1. Sal eller 321 kvm. ud af et samlet areal på 959 kvm., svarende til 33,48 %

2. Kælderen er ikke en del af boligen som faktisk anvendes eller for den sags skyld står til rådighed for hovedaktionæren og denne familie til privat anvendelse. Der lægges her vægt på at der er direkte adgang fra kontoret på stueplan og faciliteterne er en naturlig og integreret del af hinanden.

3. Der sker ikke nogen privat anvendelse af kælderen som ikke kan foretages af selskabets øvrige ansatte.

4. Ingen af rummene i kælderen er forbeholdt hovedaktionæren alene, idet samtlige lokaler tjener kontorets formål.

På baggrund af tidligere fremsendte oplysninger kan grundlaget for opgørelse af lejebeskatningen opgøres således:

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

På baggrund af ovenstående kan beskatning af fri bolig således opgøres således for de enkelte indkomstår.

01.01.2016 – 31.12.2016600.132

Betalt for perioden255.000

Yderligere beskatning345.132

01.01.2017 – 31.08.2017400.088

Betalt for perioden170.000

Yderligere beskatning230.088

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktioner. Det fremgår af ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Udbytte fordeles i henhold til aktionærernes udbytteret, medmindre en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen, jf. Højesterets dom af 13. januar 2000 (offentliggjort i U.2000.780H) og Østre Landsrets dom af 24. juni 2008 (offentliggjort i SKM2008.619.ØLR).

Hvis de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til udbytteret, anses værdierne som udgangspunkt for at have passeret aktionærernes økonomi og videre til modtageren, uanset om aktionærerne var interesseforbundne.

Fri bolig

Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

En hovedaktionær, der modtager udbytte i form af eksempelvis en fri bolig, er ligeledes skattepligtig heraf efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 5.

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Aktier, der tilhører den skattepligtiges ægtefælle samt forældre og andre nærmere opregnede personer, medregnes ved vurderingen af, hvor stor en del af aktiekapitalen skatteyderen ejer eller råder over. Det samme gælder aktier, der tilhører eller har tilhørt selskaber og fonde m.v., som den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse, har eller har haft bestemmende indflydelse på. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, hvis en eller flere personer i den anførte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne i selskabet. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedaktionær i [virksomhed2] A/S. Efter omstændighederne tiltrædes det, at beskatning af klagerens fri bolig sker på grundlag heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Den skattepligtige værdi beregnes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9. Det er i den forbindelse uden betydning, at ejendommen er registreret til erhverv, idet klageren og hans familie ubestridt har anvendt dele af ejendommen som beboelsesejendom.

Klageren anses i de pågældende indkomstår at have rådighed over første sal af ejendommen med et areal på 321 m² og en del af kælderetagens areal på skønsmæssigt 150 m², svarende til 49 % af bygningens samlede areal, som opgjort af Skattestyrelsen. For så vidt angår første salen lægges det til grund, at klageren og hans familie har anvendt første sal til beboelse. Angående kælderetagen er der lagt vægt på, at klageren og hans familie har fri adgang til kælderen, at kælderen er indrettet på en måde, som gør den egnet til privat anvendelse og at det fremgår af flere billeder i sagen, at klagerens familie også anvendte kælderetagen privat.

Skattestyrelsens opgørelse af den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 9, kan herefter tiltrædes.

Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte fordeles efter udbytteret. Klageren kan derfor alene beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans udbytteret i selskabet, som indirekte udgør 52,5 %.

Skattestyrelsen har i høringssvaret indstillet til, at Landsskatteretten nedsætter beskatning af hovedaktionæren i forhold til fri rådighed over kunst og værdi af fri bolig, men forhøjer klagerens skattepligtige indkomst for så vidt angår gavebeskatning.

Landsskatteretten har ikke taget stilling til fri rådighed over kunst, da forholdet ikke er påklaget. For så vidt angår spørgsmålet om gavebeskatning, er dette et nyt forhold som ikke er behandlet i 1. instans, hvorfor Landsskatteretten ikke finder grundlag for at påkende dette. Det er således op til Skattestyrelsen at foretage en udbyttebeskatning af de øvrige aktionærer og en gavebeskatning af klageren.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens personlige indkomst nedsættes til 338.551 kr. i indkomståret 2016 og 225.791 kr. i indkomståret 2017.