Kendelse af 09-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2021

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen, har været berettiget til at nægte at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014 ekstraordinært.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren siden den 15. januar 2012 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden ”[virksomhed1]” med CVR.NR. [...1]. Virksomheden er registreret under branchekode ” Arkitektvirksomhed og Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.”

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomstårene 2013 og 2014.

SKAT (nu skattestyrelsen) har derfor den 23. februar 2015 foreslået at fastsætte overskud af klagerens virksomhed til 230.000 kr. for 2013. SKAT har lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug ud fra beregninger tilgængelige fra Danmarks Statistik. SKAT har ikke ved beregningen af privatforbruget lagt vægt på, at klageren i de påklagede indkomstår har været studerende. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at denne har modtaget SU i de påklagede indkomstår.

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget, og der er den 7. april 2015 udskrevet årsopgørelse for indkomståret 2013 i overensstemmelse med forslaget, der var tilgængelig i klagerens skattemappe den 25. marts 2015.

Videre har SKAT den 11. januar 2016 foreslået at fastsætte overskud af klagerens virksomhed med 235.000 kr. for 2014. SKAT har ved skønnet lagt vægt på det skønnede overskud for 2013, der er indeksreguleret med 1,9 % ud fra Skatteministeriets forventninger til indkomsternes udvikling.

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget, og der er i konsekvens heraf den 16. februar 2016 udskrevet en revideret årsopgørelse for 2014, der var tilgængelig i klagerens skattemappe den 8. februar 2016.

Skattestyrelsen har den 24. april 2019 modtaget klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014. Af genoptagelsesanmodningen fremgår følgende:

(...)

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2013 og 2014.

På vegne af [person1] anmodes om ekstraordinær genoptagelse af de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 efter SFL § 27, stk. 1.nr. 8.

(...)

Momsen er i 2013 skønsmæssigt ansat til 28.000 kr. hvor regnskabet viser 21.338 kr.

Momsen er i 2014 skønsmæssigt ansat til 32.000 kr. hvor regnskabet viser 15.372 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. juni 2019 udsendt forslag om at nægte genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 under henvisning til reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Videre fremgår angående ekstraordinær genoptagelse af momsansættelsen:

”(...)

Det skal bemærkes, at anmodningen om genoptagelse vedrører skatteansættelserne for 2013 og 2014.

Revisor anfører dog også i anmodningen oplysninger vedrørende momsen for de samme indkomstår.

Såfremt du ønsker genoptagelse vedrørende momstilsvaret, bedes du indsende særskilt anmodning herom via skattemappen.

(...)”

Klageren har den 12. juli 2019 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen har i konsekvens heraf i brev af 3. september 2019 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

På denne baggrund er det skatteansættelsen og momsansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014, der er genstand for klagen i nærværende sag.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt lægeerklæring, regnskab for 2013 og 2014, lægeerklæring fra 2020 samt brev om tilbagebetaling af SU.

Af lægeerklæringen fremgår oplysninger fra den 17. februar 2011 til den 4. februar 2014. Det fremgår, at klageren i flere omgange har søgt læge vedrørende depression. Det beskrives, at klageren gennem flere år har haft tendens til depression, hvilket er forværret i februar 2011, i december 2012 og i februar 2014, men ikke har været medicineret i den forbindelse og ikke er dybere deprimeret.

Af lægeerklæringen fra 2020 fremgår, at der gøres status over et længerevarende forløb med depression og at klageren har været henvist til psykolog i sommeren 2019 og marts måned 2020, men ikke har været i stand til at benytte henvisningen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har afslået klagerens anmodning om genoptagelse af skatte- og momsansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 udløb henholdsvis den 1. maj 2017 og 1. maj 2018. Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. l, nr. 1-7.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2013 og 2014 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelsen.

Der er med anmodningen om genoptagelse vedlagt udskrift fra lægejournal, hvoraf det fremgår, at du har henvendt dig i lægekonsultationen den 17. februar 2011, 06. december 2012 og 03. februar 2014. Der er i alle tilfælde nævnt, at henvendelsen skyldes, at du igennem mange år har haft periodevis tendens til depression, og er blevet henvist til psykolog.

Lægeattesten findes ikke at dokumentere, at du inden for fristen for ordinær genoptagelse har været ude af stand til at anmode om genoptagelse for 2013 og 2014. Dette også henset til, at du sideløbende med studier har kunnet drive virksomhed.

Til det af revisor anførte omkring studerendes privatforbrug bemærkes, at du i 2013 var 32 år, og er indehaver af en aktiv virksomhed.

De foretagne skøn med baggrund i et gennemsnitligt privatforbrug kan derfor ikke anses at være åbenbart urimelige.

Det er også Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

Vedrørende mødet den 28. august 2019 skal vi bemærke følgende:

Der findes ikke på mødet at være fremkommet oplysninger, der ikke er kommenteret ovenfor.

Der anses derfor fortsat ikke at være særlige omstændigheder efter SFL § 27, stk. 1 nr. 8, der beret tiger til ekstraordinær genoptagelse.

I relation til det anførte omkring beløbsgrænsen på 5.000 kr. er det i Juridisk vejledning afsnit A.A.8.2.2.2 anført, at Dette væsentlighedskriterium (5.000 kr.) er i hovedsagen af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for et eller flere indkomstår på i alt mere end 5.000 kr., normalt bør resultere i genoptagelse, forudsat de øvrige betingelser i SFL § 27. stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Da betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 8 som ovenfor nævnte ikke er opfyldt, er væsentlighedskriteriet i denne sag ikke relevant.

Skattestyrelsen har derfor truffet den afgørelse, at skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 ikke genoptages ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen den 3. december 2019 oplyst, at der ikke er kommet nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om ekstraordinær genoptagelse af skatte- og momsansættelsen for årene 2013 og 2014. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Klage over afslag fra Skattestyrelsen på en ekstraordinær genoptagelse af 3. september 2019 vedr. indkomstårene 2013 og 2014 for [person1] - CPR-nr.. [...].

På vegne af [person1], skal jeg hermed klage over afgørelserne vedr. ovennævnte indkomstår.

[person1] har ikke indsendt selvangivelser og momsangivelser 2013 til 2017, hvorfor der er sket en skønsmæssig opgørelse af overskud af virksomhed samt moms. [person1] har haft et depressionsforløb i årene, hvor alt kørte af sporet for ham, og efterfølgende var det igen en uoverkommelig opgave at tage hul på.

I dag er [person1] igen ramt af sygdom.

Jeg vedhæfter Skattestyrelsens afgørelse af 3. september 2019 vedr. indkomstårene 2013 og 2014.

Jeg har efterfølgende gennemgået alle bilag for 2013 og 2014 og foretaget en fuldstændig bogføring af årene, og det har været indsendt til Skattestyrelsen.

Regnskabet for året 2013 viser et overskud af virksomhed på 87.015 kr., hvor SKAT den 23. februar 2015 har skønnet overskuddet til 230.000 kr. Difference 142.985 kr.

Regnskabet for året 2014 viser et overskud af virksomhed på 56.083 kr., hvor SKAT den 11. januar 2016 har skønnet overskuddet af virksomhed til 235.000 kr. Difference 178.917 kr.

Momsen er i 2013 skønsmæssigt ansat til 28.000 kr. hvor regnskabet viser 21.338 kr. Diff. 6.662 kr.

Momsen er i 2014 skønsmæssigt ansat til 32.000 kr. hvor regnskabet viser 15.372 kr. Diff. 16.628 kr.

Begge skønsmæssige ansættelser må anses for åbenbart urimelige, hertil kommer så også, at [person1] skal tilbagebetale modtaget SU med 105.793 kr. for 2013 og 71.986 kr. for 2014. I alt 177.779 kr. pga de høje takserede indkomster.

På ovenstående baggrund må der være grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013 og 2014 efter SFL § 27, stk.l.nr. 8., da vi finder, at der er foretaget en urimelig skønsmæssig ansættelse, og at skatteansættelserne har væsentlig betydning for [person1].

(...)”

Til møde den 10. september 2020 i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant anført, at skattemyndighedernes passivitet burde føre til ekstraordinær genoptagelse, idet skattemyndighederne burde have efterspurgt en selvangivelse i stedet for at skønne overskuddet. Videre henviste repræsentanten til sin argumentation i sine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Af indsigelserne fremgår følgende:

”(...)

Læser man Skatteforvaltningsloven med kommentarer (Jurist- og Økonomiforbundets forlag) fremgår det, at Skatteministerens Pressemeddelelse sagde følgende efter lovens vedtagelse:

" Ændringerne er til borgerens fordel. Der indføres f.eks. en sikkerhedsventil for borgerne, der sikrer at skatteansættelsen kan nedsættes, hvis der foreligger særlige omstændigheder"

Og videre fra lovmotiverne til nr. 8 fremgår:

"Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr. vil dette tale for genoptagelse af skatteansættelsen"

Ved at der nu er indsendt et fyldestgørende regnskab for 2013 og 2014, har [person1] dokumenteret, at betingelserne for en ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

(...)”

Klageren har den 9. oktober 2020 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

(...)

Vi er ikke enig i afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for 2013 og 2014. Som tidligere oplyst, så har [person1] en depressions diagnose.

Vi har indsendt lægeerklæring herom, og Skattestyrelsen mener ikke, at der er en direkte sammenhæng med dato for lægeerklæring, og indsendelses frist for selvangivelserne.

Mennesker opfører sig forskelligt, nogle får hjælp andre gør ikke, og [person1] tilhører den sidste kategori. [person1] udelukker alt og alle i perioder, hvorfor jeg også har måtte danne mig et indtryk af sagen gennem anmodning om aktindsigt hos Skattemyndighederne.

I 2018 har [person1] pga. sin diagnose, ikke haft kræfter til at drive sin virksomhed.

[person1] kunne nok have været berettiget til sygedagpenge eller kontanthjælp, men han har ikke kunne overskue - at få søgt.

[person1] virksomhedsindkomst har været skønsmæssigt ansat for indkomstårene således:

Som det fremgår af oversigten, så skal der betales skat i indkomstårene 2013 og 2014 af en forhøjelse på i alt 321.902 kr.

Som det fremgår af oversigten er det meget få fakturaer [person1] laver, og ved at se på datoerne for fakturaer, kan jeg konkludere, at i perioder er [person1] ramt af depression, og som han også stadig kæmper med i dag.

23. februar 2015 laver SKAT et forslag til et skøn af virksomhedens overskud for 2013.

Skønnet sættes til 230.000 kr. Skønnet støttes på gennemsnitlig årligt forbrug for Danmarks Statistik, 2011 fremskrevet til 2013, og udgør 205.065 kr. for en person.

Et skøn skal foretages individuel, og støttes af de faktisk oplysninger.

SKAT har i skønnet ikke taget højde for, at [person1] er studerende, og han bebor en andelsbolig, hvor huslejen er omkring 3.000 kr. om måneden. SKAT lægger vægt på, at han er selvstændig erhvervsdrivende, og SKAT tager ikke hensyn til, at studie optager størstedelen af hans tid.

11. januar 2016 laver SKAT et forslag til et skøn af virksomhedens overskud for 2014.

Skønnet sættes til 235.000 kr. Det hedder i forslaget: Vi har især lagt vægt på virksomhedens resultat for 2013, og indeksreguleret beløbet med 1,9 % udfra Skatteministeriets forventning til indkomsternes udvikling fra 2013 til 2014.

Et skøn skal foretages individuelt og støttes af de faktiske oplysninger.

Der er således tale om en fejl, når SKAT bruger eget tidligere skøn for 2013 og tillægger 1,9 %.

SKAT tager ikke højde for, at [person1] i begge år er studerende, og det anførte årligt forbrug, fra Danmarks Statisk kan derfor ikke anvendes, da det bygger på en person i arbejde.

Mange studerende vil nok være glade for et privatforbrug på 205.065 kr., det skulle så resultere i en forhøjelse af studiestøtten.

Det er der derfor ved begge skøn begået fejl hos SKAT, og fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det må derfor anses for urimeligt, at opretholde skatteansættelsen.

I dag står [person1] med en gæld, som hele tiden forhøjes med renter.

En gæld, som opstår bl.a. pga. af en skønnet indkomst, som han aldrig har tjent, og som han nu skal b tale skat af. Endvidere skal alt modtages SU-støtte tilbagebetales.

Gælden forrentes med 8,05 % p.a., og som [person2], cand.mag. og fuldmægtig i Gældsstyrelsen i [avisen] 1. august 2020 anfører, skulle der udformes brugbare justeringer som bl.a. kunne omfatte en rentesænkning eller ny lovgivning, der gør, at hovedkravet kan betales før renterne.

Tidligere skatteminister [person3], har i Retssikkerhedspakke V anført, at der skal ske bedre mulighed for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser. Der skal derfor ses på, om den nuværende formulering i skatteforvaltningsloven skal blødes op, så reglerne for ekstraordinær genoptagelse bliver mindre firkantede. Samtidig skal der ses på, om reglerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse i praksis er tilstrækkeligt forudsigelige for borgerne.

På baggrund af ovenstående, håber vi på en ekstraordinær genoptagelse af de skønsmæssige ansættelser, således at [person1] skal betale den skat han skal - hverken mere eller mindre.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten oplyste, at klageren har en mindre tømrervirksomhed og læser på fuldtid til arkitekt. Videre blev oplyst, at repræsentanten på baggrund af bilag og kontoudtog fra klageren, samt de af repræsentanten indhentede oplysninger fra SKAT, fik udarbejdet et regnskab for klageren for indkomstårene 2013 og 2014.

Det fremgår af de udarbejdede regnskaber, at resultatet for 2013 udgør 87.000 kr. og for 2014 i alt 56.000 kr. SKAT har for indkomståret 2013 skønnet klagerens overskud til 230.000 kr. og for indkomståret 2014 til 235.000 kr.

Det er repræsentantens opfattelse, at SKAT ved privatforbrugsopgørelsen ikke har taget højde for, at klageren var studerende. Hertil oplyste repræsentanten, at SKAT ligeledes havde skønnet klagerens indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Der har i forbindelse hermed været afholdt møde med Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen efterfølgende har nedsat klagerens indkomst til det overskud, som fremgik af de fremlagte regnskaber.

Repræsentanten oplyste endvidere, at klageren lider af depression, hvilket gør, at han i perioder ikke er kontaktbar. Der henvises i den forbindelse til, at klageren for årene 2013 og 2014 har skrevet henholdsvis 8 og 7 fakturaer, og at der kan gå lang tid imellem udskrivning af fakturaerne grundet klagerens depressive tilstand.

Klageren redegjorde for sin virksomhed samt sit studie på Arkitektskolen. Klagerens depressive tilstand sammenholdt med hans store skattegæld har haft stor indvirkning på hans sociale liv samt hans studie, hvilket blandt andet har gjort, at klageren har fået udskudt flere af sine eksamener.

Klageren oplyste, at han ikke har haft til hensigt at skjule noget, hvilket tillige blev bekræftet af repræsentanten, som har fået forelagt alt materiale vedrørende klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse for så vidt angår skattedelen og hjemvisning for så vidt angår momsdelen. Skattestyrelsen henholdt sig til de synspunkter, der fremgår af udtalelsen af 8. november 2020.

Landsskatterettens afgørelse

Genoptagelse af skatteansættelserne

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klagerens repræsentant har den 24. april 2019 anmodet om genoptagelse af klagerens skatteansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelser kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

”Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af § 27, stk. 2, sidste pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Af lovbemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, om dispensation fra 6 måneders fristen fremgår:

”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

Landsskatteretten finder ikke, at betingelsen om ”særlige omstændigheder” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Retten har lagt vægt på, at klageren selv er ansvarlig for, at selvangivelsen bliver indsendt til tiden, ligesom klageren på eget initiativ skal selvangive.

Det anses endvidere ikke for dokumenteret, at klagerens sygdom har gjort ham ude af stand til rettidigt at reagere på SKATs ansættelse i hele den periode, hvor genoptagelsen kunne være sket efter reglerne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Der henvises vedrørende dette til SKM2017.242.VLR. Det bemærkes herved, at den fremlagte lægeattest dokumenterer, at klageren over tid har lidt af depression fra 2011-2014, men den dokumenterer ikke, at sygdommen har haft en sådan karakter, som har medført, at klageren har været ude af stand til at anmode om ordinær genoptagelse. Retten bemærker videre, at der ikke af lægeattesten fremgår oplysninger vedrørende årene efter 2014, hvor klageren havde mulighed for at anmode om ordinær genoptagelse. Lægeerklæringen fra 2020 vedrører alene årene 2019 og 2020 og vedrører således ikke perioden, hvor klageren har haft mulighed for at anmode om ordinær genoptagelse.

For så vidt angår SKATs skønsmæssigt ansatte overskud af virksomhed på henholdsvis 230.000 kr. og 235.000 kr. finder retten ikke, at SKAT har begået ansvarspådragende fejl, eller fejl, hvor det efter omstændighederne må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Der er lagt vægt på, at klageren står registreret som erhvervsdrivende, og at skønnet er foretaget under hensyntagen til, at klageren får et passende privatforbrug på 205.000 kr. Retten bemærker, at det forhold, at klageren ikke har haft et sådant privatforbrug, idet klageren var studerende, påhviler klageren at korrigere indenfor fristens udløb.

Endelig kan det forhold, at klageren skal tilbagebetale SU ikke føre til, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Det bemærkes tillige, at det er yderligere en betingelse for at få ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014, at klageren har fremsat anmodningen om genoptagelse senest 6 måneder efter, at klageren er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for at have fået kundskab til de skønsmæssige ansættelser senest på det tidspunkt, hvor de var tilgængelig i klagerens skattemappe, det vil sige henholdsvis den 25. marts 2015 og den 8. februar 2016. Klageren har først i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen den 24. april 2019 anmodet om ekstraordinær genoptagelse, hvorfor anmodningen om genoptagelse er fremsat senere end 6 måneder efter kundskabstidspunktet.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder retten endvidere ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der ville kunne begrunde dispensation fra fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt., hvorfor anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2013 og 2014 er fremsat for sent.

På baggrund af ovenstående anses klageren ikke for at opfylde betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.

Genoptagelse af momsansættelserne

Klageren har anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af moms- og skatteansættelsen. Skattestyrelsens afgørelse af 3. september 2019 vedrørende ekstraordinær genoptagelse behandler alene skatteansættelsen for 2013 og 2014. Afgørelsen behandler ikke genoptagelse af momsfastsættelsen, og det fremgår af forslaget til afgørelsen, at klageren skal anmode om separat behandling af momsfastsættelsen.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse må anses for mangelfuld vedrørende spørgsmålet om genoptagelse af momsansættelserne, idet Skattestyrelsens ikke har taget stilling til denne del af genoptagelsesanmodningen. Dette er under klagesagens behandling tiltrådt af Skattestyrelsen.

Retten har lagt vægt på, at momsansættelserne direkte nævnes i anmodningen samt klagen, og at repræsentanten har oplyst, at der er anmodet om genoptagelse af både skatte- og momsansættelsen, ligesom andet heller ikke fremgår af sagens materiale.

Retten skal bemærke, at det forhold, at Skattestyrelsen i forslaget til afgørelse har oplyst klageren om, at denne skal indsende separat anmodning om genoptagelse, ikke kan føre til et ændret resultat.

Idet klagen vedrører afslag på genoptagelse af skatte- og momsansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014, finder retten ikke, at klagerens påstande for så vidt angår momsansættelsen kan behandles ved rekursmyndigheden, idet der ikke foreligger en behørig afgørelse omkring forholdene vedrørende ansættelsen.

Landsskatteretten hjemviser derfor spørgsmålet om genoptagelse af momsansættelsen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på, at Skattestyrelsen træffer en begrundet afgørelse om, hvorvidt der kan ske ekstraordinær genoptagelse af momsansættelsen.