Kendelse af 04-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) med cvr-nr. [...1] blev startet den 15. marts 2013 og er registreret med branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. Selskabet er 100 % ejet af stifteren, der også er selskabets direktør.

Repræsentanten har oplyst, at der er tale om et [virksomhed2], hvor hele omsætningen foregår via [virksomhed2]-afregninger. Desuden lægger [virksomhed2] penge ud for selskabet og sender månedlige afregninger. De udarbejdede afregninger for 2015 og 2016 viser således et fuldstændigt billede af omsætning og alle omkostninger.

Den 24. november 2017 traf SKAT afgørelse om forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014-2016 og ændringer af momsangivelserne for afgiftsperioderne 2014-2016. Sagen drejede sig om store differencer mellem det selvangivne resultat og det resultat, som SKAT som følge af manglende dokumentation havde beregnet.

Den 24. august 2018 traf Skattestyrelsen afgørelse om afslag på genoptagelse af årene 2014-2016, da der fortsat - trods flere rykkere - ikke var modtaget bilag, der kunne danne grundlag for en evt. genoptagelse.

Den 29. april 2019 anmodede klageren igen om genoptagelse af skatteansættelser og momsopgørelser for 2015 og 2016. Det fremgik af genoptagelsesanmodningen, at samtlige bilag ville blive afleveret i Skattecenter [by1] dagen efter den 30. april 2019.

Den 9. maj 2019 kvitterede Skattestyrelsen for modtagelse af genoptagelsesanmodningen af 29. april 2019. Det fremgik af bekræftelsen, at de lovede bilag endnu ikke var modtaget, og der blev samtidig anmodet om indsendelse af hele grundlaget for skatteansættelsen (samtlige bilag).

Den 13. august 2019 traf Skattestyrelsen den påklagede afgørelse om afslag på genoptagelse af skatteansættelsen for 2015 og 2016, da de lovede bilag, der skulle danne grundlag for en evt. genoptagelse, trods rykkere fortsat ikke var modtaget. Som lovgrundlag er der i afgørelsen henvist til bestemmelserne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og om ekstraordinær genoptagelse i § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2.

Repræsentanten har i forbindelse med et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler afleveret tre ringbind med bilagsmateriale m.v., hvoraf to vedrører 2015 og en vedrører 2016. Ifølge repræsentanten indeholder mapperne fuld dokumentation for omkostningerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Afgørelse: Afslag på genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016.

I har bedt om at få ændret grundlaget for skatteansættelsen for 2015 og 2016 ved brev dateret 29. april 2019 fra revisionsfirmaet [virksomhed3] I/S ved [person1].

Vi har ikke ændret grundlaget for din skat. Begrundelsen er, at vi har sendt Jer et brev dateret 9. maj 2019, hvor vi har anmodet om hele grundlaget for skatteansættelsen (samtlige bilag). Disse er ikke indsendt, hvorfor der ikke er indsendt oplysninger, der kan begrunde en genoptagelse af skatteansættelserne for 2015 og 2016.

Love og regler

Betingelserne for, at du kan få ændret grundlaget for din skat (skatteansættelse), står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Undtagelsesbestemmelserne står i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2.

(...)”

Skattestyrelsen har i sit høringssvar anført følgende:

”(...)

Afsluttende kommentar

I sagen til bedømmelse af evt. genoptagelse er alene fremsendt kontokort for årene 2015 og 2016 samt oversigt over omsætning og kørselsudgifter fra [virksomhed2] for 2015 og 2016. Der er ikke modtaget nogen bilag mm. for årene 2015 til 2016.

Skattestyrelsen kan på det foreliggende grundlag ikke ændre de tidligere ændrede skatteansættelse samt momsangivelserne for 2015 og 2016. Det indstilles dog til Skatteankestyrelsen, at såfremt der indsendes bilag for årene 2015 og 2016 at vurdere sagen på ny. Dette vil også kræve skattemæssige årsregnskaber således at de enkelte poster fra kontokortene kan afstemmes.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 skal genoptages.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Som grund for vor klage skal anføres, at vi har afleveret oversigt over afregning over de væsentlige udgifter for 2015 og 2016.

Forholdet er således, at omsætning og kørselsudgifter afregnes 1 gang om måneden via [virksomhed2]. På grundlag af disse afregninger har vi udarbejdet en fuldstændig oversigt.

For at bringe skatteansættelserne og momsopgørelserne stiller vi os til disposition med bilag og opgørelser. Vi medsender de opgørelser, som vi har udarbejdet for regnskabsårene 2015 og 2016.

Der er tale om indkomstforhøjelser på kr. 1.229.370 og kr. 2.742.340.

(...)”

Af referat af møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremgår følgende:

”(...)

Repræsentanten oplyste, at sagen vedrører skat og moms for [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) i indkomstårene 2015 og 2016.

Videre oplyste repræsentanten, at selskabet er et [virksomhed2], der især fra 2015 har været aktivt og som har en omsætning på over 10 mio. kr. Hele omsætningen foregår via [virksomhed2]-afregninger. Desuden lægger [virksomhed2] penge ud for selskabet og sender månedlige afregninger.

Repræsentanten har udarbejdet oversigt over afregningerne for 2015 og 2016, der viser et fuldstændigt billede af omsætning og alle omkostninger og han udleverede opgørelser med overskriften ”[virksomhed2] Opgørelse – 2015” og ”[virksomhed2] Opgørelse – 2016”, der er identiske med de opgørelser, der er vedlagt klagen.

Repræsentanten oplyste videre, at selskabet har kørselsaftaler med [virksomhed2] for bestemte områder på Sjælland. Selskabet har egne ansatte, men leaser biler hos [virksomhed2], hvilket er en stor udgiftspost. Selskabet har derudover entreret med fremmede vognmænd, der kører på nogle af selskabets ruter og skriver faktura til selskabet. Det er også en stor post.

Derudover er der andre udgifter, men det er af et begrænset omfang.

Repræsentanten udleverede udvidede posteringslister for 2015 og 2016 dateret 5. februar 2017, der er identiske med de kontokort 2015 og 2016, som Skattestyrelsen har indsendt sammen med høringssvaret i sagen, samt 3 ringbind med bilag, der ifølge repræsentanten indeholder fuld dokumentation for omkostningerne. Han oplyste hertil, at materialet i et vist omfang tidligere har været forelagt Skattestyrelsen. Der har således for lang tid siden været afholdt møde med en medarbejder i Skattestyrelsen i [by1], men den pågældende medarbejder er vistnok ikke længere ansat der.

De 3 ringbind består dels af udskrifter af bilag, der er modtaget elektronisk, og som ifølge repræsentanten har skullet findes i selskabet på de involverede medarbejderes computere, og dels af originale bilag. Bl.a. fordi den elektroniske journalisering ikke altid foregår lige systematisk i selskabet, har det været tidskrævende at fremskaffe materialet.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det skal indledningsvis bemærkes, at Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse af 13. august 2019 ikke har truffet afgørelse om genoptagelse af momsopgørelserne for 2015 og 2016. Dette forhold er imidlertid ikke påklaget, og Landsskatteretten kan derfor alene tage stilling til, hvorvidt der kan ske genoptagelse af skatteansættelserne for de pågældende indkomstår.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Fristen for at bede om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2015 udløb den 1. maj 2019. For 2016 udløber fristen den 1. maj 2020.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for 2015 og 2016 blev indsendt den 29. april 2019 og ligger således inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er en betingelse for genoptagelse, at den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som sandsynliggør, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, og at der på baggrund af de fremlagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen, jf. TfS 1997.713 V.

Indkomståret 2015

Klageren har ved indsendelse af anmodningen ikke medsendt de oplysninger, som han mener begrunder en genoptagelse.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har givet afslag på ordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskatten ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis de objektive kriterier i lovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder efter bestemmelsens nr. 8. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Yderligere kan en genoptagelse kun foretages i et af de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

En anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., kan endvidere behandles, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Klageren opfylder ingen af de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 1-7, og klageren vil derfor kun kunne få genoptaget skatteansættelsen, hvis der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som er omfattet af bestemmelsens stk. 1, nr. 8, og hvis tidsfristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, er overholdt, eller særlige omstændigheder taler for en fravigelse af denne frist, jf. § 27, stk. 2, 4. pkt.

Om der foreligger særlige omstændigheder beror på en konkret vurdering. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, fejl begået af skattemyndighederne, hvor disse fejl kan anses for ansvarspådragende, eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Derimod er en forkert skatteansættelse ikke i sig selv en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Ekstraordinær genoptagelse kan afvises, såfremt skatteyderen hele tiden har været bekendt med de forhold, hvorpå genoptagelsesanmodningen er støttet. Der henvises til UfR 2003.1986 H, SKM 2011.140 VLR og SKM 2014.332 VLR.

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har klageren - efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist - fremlagt nye oplysninger i form af to ringbind med bl.a. bilag vedrørende indkomståret 2015. Dette bilagsmateriale har ikke tidligere dannet grundlag for ansættelsen.

Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Heller ikke fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Der er lagt vægt på, at der er ikke begået myndighedsfejl eller svig fra tredjemands side. Der foreligger heller ikke andre særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes klageren. Det er således ikke godtgjort, at det har været umuligt for klageren at fremskaffe det nu fremlagte bilagsmateriale inden udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist, herunder at dette ikke har været muligt på tidspunktet for skatteansættelsen. Der foreligger således heller ikke sådanne særlige omstændigheder, som taler for en fravigelse af fristen på 6 måneder, jf. § 27, stk. 2, 4. pkt.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015.

Indkomståret 2016

Den skattepligtige har retskrav på genoptagelse af skatteansættelsen, hvis der inden udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring. Der henvises til f.eks. SKM2014.183.ØLR og SKM2017.336.BR.

Hvis de nu fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand. Oplysningerne kan enten angå det faktiske grundlag for ansættelsen eller det retlige grundlag. Der kan f.eks. være fremskaffet et nyt bilag, der dokumenterer faktiske forhold, eller kan være fremfundet retspraksis, der støtter det ønskede resultat.

Klageren har ved indsendelse af anmodningen om genoptagelse ikke medsendt de oplysninger, som han mener begrunder en genoptagelse.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen den 13. august 2019 gav afslag på ordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har klageren imidlertid - inden udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist - fremlagt nye oplysninger i form af et ringbind med bilag m.v. vedrørende indkomståret 2016, som ifølge repræsentanten indeholder fuldstændig dokumentation for omkostningerne. Dette bilagsmateriale har ikke tidligere dannet grundlag for ansættelsen.

Det er på baggrund heraf Landsskatterettens vurdering, at klageren har fremlagt oplysninger af faktisk karakter, som sandsynliggør, at skatteansættelsen for indkomståret 2016 ville kunne få et andet resultat.

Landsskatteretten pålægger derfor Skattestyrelsen at genoptage afgørelsen af 13. august 2019.