Kendelse af 25-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2021

Faktiske oplysninger

Klageren blev eneanpartshaver og direktionsmedlem i [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], den 10. januar 2017. Selskabet blev stiftet af tredjemand den 25. maj 2016. Selskabets formål er at drive virksomhed med investering i aktier og anparter, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2], blev stiftet af [virksomhed2] ApS den 30. maj 2016. Selskabets formål var at drive virksomhed med byggeri, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet var ejet af [virksomhed2] ApS indtil den 8. juni 2018. Selskabet blev opløst efter konkurs med ophørsdato den 27. oktober 2020.

[virksomhed3] IVS (tidligere [virksomhed4] IVS), Cvr-nr. [...3], blev stiftet af klageren den 25. august 2016. Selskabets formål var at drive virksomhed med salg af mad, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Klageren var ejer og direktør i selskabet indtil den 15. februar 2017. Selskabet blev opløst efter konkurs med ophørsdato den 3. juni 2020.

I indkomståret 2017 er der indsat en række beløb på klagerens bankkonto i [finans1], kontonummer [...51].

Skattestyrelsen har opgjort indsætninger fra [virksomhed1] ApS til 337.426 kr., og opgjort øvrige indsætninger til 483.408 kr.

Skattestyrelsen har ved opgørelsen af indsætninger fra [virksomhed1] ApS fratrukket indsætning af den 14. september 2017 på 13.440 kr., da indsætningen er anset som en del af allerede indberettet B-indkomst.

Af oplysningssedler fra Detail-COR fremgår, at [virksomhed1] ApS har indberettet bidragspligtig B-indkomst for klageren med i alt 58.752 kr. i indkomståret 2017.

Ifølge Skattestyrelsen har klageren været eneste fuldmagtshaver til [virksomhed1] ApS bankkonto i 2017.

Af [virksomhed1] ApS’ saldobalance fremgår, at der er skyldige medarbejderudlæg på 422.417,10 kr. for perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2017.

Skattestyrelsen har ved opgørelsen af øvrige indsætninger fratrukket indsætning af den 9. marts 2017 på 18.500 kr. og indsætning af den 18. april 2017 på 3.000 kr., da indsætningerne er anset som en del af allerede indberettet A-indkomst.

Af oplysninger fra Detail-COR fremgår, at klageren har modtaget bidragspligtig A-indkomst med i alt 38.905,33kr. fra [virksomhed3] IVS.

Skattestyrelsen har opgjort indsætninger fra [virksomhed1] ApS på klagerens bankkonto således:

Skattestyrelsen har opgjort øvrige indsætninger på klagerens bankkonto således:

Klagerens repræsentant har oplyst, at de i sagen omhandlende indsætninger bl.a. dækker over refusion af erhvervsrelaterede udlæg med i alt 371.943,17 kr., tilbagebetaling af lån med i alt 157.390 kr., øvrige indsætninger for i alt 67.215 kr., herunder beløb fra klagerens egen kontantbeholdning med i alt 1.190 kr., samt nettoløn udbetalinger med i alt 259.226 kr.

Klagerens repræsentant har fremlagt diverse kvitteringer fra [virksomhed9], [virksomhed10] A/S, [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14] med flere. Det er anført, at klageren primært har afholdt udgifterne kontant.

Der er til støtte for repræsentantens forklaring om tilbagebetaling af lån, fremlagt en mail fra [person1], dateret den 3. marts 2020, hvoraf fremgår:

”Jeg [person1], bekræfter hermed følgende beløber som tilbagebetalinger af lån til [person14].

-31/1/2017: 2000

-2/2/2017: 3000

-6/6/2017: 6000

-20/6/2017: 4000

-21/7/2017: 2700

-28/8/2017: 1200

-30/8/2017: 2500

-31/8/2017: 5000

-1/9/2017: 15000

-6/9/2017: 11000

-18/9/2017: 9500

-14/12/2017: 9000

-29/12/2017:14000”

Der er ikke fremlagt lønsedler, lånedokumenter eller regnskabs- og bogføringsmateriale, udover a1 ApS’ saldobalance for perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst og personlige indkomst med hhv. 337.426 kr. og 483.408 kr. i indkomståret 2017.

Som begrundelse er anført:

”[...]

1. Anden aktieindkomst - Skattepligtig udbytte/udlodning uden tilbageholdt udbytteskat:

[...]

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har, trods flere henvendelser, ikke efterlevet vores anmodninger om indsendelse af mellemregningskonti eller andet relevant materiale til belysning af skattepligtige beløb/indsætninger i 2017.

Vi har gennemgået dine bankkontoudskrifter, og har i henhold til vedlagte bilag 1 og 2 konstateret flere indsætninger i 2017 fra [virksomhed1] ApS og andre.

Virksomheden [virksomhed1] ApS har i år 2017 indberettet, at du har modtaget en bidragspligtig B-indkomst på i alt 58.752 kr., og af denne indberetning kan henføres indsætning svarende til den 14. september 2017 på 13.440 kr. Virksomheden [virksomhed1] ApS har ikke indberettet, at der skulle være udbetalt udbytte til dig i år 2017. Du har på din selvangivelse for 2017 ikke selvangivet skattepligtige indtægter fra [virksomhed1] ApS.

Du har ifølge vores oplysninger været den eneste, der har haft fuldmagt til selskabet [virksomhed1] ApS bankkonto i 2017, hvorfor det ikke kan udelukkes, at flere kontante hævninger på selskabets bankkonto kan være tilfaldet dig, og derfor ikke er med i vedlagte opgørelser.

Vi har i vedlagte bilag 1 og 2 opgjort de skattepligtige beløb fra [virksomhed1] ApS til 350.866 kr. for år 2017. Deraf kan henføres indsætning den 14. september 2017 på 13.440 kr., som allerede er indberettet af [virksomhed1] ApS som bidragspligtig B-indkomst. Det skal samtidig tilføjes, at det ikke kan udelukkes, at du i et vist yderligere udokumenteret omfang kan have modtaget flere penge/midler fra selskabet, der skulle beskattes, da flere af selskabets hævninger ikke kan følges nærmere, som følge af manglende mellemregningskonto med videre.

Det opgjorte skattepligtige beløb for 2017 på (350.866-13.440) 337.426 kr. anses for udlodning/udbytte fra dit selskab i henhold til ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, og beløbene beskattes som aktieindkomst i henhold til personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Din aktieindkomst uden tilbageholdt udbytteskat, opgøres til 337.426 kr. for år 2017.

[...]

1.5. Endelig konklusion

Der er i jeres breve af 3. juni 2019 og 12. august 2019 ikke kommenteret eller dokumenteret nærmere på de specificerede og opgjorte skattepligtige beløb. Endvidere er jeres afgørende uenighed ikke uddybet nærmere.

Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, fastholdes tidligere forslag af 9. maj 2019 uændret, hvorfor denne afgørelse er i overensstemmelse med tidligere forslag.

[...]

2. Anden personlig indkomst med arbejdsmarkedsbidrag

[...]

2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4. Der er dog visse undtagelser i statsskattelovens § 5. Ligeledes fremgår det af skattekontrollovens § 1, at enhver skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ.

Du har trods flere henvendelser ikke reageret på vores breve vedrørende indsendelse af opgørelse og dokumentation for dine skattepligtige indkomster for år 2017 samt eventuelle mellemregningskonti.

Du har ifølge vedhæftede bilag 1 og 2 haft indsætninger på din bankkonto [...51] i år 2017 på i alt 855.774 kr. Indsætningerne stammer ifølge teksten på kontoudskrifterne fra [virksomhed4] IVS, fra [virksomhed1] ApS, 0523, udlæg, aconto løn, [virksomhed8], ac med videre. Hovedparten af omhandlede indsætninger kan ikke følges til beskattede indtægter i år 2017, ligesom beløbene ikke anses at være skattefrie gavebeløb eller andre skattefrie midler/beløb.

Af disse opgjorte indsætninger overføres 350.866 kr. fra [virksomhed1] ApS – se nærmere under ovenstående punkt 1. Derudover kan 2 indsætninger henholdsvis den 9. marts 2017 på 18.500 kr. og 18. april 2017 på 3.000 kr. knyttes til allerede lønoplyst og beskattet A-indkomst fra [virksomhed4]/[virksomhed3].

De tilbageværende indsætninger kan herefter opgøres til (855.774 – 350.866 – 18.500 – 3.000) 483.408 kr. Dette beløb på 483.408 kr. kan ikke følges til allerede beskattede indtægter i 2017, ligesom beløbet ikke anses at være skattefrie gavebeløb eller andre skattefrie midler/beløb.

På det foreliggende anses ovennævnte beløb på i alt 483.408 kr. at være skattepligtigt indkomst ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, og beskattes som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3. Beløbet pålægges arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, da vi ud fra tekster på bankkontoudskrifterne mener beløbene stammer fra arbejde og lignende.

Din indkomst forhøjes med 483.408 kr.

[...]

2.5. Endelig konklusion

Der er i jeres breve af 3. juni 2019 og 12. august 2019 ikke kommenteret eller dokumenteret nærmere på de specificerede og opgjorte skattepligtige beløb. Endvidere er jeres afgørende uenighed ikke uddybet nærmere.

Da der ikke er fremkommet nye oplysninger, fastholdes tidligere forslag af 9. maj 2019 uændret, hvorfor denne afgørelse er i overensstemmelse med tidligere forslag.

[...]

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser af klagerens aktieindkomst og personlige indkomst med hhv. 337.426 kr. og 483.408 kr. nedsættes til 0 kr.

Der nedlægges subsidiær påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 nedsættes med et mindre beløb.

Til støtte for påstanden er følgende gjort gældende:

”3. SAGSFREMSTILLING

Der henvises som udgangspunkt til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 14. august 2019, jf. bilag 1, hvortil følgende imidlertid skal suppleres.

Af forskellige årsager havde selskaberne [virksomhed1] ApS, [virksomhed4]/[virksomhed3] IVS samt [virksomhed2] ApS ikke et kreditkort tilknyttet sine erhvervskonti, hvorfor [person14] som følge heraf måtte se sig nødsaget til at anvende sit private kreditkort i forbindelse med at betale en række erhvervsrelaterede udgifter, for derved i skatteretlig henseende at foretage ”udlæg efter regning”.

I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at i det relevante indkomstår opkøbte og opførte selskabet [virksomhed2] ApS henholdsvis byggegrunden og ejendommen beliggende [adresse1], [by2], [udl-by1].

Det skal tillige fremhæves, at Skattestyrelsen i sin afgørelse anfører, at der for indkomståret 2017 er indberettet en B-indkomst hos [person14] på kr. 58.752 fra [virksomhed1] ApS (bilag 1, side 3, 1. afsnit). Imidlertid modregner Skattestyrelsen alene én indsætning den 14. september 2017 på kr. 13.440 (bilag 1, side 3, 4. afsnit). Således består en difference mellem den indberettede bidragspligtige B-indkomst i forhold til hvad Skattestyrelsen har modregnet på kr. 45.312 (58.752-13.440).

Skattestyrelsen har modtaget indberetning om en bidragspligtig A-indkomst på kr. 38.905 hos [person14] fra [virksomhed4]/[virksomhed3] IVS (bilag 1, side 4, 6. afsnit). Imidlertid modreger Skattestyrelsen i sin afgørelse blot to indsætninger fra [virksomhed4]/[virksomhed3] IVS, hvilke indsætninger, der efter Skattestyrelsen opfattelse alene kan knyttes til allerede lønoplyst og beskattet A-indkomst på henholdsvis kr. 18.500 den 9. marts 2017 samt kr. 3.000 den 3. april 2017 (bilag 1, side 5, 9. afsnit). Således består en difference mellem den indberettede bidragspligtige A-indkomst i forhold til hvad Skattestyrelsen har modregnet på kr. 17.405 (38.905-17.405).

Derved kan det objektivt konkluderes, at Skattestyrelsen samlet set ikke har modregnet kr. 62.717 (45.312+17.405) i relation til hvad der er blevet indberettet i henholdsvis A-indkomst, respektive B-indkomst.

4. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person14] af et beløb på kr. 820.834 i indkomståret 2017.

Til yderligere støtte herfor gøres det videre gældende, at [person14] ikke skal beskattes med det af Skattestyrelsen forhøjede beløb, idet han på behørig vis kan sandsynliggøre og dokumentere, at de i sagen omhandlende indsætninger skyldes overførelser af forskellig karakter, der ikke skal undergives selvstændig indkomstbeskatning, idet de bl.a. dækker over refusion af udlæg, tilbagebetaling af lån samt A-indkomst.

I den forbindelse gøres det videre gældende, at opretholdelsen af den af Skattestyrelsen gennemførte indkomstforhøjelse vil føre til et åbenbart urimeligt resultat.

Vi vil i det følgende uddybe ovennævnte anbringender.

3.1. Retsgrundlaget

3.1.1 Skattepligtige indkomster

Ifølge Ligningslovens § 1 anvendes reglerne i Statsskatteloven ved påligningen af indkomst og formueskat til staten med de ændringer, der følger af Ligningslovens bestemmelser.

Statsskatteloven fra 1922 er grundlaget for dansk indkomstskatteret. Hovedbestemmelserne om opgørelsen af den skattepligtige indkomst findes i Statsskattelovens §§ 4, 5 og 6.

Statsskattelovens § 4 indeholder en eksemplifikation af, hvad der skal forstås ved den skattepligtige indkomst. Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

Af Statsskattelovens § 4 fremgår følgende:

”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser ogbegrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører herfra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således feks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d) af tiender;

e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål.”

3.1.2 Skattefrie indkomster

Statsskattelovens § 5 fastslår, hvilke særlige indtægter, som er skattefrie, herunder f.eks. at formuesvingninger som hovedregel er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det følger af bestemmelsen i Statsskattelovens § 5, at:

”Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;

c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån;

(Ophævet).

- - -

Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse.”

(min fremhævning)

Statsskattelovens § 6 indeholder regler for, hvilke poster, der kan fragå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af Statsskattelovens § 6 fremgår således:

” Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

b) fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold m.v., som embedets besiddelse har medført;

c) pensioner og andre byrder, der påhviler et embede:

d) - - -

e) renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes,

altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte

eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af

næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på

anden måde”.

(min fremhævning)

Indkomstbegrebet i Statsskattelovens § 4 er som ovenfor nævnt ikke udtømmende. I Ligningsloven er en række indkomster, der ellers ville være skattepligtige, af forskellige årsager fritaget for beskatning.

Hovedreglen om fradrag for driftsomkostninger findes som nævnt i Statsskattelovens § 6. Reglen uddybes imidlertid af bestemmelser i bl.a. Ligningsloven.

3.1.3 Udlæg efter regning

Afholder lønmodtageren udgifter i arbejdsgiverens interesse som led i arbejdet, og dækkes sådanne erhvervsmæssige udgifter af arbejdsgiveren efter regning vedlagt de originale udgiftsbilag, vil det modtagne refusionsbeløb ikke være skattepligtigt for modtageren.

Denne praksis må ses i sammenhæng med, at arbejdsgiverens direkte betaling af de pågældende udgifter tilsvarende ikke ville udløse beskatning hos lønmodtageren. Det forudsætter, at der ikke er tale om refusion af lønmodtagerens privatudgifter.

”Udlæg efter regning” foreligger således i de tilfælde, hvor de udgifter, som lønmodtageren har afholdt, refunderes af arbejdsgiveren mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag.

I henhold til pkt. 16.1, herunder pkt. 16.1.1 m.v. i cirkulære nr. 72 af 17/4-96 til Ligningsloven, er reglerne om ”udlæg efter regning” nærmere reguleret. Heraf fremgår bl.a. følgende:

”16.1. Ligningslovens § 9

Indledende bemærkninger

Lønmodtagere har efter Statsskattelovens § 6 a fradrag for udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde deres lønmodtagerindkomst. Denne regel skal dog ses i sammenhæng med Ligningslovens § 9. Der er herefter tre måder, hvorpå lønmodtagere kan få kompensation for deres udgifter. Arbejdsgiveren kan refundere de afholdte udgifter efter regning, lønmodtageren kan fradrage udgiften ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, eller arbejdsgiveren kan yde en skattefri godtgørelse. Ved udlæg efter regning skal der foreligge et eksternt bilag. Der skal endvidere være tale om udgifter, som ville være fradragsberettigede for lønmodtageren, hvis denne selv skulle afholde udgifterne. Der må således f.eks. hverken være tale om private udgifter eller anlægs- eller etableringsudgifter. Når arbejdsgiveren har refunderet lønmodtagerens udgifter efter regning, kan disse udgifter ikke også trækkes fra ved lønmodtagerens indkomstopgørelse. Derimod kan arbejdsgiveren fratrække udgifterne ved sin indkomstopgørelse som driftsomkostninger. I det omfang, lønmodtageren ikke får sine udgifter refunderet efter regning, kan den pågældende fratrække udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er mulighed for enten at fratrække de faktiske udgifter mod dokumentation eller på visse områder at fratrække udgifter efter Ligningsrådets standardsatser.

[...]

16.1.1. Udlæg efter regning

Hvis lønmodtageren får refunderet omkostningerne mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag (udlæg efter regning), holdes refusionen og udgifterne helt uden for lønmodtagerens indkomstopgørelse. Det er dog en betingelse herfor, at udgiftsbilagene ikke vedrører lønmodtagerens privatudgifter. Såfremt en del af bilaget vedrører privatudgifter, beskattes denne del af den samlede udgift. Godtgørelse for brug af egen bil i arbejdsgiverens tjeneste kan ikke anerkendes som udlæg efter regning, da der ikke foreligger eksterne udgiftsbilag. Som egen bil anses også ægtefælles eller samlevers bil.”

(min fremhævning)

For så vidt angår ”udlæg efter regning” fremgår det i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.7.2.6 bl.a., at:

”Når en arbejdsgiver refunderer de udgifter, en lønmodtager har betalt (lagt ud for), mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag, er der tale om udlæg efter regning. Udgiftsbilagene indgår herefter i arbejdsgiverens regnskabsmateriale.

Når lønmodtageren betaler med arbejdsgiverens penge i form af et forskud, og lønmodtageren ved den endelige afregning med arbejdsgiveren afleverer de originale udgiftsbilag til denne, er der også tale om udlæg efter regning.

Skatteforvaltningen accepterer efter omstændighederne også indscannede eller kopierede udgiftsbilag eller dokumenter, der i øvrigt beviser eller sandsynliggør, at en udgift er afholdt for arbejdsgiveren.

Beløb, en lønmodtager modtager som udlæg efter regning, er ikke indkomstskattepligtige for lønmodtageren, forudsat at de ville være fradragsberettigede for lønmodtageren, hvis lønmodtageren ikke fik dem refunderet af arbejdsgiveren.”

(min fremhævning)

På denne baggrund kan således udledes, at Skattemyndighederne efter en konkret og individuel vurdering kan acceptere, at en skatteyder kan modtage skattefrigodtgørelse i relation til udlæg efter regning, så længe den pågældende skatteyder blot sandsynliggør den afholdte erhvervsmæssige udgift for sin arbejdsgiver.

Af praksis kan henvises til TfS 1989, 396 SD, hvoraf kan udledes, at såfremt en lønmodtagers udgifter i forbindelse med arbejdet refunderes af arbejdsgiveren efter regning, holdes udgifterne og refusionen helt uden for lønmodtagerens indkomstopgørelse.

3.2. Den konkrete sag

[person14] gennemgået sine bankkontoudskrifter vedrørende sin [finans1] konto [...51], hvortil han personligt med blå overstregningstush har fremhævet en række posteringer, såvel udgifter som indtægter ligesom han skriftligt har kommenteret på enkelte poster. Disse bankkontoudskrifter fremlægges som sagens bilag 3.

Vi vil i det følgende nærmere kommenterer herpå.

3.2.1 Afholdte erhvervsmæssige udgifter

[person14] har i et stort omfang afholdt udlæg for sine arbejdsgivere, herunder for de selskaber for hvem han har haft en erhvervsrelateret relation til, idet de pågældende selskaber ikke havde disponible kreditkort m.v., hvorved private udlæg var nødvendiggjort.

Af [person14]s kontoudtog for indkomståret 2017 skal følgende poster, for hvilke Skattestyrelsen har gennemført en indkomstforhøjelse med, i skatteretlig henseende rubriceres som værende udlæg efter regning, med den konsekvens, at indsætningerne ikke skal undergives selvstændig beskatning:

Som det fremgår ved gennemgangen af [person14]s bankkontoudskrifter tegner der sig et klart mønster derved, at der i selve overførelsesmeddelelsen tillige anføres, at den pågældende overførelse vedrører tilbagebetaling af et udlæg m.v. Dette forhold tager Skattestyrelsen ganske bemærkelsesværdigt ikke in mente ved fremkommelsen af sin afgørelse.

Det skal herved bemærkes, at selskaberne som [person14]s var involveret i, havde en lang række arbejdsrelaterede opgaver i [by1]området det pågældende indkomstår, hvorfor han således ganske ofte var i [by1]. Som følge heraf havde [person14]s mange transportudgifter forbundet med sin rejseaktivitet, hvilket direkte afspejles dels af overførelsesteksterne i forbindelse med refusion af udlæg samt af udlægsposterne i bankkontoududskrifterne. Ved gennemgang af [person14]s kontoudtog kan det konstateres, at der bl.a. er er udgifter til [virksomhed10] samt benzinudgifter m.v.

Overførelsen den 4. august 2017 på kr. 15.000 er vedrørende udlæg for køb af en pålægsmaskine til [virksomhed4]/[virksomhed3] IVS.

Som beskrevet under sagsfremstillingen havde et af [person14]s selskaber investeret i byggegrunden beliggende [adresse1], [by2], [udl-by1], idet der på denne ejendom skulle opføres to huse, der efterfølgende skulle sælges. I sagens natur medførte det afholdelsen af en lang række og store udgiftsposter. Henset til at selskabet ikke havde et kreditkort, måtte [person14] afholdene udgifterne privat, og derved foretage udlæg efter regning. Dette afspejles konkret af overførelsesmeddelelserne – som eksempel herpå kan nævnes overførelsen den 12. september 2019 med teksten ”materialer”

Hovedparten af udgiftsposterne blev afholdt ved kontantbetaling, hvorfor de reelle udgifterne som [person14]s har haft ved projektets etablering derved ikke isoleret set kan udledes af udgiftsposterne på fremlagte bankkontoudskrifter.

Til støtte for at langt hovedparten af udgifterne blev afholdt med kontant betaling – og at [person14] i øvrigt havde økonomisk mulighed herfor – kan der henvises til, at det af bankkontoudskrifterne kan konstateres, at [person14]s har foretaget kontanthævninger svarende til samlet et beløb på kr. 333.150 i indkomståret 2017.

Dette beløb ses mere eller mindre at være i fuld overensstemmelse med de indsætninger, der netop er redegjort for ovenfor og som vedrørende refusion i forbindelse med udlæg efter regning.

Til yderligere støtte for, at [person14] primært har afholdt de erhvervsrelaterede udgifter kontant, skal der som udgangspunkt henvises til sagens bilag 4, der er udgiftskvitteringer, der primært er afholdt primo 2017. Hertil skal særligt bemærkes, at det af kvitteringerne hovedsagligt fremgår, at udgifterne er betalt med kontanter.

For god ordens skyld bemærkes, at der intet odiøst er ved gennemførelsen af kontakte betalinger, og at kontantbetaling generelt er fuldt ud lovligt og et legitimt betalingsmiddel.

At [person14] har afholdt erhvervsrelaterede udgifter underbygges endvidere ved, at der f.eks. tillige er afholdt mindre udgifter såsom til lønprogrammet Danløn den 27. februar på kr. 375.

Til yderligere belysning af, at [person14] har afholdt erhvervsrelaterede udgifter fremlægges som sagens bilag 5 saldobalance for [virksomhed1] ApS for perioden 01.07.16-30.06.17. Af side 3 fremgår, at der for konto 6835 er skyldige medarbejderudlæg på kr. 422.417,10.

På baggrund af ovenstående har [person14] således dokumenteret, eller som minimum sandsynliggjort, at have modtaget udlæg retur vedrørende afholdte erhvervsmæssige udgifter, der beløbsmæssigt samlet kan opgøres til kr. 371.943,17.

Disse udgifter skal følgelig ikke undergives personlig indkomstbeskatning.

3.2.2 Tilbagebetaling af lån

[person14] har udlånt penge til en række af sine venner, hvilke de pågældende personer løbende henover indkomståret har tilbagebetalt. Konkret er der tale om følgende indsætninger, der således er udtryk for tilbagebetaling af lån:

Der er ikke grundlag for opretholdelsen af den af Skattestyrelsen gennemførte indkomstforhøjelse på kr. 157.390, idet beløbet udgøres af tilbagebetaling af lån.

Særligt for så vidt angår [person1] skal bemærkes, at han er en af [person14]s barndomskammerater. [person14] har altid hjulpet [person1], og de har bl.a. været på ferie sammen i hvilken forbindelse [person14] har betalt for ham, hvormed der er opstået et låneforhold. Endvidere har [person14] tidligere betalt et depositum for [person1]. Som det fremgår af nogle af ovennævnte indsætninger, hidrører de fra [person6], men som det tillige er anført i en række overførelsesmeddelelser, er der tale om, at [person1] afdrager på sit gældsforhold til [person14] via sin far, der netop er [person6].

Som sagens bilag 6 fremlægges en skriftlig erklæring, hvorved [person1] bekræfter, at der er tale om tilbagebetaling af lån, der for hans vedkommende i alt udgør kr. 83.200.

Ligeledes har [person15] lånt nogle penge af [person14], hvilke han har tilbagebetalt via sin mor [person3].

Som følge heraf er der ikke grundlag for at opretholde indkomstbeskatning af beløbet på kr. 157.390,00. Der tages i øvrigt forbehold for at fremkomme med yderligere oplysninger herom.

3.2.3 Øvrige indsætninger, der ikke skal beskattes

Den 10. juli 2017 indsætter [person14] et kontantbeløb på kr. 1.190,00 på sin bankkonto. Beløbet hidrører fra egen kontantbeholdning, hvorfor beløbets eksistensgrundlag hidrører fra allerede beskattede midler, og skal således ikke undergives selvstændig beskatning. Henset til at der er tale om én kontaktindsætning i hele indkomståret 2017 samt beløbets lille størrelse har det formodningen imod sig, at beløbet skulle hidrøre fra ikke-beskattede midler, og en skærpende bevisbyrde betragtning.

Beløbet på kr. 20.400, der overføres den 2. august 2017, kan [person14] aktuelt ikke erindre, hvad det konkret vedrører, men han er overbevist om, at beløbet ikke skal undergives selvstændig beskatning. Der tages således forbehold for at fremkomme med yderligere oplysninger

herom.

Beløbet på 45.625,00, der overføres den 13. september 2017 fra [virksomhed8] ApS skyldes, at [person14] blev rådgivet af sin bank til at beløbet blev overført til sin konto i forbindelse med selskabets ophør. Der tages således forbehold for at fremkomme med yderligere oplysninger herom.

På denne baggrund har [person14] således haft øvrige indsætninger i indkomståret på samlet kr. 67.215,00, hvor der ikke er grundlag for at opretholde den af Skattestyrelsen gennemførte indkomstforhøjelse.

3.2.4 Løn

For så vidt angår de øvrige poster, der er oplistet i bilag 1 i Skattestyrelsens afgørelse, og som ikke er blevet selvstændig behandlet i ovennævnte, skal følgende bemærkes.

Det er [person14]s overordnede opfattelse, at følgende poster som Skattestyrelsen har indkomstforhøjet, er nettoløn udbetalinger.

Særligt for at vidt angår overførelserne benævnt ”0523” skal det bemærkes, at denne meddelelseskode anvendes i forbindelse med lønudbetaling.

Konkret er der tale om følgende:

Af Skattestyrelsens afgørelse, side 4, 6. afsnit, anføres det, at der er blevet indberettet bidragspligtig A-indkomst fra [virksomhed4]/[virksomhed3] IVS på kr. 38.905

Af Skattestyrelsens afgørelse, side 5, 9. afsnit, fremgår det imidlertid, at Skattestyrelsen blot anser to indsætninger henholdsvis den 9. marts 2017 på kr. 18.500 og den 18. april 2017 på kr. 3.000 kan knyttes til allerede lønoplyst og beskattet A-indkomst. Derved mangler Skattestyrelsen at begrunde, hvorfor differencen på allerede indberettet A-indkomst på kr. 17.405 (38.905-18.500-3.000) ikke medtages.

Bevisbyrden herfor påhviler Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen har ikke løftet denne.

På denne baggrund kan det udledes, at ovennævnte indsætninger vedrører den allerede angivne A-indkomst.

Overførelserne med teksten ”0523” hidrører fra [virksomhed1] ApS.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Skattestyrelsen har konstateret, at der er indsat en række beløb på klagerens konto i indkomståret 2017. Skattestyrelsen har anset 337.426 kr. som udbytte fra a1 ApS og 483.408 kr. som løn.

De pågældende beløb er indsat på klagerens private bankkonto. Det påhviler derfor ham at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort som SKM2015.633.ØLR.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne vedrører godtgørelse for udlæg afholdt af klageren på vegne af selskaberne, at der er tale om allerede beskattet lønindkomst, tilbagebetaling af lån, eller i øvrigt ikke udgør skattepligtig indtægt for klageren.

Indsætninger fra a1 ApS anses herefter for maskeret udbytte, og øvrige indsætninger anses for løn.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.