Kendelse af 27-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 virksomheden [virksomhed1] med cvr-nummer [...1]. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at virksomheden i årene 2014-2016 hed [virksomhed2].

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens bankkontoudtog konstateret bankindsætninger på klagerens konto, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete bankindsætninger består bl.a. af udenlandske overførsler, MobilePay-overførsler, pengeautomatindsætninger og overførsler med henvisning til fakturanummer.

I indkomståret 2014 udgjorde de konstaterede bankindsætninger 1.025.867 kr., hvoraf Skattestyrelsen har henført 905.867 kr. til klagerens virksomhed og 120.000 kr. som lønindkomst.

I indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 udgjorde de konstaterede bankindsætninger, som Skattestyrelsen har henført til klagerens virksomhed henholdsvis 953.230 kr., 995.586 kr., 172.570 kr., og 116.255 kr.

På baggrund af hævninger på bankkonto [...16] i [finans1] har Skattestyrelsen indrømmet fradrag for driftsomkostninger med nedenstående beløb.

Det fremgår af bilag 4 til Skattestyrelsens afgørelse, at de momsbelagte udgifter udgjorde 34.735 kr., og at de momsfrie udgifter udgjorde 6.525 kr. i indkomståret 2015. Det fremgår endvidere, at de momsbelagte udgifter udgjorde 7.360 kr., og at de momsfrie udgifter udgjorde 2.007 kr. i indkomståret 2016. Endelig fremgår det af bilag 4 til Skattestyrelsens afgørelse, at der i indkomståret 2017 har været afholdt udgifter til [virksomhed3] på 2.731 kr.

I forbindelse med klagen har klageren fremlagt oversigt over aktiviteten på sin webshop og en redegørelse for lønindkomst for indkomstårene 2014-2018.

Det fremgår af oversigten, at der i indkomstårene 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 blev solgt for henholdsvis 0 kr., 41.772 kr., 30.229 kr., 50.374 kr. og 162.587 kr. i klagerens webshop.

På klagerens bankkonto [...14], Grundkonto, i [finans1] fremgår nedenstående indsætninger, som Skattestyrelsen har henført til klagerens personlige indkomst:

På klagerens bankkonto [...11] i [finans2], senere [finans3], fremgår nedenstående hævninger:

Skattestyrelsen modtog bankkontooplysninger fra [finans3] den 20. juni 2019 og fremsendte forslag til afgørelse den 18. juli 2019. Den endelige afgørelse blev fremsendt 16. august 2019.

Der er på trods af opfordring hertil ikke fremlagt dokumentation for de anførte forklaringer på bankindsætningerne fra klageren, ligesom der ikke er fremlagt regnskab for virksomheden.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2014 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 844.693 kr., hvoraf 724.693 kr. udgjorde forhøjelse af virksomhedsoverskud og 120.000 kr. udgjorde personlig indkomst i form af udbetalt løn og bonus.

For indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 728.271 kr., 788.975 kr., 135.871 kr. og 93.004 kr. som yderligere overskud af virksomhed.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1. Opgørelse af resultat af virksomhed (...)

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og afgørelse

Du har selvangivet 0 i resultat af virksomhed i de omhandlede år 2014 og frem.

(...)

Oplysninger modtaget i projekt money transfer viser, at der indgår beløb på dine bankkonti, der vedrører [virksomhed2].

Gennemgangen af dine kontoudskrifter fra dine banker viser, at der ikke umiddelbart ses at være grundlag for, at du selvangiver 0 i resultat af virksomhed.

Da der ikke foreligger et regnskabsgrundlag vedrørende virksomhedens resultat, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3.

(...)

Gennemgangen af dine kontoudskrifter fra dine banker viser som sagt, at der indgår beløb af erhvervsmæssig karakter.

Vi lægger til grund, at alle disse overførsler vedrører din virksomhed [virksomhed1], og har indsat disse i regneark vedlagt denne sagsfremstilling.

Vi har ligeledes gennemgået dine kontoudskrifter med henblik på, at finde fradragsberettigede driftsudgifter.

Gennemgang af kontoudskrift for din grundkonto i [finans1] bank viser primært afholdelse af udgifter af privat karakter såsom udgifter til hotelophold, dagligvarebutikker, flyselskaber, restaurantbesøg i ind- og udland, samt betaling af husleje vedrørende din privatbolig.

Samme forhold gør sig gældende for din konto tilknyttet [virksomhed2] i [finans2].

Gennemgangen af din forretningskonto i [finans1] viser enkelte betalinger, som vi anser for erhvervsmæssige.

Vi har opgjort disse omkostninger i sagens bilag 4. Omkostningerne har vi givet dig fradrag for ved opgørelsen af resultat af virksomhed.

Hvis du ønsker fradrag for yderligere omkostninger, må du fremsende dokumentation for disse, samt dokumentation for, at de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

(...)

Vi har opgjort dit resultat af virksomhed således:

(...)

2. Ikke indberettet løn og bonus

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har i 2014 modtaget løn og bonus på i alt 120.000 kr., som ikke er indberettet til eIndkomst.

Disse beløb er indsat på din grundkonto i [finans1] bank, og fremgår af sagens bilag 2.

Det fremgår ikke, hvem der har indbetalt lønnen til dig.

I 2015 har du fået udbetalt 25.000 kr. i løn, som ikke er indberettet til eIndkomst. Vi antager, at dette beløb er indeholdt i din selvangivne B indkomst på i alt 102.000 kr.

Vi ændrer derfor din indkomst således:

Indkomståret 2014:

Udbetalt løn og bonus til din grundkonto i

[finans1] bank er skattepligtig ifølge statsskattelovens § 4

Beløbet er personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3

Din indkomst forhøjes med+120.000 kr.

Ekstraordinær ansættelse og fristregler

SKAT:

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold.

Du er ikke omfattet af den korte ligningsfrist, da du har drevet virksomhed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Indkomstårene 2016-2018 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

En skatteansættelse kan ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Du har ifølge det foreliggende ikke selvangivet overskud af virksomhed i 2014 og 2015, og du har ikke selvangivet den udbetalte løn og bonus, der fremgår af dine kontoudskrifter i 2014.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær ansættelse af indkomstårene 2014 og 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i Skattekontrollovens afsnit 3. Dette betyder dog ikke, at gennemførelse af ansættelsessagen er betinget af, at der fastslås strafansvar.

Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret.

Vi har hhv. den 20 og 25 juni 2019 modtaget kontoudskrifter fra [finans3] og [finans1], og vi mener derfor, at vi tidligst hhv. den 20. og 25. juni 2019 har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse for årene 2014 og 2015.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

[virksomhed4]-[virksomhed4]/Mobilepay

Klager oplyser, at betalinger via mobilepay til hans bankkonti skyldes salg i privat regi.

Dette er ikke dokumenteret.

Modtagelse af penge fra udlandet-generelt.

Klager oplyser, at disse overførsler ikke har noget med [virksomhed1] at gøre, men er skyldige beløb, han har modtaget fra 2 firmaer.

Det er klager, der som skal dokumentere, at indsætninger på bankkonti ikke er skattepligtig indkomst for ham.

Indkomståret 2014:

Klager oplyser, at der ikke har været salg af produkter dette år.

Det er fakta, at der til klagers bankkonti er overført store beløb fra udlandet. Udenlandsk kundeoplysning er oplyst at være dels [virksomhed2] og [virksomhed4].

Klager har oplyst, at de store beløb er overførsler fra udlandet, og at de mindre beløb er godtgørelser for omkostninger.

Klager har ikke dokumenteret, at de store beløb fra udlandet ikke er skattepligtig indkomst for ham.

Der er heller ikke oplyst hvorfor klager modtager godtgørelser for afholdte omkostninger, og dokumentation for de afholdte omkostninger.

Klager har ikke dokumenteret, at overførsler til hans bankkonti med teksten løn og bonus er overførsler fra andre af hans konti.

Indkomståret 2015:

Klager oplyser, at der har været en webshop omsætning på 41.772 kr. Jeg er ikke klar over, hvor disse tal stammer fra. Disse oplysninger har ikke været indsendt til Skattestyrelsen, og beløbene ses ikke indgået på bankkonti. Beløbene skal i givet fald lægges til den opgjorte omsætning.

Klager oplyser, at der ikke skal betales skat af udenlandske overførsler til bankkonti. Klager har ikke dokumenteret, at disse overførsler ikke er skattepligtige for ham.

Det er fakta, at der til bankkonti i 2014 overføres beløb vedrørende dankortsalg, paypal betalinger, udenlandske overførsler, der vedrører [virksomhed2] mm., jf. sagsfremstillingens bilag 1 til 3.

Indkomståret 2016:

Klager oplyser, at der har været en webshop omsætning på 30.229 kr. Jeg er ikke klar over, hvor disse tal stammer fra. Disse oplysninger har ikke været indsendt til Skattestyrelsen, og beløbene ses ikke indgået på bankkonti. Beløbene skal i givet fald lægges til den opgjorte omsætning

Klager oplyser et tal på 705.644 kr. som er serviceydelser. Beløbet er ikke dokumenteret.

Det er fakta, at der til bankkonti i 2016 overføres beløb vedrørende dankortsalg, paypal betalinger, udenlandske overførsler, der vedrører [virksomhed2] mm., jf. sagsfremstillingens bilag 1 til 3.

Klager oplyser, at det selvangivne beløb på 80.000 som B indkomst er forkert. Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at klager selv har selvangivet beløbet.

Hvis beløbet er forkert og indeholdt i den omsætning som Skattestyrelsen har opgjort, må klager dokumentere dette.

Indkomståret 2017:

Klager oplyser, at der har været en webshop omsætning på 50.374 kr. Jeg er ikke klar over, hvor disse tal stammer fra. Disse oplysninger har ikke været indsendt til Skattestyrelsen, og beløbene ses ikke indgået på bankkonti. Beløbene skal i givet fald lægges til den opgjorte omsætning.

Det er fakta, at der til bankkonti i 2017 er indgået beløb, der vedrører dankortsalg, mobilepay samt overførsler fra udlandet.

Indkomståret 2018:

Klager oplyser, at der har været en webshop omsætning på 162.587 kr. Jeg er ikke klar over, hvor disse tal stammer fra. Disse oplysninger har ikke været indsendt til Skattestyrelsen, og beløbene ses ikke indgået på bankkonti. Beløbene skal i givet fald lægges til den opgjorte omsætning.

Klager har ikke dokumenteret, at de opgjorte indsætninger på hans bankkonti ikke er skattepligtig indkomst for ham.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den personlige indkomst for indkomståret 2014 skal nedsættes. Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed i indkomståret 2014 nedsættes.

For indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 har klageren nedlagt påstand om nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens overskud.

Klageren har til støtte for sine påstande anført følgende:

”(...)

Jeg har modtaget afgørelse om ændring af moms og skat dateret den 16. august 2019. Jeg kan på ingen måde anerkende denne ændring og vil med denne skrivelse og bilag, klage over denne afgørelse.

Indledningsvis skal jeg nævne at jeg bestemt har lavet fejl undervejs – skyldig – men ikke i det omfang i tegner. Jeg er en dårlig administrator, men det har aldrig været min hensigt at snyde nogen.

Jeg har pr. 3. november 2019 lukket [virksomhed1], da jeg ikke kan se at den fremadrettet kan skabe nogen form for overskud.

Jeg læser nærmest jeres brev som et ”anklageskrift”, hvilket ryster mig noget. Det er beklageligt, at I ikke har taget kontakt med mig over e-mail eller e-boks og stille og roligt fået et overblik over årene og hvad de forskellige beløb vedrører. I vælger at sende brev og drage jeres egne konklusioner og eftersom jeg har været i udlandet i en periode har jeg ikke modtaget nogen af disse rettidigt.

[virksomhed1] - webshop

Jeg stiftede for mange år siden en lille enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed5], som skulle sælge små Kina-gps sporer ved siden af mit normale arbejde via en webshop jeg lavede [...com]. Jeg momsregistrerede virksomheden if. regler som enkeltmandsvirksomhed. Jeg var i kontakt med Skat omkring momsfritagelse i flere omgange, da omsætningen på disse varer langt fra nåede de kr. 50.000/år, som er grænsen for moms-fritagelse. Jeg afmeldte firmaet i nogle perioder, da der INGEN omsætning var og desuden blev jeg også momsfritaget i en periode, men da import af produkter var mildt sagt kompliceret af IKKE at have et momsnummer, registrerede jeg firmaet igen. Jeg importerede primært 5-10 stk. gps trackere af gangen og enkelte kameraer.

Navneændring

Firmanavn har ændret sig undervejs fra [virksomhed5], til [virksomhed2] og senere [virksomhed1], da Securitas ikke ville have at jeg brugte [virksomhed2] som navn. Firmaets navn er/var [virksomhed1]. [person2] insinuerer at der skulle være noget lyssky i dette, hvilket ikke er korrekt. Momsnummeret har i hele perioden været det samme. Der skal i den forbindelse nævnes, at ifm. navneændringer på firmaet, har jeg også skiftet webadresse naturligvis. Dette har medført, at de bilag (købsbilag m.m.) jeg havde på serveren er forsvundet for altid frem til ændring til [virksomhed1]. Jeg printer ikke bilag ud, men lader dem være på min email server.

[virksomhed4] – [virksomhed4] / MobilePay

Jeg har solgt mange brugte ting via [virksomhed4], hvor modtagere har betalt med MobilePay. Det er der vel ikke noget galt i. Disse ting har været brugte ting som jeg ikke mere skal bruge og en del fra dødsbo efter min mor døde i 2017. Så alle MobilePay betalinger – dem er der nu ikke så mange af – skal ikke betragtes som firmasalg og IKKE betales moms af. Ingen af de solgte ting på [virksomhed4] har fundet sted i [virksomhed1]’s navn men alene i privat regi. Jeg sælger stadig brugte ting på [virksomhed4], som betales med mobilepay.

Modtagelse af penge fra udlandet - generelt

Det er korrekt at jeg har modtaget penge fra udlandet. Nu er modtagelse af penge vel igen kriminalitet eller fejl og forstår ikke umiddelbart hvilken interesse dette skulle have Skat. Disse penge har ikke noget med [virksomhed1] at gøre, men er skyldige beløb jeg har modtaget fra 2 firmaer. Jeg har ikke opgivet disse beløb, da det vil ikke kan være skattepligtigt at modtage penge fra udenlandske firmaer? Jeg kan forstå hvis man får løn fra et dansk registeret firma, men udenlandske? Iflg. jeres side 5 i ”anklageskriftet” og statsskattelovens §4, stk. 1, kan jeg læse at man skal betale skat af alt – også skyldige beløb fra udenlandske firmaer. Så hvis et udenlandsk firma, som overhovedet ikke er aktivt i Danmark og ikke betaler virksomhedsskat her, betaler en person nogen penge, skal vedkommende betale skat kan jeg nu forstå (hvis han/hun har adresse i Danmark vel at mærke). Noget besynderlig regel, som jeg desværre nok ikke kan lave meget om på.

Min gennemgang

Til brug for overskuelighed, har jeg oprettet et excel ark med henvisninger til bilag og tilknyttede kommentarer. Endvidere kommenterer jeg årene nedenfor, således der kan dannes et klart billede over forløbet.

Årsregnskaber og brug af revisor

Qua den meget lille aktivitet har jeg fuldstændig negligeret dette og ikke ment, at sådanne skulle laves.

Forkert ja, men eftersom webshoppen gik dårligt og jeg ved henvendelse på et tidspunkt til skat fik at vide at dette ikke var nødvendigt for så lille en omsætning, lod jeg det være. Erkender nu at jeg i den grad skulle have taget kontakt med en revisor således tallene var korrekte og ikke mindst at ikke alene omsætning var noteret men også de fradrag jeg var berettiget til. Jeg har fremadrettet nu taget kontakt med revisor, som kan hjælpe mig med 2019 og nok også 2018. De øvrige år fra 2014-17 har jeg svært ved at lave regnskaber for nu, da jeg kun har omsætning og ikke indkøbsbilag, udgifter ifm. fragt, rejser m.v.

Min største fejl når jeg ser i bakspejlet er:

1. Påberåbt mig momsfritagelse fordi omsætning af produkter var meget lille < 50.000 kr.

2. Ikke fået hjælp af revisor til at lave regnskaber og årsopgørelser

3. Ikke fået lavet oversigt over fradrag ifm. aktiviteter.

4. Været uopmærksom på konsekvenserne af sløseri med ovenstående.

Indkomståret 2014

Disse omkostninger skal der naturligvis ikke moms på.

Indkomståret 2015

Indkomståret 2016

Indkomståret 2017

Indkomståret 2018

(...)

Afsluttende kommentarer

I perioden har der været megen lille aktivitet i [virksomhed1] (webshop) som helhed. Det har været et ”fritidsprojekt” som jeg en dag håbede at kunne leve af. Dette har vist sig ikke at være muligt.

Jeg har været 100 % koncentreret om at etablere en levevej ad denne vej, men har fejlet, da jeg udelukkende har været opmærksom på at sælge produkter og få det op at køre uden hensyn til den administrative del af arbejdet. Dette er naturligvis forkert og uagtsomt – det erkender jeg 100 %.

Jeg har en meget stor gæld, som jeg for nuværende ikke selv kan betale og dermed ser jeg mig heller ikke i stand til at betale den gæld der nu følger fra skat på nogen måde. Uden fast arbejde og med kontanthjælp som den eneste indkomst fremadrettet, vil betalinger if. nye skatteopgørelser ikke finde sted. Jeg vil ansøge om at gælden slettes efter sagen er afsluttet, da jeg ellers ikke kommer videre. Jeg bor til leje i almennyttig bolig, har ingen bil eller andre aktiver.

Jeg har været uagtsom – korrekt, men sandheden er at jeg ikke med fortsæt har ønsket at snyde hverken i A-skat eller moms. Jeg har taget konsekvensen nu og lukket det og dermed fået en meget stor lærestreg i regningen. En regning jeg håber forbliver en regning og intet andet.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig uanset om indkomsten hidrører her fra landet eller udlandet. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af byrettens dom af 28. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol) selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen, uanset om denne er positiv eller negativ.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af lovens § 6, stk. 1.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter § 6, stk. 1 eller 2, jf. stk. 5, finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Det fremgår af lovens § 6, stk. 6.

Erhvervsdrivende skal ifølge lovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat, uanset hvor lille omsætningen har været og uanset om virksomheden er momsfritaget efter momslovens § 48, stk. 1, 1. pkt.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Af bogføringslovens § 7, stk. 3, og § 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger

(...)

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”

Overskud af virksomhed

Klageren har ikke fremlagt dokumentation, som viser, at indsætningerne på hans bankkonto ikke skal henføres til klagerens virksomhed, eller at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke er skattepligtige for klageren. Det er derfor berettiget, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne for at være skattepligtig omsætning i klagerens virksomhed.

Der er lagt vægt på, at det af kontoudtoget fra klagerens bankkonti bl.a. fremgår, at enkelte af bank-indsætningerne vedrører konkrete fakturanumre, og at bankindsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, der underbygger klagerens påstand om, at udenlandske overførsler ikke skal beskattes, eller at der er tale om tilbagebetaling af skyldige beløb fra udenlandske firmaer. Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af bl.a. byrettens dom af 18. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.363.BR.

Endelig har retten lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation, der underbygger hans forklaring om, at en del af indsætningerne vedrører salg af private ejendele på [virksomhed4].dk.

Som udgangspunkt kan salg af privat indbo ske skattefrit, men ved vurderingen af hvorvidt der er tale om salg af privat indbo, lægges der vægt på objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Vestre Landsrets dom af 21. oktober 2013 offentliggjort i SKM2013.748.VLR.

På baggrund af ovenstående finder retten således, at de indsatte beløb skal indgå ved ansættelsen af virksomhedens overskud.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens overskud for indkomstårene 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018.

Lønindkomst – Forhøjelse af personlig indkomst

Retten bemærker, at der på klagerens bankkonto [...14], Grundkonto, i [finans1] blev indsat i alt 120.000 kr. i indkomståret 2014, som Skattestyrelsen har anset for at være personlig indkomst i form af yderligere løn.

Klageren har anført, at der er tale om interne overførsler mellem hans bankkonti og dermed ikke løn.

Det er rettens opfattelse, at indsætningerne på klagerens bankkonto [...14] i [finans1] er overført fra klagerens bankkonto [...11] i [finans2], senere [finans3].

Det er rettens vurdering, at det er uden betydning, at teksten på modtager- og overførselskontoen ikke er identisk.

Retten finder således, at indsætningerne på 120.000 kr. på klagerens bankkonto [...14] ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst, da der er tale om interne overførsler.

Retten har lagt vægt på, at beløb og dato for overførsel og indsætning stemmer overens, og at der på overførselskontoen for fem af overførslerne er anført, at beløbene overføres til klageren selv.

Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens yderligere løn fra 120.000 kr. til 0 kr. for så vidt angår indkomståret 2014.

Formalitet – Ekstraordinær genoptagelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er endvidere et krav, at ændringen er varslet af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, og ændringen er foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. § 27, stk. 2

Fristen for at afsende varsel om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2014 og 2015 udløb henholdsvis den 1. maj 2018 og 1. maj 2019. Skattestyrelsen har fremsendt agterskrivelse den 18. juli 2019, og ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 er dermed varslet efter udløbet af den ordinære frist for genoptagelse.

Genoptagelse af ansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015 vil derfor kun kunne ske, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, er opfyldt.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de store beløb, som er indsat på hans bankkonti. Det er uden betydning for vurderingen, at klageren var af den opfattelse, at beløbene ikke var skattepligtige, jf. praksis herom i SKM2019.61.BR. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i § 27, stk. 1, nr. 5, er således opfyldt.

Skattestyrelsen modtog de sidste oplysninger fra [finans3] den 20. juni 2019. Skattestyrelsen har fremsendt agterskrivelse den 18. juli 2019 og afgørelse den 16. august 2019, hvorfor Skattestyrelsen har overholdt fristreglerne i § 27, stk. 2.

Retten finder på denne baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015 er opfyldt.