Kendelse af 30-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2022

Journalnr. 19-0097937

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Forhøjelse af overskud af virksomhed	97.804 kr.	0 kr.	97.804 kr.
Indkomståret 2017
Forhøjelse af overskud af virksomhed	74.752 kr.	0 kr.	74.752 kr.

Faktiske oplysninger

Klagerens enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] havde i henhold til det Centrale Virksomhedsregister, CVR, startdato 1. juni 2015 og ophørsdato 30. september 2017, hvor den overgik til klagerens bror, [person1], med CVR-nr. [...2]. Virksomheden havde branchekoden 561020 ”Pizzariaer, grillbarer, isbarer m.v.”

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren i indkomstårene 2016 og 2017 havde fuldtidsarbejde i [by1] kommune.

Skattestyrelsen har i forbindelse med et kontrolbesøg i virksomheden indkaldt regnskabsmateriale og bankkontoudtog hos klageren og [person2], som er klagerens far. Da styrelsen ikke modtog bankkontoudtog, indhentede styrelsen dem direkte fra [finans1] og [finans2].

Skattestyrelsen konstaterede ved en gennemgang af klagerens bankkonti kontante bankindsætninger, indbetalinger fra [virksomhed2] og indbetalinger via dankortterminal på forretningskonto [...07] i [finans1].

Den 3. september 2019 og 15. oktober 2019 fremsendte Skattestyrelsen henholdsvis forslag til afgørelse og afgørelse, hvor styrelsen forhøjede overskud af virksomhed med henholdsvis 97.804 kr. og 74.752 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har ved ansættelsen taget udgangspunkt i en afgørelse af 7. juni 2019 vedrørende forhøjelse af afgiftstilsvaret for virksomheden med henholdsvis 34.930 kr. og 26.697 kr.

Skattestyrelsen har ved ændring af afgiftstilsvaret, som ligger til grund for nærværende sag, foretaget følgende ændringer med udgangspunkt i gennemgangen af konto [...07]:

2016	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal
Kontant indsættelse	20.050		6.000
[virksomhed2]	15.413	13.351	19.085	15.314
Kortterminal	9.923	119.439	105.188	103.175
Vurderet yderligere omsætning*	76.000
Omsætning i alt	121.386	132.790	130.273	123.589
Salgsmoms (20 % af omsætning)	24.277	26.558	26.054	24.717
Indberettet salgsmoms	14.591	18.086	16.718	17.281
Yderligere moms til betaling	9.686	8.472	9.336	7.436

*Første indsætning via kortterminal er den 17. marts 2016. Skattestyrelsen har på forretningskontoen set, at der har været omsætning for [virksomhed2] siden august 2015. Der mangler dermed omsætning for perioden 1. januar til 16. marts, som ikke fremgår af bankkontoen.

Omsætningen kan efter det oplyste have været kontant eller via MobilePay, til en anden bankkonto eller forretningskonto. Skattestyrelsen har opgjort den gennemsnitlige daglige omsætning via kortterminal til 337.727 kr./ 290 dage (17. marts til 31. december), nedrundet til 1.000 kr. dagligt. Perioden 1. januar til 16. mats 2016 var på 76 dage, 76 * 1.000 = 76.000 kr.

2017	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal
Kontant indsættelse	1.350	13.650	6.000
[virksomhed2]	14.334	6.776	13.781
Kortterminal	85.137	88.710	79.357
Omsætning i alt	100.821	109.136	93.138
Salgsmoms (20 % af omsætning)	20.164	21.827	18.627
Indberettet salgsmoms	13.551	14.635	5.735
Yderligere moms til betaling	6.613	7.192	12.892

Den manglende moms udgør således 34.930 kr. for perioden 1. januar til 31. december 2016, samt 26.697 kr. for perioden 1. januar til 30. september 2017.

Ud fra disse tal har Skattestyrelsen ændret indkomsten således:

Tekst	Beløb
Indkomstår 2016
Moms, 1. kvt.	9.686 kr.
Moms, 2. kvt.	8.472 kr.
Moms, 3. kvt.	9.336 kr.
Moms, 4. kvt.	7.436 kr.
Moms i alt	34.930 kr.

Omsætning (4*34.930)	139.720 kr.
Yderligere vareforbrug, skøn 30 pct.	-41.916 kr.
Forhøjelse af indkomsten	97.804 kr.

Tekst	Beløb
Indkomstår 2017
Moms, 1. kvt.	6.613 kr.
Moms, 2. kvt.	7.192 kr.
Moms, 3. kvt.	12.892 kr.
Moms i alt	26.697 kr.

Omsætning (4*26.697)	106.788 kr.
Yderligere vareforbrug, skøn 30 pct.	-32.036 kr.
Forhøjelse af indkomsten	74.752 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at virksomheden reelt var drevet af klagerens far.

Den 9. august 2017 har Skattestyrelsen noteret, at fødevarestyrelsen den 13. december 2016 traf klagerens far alene i butikken inden åbningstid. Klagerens far forklarede ved kontrollen, at han havde hjulpet sin datter, herunder taget imod varer og lignende.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 27. februar 2019 vedrørende klagerens far, at Skattestyrelsen den 3. august 2017 foretog et kontrolbesøg i virksomheden, hvor klagerens far var den eneste i butikken. Her blev det forklaret, at klageren tidligere havde ejet virksomheden, men at den var overgået til klagerens bror den 1. august 2017. Klagerens far var ansat som lønmodtager i klagerens brors virksomhed, men havde modtaget kontanthjælp i indkomstårene 2016 og 2017.

Det fremgår af afgørelsen, at forhøjelsen af klagerens fars skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 skete på baggrund af bankindsætninger på en aktiv forretningskonto [...78], som tilhørte klagerens fars virksomhed [virksomhed3] v./ [person2] med CVR-nr. [...3], som blev afmeldt i 2011.

Klagerens repræsentant har den 14. april 2021 fremlagt en erklæring fra klagerens far, hvor denne bekræfter, at det var ham som drev virksomheden og fik klageren til at oprette en bankkonto.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017 med henholdsvis 97.804 kr. og 74.752 kr.

Som begrundelse har Skattestyrelsen endvidere anført følgende i deres afgørelse af 15. oktober 2019:

”(...)

Vi har tidligere indkaldt virksomhedens årsregnskaber, kontospecifikationer, kassekladder, med videre. Du har, via din advokat [person3] oplyst, at du ikke var den faktiske ejer af virksomheden, hvorfor du ikke har kendskab til årsregnskaber med videre. Det har ikke været muligt for os at konstatere, at du ikke var den reelle ejer af virksomheden. Virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed, som du var indehaver af. Virksomhedens konto, hvor [virksomhed2] samt betalingsterminal var tilknyttet, var registreret i dit navn. Du har selvangivet et overskud af selvstændig virksomhed i både 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har i en tidligere afgørelse af 7. juni 2019 forhøjet din virksomheds moms. Forhøjelse er foretaget på baggrund af indsættelse på forretningskonto [...07], registreret i dit navn. Da vi har vurderet, at din virksomhed har haft indtægter som der ikke var betalt moms af, mener vi også, at det resultat du har selvangivet er for lavt.

Når du driver virksomhed, skal du føre et regnskab. Regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for vores kontrol. De generelle krav til regnskabet og bogføringen fremgår af bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder. Se især bogføringslovens generelle regler i § 6 – 9 og mindstekravsbekendtgørelsens §§ 7 – 8 om de almindelige krav til det skattemæssige årsregnskab. Da vi ikke har modtaget regnskabsmaterialet, har det ikke været muligt for os at fastslå om der er lavet regnskab og foretaget løbende bogføring, herunder daglig kasseafstemning. Dit regnskab opfylder således ikke betingelserne. Vi kan derfor fastsætte det skattepligtige resultat efter et skøn. Se skattekontrollovens § 3, stk. 4 og 5, stk. 3.

Ved forhøjelsen af virksomhedens resultat tager vi udgangspunkt i momsforhøjelserne for 2016 på i alt 34.930 kr. (9.686+8.472+9.336+7.436) og i alt 26.697 kr. (6.613+7.192+12.892) for 2017.

Momsen udgør 25 % af omsætning, hvorfor beløbet ganges med 4 for at finde nettoomsætning.

Da vi mener, at virksomhedens salg har været højere end hvad der er angivet til Skattestyrelsen, finder vi det sandsynligt, at virksomheden har haft et yderligere vareforbrug. Fradrag for yderligere vareforbrug skønnes til 30 % i henhold til HORESTA tal fra 2016/2017. I rapporten fremgår det, at bruttoavancen for restauranter med en omsætning på mindre 4 mio. udgør henholdsvis 68,2 % for køkken og 71,7 % drikkevare uden alkohol. Vi finder, at en bruttoavance på 70 % forekommer sandsynligt. Fradrag for udgifter ydes i henhold til statsskattelovens § 6.

Dit resultat ændres således:

2016
Yderligere omsætning (netto)	34.930 * 4	139.720 kr.
Fradrag for yderligere vareforbrug	139.720 * 30 %	41.916 kr.
Ændring af resultat		97.804 kr.

2017
Yderligere omsætning (netto)	26.697 *4	106.788 kr.
Fradrag for yderligere vareforbrug	106.788 * 30 %	32.036 kr.
Ændring af resultat		74.752 kr.

Vi har forhøjet dit overskud af virksomhed med 97.804 kr. for 2016 og 74.725 kr. for 2017. Herefter udgør dit overskud af virksomhed henholdsvis 184.739 kr. i 2016 og 166.678 kr. i 2017. Overskud af virksomhed er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 19. november 2019 endvidere anført følgende:

”(...)

Vores afgørelse af 15. oktober 2019 er afledt ændring af moms, afgørelse af 28. maj 2019, påklaget i sag (...). Advokat [person3] har flere gange fremført påstand om, at Skattestyrelsen laver sammenblanding af skattesubjekter, i forbindelse med vores sagsbehandling af [virksomhed1] cvr-nr. [...1], ophørt 30. september 2018. Denne påstand er ikke korrekt.

Vi har i forbindelse med materialeindkaldelse i august 2017 fået oplyst af advokat [person3], at [person4] ikke var den reelle ejer af virksomheden, men at hendes far, [person2], var den faktiske ejer. Vi har forsøgt at indkalde materiale hos [person2], men aldrig hørt fra skatteyderen eller modtaget det ønskede materiale. Vi har indkaldt og modtaget kontoudtog fra hans bank og på baggrund af disse, foretaget en forhøjelse af skattepligtig indkomst for 2016 og 2017. Se bilag til klage ”Afgørelse, påklagers far”. Da det ikke har været muligt for os, at konstaterer at [person4] ikke var den faktiske ejer af virksomheden [virksomhed1], har vi på baggrund af kontoudtog foretaget skønsmæssig ansættelse af virksomhedens moms og herefter forhøjet virksomhedens resultat.

Forhøjelser vedrørende [person2] er lavet på baggrund af indsættelser på konto [...78], Forretningskonto tilhørende [virksomhed3]/ v. [person2], og forhøjelser vedrørende [person4] er lavet på baggrund af indsættelser på Forretningskonto [...07], tilhørende [virksomhed1].

(...)”

I forbindelse med retsmødet fremhævede Skattestyrelsen, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmene mellem klageren og dennes far. Skattestyrelsen fremhævede endvidere, at klagerens far i forbindelse med en kontrol af virksomheden oplyste, at han hjalp sin datter og at klagerens far er blevet lønansat i virksomheden efter at klagerens bror har overtaget virksomheden.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske en forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017.

Som begrundelse herfor er følgende anført i klagen af 5. november 2019:

”(...)

SKATs afgørelse påklages med påstand om, at den af SKAT foretagne ændring i forhold til ovennævnte klients indkomstskat for 2016 og 2017 nedsættes til kr. 0,00.

Man har i forbindelse med ændringen af min klients moms for perioden 1. januar 2016 til 30. september 2017, vurderet at min klients selvangivne indkomst for samme periode er for lav.

(...)

Virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed stiftet af [person4] – cvr.Nr. [...1].

Pizzariaet var drevet af [person4]s far i hans regi, fra adressen [adresse1], [by2]

[person4] har blot været indsat som ejer og har intet haft med driften at gøre, og har heller ikke modtaget noget overskud.

SKAT har i den anledning anmodet om yderligere dokumentation. Skat er i besiddelse af forretningen regnskaber, via [person4]s far sag.

[person4] har haft et fuldtidsarbejde som lønmodtager i [by1] Kommune.

SKAT har oplyst, at det ikke har været muligt for SKAT at konstatere, om min klients far, [person2], er den faktiske ejer af forretningen [virksomhed1].

SKATs afgørelse om ændring af min klients skat, er alene foretaget på baggrund af SKATs afgørelse af 3. september 2019, om ændring af moms for perioden 1. januar 2016 til 30. september 2019.

Denne afgørelse er påklaget til Skatteankestyrelsen d. 31. juli 2019, kopi vedlagt.

Det er min opfattelse, at en forhøjelse af min klients SKAT på baggrund af SKATs afgørelse af 3. september 2019, bør afvente Skatteankestyrelsens afgørelse i ovennævnte sag.

Vedrørende ændret resultat for omsætning 2016 og 2017:

SKAT har ligeledes foretaget forhøjelse af min klients fars personlige indkomst. Det er min opfattelse, at SKAT er afskåret fra at foretage forhøjelser vedrørende forskellige skattesubjekter, vedrørende samme forretning.

Jeg er ikke bekendt med, at min klients far har gjort indsigelser mod forhøjelsen.

Jeg vedlægger SKATs afgørelse i sagen mod [person2], samt afgørelsen mod [person4].

(...)”

I forbindelse med kontormøde med Skatteankestyrelsen den 15. april 2021 har klageren og dennes repræsentant gennemgået deres anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og forklaret, at klageren ikke havde noget med driften af virksomheden at gøre, og at det var aftalt mellem klageren og dennes far, at det alene var kortvarigt, at virksomheden og tilhørende bankkonto skulle være registreret i klagerens navn. Det blev endvidere subsidiært anført, at der skulle gives et fradrag for lønudgifter, hvis klagerens overskud af virksomhed blev forhøjet.

I forbindelse med retsmøde gentog klageren sine påstande og anbringender. Klagerens repræsentant henviste til SKM2019.344.BR, som repræsentanten mente var sammenlignelig med klagerens sag. Der blev endvidere henvist til erklæringen udarbejdet af klagerens far, hvoraf det fremgår, at det var denne der drev virksomheden.

Repræsentanten fremførte endvidere, at klageren slet ikke havde adgang til de anvendte konti og at det var klagerens fars mobiltelefonnummer, der blev anvendt i forbindelse med Mobile-Pay-betalinger.

Landsskatterettens Skatteankenævnets/Landsskatterettens - slet ikke-relevant myndigehd afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollov § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Ifølge dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 1, kan skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af dagældende skattekontrollovens § 6, stk. 1, 1. pkt.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter stk. 1 eller 2, jf. stk. 5, finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 6.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsens § 8, at det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Af bogføringslovens § 9, stk. 1, fremgår, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har selvangivet fyldestgørende, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at bankindsætningerne og indbetalingerne har en sådan hyppighed og omfang, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at beløbene ikke skal beskattes hos klageren jf. SKM2013.537.ØLR.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren ikke er rette beskatningssubjekt, da virksomheden var drevet af klagerens far, ligesom forretningskontoen blev anvendt af denne.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at det beregnede overskud af virksomhed ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har været registreret som ejer og stifter af virksomheden, og at klageren dermed har haft adgang til at agere på vegne af virksomheden og også disponere over virksomhedens midler. Dette understøttes af, at bankindsætningerne og indbetalingerne er foretaget på en forretningskonto oprettet i klagerens navn til brug for virksomheden.

Forklaringen om, at det i realiteten var klagerens far, der drev virksomheden enerådigt uden klagerens involvering, findes ikke i sig selv at godtgøre, at klageren ikke skal anses for at være den ansvarlige indehaver af virksomheden.

At klageren havde fuldtidsarbejde i [by1] kommune i indkomstårene 2016 og 2017 udelukker ikke, at klageren har drevet virksomheden.

Der henvises i forlængelse af ovenstående til, at fødevarestyrelsen den 13. december 2016 traf klagerens far alene i butikken inden åbningstid, hvor det blev forklaret, at han blot havde hjulpet sin datter, herunder taget imod varer og lignende.

Ved et kontrolbesøg i virksomheden den 3. august 2017 var klagerens far den eneste i butikken. Her blev det forklaret, at klageren tidligere havde ejet virksomheden, men at den var overgået til klagerens bror den 1. august 2017. Klagerens far var ansat som lønmodtager i klagerens brors virksomhed, men modtog kontanthjælp i indkomstårene 2016 og 2017.

Efter en samlet vurdering finder retten, at klageren ikke har dokumenteret, at beløbene stammer fra midler som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset beløbene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

I forhold til den fremlagte erklæring bemærkes det, at den er udarbejdet til brug for skattesagen, hvorfor den ikke kan tillægges nogen selvstændig bevismæssig betydning. Retten henviser i denne forbindelse til SKM2016.70.BR.

Retten finder i øvrigt ikke, at de fremlagte bemærkninger i forbindelse med kontormødet den 15. april 2021 kan føre til et andet resultat.

I forhold til repræsentantens bemærkning, om at der skal godkendes et fradrag for lønudgifter, bemærkes det, at bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, som udgangspunkt påhviler den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Retten har ved vurderingen særligt lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt udgifter til løn, og der indrømmes på den baggrund ikke fradrag for lønudgifter.

Det må retsmødet fremførte kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at det var klagerens bankkonto, der blev anvendt i virksomheden og at klagerens far blev lønansat efter at virksomheden blev omregistreret til klagerens bror.

Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen.