Kendelse af 15-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 04-07-2020

Indkomstårene 2016 og 2017

Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 eller ændring af afskrivningssatsen efter afskrivningslovens § 52, for så vidt angår afskrivning på udviklingsomkostninger efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 eller ændring af afskrivningssats efter afskrivningslovens § 52.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] blev startet 1. december 2012. Selskabet er registreret under branchekoden 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” med formålet at formidle og sælge psykologi-, psykoterapeut-, coaching- og HR-ydelser på selskabets hjemmeside.

[virksomhed1] ApS ejes 100 % af administrationsselskabet [virksomhed2] ApS. Selskaberne var sambeskattede i de påklagede indkomstår.

2016

Af [virksomhed1] ApS’ årsrapport for indkomståret 2016 fremgår det, at selskabet afholdte udgifter til ”Udviklingsprojekter under udførelse” på i alt 1.119.973 kr.

Selskabets revisor har tidligere af to omgange fremsendt bilag til selvangivelsen 2016 til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har oplyst, at det første fremsendte bilag ikke indeholdte ledelseserklæringen og at det næste fremsendte bilag ikke var underskrevet.

Af begge bilag fremgår det, at de regnskabs- og skattemæssige afskrivninger på udviklingsomkostningerne blev opgjort således:

Af begge bilag fremgår det desuden, at den skattepligtige indkomst for 2016 er opgjort således:

Af bilaget fremgår det, at udviklingsomkostningerne er fratrukket i opgørelsen af den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med ovenstående opgørelse over afskrivninger. Den skattepligtige indkomst er herefter reduceret med ”afholdte udviklingsomkostninger, omfattet af skattekreditordningen, på i alt 3.295.847 kr., beløbet svarer til de 1.171.359 kr. afholdt af [virksomhed1] ApS til udviklingsomkostninger samt 2.124.488 kr. til udviklingsomkostninger afholdt af den øvrige sambeskatning administreret af selskabet [virksomhed2] ApS.

Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen selvangav [virksomhed1] ApS i 2016 en skattepligtig indkomst på -1.970.366 kr. Beløbet svarer til det opgjorte beløb i bilag til selvangivelsen på -3.141.725 reduceret med de af [virksomhed1] afholdte udviklingsomkostninger på 1.171.359 kr.

Den 23. juni 2017 anmodede [virksomhed2] ApS’ revisor om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X på vegne af sambeskatningen med et udbetalingsgrundlag på 3.295.847 kr. Heraf vedrørte 1.171.359 kr. [virksomhed1] ApS og 2.124.488 kr. vedrørte [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen udbetalte skattekredit i henhold til det oplyste udbetalingsgrundlag på 3.295.847 kr. til administrationsselskabet [virksomhed2] ApS.

Ved skrivelse af den 16. januar 2019 anmodede [virksomhed1] ApS’ revisor om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2016, idet den skattepligtige indkomst ønskedes ændret fra -1.970.366 kr. til -3.141.725 kr. Der fremgår bl.a. følgende af skrivelsen:

”...

Faktuelle forhold/indkomståret 2016

For indkomståret 2016 er der indberettet en skattepligtig indkomst på -1.970.366 kr. Der er søgt om anvendelse af skattekreditordning og felt 009a er korrekt udfyldt med et beløb på 3.295.847 kr.

Af vedhæftede bilag til selvangivelsen for 2016, dateret 8. maj 2017 (bilag a) fremgår en skattepligtig indkomst på -3.141.725 kr. I forhold til det indberettede beløb på -1.970.366 kr. skal vi derfor anmodede om, at den selvangivne indkomst for 2016 ændres til -3.141.725 kr. Forskellen på 1.171.359 kr., der svarer til aktiverede omkostninger, der straksafskrives (se note 2) er ved en fejl blevet fratrukket i det beløb, der er selvangivet for 2016. I mødereferat fra den 9. januar 2019 anføres at der er tale om samme fejl som i 2017. Vi er er ikke enige heri, idet bilaget for 2016 er korrekt udarbejdet, hvorimod bilagt for 2017 er fejlagtigt udarbejdet.

...”

Skattestyrelsen har i afgørelse af 10. maj 2019 ikke anset det som en fejl, at den skattepligtige indkomst blev reduceret med 1.171.359 kr., men har nedsat den skattepligtige indkomst til -3.141.725 kr., som konsekvens af at selskabet, ifølge Skattestyrelsen, ikke har været berettiget til udbetaling af skattekredit og som følge heraf ikke skulle reducere sin skattepligtige indkomst med et beløb svarende til udbetalingsgrundlaget.

I afgørelsen af 10. maj har Skattestyrelsen desuden ikke anset de afholdte udviklingsomkostninger på 1.171.359 kr. for straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, da der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke var selvangivet i henhold til de fremlagte bilag. Da Skattestyrelsen tidligere havde udbetalt skattekredit på baggrund af det oplyste udbetalingsgrundlag, traf Skattestyrelsen ligeledes afgørelse om, at den udbetalte skattekredit skulle tilbagebetales, da manglende straksafskrivninger i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens genoptagelsesregler.

Skattestyrelsen ændrede ved afgørelse af samme dato også indkomsten for sambeskatningskredsen.

2017

Af [virksomhed1] ApS’ årsrapport for indkomståret 2017 fremgår det, at selskabet afholdte udgifter til ”Udviklingsprojekter under udførelse” på i alt 1.417.513 kr.

Den 25. juni 2018 anmodede [virksomhed2] ApS’ revisor om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, på vegne af [virksomhed1] ApS med et udbetalingsgrundlag på 1.713.754 kr., svarende til ovennævnte beløb på 1.417.513 kr. og et beløb på 296.241 kr., som tidligere er oplyst over for Skattestyrelsen at udgøre indirekte omkostninger. Skattestyrelsen har anset beløbet på 296.241 kr. for straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, og har udbetalt skattekredit på baggrund heraf. Skattestyrelsen har imidlertid ikke anset beløbet på 1.417.513 kr. for straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, og har som følge heraf ikke udbetalt skattekredit.

Af bilag til selvangivelsen for 2017 fremgår følgende opgørelse over afskrivninger på udviklingsomkostninger:

Det fremgår desuden af bilag til selvangivelse 2017, at den skattepligtige indkomst blev opgjort således:

Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen selvangav [virksomhed1] ApS i 2017 en skattepligtig indkomst på -2.116.119 kr., svarende til den ovenfor opgjorte skattepligtige indkomst reduceret med udbetalingsgrundlaget for skattekredit på 1.713.754 kr., svarende til de ifølge selskabet afholdte udviklingsomkostninger.

Ved skrivelse af den 16. januar 2019 anmodede [virksomhed1] ApS’ revisor om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2017, idet den selvangivne skattepligtige indkomst, efter revisors opfattelse, var forkert. Der fremgår bl.a. følgende af skrivelsen:

”...

Faktuelle forhold/indkomståret 2017

For indkomståret 2017 er der indberettet en skattepligtig indkomst på -2.116.119 kr. Der er søgt om anvendelse af skattekreditordning og felt 009a er korrekt udfyldt med et beløb på 1.713.754 kr.

Af det bilag til selvangivelse for 2017 der er fremsendt til Skattestyrelsen fremgår en skattepligtig indkomst på -3.829.873 kr. (bilag b). Bilaget er forkert udarbejdet.

Korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst fremgår af vedhæftede bilag (bilag c).

Opsummering

Vi er enige i at bilag til selvangivelse for indkomståret 2017 er fejlagtig, men vi mener ikke bilaget isoleret set er et udtryk for det valg man har truffet.

Nedenstående punkter er efter vores opfattelse et udtryk for et selvangivelsesvalg om at benyttes skattekreditordningen.

...”

Af det i skrivelsen omtalte ”bilag c” (revideret bilag til selvangivelsen 2017) fremgår følgende opgørelse af regnskabs- og skattemæssige afskrivninger på udviklingsomkostningerne:

Af bilag c fremgår desuden følgende opgørelse over den skattepligtige indkomst for 2017:

I det i skrivelsen omtalte bilag d (skatteafstemning) er den skattepligtige indkomst for 2017 opgjort således:

Skatteafstemningen er dateret den 1. maj 2018.

I henhold til ovenstående opgørelse af den skattepligtige opgørelse svarer den selvangivne indkomst på -2.116.119 kr., til at der efter opgørelsen er blevet reduceret i indkomsten med yderligere 1.417.513 kr. Et beløb der svarer til de ifølge årsrapporten afholdte udviklingsomkostninger, og som der allerede er reduceret med i ovenstående opgørelse over den skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen har ved afgørelser af 5. marts ændret selskabets skattepligtige indkomst med 1.417.513 kr., fra -2.116.119 kr. til -3.533.633 kr., som konsekvens af at selskabet, ifølge Skattestyrelsen, ikke har været berettiget til udbetaling af skattekredit og som følge heraf ikke skulle reducere sin skattepligtige indkomst med et beløb svarende til udbetalingsgrundlaget. Skattestyrelsen ændrede i overensstemmelse hermed også sambeskatningsindkomsten.

Beskrivelse af udviklingsprojekterne

Henholdsvis den 23. juni 2017 og den 25. juni 2018 anmodede [virksomhed2] ApS på vegne af [virksomhed1] ApS om udbetaling af skattekredit, jf. ligningsloven § 8 X, for indkomstårene 2016 og 2017.

Af anmodningerne fremgår følgende vedrørende de afholdte udviklingsomkostninger:

”...

[virksomhed1] ApS driver forretning med formidling af psykoterapi og coaching ydelser fra en IT platform, der har været under væsentlig forandring siden den første betaversion så dagens lys i 2013. Versionen var ikke tilstrækkelig dynamisk og fleksibel i forhold til markedets (brugernes) skiftende behov og ønsker. Derfor påbegyndes arbejdet med en ny platform i 2014. Platformen blev dog i sensommeren 2015 vurderet utilstrækkelig i forhold til selskabets redefinerede vision og idégrundlag.

I forlængelse heraf besluttede [virksomhed1] ApS at den nye platform i højere grad skulle kunne levere smartere værktøjer til brugerne ud fra tanken om stepped care. Brugerne skulle kunne vælge online selvbetjeningsløsninger og online sessioner, hvor de mødes med behandlerne i et virtuelt rum via vores videoløsning til både pc og via APP.

I efteråret 2015 blev der derfor arbejde intensivt på udvikling af en ny hjemmeside og IT-platform, der giver [...dk][...com] et stort vækstpotentiale og eksportmuligheder. Der er tale om en platform, der integrerer Googles open source videoløsning Webrtc på egen nyetableret hjemmeside og platform. Den nye og krypterede videofacilitet er mere sikker og stabil end Skype, som er det mest anvendte alternativ i dag. Herudover vil vores videoløsning være integreret med vores nye booking- og betalingsmodul, hvilket giver mulighed for onestop-shopping indenfor det telepsykologiske marked.

Løsningen giver endvidere mulighed for afholdelse af videobaserede gruppesessioner, hvor teknologien både kan afsættes på et B2C marked og som tjeneste på B2B og B2G markedet. I forlængelse heraf er der i efteråret 2015 og det meste af 2016 bygget en webshop, som er integreret med vores øvrige IT-platform, med salg af både fysiske- og onlineprodukter og selvhjælpsværktøjer.

Som led i arbejdet med designet af den nye platform og hjemmeside har [virksomhed1] ApS været igennem en forretningsstrategisk udviklingsøvelse, der også førte til udarbejdelse af en kommunikationsplatform, der kan integreres i den nye platform og på hjemmesiden. Samtidig er der tale om en helt ny hjemmeside og systemplatform, der er tidssvarende i forhold brugervenlighed og samspil med sociale medier. Den nye platform giver væsentligt bedre muligheder for virtuelle præsentationer f.eks. ved brugen af videoblogs i stedet for skrevne blog samt udbrud af videokurser i stedet for fysiske kurser.

Som en del af processen har der været arbejdet med både kvantitative- og kvalitative brugertests, som efterfølgende har medført yderligere udvikling og tilpasninger til brugeres adfærd og ønsker. Den ny platform var forventet klar til brug i slutningen af 2015 men blev udskudt pga. flere væsentlige mangler i forbindelse med levering. Den nye platform var for skrøbelig, og havde flere uidentificerede fejl og mangler (børnesygdomme), som de mange pre-tests ikke have været i stand til at afsløre. De identificerede børnesygdomme gjorde projektets fase 2 og 3 (defineret således fra 2014: ”Fase 2 omfatter bl.a. de første usability brugervenlighed ændringer, herunder f.eks. responsive design, så hjemmesiden præsenteres væsentlig bedre på mobile enheder og tablets. Desuden ligger løbende, og allerede i fase 2, tilpasninger der konstateres når platformen er taget i brug, og fase 3: er de allerede planlagte nye udviklngsopgaver – f.eks. vores shop og muligheden for at holde [...] som en live broadcasting løsning ud til mange mennesker...”) skulle redefineres i forhold til den endelige strategi. Fase 2 og 3 blev således igangsat i december 2015 og blev klarmeldt i efteråret 2016.

I forbindelse med, at den nye platform ([...] 2.0) og website gik live i efteråret 2016 og det faktum at den digitale verden er under konstant forandring, stod det klart at 2.0 platformen og de services der til skulle sikre en kommerciel succes ikke kunne stå alene pga. relativt høje indgangsbarriere til forbrugerne. I den forbindelse igangsatte [virksomhed1] ApS udviklingen af ”[...] 24/7”, en digital løsning hvor bruger 24/7 kan kommunikere med en selvvalgt mentor til et flatrate abonnement. Løsningen blev tiltænkt som en 100 % integration med [...] 2.0., som er en komplementerende løsning for at platformen (2.0) kan opnå den forventede kommercielle succes.

Sideløbende med udvikling af [...] 2.0 er der udviklet realtids integration med E-conomic hvorved samtlige af platformens monetære og regnskabsmæssige bevægelser afspejles i selskabets ERP-System. Det samme gør sig gældende af for de afledte regnskabs, moms- og skattemæssige aspekter udledt af [...] 24/7 teknologien.

...”

Anmodning om omvalg og ændring af afskrivningssats

[virksomhed1] ApS’ revisor anmodede den 4. juni 2019 Skattestyrelsen om ændring af afskrivningssatsen på de afholdte udviklingsomkostninger fra 0 % til 100 % efter afskrivningslovens § 52 samt om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

Ved afgørelse af 11. oktober 2019 gav Skattestyrelsen afslag på anmodningen.

Ved afgørelse af d.d. har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at de afholdte udviklingsomkostninger i indkomstårene 2016 og 2017 anses som straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 eller ændring af afskrivningssatsen efter afskrivningslovens § 52, for så vidt angår udviklingsomkostninger, der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1

Som begrundelsen for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

”...

Skattestyrelsen har afgjort, at der ikke gives tilladelse til omvalg jf. skatteforvaltningslovens § 30, vedrørende valg af fradrag efter ligningslovens § 8 B, ligesom afskrivningssatsen ikke kan ændres efter afskrivningslovens § 52. Skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017 kan dermed ikke ændres.

...

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I relation til anmodningen om ændring af afskrivningssats efter afskrivningslovens § 52, følger det af denne bestemmelse, at den vedrører afskrivninger foretaget efter afskrivningsloven. De afskrivninger der anmodes ændret, er foretaget efter ligningsloven og er således ikke omfattet af ændringsadgangen i afskrivningslovens § 52. Skattestyrelsen kan derfor ikke tillade ændring af afskrivningssatsen efter afskrivningslovens § 52.

For så vidt angår anmodningen om tilladelse til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 har selskabet ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for 2016 og 2017 valgt at aktivere udviklingsomkostninger.

Selskabet ønsker valget ændret med henblik på at få udbetalt skattekredit efter LL § 8 X. Udbetaling af skattekredit forudsætter, at udgifterne er straksafskrevet efter LL § 8 B.

Det fremgår af ligningslovens § 8 B, at anvendelsen af bestemmelsen er et valg den skattepligtige træffer.

Ligningslovens § 8 B lyder som anført således ”Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed ... efter den skattepligtiges valg ...”. Det fremgår klart af ordlyden af ligningslovens § 8 B, at der med bestemmelsen er tale om et valg. Valget træffes bed opgørelsen af den skattepligtige indkomst – dvs. på selvangivelsestidspunktet.

Skattestyrelsen har endvidere henset til Betænkning nr. 1426 afgivet af Fristudvalget, hvoraf fremgår af Ligningslovens § 8 B er en lovregel, hvorefter der skal foretages et valg af selvangivelsen – jf. bilag 2 til betænkningen fra 1999.

Et ønske om at ændret valget i ligningslovens § 8 B – når det ikke sker samtidig med indsendelsen/indtastning af selvangivelsen – forudsætter på baggrund heraf, at betingelserne om omvalg i skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

For at kunne tillade omvalg, skal der være fortaget en indkomstansættelse, der har betydning for det valg man har truffet, og valget skal som følge heraf have fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Det fremgår ligeledes, at anmodningen om omvalg skal indsendes inden 6 mdr. efter at den skattepligtige er komme til kundskab om skatteansættelsen.

Skattestyrelsen har i to afgørelser af henholdsvis 8. marts 2019 og 10. maj 2019 anmodet om tilbagebetaling af for meget udbetalt skattekredit, idet udgifterne ikke har været straksafskrevet, hvilket er en betingelse for skattekredit. De beskrevne afgørelser/ansættelsesændringer er en konsekvens af det oprindelig valg og kan derfor ikke siges at have haft betydning for dette valg.

Rådgiver henviser til SKM2007.371.DEP til støtte for det synspunkt, at kravet om at der skal være foretaget en ændring af selskabets skatteansættelse kan fraviges. Af SKM2007.371.DEP følger, at

”sagen ændrer ikke ved, at indgivelse af selvangivelse og afgivelse af de i selvangivelsen foreskrevne oplysninger som altovervejende hovedregel er en dispositiv handling som skatteyderen ikke uden videre kan få lov til at lave om.

Andre fonde eller foreninger, der er eller måtte komme i samme situation, som brancheforeningen i den foreliggende sag vil dog kunne påberåbe sig afgørelsen efter almindelige retskildeprincipper.”

I den foreliggende sag var der ikke tale om, at foreningen ønskede at ændre et valg i sin selvangivelse, idet foreningen snarere ønskede at ændre valget af i det hele taget af have indgivet selvangivelse.

Rådgiver henviser desuden til Landsskatterettens afgørelse refereret i SKM2013.767.LSR. I denne sag blev klagen tilladt genoptagelse og selvangivelsesomvalg, idet omvalget var direkte forbundet med ansættelsesændringen if. genoptagelsen.

Skattestyrelsen finder således ikke at betingelserne for selvangivelsesomvalg i SFL § 30 er opfyldt, og departementets udtalelse i SKM 2007.371.DEP kan ikke føre til et andet resultat.

På det grundlag kan selskabet ikke få tilladelse til omvalg.”

Skattestyrelsen er den 20. april 2020 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Formelt / Materielt

Klagen vedrører indkomstårene 2016 og 2017. Klager har anmodet om omvalg jf. skatteforvaltningslovens § 30 og om ændring af afskrivningssats jf. afskrivningslovens § 52.

Årsagen hertil er, at der desuden er klaget over, at det ikke er godkendt af Skatteforvaltningen, at udviklingsomkostninger jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1 allerede var afskrevet på selvangivelsestidspunktet.

Klager indgår i en sambeskatning med administrationsselskabet [virksomhed2] ApS (cvr-nr.:35870954). Administrationsselskabet har anmodet om skattekredit på vegne af Klager i henhold til ligningslovens § 8 X. Der henvises til at Skattestyrelsen har tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling om hjemvisning til Skattestyrelsen af denne sag (Skatteankestyrelsens sags.nr.: 19-0048977)

Skattestyrelsen har tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling (sags nr.:19-0049987) om at det godkendes, at der er foretaget straksafskrivning jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Der er derfor ikke grundlag for omvalg jf. skatteforvaltningslovens § 30 eller for ændrings af afskrivningssatser jf. afskrivningslovens § 52.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

...”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at selskabet skal tillades omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30.

Selskabets repræsentant har fremsat subsidiær påstand om, at selskabet skal tillades ændring af afskrivningssatesen efter afskrivningslovens § 52.

Som begrundelse for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”...

Påstand

Det er vores påstand, at virksomheden skal tillades omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 subsidiært ændring af afskrivningssatsen efter afskrivningslovens § 52.

Faktum

[virksomhed1] ApS indgår for indkomstårene 2016 og 2017 i sambeskatning hvor administrationsselskabet i sambeskatningen [virksomhed2] ApS på vegne af sambeskatningskredsen har søgt om udbetaling af skattekredit for indkomstårene 2016 og 2017.

Der er søgt om skattekredit på baggrund af et grundlag på 1.713.754 kr. for 2017 og et grundlag på 3.295.847 kr. for 2016 i afholdte udviklingsomkostninger hos datterselskabet [virksomhed1] ApS. Samtidig er den skattepligtige indkomst anmodet ændret, med en reduktion af årets underskud til grundlaget for skattekredit.

Det fremgår af selskabets årsrapporter, samt specifikationerne hertil, at man har valgt at aktivere de afholdte udviklingsomkostninger. For 2016 har selskabet aktiveret 3.295.847 kr. afholdte udviklingsomkostninger, og for 2017 har selskabet aktiveret 1.417.513 kr. af de afholdte udviklingsomkostninger, mens de resterende 296.241 kr. er oplyst under indirekte omkostninger.

Skattemæssigt er udviklingsomkostningerne også aktiveret, men der er ikke foretaget skattemæssige afskrivninger for så vidt angår 1.171.359 kr. i 2016 og for så vidt angår 1.417.513 kr. i 2017.

Skattestyrelsen har i afgørelser af henholdsvis 8. marts 2019 og 10 maj 2019 anmodet om tilbagebetaling af for meget udbetalt skattekredit for indkomstårene 2016 og 2017 efter ligningslovens § 8 X, idet grundlaget for 2016 har været 1.171.359 kr. for højt og i 2017 har været 1.417.513 kr. for højt.

Skattestyrelsen har som begrundelse for kravet om tilbagebetaling af skattekredit anført, at selskabet ikke har foretaget straksafskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3 af de ovennævnte beløb, hvilket er et krav efter ligningslovens § 8 X, stk. 1,

Vi mener ikke, at der er noget grundlag for ændring af den ansøgte skattekredit efter ligningslovens § 8 X hverken i indkomståret 2016 eller 2017, jf. klagerne under Skatteankestyrelsens j.nr. 19-0048987 og 19-0048977, idet muligheden for efterfølgende at ændre afskrivningen fra satsen 0 % til 100 % har været til stede efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 30 og afskrivningslovens § 52, hvilket Skattestyrelsen burde have taget hensyn til i de påklagede afgørelser.

Særlig om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30

Det følger af skatteforvaltningslovens § 30, at den skattepligtige efter anmodning kan få lov til at ændre tidligere selvangivne oplysninger, i det omfang Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse i indkomst- eller ejendomsværdiskatten, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Anmodning om tilladelse skal fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den ansættelse, der begrunder anmodningen. Omvalget kan foranlediges af bådes ansættelsesændringer foretaget på Skattestyrelsens initiativ og efter anmodning fra den skattepligtige, jf. herved SKM2007.371.DEP.

Det er ubestridt, at der har været tale om udgifter, der har opfyldt betingelserne efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, som har givet adgang til anvendelse af ligningslovens § 8 X. Der er heller ikke tvist om størrelsen af disse udgifter.

Denne mulighed må også gælde en ligningslovens § 8 X situation, jf. skatteministerens besvarelse af spørgsmål fra FSR i forbindelse med behandlingen af lovforslag L 29 – 2011/2012 Bilag 4 om Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter).

Skattestyrelsen har således ikke taget disse forhold i betragtning, hvilket ville harmonere med formålet med ligningslovens § 8 X, der netop skal forbedre mulighederne fir iværksættelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Med ordningen kan eksisterende og nye vækstvirksomheder få tilført likviditet i den fase, hvor de forsker og udvikler nye produkter og dermed typisk har en likviditet, som er begrænset.

Betingelserne for at kunne foretage et omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 er, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse af indkomstskat (eller ejendomsværdiskat), der har betydning for valget, samt at valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Efter bestemmelsen er hovedreglen, at der skal være foretaget en ændring i skatteansættelsen. Skatteministeriet har dog tidligere accepteret, at bestemmelsen kunne anvendes, selvom der ikke var foretaget nogen ændring af skatteansættelsen, jf. SKM2007.371.DEP.

I SKM2007.371.DEP har Skatteministeriet kommenteret en sag, hvor en brancheforening fik adgang til et omvalg med den virkning, at der i stedet for den indgivne selvangivelse blev tilladt at indgive erklæring efter fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2. Det fremgår af kommentaren, at ministeriet ved forliget anerkendte, at foreningen havde ret til omvalg, jf. dagældende SSL § 37 D (i dag skatteforvaltningslovens § 30), for indkomståret 2011 med den virkning, at der i stedet for den indgivne selvangivelse blev tilladt at indgive erklæring i medfør af FBL § 15, stk. 2, således at indkomståret omlignedes på dette grundlag. Det anføres endvidere, at grunden til, at Skatteministeriet lod foreningen med tilbagevirkende kraft ændre valget af at have indgivet selvangivelse, hang sammen med, at SSL § 37 D må antages at have en rækkevidde, der med støtte i forarbejderne til bestemmelsen omfatter situationer, hvor der er tale om ”uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger” beroende på egentlige fejltagelser.

På baggrund af forlige må det konkluderes, at selvom det er hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 30, at der skal være foretaget en ændring af skatteansættelsen, er dette ikke et ultimativt krav, idet sagen netop viser, at Skatteministeriet har fraveget kravet.

Til dette har Skattestyrelsen bemærket, at der i den ovennævnte sag ikke er tale om samme forhold, som her, i det man i den nævnte sag ikke ønskede at ændre valg i sin selvangivelse, men derimod valget om at have indgivet en selvangivelse.

Det er svært at se, hvorfor dette skulle gøre nogen forskel, idet der heller ikke i den nævnte situation var foretaget en ansættelsesændring, som er det kriterie, der opereres med i skatteforvaltningslovens § 30. I den nævnte sag tillod man netop omvalg på trods af, at der ikke var foretaget en ansættelsesændring.

Tilsvarende pålagde Landsskatteretten i afgørelse refereret i SKM2013.767.LSR, SKAT at genoptag tidligere års skatteansættelse i overensstemmelse med klagerens genoptagelse for en række år som følge af SKATs styresignal SKM2011.810.SKAT med henblik på ændring af kapitalafkast og opsparet overskud i virksomhedsordningen. Landsskatteretten gav tilladelse til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, selv om SKAT havde valgt ikke at foretage ændringer i skatteansættelserne, idet omvalget var direkte forbundet med ændringen.

Skattestyrelsen har som anført ovenfor i deres afgørelser om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X anført, at selskabet ikke har foretaget straksafskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, hvilket er et krav efter ligningslovens § 8 X, stk. 1. Skattestyrelsen anfører endvidere, at de ikke kan imødekomme anmodning om genoptagelse af de skattemæssige afskrivninger på udviklingsomkostninger, da Skattestyrelsen mener, at der i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1 er tale om en valgbestemmelse.

Det er derfor vores opfattelse, at der er grundlag for at give tilladelse til omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, således at valget af skattemæssige afskrivninger på udviklingsomkostninger ændres til, at der foretages straksafskrivning heraf efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Særligt om ændring af afskrivningssatsen efter afskrivningslovens § 52

Det følger af afskrivningslovens § 52, at en skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan ændre den oplysning om afskrivningssatsen, der skal gives til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, når meddelelse herom er indgivet til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13.

Det fremgår videre af stk. 2, at ændring af den oplysning om afskrivningssatsen, der skal gives til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, efter udløbet af fristen i stk. 1 kræver tilladelse fra told og skatteforvaltningen.

Bestemmelsen er suppleret af bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005. Af denne fremgår af § 1, stk. 5, at en ansøgning om ændring af afskrivningssatsen kan ske enten 3 år efter udløbet af det år, ansøgningen vedrører, eller senest 3 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har orienteret den skattepligtige i medfør af § 1, stk. 8. Under alle omstændigheder kan der efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1 gives tilladelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Afgørelserne om ansættelsesændringer er truffet henholdsvis den 5. marts 2019 (indkomståret 2017) og den 10. maj 2019 (indkomståret 2016), hvorfor fristerne er overholdt.

Det er ubestridt, at der i sagen har været tale om udgifter, der har opfyldt betingelserne efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, som har givet adgang til anvendelse af ligningslovens § 8 X. der er heller ikke tvist om størrelsen af disse udgifter, ligesom der rent faktisk er indgivet ansøgning om skattekredit indenfor gældende tidsfrister og på korrekt fremgangsmåde.

Eneste moment er det forhold, at der for så vidt angår nogle af de omhandlede udviklingsudgifter ikke er foretaget skattemæssigt straksfradrag, men afskrivningssatsen er blevet sat til 0 %.

Det fremgår i denne forbindelse af begge afgørelser truffet af Skattestyrelsen vedrørende ændring af skattekreditten, at:

”I ligningslovens § 8 B, stk. 1, 1. pkt. står at ”ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv [...] efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår [...].”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den nævnte bestemmelse indeholder et valg, hvor den skattepligtige enten kan afskrive med 0 %, 20 % eller 100 %. Selskabet har ved selvangivelsen truffet et valg om at afskrive 0 %. Det manglende straksfradrag er således ikke en fejl ved selvangivelsen.”

Dette er gentaget i Skattestyrelsens afgørelse af 11. oktober 2019.

Vi er enige i, at der for så vidt angår udviklingsomkostninger for et beløb af 1.171.359 kr. i 2016 og for et beløb af 1.417.513 kr. i 2017 har været afskrevet med en sats på 0 %. Skattestyrelsen har således også selv beskrevet det som en afskrivning på 0 %, hvorfor vi mener, at bestemmelsen i afskrivningslovens § 52 finder anvendelse. Det er denne afskrivningssats, vi ønsker ændret fra 0 % til 100 %.

Det bemærkes, at afskrivningslovens § 52 netop er en mulighed for skatteyderen til at træffe et ændret valg omkring afskrivningssatsen, når det første valg har vist sig uhensigtsmæssig, hvilket Skattestyrelsens afgørelse jo vidner om. Det forhold, at afskrivningsprocenten udgør 0 %, er ikke tilstrækkeligt til, at man så falder udenfor bestemmelsen, herunder den tilhørende bekendtgørelses anvendelsesområde, jf. bl.a. Landsskatterettens afgørelse af 20. juni 2016 (SKM2016.274.LSR), hvor afskrivningslovens § 52 som udgangspunkt fandt anvendelse, desuagtet det forhold, at der slet ikke var afskrevet på erhvervsmæssige bygninger.

Skattestyrelsens afgørelse forekommer således ikke korrekt i og med, at man ikke tager hensyn til, at hele formålet med ligningslovens § 8 X netop skal forbedre mulighederne for iværksættelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Med ordningen kan eksisterende og nye vækstvirksomheder få tilført likviditet i den fase, hvor de forsker og udvikler nye produkter og dermed typisk har en likviditet, som er begrænset.

Skattekreditordningen giver dermed mulighed for, at virksomheder og personer kan får udbetalt skatteværdien af den del af deres underskud, der hidrører fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Udbetalingen er skattefri. Til gengæld nedsættes årets underskud med det beløb, som modsvares af skattekreditten. Skattekreditten finansierer dermed fremtidige investeringer i virksomhedens forsknings- og udviklingsfase og er derfor meget vigtig for disse typer virksomheder.

Set i dette lys er det derfor vores opfattelse, at der er grundlag for ændring af afskrivningssatsen for de omhandlede beløb fra 0 % til 100 % med hjemmel i afskrivningslovens § 52. Alle formelle kriterier i forbindelse med anvendelse af X-ordningen har været opfyldt, således at valget af skattemæssige afskrivninger på udviklingsomkostninger ændres til, at der foretages straksafskrivning heraf efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, for et beløb vedrørende 2016 på 1.171.359 kr. og vedrørende 2017 for et beløb på 1.417.413 kr.

...”

Selskabet repræsentant kom 11. februar 2020 med følgende supplerende bemærkninger:

”...

Der er ikke uenighed omkring faktum i sagen mellem klageren og Skattestyrelsen, hvilket betyder, at der heller ikke er uenighed om, at der er ansøgt korrekt om skattekreditordningen, herunder inden for tidsfristerne.

Spørgsmålet er derfor alene om muligheden for at kunne foretage straksafskrivning af udviklingsomkostninger for indkomstårene 2016 og 2017.

Eneste unøjagtighed var i det bilag, der blev fremsendt med selvangivelsen udarbejdet af revisor Ledelsen i selskabet har således ikke været inde over dette.

Supplerende har revisor oplyst, at i mødereferatet af 9. januar 2019 opfordrer Skattestyrelsen revisor til at indsende yderligere materiale, hvilket viste, at man fra Skattestyrelsens side var indstillet på at rette på forholdet.

...”

Landsskatterettens afgørelse

[virksomhed1] ApS’ administrationsselskab har anmodet om udbetaling af skattekredit på vegne af [virksomhed1] ApS, jf. ligningsloven § 8 X. En af betingelserne for, at der kan udbetales skattekredit er, at underskuddet stammer fra udgifter straksafskrevet efter ligningsloven § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

I henhold til ligningsloven § 8 B, stk. 1, kan udgifter afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, afskrives fuldt ud i det indkomstår de er afholdt eller afskrives i det indkomstår de er afholdt samt over de efterfølgende fire indkomstår.

Af skatteforvaltningslovens § 30 fremgår det, at told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af oplysninger afgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Det fremgår af afskrivningsloven § 52, at en skattepligtig, der har afskrevet efter afskrivningsloven, kan ændre den oplysning om afskrivningssatsen, der skal afgives til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, når meddelelse herom er indgivet til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13.

Ved afgørelse af d.d. har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at de afholdte udviklingsomkostninger i indkomstårene 2016 og 2017 anses for straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Da de afholdte udviklingsomkostninger herefter allerede anses for straksafskrevet i henhold til den fremsatte påstand, finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 eller ændring af afskrivningssatsen efter afskrivningslovens § 52.