Kendelse af 16-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 19-0095787

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2017

Skattepligtige bankindsætninger

124.448 kr.

148 kr.

118.800 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten

226.471 kr.

25.971 kr.

160.000 kr.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af bankindsætninger i indkomståret 2017, ligesom Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt på baggrund af et negativt beregnet privatforbrug.

Klageren modtog i indkomståret 2017 lønindkomst på 34.187 kr. og pensioner, dagpenge, stipendier m.v. på 205.939 kr. Klageren drev i indkomståret 2017 endvidere virksomhed med udlejning af ejendom. Overskud af udlejningsvirksomhed blev opgjort til 102.233 kr., og renteudgifter i virksomhed udgjorde 109.359 kr. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at han i 2017 ejede tre ejendomme.

Skattestyrelsen har ved afgørelse den 17. september 2019 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 401.920 kr. Ved en korrigeret afgørelse af 30. oktober 2019 har Skattestyrelsen ændret forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst til 350.919 kr. (401.920 kr. – 51.001 kr.). Skattestyrelsen var enig med klageren i, at ejendomsskatten ikke skulle indgå i privatforbrugsopgørelsen, da der primært var tale om udlejningsejendomme. Ved den nye beregning på 226.471 kr. har Skattestyrelsen udeladt ejendomsskatten på 51.001 kr.

Forhøjelsen består herefter af 124.448 kr. i form af skattepligtige bankindsætninger og en skønsmæssig forhøjelse på 226.471 kr. på baggrund af et negativt beregnet privatforbrug.

De konkrete bankindsætninger som Skattestyrelsen har henført til klageren skattepligtige indkomst udgjorde følgende:

Dato

Tekst på konto

Beløb

Klagerens bemærkninger

09-01-17

Kundekort [...03]

15.000,00

03-01-17

Overførsel

2.000,00

02-02-17

Overførsel

2.000,00

[person1]

08-02-17

Pengeautomat

3.600,00

Husleje

02-03-17

Overførsel

2.000,00

[person1]

23-03-17

Pengeautomat

7.000,00

Husleje

03-04-17

MobilePay: [person2]

1.200,00

Spisebord

04-04-17

Overførsel

2.000,00

[person1]

06-04-17

MobilePay: [person3]

3.500,00

Husleje [adresse1], men har ikke boet der.

24-04-17

MobilePay: [person4]

1.700,00

Solgt sofa

02-05-17

Overførsel

2.000,00

[person1]

03-05-17

Pengeautomat

7.000,00

23-05-17

Danmark

2.000,00

[person1]

02-06-15

MobilePay: [person5]

500,00

Lån for middag

02-06-15

Overførsel

2.000,00

[person1]

02-06-17

Pengeautomat

7.000,00

Husleje [adresse2]

04-07-17

Overførsel

2.000,00

[person1]

10-07-17

Pengeautomat

7.000,00

Husleje [adresse2]

02-08-17

Overførsel

2.000,00

[person1]

04-08-17

Pengeautomat

7.500,00

Husleje [adresse2]

04-09-17

Overførsel

2.000,00

[person1]

04-09-17

Pengeautomat

7.500,00

Husleje [adresse2]

07-09-17

Køb af forskalling

3.000,00

[person6]

07-09-17

Køb af forskalling

600,00

[person6]

19-09-17

Vaskemaskinen

5.648,00

03-10-17

Overførsel

2.000,00

[person1]

02-11-17

Overførsel

2.000,00

[person1]

03-01-17

[person7]

1.500,00

02-02-17

[person7]

1.500,00

02-03-17

[person7]

1.500,00

04-04-17

[person7]

1.500,00

02-05-17

[person7]

1.500,00

02-06-17

[person7]

1.500,00

04-07-17

[person7]

1.500,00

18-09-17

Indbetalt [virksomhed1]

6.200,00

26-09-17

Indbetalt [virksomhed1]

6.000,00

Skattepligtige indsætninger 2017

124.448,00

I ovenstående oversigt over bankindsætninger har klageren endvidere anført, at en række bankindsætninger vedrører husleje. Det fremgår af klagerens udlejningsregnskaber for hans tre ejendomme, at de månedlige huslejebetalinger i indkomstårene udgjorde beløb på henholdsvis 8.500 kr., 2.500 kr., 6.500 kr., 10.000 kr., 13.935 kr. og 5.000 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at overførslerne og indsætningerne via pengeautomat vedrører husleje.

Klageren har endvidere anført, at bankindsætningerne vedrørende salg af spisebord, sofa og forskalling er salg af indbo fra klagerens udlejningsejendom [adresse2]. Klageren har anført, at de solgte genstande fulgte med ved købet af ejendommen i 2016. Klageren har fremlagt salgsopstilling med billedmateriale, hvoraf der fremgår et spisebord og en sofa. Det fremgår af beskrivelsen af ejendommens tilbehør, at skabsfryser, køleskab, el-komfur og keramisk kogeplade medfulgte i handlen, og at øvrige hårde hvidevarer og andet løsøre ikke fulgte med.

Det fremgår af kontoudtog for bankkonto [...72] i [finans1], at klageren den 8. september 2017 købte for 5.648 kr. på [virksomhed2], og det fremgår af klagerens bankkonto [...91] i [finans2], at der den 18. september 2017 blev overført 5.648 kr. med referencen ”Vaskemaskinen”.

Klageren har anført, at beløbene på henholdsvis 1.500 kr. og 2.000 kr., overført fra [person1] og [person7], er afbetaling på gammel gæld. Der er fremlagt udaterede gældsbreve. Af gældsbrevene fremgår, at lånene vedrører køb af mc i år 2000 og et kontantlån ydet i 2001. Af det ene gældsbrev fremgår, at afbetaling blev påbegyndt 1. januar 2014 og afsluttet november 2017. Af det andet gældsbrev fremgår alene, at afbetaling blev påbegyndt i oktober. Det fremgår, at afbetaling skal ske i rater af 1.500 kr. kontant eller til klagerens bankkonto [...41] og 2.000 kr. kontant eller på bankkonto [...72]. Beløbene blev indsat på disse bankkonti.

Skattestyrelsen har til brug for sagen udarbejdet en privatforbrugsopgørelse, som viser at privatforbruget udgør i alt -241.920 kr.

Det beregnede privatforbrug er korrigeret med bankindsætningerne, og Skattestyrelsen har anset et passende forbrug for at skulle udgøre 160.000 kr., hvorfor Styrelsen har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 277.472 kr. således:

2017

Privatforbrug ifølge beregning

-241.920 kr.

Indsætninger på bankkonto

124.448 kr.

Nyt beregnet privatforbrug

-117.472 kr.

Skønnet privatforbrug efter Danmarks Statistik

160.000 kr.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

277.472 kr.

Skattestyrelsen har i en korrigeret afgørelse af 30. oktober 2019 nedsat den skønsmæssige forhøjelse på 277.472 med 51.001 kr. til 226.471 kr.

Klageren har over for Skattestyrelsen oplyst, at den i formueopgørelsen angivne motorcykel med en værdi på 200.000 kr. ikke er hans. Der er i forbindelse hermed fremlagt registreringsattest fra 2001, hvoraf det fremgår, at motorcyklen er indregistreret af klagerens far og domsudskrift fra Vestre Landsret fra 2001, hvoraf det fremgår, at anklagemyndigheden ikke kan konfiskere motorcyklen fra klageren, da den ikke tilhører ham. Der er endvidere fremlagt en registreringsattest fra 2015, hvor motorcyklen sælges til [person8]. Videre er der fremlagt et brev til [person8] dateret 30. marts 2017, hvor klagerens far orienterer [person8] om, at motorcyklen registreres i klagerens navn, da [person8] ikke har betalt hele købesummen. Der er desuden fremlagt registreringsattest dateret 28. marts 2017, hvor klageren er anført som ejer. Endelig er der fremlagt en slutseddel fra marts 2018, hvoraf det fremgår, at [virksomhed3] købte motorcyklen af klageren for 130.000 kr. og en posteringsadvisering, hvor det fremgår, at beløbet er indsat på klagerens mors bankkonto.

Klageren har endvidere anført, at han ikke har haft udgifter på 159.711 kr. til aktier. Som dokumentation for, at han ikke har haft denne udgift, har klageren henvist til sine bankkonti.

I henhold til Danmarks Statistik – statistikbanken.dk/FU03 – udgjorde det samlede gennemsnitlige privatforbrug for enlige danskere under 60 år uden børn i 2017 i alt 184.157 kr. og privatforbruget for 2 voksne under 60 år uden børn udgjorde i 2017 i alt 356.948 kr.

Skattestyrelsen har fremlagt følgende oplysninger omkring klagerens bopælsforhold:

Adresse

Tilflyttet

Fraflyttet

Øvrige personer registret

[adresse2]

1. juli 2016

24. oktober 2017

[person9]

(fra 19. december 2016 – 23. oktober 2017)

[adresse3]

24. oktober 2017

[person10] og [person11]

(fra 1. november 2015 – 16. maj 2019)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 124.448 kr. på baggrund af konkrete bankindsætninger.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 endvidere forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 226.471 kr. på baggrund af et negativt beregnet privatforbrug.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.Indsætninger på bankkonto

(...)

1. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for os årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Reglen står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomst stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Reglen står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på dine bankkonti for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare det beregnede negative privatforbrug, som vi har beregnet ud fra de foreliggende oplysninger.

Vi har specificeret dine indsætninger for 2017 på bilag 1.

Vi har anset overførsler fra andre personer/konti, kontante indsætninger for skattepligtige, idet det ikke over for os er dokumenteret, at indsætningerne er den skattepligtige indkomst uvedkommende. Der henvises til SKM.2008.905.HR, hvor Højesteret stadfæster, at der skal ske beskatning af større beløb, der over en årrække blev indsat på en konto, da det ikke var dokumenteret, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler.

Du har tidligere fremlagt 2 gældsbreve vedrørende dine tilgodehavender med henholdsvis [[person7].] og [person1]. Du har oplyst, at indsættelserne på kontoen vedrørende [person7] og [person1] vedrører afdrag på disse gældsbreve. Vi anser ikke forholdet bestyrket med et tilstrækkeligt grundlag, som kan dokumentere, at der er tale om tilbagebetaling af lån og vi anser derfor transaktionerne som skattepligtig. Dette begrunder vi med, at det ikke er dokumenteret, at du har lånt [person7] 49.500 kr. kontant og det ligeledes ikke er dokumenteret, at du har solgt en motorcykel til [person1]. I forhold til gældsbrevene kan vi konstatere, at der er tale om næsten enslydende gældsbreve, samt at de ikke er daterede. Der henvises endvidere til SKM2016,75.BR, hvor Byretten ikke ligger de private lån til grund, da disse ikke er bestyrket på et objektiv grundlag.

Herefter udgør indsætninger på dine konti til beskatning henholdsvis 124.448 kr. i 2017.

Vi anser indsætningerne som skattepligtig indkomst for dig efter reglerne i statsskattelovens § 4., stk. 1. Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1 og er arbejdsmarkedsbidragspligtige efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

2.Skønsmæssig forhøjelse på grund af privatforbrug

(...)

2.4 .Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for os årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Reglen står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Reglen står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Vi har under hensyntagen til de opgjorte indsætninger på dine bankkonti, jævnfør punkt 1.4 opgjort dit privatforbrug til - 117.472 kr. for 2017, se vedlagte bilag 2. Privatforbruget er opgjort ud fra den indkomst, formue og gæld, som vi kender.

Privatforbruget er det beløb, som du har til at betale dine udgifter i årets løb (f.eks. husleje, mad, tøj, transport, forsikringer, gaver og ferie).

Du har ingen oplysninger sendt, som kan forklare dit negative privatforbrug. Vi har ikke modtaget de ønskede oplysninger om afdrag på gæld til dine forældre eller om der er optaget nye private lån.

Vi anser dit privatforbrug for at være uantageligt lavt i 2017, da det er åbenbart, at du ikke kan leve af et negativt privatforbrug på 117.472 kr. Vi vurderer, at du har haft en pengestrøm som vi ikke kender til.

Når et privatforbrug ikke har en passende størrelse, kan vi opgøre din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 6 B, stk. 1 og 4, samt § 5, stk. 3. og den juridiske vejledning afsnit A.C.2.1.4.4

Der er således ikke levnet plads til eksempelvis husleje, personlige fornødenheder, mad, personlige forsikringer, licens, tandlæge, frisør, tøj, fodtøj, transport m.v.

Ved skønnet er der taget udgangspunkt i opgørelse fra Danmarks Statistik om husstandens årlige forbrug sammenholdt med privatforbrugsberegningen, som vi har foretaget. Der henvises til SKM2016.75BR, hvor det skønsmæssige privatforbrug var beregnet på baggrund af Danmarks Statistik.

Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på statistikbanken.dk/FU03

Vi har vurderet, på baggrund af oplysninger fra CPR, at du i 2017 bor sammen med minimum en anden. Derfor sammenligner vi din husstands årlige forbrug med data fra Danmarks Statistik for en husstand hvor flere bor sammen.

Det fremkommer af Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige privatforbrug for flere i samme bolig udgør 160.000 kr.

På den baggrund forhøjer vi din indkomst med følgende:

2017

Privatforbrug ifølge beregning- se bilag 2

-241.920 kr.

Indsætninger på bankkonto

124.448 kr.

Nyt beregnet privatforbrug

-117.472 kr.

Skønnet privatforbrug efter Danmarks Statistik

160.000 kr.

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

277.472 kr.

Vi skønner, at du har haft en kontant indkomst på minimum 277.472 kr. for 2017. Indkomsten anses for skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Indkomsten er endvidere omfattet af reglerne om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i forhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Vi har for indkomstårene 2015 og 2016 tidligere foretaget ændringer af din skattepligtige indkomst. Dit privatforbrug blev på denne baggrund beregnet til 222.294 kr. for 2015 og 184.849 kr. for 2016. Vi anser derfor det beregnede privatforbrug for 2017 for passende sammenlignet med 2015 og 2016.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen den 14. november 2019 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

[person12] har klaget over tilsvarende forhold for indkomstårene 2015 - 2016. Der henvises til sag journalnr. [...]. Vores bemærkninger til klagen er enslydende med de bemærkninger vi kom med for indkomstårene 2015 - 2016.

Indsat husleje

Det har ikke været muligt for os at afstemme indsætningerne med de husleje, som der er medregnet i lejeindtægten.

Der henvises til SKM2019.225.ØLR, hvor Østre Landsret stadfæstede byrettens dom om frifindelse. Retten lagde vægt på, at der blev indsat beløb på kontoen kontant uden angivelse af, hvem der indsatte dem, og hvad de vedrørte, og at beløbene ikke kunne afstemmes med bogføringsmaterialet i skatteyders virksomhed.

Indsættelser

Vi er enige at indsættelsen den 19. september 2019 på de 5.648 kr. ikke skal medregnes som en skattepligtig indsættelse. Vi har ikke tidligere været bekendt med, at [person12] har betalt for vaskemaskinen den 8. september 2017.

Ligeledes er vi enige i, at indsættelsen på de 500 kr. den 8. juni 2017 ikke skal beskattes, da der er tale om et privat udlæg.

Motorcyklen

I forhold til oplysningerne om motorcyklen er det vores opfattelse, at det er [person12], de har ejet motorcyklen, da vi forholder os til de oplysninger, der fremkommer af de officielle registrer - Centralregisteret for motorkøretøjer.

Konklusion

Der er vedlagt udtræk fra de gennemsnitlige privatforbrug, som det er aftalt vi i projektet anvender. Vi er enige i, at der skal tages hensyn til individuelle forhold.

Vi har i vores beregning af privatforbruget taget udgangspunkt i det indberetninger, som vi har modtaget fra pengeinstitutterne vedrørende aktierne, som er i depot. Vi har ikke kendskab til de argumenter, som der er fremkommer af klagen.

I vores oprindelige forslag er den betalte ejendomsskat med dobbelt. Dette har vi korrigeret i vores genoptagelsessag, hvor vi nedsætter indkomsten med 51.001 kr.

Afdragene påvirker ikke det af os beregnede privatforbrug. Vi har medregnet gaven som en skattefri gave og nedskrevet gælden tilsvarende.

(...)”

Skattestyrelsen har den 9. april 2021 fremsendt følgende udtalelse til det materiale klageren har fremsendt i forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsen:

”(...)

Det fremgår af salgsopstillingen at det er hårde hvidevarer der medfølger. Der fremgår ikke at der skulle være nogle møbler.

Der er heller ikke nogle møbler på de billeder, der er på salgsopstillingen.

Så det er vores opfattelse, at dette ikke giver anledning til nogen bemærkninger.

(...)”

Skattestyrelsen har den 15. juli 2021 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige indstilling i sagen, hvor det anføres, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst på baggrund af konkrete bankindsætninger for indkomståret 2017 nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har endvidere nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst på baggrund af det negative beregnede privatforbrug nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstandene har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

Vil vi gerne klage over følgende punkter:

Klage over forhøjelser i 2017

Se vedlagt Bilag 1, hvor [person13] har indsamlet et oversigt over indsætninger, som han forhøjer indkomsten med.

Summeret indsætninger for 2017 udgør 124.448 kr.

Se vedlagt bilag 2, hvor [person13] forhøjer indkomsten med 277.472 kr. på baggrund af en privatforbrugs beregning. [person13] korrigere dog denne forhøjelse til 226.471, idet han blev

gjort opmærksom på en væsentlig fejl i hans beregning.

Vi vil hermed klage over forhøjelserne i 2017 på henholdsvis 124.448 kr. og 226.471 kr. Vi vil i nedenstående skrivelse forsøge at dokumentere dette med bilag, samt dokumentere at [person13]s privatforbrugsberegning er komplet forkert og skal forkastes.

Indsat husleje

Der henvises til beløb som er markeret med orange jf. bilag 1.

I 2017 er der sket forhøjelse af indkomst med 50.100 kr. som er reel lejeindtægt. Dokumentation er rent faktisk lige til. Der er allerede indsendt regnskab for udlejningsvirksomhed hvor den samlede lejeindtægt er 301.296 kr. Indsætningen på 50.100 kr. er således allerede beskattet, hvorfor denne ikke skal forhøjes endnu engang, modsat fald vil der være tale om dobbeltbeskatning. Se vedlagt summeret lejeindtægts resultat jf. Bilag 3.

Vi anmoder Dem om, at indkomsten i 2017 nedsættes med 50.100 kr.

Gældsbreve

Der henvises til beløb som er markeret med grøn jf. bilag 1.

I 2017 er der sket forhøjelse af indkomst med 32.500 kr. som er oprindelige gældsbreve for mange år siden. Som det også blev forklaret til [person13], så har [person12] siddet i fængsel i mange år. Derfor er afdragene igen påbegyndt efter [person12] kom ud af fængsel. Derfor skal denne afspejle privatforbruget positivt men skal ikke beskattes, idet der er tale om tilbagebetaling af tidligere stiftet gæld. Alle parter er enige og kan bekræfte ovenstående skrivelse, derudover vedlægges gældsbreve, se bilag 4. Indsætningerne på 32.500 kr. er således allerede beskattet, hvorfor denne ikke skal forhøjes endnu engang.

Der henvises til Bilag 4A. Modsat [person13] finder vi det dokumenteret og bevist når låntagere bekræfter låneforholdet og afdrags indbetalingerne.

Vi anmoder Dem om, at indkomsten i 2017 nedsættes med 32.500 kr.

Resterende indsætninger på i alt 41.848 kr.

Der henvises til beløb som er blanke jf. bilag 1.

Alle transaktioner har af private karakter. Se vedlagte bilag 5 for [person12]´s redegørelse. Transaktionerne er af åbenlyse private karakter, hvorfor det vil være helt urimeligt at lade [person12] blive beskattet af denne.

Vi anmoder Dem om, at indkomsten i 2017 nedsættes med 41.848 kr.

Konklusion

Vi anmoder således samlet nedsættelse på 350.919 kr. for 2017.

Umiddelbart vil SKAT synes at privatforbruget ved nedsættelse af ovenstående ikke give et fornuftigt privatforbrug, dog er [person13]s beregning fyldt med fejl og der er tale om blot tal som understøtter hans formål at opnå et bevidst niveau for privatforbrug.

Vedlagt følger udskrift fra Danmarks statistikker for forbrug for enlige. Man skal ikke uden omtanke tage ALT med, men det er meningen der skal foretages sorteringer. Se vedlagt Bilag 6, hvor gennemsnitlig privat forbrug i 2016 forventes at være mellem 111.735 kr. – 142.776 kr.

Endelig skal afdrag på lån ikke beskattes men privatforbruget skal således stadig være forbedret idet der er modtaget afdrag og der er flere penge til rådighed.

Se nedenfor for korrigeret privatforbrugsberegning.

Privatforbrug jf. [person13]

2017

Privatforbrug

-241.920,00

Fejl i ejendomsskatter

51.001,00

Accepteret forhøjelse af indkomst

11.801,00

Afdrag på gamle lån

32.500,00

Diverse private salg

41.848,00

Fejlvurdering på MC

200.000,00

Samlet korrigeret privatforbrug

95.230,00

Danmark Statistikker

127.300,00

Lavere forbrug end Danmark Statistik

32.070,00

Ovenstående mangler gaver fra forældre, hvilket efterfølgende vil udgøre et sum på niveau med

Danmarks statistikker.

Se venligst bilag 7 for redegørelse af ejerskabet for motorcyklen. Vi har gang på gang fortalt denne til [person13], dog uden held for forståelse.

Det er således bevist og beregnet, at til trods for at der ikke skal ske de ovenstående forhøjelse af skattepligtig indkomst, vil privatforbruget således stadig se reel og fornuftig ud.

(...)”

Til Skattestyrelsens udtalelse af 8. april 2021 er klageren den 19. april 2021 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vedr. [adresse2]

Ja jeg jo blevet beskattet af nogle af de ting som jeg har solgt fra boet, salgs opstillingen skulle kun illustrere, der fandtes ting som [person14]s datter(arvingen) ikke magtet og fjerne.Jeg havde en lang telefonisk samtale med hende hvor hun tilbød mig billeder fra husets opførelse hvis det havde min interesse, vi aftalte at jeg skulle rydde det,da jeg ikke på daværende tids punkt forstillet mig dette mareridt havde jeg været mere omhyggelig med at dokumentere det hele, nu ved jeg ikke hvor hun befinder sig i dag, men jeg kan da finde hendes data og så kan Skat spørge hende om det er rigtig hvad jeg siger.

(...)”

I forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 26. februar 2021 har klageren gentaget de fremsatte påstande og uddybet de underliggende forklaringer. Klageren har efterfølgende fremsendt yderligere materiale.

Klagerens repræsentant har den 7. juni 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 26. april 2021:

”(...)

SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING

LEJEINDTÆGTER

[person12] har i de indkomstår som denne sag angår drevet virksomhed med udlejning af fast ejendom.

I udlejningsresultatet for 2017 udgjorde omsætningen kr. 301.296,00. En gennemgang af [person12]s bankkonti viser, at der er indbetalt kr. 197.996,00 ved bankoverførsler, medens der er sket kontant betaling af kr. 89.800,00.

2017

Lejebetalinger ved bankoverførsel

Kontante lejebetalinger

Bankindsætninger (husleje)

Januar

kr.

19.700,00

kr.

15.000,00

kr.

Februar

kr.

20.500,00

kr.

3.600,00

kr.

3.600,00

Marts

kr.

15.500,00

kr.

7.000,00

kr.

7.000,00

April

kr.

11.500,00

kr.

0,00

kr.

3.500,00

Maj

kr.

15.000,00

kr.

7.000,00

kr.

7.000,00

Juni

kr.

15.000,00

kr.

7.000,00

kr.

7.000,00

Juli

kr.

18.935,00

kr.

7.500,00

kr.

7.000,00

August

kr.

15.000,00

kr.

7.500,00

kr.

7.500,00

September

kr.

15.000,00

kr.

6.700,00

kr.

7.500,00

Oktober

kr.

25.000,00

kr.

7.500,00

kr.

0,00

November

kr.

5.000,00

kr.

7.500,00

kr.

0,00

December

kr.

21.661,00

kr.

13.500,00

kr.

0,00

= I alt

kr.

197.996,00

kr.

89.800,00

kr.

50.100,00

”GÆLDSBREVENE”

Der er i sagen fremlagt to ”gældsbreve,” der er underskrevet af henholdsvis [person1] og [person7].

Det fremgår af det ”gældsbrev,” som [person1] har underskrevet, at han har forpligtet sig til at betale kr. 94.000,00. Det fremgår endvidere, at han skulle påbegynde sine månedlige betalinger a kr. 2.000,00, den 1. januar 2014. De i sagen indhentede bankkontoudtog viser, at indbetalingerne startede på det tidspunkt.

Det fremgår af det ”gældsbrev,” som [person7] har underskrevet, at han har forpligtet sig til at betale i alt kr. 49.500,00. Det fremgår endvidere, at hans månedlige betalinger udgjorde kr. 1.500,00. Begyndelsestidspunktet fremgår derimod ikke. Det kan imidlertid udledes af, at [person7] har skullet betale kr. 1.500,00, 33 gange svarende til i alt kr. 49.500,00. Det gør sammenholdt med, at sidste betaling skulle ske i august 2017, at ”gældsbrevet” må være blevet underskrevet senest i november 2014. De i sagen indhentede bankkontoudtog viser, at indbetalingerne startede den 1. december 2014.

Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har kontaktet [person1] og/eller [person7] med henblik på at få belyst de nærmere omstændighederne i forhold til signeringen af ”gældsbrevene.”

(...)

MOTORCYKEL

[person12]s far, [person12], solgte den 8. juni 2015 sin motorcykel til [person8], der aldrig betalte den fulde købesum.

Ved brev dateret den 30. marts 2017 meddelte [person12] over for køberen, at han ophævede handlen og tilbagetog motorcyklen. Han omregistrerede af præventive hensyn motorcyklen i [person12]s navn i det Digitale Motorregister (herefter motorregisteret).

Motorcyklen blev den 14. marts 2018 solgte til [virksomhed3]. Salgssummen, der udgjorde kr. 130.000,00, blev indbetalt på en bankkonto tilhørende [person12]s hustru.

[person12] og hans far har over for Skattestyrelsen samstemmende forklaret, at [person12] ikke opnåede civilretligt ejerskab til motorcyklen i forbindelse med omregistreringen i 2017.

Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har kontaktet [person8] med henblik på at få belyst de nærmere omstændighederne i forhold til ophævelsen af købsaftalen og tilbagetagelsen af motorcyklen.

(...)

RETSGRUNDLAGET

DEN FORVALTNINGSRETLIGE BEGRUNDELSESPLIGT

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver den pågældende fuldt ud medhold. Det følger af forvaltningslovens § 22.

I forvaltningslovens § 24 er der fastsat regler om indholdet af en begrundelse. Efter denne bestemmelse skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

En begrundelse skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har. Begrundelsen skal således være dækkende og korrekt.

Begrundelseskravet en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende. En begrundelse kan desuden hjælpe borgeren til bedre at forstå afgørelsen og kan have betydning for borgerens accept af afgørelsen og tilliden til myndigheden. Endelig giver begrundelsen borgeren et grundlag for at tage stilling til, om afgørelsen skal påklages eller indbringes for domstolene m.v.

En begrundelse skal i en vis udstrækning tage stilling til partsanbringender. Det gælder ikke kun, hvis partens anbringender angår kriterier, som myndigheden selv har inddraget i afgørelsen. Det gælder også for andre partsanbringender, som ikke umiddelbart kan afvises som uvæsentlige eller irrelevante for afgørelsen.

I sager, hvor afgørelsen efter forvaltningslovens § 22 skal være ledsaget af en begrundelse, kan en afgørelse efter omstændighederne blive ugyldig, hvis begrundelsen helt mangler eller på afgørende punkter er ufyldestgørende. Også af den grund er det vigtigt, at myndighederne iagttager begrundelsespligten.

OFFICIALPRINCIPPET

Generelt

Det er et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om en sag. En sag skal således undersøges af myndigheden så langt, som det er nødvendigt for at træffe en forsvarlig afgørelse, jf. pkt. 199 om officialmaksimen i vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven.

Princippet betyder bl.a., at myndighederne skal sørge for, at alle relevante oplysninger skaffes og inddrages i sagen, jf. Landsskatterettens afgørelse af 30. april 2020 i sagsnr. 19-0093569.

Kernen i officialmaksimens krav til bevissikkerhed er, at en sag skal undersøges af myndigheden netop så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en materielt rigtig afgørelse, jf. Niels Fenger, Forvaltningsret (2018), s. 488.

Hvad der kan anses for at være en tilstrækkelig og forsvarlig oplysning af en sag, afhænger i nogen grad af sagens karakter. I almindelighed antages det, at kravene til undersøgelsernes udstrækning og sikkerheden for de relevante oplysningers rigtighed øges, jo mere betydningsfulde eller indgribende afgørelser der er tale om, jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (2013), s. 499 og Niels Fenger, Forvaltningsret (2018), s. 490.

En materielt lovlig og rigtig afgørelse har som forudsætning, at alle relevante forhold er belyst, og at alle oplysninger er tilstrækkelig pålidelige. Er der tvivl om et væsentligt faktum, må denne tvivl søges afklaret – efter omstændighederne ved indhentelse af yderligere oplysninger – således at der på et forsvarligt grundlag kan foretages en sædvanlig bevisvurdering af, om den pågældende oplysning kan lægges til grund for afgørelsen, jf. sagerne FOB 1998.502 og FOB 2004.175.

Er der tvivl om et væsentligt faktum, skal tvivlen søges afklaret. Det påhviler myndigheden så vidt muligt at afklare eller tage stilling til bevistvivl og afgøre, om den pågældende oplysning kan lægges til grund for afgørelsen.

I Folketingets Ombudsmands beretning for 1999, sagen FOB 99.140, udtalte ombudsmanden bl.a. følgende om officialprincippet:

”Princippet forudsætter ikke alene at alle relevante forhold er belyst ved det foreliggende materiale, men også at oplysningerne er pålidelige. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen at søge denne tvivl afklaret således at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres om den pågældende oplysning kan lægges til grund ved afgørelsen.”

En forvaltningsmyndighed er forpligtet til at anvende det eller de lovlige sagsoplysningsmidler, som i den konkrete sag er relevante for at oplyse sagen tilstrækkeligt. Dette kan også omfatte optagelser fra videokameraer og indhentelse af forklaringer fra vidner. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands beretning for 1987, s. 163, og for 2005, s. 223, samt udtalelser offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside som sag nr. 2016-7, FOB 2016-52 og FOB 2020-7.

Bevisbyrdeplaceringens betydning

En myndighed kan have pligt til at foranstalte bevisførelse, uanset om borgeren bærer bevisbyrden, i tilfælde af, at sagsfaktum ikke afklares. Det fremgår af Niels Fenger m.fl., Forvaltningsret (2018), s. 498. Det fremgår endvidere af to udtalelser, der er offentliggjort på ombudsmandens

hjemmeside som FOB 2018-31 og FOB 2020-7.

Officialprincippet indebærer i sin yderste konsekvens, at bevisbyrderegler først får betydning, hvis det ikke er muligt at klarlægge et givent faktum, jf. FOB 2018-31, pkt. 3.2.1 og 3.2.3.

Borgerens bevisbyrde ændrer således ikke ved, at myndighederne efter officialprincippet har et ansvar for, at der træffes en materielt korrekt afgørelse, herunder for at der foretages en konkret og korrekt bedømmelse af sagens faktiske grundlag, jf. FOB 2020-7, pkt. 3.3.2.1.

Officialprincippet modificerer derved i visse henseender de almindelige regler om, hvem der har bevisbyrden for, at et givent faktum foreligger (eller ikke foreligger), og dermed hvem der skal sørge for, at dette faktum bringes frem under sagen.

Det er således en del af officialprincippet, at en forvaltningsmyndighed ikke passivt kan nøjes med at vurdere de oplysninger, som parten forelægger myndigheden, og derpå afgøre sagen efter en bevisbyrderegel, hvis partens oplysninger er utilstrækkelige. Myndigheden må kun træffe afgørelser, som efter en undersøgelse af sagens faktiske omstændigheder er udtryk for en korrekt anvendelse af gældende ret. Og med henblik herpå må myndigheden uafhængigt af partens oplysninger søge at få fremskaffet alle de beviser, som i den konkrete sag er nødvendige for opnå klarhed over sagens faktiske omstændigheder, jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (2013), s. 498 ff.

Rekursinstansen

Officialprincippet gælder også for den administrative rekurs. Princippet indebærer, at rekursinstansen har ansvaret for sagens oplysning og normalt skal være aktiv med hensyn til fremskaffelse af fakta, herunder nye fakta, hvor dette er nødvendigt.

Hvis klager ikke problematiserer det faktiske grundlag vil det dog i praksis være forholdsvis sjældent, at rekursorganet selv søger at fremskaffe nye oplysninger, men rekursinstansen har dog pligt til at vurdere, om førsteinstansens oplysninger i sagen er tilstrækkelige i forhold til det retlige grundlag, som efter rekursinstansens vurdering er relevant i sagen, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 147, pkt. 2.1, s. 11 f.

fri bevisbedømmelse – bevisvurdering

Det forhold, at borgeren har bevisbyrden, indebærer ikke, at myndighederne kan undlade at anlægge de almindelige sandsynlighedsbetragtninger, som typisk må anlægges i bevisspørgsmål. Det almindelige forvaltningsretlige princip om fri bevisbedømmelse betyder, at der ikke må foretages en vilkårlig, forenklet eller generaliseret bevisbedømmelse. Der skal foretages en objektiv afvejning af sagens forskellige oplysningers bevismæssige værdi, jf. FOB 2020-7, pkt. 3.3.2.3 (side 14, nederst)

INDKOMSTBEGREBET

Statsskattelovens § 4 definerer, hvad der er skattepligtig indkomst, og statsskattelovens § 5 definerer, hvad der ikke er. Det er derfor grundlæggende i samspillet mellem disse to bestemmelser, at det skal afgøres, om en given indkomst skal beskattes. Da statsskattelovens § 5 undtager kapitalgevinster fra beskatning, medmindre der er tale om næring eller spekulation, indebærer det, at kapitalgevinster efter statsskattelovens bestemmelser som udgangspunkt er skattefri.

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.1.1:

”Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er SL §§ 4-6. Bestemmelserne er fra 1922 og er ved senere love ændret og suppleret betydelig. De er dog fortsat dansk skatterets hovedregler for opgørelse af den skattepligtige indkomst.

De grundlæggende principper, der fremgår af SL §§ 4-6, er beskrevet i det følgende.

...

Statsskatteloven opstiller et grundlæggende skel mellem formue (herunder indkomstgrundlaget) og indkomst.

Formuen

Formuen er alle ens aktiver og ejendele, herunder indkomstgrundlaget. Indkomstgrundlaget er de aktiver, der giver mulighed for at få indtægt. Det kan f.eks. være slagterens forretningslokaler, vognmandens taxi, kontormedarbejderens grunduddannelse.

Formuen, herunder indtægtsgrundlaget er som udgangspunkt skatten uvedkommende. Det betyder på indkomstsiden, at værdistigninger i og fortjenester ved salg af ens ejendele som udgangspunkt ikke er skattepligtige.

...

Undtagelser - beskatning af formuen

Der er overordnet set to undtagelser til udgangspunktet om at formuen, herunder indkomstgrundlaget, er skatten uvedkommende:

Bevidst forsøg på at få indkomst ved handel med aktiver, der hører til formuen (spekulation og næring)
Særlige regler og love, der beskatter aktiver, der hører til formuen/indkomstgrundlaget.

Undtagelse 1 - handel med formuen (spekulation og næring)

Hvis en skattepligtig person bevidst forsøger at tjene på handel med goder, der typisk hører til formuen (indkomstgrundlaget), bliver fortjenesten skattepligtig. I forhold til eksemplet med æbleplantagen er fortjeneste ved salg af æbletræer som udgangspunkt ikke skattepligtig indkomst. Men hvis plantageejeren køber æbletræer for at sælge dem videre, bliver fortjenesten skattepligtig.

Enkeltstående tilfælde af handel med goder, der hører til formuen, kaldes spekulation. Gentagende handel kaldes for næring. Se SL § 5. Se nærmere om spekulation og næring i afsnit C.C.2.1.3.

Undtagelse 2 - særlige regler

Der er en række love, der specifikt indfører skattepligt for goder, der ellers efter statsskattelovens principper henregnes til formuen. Det gælder f.eks. kursgevinster, aktieavance, ejendomsavance, der alle er reguleret ved selvstændige love.”

Henrik Dam m.fl.: Grundlæggende Skatteret, 13. udgave (2020), side 149

SL § 5 er for sit vedkommende udtryk for en negativ afgrænsning af indkomstbegrebet, som har været af helt central betydning for indkomstbeskatningens udvikling.

Til forskel fra § 4, der som nævnt ikke ser noget afgørende i indtægternes oprindelse, udelukker § 5 en særlig indkomsttype fra beskatningsområdet. Det drejer sig om den formueforøgelse, der fremkommer ved, at formuegenstande stiger i værdi, og i forbindelse hermed om indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, når sådanne salg sker uden for nærings- og spekulationstilfælde.

Med denne indsnævring af indkomstbegrebet fremhæver statsskatteloven, at det er afkastet af skatteyderens forskellige aktiviteter, der skal beskattes, og ikke gevinster eller tab på det underliggende indkomstgrundlag, som er en forudsætning for den løbende indkomsterhvervelse.

Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 8. udgave (2018), side 242 ff

Som anført er indtægter ved salg af ejendele som hovedregel skattefri efter SL § 5, stk. 1, litra a, medmindre de hidrører fra salg foretaget i næringsvej eller i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde fortjenesten (”Handelsfortjeneste”) - ikke indtægten - er skattepligtig, og et eventuelt ”Tab” er fradragsberettiget.

Indtægter, der hidrører fra ”Salg” af ”Ejendele”, medregnes derfor som hovedregel i medfør af § 5, stk. 1, litra a, ikke til den skattepligtige indkomst. Modstykket hertil er, at SL § 6, stk. 1, litra a, ikke hjemler fradragsret for udgifter til anskaffelse m.v. af de aktiver, der således kan sælges skattefrit. Dette gælder i princippet, uanset om de pågældende aktiver udgør privat anvendte aktiver, eller om disse f.eks. som driftsaktiver indgår i en indkomstskabende aktivitet.

...

§ 5, stk. 1, litra a, indeholder selv to undtagelser fra hovedreglen om, at realiserede kapitalgevinster eller -tab er skattefrie. Kapitalgevinster er skattepligtige, for det første hvis de er indvundet ved salg, der henhører til den skattepligtiges ”Næringsvej”, og for det andet hvis de er indvundet ved salg i ”Spekulationsøjemed”.

Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat (2019), side 435

SL § 5, litra a, fastslår dernæst som grundprincip, at fortjenester og tab, der konstateres ved salg af den skattepligtiges formuegoder, heller ikke påvirker den skattepligtige indkomst.

RETSERHVERVELSESPRINCIPPET (BESKATNINGSTIDSPUNKT)

Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat 2019, side 435

Kapitalgevinstbeskatningen indtræder, når et aktiv afstås.

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.C.2.5.3.2.1

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.A.1.2.1

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode.

...

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

--

Gaver er skattepligtige på det tidspunkt, hvor gavetilsagnet kommer til modtagerens kundskab.

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.A.6.1.2.1

En gave skal medtages ved indkomstopgørelsen, når modtageren er underrettet om gaven.

Skatteministeriet procedure i SKM 2021.59

Efter højesteretspraksis er det afgørende for, hvornår en indtægt skal periodiseres "tidspunktet for den endelige erhvervelse af retten dertil", jf. UfR 1981.968 H og på linje hermed UfR 2003.2477 H.

Landsskatterettens afgørelse af 10. december 2020 i sagsnr. 14-4231363

Statsskattelovens § 4 indeholder et retserhvervelsesprincip, hvor det afgørende for periodiseringen af indkomsten er det tidspunkt, hvor indkomstmodtageren erhverver et retligt krav på indtægten.

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at skattepligtig indkomst skal beskattes, når indkomstmodtageren har erhvervet ret til indtægten, det vil sige på det tidspunkt, hvor skatteyderen opnår et privatretligt krav på betaling. Retserhvervelsesprincippet medfører således, at der sker beskatning på det tidspunkt, hvor der består et retskrav på betaling, uanset om skatteyderen faktisk modtager betalingen.

Landsskatterettens afgørelse af 24. februar 2017 i sagsnr. 14-5156162

En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

En gave anses for ydet, når gaveløftet er kommet til gavemodtagerens kundskab, og denne derfor har fået et endeligt og ubetinget retligt krav over for giveren.

Landsskatterettens afgørelse af 1. september 2020 i sagsnr. 16-1439803

Beskatningstidspunktet efter statsskattelovens § 4 er retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatningen sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person har et krav på betaling. Beskatningen sker, uanset personen faktisk modtager betalingen.

DET SKATTERETLIGE GAVEBEGREB M.V.

Landsskatterettens kendelse af 23. februar 2017, sagsnr. 15-1996140

En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

En gave ydet til givers barn er omfattet af afsnit II i boafgiftsloven, jf. § 22, stk. 1, litra a og er derfor ikke indkomstskattepligtig for modtageren, men derimod afgiftspligtig i henhold til boafgiftslovens bestemmelser.

I henhold til boafgiftslovens § 26 indtræder afgiftspligten ved modtagelsen af gaven.

Et gaveløfte er bindende for giveren, når det er kommet til modtagerens kundskab, og gaven skal medregnes i afgiftsgrundlaget i det kalenderår, hvori modtageren erhverver ret til gaven.

I den foreliggende sag afgives, i gældsbrevet, et løfte om, at lånet i kommende år afdrages med det beløb, som en enlig forældre skattefrit må forære sit barn. Klagerens moder har dermed i gældsbrevet afgivet et gaveløfte til klageren.

Det samlede beløb på 450.000 kr. skal derfor afgiftsberigtiges efter boafgiftslovens § 23 med 15 % af det beløb, der overstiger det afgiftsfri bundbeløb på 57.800 kr. i indkomståret 2013, som er det kalenderår, hvori gaveløftet meddeles til klageren.

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.A.6.1.2.1

I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt.

I skattelovgivningen er der ingen entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.

En gave kan f.eks. være

en aktuel overdragelse af et formuegode
et løfte om en fremtidig ydelse
et løfte om eftergivelse af gæld
et gode, der overføres fra en persons formue til en andens mod et vederlag, der afviger fra handelsværdien.

...

En gave skal medtages ved indkomstopgørelsen, når modtageren er underrettet om gaven.

Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat (2019), side 397 henholdsvis 402

Enhver helt eller delvis vederlagsfri formuefordel kan være en gave. Som eksempler kan nævnes overdragelse af et formuegode, påtagelse af en forpligtelse, frigørelse fra en gældsforpligtelse og afkald på indtægt. Der kan også være tale om en ydelse, der stilles vederlagsfrit til rådighed, f.eks. i form af fri bolig, rentefrit lån eller en arbejdsydelse.

...

En pligt til at betale en bestemt sum penge afdragsvis over en årrække anses for en kapitalgave. Værdien heraf beskattes med det samme hos modtager, eventuelt efter fradrag af en kursforskel under hensyn til, at modtageren ikke disponerer over hele beløbet straks.

Indebærer tilsagnet derimod betaling af et bestemt årligt beløb i et ubestemt antal år, f.eks. for yders eller modtagers levetid, eller et ubestemt beløb i en bestemt ikke helt kortvarig årrække, foreligger en pligt til betaling af en løbende ydelse, en aftægt eller en rentenydelsesgave. De årlige ydelser beskattes hos modtageren, jf. SL § 4 c ”understøttelser, aftægt og deslige”, og kan alene i begrænset omfang fradrages hos yderen efter reglerne i LL § 12, se nærmere kap. 23, 7.2.

I førstnævnte tilfælde gøres de skattemæssige konsekvenser hos modtageren af gaven op straks. I sidstnævnte tilfælde, hvor tilsagnet består i en løbende ydelse, indtræder ikke længere nogle umiddelbare skattemæssige konsekvenser ved modtagelsen, men modtageren indkomstbeskattes af de løbende ydelser efterhånden, som han erhverver ret til disse.

Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 8. udgave (2018), side 488 ff

En gave kan bestå af gavegiverens påtagelse af en forpligtelse til en løbende overførsel i en nærmere fastsat periode af penge eller formueaktiver over for gavemodtager. Overførslen kan bestå i pengebeløb, formueaktiver, afholdelse af udgifter for gavemodtager, udførelse af tjenesteydelser for gavemodtager, overførelse af brugsrettigheder til gavemodtager, forsørgelse, understøttelse, overskudsandel etc.

...

Begrebsmæssigt kendetegnes gavegæld ved, at gavens samlede pålydende værdi kan opgøres ved dens stiftelse, idet såvel løbetiden som den årlige gave kan fastsættes, evt. ved en værdiansættelse af et naturalgode. En gave bestående i modtagelsen af en fordring anses derfor for ydet ved dens stiftelse og størrelsen omfatter den samlede værdi.

Landskatteretsafgørelse af 23. februar 2017, sagsnr. 15-1996140.

Der var i sagen tale om, at en forælder i 2013 udstedte et gældsbrev, hvor hovedstolen udgjorde kr. 450.000,00, og hvor barnet var skyldner (debitor).

Af gældsbrevet fremgik det, at restgælden de kommende år ville blive nedbragt med det beløb, som en enlig forælder skattefrit må forære sit barn i henhold til boafgiftsloven.

Sagen for Landsskatteretten angik, om barnet derved (allerede) i 2013 havde erhvervet ret til de nedbringelser af restgælden, der ville ske i de efterfølgende år. Det besvarede retten bekræftende. I begrundelsen herfor hedder det:

”En gave er skattepligtig for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre den falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.

En gave ydet til givers barn er omfattet af afsnit II i boafgiftsloven, jf. § 22, stk. 1, litra a og er derfor ikke indkomstskattepligtig for modtageren, men derimod afgiftspligtig i henhold til boafgiftslovens bestemmelser.

I henhold til boafgiftslovens § 26 indtræder afgiftspligten ved modtagelsen af gaven.

Et gaveløfte er bindende for giveren, når det er kommet til modtagerens kundskab, og gaven skal medregnes i afgiftsgrundlaget i det kalenderår, hvori modtageren erhververret til gaven.

I den foreliggende sag afgives, i gældsbrevet, et løfte om, at lånet i kommende år afdrages med det beløb, som en enlig forældre skattefrit må forære sit barn. Klagerens moder har dermed i gældsbrevet afgivet et gaveløfte til klageren.

Det samlede beløb på 450.000 kr. skal derfor afgiftsberigtiges efter boafgiftslovens § 23 med 15 % af det beløb, der overstiger det afgiftsfri bundbeløb på 57.800 kr. i indkomståret 2013, som er det kalenderår, hvori gaveløftet meddeles til klageren.”

EJERSKAB

Landsskatterettens afgørelse af 4. april 2019 i sagsnr. 17-0989900

Det er ikke ved aftale, bilag for betaling eller lignende dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilen og/eller billånet er overdraget fra klagerens ægtefælle til selskabet. At der den 5. februar 2014 er sket en omregistrering af bilen til selskabet som ejer/bruger, er ikke i sig selv dokumentation for en overdragelse. Selskabets afholdelse af driftsudgifter vedrørende bilen og afdrag på klagerens ægtefælles lån anses herefter for afholdt i klagerens private interesse. Beløbene anses for maskeret udbytte til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skatteministeriet i SKM 2016.563

Der er derfor hverken et faktisk eller et retligt belæg for at antage, at den der ifølge registreringsattesten er ejer også er den aktuelle ejer af køretøjet

Folketingstidende 2011-12, Tillæg A, lovforslag nr. L 122, pkt. 3.6.3

Det foreslås af administrative grunde, at hvis køretøjet registreres i Køretøjsregisteret i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, så er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for afgiftens betaling, og ikke den civilretlige ejer.

Der er normalt overensstemmelse mellem identiteten af den civilretlige og den registrerede ejer, men ikke altid, idet der ved anmeldelse af et køretøj til registrering ikke sker en prøvelse af, hvem der civilretligt ejer køretøjet.

ANBRINGENDER

Jeg gør overordnet gældende, at de indkomstforhøjelser, som Skattestyrelsen har foretaget i den indbragte afgørelse, skal nedsættes i væsentligt omfang, jf. nærmere nedenfor.

Der findes en ganske omfattende praksis på det område, som den foreliggende sag angår. Retstilstanden på området indebærer, at såfremt det konstateres, at [person12] har været i besiddelse af kontantbeløb af en vis størrelse, påhviler det ham at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at beløbet allerede er beskattet, eller at det er undtaget fra beskatning.

Det forhold, at [person12] har bevisbyrden, indebærer ikke, at (skatte)myndighederne kan undlade at anlægge de almindelige sandsynlighedsbetragtninger, som typisk må anlægges i bevisspørgsmål, jf. FOB 2020-7, pkt. 3.3.2.3 (side 14, nederst)

UDLÆG

Jeg gør gældende, at indkomstforhøjelsen skal nedsættes med kr. 500,00.

[person12] har over for Skattestyrelsen forklaret, at bankindsætningen af kr. 500,00 (den 8. juni 2017) udgør refusion af udgifter, som han har afholdt på vegne af en ven i forbindelse med et restaurantbesøg.

Skattestyrelsen har sin udtalelse af 14. november 2019 erklæret sig enig i, at indsætningen er [person12]s indkomstopgørelse uvedkommende.

Der er således enighed om, at det er med urette, at Skattestyrelsen i den indbragte afgørelse har anset [person12] for at være skattepligtig af indsætningen.

Jeg er klar over, at Landsskatteretten ikke er bundet af parternes enighed. Et bevisresultat, der er forskelligt fra det, som sagens parter er enig om, må dog fordre, at der foreligger særlige holdepunkter herfor. Det er ikke tilfældet i den foreliggende sag.

LEJEINDTÆGTER

Jeg gør gældende, at indkomstforhøjelsen skal nedsættes med kr. 50.100,00, svarende til de beløb, der er indsat på [person12]s bankkonto, og som han har oplyst udgør kontante huslejebetalinger, der allerede er medregnet som skattepligtig omsætning i udlejningsvirksomheden.

Det er ubestridt, at [person12] har modtaget kontante lejebetalinger i 2017, og at de udgjorde kr. 89.800,00. Det er endvidere ubestridt, at de er medregnet som skattepligtig omsætning i udlejningsvirksomheden.

Det er derimod omtvistet, hvorvidt [person12] af disse lejebetalinger har indsat kr. 50.100,00, på sin bankkonto.

Om det forholder sig sådan, beror på en konkret bevismæssig vurdering, hvor der skal anlægges almindelige sandsynlighedsbetragtninger, jf. ovenfor.

Jeg gør gældende, at [person12]s forklaring forekommer overvejende sandsynlig, og at det derved bevismæssigt kan lægges til grund. Ved sagens bedømmelse bør det tillægges væsentlig betydning, at der er en nær tidsmæssig sammenhæng mellem [person12]s modtagelse af lejebetalingerne og bankindsætningerne. Det viser sig ved, at bankindsætningerne helt overvejende er foretaget i samme måned, som [person12] har modtaget betalingerne.

Ved bedømmelsen bør det endvidere tages i betragtning, at han forholdsvis enkelt kunne have unddrage de kontante lejebetalinger fra beskatning, idet skattemyndighederne kontrolmuligheder er begrænsede over for den type betalinger. Det har han ikke gjort, idet han – ubestridt – har medregnet dem som skattepligtig omsætning i udlejningsvirksomheden. Det vil derfor være vidtgående at nå til et bevisresultat, der indebærer, at han både beskattes af de kontante lejebetalinger og bankindsætningerne af disse.

”GÆLDSBREVENE”

Jeg gør gældende, at indkomstforhøjelsen skal nedsættes med kr. 34.500,00 svarende til de beløb, som [person1] og [person7] har indbetalt på [person12]s bankkonto.

Det gælder uafhængigt af, om det bevismæssigt lægges til grund, at han har ydet dem de lån, der fremgår af de i sagen fremlagte ”gældsbreve.”

[person1] og [person7] har i ”gældsbrevene” påtaget sig en forpligtelse til at betale [person12] henholdsvis kr. 94.000,00 og kr. 49.500,00. Disse betalingsforpligtelser kan efter omstændighederne udgør en indkomstskattepligtig gave for [person12]. I så fald er beskatningstidspunkt imidlertid indkomståret 2014. [person1] og [person7] efterfølgende opfyldelse af betalingsforpligtelserne er derimod skattefri for ham.

I den foreliggende sag har hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen kontaktet [person1] og/eller [person7] med henblik på at få belyst de nærmere omstændighederne i forhold til signeringen af ”gældsbrevene.” Det må derved bevismæssigt kunne lægges til grund, at det er [person1] og [person7], der har signeret dem, og at det er sket på de tidspunkter, der kan udledes af dem dvs. 2014.

Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen er underlagt det såkaldte officialprincip/undersøgelsesprincip. Det indebærer, at det påhviler de pågældende instanser at foranstalte sagsoplysende undersøgelser, herunder bevisførelse, uanset om [person12] bærer bevisbyrden, i tilfælde af, at sagsfaktum ikke afklares.

Hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har kontaktet [person1] og/eller [person7] med henblik på at få belyst deres syn på, om der bestod et gældsforhold mellem dem og [person12] på tidspunktet for, at de signerede ”gældsbrevene.” Ingen af disse instanser har med andre ord foretaget sig noget for at imødegå [person12]s forklaring herom. Jeg gør gældende, at det under disse omstændigheder bevismæssigt må kunne lægges til grund, at gældsbrevene blot er udtryk for en kodificering af allerede eksisterende gældsforhold mellem parterne.

Måtte Landsskatteretten være enig med mig heri, så er [person12] notorisk ikke skattepligtig af de indbetalinger, som [person1] og [person7] har foretaget.

Det samme gælder, hvis Landsskatteretten er uenig med mig. [person1] og [person7] har påtaget sig betalingsforpligtelserne i 2014, og [person12] har derved erhvervet ret til dem på det tidspunkt. Hvis gældsbrevene ikke er udtryk for en kodificering af eksisterende gældsforhold, så har [person1] og [person7] påtaget sig betalingsforpligtelserne, uden at have været retligt forpligtet til det. Det kan efter omstændighederne udgøre en gavedisposition. Men i så fald skal gaven i skattemæssig henseende periodiseres til indkomståret 2014. Den er derved [person12]s indkomstansættelse for indkomståret 2017 uvedkommende.

MOTORCYKLEN

Jeg gør gældende, at Skattestyrelsens privatforbrugsberegning er fejlbehæftet med kr. 200.000,00, i [person12]s disfavør, og at den skønsmæssig indkomstforhøjelse derved skal reduceres med et tilsvarende beløb.

Skattestyrelsen har i sin privatforbrugsberegning medtaget en motorcykel på aktivsiden, hvor den er værdiansat til kr. 200.000,00.

Skattestyrelsen har i den indbragte afgørelse ikke forholdt sig til, at [person12] og hans far samstemmende har forklaret, at faderen udelukkende lod [person12] registrere som ejer af motorcyklen i motorregisteret i 2017 af ”præventive” hensyn, og at han derfor hverken opnåede civilretligt ejerskab til motorcyklen eller har betalt for den.

Skattestyrelsen har i sin udtalelse af 14. november 2019 over for Skatteankestyrelsen anført, at ”vi forholder os til de oplysninger, der fremkommer af de officielle registrer.” I udtalelsen imødegår styrelsen derimod ikke til forklaringerne om, at [person12]ikke har betalt for motorcyklen.

I Skatteankestyrelsens kontorindstilling lægges det til grund, at [person12] opnåede civilretligt ejerskab til motorcyklen i 2017. Ankestyrelsen imødegår derimod ikke forklaringerne om, at [person12]ikke har betalt for motorcyklen.

Det beror på en konkret vurdering, om [person12] opnåede civilretligt ejerskab til motorcyklen i 2017. I vurderingen kan indgå, at han blev registreret som ejer i motorregisteret. En sådan registrering kan imidlertid ikke stå alene, idet der ved anmeldelse af et køretøj til registrering ikke sker en prøvelse af, hvem der civilretligt ejer køretøjet.

Det er mit hovedsynspunkt, at [person12]ikke opnåede civilretligt ejerskab til motorcyklen i 2017. Det understøttes for det første af, at han – ubestridt – ikke har betalt for den. Det understøttes endvidere af, at salgssummen for motorcyklen tilfaldt faderens hustru, da den blev solgt i 2018.

Privatforbrugsberegningen er fejlbehæftet, selvom det lægges til grund, at [person12] opnåede civilretligt ejerskab til motorcyklen. Det er som nævnt ubestridt, at han ikke har betalt sin far for at opnå et sådant ejerskab. Han må derved anset for at have modtaget en indkomstskattefri gave af sin far på et beløb svarende til motorcyklens værdi, hvis det lægges til grund, at [person12] opnåede civilretligt ejerskab til motorcyklen. Det burde der være taget højde for i privatforbrugsberegningen, hvorfor den er fejlbehæftet med kr. 200.000,00, i [person12]s disfavør.

(...)”

Retsmøde

Repræsentanten nedlagde påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes væsentligt og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde. Vedrørende kontantindbetalingerne på klagers konto henviste repræsentanten til LSR2021.19-00337262 og anførte, at LSR burde komme frem til samme resultat i nærværende sag. Det vigtigste spørgsmål er i denne henseende, hvorvidt der er en sammenhæng klagers kontantbeholdning og huslejeindbetalingerne

Vedrørende kontantindbetalinger fra klagers bekendte, [person1] og [person7], var det repræsentantens anbringende, at der var tale om indbetaling af gammel gæld. Repræsentanten henviste til gældsbeviserne, hvorefter indbetalingerne skulle være sket november 2014. Repræsentanten henviste til retserhvervelsesprincippet og anførte, at Skattestyrelsen ikke havde undersøgt dette. Dette spørgsmål burde derfor hjemvises.

Derudover var det repræsentantens anbringende, at den motorcykel, som klager var registreret ejer af, skulle indgå i opgørelsen med 0 kr., idet klager ikke havde betalt noget for den. Klagers far havde solgt motorcyklen til en person, der ikke betalte købssummen, hvorefter faren tog motorcyklen tilbage og indregistrerede den efterfølgende vederlagsfrit i klagers navn.

Vedrørende 500 kr., der var indsat på klagers konto, var det repræsentantens anbringende, at der var tale om udlæg, der var undtaget fra beskatning og henviste til retspraksis på området.

Skatteforvaltningen, indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen fulgte Skatteankestyrelsens indstilling, og afgørelsen dermed stadfæstes.

Skattestyrelsen anførte, at de fremlagte gældsbeviser ikke var daterede og ikke var underbygget af beviser. Skattestyrelsen anførte derudover, at klageren ikke havde dokumenteret, at der var tale om salg af indbo.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905 H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Indkomsten kan endvidere forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208HR.

Konkrete bankindsætninger

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 124.448 kr. på baggrund af konkrete bankindsætninger i indkomståret 2017.

Klageren har henvist til, at en del bankindsætninger udgør betaling af husleje, som er beskattet ved opgørelse af klagerens virksomhedsoverskud. Der er tale om både overførsler og indsætninger via pengeautomat.

Landsskatteretten finder, at bankindsætningerne, som af klageren er markeret som husleje, udgør skattepligtig indkomst.

Klageren har ikke godtgjort, at bankindsætningerne udgør allerede beskattede midler. Den fremlagte dokumentation i form af huslejeregnskaber stemmer ikke beløbsmæssigt overens med de indsætninger, der har været på klagerens bankkonto i indkomståret 2017.

Repræsentantens bemærkninger af 7. juni 2021 kan ikke føre til et andet resultat. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at de kontante bankindsætninger udgør husleje, der er medregnet ved opgørelsen af udlejningsvirksomhedens overskud. Repræsentantens opgørelse af overførelser og kontant lejebetaling udgør ikke objektive kendsgerninger, der kan underbygge repræsentantens bemærkninger.

Klageren har endvidere henvist til, at bankindsætningerne på 1.500 kr. og 2.000 kr. fra [person1] og [person7] vedrører tilbagebetaling af gammel gæld, og klageren har fremlagt to gældsbreve.

Retten finder, at bankindsætningerne, som af klageren er markeret som [person7] og J. O., udgør skattepligtig indkomst. De fremlagte gældsbreve godtgør ikke, at indsætningerne fra [person1] og [person7] vedrører tilbagebetaling af gæld. Gældsbrevene er ikke daterede, og det er alene af det ene gældsbrev, det fremgår i hvilket år afbetalingen starter.

Repræsentantens bemærkninger af 7. juni 2021 kan ikke føre til et andet resultat. De fremlagte gældsbreve godtgør ikke på tilstrækkelig vis, at indbetalingerne fra [person1] og [person7] udgør tilbagebetaling af lån eller en gave ydet i 2014, som anført af repræsentanten. Det er op til klageren at godtgøre, at de konkrete indsætninger ikke er skattepligtig indkomst og det af repræsentanten anførte omkring officialmaksimen, og at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke har søgt sagen tilstrækkelig oplyst, kan ikke føre til en ændret bevisvurdering. Sagen er søgt oplyst ved anmodning om dokumentation fra klageren.

Repræsentanten har endvidere anført, at gældsbrevene alene er en kodificering af et allerede bestående gældsforhold mellem parterne, og at betalingsforpligtelsen er påtaget i 2014 og dermed er indkomstårene 2015 og 2016 uvedkommende. Bankindsætningerne er foretaget i indkomstårene 2015 og 2016 og repræsentantens bemærkninger om, at der er tale om en gave eller betalingsforpligtelse påtaget af [person1] og [person7] i 2014 er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Klageren har endvidere henvist til, at bankindsætningerne på henholdsvis 1.200 kr. og 1.700 kr. den 3. og 24. april 2017 og bankindsætningerne på 3.000 kr. og 600 kr. den 7. september 2017, samlet 6.500 kr., ikke skal beskattes, da der er tale om salg af indbo fra ejendommen [adresse2]. Klageren har anført, at der fulgte indbo med, da han overtog udlejningsejendommen, og at det er dette indbo, han har solgt ud af.

Retten finder, at klageren skal beskattes af bankindsætningerne på samlet 6.500 kr. Klageren har ikke godtgjort, at der er tale om midler, der er undtaget beskatning. Den fremlagte salgsopstilling dokumenterer ikke, at klageren overtog indboet i ejendommen, idet det fremgår, at alene hårde hvidevarer, og ikke andet løsøre, fulgte med i handlen. Retten har endvidere lagt vægt på, at det ikke af overførslen fremgår, at der var tale om køb af indbo.

I forhold til bankindsætningerne på 3.000 kr. og 600 kr. den 7. september 2017 bemærker retten, at det af overførslen fremgår, at der er tale om køb af forskalling. Det er rettens opfattelse, at dette ikke på tilstrækkelig vis godtgør, at der er tale om midler, der er undtaget beskatning. Klagerens forklaring om, at bankindsætningerne på 3.000 kr. og 600 kr. udgør salg af privat ejendom, er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Det er rettens opfattelse, at bankindsætningen på 5.648 kr. den 19. september 2017 er en intern overførsel, der ikke skal beskattes. Retten har lagt vægt på, at klageren den 8. september 2017 købte en vaskemaskine for 5.648 kr. på [virksomhed2] og overførte det tilsvarende beløb fra hans egen bankkonto i [finans2].

I forhold til indsætningen på 500 kr. den 2. juni 2017 er der ikke fremlagt oplysninger, der underbygger, at der var tale om udlæg for en middag. Da der på klagerens bankkonto er indsat mange beløb af varierende størrelse, både via MobilePay og i form af kontante bankindsætninger, finder retten, at klagerens forklaring ikke alene kan godtgøre, at der er tale om et udlæg for en middag. Retten finder herefter, at bankindsætningen på 500 kr. skal indgå i den samlede forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst. Klagerens forklaring er ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Repræsentantens bemærkninger af 7. juni 2021 kan ikke føre til et andet resultat.

Klagerens repræsentants bemærkninger og indlæg fremsat på retsmødet kan endvidere ikke føre til et andet resultat.

På baggrund af ovenstående nedsætter Landsskatteretten Skattestyrelsens forhøjelse med 5.648 kr. fra 124.448 kr. til 118.800 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som Skattestyrelsen har udarbejdet, at klagerens privatforbrug i indkomståret 2017 udgjorde -241.920 kr. Skattestyrelsen har ved en efterfølgende afgørelse ændret dette med 51.001 kr. til 190.919 kr. i forbindelse med, at klagerens ejendomsskat blev trukket ud af privatforbrugsopgørelsen.

Klageren har anført, at der er fejl i formueopgørelsen, idet den anførte motorcykel ikke tilhører ham, og at der er fejl i opgørelsen af hans udgifter, da han ikke har haft udgifter til køb af aktier på 159.711 kr.

Som dokumentation for, at motorcyklen ikke tilhører klageren, har han fremlagt domsudskrift fra Vestre Landsret fra 2001, hvor det fremgår, at anklagemyndigheden ikke kan konfiskere motorcyklen fra klageren, da den ikke tilhører ham. Klageren har endvidere fremlagt registreringsattester, en slutseddel og en posteringsadvisering.

I forhold til domsudskriften om, at motorcyklen ikke tilhører klageren, er det rettens opfattelse, at dette ikke dokumenterer, at motorcyklen ikke skal indgå i klagerens formueopgørelse i indkomståret 2017. Retten har lagt vægt på, at dommen er fra 2001, og at der i indkomståret 2017 er sket omregistrering af motorcyklen, således at klageren står som ejer. Det er rettens opfattelse, at det ikke kan medføre et andet resultat, at klageren ikke ses at have afholdt udgifter hertil, idet udgiften kan være afholdt kontant.

I forhold til slutsedlen og posteringsadviseringen er det rettens opfattelse, at dette ikke godtgør, at klageren ikke er motorcyklens retmæssige ejer. Retten har lagt vægt på, at det af slutsedlen fremgår, at [virksomhed3] i marts 2018 købte motorcyklen af klageren for 130.000 kr. Det er efter rettens opfattelse uden betydning, at købesummen indsættes på klagerens mors bankkonto.

Det er således rettens opfattelse, at motorcyklen er anskaffet i indkomståret 2017 og derfor skal indgå ved opgørelsen af klagerens privatforbrugsopgørelse og formue i 2017. Det er dog rettens opfattelse, at motorcyklen alene skal indgå med en værdi på 130.000 kr., da det var denne pris klageren solgte den for i marts 2018.

Repræsentantens bemærkninger af 7. juni 2021 kan ikke føre til et andet resultat. Der er ikke fremlagt dokumentation, der underbygger de fremførte påstande om, at klageren ikke opnåede civilretligt ejerskab.

I forhold til klagerens bemærkninger om, at han ikke har haft udgifter til køb af aktier, fremgår det af privatforbrugsopgørelsen, at der er tale om en regulering i kursværdien. Værdien af aktierne udgør 292.346 kr. primo og 132.635 kr. ultimo. Værdinedskrivningen skal ikke påvirke privatforbruget, og derfor skal den neutraliseres. Retten finder derfor, at reguleringen på 159.711 kr. skal indgå i privatforbrugsopgørelsen for at udligne nedgangen i formuen.

Der er ovenfor konstateret bankindsætninger på 124.448 kr., hvoraf 5.648 kr. udgør en intern overførsel. Det er rettens opfattelse, at bankindsætningerne på 118.800 kr. (124.448 kr. – 5.648 kr.), udgør indkomst, der ikke fremgår af privatforbrugsberegningen, og at der skal tages hensyn hertil ved vurderingen af den skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst.

Retten finder, at der ved vurderingen af klagerens privatforbrug kan tages udgangspunkt i de 160.000 kr. som Skattestyrelsen har vurderet. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har boet alene i hele perioden.

Den skønsmæssige forhøjelse kan på baggrund af ovenstående opgøres således:

Privatforbrug ifølge Skattestyrelsens beregning

-241.920 kr.

Regulering ejendomsskatter

51.001 kr.

Indsætninger på bankkonto, forhøjet indkomst

118.800 kr.

Nyt beregnet privatforbrug

-72.119 kr. kr.

Regulering motorcykel (200.000 kr.-130.000 kr.)

70.000 kr.

Privatforbrug korrigeret

-2.119 kr.

Privatforbrug ifølge Danmarks Statistik

160.000 kr.

Manglende beløb til privatforbrug

162.119 kr.

Afrundet til

160.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter herefter Skattestyrelsens afgørelse fra 226.471 kr. til 160.000 kr. vedrørende dette punkt.