Kendelse af 18-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], har til formål at investere i ejendomsselskaber, ejendomsudviklingsselskaber, børsnoterede værdipapirer og mindre unoterede virksomheder samt drive produktions- og grossistvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed.

[person1] og [person2] er begge hovedaktionærer og ansatte som direktører i selskabet.

Det er af parterne ubestridt, at selskabets to medarbejdere i indkomståret 2016 har været skattepligtige af værdi af fri bil. Det er ligeledes ubestridt, at beskatningsgrundlaget er bilernes nyvognspris.

Audi SQ5

[virksomhed1] A/S købte den 30. november 2016 en brugt Audi SQ5, SUV 3,0 TDI 326. Det fremgår af fakturaen, at den kontante købspris på bilen er 980.000 kr.

Bilen blev første gang indregistreret den 1. september 2016 og var således under 3 år gammel ved købet i november 2016.

Det fremgår endvidere af fakturaen, at beskatningsværdien af bilen er 647.209 kr., svarende til den pris, som forhandleren havde benyttet ved 1. indregistrering. Dette svarer til bilens anskaffelsessum med tillæg af registreringsafgiften, leveringsomkostningerne samt udlæg for nummerplade.

Audi Q7

Den 29. november 2016 købte selskabet en brugt Audi Q7 SUV 3,0 TDI. Det fremgår af fakturaen, at den kontante købspris på bilen var 1.140.000 kr.

Bilen blev første gang indregistreret den 12. juli 2016 og var således under 3 år gammel ved købet i november 2016.

Det fremgår endvidere af fakturaen, at beskatningsgrundlaget for bilen er 774.300 kr., svarende til den pris, som forhandleren havde benyttet ved 1. indregistrering. Dette svarer til bilens anskaffelsessum med tillæg af registreringsafgiften, leveringsomkostningerne samt udlæg for nummerplade.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at beskatningsgrundlaget for værdien af selskabets frie biler i indkomståret 2016 er selskabets betalte købspris på henholdsvis 1.140.000 kr. for Audi Q7 og 980.000 kr. for Audi SQ5.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

”(...)

Angående Q7 til rådighed for [person2]:

Til brug for beregningen af beskatningen af værdi fri bil er anvendt en værdi på 774.302 kr. Bilens kontantpris ifølge faktura af 29. november 2016 er 1.140.000 kr.

Ved skrivelse af 8. marts 2019, er anmodet om en redegørelse hvorfor der anvendes en værdi på 774.302 kr. når bilens værdi ifølge faktura udgør 1.140.000 kr. Derudover er anmodet om en redegørelse for hvorfor der kun sker beskatning i 1 måned når bilen har været til rådighed fra 29. november 2016.

Ved mødet den 9. april 2019 oplyste selskabet, at leveringen ikke var sket den 29. november 2016 men derimod den 1. december 2016. Dette er anført på udleveret kopi af faktura. Der foretages herefter ikke videre vedrørende dette punkt.

Med hensyn til beskatningsgrundlaget henviste selskabet til mail fra [virksomhed2] v/Filialchef [person3]. Af denne mail er oplyst, at beskatningsgrundlaget er opgjort korrekt. Skat er i besiddelse af oplysninger herfor i motorregistret.

Pr. telefon den 14. maj 2019 har [virksomhed2] oplyst, at det oplyste beskatningsgrundlag var ud fra den praksis der var på tidspunktet for handlen.

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse hertil:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beregningsgrundlaget ved værdiansættelsen af fri bil, i overensstemmelse med udtalelserne i TfS 1996, 724 TSS og TfS, 738 TSS, skal tage udgangspunkt i den pris, som forhandleren faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen. Det er dog en forudsætning, at denne pris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter, jf. SKM2018.331.BR.

I SKM2018.331.BR fandt byretten således på baggrund af ordlyden af LL § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt.

Retten fandt, at begrebet "nyvognspris" i LL § 16, stk. 4, måtte forstås, som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt og fulgte dermed Landsskatterettens afgørelse.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse at beregningsgrundlag for værdi af fri bil minimum udgør fakturapris på kr. 1.140.000.

Da ovenstående ændringer af fri bil vedr. Q7 for [person2] ikke har nogen skattemæssig virkning for [virksomhed1] A/S er den videre behandling af fri bil foretaget hos [person2].

Angående Q5 til rådighed for [person1]:

Til brug for beregningen af beskatningen af værdi fri bil er anvendt en værdi på 647.209 kr. Bilens kontantpris ifølge faktura af 30. november 2016 er 980.000 kr.

Ved skrivelse af 8. marts 2019, er anmodet om en redegørelse hvorfor der anvendes en værdi på 647.209 kr. når bilens værdi ifølge faktura udgør 980.000 kr. Derudover er anmodet om en redegørelse for hvorfor der kun sker beskatning i 1 måned når bilen har været til rådighed fra 30. november 2016.

Ved mødet den 9. april 2019 oplyste selskabet, at leveringen ikke var sket den 30. november 2016 men derimod den 1. december 2016. Dette er anført på udleveret kopi af faktura. Der foretages herefter ikke videre vedrørende dette punkt.

Med hensyn til beskatningsgrundlaget henviste selskabet til mail fra [virksomhed2] v/Filialchef [person3]. Af denne mail er oplyst, at beskatningsgrundlaget er opgjort korrekt. Skat er i besiddelse af oplysninger herfor i motorregistret.

Pr. telefon den 14. maj 2019 har [virksomhed2] oplyst, at det oplyste beskatningsgrundlag var ud fra den praksis der var på tidspunktet for handlen.

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse hertil:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beregningsgrundlaget ved værdiansættelsen af fri bil, i overensstemmelse med udtalelserne i TfS 1996, 724 TSS og TfS, 738 TSS, skal tage udgangspunkt i den pris, som forhandleren faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen. Det er dog en forudsætning, at denne pris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter, jf. SKM2018.331.BR.

I SKM2018.331.BR fandt byretten således på baggrund af ordlyden af LL § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt.

Retten fandt, at begrebet "nyvognspris" i LL § 16, stk. 4, måtte forstås, som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt og fulgte dermed Landsskatterettens afgørelse.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse at beregningsgrundlag for værdi af fri bil minimum udgør fakturapris på kr. 980.000.

Da ovenstående ændringer af fri bil vedr. Q5 for [person1] ikke har nogen skattemæssig virkning for [virksomhed1] A/S er den videre behandling af fri bil foretaget hos [person1].”

Skattestyrelsen har den 7. januar 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, der indstiller at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger:

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at selskabets repræsentant blandt andet har gjort gældende, at SKM2018.331.BR er en praksisændring og derfor ikke gældende praksis på tidspunktet for beskatningen i indkomståret 2016, hvorfor afgørelsen ikke kan benyttes som grundlag for vurderingen af, hvorvidt der er foretaget en korrekt beskatning af selskabets to biler.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at SKM2018.331.BR vedrører beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil for indkomståret 2012.

SKM2018.331.BR er blandt andet omtalt således i Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.A.5.14.1.7 under overskriften ”Nyvognsprisen” (understregningen er Skattestyrelsens):

”I SKM2018.331.BR fandt byretten således på baggrund af ordlyden af LL § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Der var ikke på baggrund af administrativ praksis, herunder TfS 1996, 724 TSS samt forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven, grundlag for at anlægge en anden forståelse af "nyvognsprisen".

Byrettens dom er stadfæstet af Landsretten i SKM2019.338.ØLR.

Skattestyrelsen er derfor også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at det ikke er godtgjort, at der har været administrativ praksis om, at der kunne anvendes et andet beregningsgrundlag end nyvognsprisen til slutbruger.

Afslutningsvis bemærker Skattestyrelsen at en påstået praksis skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Hvis en påstået praksis ikke er beskrevet i Skatteforvaltningens vejledninger m.v. eller ikke er udmøntet i en fast praksis, er det op til borgeren/virksomheden at sandsynliggøre den påståede praksis. Dette fremgår af Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit A.A.7.1.3.

(...)”.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at man har anvendt det rigtige beskatningsgrundlag vedrørende værdi af fri bil med henholdsvis 774.302 kr. for Audi Q7 og 674.209 kr. for Audi Q5.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Påstand

Det er vores opfattelse, at selskabet skal opgøre beskatningsgrundlaget af fri bil for dets medarbejdere som bilens nyvognspris. Dette opgøres som bilens værdi ved 1. indregistrering, hvis ikke den var afgiftsfritaget, det vil sige bilens anskaffelsessum med tillæg af registreringsafgift, leveringsomkostninger og udlæg for nummerplade, jf. C.A.5.14.1.7, version 2016-2.

Sagsfremstilling

Selskabet har i november 2016 købt to nye biler, der er stillet til rådighed for selskabets medarbejdere og disse beskattes i samme periode af fri bil. Der er købt en Audi Q7 og selskabets ene medarbejder [person2] har denne bil til rådighed samt en Audi Q5, der er til rådighed for [person1].

Købet af begge biler er sket hos [virksomhed2] og på begge købsfakturaer er der oplyst et beløbsmæssigt beskatningsgrundlag. Det oplyste beskatningsgrundlag udgør følgende:

Audi Q7 kr. 774.302

Audi Q5kr. 647.209

Den kontante købesum udgør følgende

Audi Q7 kr. 1.140.000

Audi Q5 kr. 980.000

Der er i indkomståret 2016 sket beskatning for selskabets medarbejdere på baggrund af det oplyste beskatningsgrundlag fra [virksomhed2].

Begge medarbejdere havde i perioden fra august 2016 lejet bilerne ved en 3. mand privat. I forbindelse med lejen var der opgjort et beskatningsgrundlag på henholdsvis kr. 774.302 og 647.209, i tilfælde af lejen skete via et selskab.

Begrundelse

Vi mener at Skattestyrelsen i deres afgørelse henviser til en afgørelse fra 2018, SKM.2018.331.BR, og selskabet dermed på tidspunktet for beskatningen i 2016, ikke har handlet i strid med gældende praksis for opgørelsen af beskatningsgrundlaget, da denne afgørelse ikke var trådt i kraft på daværende tidspunkt. Hvorfor afgørelsen og sagen, SKM.2018.331.BR, ikke kan benyttes som grundlag for en vurdering af, hvorvidt der er sket korrekt beskatning af fri bil, idet denne afgørelse er truffet efter perioden 2016.

Derimod skal vi henvise til ligningsvejledning C.A.5.14.1.7, version 2016-2, der henviser til Landsskatteretskendelse af SKM2012.182.LR, hvor Landsskatteretten definerer beskatningsgrundlaget som bilens værdi ved 1. indregistrering, hvis den ikke havde været afgiftsfritaget. Det vil efter vores opfattelse betyde, at beskatningsgrundlaget skal opgøres som bilernes værdis første indregistrering og dermed det beskatningsgrundlag, der er oplyst til medarbejderne i forbindelse med de privat har lejet bilerne.

På baggrund heraf, er det vores opfattelse, at beskatningsgrundlaget efter købet af bilerne, idet selskabet køber bilerne af [virksomhed2], skal opgøres som samme værdi som ved leje og dermed de kr. 774.302 vedrørende Audi Q7, der beskattes ved [person2] og kr. 647.209 vedrørende Audi Q5, der beskattes ved [person1].”

Klagerens repræsentant har frafaldet ønske om retsmøde.

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og § 16A, stk. 5. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke omfanget af den private brug.

Det er ubestridt, at de to hovedaktionærer har haft en Audi SQ5 og Audi Q7 til rådighed.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for en hovedaktionærs private benyttelse som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 5, sættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, til en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes fra 2010 et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højest 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Da begge biler er anskaffet tidligere end 3 år fra bilens første indregistrering skal beskatningsgrundlaget således opgøres med afsæt i ”nyvognsprisen”.

Forarbejderne til lov nr. 83 af 2. juni 1999, L 211 1998 definerer ”nyvognsprisen”, som følgende: ”Nyvognsprisen” udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.”

Det følger af en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens ”nyvognspris”, der må forstås som bilens pris i handel og vandel, jf. SKM2004.18.VLR og Østre Landsrets dom SKM2019.338 (som stadfæster byrettens dom, offentliggjort i SKM2018.331.BR), hvor det fastslås, at det er prisen til en slutbruger.

Selskabets repræsentant har bl.a. gjort gældende, at SKM2018.331.BR er en praksisændring og derfor ikke gældende praksis på tidspunktet for beskatningen i indkomståret 2016, hvorfor afgørelsen ikke kan benyttes som grundlag for vurderingen af, hvorvidt der er foretaget en korrekt beskatning af selskabets to biler.

Landsskatteretten finder ikke, at Skattestyrelsen har fraveget lovens faste regel om, at det er bilens nyvognspris, der skal indkomstbeskattes.

Hverken en administrativ praksis eller forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven indebærer, at der kan anlægges en anden forståelse af ”nyvognsprisen”.

Det er ikke godtgjort, at der har været administrativ praksis om, at der kunne anvendes et andet beregningsgrundlag end nyvognsprisen til slutbruger. Det forhold, at skattemyndighederne ikke tidligere har forholdt sig konkret hertil kan ikke sidestilles med, at skattemyndighederne har anerkendt, at der kunne anvendes en anden ”nyvognspris” end prisen til slutbruger.

Bilen, SQ5, blev anskaffet af selskabet den 30. november 2016. Anskaffelsesprisen var 980.000 kr. Bilen blev indregistreret første gang den 1. september 2016.

Bilen, Q7, blev anskaffet af selskabet den 29. november 2016. Anskaffelsesprisen var 1.140.000 kr. Bilen blev indregistreret første gang den 12. juli 2016.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at nyvognspriserne i de konkrete tilfælde kan fastsættes til henholdsvis 980.000 kr. for Audi SQ5 og 1.140.000 kr. for Audi Q7.

Ud fra de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at den anvendte pris, som klagerens repræsentant har oplyst til at være henholdsvis 647.209 kr. for Audi SQ5 og 774.302 kr. for Audi Q7 ikke kan anses som den reelle nyvognspris. Det er ikke godtgjort, at hovedaktionærerne kan beskattes af en lavere pris end anskaffelsesprisen.

Det skal bemærkes, at SKM2012.182.LR ikke kan føre til et andet resultat. Sagens omtalte bil var afgiftsfritaget efter registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 15. Landsskatteretten fandt, at værdien af fri bil skulle ansættes ud fra den værdi, som bilen ville have haft, hvis den ved 1. registrering ikke var afgiftsfritaget. På den baggrund er det Landsskatterettens opfattelse, at SKM2012.182.LR ikke er sammenlignelig med nærværende sag i henhold til beskatningsgrundlaget.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.