Kendelse af 18-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2023

Journalnr. 19-0094190

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2013	429.306 kr.	0 kr.	0 kr.
Forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2014	1.642.584 kr.	0 kr.	0 kr.
Forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2015	2.130.141 kr.	0 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har fra den 1. oktober 2013 til den 22. februar 2016 været registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, som indehaver af [virksomhed1], CVR-nr. [...1], i det følgende kaldet virksomheden. Det fremgår af CVR, at virksomheden blev stiftet den 1. november 2006 under navnet [virksomhed1] v/[person1], og at virksomheden frem til den 30. september 2013 har været registreret med branchekode 745020 Vikarbureauer. Fra den 1. oktober 2013 til den 22. februar 2016 har virksomheden været registreret med branchekode 782000 Vikarbureauer. Virksomheden har fra den 1. november 2006 til den 22. februar 2016 haft adresse på [adresse1], [by1]. I 4. kvartal 2013 har der været 1 medarbejder i virksomheden. Virksomheden er ophørt den 22. februar 2016.

Klageren blev gift med [person2] i 1982 og separeret fra ham i 2004. Klageren og [person2] har i tiden fra 23. april 1984 til 1. januar 2021 haft følgende folkeregisteradresser:

	[person1]	[person2]
23.04.1984 – 09.05.1994	[adresse2] i [by1]	[adresse2] i [by1]
09.05.1994 – 26.08.1994	[adresse2] i [by1]	Norge
26.08.1994 – 01.03.2004	[adresse2] i [by1]	[adresse2] i [by1]
01.03.2004 – 01.04.2004	[adresse2] i [by1]	[adresse3] i [by1]
01.04.2004 – 30.04.2004	[adresse2] i [by1]	[adresse4] i [by1]
30.04.2004 – 01.03.2005	[adresse2] i [by1]	[adresse4] i [by1]
01.03.2005 – 30.04.2006	[adresse1] i [by1]	[adresse4] i [by1]
30.04.2006 – 05.10.2006	[adresse1] i [by1]	[adresse2] i [by1]
05.10.2005 – 15.09.2009	[adresse1] i [by1]	[adresse4] i [by1]
15.09.2009 – 01.11.2016	[adresse1] i [by1]	Tyskland
01.11.2016 – 04.11.2016	[adresse1] i [by1]	[adresse1] i [by1]
04.11.2016 – 01.01.2021	[adresse1] i [by1]	[adresse4] i [by1]

I perioden fra den 15. marts 1999 til den 11. november 2002 har klageren ejet ejendommen [adresse4] i [by1] i lige sameje med [person2]. Ved skøde af 11. oktober 2002 har klageren købt [person2]s ideelle andel af [adresse4] i [by1]. Klageren har således siden 2002 været eneejer af [adresse4] i [by1].

Klagerens repræsentant har fremlagt en personbogsattest, der viser, at klageren og [person2] den 29. september 2018 har fået tinglyst en ægtepagt i personbogen.

Klagerens repræsentant har endvidere fremlagt:

•	Betinget skøde, der viser, at klageren og [person2] i 1999 købte [adresse4], [by1], i lige sameje.
•	Endeligt skøde, der viser, at [person2] i 2002 overdrog sin ideelle andel af [adresse4], [by1], til klageren.
•	BBR-Meddelelse, der viser, at [adresse4], [by1], har anvendelseskode 510 sommerhus.
•	4 pantebreve i [adresse4], [by1], med en hovedstol på hhv. 200.000 kr., 275.000 kr., 500.000 kr., og 200.000 kr. Klageren har den 2. marts 2006 og 27. april 2006 underskrevet pantebrevene som ejer af [adresse4] og debitor. [person2] har underskrevet pantebrevene som ægtefælle og meddebitor.
•	Udaterede billeder, der efter det oplyste viser [person2] og hans børnebørn i en båd, der efter det oplyste er købt i 2005.
•	Skøde, der viser, at klageren og [person2] den 4. september 2006 indgik aftale om salg af [adresse2], [by1].
•	Tilbud om betaling af halvdelen af forsikringspræmien på ejerskifteforsikringen ved salget af [adresse2], [by1]. Tilbuddet er underskrevet af klageren og [person2] den 21. juni 2006. Såvel klageren som [person2] er anført med adressen [adresse5], [by1].
•	Billede af ring, som klageren ifølge det oplyste fik af [person2] den 4. september 2007, hvor de havde sølvbryllup.
•	Billeder, der efter det oplyste er fra klagerens og [person2]s sølvbryllup. Billederne er dateret den 12. september 2007.
•	Øvrige billeder, der viser klageren og [person2] sammen. Billederne er dateret hhv. den 29. marts 2008, den 18. marts 2015, den 20. august 2016, 27. december 2016 og den 5. september 2020.

[person2] er afgået ved døden den 28. maj 2021.

Det fremgår af CVR, at [person2] fra den 4. april 2017 til den 23. september 2018 var registreret som indehaver af virksomheden [virksomhed2], CVR-nr. [...2]. Virksomheden blev stiftet den 14. november 1991 under navnet [virksomhed1] v/[person2]. Fra den 22. august 2004 til den 29. november 2006 har virksomheden heddet [virksomhed1] v/[person2]. Virksomheden er ophørt den 23. september 2018. Virksomheden har været registreret med branchekode 259100 Fremstilling af metaltønder og lignende beholdere.

Det fremgår af den påklagede afgørelse, at SKAT i forbindelse med Money Transfer III har modtaget oplysninger om, at der i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 er blevet overført i alt 3.311.706,11 kr. fra udlandet til klagerens stjernekonto nr. [...24] i [finans1]. Indbetalingerne er fordelt på 25 forskellige poster. Der er endvidere i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 blevet overført i alt 442.986,14 kr., fordelt på 10 forskellige poster, fra kontoen. Der er blandt andet den 26. august 2015 blevet overført 150 euro, svarende til 1.119,66 kr., til ”[person2], [adresse6], [Tyskland]”.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren har været eneejer af stjernekonto nr. [...24] i [finans1], og at kontoen blev oprettet den 7. august 2013.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at hun i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. november 2013 har modtaget personlig indkomst i form af løn fra [virksomhed3] A/S.For indkomståret 2013 har klageren ikke selvangivet resultat af virksomhed til SKAT.

Klageren har selvangivet underskud af virksomhed på 41.300 kr. for indkomståret 2014og underskud af virksomhed på 31.600 kr. for indkomståret 2015.Af klagerens R 75 for indkomståret 2015 fremgår det, at klageren i forbindelse med indberetningen af underskuddet af virksomheden for indkomståret 2015 i TastSelv har oplyst: ”da jeg ikke har haft arbejde har jeg prøvet at køre min egen enkelt mands virksomhed, som desværre ikke har kunnet løbe rundt, og jeg har derfor lukket virksomheden i februar 2016, da udgifterne blev større end indtægterne”.

Klagerens repræsentant har fremlagt police nr. [...] af 15. marts 2014 fra [virksomhed4] A/S, der viser, at [virksomhed1] gældende fra den 7. marts 2014 og frem har tegnet en indehaverarbejdsskadeforsikring hos [virksomhed4]. Det fremgår af policen, at den forsikrede på [virksomhed1]s indehaverarbejdsskadeforsikring er klageren. For perioden 07.03.2014 – 01.03.2015 har [virksomhed1] betalt 1.995,95 kr. for ihændehaverarbejdsskadeforsikringen. For perioden 01.03.2015 – 01.03.2016 har [virksomhed1] betalt 2.073,85 kr. for ihændehaverarbejdsskadeforsikringen.

Ved brev af 5. januar 2018 har SKAT anmodet klageren om at fremsende skatteregnskaber for klagerens virksomhed med tilhørende balancer, inkl. efterposteringer og kontospecifikationer, samt kontoudskrifter for klagerens stjernekonto nr. [...24] i [finans1] for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Ved e-mail af 12. marts 2018 har klageren skrevet til SKAT, at hun i forbindelse med lukning af firmaet i indkomståret 2015 ikke har beholdt balancer og kontospecifikationer, og at hun ikke har haft firmakonto, men kun sin private konto. SKAT har herefter indhentet kontoudtog for klagerens konto nr. [...24] fra [finans1].

Ved gennemgang af kontoudtog for klagerens konto nr. [...24] i [finans1] har SKAT konstateret, at der i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 er blevet indsat følgende beløb på kontoen:

I indkomståret 2013:	366.070 kr.
I indkomståret 2014:	1.763.306 kr.
I indkomståret 2015:	2.226.704 kr.

Ved brev af 17. april 2018 har SKAT anmodet klageren om specifikation og dokumentation for bankindsætningerne på klagerens konto nr. [...24] i [finans1]. I brevet af 17. april 2018 har SKAT endvidere på ny anmodet om skatteregnskaber og de tilhørende balancer og kontospecifikationer for klagerens virksomhed. Sammen med brevet af 17. april 2018 har SKAT som bilag 1 fremsendt en liste over bankindsætningerne på klagerens konto. Overførsler til kontoen fra udlandet er på bilag 1 mærket med ”mt”.

Ved e-mail af 11. maj 2018 har klageren herefter skrevet til SKAT, at de beløb, der på bilag 1 er mærket med ”mt”, er private lån til klageren fra [person2], som har arbejdet og været bosat i udlandet. I e-mailen af 11. maj 2018 har klageren oplyst, at [person2] er flyttet tilbage til Danmark i 2017. Ved e-mail af 31. maj 2018 har SKAT bedt klageren om at oplyse, om der er udarbejdet lånedokument vedrørende de indsætninger, som ifølge klageren er lån fra [person2], og om i givet fald at sende en kopi af lånedokumentet.

Den 1. august 2018 har klageren sendt SKAT skatteregnskaber for [virksomhed1] v/[person1] for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Indehavererklæringerne i skatteregnskaberne er underskrevet af [person2]. Ifølge de fremsendte skatteregnskaber har [virksomhed1] i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 haft nedenstående omsætning, driftsomkostninger og resultat:

	Omsætning	Driftsomkostninger	Resultat
Indkomståret 2013:	303.954 kr.	501.536 kr.	-197.581 kr.
Indkomståret 2014:	1.766.436 kr.	2.084.972 kr.	-318.536 kr.
Indkomståret 2015:	1.982.044 kr.	2.459.266 kr.	-477.222 kr.

De fremsendte skatteregnskaber for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 indeholder ingen udspecificering af bevægelserne fra år til år i virksomhedens egenkapital. Egenkapitalen er i regnskaberne blot angivet som en residual hvert år. Virksomhedens kassebeholdning pr. 31. december er for hvert af indkomstårene angivet til 0,00 kr.

Den 28. august 2018 har klageren endvidere for hvert af indkomstårene 2013, 2014 og 2015 fremsendt:

•	Kasserapporter med bilags- og kontonumre,
•	en række salgsfakturaer, som [virksomhed1] i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 har udstedt til henholdsvis [virksomhed5] GmbH, Tyskland, [virksomhed6], Tyskland, [virksomhed7]., Holland og [virksomhed8], England,
•	kontoudskrifter for klagerens konto nr. [...24] i [finans1] med påførte bilagsnumre og hvorpå en række hævninger til private udgifter er streget ud,
•	månedlige interne udgiftsbilag på kørsel og diæter for perioden august 2013 - juli 2015,
•	månedlige interne udgiftsbilag på løn for perioden januar 2015 – juli 2015,
•	6 fakturaer, som [virksomhed2], Steuer[...3], [adresse6], [Tyskland], Tyskland, har udstedt til [virksomhed1] i perioden fra juli 2015 – december 2015. Fakturaerne vedrører ”Consulting fee”. Der er ikke opkrævet moms på fakturaerne. På fakturaerne er nederst anført ”Subject to reverse charge”.

[virksomhed1] har udstedt salgsfakturaer på i alt 429.306,81 kr. i indkomståret 2013, 1.642.584,67 kr. i indkomståret 2014 og 2.130.141,45 kr. i indkomståret 2015. Teksten på [virksomhed1]s salgsfakturaer er ”Consulting fee for [person2]”, ”Inspection Tools”. På salgsfakturaerne har [virksomhed1] endvidere opkrævet transport- og hoteludgifter hos kunderne.

Den 30. august 2018 har Skattestyrelsen anmodet klageren om yderligere oplysninger, herunder oplysning om hvem der har drevet [virksomhed1]. Den 6. september 2018 har klageren sendt Skattestyrelsen en e-mail, hvori hun blandt andet har anført: ”I CVR registret står de oplysninger, du skal bruge. Du bedes venligst oplyse mig, hvorfor du spørger om dette? (...) Jeg har flere fakturaer, som skal med i regnskabet, som ikke er bogført. Men afventer en tilbagemelding fra dig. Med de fakturaer jeg mangler at bogføre, bliver mit underskud endnu større”.

Ved e-mail af 14. januar 2019 har Skattestyrelsen skrevet til klageren, at nogle af beløbene i de indsendte kasserapporter er svære at læse, og at sammentællingerne i kasserapporterne ikke kan afstemmes med de skatteregnskaber, som klageren har indsendt.Skattestyrelsen har i e-mailen af 14. januar 2019 bedt klageren om inden den 14. februar 2019 at sende bogføringen af kasserapporterne, så de kan afstemmes med de indsendte skatteregnskaber konto for konto samt en oversigt over og sammentælling af de enkelte konti, hvoraf også bilagsnumre fremgår, og hvor sammentællingerne kan følges over til skatteregnskaberne.

Skattestyrelsen har ikke modtaget den efterlyste bogføring eller en oversigt med sammentællinger og bilagsnumre fra klageren.

Sammen med klagen til Landsskatteretten har klagerens repræsentant fremsendt en aftale mellem [person2]/[virksomhed1], og [virksomhed5] Gmbh, Tyskland, om udførelse af konsulentydelser i forbindelse med [...]. I aftalen er [person2]/[virksomhed1] benævnt ”Consultant”, og [virksomhed5] Gmbh er benævnt ”Client”.Aftalen er den 10. september 2013 underskrevet af [person2] for [virksomhed1]. Af aftalen fremgår blandt andet følgende:

“...

§ 2 Freedom to lnstruct / Order fulfilment / Status

The Parties agree that this Agreement between them is not intended to constitute an employment relationship (Arbeitsverhältnis). In particular, in performing the work assigned to him, the Consultant is not subject to instructions of the Client. The Consultant has no powers to instruct Client's employees either.

The Consultant is free to choose where and when to perform his work. He/She undertakes, however, to inform the Client in good time if he is hindered in the fulfilment of the assignment.

The Consultant shall take care of the costs and payments under fiscal and social security law, as well as all additional costs by himself. The same applies to any requirement to register a business and to receive and maintain all and any necessary registrations, qualifications etc. Any such costs have been factored in the remuneration under this Agreement.

§ 3 Remuneration I Tax / Travel Cost

For every day worked and documented, the Consultant shall receive a daily rate of 800 EUR including all expenses (all travel/meals/car etc) (eight hundred Euros) ekskl. VAT

Location: [by2]/[by3] port

The Consultant shall invoice the Client on a monthly basis. To the extent the Consultant is liable to value added tax (Umsatzsteuer), The value added tax must be shown on the invoices.

Payment of the above remuneration shall be deemed to cover all costs and expenses incurred by the Consultant (e.g., personal taxes, contributions to the mutual indemnity association, certificates and trainings, cell phone costs, travel costs, including all risks such as accidents, sickness, death) ensuing from his performance under this Agreement.

A right to separate reimbursement of expenses arises only for travel costs incurred for travel at the explicit request and with prior written approval of the Client.

(...)

§ 8 Competition I Confidentiality / Data secrecy / Custody and surrender of documents

The Consultant assumes the assignment as a self-employed freelance worker in order to pursue other operations/work for other principals at the same time. However, the Consultant shall not engage in activities for other principals who are in direct competition with the Client.

...”

Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt en konsulentaftale, dateret den 18. juni 2015, mellem [person2], [virksomhed1], CVR-nr. [...1], og [virksomhed9] A/S, [by4]. I aftalen er [person2], [virksomhed1], CVR-nr. [...1], benævnt ”[person2]”, og [virksomhed9] A/S er benævnt ”[virksomhed9]”. Af aftalen fremgår blandt andet følgende:

”...

1. Omfang

Nærværende aftale omfatter [person2]´s tilknytning som Senior Consultant, QA/QC for [virksomhed9] med ansvar for kvalitetsinspektioner og -kontrol i forbindelse med [projekt1] offshore vind projekt.

I det omfang [person2] udfører konsulentarbejde for [virksomhed9]´s kunder, udføres arbejdet under [virksomhed9]´s ansvar. [person2] er at betragte som selvstændigt virkende tredjemand og ikke som ansat i [virksomhed9], men skal i tale, skrift og handling repræsentere sig som medarbejder hos [virksomhed9] og repræsentere [virksomhed9] på loyal vis. [person2] arbejder eksklusivt for [virksomhed9], men [virksomhed9] garanterer ikke for omfanget af arbejdet.

2. Honorar

Honorar fastsættes på baggrund af aftale eller en aftalt pris pr. time.

For arbejdet som Senior Consultant QA/QC på [projekt1] er der aftalt en afregning svarende til EUR 800 dag inkl. transport til aftalt projekt site. Primært i Belgien. Der ydes ikke tillæg for overarbejde. Tjenesterejser inkl. nødvendige rejseomkostninger fra aftalt projekt site godtgøres efter regning.

3. Arbejdstid

Godkendt af:

[virksomhed9]:

[person2]:

Arbejdstiden aftales mellem Parterne. Arbejdstid regnes fra ankomst til projekt site, medmindre der er tale om arbejde udført på egen bopæl eget kontor.

4. Fakturering

Medmindre er aftalt eller aftalt, fakturerer [person2] månedligt den sidste arbejdsdag i måneden.

Betalingsbetingelser: 14 dage netto.

5. Varighed

Aftalen er gældende fra 22.06.2015.

Parterne kan skriftligt opsige aftalen med 30 dages varsel.

...”

Repræsentanten har tillige fremsendt kopier af fakturaer udstedt af [virksomhed10], [Holland], og [virksomhed11], [Holland], til [person2] på overnatninger, forplejning og taxakørsel i Belgien i indkomstårene 2015 og 2016 samt et kontoudtog, udstedt den 30. august 2019 fra [finans2] til [person2] vedrørende optjening af bonuspoint i forbindelse med hotelophold i [by3], Tyskland, i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Under klagesagens behandling har repræsentanten endvidere fremsendt nye skatteregnskaber for [virksomhed1] for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Det fremgår af regnskaberne, at de er udarbejdet af [virksomhed12] den 29. oktober 2019.

Ifølge de nye skatteregnskaber har [virksomhed1] i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 haft følgende omsætning, driftsomkostninger og resultat:

	Omsætning	Driftsomkostninger	Resultat
2013:	429.307 kr.	164.543 kr.	264.764 kr.
2014:	1.642.592 kr.	570.681 kr.	1.071.911 kr.
2015:	2.130.141 kr.	650.574 kr.	1.479.567 kr.

Som dokumentation for driftsomkostningerne har repræsentanten under klagesagens behandling fremsendt:

•	Kontospecifikationer for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, der indeholder en opdeling i virksomhedens omkostninger og klagerens private omkostninger og private andele af virksomhedens omkostninger
•	Bilag for de omkostninger, der ifølge repræsentanten kan henføres til virksomheden i indkomstårene 2013, 2014 og 2015

Klagerens repræsentant har ved brev af 19. oktober 2021 anført, at hun er enig i, at virksomheden ikke kan tage skattemæssigt fradrag for den del af udgiften, der udgør tysk moms.

Skattestyrelsen har ved breve af 22. september 2021 og 12. december 2022 udtalt, at styrelsen på baggrund af en gennemgang af det regnskabsmateriale, som er indsendt i forbindelse med klagesagen, kan godkende skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger med 39.116 kr. for indkomståret 2013, 43.381 kr. for indkomståret 2014 og 73.017 kr. for indkomståret 2015.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med overskud af virksomhed på 429.306 kr. i indkomståret 2013, 1.642.584 kr. i indkomståret 2014 og 2.130.141 kr. i indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. Ud fra de foreliggende oplysninger fremgår, at det er din ægtefælle der driver virksomheden, idet der af de indsendte salgsfakturaer fremgår, at der er tale om ”Consulting fee for [person2]”, og din ægtefælle [person2] har også underskrevet de indsendte skatteregnskaber som indehaver.

Da I ikke er samboende, er I ikke omfattet af kildeskattelovens § 25a. Det er således dig, der skal selvangive resultatet af virksomheden ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Du har indsendt kasserapporter for 2013-2015, men det er ikke muligt at følge disse registreringer over til det skattemæssige årsregnskab. På kasserapporterne er anført kontonumre, men det er ikke muligt at følge hver konto til de skattemæssige opgørelser, og det er ikke muligt at kontrollere dine momstal.

Det skattemæssige årsregnskab stemmer ikke over til de selvangivne indkomster, og egenkapitalen er blot anført som en residual hvert år. Dvs. bevægelsen af årets egenkapital fremgår ikke.

Af kasserapporten fremgår hævninger i kassen i forbindelse med rejseafregninger, men der fremgår ingen kassebeholdning.

Der er flere fakturaer med det samme fakturanummer. Bl.a. er der indsendt en faktura 356/15 dateret 29-03-2015 udstedt til [virksomhed6], Tyskland, på € 1.800, men der findes også en faktura med samme nummer udstedt til [virksomhed9], Danmark, på 45.580,18 kr. Ligeledes med faktura nummer 357/15, hvor der er en faktura dateret 15-04-2015 udstedt til [virksomhed6], Tyskland, på € 9.595, men med samme fakturanummer findes en faktura udstedt til [virksomhed9], Danmark, på 178.397,03 kr.

Det er vores opfattelse, at kasserapporterne er foretaget på én gang alene for at indgive det skatte-mæssige årsregnskab i forbindelse med vores forespørgsel. Bogføringen er efter vores opfattelse ikke ført løbende, og det er ikke sandsynligt der løbende er foretaget afstemninger.

Dette understreges blandt andet af, at der som omsætning i 2013 er anvendt money transfer oplys-ningerne, men at disse ikke beløbsmæssigt er de samme som faktuelt indgår på bankkontoen.

Du har indsendt kasserapporter og kopier af kontoudskrifter fra banken på hvilke der er anført bi-lagsnumre. Det er ikke muligt at afstemme/følge beløbene over til de indsendte skatteregnskaber.

Vi har adskillige gange anmodet om materiale, så vi kan følge sammenhængen mellem registreringerne i kasserapporterne til de indsendte skatteregnskaber, transaktionssporet. Vi har ikke modtaget dette.

Da det ikke er muligt at kontrollere de indsendte skatteregnskaber og følge transaktionssporene og vi således ikke har modtaget fyldestgørende materiale til at kontrollere de indsendte skatteregnskaber og dine momstal, har vi mulighed for at skønne en indkomst og skønne momsen. Dette fremgår af dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3 og opkrævningslovens § 5, stk. 2.

2. Omsætning

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi har via gennemgang af kontoudskrifter sammenholdt med indsendte fakturaer og money transfer oplysninger opgjort omsætningerne som det fremgår af bilag 2:

2013	429.306,81
2014	1.642.584,67
2015	2.130.141,45

Faktura 335/13 dateret 31-12-2013 skal indtægtsføres på rets erhvervelsestidspunktet i 2013 og ikke på betalingstidspunktet i 2014.

Faktura 338/14 dateret 19-02-2014 ses ikke indtægtsført. Fakturaen er på € 691,67 og er skønnet til 5.152,53 kr.

Ifølge kontoudskrift fra banken indgår der den 18. januar 2016 131.437,60 kr. med teksten ”362/15-[virksomhed1]/[person2]”. Da vi ikke er i besiddelse af fakturaen, er det ikke muligt at konstatere om fakturaen er med moms, hvorfor den er medtaget i omsætningen med 131.437,60 kr.

Omsætningen er skattepligtig ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

3. Driftsomkostninger

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Da vi ikke har modtaget fyldestgørende materiale til at kontrollere de fratrukne omkostninger, og vi ikke har modtaget dokumentation for de fratrukne omkostninger, har vi mulighed for at skønne et fradrag. Dette fremgår af dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Af kasserapporterne fremgår, at der hæves flere beløb med teksten lån og billån og disse bogføres på konto 5,4 og 5,5. På konto 5,4 bogføres også beløb med teksten ”service bil”, så det fremgår som om disse afdrag fratrækkes som en driftsomkostning. Herudover fremgår ingen lån af de indsendte skatteregnskaber, hvor afdragene kan posteres og der fremgår heller ikke nogen bil som aktiv i regnskabet.

Ud fra-kasserapporterne ser det ligeledes ud til, at der fratrækkes udgift til [virksomhed13] på din privat-adresse, fitness, mobil, polering, husleje kontor, restaurantbesøg, køb hos sports- og tøjforretninger, betalinger til [finans3] m.v.

Vi har i mail af 1. august 2018 anmodet om de til skatteregnskaberne tilhørende bilag. Vi har ikke modtaget bilagene.

Da vi ikke har modtaget bilag, og det indsendte regnskabsmateriale ikke kan danne grundlag for at opgøre og kontrollere virksomhedens omkostninger, kan der ikke skønnes et fradrag for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6a, hvorfor fradraget for virksomhedens omkostninger sættes til 0 kr.

Såfremt du ønsker fradrag for driftsomkostninger, bedes du derfor opgøre og dokumentere et eventuelt fradrag for de enkelte indkomstår.

(...)

5. Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Skat:

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Da du driver selvstændig virksomhed har du ikke enkle økonomiske forhold jævnfør bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Indkomståret 2015 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det betyder, at fristen for at ændre din skatteansættelse for indkomstårene 2013-2014 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt. Betingelsen for ekstraordinær ansættelse, af årene 2013-2014, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er derfor opfyldt.

Dette begrundes med, at du har drevet virksomhed, og selvangivet overskud af virksomheden med for lavt et beløb.

Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

(...)

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014 og en ekstraordinær ændring af afgiftstilsvaret for perioderne 2.-4. kvt. 2015 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 31.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret.

I SKM2012.168.ØLR skulle reaktionsfristen regnes fra udløbet af den frist SKAT havde fastsat for fremlæggelse af yderligere dokumentation.

Vi har den 14. januar 2019 anmodet dig om bogføring af kasserapporterne, så de kan afstemmes over til de indsendte skatteregnskaber herunder bogføringen af momsen. I mailen imødeser vi bogføringen inden en måned.

Da du ikke indsender bogføringen regnes reaktionsfristen således fra den 14. februar 2019. 6 måneders fristen er derfor overholdt.

Udsættelse af ansættelsesfristen

Der er i mail den 24. april 2019 anmodet om udsættelse af ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 26 og 27, stk. 2. Der er i mail af 23. maj 2019 imødekommet udsættelse af ansættelsesfristen til 1. oktober 2019, under forudsætning af, at vi modtager indsigelserne senest 1. august 2019 som anmodet om.

Der er i mail den 19. juni 2019 anmodet om udsættelse af ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og 32, stk. 2. Der er i mail den 19. juni 2019 imødekommet udsættelse af ansættelsesfristen til 1. oktober 2019, under forudsætning af, at vi modtager indsigelserne senest 1. august 2019 som anmodet om.

Da ansættelsesfristen er udsat til 1. oktober 2019 er 3. måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, § 27, stk.2, § 31, stk. 1 og § 32, stk. 2 overholdt.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen ved brev af 12. november 2019 fremsendt følgende bemærkninger:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

I forbindelse med klagen er indsendt oplysninger omkring virksomhedens aktivitet og kontrakter i forbindelse dermed.

Virksomheden er drevet under [person1]s ([person1]) SE nr. [...1] (det bemærkes, at af klagen fremgår, at virksomheden startede 1. oktober 2013. SE nummeret har imidlertid været registreret hos [person1] siden 1. november 2006, og hun har oprindeligt også selvangivet underskud ved virksomhed i 2014 og 2015).

Bankkontoen, hvorpå omsætningen indgår, ejes også alene af [person1], og er oprettet den 7. august 2013. Dvs. umiddelbart før aktiviteten påbegyndes.

[person1]'s ægtefælle [person2] er registreret med sit eget SE nr. [...2] og virksomhedsnavn "[virksomhed2]" (start 14/11-1991, ophørt 24/9-2018).

Vi er således af den opfattelse, at det oprindeligt må være hensigten, at aktiviteten skal ske under [person1]s virksomhed. Det er også dette SE nr. som fremgår af salgs fakturaerne.

Det må således anses for en efterrationalisering, at det nu efterfølgende anføres, at indkomsten skal medtages hos [person2].

I klagen anføres ligeledes, at parterne udelukkende formelt er flyttet fra hinanden i forbindelse med separationen, men at de har opretholdt deres samliv, hvorfor kildeskattelovens § 25A, stk. 1, 1. pkt. skal finde anvendelse.

Ifølge CPR har [person1] boet på adressen [adresse1], siden 1. marts 2005, og har i den periode været den eneste med adresse der.

[person2] har haft adresse på [adresse4] i perioderne 1. april 2004 til 30. april 2006,

5. oktober 2006 til 15. september 2009, og igen fra 4. november 2016. Der er ikke andre der har haft adresse der siden 5. oktober 2006. [person2] har været fuld skattepligtig til Danmark i alle årene, også i den periode hvor han ifølge CPR er udrejst.

Af de indsendte bank kontoudskrifter fremgår løbende udgifter tilknyttet [adresse4], også i den periode, hvor [person2] ifølge klagen skulle være udrejst. Der betales f.eks. til [virksomhed13], og et ikke ubetydeligt forbrug til el og vand. Vi antager således, at [person2] gennem hele perioden 2013-2015 har bolig på adressen.

Vi fastholder derfor, at forholdet ikke er omfattet af kildeskatteloven § 25 A.

I klagen henvises til SKM2005.71.ØLR hvor det fandtes, at ægtefællernes fælles økonomi og fortsatte anvendelse af den oprindelige fælles bopæl medførte, at ægtefællerne var skattemæssigt samlevende på trods af separation.

I den pågældende Østre Landsrets dom kunne klager ikke godtgøre at have haft bopæl noget andet sted efter separationen, og klager opholdt sig ligeledes på adressen under udlægsforretningen. Klager stod ligeledes registreret som havende fastnet tlf. nr. på adressen både i privat og erhvervsmæssig sammenhæng.

Vi mener ikke dommen er sammenlignelig, idet der ikke er noget umiddelbart konstaterbart, som knytter [person1] og [person2] til samme adresse. De udgifter der løbende afholdes på [adresse4] antages derimod at vise, at [person2] opholder sig der.

Som det fremgår af afgørelsens afsnit 3.4. kan der gives fradrag for erhvervsmæssige driftsomkostninger såfremt disse dokumenteres.

...”

Skattestyrelsen har den 21. juni 2021 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”...

I har i mail den 4. juni 2021 anmodet om en yderlig udtalelse, om vi på baggrund af nye oplysninger vil genoptage sagen, alternativt anmoder I om en supplerende udtalelse på baggrund af de nye oplysninger og den nye dokumentation, herunder navnlig vedrørende klagerens subsidiære påstand.

Vi har følgende bemærkninger til påstandene.

Principale påstand

1.1	Overskud af virksomhed ansættes til 0 kr. for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Det gøres gældende, at [person1] ikke har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], og hun ikke er rette indkomstmodtager af den indkomst, som vedrører virksomheden.

Virksomheden [virksomhed1] er drevet i [person1]s SE nr. [...1], på fakturaerne fremgår hendes adresse og beløbene er indgået på hendes konto i [finans1] kontonummer [...24], som oprettes umiddelbart før aktiviteten påbegyndes.

Når den ene ægtefælle ejer virksomheden, og den anden ægtefælle driver den, skal beskatning af virksomhedens indkomst ske hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det står i kildeskattelovens § 25a, stk. 1.

[person1] og ægtefælle [person2] er ikke samboende i indkomstårene 2013-2015, hvorfor de ikke er omfattet af bestemmelsen i kildeskattelovens § 25a, stk. 1 jævnfør stk. 6.

Vi fastholder derfor, at overskud ved virksomheden skal medregnes hos [person1].

Som det også fremgår af vores udtalelse den 12. november 2019, er [person2] registreret med sit eget SE nr. Vi er derfor af den opfattelse, at det oprindeligt er hensigten aktiviteten skal ske under [person1]s virksomhed og dette ligeledes er et aktivt valg. At Skattestyrelsen efterfølgende konstaterer udeholdte indtægter, og konstruktionen derfor er unødvendig ændrer ikke derved.

Det skal bemærkes, at påstanden omkring fælles samliv efter vores opfattelse ikke er dokumenteret. Vi bemærker i den forbindelse, at da [person2] igen får adresse i Danmark er den ikke fælles med [person1].

På finanskonto 3410 i 2014 er der som bilag 144 fratrukket udgift til indehaverarbejdsskade (jeres fremsendte bilag side 620-626) hvor der står at [person1] er den forsikrede. Det samme gør sig gældende i 2015 (bilag 55).

(...)

2.Subsidiære påstand

2.1Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at [person1]s skatteansættelse for virksomhed skal nedsættes til 264.764 kr. for indkomståret 2013, nedsættes til 1.071.911 kr. for indkomståret 2014 og nedsættes til 1.479.567 kr. for indkomståret 2015.

Det skal indledningsvist bemærkes, at vi ikke kan anerkende denne påstand, men vi er enige i, at der skal gives fradrag for virksomhedens driftsomkostninger i et eller andet omfang.

Vi har følgende bemærkninger til den fremsendte dokumentation for driftsomkostninger.

Generelt er der fratrukket udenlandsk moms som en del af driftsomkostningerne, hvilket ikke er korrekt. Det er beløbet uden moms der kan fratrækkes skattemæssigt som driftsomkostning. Den udenlandske moms, hvor leveringsstedet er i udlandet/den er forbrugt i udlandet, skal søges hjem fra udlandet.

2.1.1Driftsomkostninger 2013

2.1.1.1 Konto 1300 ”Vare- og materiale køb”

Bilag 6152 det beløb der fratrækkes er inkl. udenlandsk moms.

2.1.1.2 Konto 1779 ”Repræsentation”

Samtlige bilag opfylder ikke betingelserne for fradragsret, eftersom det ikke fremgår hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne.

Det bemærkes, at købet på bilag 101 er foretaget på en søndag og bilag 129 er ikke dokumenteret ved bilag, da dokumentationen kun er en postering på bankkontoudtog.

Er det erhvervsmæssige udgifter?

2.1.1.3 Konto 2770 ”Rejseomkostninger”

Der fratrækkes omkostninger til logi, men ud fra finanskonto 2771 synes der også at være givet diæter for logi. Herudover fremgår af kontrakterne, at disse refunderes i et eller andet omfang.

Generelt er det beløb der fratrækkes inkl. udenlandsk moms.

Bilag 6126 kun dankortkvittering samt er udgiften erhvervsmæssig?

Bilag 181 ej læsbar

Hotelregninger er udstedt til [virksomhed14] GmbH og ifølge bilagene betales de med et Mastercard i deres navn. Vi er derfor af den opfattelse, at det ikke er dokumentet udgiften er afholdt (Bilag 169, 170, 168, 176, 187, 173, 184). I denne forbindelse bemærkes, at modposten til de pågældende udgifter er finanskonto 6105 ”Årets hævninger kontant”.

Som bilag 75 og 87 fratrækkes udgift til leje af bil i perioden 27/10-1/11, men under finanskonto 2771 ”Rejseafregning” fratrækkes som bilag 78 også kørselsgodtgørelse for samme periode.

2.1.1.4 Konto 2771 ”Rejseafregning”

Generelt er grundlaget for udbetaling af diæter, både kørsel og kost/logi mangelfuldt. Det fremgår ikke nøjagtigt hvor der er kørt fra og til, mht. rejse fremgår ikke hvornår der tages hjemmefra og hvornår han er hjemme igen.

Der fratrækkes diæter og kørsel for august måned, men ifølge fakturaer er den første uge der faktureres for uge 38. Mangler der en indtægt eller skal der ikke gives fradrag for den måned?

Der udbetales diæter med € 100 pr. dag. Det synes derfor der betales diæter både for kost og logi. Men der er fratrukket logi under finanskonto 2770 rejseomkostninger, hvor der ligeledes fratrækkes mindre beløb som kost.

Ud fra vores oplysninger er [person2] udrejst, men der gives kørselsgodtgørelse mellem Danmark og udlandet. Hvor er hans sædvanlige bopæl?

Efterpostering bilag 90072 og 90075 mangler, så det er ikke muligt at se hvad der omposteres.

Som bilag 78 fratrækkes kørselsgodtgørelse, men som bilag 75 og 87 fratrækkes udgift til leje af bil i perioden 27/10-1/11 på finanskonto 2770 ”Rejseomkostninger”.

Af kontrakterne fremgår der refunderes rejseomkostninger efter regning, bliver disse derfor også refunderet?

2.1.1.5 Konto 3437 ”Boxleje”

Erhvervsmæssig begrundelse?

2.1.1.6 Konto 3612 ”EDB/software”

Fratrukket udenlandsk moms som driftsudgift.

2.1.1.7 Konto 3620 ”Telefon”

Der fratrækkes udgift som kun er dokumenteret ved bankkontoudtog (bilag 55) og betalingsservice uden underliggende bilag (bilag 84, 111). Opfylder de kravene til skattemæssigt fradrag efter SL § 6a og momsmæssig fradrag?

2.1.1.8 Konto 4000 ”Småinventar”

Udgifterne er ikke dokumenteret ved bilag.

Driftsomkostninger 2014

2.1.2.1 Konto 1740 Underentreprenør

Er fakturaen reel/er det en fiktiv faktura?

Jeg har gennemgået bankkontoudskrifter for april-december. Jeg kan ikke se, at udgiften er betalt.

Modposten til udgiften står stadig som kreditor ultimo 2015 (finanskonto 6778), dvs. denne er ikke betalt.

2.1.2.2 Konto 2770 Rejseomkostninger

Der fratrækkes kost, men der gives også diæter

Der fratrækkes logi, men der gives også diæter.

Bilag 551 ser ud til at være bespisning af flere end en enkelt.

Hotelregninger er udstedt til E.ON Climate & [virksomhed14] GmbH og ifølge bilagene betales de med et Mastercard i deres navn. Vi er derfor af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret at udgiften er afholdt (bilag 4, 14, 22, 25, 37, 82, 74, 71, 65, 113, 146, 157, 178, 227, 208, 216, 198, 275, 267, 254, 244?, 332?, 317?, 316?, 300?, 355?, 375?, 350?, 385?, 407?, 411?, 412, 456?, 455?, 435?, 454?, 476?, 475?, 473?, 474?, 513?) For så vidt angår de bilag hvor der står ”?” ved, da er fakturaerne udstedt til [virksomhed5] men det fremgår ikke længere at det er deres mastercard der betales med (men det fremgår heller ikke det er [person2]s).

Bilag 450 Faktura udstedt til [person3]

Udgifterne fratrækkes inkl. udenlandsk moms. Der kan ikke gives fradrag for momsen, den skal tilbagesøges i udlandet.

2.1.2.3 Konto 2771 Rejseafregning

Ud fra vores oplysninger er [person2] udrejst, men der gives kørselsgodtgørelse mellem Danmark og udlandet. Hvor er hans sædvanlige bopæl?

Under finanskonto 2770 ”Rejseomkostninger” fratrækkes leje af bil i perioden 13/1-30/1-2014 (bilag 32, 35) og som bilag 466 i perioden 21/10-30/10, men der fratrækkes også kørselsgodtgørelse fra (bilag 43 og 459).

Efterpostering bilag 90043 og 90001 mangler, så det er ikke muligt at se hvad der omposteres.

2.1.2.4 Konto 3437 ”Boxleje”

Erhvervsmæssig begrundelse?

2.1.1.5 Konto 4000 ”Småinventar”

Udgiften er ikke dokumenteret ved bilag.

Driftsomkostninger 2015

2.1.3.1 Konto 1300 ”Vare- og materialekøb”

Bilag 48 der trækkes indgående moms af beløbet, men det er udenlandsk moms, og denne skal tilbagesøges i udlandet.

Bilag 46 beløbet inkl. udenlandsk moms trækkes fra. Det skal være uden moms, og den udenlandske moms skal tilbagesøges i udlandet.

2.1.3.2 Underentreprenør

Realiteten bag disse fakturaer bør undersøges nærmere. Fakturaernes udtryk minder meget om virksomhedens egne. Er det [person2] der reelt modtager beløbene? Han har et dansk SE nr. med virksomhedsnavnet ”[virksomhed2]”.

Der trækkes EU moms af beløbet (finanskonto 6904) er det et gyldigt momsnummer? De tyske momsnumre er på 9 cifre.

Bilag 100 (fakturaen dateret 06-12-2015) er kontrolleret til listesystemet, men fremgår ikke deraf.

Af Money Transfer oplysningerne for [person1] fremgår en udgående transaktion den 26. august 2015 hvor [person2] er modtager og som udenlandskkundenavn fremgår ”[person2] [adresse6], [Tyskland]”.

2.1.3.3 Konto 2770 Rejseomkostninger

Der fratrækkes kost, men der gives også diæter.

Der fratrækkes logi, men der gives også diæter.

Generelt ser det ud til at udgifterne afholdt i udlandet fratrækkes med moms. Det er beløbet uden moms der kan fratrækkes, den udenlandske moms skal tilbagesøges i udlandet.

2.1.3.4 Konto 2771 Rejseafregning

Ud fra vores oplysninger er [person2] udrejst, men der gives kørselsgodtgørelse mellem Danmark og udlandet. Hvor er hans sædvanlige bopæl?

2.1.2.4 Konto 3620 Telefon

Der mangler bilag for bilagsnummer 999.

...”

Ved brev af 22. september 2021 har Skattestyrelsen suppleret med følgende:

”...

I har anmodet os om at forholde os konkret til, hvilke beløb, der kan indstilles, at virksomheden indrømmes fradrag for, for de forskellige poster - og med hvilken begrundelse, alternativt en indstilling om, hvad det samlede fradrag beløbsmæssigt bør være, såfremt det skattemæssige fradrag efter skattestyrelsens mening skal fastsættes efter et skøn.

(...)

Vi har gennemgået det materiale, I har fremsendt pr. mail den 4. juni 2021, og ud fra de foreliggende oplysninger kan vi indstille følgende fradrag:

Indkomstår	Skattemæssigt fradrag	Indgående moms
2013	104.371 kr.	238 kr.
2014	242.659 kr.	2.868 kr.
2015	260.924 kr.	494 kr.

Det skal bemærkes, at fradragsretten er bedømt ud fra de foreliggende oplysninger, og at vi i sagsforløbet ikke har modtaget oplysninger om virksomhedens aktivitet. Herudover gøres opmærksom på, at en del af omkostningerne er afholdt via mellemregning, hvilket giver usikkerhed omkring realiteten af disse, da pengestrømmen ikke kan følges.

Vi vedlægger excel-fil som underliggende dokumentation til vores indstilling for fradrag. Der er et faneblad for hvert indkomstår, og for 2013 fremgår fradraget af celle J172 og K172, for 2014 J597 og K597 og for 2015 J197 og K197.

Excel-filen er udarbejdet ud fra den fremsendte pdf-fil, hvor kontospecifikationerne for de enkelte år er konverteret til excel. Vi har ligeledes anført begrundelsen i celle L.

...”

Til klagerens bemærkninger af 15. juni 2022 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har Skattestyrelsen den 12. juli 2022 udtalt:

”...

På baggrund af klagers bemærkninger og fremsendte dokumentation fastholder vi vores opfattelse af, at der ikke er genindtrådt samliv, hvorfor kildeskatteloven § 25a ikke finder anvendelse.

Såfremt der var genindtrådt samliv og kildeskattelovens § 25a fandt anvendelse, var der ingen begrundelse for, at aktiviteten fandt sted i klagers SE-nr. Så kunne aktiviteten lige så godt finde sted i [person2]s eget SE-nr. Dette er også i overensstemmelse med klagers svar i mail den 6. september 2018, hvor hun til Skattestyrelsens spørgsmål omkring hvem der driver virksomheden oplyser, at der i CVR-registret står de oplysninger Skattestyrelsen skal bruge.

Klager underbygger sin påstand bl.a. ved, at [person2] i 2006 har underskrevet pantebreve som ægtefælle. Eftersom [person1] og [person2] stadig er gift, er de stadig ægtefæller civilretligt, så at [person2] underskriver som ægtefælle viser ikke, at der er genindtrådt samliv i skattemæssig henseende.

Klager underbygger ligeledes sin påstand ved, at [person2] i forbindelse med salg af [adresse2] både på skødet og på et tilbud på en forsikring dateret 21. juni 2006 fremstod med samme adresse som klager.

I den forbindelse bemærker Skattestyrelsen, at klager allerede er fraflyttet [adresse2] den 1. marts 2005, hvor [person2] først fraflytter adressen den 5. oktober 2006, altså i forbindelse med salget, hvilket efter vores opfattelse underbygger deres samliv skal anses som ophørt.

At der af de 2 dokumenter således fremgår samme adresse, en adresse som i øvrigt heller ikke er korrekt, for på tidspunktet for underskriften er [person1]s adresse [adresse1] og [person2]s adresse er stadig [adresse2], understreger at dette ikke kan ligges til grund for, at samlivet ikke er ophørt i skattemæssig henseende.

De fremsendte billeder og beskrivelse af familiære begivenheder ændrer ikke derved.

At [person2] kun har adresse få dage på [adresse1] i forbindelse med hans indrejse den 1. november 2016, før han igen får adresse på [adresse4], underbygger vores opfattelse af, at der ikke er genindtrådt samliv i skattemæssig henseende. Såfremt der var genindtrådt samliv, er det Skattestyrelsens opfattelse, at han ikke ville flytte adresse til Smedebakken for kort tid efter at flytte den til [adresse4].

For så vidt angår fradrag for fiktive lønudgifter til [person2] har Skattestyrelsen nedenstående bemærkninger.

Vi er af den opfattelse, at Østre Landsrets dommen offentliggjort som TfS2005.126Ø ikke er sammenlignelig. Denne dom omhandler koncernforhold, hvor der tidligere var en praksis for, at et datterselskab blev beskattet af værdien af en vederlagsfri ydelse fra moderselskabet efter statsskatteloven 4, og samtidig blev indrømmet et tilsvarende fradrag efter statsskatteloven § 6, litra a, såfremt der var tale om en fradragsberettiget omkostning.

I sagen med [person1] er manglende aflønning af [person2] ikke omfattet af nugældende ligningslovens § 2 og sekundære justeringer, hvorfor dommen ikke er sammenlignelig.

Ligeledes er forholdet heller ikke omfattet af den praksis der beskrives i SKM2006.414LSR, eftersom der ikke er tale om en selskabsstruktur med kontrollerede transaktioner.

For så vidt angår SKM2019.576 ligger Landsretten til grund, at der er udbetalt løn til serveringspersonalet, hvorfor der skal tages hensyn til dette i forbindelse med en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens resultat.

I sagen med [person1] er det ikke påvist, at der er udbetalt løn til [person2], hvorfor dommen ikke er sammenlignelig. Dette gælder således også de øvrige domme, hvor det er ubestridt, at der er udbetalt sort løn.

I den forbindelse skal det bemærkes, at der i sagen med [person1] ikke er fikseret nogen bruttoindkomst. Omsætningen er konstateret ved, at den er faktureret med hendes SE-nummer, og indgået på hendes bankkonto. Forholdet omkring aflønning af [person2] er ikke omfattet af ligningslovens § 2, alene fordi der ikke er tale om kontrollerede transaktioner. Da det ikke tyder på, at der er sket aflønning af [person2], kan der ikke godkendes fradrag for en fiktiv løn.

...”

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i klagesagen har Skattestyrelsen den 12. december 2022 udtalt følgende:

”...

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 10. november 2022 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelsen afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret 2013
Overskud af virksomhed	429.306 kr.	0 kr.	324.935 kr.	390.190 kr.
Indkomståret 2014
Overskud af virksomhed	1.642.584 kr.	0 kr.	1.399.925 kr.	1.597.203 kr.
Indkomståret 2015
Overskud af virksomhed	2.130.141 kr.	0 kr.	1.869.217 kr.	2.057.123 kr.

Sagen er sammenholdt med sagsnr. [sag1] (moms)

Skattestyrelsen er overvejende enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedr. beskatning af overskud af virksomhed og omsætningens størrelse.

Skattestyrelsen er ikke enig med Skatteankestyrelsen i den talmæssige opgørelse af fradrag, idet Skattestyrelsen ikke finder at betingelserne for skattefri godtgørelse for kørsel jf. ligningslovens § 9 b, stk. 1, er opfyldt og der derfor ikke kan indrømmes fradrag for udbetalt skattefri befordring i de tre påklagede indkomstår.

For uddybende bemærkninger, se punktet ”Skattefri godtgørelse for kørsel” i begrundelsen nedenfor.

Faktiske forhold

Det fremgår af oplysningerne fra CVR-registret, at klager startede virksomheden den 1. oktober 2013 og i hele selskabets levetid har været ejer af virksomheden.

Virksomheden har været registreret med branchekode ”782000 – Vikarbureau” og virksomheden ophørte den 22. februar 2016.

I forbindelse med Skattestyrelsens Money Transfer projekt, har Skattestyrelsen indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet. Af de modtagne oplysninger fremgår det, at klager har sendt og modtaget beløb til og fra udlandet.

Klager har ikke angivet overskud af virksomhed i indkomståret 2013. For indkomståret 2014 har klager selvangivet et underskud på 41.300 kr. og for 2015 et underskud på 31.600 kr.

På baggrund af de modtagne oplysninger i projekt Money Transfer, har Skattestyrelsen ved afgørelse af 2. august 2019 forhøjet klagers indkomst for indkomstårene 2014 - 2016

Overskud af virksomhed

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal if. skattekontrollovens § 1, selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal if. skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, som skatteministeren har fastsat.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Rette indkomstmodtager

Indkomst der vedrører erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelse af skattepligtig indkomst, personligt indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 a, stk. 1.

Samlivet mellem ægtefæller ophører skattemæssigt på tidspunktet for separation eller skilsmisse, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 3.

Skattestyrelsen fastholder, at klageren ikke har godtgjort, at der i de påståede indkomstår var et samliv mellem klageren og [person2] i skattemæssig forstand.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klageren i 2004 blev separeret fra [person2], og at parterne herefter flyttede fra hinanden. Klageren og [person2] har ikke i tiden fra separationen til den 31. december 2015 været registreret på samme adresse og i de påklagede indkomstår var [person2] udvandret til Tyskland.

Klagers forklaring om at samlivet var genoptaget mellem klager og [person2] i de påklagede indkomstår findes ikke at være underbygget med objektive kendsgerninger.

Det forhold at [person2] i 2016 fik adresse på klagers bopæl på [adresse1] i [by1], og i 2018 fik tinglyst en ægtepagt i personbogen, ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at dette ikke godtgøre at klager og [person2] havde genoptaget deres samliv i de påklagede indkomstår som ligger forud for dette.

Af klagerens kontooplysninger i [finans1] fremgår det, at der den 26. august 2015 blev overført 1.119,66 til ”[person2], [adresse6], [Tyskland]”. Kontoposteringen sammenholdt med at [person2] i perioden var udvandret til Tyskland, understøtter ikke klagers forklaring om at samlivet var genoptaget i de påklagede indkomstår.

Af oplysninger i CVR-registret fremgår det, at klageren har været indehaver af [virksomhed1], CVR-nr. [...1], som if. oplysningerne blev drevet fra klagers adresse.

Skattestyrelsen finder, at det at klager i slutningen af 2013 har sagt sit lønmodtagerjob op med henblik på at drive virksomheden og det at klager oprettede kontoen [finans1] den 7. august 2013, som blev anvendt til virksomhedens indtægter og udgifter, hvilket er mindre end 2 måneder før aktiviteterne i [virksomhed1] blev påbegyndt den 1. oktober 2013, taler for at klager har drevet virksomheden.

Klager har for indkomstårene 2014 og 2015 angivet underskud af virksomheden, og har via TastSelv oplyst at klager selv drev virksomheden, og ved forespørgsel fra SKAT om hvem der drev virksomheden, henviste klager til de oplysninger der var registreret i CVR-registret.

Det skal hertil bemærkes, at det fremgår af forsikringspolicen fra [virksomhed4], at [virksomhed1] har forsikret klageren som indehaver af virksomheden.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at virksomheden i de påklagede indkomstår har været drevet af klager, og at klager derfor er rette indkomstmodtager af indkomst der vedrører [virksomhed1], som derfor skal medregnes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst.

At [person2] har stået for udførslen af virksomhedens konsulentarbejde hos virksomhedens kunder, fører ikke til en anden vurdering.

Skønsmæssig fastsættelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligt, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal if. skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal if. skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt regnskab.

Klageren har indsendt kasserapporter for indkomstårene 2013-2015, men der er ikke muligt at følge registreringerne over til de skattemæssige regnskaber. På kasserapporterne er anført kontonumre, men det er ikke muligt at følge hver konto til de skattemæssige opgørelser.

Skattestyrelsen bemærker, at flere af fakturaerne har det samme fakturanummer.

Skattestyrelsen fastholder, at det indsendte regnskabsmateriale er mangelfuldt og Skattestyrelsen derfor har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skattestyrelsens bemærker, at opgørelse af virksomhedens omsætning i indkomstårene 2013-15 er ikke bestridt.

Fradrag for driftsudgifter

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse med afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inklusive moms, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 1.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at kontant betaling af fakturaen på 186.500 kr. fra Clavis.o.o.o. overstiger beløbsgrænsen på 10.000 kr. i ligningslovens § 8 Y, stk. 1., og som følge deraf ikke er fradragsberettiget som driftsudgift, jf. samme bestemmelse.

Skattestyrelsen fastholder, at flere af de fratrukne udgifter ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort som værende fradragsberettigede driftsudgifter, da de ikke kan henføres til indkomsterhvervelsen.

Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at der b.la. er fremlagt fakturaer udstedt til [virksomhed14] Gmbh, og at størstedelen af udgifterne er afholdt med MasterCard tilhørende [virksomhed14] Gmbh. Angående rejseudgifter, herunder lejeudgifter til bil, så fremgår det af kontrakterne med virksomhedens kunder, at kunderne skal dække udgifterne til bil. Det fremgår af § 3 i den fremlagte konsulentaftale mellem [person2] og [virksomhed14] Gmbh, at [virksomhed14] Gmbh dækker [person2]s rejseomkostninger, herunder udgifter til rejse, bil og måltider med 800 euro pr. arbejdsdag. Skattestyrelsen finder derfor, at fratrukne udgifter til billeje ses ikke dokumenteret som en driftsrelateret udgift i virksomheden.

Vedrørende udgifter til rejser over Storebælt samt færgebilletter i indkomstårene 2013 og 2014, samt box leje i indkomstårene 2014 og 2015 ses ikke at være dokumentere eller sandsynliggjort at have en sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For de 6 fakturaer i indkomståret 2015, fra ”[virksomhed2]”, [adresse6], [Tyskland], Tyskland for i alt 373.004 kr., finder Skattestyrelsen at det ikke er dokumenteret at der er realitet bag disse fakturaer.

Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at det fremgår af fakturaerne, at virksomhedens Steuernummer er [...3], og efter de indhentede oplysninger fra Finanzamt [Tyskland] fremgår det, at det tyske ”Steuernummer” for virksomheder belligende i Finanzamt [Tyskland], at nummeret begynder med ”15” og består af 10 cifre. Det har ikke været muligt at identificere en tidligere eller nuværende tysk virksomhed med Steuernummer[...3].

Klageren har endvidere ikke fremlagt en indgået aftale mellem klagers virksomhed og ”[virksomhed2]”, ligesom det ikke er dokumenteret hvilke ydelser de 6 fakturaer skulle dække over, hvorfor Skattestyrelsen forsat finder, at de 6 fakturaer på i alt 373.004 kr. ikke kan fratrækkes som en driftsudgift i virksomheden.

Skattefri godtgørelse for kørsel

Det er et krav for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse efter reglerne i ligningslovens § 9. stk. 4, at arbejdsgiveren kontrollerer om betingelserne for udbetalingen er opfyldt.

Betingelserne fremgår af § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), hvoraf det fremgår, at det er et krav, at kørslen sker i lønmodtagerens egen bil, jf. § 2, stk. 1, og at der i forbindelse med arbejdsgiverkontrollen skal foreligge bogføringsbilag som skal opfylde indholdskravene i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1 – 7, som b.la. omfatter modtagerens navn, adresse og CPR-nr., erhvervsmæssige formål, start- og sluttidspunkt.

Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, er det en forudsætning for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført en effektiv kontrol med, angivelsen af kørte kilometer.

Konsekvensen af manglende effektiv arbejdsgiverkontrol er, at hele den skattepligtige godtgørelse anses som skattepligtig, uanset de øvrige betingelser er opfyldt, jf. SKM2007.247.HR og SKM2002.525.VLR.

Skattestyrelsen mener ikke at betingelserne for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, da kørselsbilagene er så mangelfulde, at det ikke er muligt for selskabet som arbejdsgiver at have været i stand til at udføre en effektiv arbejdsgiverkontrol efter bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000).

Skattestyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at der af de fremlagte kørselsbilag gennemgående mangler modtagerens navn, adresse og CPR-nr., angivelse kørslens erhvervsmæssige formål, kørslens start- og slutadresser ikke er angivet og der er ikke angivet de anvendte satser. Det fremgår ligeledes ikke, hvilket køretøj der er anvendt til kørslen.

Vedr. fradrag for indkomståret 2013 for udgifter på 27.440 kr. fratrukket som kørsel beregnet august, har Skattestyrelsen i sin vurdering lagt vægt på, at virksomheden if. oplysninger fra CVR-registret først startede virksomheden den 1. oktober 2013 og at kontrakten med [virksomhed5] Gmbh er indgået den 12. september 2013, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i august måned 2013 har været afholdt virksomhedsrelaterede kørselsudgifter.

Som følge af de mangelfulde kørselsbilag som ikke gør selskabet i stand til at udføre en effektiv kontrol af kørslen, er Skattestyrelsen er derfor ikke enig med Skattestyrelsen i, at den udbetalte befordringsgodtgørelse kan fradrages som driftsomkostninger i selskabet og at fradrag for indkomståret 2013 nedsættes med 65.254 kr., fra 104.370 kr. til 39.116 kr. For indkomståret 2014 nedsættes med 197.278 kr., fra 242.659 kr. til 43.381 kr. For indkomståret 2015 nedsættes med 187.906 kr., fra 260.923 kr. til 73.017 kr.

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er endvidere et krav, at ændringen er varslet af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, og ændringen er foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsens varsling om ændring er udsendt den 4. april 2019, ligger genoptagelsen af indkomståret 2015 inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholder, at klager har handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved ikke at have selvangivet overskud af virksomheden i indkomståret 2013 og underskud af virksomheden i 2014 og har som følge deraf været berettiget til at genoptage begge indkomstår.

Skattestyrelsen anmodede klager om bogføringsoplysninger den 14. januar 2019 med frist for indlevering den 14. februar 2019.

Da klager ikke indleverede de efterspurgte oplysninger, fastholder Skattestyrelsen, at kundskabstidspunktet er den 14. februar 2019 hvor fristen udløb, og det er fra dette tidspunkt, hvorfra 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra.

Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 24. april 2019, hvorefter klagers revisor har fremsat anmodning om fristudsættelse for at fremkomme med nye oplysninger.

Der er ved e-mail af henholdsvis 24. april og 19. juni anmodet udsættelse af fristen for at fremkomme med nye oplysninger. Begge fristanmodninger blev efterkommet. Da Skattestyrelsen ikke modtog nye oplysninger ved udløbet af den seneste fristudsættelse, traf Skattestyrelsen afgørelse den 2. august 2019.

Skattestyrelsen fastholder derfor, og er enig med Skatteankestyrelsen i, at fristerne for skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2015, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er overholdt og afgørelsen som følge deraf er gyldig.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens overskud af virksomhed i 2013, 2014 og 2015 ansættes til 0 kr.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at klagerens overskud af virksomhed ansættes til 264.764 kr. i 2013, til 1.071.911 kr. i 2014 og til 1.479.567 kr. i 2015.

Mere subsidiært har klageren nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:

”...

3 ANBRINGENDER

3.1. Primær påstand

Overordnet gøres det primært gældende, at [person1]s skatteansættelse skal nedsættes til det selvangivne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, og at der ikke skal ske en momsregulering for indkomståret 2015.

Til støtte herfor gøres det i første række gældende, at [person1] ikke har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. [person1] har derimod alene formelt været registreret som fuldt ansvarlig deltager.

Det er derfor [person2], der er driftsherre og har erhvervet den indkomst, som er oppebåret. Den skattepligtige indkomst for virksomheden [virksomhed1] skal derfor medregnes i den skattepligtige indkomst for [person2], da det er ham, som driver virksomheden [virksomhed1], jf. Kildeskatteloven § 25A, stk. 1, 1. pkt.

Til støtte for, at det er [person2] som er driftsherre, gøres det for det første gældende, at det alene er [person2], som har udført arbejde i virksomheden [virksomhed1]. Virksomheden [virksomhed1] er bygget op om [person2] og den viden og kompetencer, som han har. Der er ikke andre, som har udført arbejde i virksomheden, heller ikke [person1].

[person1] har således på intet tidspunkt haft forudsætninger for at kunne levere ydelserne, som kontrakterne vedrører, eller opfylde forpligtelserne i disse. Det er derfor alene [person2], der har kunnet opfylde kontrakterne og derfor alene ham, som har drevet virksomheden.

For det andet er det alene [person2] og [virksomhed1], som er angivet som konsulent på virksomhedens kontrakter. Dette støtter, at det er [person2], som har drevet virksomheden.

Det er samtidig kun [person2], der har underskrevet kontrakterne. Det er således [person2], der har tegnet virksomheden udadtil og forpligtet virksomheden.

For det tredje er alle fakturaerne fra hotellerne [virksomhed15], [virksomhed10] og [virksomhed11] alle udstedt til [person2]. Det illustrerer, at det er [person2], der har været i de forskellige lande for at opfylde kontrakterne.

For det fjerde er det uden betydning, at [person1] og [person2] var separeret i de pågældende indkomstår, da de fortsat var ægtefæller og reelt havde et samliv. [person1] og [person2] spiste og sov sammen m.v., når [person2] var i Danmark, ligesom de havde fælles økonomi.

Ægtefællerne havde alene en bankkonto, og det var den, hvor virksomhedens indtægter og udgifter også var på. De havde med andre ord en fælles husførelse.

Der skal i den forbindelse henvises til SKM 2005.71 ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at ægtefællernes fælles økonomi og fortsatte anvendelse af den oprindelige fælles bopæl medførte, at ægtefællerne var skattemæssigt samlevende på trods af separation.

På denne baggrund gøres det gældende, at [person2] er driftsherre i kraft af sin arbejdsindsats, uddannelse og erfaring, og at al skattepligtig indkomst i [virksomhed1] skal beskattes hos [person2], jf. Kildeskattelovens § 25A, stk. 1. [person1] skal derfor ikke beskattes af virksomheden [virksomhed1]s indkomst.

I anden række gøres det gældende, at [person1] ikke er rette indkomstmodtager af de indkomster, som vedrører virksomheden [virksomhed1]. Det er derimod [person2], som er rette indkomstmodtager, da [person2] er ansat som lønmodtager hos de forskellige hvervgivere. [person1] skal således heller ikke af denne årsag beskattes af de indkomster, som vedrører virksomheden [virksomhed1].

Til støtte for, at [person2] er rette indkomstmodtager, gøres det gældende, at indkomsten, som [virksomhed1] har modtaget, reelt er sket som led i et tjenesteforhold mellem [person2] og hvervgiverne. [person2] er angivet som hvervtager på konsulent-kontrakterne, ligesom det følger af fakturaerne, at det er konsulentbistand ydet af [person2].

Der skal i det hele henvises til de kontrakter, som er fremlagt som bilag 2 og bilag 3, hvor følgende taler for, at [person2] var hvervtager og dermed rette indkomstmodtager:

Kontrakten vedrørende [virksomhed5] GmbH

•	Der var kun en hvervgiver ad gangen: [person2] ([virksomhed1]) arbejdede kun for en virksomhed ad gangen, først [virksomhed5] GmbH, og sidenhen [virksomhed9] A/S.

•	[person2] måtte ikke antage arbejde hos andre, som er i direkte konkurrence med [virksomhed5] GmbH, jf. bilag 2, § 8.

•	Vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold: [person2] fik 800 EUR pr. dag for udført arbejde, jf. § 3 i kontrakten vedrørende [virksomhed5] GmbH i bilag 2.

•	Vederlaget udbetales periodisk: Det følger af kontraktens § 3, at [person2] skulle fakturere [virksomhed5] GmbH månedligt.

Kontrakten vedrørende [virksomhed9] A/S:

•	Der var kun en hvervgiver ad gangen: [person2] ([virksomhed1]) arbejdede kun for en virksomhed ad gangen, først [virksomhed5] GmbH, og sidenhen [virksomhed9] A/S.

•	Det følger af kontrakten med [virksomhed9] A/S (bilag 3) pkt. 1, at [person2] arbejdede eksklusivt for [virksomhed9] A/S.

•	Indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren: Arbejdstiden er behandlet i kontrakten med [virksomhed9] A/S pkt. 3, hvoraf følger, at arbejdstiden aftales mellem parterne, og [person2]

•	[person2] havde således ikke fri mulighed for at fastsætte tidspunktet for arbejdets udførelse og dermed tilrettelæggelsen af arbejdet. Desuden fremgår det af samme pkt., at arbejdstiden er at regne fra ankomst til projektsite, medmindre der er tale om arbejde udført på egen bopæl/eget kontor.

•	Der var et opsigelsesvarsel på 30 dage, jf. kontraktens pkt. 5.
•	[person2] optjente således 800 EUR pr. dag han arbejdede for [virksomhed9] A/S, jf. kontraktens pkt. 2, hvilket kan sidestilles med vederlaget, som optjenes i tjenesteforhold.

•	Det følger af kontraktens pkt. 4, at [person2] skulle fakturere [virksomhed9] A/S månedligt.

•	Det fremgår af kontraktens pkt. 1, at arbejdet udføres med [virksomhed9] A/S’ ansvar, og at [person2] i tale, skrift og handling skulle præsentere sig som medarbejder hos [virksomhed9] A/S og repræsentere [virksomhed9] A/S på loyal vis.

•	Derudover følger det af kontraktens pkt. 6, at [person2] er forpligtet til, at til enhver tid at opføre sig loyalt overfor [virksomhed9] A/S og dennes kunder i alle aspekter af sit arbejde.

•	[virksomhed9] A/S kan ikke rette krav mod [person2] for dennes arbejde.
•	[person2] hæfter under ingen omstændigheder for indirekte tab af nogen art.
•	Ved arbejde på en projektbyggeplads vil [person2]s aktiviteter være dækket af projektets entreprise- og montageforsikring.

•	[person2] havde således ingen økonomisk risiko ved udførelsen af arbejdet for [virksomhed9] A/S, hvilket er kendetegnende for ansættelsesforhold.

På baggrund af ovenstående og bestemmelserne i kontrakterne med [virksomhed9] A/S og [virksomhed5] GmbH anses [person2] derfor som rette indkomstmodtager.[person1] er derimod ikke rette indkomstmodtager, hvorfor [person1] ikke skal have forhøjet sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

3.2. Subsidiær påstand

Såfremt Skatteankestyrelsen finder, at [person1] er driftsherre i relation til KSL § 25A og at [person1] er rette indkomstmodtager, skal det subsidiært gøres gældende, at [person1] for indkomståret 2013 skal beskattes af kr. 264.764, for indkomståret 2014 skal beskattes af kr. 1.071.911 og for indkomståret 2015 skal beskattes af kr. 1.479.567.

Der er skattepligtige indtægter for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 på henholdsvis kr. 429.307, kr. 1.642.592 og kr. 2.130.141, jf. de vedlagte fakturaer i bilag 7.

I de skattepligtige indtægter kan der fradrages driftsomkostninger, dvs. de omkostninger, som er afholdt i årets løb til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6a.

På baggrund af det bilagsmateriale, som [person2] har fremskaffet, fremlægges som bilag 2 opgørelse over virksomhedens skattepligtige indkomst for 2013, som bilag 3 opgørelse over virksomhedens skattepligtige indkomst for 2014 og som bilag 4 opgørelse over virksomhedens skattepligtige indkomst og momsangivelse for 2015. De tre opgørelser er udarbejdet af [virksomhed12].

De skattepligtige resultater kan opstilles således:

	2013	2014	2015
Skattepligtig indtægt	429.307 kr.	1.642.592 kr.	2.130.141 kr.
Driftsomkostninger	164.543 kr.	570.681 kr.	650.574 kr.
Skattepligtigt overskud	264.764 kr.	1.071.911 kr.	1.479.567 kr.

I opgørelserne er fradraget følgende fradragsberettigede udgiftsposter:

o Repræsentationsudgifter

o Telefonudgifter, kontorartikler m.v.

o Arbejdstøj

o Udgifter til underentreprenør

o Rejseomkostninger

o Kørselsudgifter

o Kursusudgifter

o Udgifter til erhvervsforsikringer

Det bemærkes, at [person2] har kørt i [person1]s bil. Biludgifterne kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Kørslen mellem [by1] og udlandet er også erhvervsmæssig, jf. Ligningslovens § 9B, stk. 1.

Det bemærkes ligeledes, at [person2] har boet på hoteller nær de steder, hvor han har udført arbejdet. I de tilfælde, hvor hvervgiveren ikke har betalt for hotelopholdet eller mad, er det virksomheden [virksomhed1] som har betalt herfor. Denne udgift kan fradrages som en erhvervsmæssig udgift.

Der er tale om et omfattende bilagsmateriale. Klagers repræsentant er i besiddelse af de bagvedliggende bilag, som kan fremsendes til Skatteankestyrelsen, hvis I måtte ønske dette eller mener, at dette er nødvendigt.

På denne baggrund gøres det subsidiært gældende, at [person1] indkomståret 2013 skal beskattes af kr. 164.543, for indkomståret 2014 skal beskattes af kr. 1.071.911 og for indkomståret 2015 skal beskattes af kr. 1.479.567.

3.3. Mere subsidiær påstand

Såfremt Skatteankestyrelsen heller ikke finder, at [person1] for indkomståret 2013 skal beskattes af kr. 264.764, for indkomståret 2014 skal beskattes af kr. 1.071.911 og for indkomståret 2015 skal beskattes af kr. 1.479.567, gøres det mere subsidiært gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen for at opgøre den skattepligtige indkomst.

Til støtte herfor gøres det gældende, at [person1] har fradrag for udgifter i den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

...”

Til Skattestyrelsens udtalelse af 12. november 2019 i forbindelse med klagesagen har repræsentanten ved brev af 5. januar 2020 anført følgende:

”...

[virksomhed1] etablering i 2006:

Skattestyrelsen udtaler, at det CVR-nr., som [virksomhed1] blev drevet under (CVR-nr. [...1]), har været registreres hos [person1] siden 1. november 2006.

Dette er korrekt. Virksomheden har dog ikke været aktiv eller været drevet siden registreringen og startdatoen er derfor den 1. oktober 2013. Der har ikke været indgået kontrakter eller anden forretning inden opstarten den 1. oktober 2013. Den reelle virksomhed er derfor først startet den 1. oktober 2013.

Det forhold, at virksomheden således har været registreret siden 2006 er derfor uden betydning i nærværende klagesag.

[person1] er ejer af bankkontoen

Skattestyrelsen udtaler, at bankkontoen, hvorpå omsætningen indgår, alene ejes af [person1] og at den er oprettet den 7. august 2013.

Dette er korrekt. Der er dog tale om en privat bankkonto, og den er derfor ikke oprettet med henblik på driften af virksomheden. I klageskrivelsen er det også angivet, at der ligeledes har været en del private posteringer på bankkontoen, da det er [person1] og [person2]s private konto.

Da der er tale om en privat bankkonto, er der således intet til hinder for, at bankkontoen etableres før [virksomhed1]’s virksomhed startede. Det er ligeledes uden betydning i forhold til sagens forhold, hvornår kontoen er oprettet, da det er uomtvisteligt, at virksomhedens og [person1]s private konto var sammenfaldende.

[person2] har desuden haft fuld adgang til kontoen, hvor bl.a. alle afholdte udgifter for virksomheden er trukket fra, kontingenter til fagforeninger er trukket fra denne konto, og hans løn er samtidig hermed overført til denne konto. Der er således ingen tvivl om, at [person2] har haft fuld adgang til kontoen, på trods af at [person1] står som ejer af kontoen.

[person2] har anden virksomhed

Skattestyrelsen udtaler, at [person2] har været registreret med sin personlige virksomhed [virksomhed2], CVR.nr. [...2] i perioden 14. november 2001 til 24. september 2018.

Denne virksomhed har dog alene været registreret i denne periode, men der har ikke været nogen egentlig aktivitet i virksomheden siden 2006.

Der er derfor ikke tale om, at det er et bevidst valg, at det var [person1]s virksomhed, som skulle levere ydelserne.

Hertil bemærkes, at [virksomhed2] ([...2]) er forgængeren til [virksomhed1]-virksomheden, og derved er [virksomhed1]- virksomheden ([...1]) en videreførelse af [virksomhed2], dvs. [person2]’s personlige virksomhed.

[virksomhed2] er etableret i 1991 under navnet [virksomhed1] V/[person2]. I 2004 skiftede virksomheden navn til [virksomhed1] v/[person2]. [virksomhed2] har været lukket ned siden 2006, hvorefter virksomheden igen i 2017 blev genåbnet med hjælp fra SKAT. Der var dog fortsat ingen aktivitet i virksomheden, da [person2] stadig var ansat hos [virksomhed16]. [virksomhed2] er pr. 23. september 2018 ophørt. Virksomhedsresumeet for [virksomhed2] vedlægges som Bilag 9.

I 2006 da [virksomhed1] blev etableret hed virksomheden [virksomhed1] v/[person1]. I 2013 skiftede virksomheden navn til dets daværende navn [virksomhed1]. Virksomheden er ophørt pr. 22. februar 2016. Virksomhedsresumeet for [virksomhed1] vedlægges i Bilag 10.

Virksomheden [virksomhed1] er derfor en videreførelse af [person2]s egen virksomhed. Dette understreger klart, at det reelt er og var [person2] som drev [virksomhed1], og at [person1] igennem hele forløbet kun har været formel ejer af virksomheden.

[person1] og [person2] er kun formelt flyttet fra hinanden:

Skattestyrelsen finder, at der ikke er noget som indikerer, at [person1] og [person2] kun formelt er flyttet fra hinanden efter separationen. Skattestyrelsen angiver bl.a., at der har været løbende udgifter til [virksomhed13], forbrug af el og vand m.v. på ejendommen [adresse4] i den periode, hvor [person2] har haft adresse på ejendommen.

Skattestyrelsen antager derfor, at [person2] har haft bolig på adressen igennem hele perioden, herunder også de perioder, hvor han har været udrejst.

Dette er vi ikke enige i.

For det første er det ikke kun [person1] der siden 1. marts 2005 har haft adresse på [adresse1] [person2] har i perioden fra 1. november 2016 til 4. november 2016 ligeledes været registreret på adressen. Udskrift fra CPR for [person2] vedlægges som bilag 11.

For det andet er [adresse4] ejet af [person1]. Hun har været eneejer af ejendommen siden 11. november 2002. Inden da ejede hun i perioden 15. marts 1999 til 11. november 2002 ejendommen i lige sameje med [person2]. Tingbogsudskrift for [adresse4] vedlægges som bilag 12.

[adresse4] tilhører således [person1], og den har af [person1] og [person2] været anvendt som dels sommerhus og delskontor for [virksomhed1], hvilket er årsagen til, at der har været afholdt løbende udgifter på ejendommen.

[adresse4] er derfor også brugt af [person1] og deres fælles børn, [person4], [person5] og [person6], i den periode, hvor [person2] har været registreret med adresse på ejendommen og i den periode, hvor [person2] har været udrejst.

Det er derfor naturligt, at der har været forbrug på ejendommen og været et [virksomhed13] abonnement, da [person1] og børnene også har anvendt sommerhuset.

Det er derfor uden betydning for sagen, at der har været forbrugsudgifter m.v. på ejendommen.

Det bemærkes i øvrigt, at [person2] også har haft adresse på [adresse2], [by1] flere gange. Dette var et hus som [person1] og [person2] byggede i 1986 og var derfor ligeledes en fælles bolig for familien indtil salget i 2006.

For det tredje skal indkomsten medregnes hos [person2] efter reglen i KSL § 25A.

[person1] og [person2] har siden separationen i 2004 haft et almindeligt samliv, hvorfor separationen anses for at være ophørt og ægteskabet genoptaget.

Dertil bemærkes, at [person1] og [person2] alene har én fælles konto, som også var [virksomhed1]s konto. Det er fra denne konto der er betalt for mad, tøj m.v. til [person1] og [person2] og deres tre børn.

Det følger netop af den juridiske vejledning afsnit C.A.8.1, at:

”Lever ægtefællerne faktisk adskilt, opstår spørgsmålet, om der i skattemæssig forstand er tale om faktisk samlivsophævelse. Dette beror på en konkret vurdering, men som udgangspunkt skal samlivet være ophævet som følge af en uoverensstemmelse mellem ægtefællerne. Som udgangspunkt anses samlivet derfor ikke for ophævet, hvis ægtefællerne lever adskilt som følge af deres erhverv, fordi adskillelsen ofte vil være af midlertidig karakter.

I skattemæssig forstand anses samlivet kun at være ophævet, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse. En midlertidig adskillelse er derfor ikke samlivsophævelse i skattemæssig forstand.”

Der er i dette tilfælde netop tale om ægtefæller, hvor samlivet midlertidig ophæves som følge af, at [person2] arbejder i udlandet. Når [person2] er hjemme i weekenderne, bor han fortsat sammen med [person1] og deres tre børn og de rejser fortsat på ferie sammen. [person1] og [person2] har ligeledes fælles konto, hvortil begge ægtefæller bidrager til forsørgelse af hinanden og deres fælles børn.

Der er derfor ikke tale om samlivsophævelse, hvorfor der i henhold til kildeskattelovens § 25 A skal medregnes indkomst, der vedrøre erhvervsvirksomhed, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Dette er uanset at det er [person1] der ejer virksomheden. Det er [person2] som er ”driftsherre” og [person2] der handler på virksomhedens vegne samt udføre alt arbejde i virksomheden.

Da [person1] og [person2] således fortsat er ægtefæller og fortsat har et samliv, skal indkomsten medregnes hos [person2] jf. Kildeskattelovens § 25 A.

SKM 2005.71 ØLR er en sammenlignelig sag

Skattestyrelsen udtaler til slut, at de ikke er enige i at SKM 2005.71 ØLR ikke er en sammenligne sag ud fra den betragtning, at der ikke er noget der knytter [person1] og [person2] til samme adresse.

Vi er ikke enige med Skattestyrelsen. Vi mener derimod, at SKM 2005.71 ØLR er sammenlignelig.

Skattestyrelsen har bl.a. argumenteret for, at klageren i SKM 2005.71 ØLR var registreret med fastnet- tlf.nr. hos den separerede ægtefælle. Dette er naturligvis et argument som ikke er relevant i sagen vedrørende [person1], da de ikke har fastnet-telefoner.

Landsretten lægger i SKM 2005.71 ØLR tillige vægt på ægtefællernes indtægtsforhold før og efter separationen, Klageres fortsatte dispositionsret over ejendommen, den fortsatte brug af den fælles adresse og ægtefællernes fortsatte brug af den ene ægtefælles bil.

[person2] og [person1] bor de facto sammen på tidspunkterne når [person2] er hjemme fra udlandet. Derudover har han adresse på en af [person1] ejede og beboede ejendomme, hvortil familien har fælles sommerbolig, som [person1] og børnene også bruger. [person2] og [person1] har ligeledes familie-abonnementer hos [virksomhed17], hvilket tydeligt fremgår af deres meget ens tlf. nr.:

[person4]: [tlf.nr.1]

[person5]: [tlf.nr.2]

[person2]: [tlf.nr.3]

[person6]: [tlf.nr.4]

[person1]: [tlf.nr.5]

Derudover har [person1] og [person2] samme mailadresse både til fælles mails, men også til private mails.

Vi gør desuden gældende, at der findes andre faktorer, end kun adressen, som kan udgøre et samliv mellem ægtefæller, herunder den fælles husholdning, fælles forsørgelse, fælles ferie, fælles bopæl når [person2] er i Danmark og naturligvis det forhold, at [person2] og [person1] aldrig er blevet skilt.

Vi er således ikke enige i Skattestyrelsens udtalelse om, at der ikke umiddelbart er noget der knytter [person1] og [person2] til samme adresse, hvorfor SKM 2005.71 ØLR ikke kan sammenlignes.

...”

Ved brev af 2. juni 2021 har repræsentanten under klagesagen suppleret med følgende:

”...

2 ANBRINGENDER

2.1 Primære påstand

Skattemæssige del:

De af klageskrivelsen samt bemærkningerne til Skattestyrelsens udtalelse i sagen, anførte anbringender fastholdes i sin helhed, således det overordnet set gøres gældende,

at [person1] ikke har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], og

at [person1] ikke er rette indkomstmodtager af den indkomst, som vedrører virksomheden [virksomhed1]

Overskud af virksomheden [virksomhed1] skal derfor ansættes til 0 kr. hos [person1] for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

(...)

2.2 Subsidiære påstand

Skattemæssige del:

De af klageskrivelsen samt bemærkningerne til Skattestyrelsens udtalelse i sagen, anførte anbringender fastholdes i sin helhed, idet den præciserende påstand dog giver anledning til supplerende anbringender.

Indledningsvist fremsendes som bilag 13, 14 og 15 kontospecifikationerne for indkomståret 2013, 2014 samt 2015. Af disse opgørelser fremgår der, hvilke driftsomkostninger der kan henføres [virksomhed1] og hvilke udgifter der kan henføres som private. Ligeledes fremgår de rigtige bilagsnumre på disse opgørelser. Som bilag 16, 17 og 18 fremsendes samtlige bilag for driftsomkostningerne i virksomheden for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Bilagsnumrene er håndskrevne på hvert bilag i nederste højre hjørne, og passer således med de bilagshenvisninger der fremgår af kontoudskriftet i bilag 13-15.

Driftsomkostningerne kan således dokumenteres til at udgøre:

164.543 kr. for 2013

570.681 kr. for 2014

650.574 kr. for 2015

Samlet set gøres det således gældende, at såfremt [person1] anses for at være rette indkomstmodtager, vil det alene være resultatet af virksomheden der skal beskattes.

...”

Til Skattestyrelsens udtalelse af 21. juni 2021 har repræsentanten ved brev af 8. juli 2021 anført følgende:

”...

1. PRINCIPALE PÅSTAND

(...)

Skattestyrelsen anfører, at [person1] og [person2] ikke er samboende i indkomstårene 2013 – 2015, hvorfor kildeskattelovens § 25a, stk. 1, ikke finder anvendelse, jf. kildeskattelovens § 25 a, stk. 6.

Indledningsvist skal det bemærkes, at afgørende er, at ægtefællerne har opretholdt et samliv, og ikke afgørende om de er samboende. Der kan i den forbindelse henvises til anbringenderne i klageskrivelsen, samt bemærkningerne af 5. januar 2020. Vi er således ikke enige i, at [person1] og [person2] i indkomstårene 2013-2015 ikke havde et samliv. Ægtefællerne har boet på samme adresse og i samme hjem, når [person2] har været i Danmark, dvs. ægtefællerne har spist og sovet sammen. Ligeledes har de haft fælles konti (og alene fælleskonti, ingen separate konti), haft fælles husføring, været på fælles ferie med deres bør og generelt opretholdt et fælles liv.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der skal foretages en vurdering ud fra en realitetsgrundsætning, og ikke ud fra hvad formalia på bankkonti eller folkeregistret har været.

Skatteretten i Danmark er baseret på et grundlæggende princip om realitet frem for formalitet (realitetsgrundsætningen). Grundsætningen medfører, at den skattemæssige behandling knyttes til realøkonomien og realindholdet i de dispositioner, som beskatningen skal ske i forhold til, og ikke til den formelle iklædning af dispositionerne. Det er således et grundlæggende fortolkningsprincip at den skattemæssige behandling ikke styres af den ydre formelle og civilretlige ramme, som parterne selv har aftalt sig til, men derimod af den juridiske og økonomiske realitet i de relevante dispositioner. Praksis viser således talrige afgørelser, hvor tomme og kunstige dispositioner er blevet tilsidesat i skattemæssig henseende, således at beskatningen er blevet foretaget efter den juridiske og økonomiske realitet i de foretagne dispositioner.

Realiteten er, at [person1] ikke har drevet virksomheden [virksomhed1], idet det ikke var hendes virksomhed. [person1] har ikke haft hverken kompetencen eller uddannelsen til at kunne drive en ingeniørvirksomhed. [person1] er uddannet designer, og har været hjemmegående siden 2014. [person1] har således ikke haft nogen forudsætninger for at kunne drive en ingeniørvirksomhed. Der har ikke været medarbejdere i virksomheden, og virksomheden må være blevet drevet af [person2], som er den eneste med de nødvendige komptencer.

Realiteten er ligeledes, at [person1] og [person2] har haft et reelt samliv og ægteskab siden de blev gift i 1982. På trods af en separation i 2004 har ægtefællerne aldrig ophørt samlivet, jf. den tidligere fremførte sagsfremstilling og de tidligere fremførte anbringender.

Realiteten er endvidere, at samtlige ægtefællernes ejendele har været ejet af [person1], herunder deres fælles andelsbolig på [adresse1], deres fælles sommerhus på [adresse4] og deres fælles konti. [person2] har hæftet for gælden i alle aktiver, men har ikke formelt set været ejer. At [person1] således er den eneste formelle ejer af virksomheden [virksomhed1] underbygger ikke, at hun skulle have drevet denne eller i øvrigt være egnet hertil.

Endvidere kan det oplyses, at [person1] og [person2] i 2018 fik udarbejdet ægtepagt som noteres i personbogen, jf. bilag 20. Skulle [person1] og [person2] således have ment, at samlivet var ophørt, ville man ikke udarbejde en ægtepagt. Dette indikerer klart, at parternes opfattelse hele tiden har været, at samlivet og ægteskabet har bestået. Udgangspunktet om, at samlivet skal være ophævet som følge af uoverensstemmelser mellem ægtefællerne kan derfor ikke anses for opfyldt. De samlede konkrete omstændigheder i sagen må derfor anses for at medføre, at der har været et samliv mellem [person1] og [person2] i indkomstårene 2013-2015.

Af bilag 20 fremgår der, at ægtepagten er indgået mellem [person1] og boet efter [person2]. [person2] afgik ved døden den 18. maj 2021.

2. SUBSIDIÆRE PÅSTAND

(...)

Som anført ovenfor afgik [person2] ved døden den 28. maj 2021. Vi har derfor ikke mulighed for at fremlægge supplerende eller tilrettede bilag, idet alene [person2] kunne supplere med bl.a. formål og med hvem diverse omkostninger er afholdt med.

...”

Til Skattestyrelsens udtalelse af 22. september 2021 har repræsentanten ved brev af 19. oktober 2021 anført:

”...

Fradraget for driftsomkostninger knytter sig til den subsidiære påstand i klageskrivelsen

Dette kan opgøres som følgende:

Indkomstår	[person1] påstand	Skattestyrelsen påstand	Difference
2013	164.543 kr.	104.371 kr.	60.172 kr.
2014	570.681 kr.	242.659 kr.	328.022 kr.
2015	650.574 kr.	260.924 kr.	389.650 kr.

Det fremhæves indledningsvist, at den principale påstand fastholdes i sin helhed, idet [person1] ikke er skattepligtig af indtægterne fra virksomheden [virksomhed1], idet hun ikke har drevet virksomheden [virksomhed1], ligesom hun heller ikke er rette indkomstmodtager af indkomsten fra virksomheden. Det er således ikke [person1] der skal beskattes af indtægterne herfra.

Den subsidiære påstand fastholdes ligeledes i sin helhed, idet Skattestyrelsen opgørelse dog giver anledning til supplerende bemærkninger. Overordnet er vi naturligvis enige i de fradrag som Skattestyrelsen anerkender.

1. DRIFTSOMKOSTNINGER 2013

Indledningsvist gøres det gældende, at repræsentationsudgifterne på konto ”1779Repræsentantion” godt kan fradrages i indkomsten, jf. SL § 6a. Skattestyrelsens bemærkning om, at der alene kan ske fradrag efter ligningslovens § 8, stk. 4 er uden betydning, idet udgiften alene er medtaget med 25 % jf. konto ”1780 Repræsentation ej fradrag 75 %”. Der er således allerede reguleret herfor.

Skattestyrelsen har ikke anført nogen begrundelse for, hvorfor repræsentationsudgifterne ikke skulle kunne fradrages. Repræsentationsudgifterne skal derfor fradrages.

Skattestyrelsen har endvidere nægtet fradrag for udgifter på konto ”2770 Rejseomkostninger”, primært diæter, konto ”2771 Rejseafregning”, konto ”2970 Brændstof”, konto ”2971 Vægtafgift”, konto ”2972 Forsikring” samt konto ”2973 Vedligeholdelse”. Den private andel af disse udgifter er reguleret på konto ”2978 Privat andel”, hvorfor der naturligvis ikke er taget fradrag herfor. De øvrige udgifter er dog erhvervsmæssige og derfor fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a.

Der er ikke givet nogen begrundelse for, hvorfor disse udgifter ikke kan fradrages.

Nægtelserne af fradrag, kan derfor ikke tiltrædes.

2. DRIFTSOMKOSTNINGER 2014

Skattestyrelsen ar spurgt ind til faktura med nr. 528, på konto ”1780 Underentreprenør”. Det er en faktura udstedt af [virksomhed18] D.o.o. Selskabet har ingen interessesammenfald med [person2]. Der er ikke tale om en ”fiktiv” faktura. Bilagene er tidligere fremsendt i det samlede bilagsmateriale, bilag 17, side 2.

Endvidere har Skattestyrelsen ligeledes i 2014 nægtet fradrag for udgifter på konto ”2771 Rejseafregning”, primært diæter, konto ”2970 Brændstof”, konto ”2971 Vægtafgift”, konto ”2972 Forsikring”, konto ”2973 Vedligeholdelse”, konto ”2974 Leje” samt konto ”3437Boxleje”. Den private andel af disse udgifter er reguleret på konto ”2978 Privat andel”, hvorfor der naturligvis ikke er taget fradrag herfor. De øvrige udgifter er dog erhvervsmæssige og derfor fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a.

Der er ikke givet nogen begrundelse for, hvorfor disse udgifter ikke kan fradrages.

Nægtelserne af fradrag, kan derfor ikke tiltrædes.

3. DRIFTSOMKOSTNINGER 2015

I indkomståret 2015 har Skattestyrelsen primært nægtet fradrag på udgifter på konto ”1740 underentreprenør”. Udgifterne angår en række fakturaer fra [virksomhed2] for konsulentydelse. Fakturaerne er vedhæftet i det tidligere fremsendte bilag 18, side 5 – 10.

Der er ingen tvivl om, at [person2] har udført arbejde for [virksomhed1], da det er ham som har drevet virksomheden.

[virksomhed2] er [person2]´s anden virksomhed. [person2] har ikke modtaget andet honorar eller løn i 2015 fra [virksomhed1] og fakturaerne udgør således hans honorar for arbejdet i virksomheden.

Der skal således anerkendes fradrag for disse fakturaer.

(...)

***

Da [person2] som førhen nævnt er afgået ved døden, har vi desværre ikke mulighed for at komme med supplerende bemærkninger eller yderligere forklaringer på de enkelte bilag. [person1] har intet kendskab til driften i virksomheden, ej heller været en del af driften i virksomheden, og kan derfor ikke redegøre for de enkelte udgifter.

...”

Efter at have modtaget sagsfremstillingen i klagesagen har repræsentanten den 15. juni 2022 fremsendt følgende bemærkninger:

”...

1 SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING

1.1 Sommerhuset beliggende [adresse4], [by1]

Efter separationen i 2004 blev Klager boende på [adresse2] i [by1], mens [person2] flyttede til [adresse4] i [by1], hvor han primært har haft sin registrerede folkeregisteradresse siden separationen.

[adresse4], [by1], var erhvervet af Klager og [person2] i 1999. Betinget og endeligt skøde vedlægges som bilag 21.

[person2] overdrog sin ideelle andel af [adresse4], [by1], til Klager i 2002. Skøde af 2002 vedlægges som bilag 22.

[adresse4], [by1], er anvendt som sommer- eller fritidsbolig. BBR-oplysninger vedhæftes som bilag23.

Klager og [person2] har siden erhvervelsen af sommerhuset i 1999 til [person2]s død, tilbragt weekender og ferier i sommerhuset sammen med deres børn og senere børnebørn.

I perioden 2004-2021 har [adresse4], [by1], været adressen, hvor [person2] har registreret sin folkeregisteradresse, med undtagelse af perioden, hvor [person2] har været udvandret til Tyskland.

Selvom [person2] har været registreret som udvandret til Tyskland i perioden 15. september 2009 til 1. november 2016, har [adresse4], [by1] og [adresse1], [by1], været ejendommene, hvor han har opholdt sig, når han ikke har været på arbejde i Tyskland.

Klager og [person2] har d. 2. marts og 27. april 2006, altså efter separationen i 2004, underskrevet 4 pantebreve på ejendommen [adresse4], [by1], med en hovedstol på hhv. 200.000 kr., 275.000 kr., 500.000 kr., og 200.000 kr.

I pantebrevet fremgår det af underskriftssiden, at

”For så vidt pantebrevet alene underskrives af debitor, erklærer denne samtidig at være ugift eller at ejendommen ikke omfattes af lov om ægteskabets retsvirkninger § 18.

For så vidt debitor er gift, erklærer medunderskrevne ægtefælle samtykke i pantsætningen”

Som underskriver på pantebrevene har Klager underskrevet som ejer af ejendommen. [person2] har underskrevet pantebrevene som ægtefælle og meddebitor. Samtlige pantebreve er tinglyst i tingbogen på ejendommen [adresse4], [by1]. Pantebrevene vedlægges som bilag 24.

1.2 Klager og [person2]s sølvbryllup i 2007

Klager og [person2] blev gift d. 4. september 1982. Klager og [person2] blev separeret i 2004.

Klager og [person2] inviterede hele deres familie til Tyrkiet i september 2007 i anledning af deres sølvbryllup. På sølvbryllupsdagen - d. 4. september 2007 - inviterede Klager og [person2] familien ud og spise i Tyrkiet, hvor der bl.a. blev serveret en bryllupskage.

Klager modtog i anledning af sølvbrylluppet en sølvbryllupsring fra [person2]. Billede af sølvbryllupsring vedlægges som bilag 25. I sølvbryllupsringen var der indsat 25 sten som symbol for 25-års ægteskab. Klager har siden sølvbrylluppet fået indsat en ny sten hvert år.

Billeder fra sølvbrylluppet, herunder af kagen vedlægges som bilag 26.

1.3 Køb af båd i 2005

Klager og [person2] erhvervede sig i 2005 en båd til sommerhuset, [adresse4], [by1]. Klager og [person2] har siden bådens erhvervelse i 2005 sejlet i båden hver sommer.

Billeder af Klager, [person2] og deres børnebørn i båden vedlægges som bilag 27.

1.4 Salget af [adresse2], [by1]

Klager og [person2] indgik aftale om salg af [adresse2], [by1] d. 4. september 2016. Betinget og endeligt skøde vedlægges som bilag 28.

I forbindelse med handlen underskrev Klager og [person2] tilbud om betaling af halv forsikringspræmie. Både Klager og [person2] underskrev tilbuddet d. 21. juni 2006. I tilbuddet er både Klagers og [person2]s adresse indsat som [adresse5], [by1].

Adressen var – ved en fejl fra [virksomhed19] – indsat som [adresse5], [by1], da den rigtige adresse var [adresse1], [by1]. Tilbud om betaling af halv forsikringspræmie vedlægges som bilag 29.

1.5 Samlivet mellem Klager og [person2]

Efter separationen i 2004, har Klager og [person2] opholdt sig sammen i deres sommerhus på [adresse4], [by1].

Selvom [person2] har arbejdet i Tyskland i perioden 15. september 2009 til 1. november 2016, har [person2] opholdt sig i sommerhuset og på [adresse1] i [by1] med familien i hver weekend, samt i perioder hvor arbejdet ikke forhindrede ham i det.

Klager og [person2] har boet og overnattet sammen når [person2] ikke har været i Tyskland. [person2] har haft nøgler til [adresse1], [by1], hvor Klager har haft folkeregisteradresse, samtidig med at Klager har haft nøgler til [adresse4], [by1], hvor [person2] har haft folkeregisteradresse.

Klager har endvidere i [person2]s sidste tid taget sig af ham som terminalpatient. Øvrige billeder af Klager og [person2]s samliv vedlægges som bilag 30.

2 ANBRINGENDER

De anbringender som er anført i klageskrivelsen, bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i sagen, samt øvrige supplerende bemærkninger, fastholdes i sin helhed.

2.1 Klagers og [person2]s samliv i skattemæssig henseende.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at

”klageren ikke har godtgjort, at der i de påklagede år var et samliv i skattemæssig forstand mellem Klageren og [person2]. Kildeskattelovens § 25a, stk. 1, finder derfor ikke anvendelse.”

Kildeskattelovens § 25A, stk. 1, finder kun anvendelse for ægtefæller og registrerede partnere, der er samlevende. Det bestrides, at Kildeskattelovens § 25a, stk. 1 ikke finder anvendelse, da Klager og [person2] var ægtefæller og havde et faktisk samliv i de påklagede indkomstår.

Skatteankestyrelsen ligger ved vurderingen af, om der er et samliv i skattemæssig forstand, vægt på, at

”at Klageren i 2004 blev separeret fra [person2], og at parterne herefter flyttede fra hinanden. Klageren og [person2] har ikke i tiden fra separationen til den 31. december 2015 har været registreret på samme adresse. [person2] var i de påklagede indkomstår registreret som udvandret til Tyskland.”

Skatteankestyrelsen tillægger ikke Klagers forklaring nogen vægt, da det ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger.

2.1.1 Objektive kendsgerninger om samlivet mellem Klager og [person2]

At Klager har haft et faktisk samliv med [person2], understøttes af følgende objektive kendsgerninger.

For det første flyttede Klager og [person2] ikke fra hinanden efter separationen, til trods for at [person2] ændrede sin folkeregisteradresse. Ændringen af folkeregisteradressen skete til Klagers sommerhus, [adresse4], [by1]. Sommerhuset har Klager og [person2] ejet sammen indtil [person2]s overdrog sin ideelle andel til Klager d. 1. maj 2002, jf. bilag 22.

Ændringen er den formelle folkeregisteradresse har således ikke haft en faktisk påvirkning på de reelle samliv mellem ægtefællerne.

[person2] ændrer ikke sin folkeregisteradresse til en ejendom, der ligger udenfor ægtefællernes formuesfære. Ændringen af folkeregisteradressen til [adresse4], [by1], kan derfor ikke betragtes som et indicium for, at Klager og [person2] er flyttet fra hinanden.

For det andet har Klager og [person2] underskrevet 4 pantebreve på [adresse4], [by1], jf. bilag 24. Samtlige pantebreve er underskrevet af Klager som ejer af ejendommen og [person2] som ægtefælle og meddebitor, med en underskriftsdato d. 2. marts 2006.

Efter den dagældende Retsvirkningslovs § 18, kunne en ægtefælle ikke uden anden ægtefælles samtykke afhænde eller pantsætte fast ejendom, der er fælleseje, hvorfor [person2] skulle underskrive pantebrevene.

Panthaver – som er en uvildig tredjemand - har i de 4 pantebreve vurderet, at [person2] skal medunderskrive pantebrevet som ægtefælle, da der på tidspunktet for pantebrevets indgåelse har været et ægteskab.

Ændringen er den formelle folkeregisteradresse har således ikke haft en faktisk påvirkning på de reelle samliv mellem ægtefællerne.

Endvidere er det faktum, at [person2] underskriver som ægtefælle, en klar objektiv kendsgerning for at separationen i 2004, skal anses for bortfaldet.

For det tredje har Klager og [person2] inviteret hele deres familie til sølvbryllup i Tyrkiet d. 4. september 2007, hvor der bl.a. blev serveret en sølvbryllupskage, jf. bilag 26. At Klager og [person2] efter deres separation har afholdt sølvbryllup, og at [person2] har givet Klager en sølvbryllupsring, indikerer klart, at separationen i 2004 skal anses for bortfaldet, og at der mellem ægtefællerne har bestået et samliv efter separationen.

For det fjerde har Klager og [person2] erhvervet en båd i 2005. Båden har ægtefællerne sejlet i hver sommer, mens de har opholdt sig i Klagers sommerhus, [adresse4], [by1].

For det femte har Klager og [person2] haft et fælles familie-abonnement hos [virksomhed17] med ens tlf.nr. og fælles mail.

For det sjette underskrev Klager og [person2] tilbud om betaling af halvdelen af forsikringspræmien i forbindelse med handlen på [adresse2], [by1], hvor både Klager og [person2]s adresse var indsat som [adresse5], [by1], jf. bilag 29.

Tilbuddet blev underskrevet med en underskriftsdato d. 26. juni 2006, og er derfor underskrevet efter deres separation i 2004. Både Klager og [person2] havde i den forbindelse oplyst den samme adresse til [virksomhed19], hvilket klart indikerer, at de var samlevende og at separationen skal anses for bortfaldet.

For det syvende har Klager fremlagt billeder af hendes og [person2]s samliv efter separationen i 2004. Billederne og fotoalbummet viser, at Klager og [person2] faktisk har levet, sejlet og rejst sammen i perioden 2007-2021, jf. bilag 26, 27 og 30.

Med henvisning til ovenstående objektive konstaterbare kendsgerninger og tidligere fremførte anbringender, skal Klager og [person2] anses for at have et samliv i skattemæssig henseende, jf. Kildeskattelovens § 25a, stk. 1.

Skatteankestyrelsen skal tillægge Klagers forklaring vægt, da det er bestyrket af objektive kendsgerninger.

2.1.2 Praksis om samliv i skattemæssig henseende

I den tidligere omtalte sag fra Østre Landsret, SKM2005.71ØLR,som Skatteankestyrelsen ikke mener er sammenlignelig, anså Østre Landsret ægtefællerne for samlevende trods separation, fordi

ægtefælle I fortsat disponerede over ægtefælle II’s ejendom og personbil
ægtefælle I fortsat brugte ejendommen, som ægtefælle II beboede
ægtefælle I fortsat stod registreret med fastnettelefonnummer på ejendommens adresse både i

privat og erhvervsmæssig sammenhæng.

[person2] disponerede ligeledes over Klagers sommerhus ved at have sin folkeregisteradresse registreret på denne bopæl. Derudover havde [person2] endvidere nøgler til Klagers registrerede folkeregisteradresse, [adresse1] i [by1]. [person2] disponerede således også over Klagers registrerede bopæl. Klager og [person2] har haft en familieabonnent hos [virksomhed17]. Disse omstændigheder gør sagen sammenlignelig med SKM2005.71ØLR.

Udover disse omstændigheder, har Klager og [person2] afholdt sølvbryllup i 2007, underskrevet pantebreve som ægtefæller i 2006, underskrevet tilbud om betaling af halvdelen af forsikringspræmien med samme adresse i 2006, og erhvervet en båd i 2005.

Der er derfor flere omstændigheder, som taler for at Klager og [person2] skal anses for samlevende trods separationen, end i sagen fra Østre Landsret, SKM2005.71ØLR.

Endvidere kan der henvises til SKM2005.96LSR, hvor Skatteyderen flyttede ind hos samleveren den 1. januar 1999. Skatteyderen blev anholdt i februar 1999 og isolationsfængslet i 4 måneder.

Den 29. juni 1999 giftede Skatteyderen sig med samleveren. I juni 1999 blev skatteyderen i dømt fire års fængselsstraf. Efter ægteskabets indgåelse er han fortsat fængslet, men har - bortset fra en kortvarig periode - bopæl på samme adresse som hustruen. Han opholder sig på den fælles bopæl, når han har udgang fra fængslet, og han fungerer som ægtefælle og familiefar, når fængselsopholdet ikke forhindrer dette.

På denne baggrund anså Landsskatteretten det for godtgjort, at klageren og ægtefællen i 2000 og 2001 var samlevende ægtefæller i relation til reglerne i Kildeskattelovens § 4.

[person2] opholdt sig også på [adresse1] i [by1], og i sommerhuset, [adresse4] i [by1], og fungerede som ægtefælle og familiefar for deres to børn og senere børnebørn, når arbejdet i Tyskland ikke forhindrede ham i det.

Spørgsmålet om genoptagelse af samliv i skattemæssig forstand er den samme som i civilretlig forstand, da civilretten styrer skatteretten. Derfor kan der henvises til den civilretlige dom fra Vestre Landsrets, TFA2004.522VLD, om bortfald af separation i familieretlig henseende. Landsretten fandt, at separationen var bortfaldet, idet M tilbragte hver anden weekend i den tidligere fællesbolig, og samlivet derfor var genoptaget.

Tilsvarende fandt Østre Landsrets i TFA2012.289/3ØLD, at separationen var bortfaldet, henset til at samlivet var genoptaget, da M og H i en periode på 6-7 måneder sov sammen næsten hver nat. M sov andetsteds i nogle dage ad gangen, når de var uvenner.

Ligeledes ses det i Højesterets dom, UfR1947,243HD, at separationen var bortfaldet, selvom M havde fået sin egen lejlighed og boede der med en anden kvinde. Det faktum at parret havde nøgler til hinanden lejligheder, M plejede at spise hos H og H lejlighedsvis reparerede hans tøj var nok indicier til at fastslå, at separationen skulle anses for bortfaldet.

Det fremgår af den ovenfor refererede civilretlige praksis vedrørende bortfald af separation i familieretlige henseende, at der skal meget få omstændigheder til, at man anses for at have genoptaget sit samliv efter en separation. Der er flere omstændigheder mellem Klager og [person2], der indikerer at samlivet er genoptaget, og at separationen derfor er bortfaldet.

Da civilretten styrer skatteretten, kan de civilretlige domme ovenfor tillægges vægt ved vurderingen af om separationen kan anses for bortfaldet, og om Klager og [person2] har haft et samliv i skattemæssig henseende. Den juridiske litteratur fastslår også, at der formentlig ikke er nogen forskel på genoptagelse af samliv i civilretlig og skatteretlig forstand, jf. Thøger Nielsen i Indkomstbeskatning II s. 188, og Aage Michelsen i Familie- og dødsboret, Første del, s. 78.

Samlet set anses Klager og [person2] for at have flere betydelige omstændigheder, som indikerer at der efter separationen og i de påklagede indkomstår, har været et samliv mellem Klager og [person2] som ægtefæller.

[person2] er den som har drevet virksomheden. Indkomsten fra virksomheden skal derfor medregnes ved opgørelsen af [person2]s skattepligtige indkomst, og ikke ved opgørelsen af Klagers skattepligtige indkomst, jf. Kildeskattelovens § 25A, stk. 1.

Skatteankestyrelsen opfordres derfor til at indstille sagen med medhold efter vores principale påstand til Landsskatteretten.

2.2 [person2]s udførelse af arbejdet i virksomheden

Skatteankestyrelsen angiver i deres forslag til afgørelse, at

”Det gør ingen forskel, at virksomhedens konsulentarbejde for kunderne har været udført af [person2].”

Det gøres gældende, at hvis Skatteankestyrelsen anerkender at arbejdet har været udført af [person2], og at indtægten fra dette arbejde skal henregnes til Klagers skattepligtige indkomst, skal der tilsvarende indrømmes et fiktivt fradrag for de lønudgifter virksomheden har haft ved [person2]s fiktive ansættelse som konsulent.

2.2.1 Praksis om fradrag for fiktive udgifter

At der anerkendes fradrag for fiktive udgifter, uden at beløbet betales, og uden der er nogen pligt til det, kan i praksis udledes af TfS2005.126Ø,hvor A/S [virksomhed20] modtog vederlagsfri administrationsydelser, som medførte en forhøjet skattepligtig indkomst. Landsretten fandt, at A/S [virksomhed20] var berettiget til et fradrag svarende til størrelsen af det skattepligtige tilskud.

Af Landsrettens afgørelse kan det udledes, at der anerkendes en praksis, hvor der kan indrømmes et fiktivt fradrag, uden at der er nogen retlig forpligtelse til at afholde udgiften, uden dokumentation heraf, samt årsagssammenhæng mellem den fikserede udgift og indkomsterhvervelsen. Det eneste kriterium der er opstillet, er at omkostningerne efter deres art skulle være fradragsberettigede i forhold til et ydet tilskud.

Tilsvarende ses det i SKM2006.414LSR,at deltagelse i to kongresser, hvor udgiften var afholdt af klagers selskab, blev beskattet som maskeret udbytte, samtidig med at Landsskatteretten anerkendte et korresponderende lønmodtagerfradrag.

I sagen for Vestre Landsret, SKM2019.576VLR,havde Landsskatteretten ligeledes anerkendt et korresponderende fradrag for udgifterne til serveringspersonale, som ikke var dokumenteret, men opgjort ved et skøn fra Skattestyrelsen.

I de tilfælde hvor der fikseres en bruttoindkomst og denne henregnes til den skattepligtige indkomst, skal der indrømmes fradrag, selvom man faktisk ikke kan dokumentere afholdelsen af en udgift. I TfS1992.171Ø (straffesag) havde en vognmandsforretning undladt at selvangive en omsætning på over 2 mio. kr. Landsretten fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at der var driftsudgifter, herunder sorte lønninger, hvorfor der skulle anerkendes 50 % i fradrag af den for lidt angivne bruttoindkomst.

Et lignende eksempel ses i TfS1994.54V (straffesag), hvor en restauratør havde udeholdet en del af omsætning. Af denne omsætning reducerede Landsretten en del af forhøjelsen med lønudbetalinger.

Anerkendelsen af fradrag for fiktive lønomkostninger ses også i nyere praksis. I SKM2011.209HR og 2015.32VLR (straffesager), blev der anerkendt fradrag for udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende lønmodtager kunne identificeres.

2.2.2 Fradragsret for fiktive lønudgifter til [person2]

Ud fra ovenstående praksis kan det udledes, at i de tilfælde hvor der sker en fiksering af bruttoindkomsten, må der ligeledes anerkendes fradrag for de omkostninger som virksomheden har haft. I nærværende sag har [virksomhed1] udført konsulentarbejde for flere virksomheder, herunder [virksomhed9] A/S og [virksomhed5] Gmbh, jf. bilag 2 og 3. Aftalerne med virksomhederne er indgået af [person2], ligesom han er den som har udført arbejdet.

[virksomhed1] var endvidere registreret med branchekoden 645020 Vikarbureauer.

Den primære ydelse som [virksomhed1] har ydet, er at stille [person2] til rådighed som konsulent/vikar for virksomhedens kunder. Den primære udgift ved at stille konsulenter eller vikarer til rådighed er generelt lønudgifter. I Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse er der ikke fratrukket lønomkostninger til den bruttoindkomst som er fikseret hos Klager.

Hvis virksomhedens konsulent, [person2], skal anses for at have udført arbejdet, i en virksomhed drevet af Klager, kan udførelsen af dette arbejde ikke anses for at været vederlagsfrit. I overensstemmelse med de ovenfor refererede afgørelser, skal virksomhedens fikserede bruttoindtægt yderligere reduceres med de lønudgifter, som virksomheden kan skønnes at have haft til [person2] for udførelsen af konsulentarbejdet.

Da konsulentaftalerne har været indgået og opfyldt af [person2] alene, samtidig med at Klager ikke har haft nogen arbejdsindsats i den virksomhed som formelt set har været registreret i Klagers navn, skal forhøjelsen af overskuddet fra virksomheden reduceres til 0, eller et andet beløb efter Landsskatterettens skøn.

...”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten gjorde således gældende, at forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 nedsættes til 0 kr. Subsidiært nedlagde han påstand om, at klagerens overskud af virksomhed nedsættes til henholdsvis 264.764 kr., 1.071.911 kr. og 1.479.567 for indkomståret 2013, 2014 og 2015. Mere subsidiært nedlagde han påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og den på retsmødet udleverede materialesamling og uddybede anbringendet om, at klageren og [person2] havde genoptaget samlivet og derfor var ægtefæller i de påklagede år, og at virksomheden blev drevet af [person2].

Klageren forklarede, at hun blev gift med [person2] i 1982, og at de blev separeret i 2004. Separationen var [person2]s ønske og skete på grund af [person2]s mor. På trods af separationen opretholdt de imidlertid deres samliv, også i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Vedrørende oprettelsen af virksomheden forklarede klageren, at det var [person2], der oprettede den i hendes navn, idet han havde adgang til hendes NemID. Hun er uddannet teknisk designer og arbejdede på intet tidspunkt i virksomheden, ligesom det ikke er hende, der har indsendt virksomhedens selvangivelser. [person2] bestemte, at hun ikke måtte deltage i møder, og det var ham, der styrede parrets økonomi. Det var også ham, der sørgede for, at hun kunne opretholde sin levestandard, efter hun sagde sit daværende job op ultimo 2013, idet de levede af hans indtægt.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen ændres, således at klagerens overskud af virksomhed forhøjes med henholdsvis 390.190 kr., 1.597.203 kr. og 2.057.123 kr. for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, som skatteministeren har fastsat.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det fremgår af kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 1. punktum. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Det fremgår af kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 2. punktum.

Den konkrete sag

Det var ikke muligt at følge registreringerne i de kassekladder, der blev sendt til Skattestyrelsen over til de skattemæssige regnskaber. Egenkapitalen var blot angivet som en residual hvert år. Virksomhedens kassebeholdning pr. 31. december var for hvert af indkomstårene angivet til 0 kr. Der var flere fakturaer med samme nummer. Klageren har under klagesagen fremsendt regnskaber, der viser et andet resultat end de regnskaber, der blev indleveret til Skattestyrelsen. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og ansætte indkomsten skønsmæssigt.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om klageren og [person2] trods separationen i 2004 var ægtefæller i de påklagede indkomstår, således at kildeskattelovens § 25 A finder anvendelse, og til hvem der drev virksomheden.

Landsskatteretten finder, at det efter en konkret vurdering på baggrund af de af klageren fremlagte oplysninger og af de forklaringer, der blev afgivet på retsmødet, anses for godtgjort, at klageren og [person2] efter separationen i 2004 havde genoptaget samlivet på en sådan måde, at de var ægtefæller i de påklagede år. Retten finder endvidere, at det var [person2], der drev virksomheden.

Da indkomst, der vedrører virksomheden, herefter ifølge kildeskattelovens § 25 A skal medregnes ved opgørelsen af [person2]s indkomst, kan klageren ikke beskattes af virksomhedsoverskuddet.

Landsskatteretten nedsætter på baggrund heraf forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed til 0 kr. for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.