Kendelse af 30-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2020

Faktiske oplysninger

Det fremgår af SKATs skrivelse vedrørende anmodning om yderligere oplysninger af 13. juli 2016, at klageren tidligere har sendt oplysninger til SKAT for indkomstårene 2009-2011. Der fremgår af anmodningen, at Skattestyrelsen, ud fra den dokumentation, som klageren tidligere har haft indsendt, ikke fandt det tilstrækkelig dokumenteret, at klageren arbejdede otte uger og havde fri i to uger, i forbindelse med klagerens beskæftigelse som pilot for [virksomhed1] i indkomstårene 2009-2011.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, har klageren selvangivet udenlandsk indkomst fra [virksomhed2] for indkomståret 2013.

Skattestyrelsen har i forbindelse med projekt Money Transfer fået oplyst, at klageren har modtaget overførsler på sin konto i indkomståret 2014, som følger:

Det fremgår af oplysninger fra Skattestyrelsen, at klageren ikke har selvangivet udenlandsk indkomst for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har sendt en anmodning om oplysninger til klageren den 21. januar 2019. Heraf fremgår, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at klageren umiddelbart har modtaget i alt 96.334,00 kr. fra [virksomhed2] i indkomståret 2014, i forbindelse med projekt Money Transfer. Ved anmodningen af 21. januar 2019 udbedte Skattestyrelsen sig kontoudskrifter for konto [...07], for indkomståret 2014. Derudover anmodede Skattestyrelsen om en forklaring på, i hvilken forbindelse, at klageren modtog overførslerne og hvordan, at beløbene var blevet behandlet skattemæssigt. Endvidere, anmodede Skattestyrelsen om eventuelle ansættelseskontrakter og lønsedler. Det fremgår, at svarfristen var den 13. februar 2019.

Repræsentanten besvarede Skattestyrelsens anmodning om oplysninger ved skrivelse af den 10. februar 2019. Repræsentanten anmodede i denne forbindelse om aktindsigt.

Det fremgår af skrivelse om delvis aktindsigt af 15. februar 2019 fra Skattestyrelsen, at repræsentanten har opnået delvis aktindsigt vedrørende datoen for Skattestyrelsens modtagelse af bankoverførsler, modtaget fra [finans1], samt korrespondancen mellem Skattestyrelsen og den danske samt udenlandske banker, vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.

Repræsentanten besvarede endvidere Skattestyrelsens anmodninger om oplysninger ved skrivelse af 18. februar 2019, hvor repræsentanten blandt andet oplyser, at han snarest vil fremsende de ønskede oplysninger.

Repræsentanten fremsender oplysningerne ved skrivelse af 20. februar 2019, hvor repræsentanten vedlagde efterspurgte kontoudskrifter og oplyste, at klageren ikke var i besiddelse af ansættelseskontrakter eller lønsedler. Endvidere, at klageren fratrådte stillingen hos [virksomhed2] i forbindelse med ansættelse som pilot hos [virksomhed3] primo 2014.

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens konto [...07] for indkomståret 2014, som følger:

Det fremgår af oplysninger fra Skattestyrelsen, at overførslen den 6. januar 2014, har modtagerteksten ””ND part opf 2013”, at overførslen den 3. marts 2014 har modtagerteksten ”02-2014” og at overførslen den 28. juli 2014 har modtagerteksten ”Vacation pay Norway”.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at overførslerne er modtaget af [virksomhed2], hjemmehørende i Holland.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger for indkomståret 2014, at klageren var ansat hos [virksomhed3] ([virksomhed3]) i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 8. maj 2019 og traf afgørelse den 29. juli 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med i alt 96.166 kr. for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført:

” (...) Du modtager i indkomståret 2014 lønindkomster fra din tidligere arbejdsgiver [virksomhed2] BV.

Du har ikke for indkomståret 2014 selvangivet nogen udenlandsk indkomst.

Du modtager i indkomståret 2014 samlet overførsler for 96.166,19 kr. fra [virksomhed2].

Du har ikke oplyst hvordan, eller hvorvidt den udenlandske indkomst er behandlet skattemæssigt, hvorfor det må antages, at beløbet ikke er selvangivet.

Som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, omfattes du af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.

Udenlandske lønindkomster omfattes af denne pligt, se hertil statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

I har, i forbindelse med indsendelse af materiale den 20. februar 2019, oplyst at beløbene vedrører lønindkomster fra [virksomhed2].

Du anses således for skattepligtig af lønindkomsterne fra [virksomhed2], på i alt 96.166 kr.

Lønindkomster indgår i den personlige indkomst, se hertil personskattelovens § 3, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, modsætningsvist.

Indkomsten omfattes af arbejdsmarkedsbidragspligt, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 2, stk. 1, nr. 1. sammenholdt med arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. (...) ”

Skattestyrelsen er den 12. november 2019 kommet med en udtalelse til klagen, som følger:

” (...) Det bemærkes til uagtsomhedsvurderingen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der ikke er krav om at der foretages en ansvarsvurdering, men kun at der foretages en uagtsomhedsvurdering.

Der er således vurderet, at det må anses for minimum groft uagtsomt, at [person1] ikke har selvangivet sin udenlandske indkomst i indkomståret 2014. Hertil kan bemærkes, at det må skærpe forholdet, at den udenlandske indkomst, vedrørende samme ansættelsesforhold for indkomståret 2013 er selvangivet.

Til reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan bemærkes, at uanset hvor selvfølgeligt det ifølge [person2] er, at de udenlandske overførsler fra 2014 vedrører pilotarbejde fra [virksomhed2]. er det ikke før Skattestyrelsen har det fulde grundlag, at der kan træffes afgørelse.

Det har således ikke tidligere været oplyst, at den selvangivne udenlandske indkomst for 2013 har vedrørt pilotarbejde, udført gennem [virksomhed2], og endnu mindre at overførslerne fra [virksomhed2], modtaget i indkomståret 2014, vedrørte et sådan arbejde.

Det er endvidere ikke tidligere oplyst, at der er tale om arbejde udført som pilot, samt for hvilket selskab arbejdet er udført. Det har således ikke været muligt at vurdere, om der er tale om en skattepligtig indkomst for indkomståret 2014, og i så fald hvordan den skulle behandles skattemæssigt.

Dertil kommer, at det ikke er før mailen, modtaget 20. februar 2019, oplyses, at der ikke kommer mere materiale.

Det følger af SKM2014.634.BR, at hvis det enten oplyses, eller må udledes, at den anmodede materiale, i en given sag, ikke kan skaffes, løber reaktionsfristen fra denne dato.

Reaktionsfristen anses således fortsat for, at løbe fra den 20. februar 2019. (...) ”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst skal nedsættes med 96.166 kr. til 0 kr.

Som begrundelse herfor, har klageren anført:

” (...) Principalt

Afgørelsen ophæves som ugyldigt foretaget, idet fristen for ligningsmæssig korrektion på 3 år og 4 måneder regnet for udløbet af indkomståret 2014 er overskredet,

jf. skatteforvaltningslovens § 26, og den personlige indkomst nedsættes dermed med 96.166 kr.

Subsidiært

Afgørelsen ophæves som ugyldigt foretaget i medfør af 6 måneders fristen for ligningsmæssig korrektion, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overskredet, og den personlige indkomst nedsættes dermed med 96.166 kr.

Anbringender

Til støtte for min principale påstand gør jeg gældende:

1. at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at indbetalinger på bankkonto er lønindkomst i 2014,

2. at oplysninger om indkomster og bankoverførsler har været tilgængelige for Skattestyrelsen den 9. juni 2017,

3. at fristen for ordinære ligning af skatteansættelsen for 2014 udløb 1. maj 2018,

4. at oplysningerne således har været tilgængelige i ca. 11 måneder før ligningsfristens udløb,

5. at Skattestyrelsens passivitet i forbindelse med ligningsmæssige undersøgelser ikke forlængerfristen for korrektion af skatteansættelser,

6. at fristen i skatteforvaltningslovens § 26 dermed ikke er suspenderet,

7. at fristen for korrektion i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter at den skattepligtige ved grov uagtsomhed eller svig har bevirket, at skattemyndigheder har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag,

8. at ligning udover den ordinære ligningsfrist forudsætter en bedømmelse af strafansvaret,

9. at Skattestyrelsen ikke har foretaget en ansvarsbedømmelse,

10. at klienten har besvaret alle henvendelserne fra Skattestyrelsen,

11. at der efter udløbet af den ordinære ligningsfrist ikke er fremkommet nye oplysninger,

12. at betingelserne for suspension af ligningsfristen på 3 år og 4 måneder er dermed ikke opfyldt,

13. at Skattestyrelsens afgørelse dermed er ugyldig foretaget.

Til støtte for min subsidiære påstand gør jeg gældende:

1. at oplysninger om indkomster og bankoverførsler har været tilgængelige for Skattestyrelsenden 9. juni 2017,

2. at oplysningerne således har været tilgængelige i ca. 19 måneder før første materialeindkaldelse,

3. at alle oplysningerne som lægges til grund for afgørelsen, var tilgængelige før udløbet af den ordinære ligningsfrist,

4. at klienten har besvaret alle henvendelserne fra Skattestyrelsen,

5. at 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, alene vedrører tilfælde, hvor nye oplysninger kommer til kundskab efter udløbet af den ordinære ligningsfrist,

6. at der efter udløbet af den ordinære ligningsfrist ikke er fremkommet nye oplysninger,

7. at Skattestyrelsens afgørelse dermed er ugyldig foretaget.

Sagsfremstilling

Denne sag drejer sig om, at Skattestyrelsen har foretaget ændring af skatteansættelsen efter udløbet af den ordinære ligningsfrist.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at klienten i 2013 og 2014 har modtaget en række overførsler fra udlandet, primært fra [virksomhed2].

Overførslerne i 2013 og 2014 er specificeret i Styrelsens materialeindkaldelse af 21. januar 2019 (bilag 2). Summen af overførslerne fra udlandet udgør 289.726,94 kr. i 2013, og 96.699,78 kr. i 2014, samlet 386.426,72 kr.

I samme brev anmoder Skattestyrelsen, til brug for ligningen af indkomståret 2014, om bankkontoudskrifter for 2014 samt forklaring på overførslerne fra [virksomhed2], herunder eventuelle lønsedler og ansættelseskontrakter. Klienten besvarede henvendelsen den 20. februar 2019 (bilag 3) ved fremsendelse af de ønskede kopier af bankkontoudtog for 2014 samt en forklaring på klientens ansættelsesforhold. Som det fremgår af besvarelsen blev skattemyndighederne orienteret om, at klienten fratrådte stillingen hos [virksomhed2] i forbindelse med ansættelse som pilot hos [virksomhed3] primo 2014 samt at klienten ikke længere var i besiddelse af lønsedler og ansættelseskontrakter vedrørende ansættelsen hos [virksomhed2].

Skattestyrelsen tilkendegiver på afgørelsens side 2, at det ikke er oplyst, hvilket arbejde der udføres for [virksomhed2], eller hvor arbejdet udføres. Jeg bemærker hertil, at Skattestyrelsen var bekendt med at klienten var beskæftiget som pilot, idet klienten var undergivet ligningsmæssig kontrol for årene i 2009-11, hvor han havde ansættelse som pilot ved [virksomhed1] Ltd i Nigeria.

Ligningen for 2009-11 blev foretaget af samme skattecenter og af samme sagsbehandler, jf. brev af 13. juli 2016 fra [person3], SKAT, SKATs sags-id [...] (bilag 4).

Det er endvidere skattemyndighederne bekendt, at klienten i 2013 var ansat i [virksomhed4], og fra 2014 og fremefter i [virksomhed3] som pilot, jf. selvangivelserne for 2013 og senere år.

Det har således i en længere årrække været Skatteforvaltningen bekendt, at klienten i en årrække har været beskæftiget som pilot hos forskellige arbejdsgivere, både i Danmark og i udlandet.

Af [virksomhed2]s hjemmeside, www.[virksomhed2].eu, fremgår at selskabet er rekrutteringsbureau for en lang række luftfartsselskaber. Undersøgelsespligten er end ikke søgt opfyldt af Skattestyrelsen, og afgørelsen efterlader det indtryk, at Skattestyrelsen bestræber sig på, at glemme allerede tilgængelige oplysninger, alt med henblik på at foretage ændringer af skatteansættelser udover den ordinære ligningsfrist.

Jeg henviser i den forbindelse til Skattestyrelsens tilkendegivelse på afgørelsens side 3:

”Du har ikke oplyst hvordan, eller hvorvidt den udenlandske indkomst er behandlet skattemæssigt, hvorfor det må antages, at beløbet ikke er selvangivet.”

Dette afvises, idet der i mail af 13. juni 2019 til [person3], blev meddelt at,

”Klienten har dermed ikke adgang til oplysning om skatteforholdene for 2014, og har dermed ikke mulighed for at deltage i drøftelser om materielle forhold vedrørende skatteansættelsen for 2014”.

Min klient har således oplyst, at han ikke længere er i besiddelse af grundlaget for selvangivelsen for 2014.

Derfor synes Skattestyrelsens tilkendegivelse som opfundet til lejligheden, når Skattestyrelsen allerede er bekendt med, at der for 2013 er selvangivet udenlandsk lønindkomst på 372.284 kr.

Skattestyrelsen var allerede lang tid forud for materialeindkaldelsen den 21. januar 2019 bekendt med min klients ansættelse og lønindkomst fra [virksomhed3], jf. arbejdsgiverens indberetning til SKAT (bilag 5).

Alle ovenstående oplysninger om overførsler fra [virksomhed2] var tilgængelige for Skattestyrelsen den 9. juni 2017 (bilag 6).

I materialeindkaldelsen af 21. januar 2019 meddeler [person3], at indkomsten for 2014 fastsættes efter et skøn.

”Herefter vil vi fastsætte din skattepligtige efter et skøn. Reglerne står i lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, skattekontrollovens § 5, stk. 3, som er gældende til og med indkomståret 2017”.

Det foretagne skøn er imidlertid blot fastsat til summen af fire overførsler. Der er netop ikke foretaget en skønsmæssig ansættelse, idet den påberåbte bestemmelse om skønsmæssige ansættelser af indkomst retter mod skøn over privatforbruget og udviklingen i formuen. Sammenlægning af fire overførsler er ikke et ligningsmæssigt skøn, men blot matematik.

Begrundelsen må afvises.

6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27

Skattestyrelsen anser 6-måneders fristen for at løbe fra den 21. februar 2019, jf. afgørelsens side 5, idet Styrelsen tilkendegiver, at der ved indsendelse af oplysninger den 20. februar 2019 er oplyst, at beløbene vedrører lønindkomster fra [virksomhed2], jf. afgørelsens side 3.

Det afvises, at der er tale om nye oplysninger, jf. ovenfor om allerede tilgængelige oplysninger på tidspunktet for udløbet af den ordinære ligningsfrist.

I mailen den 20. februar 2019 til Skattestyrelsen, sagens bilag 3, oplystes følgende:

”I fortsættelse af min e-mail af 18. februar d.å. om indkaldelse af oplysninger om ovennævntes skatteansættelse for 2014 fremsender jeg hoslagt kopi af de ønskede kontoudtog fra klientens bank. Kontoudtogene bekræfter de af banken i sommeren 2017 fremsendt oplysninger til Skattestyrelsen om overførsler fra [virksomhed2].

Klienten fratrådte stilling hos [virksomhed2] i forbindelse med ansættelse som pilot hos [virksomhed3] primo 2014, og klienten ikke længere i besiddelse af lønsedler og ansættelseskontrakter vedrørende ansættelsen hos [virksomhed2].”

I mailen af 20. februar 2019 er det oplyst, at klienten ikke længere er i besiddelse af lønsedler og ansættelseskontrakt vedrørende det pågældende ansættelsesforhold. Der er således ikke tale om nye oplysninger, som hævdet af Skattestyrelsen i afgørelsen.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om overførsler i både 2013 og 2014. Det fremgår af afgørelsens afsnit 1.1, at Skattestyrelsen allerede var bekendt med, at klienten har selvangivet udenlandsk indkomst fra [virksomhed2] for 2013. Oplysning om ansættelsesforholdet og overførsler fra [virksomhed2] var således ikke nye for Skattestyrelsen. Derimod var Skattestyrelsen fuldt bekendt med oplysninger om ansættelsesforholdet og lønudbetalingen via [virksomhed2] for 2013, som blev bekræftet ved modtagelse af oplysninger fra klientens bank den 9. juni 2017.

Afgørelsen efterlader det indtryk, at Skattestyrelsen forsøger at undertrykke samtlige tilgængelige oplysninger og fremstille sin egen uvidenhed om sagens faktiske omstændigheder, alt med henblik på, at foretage ekstraordinære genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27.

Det afvises, at 6-måneders fristen kan regnes fra 21. februar 2019, og Skattestyrelsens afgørelse af 29. juli 2019 anses for at være ugyldig foretaget, grundet fristoverskridelse. (...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter. Det følger af skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.H.

Det påhviler skatteyderen, at godtgøre, at beløb, der er indsat på eller overført til skatteyderens konto, stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning, når skatteyderen modtager beløb af væsentlig størrelse over en længere periode. Dette kan udledes af Højesterets dom i SKM2008.905.H.

Det er således klageren, der har bevisbyrden for, at kontante indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af SKM2017.233.BR.

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens konto [...07], at klageren har modtaget i alt 96.166 kr. i perioden fra januar 2014 til juli 2014. Det fremgår af oplysninger fra Skattestyrelsen, at overførslerne er modtaget af [virksomhed2], som er hjemmehørende i Holland.

Repræsentanten har oplyst, at klageren fratrådte sin stilling hos [virksomhed2] i forbindelse med sin ansættelse som pilot i [virksomhed3] primo 2014.

Repræsentanten har ikke fremlagt dokumentation, som godtgør, at overførslerne til klageren stammer fra skattefri indtægter eller beskattede midler. Henset hertil finder Landsskatteretten, at de i alt 96.166 kr. er skattepligtig indkomst.

Frister

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen har behandlet skatteansættelsen for indkomståret 2014. Fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2014 udløb den 1. maj 2018 og fristen for at foretage ansættelsen udløb den 1. august 2018.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 8. maj 2019 og Skattestyrelsen har foretaget ansættelsen den 29. juli 2019. Fristerne er derfor ikke overholdt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at Skattestyrelsen, uanset fristerne i § 26, kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dette betyder dog ikke, at gennemførelse af ansættelsessagen er betinget af, at der fastslås strafansvar. Anvendelsen er således ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende.

Vestre Landsret fandt ved dom af 28. oktober 2015, offentliggjort som SKM2015.689.VL, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter, hvorfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse var opfyldt. Skattemyndighedens forslag til afgørelse indeholdt oplysninger om, hvorfra den ikke selvangivne renteindtægt hidrørte og størrelsen heraf, og der var endvidere henvist til statsskattelovens § 4, litra i, ligesom det var anført, at ændringerne blev foretaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Kravene til en begrundelse i forvaltningslovens § 22 var derfor opfyldt, og det kunne ikke anses som en fejl eller mangel, at der ikke var anført en nærmere begrundelse for de subjektive forhold, der begrundede anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I nærværende sag lægges til grund, at klageren i indkomståret 2014, har modtaget beløb af en ikke-ubetydelig størrelse over en længere periode. Klageren har ikke sandsynliggjort, at de modtagne beløb stammer fra beskattede midler eller skattefri indtægter og har dermed ikke dokumenteret, at de ikke skulle have været selvangivet.

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2014, har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære frist jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ifølge § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse kun foretages, hvis den varsles senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Kundskabstidspunktet er efter praksis det tidligste tidspunkt, hvor skattemyndighederne er i besiddelse af tilstrækkeligt grundlag til, at kunne konstatere, at der er grundlag for suspension af ligningsfristen, hvilket følger af SKM2018.481.HR. Det følger endvidere, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i forbindelse med den ekstraordinære skatteansættelse, først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne har tilstrækkelige oplysninger til, at kunne varsle en korrekt ansættelse. I SKM2018.481.HR løb fristen ikke fra da SKAT modtog oplysninger fra projekt Money Transfer, hvor det fremgik, at skattepligtige havde modtaget beløb på sin konto, da disse oplysninger ikke, i sig selv, gav SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved, i forlængelse heraf, at have indhentet yderligere oplysninger fra skattepligtige.

I SKM2014.634.BR, blev reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anset fra at løbe fra dét tidspunkt, hvor det til Skattestyrelsen blev oplyst, at skattepligtige ikke kunne skaffe de udbedte oplysninger.

I nærværende sag anmodede Skattestyrelsen klageren om oplysninger ved skrivelse af 21. januar 2019. Skattestyrelsen anmodede hér om kontoudtog, forklaringer vedrørende overførslerne fra [virksomhed2], den skattemæssige behandling heraf samt eventuelle ansættelseskontrakter og lønsedler. Det fremgår, at klagerens svarfrist var den 13. februar 2019.

Repræsentanten afgav svar på anmodningen om oplysninger den henholdsvis 10. februar 2019, 18. februar 2019 samt 20. februar 2019. Ved svar af 20. februar 2019 vedlagde repræsentanten kontoudtog og oplyste om, at klageren ikke længere var i besiddelse af ansættelseskontrakter eller lønsedler og at repræsentanten fratrådte stillingen hos [virksomhed2] i forbindelse med ansættelse som pilot hos [virksomhed3] primo 2014.

Henset hertil, finder Landsskatteretten, at kundskabstidspunktet var den 20. februar 2019, hvor Skattestyrelsen anses, at have indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at kunne varsle en korrekt ansættelse af klagerens indkomst for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 8. maj 2019, hvorfor 6-måneders fristen er overholdt.

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal en ansættelse, som er varslet af Skattestyrelsen, foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Skattestyrelsen traf afgørelse den 29. juli 2019 og fristen er dermed overholdt.

Officialmaksimen

Ifølge repræsentanten, var Skattestyrelsen bekendt med, at klageren var beskæftiget som pilot, da klageren var under en ligningsmæssig kontrol for indkomstårene 2009-2011, hvor han havde ansættelse som pilot ved [virksomhed1] Ltd Endvidere, at Skattestyrelsen var bekendt med, at klageren i en længere årrække har været beskæftiget som pilot i Danmark og udlandet.

Det fremgår af Skattestyrelsens anmodning om oplysninger af 13. juli 2016, at Skattestyrelsen ikke fandt det tilstrækkelig dokumenteret, at klageren arbejdede ”8/2” i forbindelse med beskæftigelsen som pilot for [virksomhed1] i indkomstårene 2009-2011.

Ifølge officialmaksimen, skal Skattestyrelsen sikre, at en sag er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Skattestyrelsen skal således sørge for, at alle relevante oplysninger skaffes og inddrages i sagen.

Skattestyrelsen har, ved anmodningen om oplysninger af 21. januar 2019, søgt at indhente oplysninger vedrørende overførslerne, som er tilgået klagerens konto i indkomståret 2014. Herunder kontoudskrifter og forklaring på hvorfor klageren har modtaget beløbene samt den skattemæssige behandling heraf. Endvidere har Skattestyrelsen søgt at indhente eventuelle ansættelseskontrakter og lønsedler.

Såfremt Skattestyrelsen har haft kundskab om, at klageren i tidligere indkomstår har været i beskæftigelse som pilot, medfører dette ikke, at Skattestyrelsen, som følge heraf, automatisk skal anse de udenlandske overførsler i indkomståret 2014, for at stamme fra klagerens beskæftigelse som pilot vedrørende et ansættelsesforhold i [virksomhed2]. Skattestyrelsen anses, at have overholdt officialmaksimen ved at udbede sig oplysninger vedrørende overførslerne, som er tilgået klagerens konto.

---

Henset til ovenstående, anses Skattestyrelsens afgørelse for gyldig.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.