Kendelse af 20-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Indkomståret 2015

Skattestyrelsen har ikke fundet grundlag for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1] blev startet 28. september 2004 og er registreret under branchekoden "642020 Ikke-finansielle holdingselskaber" med det formål at eje ejerandele i andre selskaber.

[virksomhed1] ApS ejer 100 % af datterselskabet [virksomhed2] A/S.

[virksomhed2] A/S med cvr-nr. [...2] blev startet 18. december 2006 og er registreret under branchekoden "711240 Geologiske undersøgelser og prospektering, landindspektører m.v.". Selskabet er registreret med det formål at drive forsøgs- og forskningsvirksomhed med grundforskning i mineralforekomster med henblik på at fremskaffe ny viden om mineralforekomster i undergrunden, herunder dataindsamling, datakøb, videnopbygning, databehandling, formidling og anden konsulentvirksomhed samt dermed beslægtede aktiviteter samt besidde kapitalandele i selskaber, der driver sådan virksomhed samt dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet anmodede i 2016 om udbetaling af skattekredit for 2015 efter ligningslovens § 8 X på grundlag af udgifter afholdt af datterselskabet, der efter selskabets opfattelse, var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 om forsøgs- og forskningsudgifter.

Selskabet har forklaret følgende om [virksomhed2] A/S' udviklingsaktivitet:

"...

Vi har en liste med knap 6000 mineraler. Blyglans er ikke i den primære mineralliste fordi mineralerne her er navngivet på engelsk (Galena) men i den tilknyttede synonymliste optræder "Blyglans".

Der står, at det er et dansk ord, og det er i databasen relateret til "Galena" i den primære liste. I den primæres liste er Galena grupperet som sulfid (Sulphides) og malmmineral (Ore mineral). Vi har desuden de basale egenskaber af Galena tilknyttet minerallisten. Ydermere har vi et link til en liste med ord som "Galena" statistisk set optræder sammen med, hvilket giver analysen en form for "association".

Hvis der nu i samme sætning står Zinkblende (Sphalerite på engelsk) har vi fået yderligere indikation af, at teksten er på dansk, og at emnet er malm.

Lad os antage at der i samme afsnit står "[x1]". Ordet optræder i listen af stednavne (+40 millioner) og har en position på Østgrønland. Navnet optræder også som en historisk mine.

Vi ved nu, at teksten er en malmbeskrivelse fra bly-zink minen [x1] på Østgrønland. Ved fortsat analyse bliver "forståelsen" af teksten yderligere forfinet. Det kan for eksempel dreje sig om en historisk udvikling, og vi vil i vores analyse kunne sammenholde med andre tekster, der er lokaliseret til områder omkring [x1] for på den måde at udbygge vores "viden".

Vi kan også sammenholde de listede mineraler i et tekstafsnit med en global klassifikation af malmforekomst-typer. Således vil vi med en vis given sandsynlighed kunne forudsige at [x1] er en gang-type mineralisering, og vi vil kunne vise hvor i verden lignende mineralforekomster er beliggende. Vi vil ved at analysere historikken for forekomsten finde, at det var den primære kilde for bly i Romerriget. Ved at sammenholde den geografiske placering af gang-type bly-forekomster og deres historik, vil vi således kunne få vigtig viden om Romernes infrastruktur.

Jo flere tabelleringer og grupperinger, der kan etableres, des bedre kan forståelsen af tekster blive. Dette er ikke kun anvendelig i egentlig tekstanalyse, men også meget nyttig ved sammenkøring af databaser.

..."

Selskabets repræsentant har forklaret at udviklingsarbejdet bestod delvis af at indsamle data og af at udvikle en algoritme.

Selskabets repræsentant har forklaret følgende om kommercialisering af produktet:

"...

Hvordan skal det kommercialiseres?

Produktet i form af algoritmen kan bredt kommercialiseres, og der er stort økonomisk potentiale i produktet.

[virksomhed2] driver udviklingsvirksomhed og udviklet og implementeret:

Diskrete globale netsystemer (DGGS) er en datamodel for en digital jordramme. Det går ud på at udvikle en ny datamodel og analysesystem - et såkaldt integreret diskret miljøanalysesystem til at skabe et operationelt DGSS-baseret GIS (Geospatiale Informationssystemer), der er egnet til storskala miljømodellering og analyse. Analysen viser, at DGGS-baseret GIS er muligt i et relationelt databasemiljø, der indeholder almindelige dataanalyseværktøjer. Almindelige GIS-operationer implementeret i DGGS-datamodel overgår de samme operationer beregnet ved hjælp af traditionelle geospatiale datatyper. Et casestudie om wildfire-modellering demonstrerer evnen til dataintegration og understøtter geografisk analyse af big data. Disse resultater indikerer, at DGGS-datamodeller har betydelig kapacitet til at løse nogle af de vigtigste udestående problemer relateret til geospatial datanalyse, hvilket tilvejebringer en fælles repræsentation, hvorpå hurtigere og skalerbare algoritmer kan bygges.

Yderligere eksempler på kommercialisering:

Den information, der kan tilvejebringe på baggrund af algoritmen, er unik, og der er mange virksomheder, der gerne vil betale for den information.

Eksempelvis kan forsikringsselskaber være interesseret i prognoser omkring vejrforhold, mudderskred, sneskred og lign. i et område for at prissætte præmier og risici korrekt.

Landbrug kan være interesseret i at få prognoser om jordforhold, gødskeniveauer, nedbør og andre relevante forhold for optimal dyrkning.

Miljøovervågning er et andet stort forretningsområde, og det bliver mere og mere aktuelt med den grønne omstilling.

Algoritmen er et andet forretningsområde, og det bliver mere og mere aktuelt med den grønne omstilling.

Algoritmen kan kombinere mange forskellige data og forudsige konsekvenser baseret på samkøring af uendelige datamængder både fra det givne område, men også fra andre sammenlignelige områder, hvis der ikke foreligger data for det relevante område.

Forsvaret kan også benytte sig af GIS data til eksempelvis at forudsige geografiske forhold i ukendt terræn. Det samme kan gøre sig gældende i forhold til overvågning, hvor algoritmen også kan anvendes.

Konkret kan det kommercialiseres som en abonnementsløsning, hvor kunden betaler løbende for at benytte sig af logaritmen med andre abonnementer.

----------

Afslutningsvis har vi nedenfor indsat links til nogle interessante artikler fra videnskabeligt tidsskrift:

Link til artikel:

[...]

Nedenstående link omhandler [virksomhed2]s verden - et helt volumen af artikler om DGGS (Digital Earth), udgivet i 2020 af Springer. Dvs. det er up-to-date artikler og i forhold til den ovenstående artikel, er emnerne noget bredere præsenteret med grundig gennemgang af den "potentialesfære" [virksomhed2] arbejder i/med.

[...]

Som det fremgår, er aktiviteten ikke blot dataindsamling, men noget der beskrives og behandles i videnskabelige tidsskrifter og af højtuddannede personer, som også fremgår af hvem der er involveret i [virksomhed2]. Det er helt ny viden med et stort potentiale.

..."

Skattestyrelsen har af 30. juli 2020 truffet afgørelse vedr. indkomståret 2016 og fundet at udgifter afholdt af datterselskabet [virksomhed2] A/S til udvikling af den omtalte algoritme er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og at [virksomhed1] ApS dermed var berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Skattestyrelsen har dog i afgørelsen fundet, at den del af udgifterne der vedrørte indsamling af data ikke var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsen har i forbindelse med nærværende klagesag oplyst, at det fortsat er deres opfattelse, at selskabet ikke er berettiget til udbetaling af skattekredit for indkomståret 2015. Skattestyrelsen henviser til, at selskabet over for dem skulle have oplyst, at de i 2015 ikke udviklede på algoritmen, men udelukkende foretog indsamling af data, og udgifter dertil er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke omfattet ligningslovens § 8B, stk. 1.

Af Skattestyrelsens sagsnotat vedr. møde afholdt med selskabet, repræsentanterne og Skattestyrelsen fremgår der bl.a. følgende:

"...

[SLJ] har fortalt, at selskabet har skiftet aktivitet og har solgt de fleste rettigheder til at søge efter grundstoffer m.v., - har en enkelt aktivitet i Tyskland, som også skal sælges.

Selskabet har i indkomståret 2015 ikke haft nogle ansatte, vedrørende algoritmen, men har de efterfølgende år ansat flere og flere.

Selskabets aktivitet består i at indsamle data til en database indeholdende information over alt vedrørende jord, vand, m.v., - derefter skal der udfærdiges en algoritme, således at man kan søge de oplysninger, som man skal bruge ud fra databasen, f.eks. en vil dyrke vin i Jylland, søger i databasen og finder oplysninger om Australien, hvor jordbunden m.v., ligner det i Jylland.

De er måske ved at sælge noget til Kystvagten.

De har ikke fået udfærdiget patenter, idet de er bange for at andre, så vil stjæle ideen.

Aftalt, at de indsender fordeling af udgifterne mellem almindelig drift og udvikling/forskning, for at vi kan tage stilling til om udgifterne er omfattet af Ligningslovens § 8B og ligningslovens § 8X.

..."

Det er ikke angivet i sagsnotatet, om mødereferatet har været udsendt til selskabet eller repræsentanterne. Repræsentanterne har desuden oplyst, at de først i forbindelse med klagesagens behandling har set mødereferatet.

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste repræsentanterne, at de mente, at det var ret selektivt, hvad Skattestyrelsen havde fået ud af og valgt af notere fra ovenfor nævnte møde. Det blev særligt bemærket, at når det i referatet var noteret, at der ikke havde været nogen ansatte til at arbejde på algoritmen i 2015, så betød det ikke, at der ikke var arbejdet på algoritmen i 2015 i virksomheden. Det blev herefter uddybet, at der ikke i 2015 havde været nogle af de fastansatte, der arbejdede på algoritmen, men at de primært havde haft eksterne konsulenter til at arbejde på algoritmen i den periode.

Selskabet forklarede herefter, at det i forbindelse med udviklingen af algoritmen havde været nødvendigt at indsamle data, men at dette ikke var det primære udviklingsarbejde. Det primære udviklingsarbejde var programmering af algoritmen.

Repræsentanterne havde desuden oplyst i bemærkningerne til Skattestyrelsens udtalelse til klagen, at de ikke var enige i, at det skulle være oplyst på overfor Skattestyrelsen, at der ikke var foretaget udvikling på algoritmen i 2015.

Som dokumentation for at der blev foretaget programmering og udvikling på algoritmen i 2015 har selskabet fremlagt fakturaer fra eksterne konsulenter "[virksomhed3] ApS" og "[virksomhed4]".

Repræsentanten har sammen med fakturaerne indsendt følgende opdateret talmæssige påstand:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke fundet grundlag for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

"1. Skattekreditordningen, udgifter ikke skattepligtige efter ligningslovens § 8B og derfor ikke omfattet af ligningslovens § 8X

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsens opfattelse er at selskabets udgifter er afholdt til indsamling af oplysninger og data samt opbygning af database.

Skattestyrelsens opfattelse er at denne typer arbejde er almindelig driftsomkostninger, der skal fradraget efter statsskattelovens § 6, og derfor ikke omfatter af ligningslovens § 8B og derfor ikke omfattet af ligningslovens § 8X.

Jf. lovforslaget L29 og bemærkninger til lovforslaget:

Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder og andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software.

Udgifterne anses at kunne godkendes efter statsskattelovens § 6 - udgifter afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten.

Skatteforvaltningens bemærkninger til indkomst oplysninger ved mødet af 11/06 2019, samt mail af 12/07 2019:

Det udsendte forslag af 290/4 2019 fastholdes idet selskabet ikke anses at have løftet bevisbyrden for at der foreligger udvikling eller forskning, der omfattes af ligningslovens § 8X.

Ud fra de oplysninger, som blev givet ved mødet af 11/06 2019 bestod selskabets aktivitet i 2015 af at indsamle oplysninger og data.

Arbejde af denne karakter opfattes, som almindelig driftsomkostninger, der skal fradrages efter Statsskattelovens § 6, og derfor ikke er omfattet af Ligningslovens § 8B og derfor ikke omfattet af Ligningslovens § 8X.

Jf. lovforslaget L29 og bemærkninger til lovforslaget:

Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder og andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejder samt rutinemæssig udvikling af software.

Det kan ydermere oplyses, at udgifter til annoncer/reklame, konferencer, forsikringer, kontingenter, revision, regnskabsmæssig assistance, småanskaffelser, software, hjemmeside m.v., altid anses for at være almindelige driftsomkostninger med fradragsret efter Statsskattelovens § 6, og derfor ikke omfattes af Ligningslovens § 8B og Ligningslovens § 8X.

..."

Skattestyrelsen er 14. november 2019 kommet med følgende udtalelse til klagen:

"...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

..."

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet er berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X på i alt 348.643 kr.

Som begrundelse påstanden har repræsentanten anført følgende:

"...

Vi klager hermed over Skattestyrelsens afgørelse dateret 30. juli 2019 vedrørende ændring af [virksomhed1] ApS, herunder det sambeskattede selskab [virksomhed2] A/S' ("[virksomhed2]") skattepligtige indkomst for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen anerkender ikke, at en række af [virksomhed2]s omkostninger på i alt DKK 1.353.056 er omfattet af ligningslovens § 8X og dermed heller ikke berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X på DKK 317.968.

Skattestyrelsen begrunder deres afgørelse med følgende:

"Skattestyrelsens opfattelse er at selskabets udgifter er afholdt til indsamling af oplysninger og data, samt opbygning af database.

Skattestyrelsens opfattelse er at denne type arbejde er almindelig driftsomkostninger, der skal fradrages efter statsskattelovens § 6, og derfor ikke omfatter ligningslovens § 8B og derfor ikke omfattet af ligningslovens § 8X."

Skattestyrelsen nedsætter derfor beløbet selvangivet vedrørende skattekreditordningen efter ligningslovens § 8X til 0 kr.

Vi er uenige i Skattestyrelsens afgørelse, da der ikke er noget element af rutinemæssig indsamling af data i virksomheden. Nedenfor beskrives virksomhedens aktivitet, herunder udviklingen af algoritmen i nærmere detaljer, og os bekendt er der ikke andre virksomheder i Danmark, der udfører denne aktivitet. Det vil sige, at det er helt nyt udviklingsarbejde. Det er normalt, at der skal indsamles data i et udviklingsarbejde, da data bruges til at udvikle på baggrund af. Selve indsamlingen af data er på ingen måde rutinemæssigt, men kræver specialkompetencer, således at de rigtige og relevante data indsamles, hvorfra algoritmen kan udvikles. I øvrigt udgør ressourceforbruget til denne dataindsamling en mindre del af den samlede aktivitet, som primært består af udviklingen af algoritmen.

Beskrivelsen af [virksomhed2]s udviklingsaktivitet i 2015

[virksomhed2]s forskning og udvikling går ud på at skille tekster ad og genopbygge maskinforståelse. Det drejer sig om anvendelse af netværksanalyser, clusteranalyser, logistisk regression, Bayes-sandsynligheder m.v. [virksomhed2] har udviklet et geografisk net (grid), hvor hver celle kan indeholde en lang række informationer (jf. nedenstående beskrivelse af tekst som [x1]).

Det kan være historisk data, som [virksomhed2] får gennem tekst-mining eller klimatiske data, satellit-data m.v. Det smarte ved [virksomhed2]'s geografiske net er, at [virksomhed2] herfra kan lade deep-learning producerer (AI-kunstig intelligens) aggregere viden.

Et eksempel på udviklingsaktivitet kan beskrives ved at kigge på mineralet Blyglans:

Vi har en liste med knap 6000 mineraler. Blyglans er ikke i den primære mineralliste fordi mineralerne her er navngivet på engelsk (Galena) men i den tilknyttede synonymliste optræder "Blyglans".

Der står, at det er et dansk ord, og det er i databasen relateret til "Galena" i den primære liste. I den primære liste er Galena grupperet som sulfid (Sulphides) og malmmineral (Ore mineral). Vi har desuden de basale egenskaber af Galena tilknyttet minerallisten. Ydermere har vi et link til en liste med ord som "Galena" statistisk set optræder sammen med, hvilket giver analysen en form for "association".

Hvis der nu i samme sætning står Zinkblende (Sphalerite på engelsk) har vi fået yderligere indikation af, at teksten er på dansk, og at emnet er malm.

Lad os antage at der i samme afsnit står "[x1]". Ordet optræder i listen af stednavne (+40 millioner) og har en position på Østgrønland. Navnet optræder også som en historisk mine.

Vi ved nu, at teksten er en malmbeskrivelse fra bly-zink minen [x1] på Østgrønland. Ved fortsat analyse bliver "forståelsen" af teksten yderligere forfinet. Det kan for eksempel dreje sig om en historisk udvikling, og vi vil i vores analyse kunne sammenholde med andre tekster, der er lokaliseret til området omkring [x1] for på den måde af udbygge vores "viden".

Vi kan også sammenholde de listede mineraler i et tekstafsnit med en global klassifikation af malmforekomst-typer. Således vil vi med en vis given sandsynlighed kunne forudsige at [x1] er en gang-type mineralisering, og vi vil kunne vise hvor i verden lignende meralforekomster er beliggende. Vi vil ved at analysere historikken for forekomsttypen finde, at det var den primære kilde for bly i Romerriget. Ved at sammenholde den geografiske placering af gang-type bly-forekomster og deres historik, vil vi således kunne få vigtig viden om Romernes infrastruktur.

Jo flere tabelleringer og grupperinger, der kan etableres, des bedre kan forståelsen af tekster blive. Dette er ikke kun anvendelig i egentlig tekstanalyse, men er også meget nyttig ved samkøring af databaser.

Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, er det vores klare vurdering, at [virksomhed2]s aktivitet er forskning og udvikling. Det er udvikling af en platform og algoritmer, der mest af alt kan sammenlignes med Google søgemaskinen dog med et andet fokus på den geografiske og naturfaglige relation, hvorimod Google har fokus på humarelationer og markedsføring.

Det vil sige, at det er machine learning, big data og data enrichment, hvor platformen kan læse adskillige (+100.000) tekster og tage essensen ud af teksterne og sætte ind i større kontekst, hvor det kan bruges til for eksempel at sige noget om klimaforhold eller landområder. For eksempel har [virksomhed2] for nylig holdt møde med Kystdirektoratet. Det vil sige, at det er et unikt værktøj, som ikke blot er et bibliotek e.l., men tværtimod en berigelse af de data, som foreligger.

En stor udfordring i dag er netop håndtering og læsning af big data og problemer med data overload. [virksomhed2]s algoritme og platform løser dette problem ved at tage essensens ud af teksterne, så brugerne ikke behøver læse al data. [virksomhed2]s algoritmer er med andre ord ikke en gengivelse af eksisterende data og status quo, men derimod en berigelse og læsning af eksisterende tekster, hvor algoritmen kan uddrage essensen og sætte det sammen i en større kontekst til brugerne. Det giver helt uanede muligheder for at forstå historien og forudsige fremtiden i en grad som slet ikke findes i dag. Der er ikke nogen søgemaskiner eller anden artificial intelligence, der kan uddrage essensen i så mange tekster med fokus på det naturfaglige og geografiske som [virksomhed2]s platform.

Beløbsmæssig opgørelse

Selskabet har en nettoomsætning på 1.069.535 kr. vedrørende modtaget restbetaling for de ophørte norske aktiviteter i tidligere år.

I 2015 er der afholdt personaleomkostninger på 738.190 kr. og de er alene afholdt til F & U, idet der ikke er afholdt løn til direktør eller bestyrelse. Der har gennemsnitligt været 1 ansat i 2015.

Endvidere er der betalt konsulentassistance på 460.231 kr., der også alene vedrører F & U.

Herudover er der afholdt øvrige eksterne omkostninger jf. vedlagte omkostningsspecifikation. Under øvrige omkostninger er "regnskabsmæssig assistance og anden rådgivning" taget ud, da det vedrører den almindelige selskabsadministration.

Øvrige omkostninger eksklusiv "regnskabsmæssig assistance og anden rådgivning" er fordelt skønsmæssigt med 20 % til almindelig selskabsadministration og 80 % til F & U.

Efter LL § 8X er der ansøgt om skattekredit for et beløb på 1.353.056 kr. svarende til den negative sambeskatningsindkomst for 2015. Der er udbetalt 317.968 kr., men dette beløb er som ovenfor beskrevet ændret til 0 kr. ved Skattestyrelsens genoptagelse af den selvangivne indkomst for 2018.

Konklusion

Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, er det vores klare vurdering, at [virksomhed2]s aktivitet ikke kun omfatter "dataindsamling". Det er derimod udvikling af et værktøj, der kan bruges på store mængder af data og til at skille tekster ad, herunder samkøring af forskellige tekster. Det er et unikt værktøj, som ikke findes i dag.

..."

Selskabets repræsentant er 28. november 2019 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"...

Skattestyrelsen har skrevet deres bemærkninger til vores klage, og de skriver blandt andet, at på vores møde fik de oplyst, at der ikke var arbejdet med algoritmen i 2015, men at der kun var indsamling af data.

Det er vi ikke enige i. Det er klart, at arbejdsomfanget med algoritmen er steget siden 2015, men allerede i 2015 var der indledende arbejde med algoritmen og indsamling af data til brug for udviklingen af algoritmen. Som ved al anden udvikling starter det med et erfaringsgrundlag og datagrundlag, som der kan udvikles på baggrund af. Vi kan derfor afvise Skattestyrelsens opfattelse og henvise til at udvikling af algoritmen ikke kommer fra den ene dag til den anden, men tværtimod tager tid og afhænger af, at de rigtige data bliver indsamlet.

I bemærkningerne til L29 i 2012, der indfører skattekreditordningen, er der i øvrigt henvist til "rutinemæssig indsamling af data", som ikke er omfattet af skattekreditordningen. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der ikke er skyggen af "rutinemæssig" i den indsamling af data, som [virksomhed2] har foretaget for at kunne udvikle algoritmen.

Endelige skriver Skattestyrelsen ukorrekt, at der er nogle udgifter, som ikke kan fratrækkes. Vi bemærker, at vi konkret i vores talopstilling i klagen har taget stilling til hvilke udgifter, der alene vedrørte udviklingsaktiviteten og den almindelige selskabsadministration, som i øvrigt er holdt på et minimum.

..."

Selskabets repræsentant har ved skrivelse af 17. august 2020 kommet med følgende supplerende bemærkninger og opdateret talmæssig påstand:

"...

Oversigt over direkte udgifter til ansatte/konsulenter i 2015:

Nedenfor har vi vist en oversigt over de ansatte og konsulenter, der fik løn og honorar og beskæftigede sig med F & U. Som det fremgår, er studenten involveret i dataindsamling, hvorimod de øvrige er beskæftiget med udvikling af algoritmen.

De oplyste løn- og konsulentomkostninger er anslået og vist til højre. Tre ud af 5 er konsulenter, og der er afholdt ca. 460 t.kr. i konsulenthonorar. De to øvrige er ansatte, der har fået løn på ca. 738 t.kr.

Tabel 1

I 2015 var studenten alene beskæftiget med at indsamle data, hvorimod de øvrige højtspecialiserede udviklere arbejdede med algoritmen.

Det medfører, at ca. 996 t. kr. af de afholdte løn- og konsulentomkostninger specifikt vedrørte F & U, men det skal bemærkes, at forudsætningen for forsknings- og udviklingsaktiviteten i [virksomhed2] ligesom for alt andet forskning og udvikling er, at der er data til rådighed. Vi har som følge af Skattestyrelsens afgørelse for 2016 fastholdt samme opgørelsesprincip for 2015og undladt at medtage medarbejderomkostninger vedrørende dataindsamling.

Vi har i lighed med for indkomståret 2016 beregnet en forholdsmæssig andel på 80 % af de øvrige ufordelte eksterne omkostninger. De resterende 20 % kan anses for at vedrøre administration af selskabet. En specifikation af alle eksterne omkostninger fremgår af vedlagte specifikationshæfte til selvangivelsen.

...

Efter LL § 8X er der ansøgt om skattekredit for et beløb på 1.353.056 kr. svarende til den negative sambeskatningsindkomst for 2015, da der ikke kan ansøges for et højere beløb end den negative sambeskatningsindkomst.

..."

Repræsentanten er 22. oktober kommet med følgende bemærkninger:

"...

Som aftalt fremsender vi hermed fakturaer for konsulentassistance vedrørende algoritmen i 2015. Konsulentassistancen er primært udført af [virksomhed3] og en mindre andel er udført af [virksomhed4], og det vedrører algoritmearbejde, herunder etablering/kodning af procedurer.

Oprindelig havde vi også medtaget konsulentassistance udført af [virksomhed5] og [virksomhed6], men ved en nærmere gennemgang af arbejdet i 2015 er disse taget ud af opgørelsen, idet den udvikling, som de konsulenter har udført dels vedrørte farvekodning og dels andet IT arbejde, der ikke blev brugt til algoritmen. [virksomhed5] og [virksomhed6] har ikke udført arbejde for selskabet efter år 2015. Det vil sige, at de justerede konsulentomkostninger for 2015 vedrørende algoritmen udgør311.761 kr. ekskl. moms.

Opgørelsen af skattekreditbeløbet er derfor følgende. Vi henviser i øvrigt til vores brev af 17. august 2020 (også vedhæftet):

..."

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.

I henhold til ligningslovens § 8 X, kan selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter. Skatteværdien af underskud som nævnt i 1. pkt. beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr.

Af ligningslovens § 8 X, stk. 2, fremgår det, at for sambeskattede selskaber skal anmodningen om udbetaling af skattekredit indgives af administrationsselskabet.

Omfattede aktiviteter

De specielle bemærkninger til ligningslovens § 8 B angiver desuden, at "fradragsretten i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser."

Selskaber der har afholdt udgifter, der kan straksafskrives efter ligningslovens § 8 B, kan få udbetalt skatteværdien af disse udgifter efter ligningslovens § 8 X. Ligningslovens § 8 X blev indført ved lov nr. 1379 af 28. december 2011 og af de almindelige bemærkninger hertil, fremgår, at "forsknings- og udviklingsaktiviteter afgrænses på samme måde, som forsøgs- og forskningsaktiviteter afgrænses i forbindelse med straksafskrivninger, jf. punkt 3 ovenfor", hvilket omhandler ligningslovens § 8 B. Bemærkningerne til ligningslovens § 8 X bør således inddrages ved afgrænsningen af anvendelsesområdet for ligningslovens § 8 B.

For så vidt angår afgrænsningen af de af § 8 X omfattede aktiviteter fremgår det af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse, at udgifter til rutinemæssig udvikling af software og rutinemæssig indsamling af data ikke er omfattet.

Landsskatteretten anser herefter udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer m.v., som omfattet af ligningslovens § 8 X. Hertil bemærkes, at Skatterådet i sin afgørelse af 26. april 2016, offentliggjort i SKM 2016.199 SR, bekræftede, at omkostninger afholdt til udvikling af ny software er omfattet af ligningslovens § 8 X og udtalte at "spørger har afholdt omkostninger til udviklingsarbejde, der vil kunne gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 [...]"

Landsskatten bemærker desuden, at der ikke er uenighed mellem Skattestyrelsen og selskabet om, at udgifter til udvikling af algoritmen er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten lægger derfor til grund at udgifterne omfattet.

Landsskatteretten finder herefter, at der skal tages stilling, om det kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der også i 2015 blev udviklet på algoritmen og afholdt udgifter hertil, samt om de afholdte udgifter til indsamling af data i så fald også er omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at selskabet har tilstrækkeligt godtgjort, at der også i 2015 blev udviklet på algoritmen. Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på, at selskabet har forklaret, at de primært har haft eksterne konsulenter til at arbejde på udviklingsprojektet, samt at der er fremlagt fakturaer der understøtter denne forklaring.

Vedr. udgifterne til indsamling af data, er Landsskatteretten for så vidt enig med Skattestyrelsen i, at udgifter til "rutinemæssig " indsamling af data ikke er omfattet af fradragsretten i ligningslovens § 8 B, stk. 1. Imidlertid finder Landsskatteretten ikke, at alle udgifter til indsamling af data vil være undtaget fra bestemmelsen. Udgifter til indsamling af data, der ikke kan anses som rutinemæssig, og som har så nær en tilknytning til udviklingsprocessen, at den må anses at være et afgørende skridt i udviklingsprocessen, er efter Landsskatterettens opfattelse omfattet af bestemmelsen.

Landsskatteretten finder derfor efter en samlet vurdering, at det må anses som godtgjort, at den indsamlede data er en del af selve udviklingsprocessen i nærværende sag. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at selskabet har forklaret, at selve udviklingen af algoritmen bygger på konkret indsamlet data, samt at udgifterne til indsamling af data anses at være forholdsvis begrænset i forhold til de øvrige udgifter afholdt til udviklingen af algoritmen. Landsskatteretten finder derfor samlet set ikke, at der er tale om rutinemæssig indsamling af data, men indsamling af data, der må anses som en integreret del af udviklingen.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at selskabet er berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X på baggrund af udgifter afholdt af datterselskabet i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Da Skattestyrelsen ikke tidligere har forholdt sig til det af selskabet opgjorte udbetalingsgrundlag for skattekredit for 2015 overlades den talmæssige opgørelse til Skattestyrelsen.