Kendelse af 20-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-11-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] / [virksomhed2] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 18. januar 2002, og var registreret med branchekoderne ”661200: Værdipapir- og varemægling” og ”791100: Rejsebureauer”. Virksomheden ophørte den 15. juni 2017.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger havde Finanstilsynet registreret virksomheden med en tilladelse til valutaveksling den 27. september 2006.

Klageren var i indkomståret 2016 registreret som ejer af virksomheden. Ifølge registrerede oplysninger var virksomheden klagerens eneste indtægtskilde i dette indkomstår.

Regnskabsgrundlaget m.v.

Regnskabet for 2016 kan summarisk opstilles således:

Klageren har i indkomståret 2016 selvangivet overskud af virksomhed med 403.420 kr.

Ifølge virksomhedens regnskab er der afholdt lønudgifter med i alt 24.000 kr. i indkomståret 2016.

Virksomhedens valutakøb

Skattestyrelsen har i forbindelse med ”Projekt Pengeoverførsler” foretaget en kontrol af virksomhedens regnskabsgrundlag. Ifølge saldobalancen kan omsætningen specificeres således:

Virksomhedens fortjeneste ved valutaveksling fremgår af månedlige opgørelser over valutakøb, valutasalg samt profit. Virksomhedens fortjeneste på valutaveksling i 2016 på i alt 542.338,34 kr. kan ifølge de månedlige opgørelser specificeres således:

Virksomhedens fortjeneste (profit) jf. ovenfor på valutaveksling i 2016 kan ifølge de månedlige opgørelser afstemmes til kontospecifikation 1110-fortjeneste veksling.

F.eks. fremgår det af bilag 245 (der er posteret på kontospecifikation 1110), at valutakøb i marts har udgjort 2.579.403,57 kr.

Bilag 245 er rapporten ”Monthly profit for marts 2016”. Bilag 245 indeholder desuden et underbilag på 52 sider, der viser alle vekseltransaktioner pr. dag i marts måned 2016. F.eks. fremgår det af side 6 i underbilaget, at virksomheden den 2. marts 2016 har købt 300 EURO af costumer ID nr. 1 til kurs 7,3000, og i alt har udbetalt 2.190 DKK til kunden.

Ovennævnte vekseltransaktion kan følges til en vekselkvittering (uden kundens navn og identifikationsoplysninger (Costumer ID nr. 1):

Som det fremgår tidligere, udgør virksomhedens valutakøb i alt 31.652.611 kr. i indkomståret 2016, jf. regnskabet. Heraf udgør valutakøb vedrørende kunde nr. 1 i alt 2.279.187 kr.

Kontantbeholdninger

På kontormødet i Skatteankestyrelsen, oplyste klageren følgende om virksomhedens kasseoptælling:

”...

Klageren oplyste, at han ultimo hver måned lavede kasseoptælling. Kassen blev således ikke talt op hver dag. Her redegjorde klageren for, at kassebeholdningen fremgik af programmet, og at dette var grunden til klageren ikke lavede kasseoptælling hver dag.

...”

Skattestyrelsen har oplyst følgende om virksomhedens optælling af fremmede valuta:

”...

Skattestyrelsen skal ... bemærke, at omsætningen af valuta er opdelt i måneder. Virksomheden har således oplyst, at der alene er foretaget en fysisk optælling af den valuta, der har været i kassen ultimo måneden.

...”

På kontormødet oplyste klageren følgende om kassebeholdningen m.v.:

”...

Klageren oplyste, at efter forretningens lukketid, tog han beholdningen af valuta og DKK, som lå i kasseapparatet, og lagde den i en boks/pengeskab. Næste morgen tog han beholdningen ud af boksen/pengeskabet og åbnede forretningen. Det var altså ikke sådan, at beholdningen af DKK, hver aften blev lagt i bankens døgnboks.

Når virksomhedens kontante beholdning af DKK steg, så faldt beholdningen af fremmede valuta. Når virksomhedens kontante beholdning af DKK havde nået ”en vis størrelse”, lagde klageren pengene i bankens døgnboks, hvorefter de indgik på klagerens bankkonto. Herefter kunne klageren købe ny valuta hos [virksomhed3] A/S.

...”

Det fremgår af den fremlagte kasserapport, at klageren f.eks. i marts måned 2016 har lagt følgende beløb i bankens døgnboks (D.B.) som derved er indgået på klagerens konto [...51] i [finans2]:

Hverken i ovennævnte kasserapport eller på kontospecifikation 7100-kassebeholdning fremgår der posteringer, der viser at ovennævnte beløb er udtaget af kassen.

Skattestyrelsen har oplyst følgende om klagerens dokumentation for valutakøb i indkomståret 2016:

”...

Den 20. juni 2019 ringede din søn på vegne af dig til Skattestyrelsen. Vedrørende dine valutakøb i 2016 oplyste han, at du i henhold til hvidvasklovgivningen har dokumentation på handler over den angivne beløbsgrænse. Han oplyste endvidere, at du ville aflevere det yderligere materiale, du har vedrørende dine valutakøb i 2016, til Skattestyrelsen den efterfølgende dag.

Den 21. juni 2019 afleverede du en kuvert med din virksomheds kvitteringer vedrørende dine valutakøb i 2016 til Skattestyrelsen. Du oplyste i den forbindelse, at det er alt, hvad du har af bilagsmateriale vedrørende dine valutakøb i 2016, udover det materiale, du har fremsendt som svar på Skattestyrelsens materialeindkaldelse.

...”

Repræsentanten har oplyst følgende:

”...

For så vidt angår de handler, der overstiger 1.000 euro har klager i hvert enkelt tilfælde indhentet ID oplysninger...

...”

Skattestyrelsen oplyser at have konstateret følgende i forbindelse med gennemgangen af regnskabet:

”...

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af de indsendte kontospecifikationer og sammenholdt disse med regnskabet. Skattestyrelsen har herved konstateret, at de anførte bilagsnumre på kontokortene ikke kan afstemmes med de fremsendte bilag, idet disse ikke er påført bilagsnumre.

Skattestyrelsen har herved yderligere konstateret, at der på dit kontokort for kassebeholdningen (konto 7100) alene er en postering pr. 30. december 2016 på 28.469 kr. Kassebeholdningen udgjorde ifølge kontokortet primo 1.131.080 kr. og ultimo efter reguleringen pr. 30. december 2016 1.159.549 kr.

Du har indsendt fire kasserapporter for perioderne januar – marts 2016, april – juni 2016, juli – september 2016 og oktober – december 2016. Ifølge kasserapporterne er der følgende bevægelser på kassekontoen i indkomståret 2016:

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at der ikke fremgår en saldo på kasserapporten, samt at det ikke er muligt at udbetale beløbet på 383,60 kr. i kontanter, som anført i kasserapporten den 22. marts 2016.

Endvidere skal det bemærkes, at reguleringerne i den ovenstående tabel ikke kan afstemmes til posteringen den 30. december 2016 på 28.469 kr. på konto 7100.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af dit fremsendte kontoudtog for indkomståret 2016 vedrørende kontonummer [...51] tilhørende [virksomhed1]. Skattestyrelsen har herved konstateret, at der er indsat i alt 26.831.589,80 kr. i 2016 på denne konto i [finans2]. Indsætningerne udgør dels bankoverførsler og dels kontantindsætninger.

Ifølge virksomhedens månedlige opgørelser over valutakøb og -salg er der i 2016 solgt valuta for i alt 31.652.610,94 kr. Herudover fremgår det af virksomhedens kontokort, at virksomheden har solgt billetter for i alt 521.965 kr. i 2016.

Yderligere har virksomheden foretaget ind- og udbetalinger i forbindelse med pengeoverførsler via [finans1]. Størrelsen af disse pengeoverførsler er ikke specificeret i virksomhedens kontokort. Der er endvidere ikke foretaget en registrering af de enkelte betalinger – herunder betalingsform – i virksomhedens bogføringsmateriale. Pengeoverførslerne fremgår herefter alene med den modtagne provision fra [finans1] på i alt 78.776 kr. i 2016 i virksomhedens kontokort.

Skattestyrelsen kan på denne baggrund konstatere, at virksomhedens samlede omsætning er væsentlig større end bankindsætningerne i 2016, idet det samlede valutasalg er større end bankindsætningerne.

Virksomhedens kontante omsætning fremgår ikke af hverken virksomhedens kasserapport eller den øvrige bogføring. Skattestyrelsen kan ud fra dette konstatere, at der ikke har været foretaget en løbende afstemning og bogføring af virksomhedens kassebeholdning.

Skattestyrelsen kan endvidere konstatere på kontokortene, at der alene er registreret datoerne den 31. marts 2016, den 30. juni 2016, den 30. september 2016 og den 30. december 2016 med undtagelse af konto 1110 (Fortjeneste Varesalg), hvor der yderligere er to posteringer henholdsvis den 31. juli 2016 og den 31. august 2016. Vi kan således konstatere, at der ikke er foretaget en løbende bogføring.

Du har fremsendt dokumentation for dine valutakøb hos [virksomhed3] A/S. Dine varekøb hos [virksomhed3] A/S er registreret i din daglige opgørelse over valutakøb og valutasalg under ”Customers ID” nummer 8. Beløbene er afregnet via din bankkonto med kontonummer [...51] i [finans2].

Skattestyrelsen har foretaget en kontrol af dine fremsendte daglige opgørelser af valutakøb.

På baggrund af de fremsendte daglige opgørelser af virksomhedens valutakøb og -salg har Skattestyrelsen foretaget en kontrol af virksomhedens valutakøb. Ud fra bilagsmaterialet kan Skattestyrelsen konstatere, at der foreligger dokumentation for valutakøbene hos [virksomhed3] A/S. Derudover foreligger der i et vist omfang købskvitteringer med tilhørende ID-oplysninger, som dokumenterer virksomhedens valutakøb hos enkeltstående personer.

De resterende valutakøb, som fremgår af de daglige opgørelser, udgør i alt 2.279.187 kr. og er specificeret i bilag 1. Den 21. juni 2019 afleverede du kassekvitteringer fra din virksomhed vedrørende de resterende valutakøb i 2016 specificeret i bilag 1.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af kvitteringerne fra din virksomhed. Vi har herved konstateret, at det ikke fremgår af kvitteringerne, hvem valutakøbene er foretaget af.

...”

Bilag 1 vedlagt Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har til sin afgørelse vedlagt bilag 1, som er en specifikation på 29 sider vedrørende virksomhedens valutakøb registreret som køb fra kunde nr. 1 (valutakøb, hvor kundens navn og identifikationsoplysninger ikke er registreret). Uddrag af listen:

”...

...”

I forbindelse med sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt bilag 15, som omhandler 11 valutakøb til i alt 277.863 kr., bogført som kunde nr. 1. Bilag 15 er vedlagt dokumentation for de nævnte valutakøb.

Erhvervsstyrelsens tilsynsrapport og Skattestyrelsens kontrolbesøg

Repræsentanten har fremlagt en tilsynsrapport fra Erhvervsstyrelsen. Det fremgår heraf, at Erhvervsstyrelsen den 12. maj 2016 foretog tilsyn i klagerens virksomhed. Formålet med tilsynsbesøget var at undersøge om virksomheden overholdt hvidvasklovens regler. Ved tilsynsbesøget blev det konstateret, at reglerne blev overholdt, og besøget gav i øvrigt ikke anledningen til bemærkninger fra styrelsen.

Repræsentanten har desuden vedlagt en underretning om Skattestyrelsens uanmeldte kontrolbesøg den 21. maj 2015 i klageres virksomhed. Det fremgår bl.a., at virksomhedens kasseapparat blev kontrolleret. Der fremgår ingen oplysninger om, at kontrolbesøget gav anledning til bemærkninger fra styrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens fradrag for valutakøb med 2.279.187 kr. for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Henset til størrelsen af den angivne kontantbeholdning i virksomheden på 1.159.549 kr. ultimo 2016, samt at en væsentlig andel af virksomhedens omsætning sker ved kontant betaling, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske en daglig afstemning af kasse- og likvidbeholdninger samt en daglig bogføring af køb og salg.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontant køb af valuta skal fremgå af kassekontoen.

Det følger bl.a. af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder § 8, stk. 2, at bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal således kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

...

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af kvitteringerne fra din virksomhed. Vi har herved konstateret, at det ikke fremgår af kvitteringerne, hvem valutakøbene er foretaget af. Skattestyrelsen kan således ikke identificere kontrolsporet i din virksomheds bogføring eller se, at du reelt har afholdt udgifterne til valutakøb i bilag 1.

...

Der skal således foreligge et bilag, som kan identificere kontrolsporet i bogføringen. Kontrolsporet er i bogføringslovens § 4, stk. 2, defineret som de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed. Registreringerne skal ifølge bogføringslovens § 8 kunne følges til de registreringer, hvoraf de er sammensat. Der henvises i øvrigt til Bogføringsvejledningen, juni 1999, afsnit 4.6.2...

...

Skattestyrelsen anser ikke de fremsendte kvitteringer fra din virksomhed for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at du har afholdt den angivne udgift til valutakøb på i alt 2.279.187 kr. i 2016, som fremgår af bilag 1.

Du har oplyst til Skattestyrelsen, at du i henhold til hvidvasklovgivningen har dokumentation på handler over den angivne beløbsgrænse. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at hvidvasklovens regler om dokumentation af kunder, der veksler penge, er uden betydning for nærværende sag. Sagen vedrører statsskatteloven, mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder og bogføringslovens regler samt bogføringsvejledningen (juni 1999). Ifølge disse regler er det et krav, at alle registreringer dokumenteres ved et bilag, og at dette bilag skal kunne identificere kontrolsporet i bogføringen. Dette fremgår blandt andet af bogføringslovens § 9, stk. 1, § 4, stk. 2 og Bogføringsvejledningen, juni 1999, afsnit 4.6.2. Det skal således være muligt at konstatere, at udgifterne reelt er afholdt.

Ifølge Skattestyrelsen foreligger der ikke dokumentation for de fratrukne udgifter til valutakøb på 2.279.187 kr., og bogføringen er ikke tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at konstatere, at udgifterne reelt er afholdt. Der kan derfor ikke tages fradrag for udgifterne på i alt 2.279.187 kr. i 2016. Betingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og bogføringslovens § 9, stk. 1 er således ikke opfyldt.

Din udgift til køb af valuta i året 2016 nedsættes således i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, med i alt 2.279.187 kr., jf. bilag 1.

...”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse vedrørende klagen:

”...

Det er klagers opfattelse, at et manglende fradrag for køb hos private må have den konsekvens, at salgets størrelse således ikke kan opretholdes.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligt. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skattepligten er ikke afhængig af, om der foreligger dokumentation for det aktiv, der afstås.

Af klagens side 8 fremgår følgende:

"I relation til virksomhedens bogføring fremgår alt omsætningen af månedsrapporterne, der indeholder den samlede omsætning, der tillige er nedbrud dag for dag med hver eneste handel, der tillige kan følges ned til de kvitteringer, der er udstedt. Tilsvarende kan alle køb genfindes via bogføringen på fuldstændig samme vis.

Der er således et fuldstændigt transaktionsspor for hver eneste af de handler, som nærværende sag vedrører."

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at omsætningen af valuta er opdelt i måneder. Virksomheden har således oplyst, at der alene er foretaget en fysisk optælling af den valuta, der har været i kassen ultimo måneden. Skattestyrelsen kan på denne baggrund ikke følge pengestrømmene.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at de udarbejdede daglige opgørelser over køb og salg ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for transaktionerne. Virksomheden har ikke foretaget en daglig afstemning af kassen eller bogføring, hvorfor vi ikke kan følge transaktionssporet.

Det er ligeledes fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det henset til virksomhedens kontantbeholdning og kontantomsætning er nødvendigt, at foretage daglige beholdningsafstemninger af kassen.

Det, at der er foretaget registrering i et system af køb og salg dokumenterer ikke selve forholdet, når der ikke er en sammenhæng til virksomhedens bogføring. Der er ingen daglig sammenhæng med optælling af kassen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en liste med angivelse af valuta, kurs og beløb, men ingen oplysninger om hvem beløbet er erhvervet af, ikke kan tillægges skattemæssig værdi. En liste samt kvitteringer giver ingen objektive beviser for, at der reelt er foretaget en handel. Det er således ikke muligt at verificere om personen rent faktisk har foretaget den anførte handel.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at et eventuelt varekøb ligeledes ikke er understøttet af en daglig korrekt udarbejdet og afstemt kasseopgørelse henset til virksomhedens kontantsalg og kontantbeholdning (både danske kroner og øvrig valuta).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dokumentationskravet består og skal opfyldes, uanset om der er tale om interne eller eksterne bilag.

I en situation, hvor en virksomhed skal tilbagebetale et beløb til kunden, vil man typisk udstede en kreditnota. Ved udstedelse af en kreditnota vil der derfor foreligge et bilag for udbetalingen. Bilaget skal indeholde oplysninger om bl.a. fakturanummer, dato, virksomhedens navn, adresse og CVR­ nummer, samt hvilken vare/ydelse, der er tale om. Derudover skal der foreligge information om kunden i form af navn og adresse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fremgangsmåden for kreditnota kan betragtes analogt til dokumentationskravet for varekøb. En udbetaling/hævning med angivelse af kreditnota, der ikke er understøttet af den anførte dokumentation, vil ikke skattemæssigt blive tillagt værdi.

Skattemæssigt er der fradrag for de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ifølge bogføringslovens § 9 skal enhver registrering dokumenteres ved et bilag, og regnskabsmaterialet skal, ifølge bogføringslovens § 10, opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Enhver registrering skal dokumenteres ved et bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1.

Det er på denne baggrund fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at et udokumenteret varekøb hos ikke-identificerbare personer, samtidig med en ikke behørig bogføring medfører, at det ikke er muligt at foretage et begrundet skøn, sådan at dette kan træde i stedet for et varekøb.

3. Kontrolrapport fra henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen

Som bilag 4 og bilag 10 til klagen er der vedlagt kontrolrapporter fra henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens rapport fra 2015 vedrører alene A-skat og AM-bidrag samt eksistensen af et kasseapparat. Erhvervsstyrelsens rapport vedrører et tilsyn i 2016 i henhold til hvidvaskloven.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at kontrolrapporterne ikke har betydning for nærværende sag.

...”

Skattestyrelsen har desuden fremsendt følgende udtalelse vedrørende Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag:

”...

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelsen i sagen.

Henset til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for den fratrukne udgift og at bogføringen ikke er tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at konstatere, at udgiften reelt er afholdt, finder Skattestyrelsen, at der ikke kan foretages fradrag for køb af valuta vedrørende kunde nr. 1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

...

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens varelager er valuta. Ved salg af valuta vil der være en omkostning svarende til det beløb, selskabet har fået i kassen. Vareforbruget er den værdi, som den solgte valuta har på varelageret. På varelageret vil der fremgå valuta svarende til den mængde, der er solgt af valuta og kassen (likvider) vil blive forhøjet med de danske kroner, som handlen har indbragt. Ved køb af valuta vil varelageret blive forhøjet med den indkøbte valuta og kassen bliver formindsket med det beløb i danske kroner, som der er betalt for den indkøbte valuta. Når varen sælgen igen er det et almindeligt salg.

...

I den konkrete sag, hvor der ikke foreligger grundbilag der dokumenterer, om transaktionerne er korrekte, og at kunderne/leverandører ikke kan identificeres, må der stilles skærpede krav til klagerens dokumentation eller sandsynliggørelse af pengestrømmene i virksomheden. Da virksomheden ikke har foretaget løbende kasseafstemninger samt foretaget løbende bogføring, kan bogføringen vedrørende bankkonto m.v. ikke understøtte, at de registrerede transaktioner rent faktisk har fundet sted.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen i, at regnskabsmaterialet vedrørende kunde nr. 1, ikke indeholder et kontrolspor jf. bogføringslovens §§ 4, stk. 2 og 9, stk. 1. Dokumentationen vedrørende kunde nr. 1 beror udelukkende på bogføringsmæssige posteringer i virksomhedens regnskabssystem uden grundbilag, og der foreligger således ikke oplysninger, der er nødvendige for at konstatere registreringernes rigtighed.

Henset til virksomhedens art og omfang, herunder virksomhedens betydelige kontantbeholdning og kontantomsætning, anses det yderligere for nødvendigt, at der foretages daglig afstemning af beholdningen af danske kroner og udenlandske valuta.

Det bemærkes, at der på virksomhedens kontokort stort set kun er registreret posteringer med datoerne 31. marts 2016, 30 juni 2016, 30. september 2016 og 30. december 2016, samt at regnskabsbilagene ikke er påført bilagsnumre.

I det omfang, der ikke foreligger dokumentation for fratrukne udgifter og bogføringen ikke er tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at konstatere, at udgiften reelt er afholdt, finder Skattestyrelsen, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter til valutakøb vedrørende kunde nr. 1.

Skattestyrelsen vil gøre opmærksom på, at vi er blevet bekendt med at Landsskatteretten netop har truffet afgørelse i to ligende sager vedrørende tilsvarende problematik omkring fradrag for valutakøb vedrørende kunde nr. 1. Afgørelserne er endnu ikke offentliggjort.

...”

Skattestyrelsen har endvidere fremsendt følgende udtalelse efter en fornyet gennemgang af sagens materiale:

”...

Efter en fornyet gennemgang af det fremsendte materiale den 7. oktober 2020, er Skattestyrelsen enig med klageren i, at der anerkendes fradrag for 10 transaktioner jf. bilag 15, hvor der ses at være fremlagt tilhørende id-oplysninger på kunden. Beløbet er opgjort til 267.863 kr.

Yderligere anerkendes fradrag på 10.000 kr. som følge af fejl vedrørende SKATs opgørelse i afgørelsens side 23. Her er 200 euro vedrørende den 16. november 2016 opgjort til 11.456 kr., hvilket rettelig burde være opgjort til 1.456 kr.

I alt anerkendes klageren yderligere fradrag for udgifter til valutakøb på 277.863 kr.

Det bemærkes, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at den af klageren udarbejdet opgørelse i Excel, bilag 16, fortsat ikke bekræfter at de pågældende transaktioner har fundet sted. Der er her lagt vægt på, at der ikke foreligger fyldestgørende grundbilag der dokumenterer om transaktionerne er korrekte og at kontrolsporet kan følges, samt at kunderne/leverandørerne ikke kan identificeres.

Klagerens bemærkninger om, at et manglende fradrag for de resterende valutakøb må have den konsekvens, at salgets størrelse ikke kan opretholdes, kan ikke føre til et andet resultat. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, og at skattepligten ikke er afhængig af, om der foreligger dokumentation for det aktiv der afstås.

Denne udtalelse skal ses i sammenhæng med Skattestyrelsens tidligere udtalelse af 16. november 2020.

...”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende valutakøb nedsættes med 2.279.187 kr. for indkomståret 2016.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Sagen vedrører helt grundlæggende et spørgsmål om hvorvidt det er berettiget, at Skattestyrelsen har underkendt et fradrag på kr. 2.279.187 for køb af valuta i indkomståret 2016, i Klagers vekselvirksomhed.

Rent faktuelt har Klager i det pågældende år drevet en helt almindelig vekselvirksomhed på [by1] i [by2].

Virksomheden var i den forstand helt ordinær forstået på den måde, at virksomheden har købt og solgt valuta for en lang række kunder, der dagligt har været i butikken, og vekslet valuta, hvoraf langt størstedelen har bestået af dollars og euro.

For så vidt angår de kunder, der har vekslet ”småbeløb” har Klager udstedt en bon / købsbilag hvor den omhandlede valuta fremgår, ligesom vekselkursen og det afregnede beløb fremtræder.

Sådanne boner forefindes for alle de kunder, der har været i butikken i det pågældende år, ligesom Skattestyrelsen har haft alle boner udleveret, og i øvrigt fortsat har originalerne. Der er flere hundrede af disse boner, der således afspejler de kunder, der løbende har været i butikken og handlet valuta, som kunder i en hvilken som helst anden butik.

Klager har købt valuta af disse kunder og på hver enkelt handel haft en lille fortjeneste på kurserne, som enhver anden valutahandler, eller virksomhed, der køber / sælger varer.

Der vedlægges som sagens bilag 2 kopi af disse kvitteringer, idet jeg særligt skal bemærke, at det faktuelt er disse handler, der udgør problemstillingen i denne sag, idet Skattestyrelsen underkender, at der skulle være realitet heri.

Problemstillingen er helt konkret, at Skattestyrelsen ikke finder, at det er dokumenteret, at der har været købt den valuta, som bonerne er udtryk for, hvorfor der er underkendt fradrag herfor.

Skattestyrelsen har derimod ikke anfægtet omfanget af salget af valuta.

For så vidt angår de handler, der overstiger 1.000 euro har klager i hvert enkelt tilfælde indhentet ID oplysninger, som tillige opbevares.

Det er i øvrigt ikke korrekt, at der skulle være mangler i materialet, der foreligger en fuldstændig oversigt over alle handler.

Skattestyrelsen har kopi af langt størstedelen, idet de enkelte resterende kan fremlægges som sagens bilag 3, såfremt Skatteankestyrelsen vurderer, at det er relevant, og Skattestyrelsen i øvrigt har oversendt de resterende.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at der aldrig har været stillet spørgsmålstegn ved om klagers virksomhed har overholdt hvidvasklovens bestemmelser, ligesom der aldrig har været stillet spørgsmålstegn ved disse transaktioner.

Det skal yderligere bemærkes, at klager har haft kontrol af Erhvervsstyrelsen jf. sagens bilag 4, der godkendte klagers virksomhed og håndtering af hvidvask, uden anmærkninger.

Der fremlægges som sagens bilag 5 balance og finanskontokort for året.

Fortjenesten ved veksling af valuta fremgår af konto 1110 og udgør kr. 542.338,34 og fortjenesten ved salg af billetter fremgår af konto 1130. Denne fortjeneste udgør kr. 521.965. Den samlede omsætning udgør kr. 1.143.079,34 inkl. kr. 78.776 i provision fra [finans1].

Som det fremgår af konto 1110 er omsætningen på salg af valuta opdelt måned for måned, bortset fra februar og marts, der er slået sammen til en samlet omsætning på kr. 83.114,17.

Dette beløb er overført fra konto 1100, da det har været bogført på en forkert konto, og man kan heraf se, at omsætningen har været hhv. 35.258,93 og 47.855,24, i alt kr. 83.114,17.

Den løbende omsætning måned for måned, kan genfindes i virksomhedens månedlige opgørelser over avance og salg af valuta. Der henvises til sagens bilag 6 hvor der for marts måned fremlægges oversigten, der viser en fortjeneste på kr. 47.855,24, hvilket passer præcist med bogholderiet.

Marts er tilfældigt valgt, idet der i Skattestyrelsens materiale findes tilsvarende materiale for hver eneste måned i 2016, således at det er muligt at lave en fuldstændig gennemgang.

Undertegnede har lavet en sammentælling, der viser, at der i alt er solgt 156.465 Euro, og købt 204.925 Euro, når alle transaktionerne lægges sammen. Dette giver en difference mellem køb og salg på 48.460 euro.

Dette beløb stemmer på euro mellem optællingen ultimo februar, der viser en ultimo beholdning på 20.805 Euro (vedlagt bilag 6), sammenholdt med den optalte ultimo beholdning marts, der udgør 69.265 Euro, svarende til 20.805 Euro.

Der foreligger sådanne opgørelser for hver eneste måned, således at der kan laves sådanne opgørelser måned for måned igennem hele året – for alle de typer valuta, der er handlet.

Denne oversigt er nedbrudt dag for dag, valuta for valuta, jf. sagens bilag 6, der tilsvarende for marts viser handlerne for hver eneste dag.

Denne oversigt viser hver eneste handel, herunder hvilken type valuta, der er handlet, den pågældende kurs og omfanget af handlen.

Oversigten viser tillige de køb, som nærværende sag vedrører, samt den valuta, der er købt hos [virksomhed3], der har Customer ID 8.

Skattestyrelsen har alle originale købsbilag fra [virksomhed3], som Skattestyrelsen tillige har kontrolleret, således at det er afklaret præcis hvilken valuta, der er købt hos [virksomhed3] – og hvor meget valuta, der er købt.

Klagers virksomhed har været struktureret således, at Klager måned for måned har lavet en fysisk optælling af den valuta, der har været i kassen ultimo måneden, og denne valuta er hhv. ”købt” og ”solgt” hver eneste måned.

I forhold til marts måned fremgår denne primo beholdning af valuta, som Customer ID 3, og de kunder som nærværende sag vedrører, som Customer ID 1.

Der foreligger optælling for hver eneste måned, ligesom beholdningen i oversigten for hver eneste måned indgår som primopostering. Skattestyrelsen har tillige alle disse bilag, hvor dette fremgår. Jeg skal opfordre til at dette materiale oversendes i forbindelse med Skattestyrelsens udtalelse, således at det kan verificeres, at Skattestyrelsen er i besiddelse af dette materiale.

Der er enkelte fejl i disse oversigter, f.eks. har klager ved en mindre fejl, anvendt to forskellige kurser på valutaen ultimo marts, og tilsvarende primo april på GBP, men som det fremgår af oversigten er det samme mængde valuta.

Klager har valgt at håndtere sin forretning på denne måde, idet klager derved for hver eneste måned har lavet en fysisk optælling af den valuta, som klager har haft i kassen, hvilket tillige henover året, måned for måned viser den konkret valutabeholdning, ligesom de daglige bevægelser viser hvorledes forskellen i beholdningen måned for måned, fremkommer.

Der forefindes sådanne opgørelser for alle måneder, hvilket Skattestyrelsen er bekendt med, i og med at Skattestyrelsen er i besiddelse af alt materiale.

Det er dette, der er den primære baggrund for den difference, der opstår i forhold til køb/salg og indsættelser i banken, som Skattestyrelsen omtaler i afgørelsens side 7, idet der reelt set ikke er solgt valuta alene fordi valutabeholdningen bogføringsmæssigt anføres som hhv. købt og solgt.

Som sagens bilag 7 fremlægges virksomhedens kasserapport, og som sagens bilag 8 virksomhedens bankkonto.

Som sagens bilag 9 fremlægges virksomhedens årsrapport udarbejdet af revisionsfirmaet [virksomhed7], uden forbehold, og som sagens bilag 10 kopi af kontrolrapport fra Skattestyrelsen fra 2015, som ikke udløste nogen bemærkninger, eller kritik af Klagers virksomhed, bogføring, eller skattemæssige forhold i øvrigt.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at virksomhedens resultat for 2015 er sammenligneligt med 2016 tallene.

4. Begrundelse for klagen

Nærværende sag vedrører spørgsmålet om hvorvidt det er berettiget at Skattestyrelsen har underkendt fradrag for køb af valuta for kr. 2.279.187, som er udspecificeret i bilag 1 til Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen ses således ikke at have gjort gældende, at der skulle have været udeholdt omsætning, således at omsætningen reelt set har været større end den selvangivne omsætning, men alene at bruttoavancen ved salg af valuta skulle have været langt større end selvangivet qua Skattestyrelsen underkender fradrag for køb af valuta med kr. 2.279.187.

Det skal indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsens afgørelse er udtryk for, at samtlige de kvitteringer, der er fremlagt som sagens bilag 2 underkendes, uden undtagelse, således at der altså ikke skulle have været købt den pågældende valuta.

Det skal videre bemærkes, at Skattestyrelsen i 2015 har kontrolleret virksomhedens forretningsgange uden anmærkninger, ligesom Erhvervsstyrelsen ej heller har haft nogen bemærkninger overhovedet i forbindelse med sin kontrol.

Skattestyrelsens afgørelse er ligeledes udtryk for, at der således ikke skulle have været så meget som én eneste kunde i Klagers butik i hele 2016, der har vekslet valuta kontant, under grænsen for at der har været indhentet ID. Dette forekommer helt absurd og fuldstændig i modstrid med forretningsgangen i et vekselbureau.

Afgørelsen er således ligeledes udtryk for, at der alene har været købt valuta hos [virksomhed3], samt den valuta, der relaterer sig til de handler, der har oversteget 1.000 euro, og hvor der foreligger ID.

Problemstillingen hermed er blot, at der herefter i sagens natur ikke vil have været tilstrækkelig valuta at sælge af, idet indkøbet af valuta hos [virksomhed3] og de handler, der overstiger 1.000 euro ikke er tilstrækkelig til at dække det salg, der har været af valuta, og udviklingen i kontantbeholdningen af valuta, som sammentællingen for marts tydelig viser.

Sagen er således simpel, der kan ikke sælges valuta, som der ikke er indkøbt, og underkendes et køb af valuta for kr. 2.279.187 er der ikke valuta nok at sælge af – mere kompliceret er sagen grundlæggende ikke.

Skattestyrelsen ses ikke at forholde sig til denne problemstilling, og har ikke i sin afgørelse afstemt det køb af valuta, som Skattestyrelsen anerkender med salget af valuta, hvilket ellers ville have været særdeles relevant i og med at tallene i sagen viser, at der ikke kan have været solgt den selvangivne mængde valuta, hvis der ikke har været realitet i de købsbilag, som Skattestyrelsen underkender.

Skattestyrelsens afgørelse er ligeledes udtryk for, at resultatet i klagers virksomhed skulle være kr. 2.279.187 højere, og at fortjenesten ved handel med valuta altså ikke skulle være kr. 542.338,34, men i alt kr. 2.821.525,34, og at der altså skulle være tjent fire gange så meget yderligere, ud over den selvangivne fortjeneste.

Det skal i den forbindelse erindres om, at der handles med valuta, og at kurserne på alle transaktioner fremgår af kvitteringerne, således at det er muligt at verificere, hvad bruttoavancen / kursskæringen har været, ligesom det er muligt præcist at opgøre, hvor meget valuta der er handlet, da samtlige transaktioner fremgår af sagens bilag.

Kursen og mængden på den valuta, der er købt hos [virksomhed3] fremgår ligeledes af købsbilagene, som Skattestyrelsen er i besiddelse af.

Det er således muligt for alle de gennemførte handler at konstatere, hvad avancen har været, og hvor meget valuta, der er handlet, der er således et fuldstændigt transaktionsspor for alle transaktioner.

Valuta er en genusvare, som benzin, der handles til meget standardiserede priser, med meget lav margin, og det er således ikke muligt, særligt ikke i en storby som [by2] at oppebære en avance / kurs, der afviger fra de kurser markedet dikterer.

Skulle man følge Skattestyrelsens opfattelse af sagen, skulle der således i forbindelse med det selvangivne salg af valuta have været en avance, der er i fuldstændig modstrid med markedet, og i øvrigt i modstrid med alle dokumenter på sagen, hvor kurserne helt nøjagtigt fremgår.

Dette forudsætter dog, at man ville have haft valuta at sælge af, hvilke man ikke ville have haft, hvis Klager ikke havde købt den valuta, som nærværende sag vedrører – der ville i givet fald ganske simpelt ikke have været varer nok på hylderne at sælge af.

Klager har ifølge de månedlige opgørelser og Skattestyrelsens afgørelse side 3 øverst solgt valuta for samlet set kr. 32.195.046,15 og købt valuta for kr. 31.652.610,94 (inklusive klagers interne bogføringstekniske ”køb” og ”salg”, der selvfølgelig ikke har udløst nogen avance). Dette har givet en fortjeneste på kr. 542.338,34, svarende til ca. 1,68 %.

Skulle man følge Skattestyrelsens opfattelse af sagen, skulle fortjenesten derimod være kr. 2.821.525,34, svarende til 7,8 %, hvilket i enhver henseende er fuldstændig urealistisk.

Dette skal i øvrigt sammenholdes med, at Skattestyrelsen har alle Klagers bilag, og i den forbindelse kan se, hvilke kurser, der er købt valuta til hos [virksomhed3], sammenholdt med de kurser, som Klager har solgt valuta til. Sammenholdes disse tal fremgår det klart, at der ikke har været en avance der blot tilnærmelsesvis er i den størrelsesorden, som Skattestyrelsens afgørelse lægger op til.

Der kan f.eks. tages udgangspunkt i marts 2016 (tilfældig valgt måned) hvor Klager jf. sagens bilag 11 køber euro til kurs 749,7008 hos [virksomhed3], som jf. sagens bilag 2 sælges for 7,65 (kursen svinger hen over måneden). Dette giver en avance på højeste 2 %, og i perioder lavere.

Alle kurser kan kontrolleres via bogføringen, da Skattestyrelsen har alle købsbilag fra [virksomhed3], og oplysninger om alle salg via sagens bilag 6.

Sagens faktuelle forhold er således, at både de køb, som nærværende sag vedrører, og købene hos [virksomhed3] fremgår af sagens bilag 6, og det vil i sagens natur ikke være muligt at sælge den valuta, der er solgt i løbet af måneden, hvis der ikke havde været købt valuta, ud over den valuta, der er købt hos [virksomhed3], hvilket gør sig gældende for hele året. Der vil ganske simpelt ikke have været valuta nok at sælge.

Det er således fuldstændig utænkeligt, at Skattestyrelsen kan have ret i nærværende sag, idet varekøbet, renset for de kvitteringer, som nærværende sag vedrører, ikke står mål med den valuta, der er solgt.

I relation til virksomhedens bogføring fremgår alt omsætningen af månedsrapporterne, der indeholder den samlede omsætning, der tillige er nedbrud dag for dag med hver eneste handel, der tillige kan følges ned til de kvitteringer, der er udstedt. Tilsvarende kan alle køb genfindes via bogføringen på fuldstændig samme vis. Der er således et fuldstændigt transaktionsspor for hver eneste af de handler, som nærværende sag vedrører.

Sagens faktum jf. ovenstående viser endvidere entydigt at der selvfølgelig har været afholdt den pågældende udgift til køb af valuta, og statsskattelovens § 6 er i den forbindelse krystalklar: er der afholdt en udgift, der efter sin karakter er fradragsberettiget, er der krav på fradrag, medmindre, der er positiv lovhjemmel til andet.

Det er der ikke i nærværende sag, hvor der er solgt – og købt – valuta, således at der naturligvis skal indrømmes fradragsret i nærværende sag.

Ifald Landsskatteretten ikke finder, at der kan gives fuldt ud medhold i denne sag bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, da Skattestyrelsens afgørelse hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, da det i enhver henseende er fuldstændig utænkeligt, at Klager skulle kunne have oppebåret den avance, som Skattestyrelsen har truffet afgørelse om.

Det vil være muligt for Skattestyrelsen at sammenholde alle køb af valuta hos [virksomhed3] med køb af valuta for kunder med ID, og sammenholde dette med salg af valuta, idet alle data er 100 % tilgængelige.

Skattestyrelsen har ikke gjort dette, men blot underkendt fradraget for køb af valuta med kr. 2.279.187, uden at forholde sig til om det rent faktisk vil være muligt at sælge den mængde valuta, der er solgt uden dette indkøb, hvilket det ikke er. Dette fremgår klart af købsbilagene fra [virksomhed3].

...”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”...

Skattestyrelsen forholder sig stadig ikke til det helt grundlæggende faktuelle problem, der er med Skattestyrelsens afgørelse:

Det er ikke muligt at sælge den selvangivne mængde valuta, hvis der ikke har været realitet i købene. Det er ikke muligt at sælge noget, man ikke har købt. Det er den primære pointe i sagen, som Skattestyrelsen fuldstændig underkender derved, at Skattestyrelsen langt henad vejen fokuserer ensidigt på sagens formelle forhold.

Vi ved positivt, hvor meget valuta, der er solgt i klagers virksomhed, vi ved, hvor meget valuta, der er købt igennem [virksomhed3], og i forbindelse med de køb af valuta, der overstiger 1.000 euro.

Disse mængder modsvarer ikke den solgte mængde valuta, og derfor må der nødvendigvis også være realitet i de køb, som nærværende sag vedrører, idet det i modsat fald ikke ville have været muligt at oppebære den selvangivne omsætning. Altså man kan ikke sælge noget, man ikke har købt.

Mere kompliceret er sagen ikke.

Faktum i sagen dokumenterer dette, og det er et faktum, at der er et transaktionsspor for alle transaktioner i sagen, idet alle køb og salg er bogført, ligesom der foreligger bilag på enhver handel, der er foretaget.

...

For så vidt angår det anførte i pkt. 2 på side 2 er det ikke korrekt, at det er undertegnedes pointe, at salget ikke kan opretholdes. Pointen er, at det er fysisk umuligt at sælge valuta, man ikke har, og derfor er det evident, at der er realitet i købet af valuta – der ville ellers ikke have været valuta nok at sælge!

Skattestyrelsens afgørelse og udtalelse er udtryk for, at klager skulle have fået adgang til valuta, som klager, ikke har betalt for, hvilket i sagens natur ikke er muligt.

Perspektiverer vi sagen til en anden branche svarer afgørelsen til, at en virksomhed sælger 10 biler, og at Skattestyrelsen ikke vil give fradrag for indkøb af bilerne, fordi Skattestyrelsen gør gældende, at formalia ved bilagene ikke er på plads. Det ændrer dog blot ikke ved, at der er solgt 10 biler, og dermed må der i sagens natur også være købt 10 biler, ellers kan salget jo ikke lade sig gøre.

I ganske særlige tilfælde, kan der være grundlag for at underkende købsfradrag, hvis det efter en konkret vurdering vil være lige så sandsynligt, at der ikke er afholdt en omkostning, som at der er, hvilket f.eks. var tilfældet i SKM2013.493.VLR, hvor skatteyderen ikke kunne, eller ville belyse sagen, og i øvrigt havde drevet hele sin virksomhed sort, uden nogen bilag.

Pointen i den pågældende sag var dog såmænd ikke, at der ikke havde været solgt den anførte mængde varer, men at sagsøgeren i sagen ikke kunne bevise, at han havde betalt for den – men det blev selvfølgelig lagt til grund, at varen havde været ”anskaffet” på den ene eller anden vis.

I nærværende sag gør Skattestyrelsen, fuldstændig uberettiget og fuldstændig forkert, gældende at der slet ikke skulle have været anskaffet nogen del af den valuta på kr. 2.279.187, der er solgt, hvilket i sagens natur er en umulighed.

Dertil kommer, at alt i nærværende sag er bogført, der er bilag på alt, og særligt idet der er handlet valuta, hvor det har formodningen imod sig, at det er muligt at få adgang til valuta uden at betale for det. Hvordan skulle Klager kunne få adgang til valuta for kr. 2.279.187 uden at afregne så meget som én krone for den?

Det er fuldstændig urealistisk, hvilket gælder så meget desto mere, når det sammenholdes med, at alle købsbilag skulle være fiktive, og at dette skulle medføre, at der ikke skulle have været så meget som én eneste kunde i hele 2016.

Altså: Skattestyrelsens opfattelse betyder, at alle bilag fremlagt som bilag 2 er fiktive, og at der således ikke har været én eneste kunde i butikken i hele 2016, der har vekslet for mindre end 1.000 euro – ikke én eneste!

Skattestyrelsen henviser heroverfor på side 3, at disse kvitteringer ikke skulle udgøre et tilstrækkeligt skattemæssigt bevis, idet det ikke er anført, hvem valutaen er købt af.

Skattestyrelsen anfører videre, at situationen omkring købsbilag er at sidestille med en kreditnota, og at der skulle gælde samme dokumentationskrav, og at bilagene såfremt disse betingelser ikke er opfyldt ikke kan tillægges skattemæssig værdi.

Dette er ikke korrekt, og der kan i denne relation henvises til den Juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.1. hvoraf fremgår, at

”

C.C.2.2.1.1 Introduktion vedrørende fradrag for udgifter Dokumentation og bevis for fradragsret

Skatteyderen må kunne dokumentere, at udgiften er afholdt, og dens størrelse. Bogføringslovens krav.

Efter bogføringslovens § 9, stk. 1, skal bogføringen ske ved hjælp af bilag. Det fremgår af bestemmelsen, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Hvis der er udstedt et eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Pålideligheden af eksterne bilag anses for større end af bilag, der er udstedt af den bogføringspligtige selv.

Der er efter bogføringsloven ikke krav om eksterne bilag, medmindre virksomheden naturligt modtager et sådant i forbindelse med en transaktion, men i tilfælde, hvor virksomheden ikke modtager en købsfaktura, vil dokumentationen bestå af den afregningsmeddelelse, som den bogføringspligtige selv udsteder. Også kontoudtog fra leverandøren vil dokumentere registreringerne. Se afsnit A.B.3.1 Erhvervsretlige regler for bogføring og regnskab om de erhvervsret- lige krav til bogføring og regnskab, herunder om opbevaringspligt.

Krav til dokumentation for skattefradrag.

I afsnit A.B.3.1.4 Bogføringslov i forhold til regnskab efter skattelovgivning beskrives bogføringsloven i forhold til regnskabet efter skattelovgivningen. Det fremgår, at hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige også som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen.

Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter f.eks. statsskatteloven, at den skattepligtige ikke op- fylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri.

Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, f.eks. hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse.” [min understregning]

I nærværende sag er der bilag udstedt af klager, der indeholder en eksakt beskrivelse af, hvad der er handlet, hvilken mængde og til hvilken kurs, ligesom hver eneste af bilagene indgår i bogføringen, og alt valuta der er handlet, fremgår af oversigterne over købt / solgt valuta.

Det skal i den forbindelse erindres om, at der handles med private, og at det ikke er momspligtige transaktioner, der foretages.

Alle transaktioner kan således nedbrydes i henhold til bogføringslovens bestemmelser, idet alle bilag indgår i bogføringen, og kan afstemmes i henhold til opgørelsen over den løbende avance, der opgøres måned for måned, ligesom der for hver eneste dag, er udarbejdet en eksakt opgørelse over hvilke valuta, der er solgt.

Det er således ikke korrekt, at det ikke skulle være muligt at udøve et skøn, over udgifterne, selvom Skattestyrelsen måtte få endelig ret i at bogføringslovens specifikationskrav ikke er fuldt 100 %, idet det er muligt med 100 % nøjagtighed at opgøre den mængde valuta der nødvendigvis er købt, for at der har været tilstrækkelig valuta at sælge, hvilket udgiften på kr. 2.279.187 ret præcist er udtryk for.

Det er endelig ikke korrekt, at det ikke er muligt at følge transaktionssporet, som anført af Skattestyrelsen og dette forhold er i øvrigt uden relevans for sagens afgørelse, i og med, at det er et indiskutabelt faktum, at der er realitet i afregningsbilagene, idet det i modsat fald ikke vil være muligt at generere den bogførte og selvangivne omsætning.

Det er endvidere ikke korrekt, som anført af Skattestyrelsen at kontrolrapporterne ikke har betydning for sagen, idet kontrolrapporterne meget præcist viser, at der ikke er grundlag for at antage, at der har foregået uregelmæssigheder i Klagers virksomhed, herunder hvidvask af penge, eller unddragelse af skat og moms.

Skattestyrelsens tidligere kontrol relaterer sig netop blandt andet til eksistensen af et kasseapparat og dermed også hvorledes køb/salg af valutaen har været håndteret – og denne kontrol har ikke givet anledning til bemærkninger / anmærkninger.

...”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag og sagsfremstilling:

”...

For så vidt angår sagens formelle forhold henviser Skatteankestyrelsen til bogføringslovens bestemmelser, som grundlæggende set er korrekt angivet.

Det afgørende i relation til bogføringslovens bestemmelser er dog hvorvidt der foreligger et kontrolspor der dokumenterer registreringernes rigtighed, samt at der foreligger grundbilag, der muliggør denne kontrol.

Dette er tilfældet i nærværende sag, idet alle transaktioner kan følges fra det enkelte grundbilag, til kontospecifikationerne i bogføringen, der fremgår af regnskabet.

Årsregnskabet kan således nedbrydes til bogføring, kontospecifikationer og bilag. De bilag i bogholderiet, som nærværende sag vedrører, er de bilag, der er fremlagt i sagens bilag 2.

Som allerede anført i klagen er der 664 sider med bilag, der består af afregningsbilag, hvor der er handlet valuta. På næste side er indkopieret en enkelt af de 664 sider med afregningsbilag, der er fremlagt som sagens bilag 2.

(Billede udeladt).

Det er disse transaktioner, som nærværende sag vedrører og disse transaktioner, som Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen vil underkende.

Konsekvensen heraf er, at alle disse bilag altså skulle være fiktive/falske, og at der ikke skulle have været en eneste af de mere end 1.300 kunder, som transaktionerne vedrører i butikken i 2016.

Essensen heraf er yderligere, at der ikke skulle have været én eneste kunde i butikken igennem hele året, der skulle have vekslet under 1.000 euro, hvilket i sig selv forekommer fuldstændigt urealistisk.

For så vidt angår alle disse afregningsbilag – sagens bilag 2 – kan samtlige fremfindes i de månedlige opgørelser over omsætningen, jf. sagens bilag 6, hvor samtlige transaktioner fremgår.

På næste side fremgår den samlede oversigt for marts måned, der er fremlagt som bilag 6, men der foreligger fuldstændig tilsvarende opgørelser for alle måneder, som Skattestyrelsen er i besiddelse af.

(Billede udeladt).

Som det fremgår af oversigten, er den samlede fortjeneste ved veksling af valuta i marts måned kr. 47.855,24. Dette beløb kan fremfindes i virksomhedens bogføring, der er fremlagt som sagens bilag 5, jf. næste side, hvor fortjenesten på kr. 47.855,24 fremgår.

(Billede udeladt).

Den samlede indtægt på kr. 542.338,34 ved veksling kan genfindes i virksomhedens årsregnskab, jf. sagens bilag 9, idet omsætningen har været på i alt kr. 1.143.079, som består af provision vedrørende [finans1] på kr. 78.776, varesalg billetter kr. 521.965 og fortjeneste veksling af valuta på kr. 542.338,34, i alt kr. 1.143.079.

Den selvangivne omsætning passer præcist med den omsætning, der fremgår af bogføringen, jf. sagens bilag 5.

For så vidt angår de enkelte transaktioner, fremlagt som sagens bilag 2, kan den samlede oversigt over profitten måned for måned, sagens bilag 6, nedbrydes i henhold til hver eneste transaktion i månedens løb.

Dette følger af, at der for hver eneste dag og for hver eneste transaktion er foretaget en registrering, ud fra afregningsbilagene, fremlagt som sagens bilag 2 (se næste side), der viser registreringerne foretaget d. 31. marts. Der foreligger sådanne registreringer for alle dage og alle transaktioner. Skattestyrelsen er i besiddelse af dette materiale.

Nedenstående udsnit af bilag 2 viser hvilke Euro, der er handlet d. 31.3. 2016.

(Billede udeladt).

Samtlige de transaktioner, der fremgår heraf er dokumenteret med afregningsbilagene i

sagens bilag 2, se nedenfor og næste side.

(Billede udeladt).

Som det fremgår af ovenstående afregningsbilag, er der således handlet hhv. 400, 345 og 200 euro, hvilket passer præcist med, hvad der fremgår af oversigten i bilag 6.

Der foreligger som nævnt en oversigt for alle dage og alle transaktioner på fuldstændig samme vis, og alle transaktioner stemmer.

Det er således ikke korrekt, at der ikke foreligger et transaktions- og kontrolspor, idet samtlige poster i årsregnskabet kan nedbrydes til bogføringen og kontospecifikationerne til de enkelte underliggende bilag.

Det er således ikke korrekt, at bogføringslovens bestemmelser ikke er overholdt.

Det skal i den forbindelse særligt fremhæves, at henvisningen til SKM2003.441.LSR,og den tidligere bogføringslov, ikke er relevant i forhold til nærværende sag.

Det fremgår meget klart af Landsskatterettens afgørelse, at et afgørende moment for afgørelsen var, at de fremlagte bilag i sagen ikke dokumenterede, at udgiftsafholdelsen lå inden for de naturlige rammer for virksomheden.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor køb/salg af valuta ikke blot ligger inden for rammerne af virksomhedens aktivitet, men er kernen i virksomhedens aktivitet.

Dertil kommer, at Skatte- og Skatteankestyrelsen fuldstændig overser, at bilagene er ud- tryk for både et køb og et salg, således at der i sagens natur modtages den valuta, der afregnes for. Der er således to sider af transaktionerne, hvilket Skatteankestyrelsen over- hovedet ikke ses at forholde sig til.

Henvisningen til SKM2004.162.HR er ligeledes ikke relevant i nærværende sag, da denne sag vedrørte en situation, hvor det havde formodningen imod sig, at der i det hele taget var afholdt en udgift, idet sagen omhandlede kørselsfradrag over meget usædvanlige lange afstande.

Her sagde Højesteret direkte, at det påhvilede den der ville have et fradrag at bevise, eller i det mindste sandsynliggøre, at der har været afholdt en udgift, og at kravene hertil skærpedes, hvis det havde formodningen imod sig, at der var afholdt en udgift.

I nærværende sag forholder det sig diametralt modsat, idet det ikke blot har formodningen for sig, at der har været afholdt de anførte udgifter, de er fuldstændig nødvendige for, at [person1] har kunnet handle med den valuta, der er omsat i årets løb, idet det ikke er muligt at sælge en vare, man ikke har haft.

Sagen vender således hele tiden tilbage til dette helt essentielle punkt, som Skatteanke- styrelsen ikke ses at forholde sig konkret til:

Uanset hvordan man end vender og drejer sagen, kan man ikke sælge en vare, man ikke har.

[person1] har for at bevise dette yderligere, i forlængelse af kontormødet, udarbejdet en samlet oversigt, der med 100 % nøjagtighed dokumenterer vores påstand i nærværende

sag. Oversigten vedlægges i Excel-ark, benævnt ”uden restvaluta oversigt – valutakøb og salg”, sagens bilag 13. Denne oversigt indeholder en samlet oversigt, samt en oversigt valuta for valuta, hvor alle transaktioner og registreringer fremgår.

Det fremgår krystalklart af denne oversigt, at underkendes de køb, som nærværende sag vedrører, vil det ikke have været muligt at omsætte det bogførte salg af valuta, idet der i givet fald, som det hele tiden har været gjort gældende, vil være solgt mere valuta, end der er købt, hvilket i sagens natur ikke er muligt.

Den valuta der mangler, modsvarer omvendt præcist, den valuta, der er købt jf. sagens bilag 2, hvilket alt andet lige dokumenterer, at der er realitet i de selvangivne køb, idet omsætningen ellers ikke ville have været muligt.

[person1] har yderligere udarbejdet en samlet oversigt, hvor Skattestyrelsens opgørelse er sammenholdt med virksomhedens bogføring og hvor de enkelte fejl, der er i Skattestyrelsens oversigt er fremhævet. Denne fil er benævnt ”SKAT sammenlignet med bogføringen”, sagens bilag 14.

Derudover har [person1] yderligere udarbejdet en oversigt over de enkelte fejl, der er i relation til de poster, der er medtaget i Skattestyrelsens oversigt, denne fil er benævnt ”over- sigt over fejl fra skat”, sagens bilag 15.

Der vedlægges endvidere de sidste id-oplysninger på de anførte kunder – som skal indgå som sagens bilag 3.

Endelig er der udarbejdet en oversigt, der tager højde for at [person1] for hver måned i forbindelse med optællingen af valuta formelt set har registreret ultimo beholdningen, og primo beholdningen som salg/køb, måned for måned. Denne fil er benævnt ”oversigt valutakøb og salg”, sagens bilag 16.

Denne interne registrering af internt ”køb/salg” er alene en formel registrering, som blev foretaget i forbindelse med den fysiske optælling af valutaen ultimo hver måned, og har naturligvis ikke medført nogen avance. Dette er en meget vigtig pointe, som ikke må overses i forbindelse med opgørelse af virksomhedens omsætning af valuta.

Det skal bemærkes, at der ikke er nogen forskel i den mængde valuta, der nødvendigvis må have være købt, jf. bilag 2, uanset hvordan man end opgør køb/salg.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at balancen i versionen uden restvaluta er 45.301,00 USD - dvs. 200 USD mindre end det samlede køb fra kunder, som er 45.501,00 USD.

Forskellen består i en slåfejl, idet der d. 29.2.2016 er solgt 485 USD til næste måned, og d.1.3.2016 er der købt 285 USD - præcis 200 USD forskel, som det fremgår nedenfor

(Billede udeladt).

Konklusionen på ovenstående er således, at Skatte- og Skatteankestyrelsens opfattelse af sagen faktuelt ikke kan lade sig gøre, hvorfor det principielt er uden betydning, hvorvidt man anser bogføringslovens bestemmelser for overholdt eller ej.

Det skal dog bemærkes, at det naturligvis fastholdes, at bogføringslovens bestemmelser er overholdt, da der er foretaget fysisk optælling af valutaen, samt at årsregnskabet kan nedbrydes til bogføringen, kontospecifikationerne og de enkelte bilag. Der er således foretaget en bogføring der modsvarer virksomhedens art og omfang, som bogføringsloven foreskriver.

Der kan endelig henvises til den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.1. hvoraf meget klart fremgår, at der er fri bevisbedømmelse i forhold til fradragsberettigede udgifter, og i nær- værende sag er det evident, at der har været afholdt de udgifter, der ønskes fradrag for.

Det er således i enhver henseende fuldstændig uberettiget, at Skattestyrelsen har underkendt fradrag i denne sag, ligesom Skatteankestyrelsens indstilling ligeledes ikke er korrekt.

Udover ovenstående bemærkninger giver Skatteankestyrelsens indstilling anledning til nogle supplerende bemærkninger i forhold til sagens faktuelle forhold.

S. 1, afsnit ”faktiske oplysninger”

Dette er ikke korrekt, Virksomheden blev startet d. 1. april 2011 med Hovedbranchen 661200 Værdipapir- og varemægling. Selve cvr. nummeret er dog ganske korrekt, registreret d. 18. januar 2002.

-Det fremgår videre, at ”Ifølge Skattestyrelsens oplysninger havde Finanstilsynet registreret virksomheden med en tilladelse til valuta- veksling den 27. september 2006.”

Det er ikke korrekt. [person1] fik tilladelse til at udføre pengeoverførsler via [finans1]. [person1] fik først tilladelse til valutaveksling d. 1. april 2011.

S.4, afsnit ”faktiske oplysninger”

Dette er ikke korrekt. Der forefindes kasserapport for hele året, som dokumenterer alle døgnbokshævninger fra-kassen (bilag nr. 7). De kan afstemmes med kontoudskrift fra banken (bilag nr. 8).

Nedenstående eksemplificerer hvordan kasserapport og bankudskrifter stemmer overens:

...”

Kasserapport:

”...

...”

Bankudskrift:

”...

...”

Det er korrekt, at [person1] fremsendte alle kvitteringer for valutakøb dagen efter. [person1] fandt efterfølgende ved en gennemgang ID-dokumentation for nogle flere kunder, som oversteg 1000 EUR, som Skattestyrelsen ikke havde fået.

Det er også nævnt i undertegnedes bemærkninger, som blev sendt til Skatteankestyrelsen. De er nu fremlagt som bilag 3.

S.5, afsnit ”faktiske oplysninger”

Materialet er udleveret (bilagsmapperne), er i kronologisk rækkefølge og der er ikke noget der mangler. Alle bilag kan afstemmes til bogføringen via den daglige opgørelse over alle salg

Beløbet er bogført således, da [person1] var af den opfattelse, at han skulle skrive det nøjagtige beløb.

For så vidt angår det anførte om, at saldoen ikke fremgår på kasserapporten: I den kasserapport der blev udleveret til Skattestyrelsen stod det indirekte som "hævet" og "indsat". Differencen viser saldo. I den kasserapport stod der ikke saldo som der gør på den der er fremlagt til Skatteankestyrelsen, jf. bilag 7.

Nedenstående eksempel viser hvordan kasserapportens saldo primo 2016 og ultimo 2016 passer præcis med saldo i banken.

Uddrag af bilag 8

”...

...

...”

Uddrag af bilag 7

”...

...”

Dette afsnit relaterer sig til provision vedrørende [finans1] og er ikke korrekt. Hver eneste overførsel er registreret og blev gemt i mapper sammen med den daglige rapport fra WU samt den månedlige opgørelse.

Som det fremgår af kontospecifikationerne, er provisionen vedrørende [finans1] bogført på konto 1170 i bogholderiet og det fremgår meget klart af konto 1170, at provisionen er opgjort og bogført måned for måned.

Der foreligger naturligvis specifikationer herover, jf. vedhæftede eksempel fra november 2016, hvor hver eneste transaktion fremgår. Månedens samlede provision udgør kr. 8.320, som tillige fremgår af konto 1170 i bogholderiet, jf. bilag 5.

Det vedlægges kopi af en tilfældig valgt dagsopgørelse fra november med under- bilag, hvoraf fremgår, at der er fuldstændig dokumentation for alle transaktionerne. Bilaget fremlægges som sagens bilag 12.

Det skal yderligere fremhæves, at der er et fuldstændigt kontrolspor vedrørende disse transaktioner. Der kan her f.eks. henvises til statement fra 03.11.2016. Beløbet fra denne statement, 25.329 DKK, er blevet indsat på bankkontoen den 07.11.2016.

Billederne nedenfor, dokumenterer, at kasserapport og bankudskrift stemmer overens.

(Billede udeladt).

Det skal bemærkes, at restvaluta sidst på måneden blev ”solgt” til den efterfølgende måned, uden avance.

Heraf følger også, at det formelt set er medregnet i valutasalg, selvom der ikke er tale om ”salg” til kunder, men et internt ”salg” der blev foretaget i forbindelse med at valutaen blev optalt.

Der er således ikke tale om yderligere omsætning, som Skattestyrelsen fejlagtigt synes at ville lægge til grund.

Dette er en meget vigtig pointe at forholde sig til, idet man ellers vil få en fejlagtig opfattelse af virksomhedens omsætning, der hvis man ikke er opmærksom på dette forhold, vil forekomme højere end den reelt set har været.

S.8, afsnit ”faktiske oplysninger”

Skattestyrelsen – og Skatteankestyrelsen forholder sig stadig ikke til, hvordan man kan anerkende valutasalget, hvis kvitteringer har samme formalia som ved valutakøb, og samtidig underkende købt valuta? Det savner mening, da det er to sider af samme sag. Vil det så sige, at der ikke skal betales skat af valutasalg?

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fremgangsmåden for kreditnota kan betragtes analogt til dokumentationskravet for varekøb. ”

Dette er ikke korrekt, og det forekommer bemærkelsesværdigt, at SKAT ikke selv nævnte at kvitteringerne var utilstrækkelig ved deres kontrol i 2015, som ikke medførte nogen bemærkninger eller reguleringer.

S.9, afsnit ”faktiske oplysninger”

Dette fremgår også på hver eneste bilag (købskvittering)

Dette udsagn er fundamentalt forkert, da det er muligt præcist at opgøre, som [person1], da også har gjort, hvor meget mere valuta der er solgt end købt, hvis man underkender de købsbilag, som nærværende sag vedrører.

Konklusionen på baggrund af ovenstående, samt de ny fremlagte opgørelser og beviser, viser med alt ønskelig tydelighed, at nærværende sag i enhver henseende er fuldstændig grundløs og reelt set alene baserer sig på en overdrevet formalistisk fortolkning af bog- føringslovens bestemmelser, samt at Skatte- og Skatteankestyrelsen ikke forholder sig til det objektivt konstaterbare faktum i nærværende sag, der viser at den afgørelse, der er truffet faktuelt, ikke kan lade sig gøre.

...”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”...

I relation til udtalelsen ses ... Skattestyrelsen ... ikke at have forholdt sig til vores seneste indlæg, og dermed ej heller den udarbejdede yderligere dokumentation og specifikation

...”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens fornyet gennemgang af sagens materiale:

”...

Jeg har modtaget Skattestyrelsens supplerende udtalelse, og jeg er naturligvis enig med Skattestyrelsen i de fradrag, som Skattestyrelsen nu anerkender.

Jeg kan dog konstatere, at Skattestyrelsen fortsat ikke anerkender fradrag for de udgifter som er det primære stridspunkt i sagen, og fortsat ikke forholder sig reelt til det primære punkt i sagen: man kan ikke sælge noget, man ikke har købt.

Det er sagens kernepunkt, der må nødvendigvis have været afholdt udgifter, uanset hvordan man end vender og drejer sagen, hvorfor der naturligvis også skal gives det anførte fradrag sagen her.

Der er således ikke blot tale om bogholderimæssige posteringer, der ikke kan følges eller ned brydes, der er fuldstændig dokumentation for alle transaktioner, og transaktionerne, båd køb og salg, vil ikke hænge sammen, såfremt der ikke havde været købt den pågældende valuta.

De to utrykte afgørelser ændrer ikke herved, idet jeg kan konstatere, at begge afgørelser e konkret begrundet og afgjort på "det foreliggende grundlag". Der ses således foretaget e konkret vurdering af om betingelserne for fradrag er opfyldte i begge sager, hvor dette alts ikke blev anset for tilfældet.

Jeg skal derfor i henhold til officialmaksimen anmode om, hvis Skatteankestyrelsen / Landsskatteretten finder, at der vil kunne være yderligere relevante oplysninger til sagen, at undertegnede modtager underretning herom, idet vi er indstillet på at opfylde alle anmodninger om yderligere oplysning / dokumentation af sagen.

For så vidt angår de to afgørelser kan helt konkret henvises til følgende forhold,

Journalnummer 19-0089713

Det fremgår af sagen, at bogføringen hverken var foretaget løbende eller havde været nøjagtig, hvilket klart fremgår af de s eksempler, der fremhæves i afgørelsens side 1-4. Der kan her særligt henvises til, at der d. 31/12 2015 i sagen ses foretaget en efterpostering vedrørende omsætningen på kr. 2.113.900.

Skattestyrelsen tillægger disse 5 eksempler væsentlig betydning i forbindelse med sin afgørelse, idet dette viser, at der ultimo 2015 har været differencer, som ikke har kunnet opløse i de registreringer, hvoraf de var sammensat.

Det synes tillige at fremgå af afgørelsen, at klageren i den pågældende sag alene havde ind sendt uddrag af bogføringsmaterialet, og at klagerens revisor i øvrigt ikke var vendt tilbage med supplerende oplysninger, uagtet dette var aftalt. Skattestyrelsen havde således ikke et fuldstændigt grundlag at vurdere sagen på.

I nærværende sag er der ingen efterposteringer foretaget, ligesom alt stemmer, fra bogholderi, til bankkonti, til underbilag. Skattestyrelsen har desuden fået alle bilag, kontospecifikationer, regnskabstal m.v., således at Skattestyrelsen har kunnet følge samtlige transaktioner - og der er ingen differencer, eller poster der ikke har kunnet redegøres for.

Der er heller ikke i nærværende sag den mindste tvivl om, hvad avancen har været, da de stemmer præcist, med den avance, der er selvangivet, modsat den påstand og de beviser de var fremlagt i 19-0089713, hvor revisor nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle nedsætte til "ca. 2 %".

Jeg kan i øvrigt se, at der i 19-0089713 henvises til SKM2004.162.HR, hvor Højesteret netop slår fast, at det påhviler den, der ønsker et fradrag at bevise, eller i det mindste sandsynlig gøre, at der er grundlag for det pågældende fradrag, og at bevisbyrden skærpes, hvis det har formodningen imod sig, at den pågældende udgift har været afholdt.

I nærværende sag har det ikke formodningen imod sig, at udgiften har været afholdt, tværtimod, idet det faktum som Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ønsker at lægge til grund, ikke kan lade sig gøre.

Det har således i meget betydeligt omfang formodningen imod sig, at det faktum Skatte- og Skatteankestyrelsen ønsker lagt til grund i sagen kan være korrekt.

Landsskatteretten ses videre i afgørelsen i 19-0089713 at henvise til de anførte 5 konstaterede efterposteringer, og i øvrigt henvises til, at der ikke ses at foreligge underliggende bilag til bilag 522 og 523, så registreringerne vedrørende kunde 1, ikke har kunnet bekræftes.

Landsskatteretten anså det herefter ikke for dokumenteret eller i tilstrækkeligt omfang sand synliggjort, at transaktionerne havde fundet sted.

Som sagen viser, skal der i overensstemmelse med SKM2004.162.HR foretages en helt konkret vurdering, og faktum i den pågældende sag ligger meget - meget - langt fra faktum nærværende sag

Sagen gengivet under journalnummer 20-0011654 er ligeledes meget konkret begrundet, under henvisning til det foreliggende grundlag og manglende konkret sandsynliggørelse.

***

For så vidt angår henvisningerne til bogføringslovens bestemmelser og specifikationskrav kan henvises til, at dette allerede blev problematiseret i forbindelse med 1998/1 LFS63 af 28 oktober 1998 af den daværende Told- & Skattestyrelse, jf. deres høringssvar til lovforslaget.

Jeg vedlægger kopi heraf, idet det ikke er tilgængeligt på Folketingets hjemmeside.

Det fremgår heraf, at Skattestyrelsen anfører, at det bør fremgå hvorvidt detailspecifikationen i den dagældende bogføringslov afviges i lovforslaget. Yderligere anføres, at

"Ud fra almindelige dokumentationskrav er det klart, at et bilag ud over dato og beløb også bør indeholde udstederbetegnelse. Herudover bør leverancens art og omfang fremgå af bilaget."

Bemærk i den forbindelse, at Skattestyrelsen henviser til de almindelige dokumentationskrav, som netop skulle være gældende efter den nye rammebestemmelse, og at Skattestyrelsen i relation hertil intetsteds nævner, at det heri indgår, at leverandørens navn og adresse skal fremgå.

Der kan i den forbindelse yderligere henvises til, at der ikke gælder Lex specialis regulering hvidvaskloven, eller anden lovgivning, hvorefter der gælder skærpede regler i forhold til dokumentationskrav for mindre transaktioner, idet der tværtimod omvendt alene gælder krav om indhentelse af ID-oplysninger for kunder, der veksler over 500 euro (tidligere 1.00 euro).

Der gælder således ikke skærpede krav til dokumentation for de mindre transaktioner, som nærværende sag vedrører.

Det forhold, at nærværende sag vedrører en vekselvirksomhed, gør således ikke, at der qua virksomhedens karakter gælder en generel skærpet pligt til indhentelse af ID-oplysninger tværtimod idet der netop i speciallovgivningen er fastsat grænser, for hvornår dette skal ske

Endelig kan der henvises til at den praksis, som [person1] har fulgt muliggør en fuldstændig kontrol, og proceduren er grundlæggende set ikke anderledes end f.eks. de afregninger de udstedes i forbindelse med dansk retursystem (flaskepant - omsætningen på pant overstige 2 milliarder kroner årligt), hvor kunderne er leverandører, og hvor der ikke er nogen som helst oplysninger om, hvem leverandørerne er.

Disse transaktioner er sammenlignelige med størrelsen af de transaktioner, som nærværende sag vedrører (mindre beløb og mange transaktioner), og mig bekendt er der ikke et eneste tilfælde, hvor der er sat spørgsmålstegn ved fradragsretten vedrørende denne fremgangsmåde.

De to utrykte afgørelser rykker ikke derved, idet de faktuelle forhold i sagerne ikke er sammenlignelig med nærværende sag, hvor alt materiale er udleveret, og der ikke er konstatere nogen former for uregelmæssigheder overhovedet i opgørelsen over avancerne, endsige køb/salg af valuta.

Det eneste faktuelle forhold Skatte- og Skatteankestyrelsen ønsker at underkende fradragen på baggrund af er udelukkende, at der ikke er anført navn og adresse på afregningsbilagene hvilket der på ingen vis er grundlag for, når der ikke i øvrigt er konstateret nogen uregelmæssigheder i bogføringen / bilagsmaterialet, og det i øvrigt er evident, at der nødvendigvis må have været erhvervet valuta, og dermed afholdt en fradragsberettiget udgift.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Ifølge bogføringslovens § 7, stk. 1 skal alle transaktioner registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. Ifølge bogføringslovens § 7, stk. 2 skal registreringerne henvise til de tilhørende bilag, og ifølge bogføringslovens § 7, stk. 3 skal registreringerne, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger

Det fremgår af bogføringslovens § 5, at ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen. I bogføringsvejledningen, juni 1999, afsnit 6.1, er det specificeret, at et bilag skal være med til at sikre, at et regnskab aflægges på et reelt økonomisk grundlag. Bilag skal derfor indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om registreringerne er foretaget entydigt og korrekt.

Kontrolsporet er i bogføringslovens § 4, stk. 2, defineret som de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed. I bogføringsvejledningen, juni 1999, afsnit 4.6.2, er det specificeret, at kontrolsporet oplyser om grundlaget for korrekt registrering af transaktioner og andre økonomiske hændelser, der er indtruffet. Kontrolsporet omhandler således de enkelte registreringers rigtighed, deres verifikation og bevis. Dvs. at kontrolsporet indeholder oplysninger, der muliggør, at dokumentationen for rigtigheden af disse kan, findes og er til stede.

Ifølge bogføringslovens § 9, stk. 1 skal enhver registrering dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

I den tidligere bogføringslov (bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990), der var gældende indtil 1. juli 1999, fremgår kravene til et grundbilag i § 11, stk. 4. Det fremgår heraf, at bilag vedrørende køb og salg skal indeholde oplysninger om sælgers henholdsvis købers navn og adresse, leverancens eller ydelsens art, omfang og beløb, dato for udstedelsen, og eventuelt fakturanummer eller tilsvarende identifikation. Det fremgår desuden at, virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til private forbrugere, kan undlade at udstede et salgsbilag, medmindre køber anmoder herom.

I nærværende sag er det oplyst, at klageren har fratrukket udgifter til valutakøb vedrørende kunde nr. 1 med 2.279.187 kr. i indkomståret 2016.

I forbindelse med sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt bilag 15, som omhandler 11 valutakøb, bogført som kunde nr. 1. Efter gennemgang af klagerens dokumentation er Skattestyrelsen enige med klageren i, at fradrag for disse valutakøb kan godkendes med 277.863 kr. Landsskatteretten godkender fradrag for de nævnte valutakøb på det foreliggende grundlag, med i alt 277.863 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For de øvrige fratrukne udgifter til valutakøb på 2.001.324 kr. vedrørende kunde nr. 1 fremgår det, at der i virksomhedens bogføring og bilagsmateriale ikke er registreret hverken navn, adresse eller andre identifikationsoplysninger vedrørende kunder/leverandører, bogført under kunde nr. 1.

På det grundlag finder retten, at dokumentationen vedrørende kunde nr. 1 udelukkende beror på bogføringsmæssige posteringer i virksomhedens regnskabssystem uden grundbilag, og således ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, at transaktionerne rent faktisk har fundet sted. Henset til virksomhedens art og omfang er det rettens opfattelse, at virksomhedens bilagsdokumentation vedrørende kunde nr. 1 dermed ikke opfylder de krav, der med rimelighed kan stilles til grundbilag, jf. bogføringslovens § 5.

Ved denne vurdering lægger retten vægt på ordlyden i bogføringslovens § 5 og bogføringsvejledningen, juni 1999, afsnit 6.1, hvoraf det bl.a. fremgår, at bilag skal være med til at sikre, at regnskabet aflægges på et reelt økonomisk grundlag og derfor skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om registreringerne er foretaget entydigt og korrekt.

Retten finder desuden, at regnskabsmaterialet, vedrørende kunde nr. 1, ikke indeholder et kontrolspor,

jf. bogføringslovens §§ 4, stk. 2 og 9, stk. 1, der dokumenterer registreringernes rigtighed. Retten henser til følgende forhold:

Virksomhedens valutakøb (og -salg) er bogført som månedlige samlebeløb (fortjeneste veksling) på konto 1110. Grundlaget for bogføringen på konto 1110 er månedlige profit rapporter, specifikationer i form af daglige reporter, hvor de enkelte vekseltransaktioner fremgår samt de omtalte vekselkvitteringer uden identifikationsoplysninger. Retten anser ikke disse bilag for at dokumentere registreringernes rigtighed, da disse bilag ikke hænger sammen med underliggende bilag, der kan bekræfte registreringerne vedrørende kunde nr. 1.

Retten henser desuden til, at Skattestyrelsen har konstateret, at der på virksomhedens kontokort stort set kun er registreret posteringer med datoerne den 31. marts 2016, den 30. juni 2016, den 30. september 2016 og den 30. december 2016, samt at regnskabsbilagene ikke er påført bilagsnumre. Således kan det konstateres, at virksomhedens køb og salg ikke bogføres dagligt. Retten finder derfor, at bogføringen ikke er sket løbende, nøjagtigt og med henvisning til de tilhørende bilag, jf. bogføringslovens § 7, stk. 1 og 2.

Endvidere fremgår det, at klageren udelukkende har foretaget kasseoptælling af danske kr. og optælling af beholdningen af udenlandsk valuta én gang om måneden. Henset til virksomhedens art og omfang, herunder virksomhedens betydelige kontantbeholdning og kontantomsætning, anser retten det for nødvendigt, jf. bogføringslovens § 7, stk. 3, at der blev foretaget daglig afstemning af beholdningen af danske kr. og udenlandsk valuta. Skattestyrelsen har desuden konstateret, at virksomhedens kontante omsætning ikke fremgår af hverken virksomhedens kasserapport eller af kontospecifikation 7100-kassebeholdning. Det kan således konstateres, at der ikke har været foretaget en løbende afstemning og bogføring af virksomhedens kassebeholdning.

Da virksomheden ikke har foretaget løbende kasseafstemninger samt foretaget løbende bogføring, kan bogføringen vedrørende kasse og bankkonto m.v. ikke understøtte, at de registrerede transaktioner rent faktisk har fundet sted, hvorefter fradrag for det omhandlede beløb ikke kan godkendes.

Det forhold, at Erhvervsstyrelsens tilsynsbesøg den 12. maj 2016 og Skattestyrelsens kontrolbesøg den 21. maj 2015 ikke gav anledning til bemærkninger ændrer ikke herved.

I den forbindelse kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM2020.545.LSR, der omhandler et selskab der drev servicevirksomhed med valutahandel og som pengetransferagent. Da der ikke forelå grundbilag, der dokumenterede at de registrerede valutakøb var korrekte, og da selskabet ikke havde foretaget løbende kasse- og bankkontoafstemninger, der kunne understøtte, at de registrerede transaktioner havde fundet sted, fandt Landsskatteretten det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at transaktionerne havde fundet sted. Betingelserne for at opnå fradrag for valutakøb ansås derfor ikke for opfyldt.

Repræsentanten har henvist til, at hvis valutakøbet på 2.001.324 kr. underkendes, så viser regnskabet, at virksomhedens resterende valutaindkøb ikke har været tilstrækkeligt til at dække virksomhedens salg af valuta. Hertil bemærker retten, at da virksomhedens bogføring ikke giver mulighed for at følge pengestrømmene i virksomheden, anses repræsentanten, med sin argumentation, ikke at have løftet bevisbyrden for, at det foretagne fradrag for valutaindkøb vedrørende kunde nr. 1 skal godkendes.

Retten har forholdt sig til indsigelserne af henholdsvis 7. oktober 2020 og 13. januar 2021 og de synspunkter, som repræsentanten har fremført på retsmødet. Retten finder ikke, at det af repræsentanten anførte fører til et andet resultat.

Under disse omstændigheder kan klageren ikke anses for at have dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at betingelserne for at få fradrag for valutakøb på 2.001.324 kr. vedrørende kunde nr. 1. er opfyldt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for valutakøb vedrørende kunde nr. 1 nedsættes derfor fra 2.279.187 kr. til 277.863 kr.