Kendelse af 26-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-01-2021

Generelle oplysninger

Ved afgørelse af 22. januar 2014 ændrede SKAT klagerens personlige lønindkomst med henholdsvis 318.455 kr. i 2011 og med 336.232 kr. i 2012.

Klageren arbejdede i indkomståret 2011 og 2012 indkomståret/indkomstårene xxx som butiksbestyrer i virksomheden [virksomhed1]/[virksomhed2]. Virksomheden, der var ejet af klagerens søn, JF, var en tøjforretning, der også havde internethandel, ligesom man udfakturerede smedearbejde. Klageren varetog det daglige arbejde i butikken, mens klagerens ægtefælle varetog smedearbejdet.

Det fremgår, at SKAT forhøjede klagerens lønindkomst, dels på baggrund af en række overførelser fra [virksomhed1]/[virksomhed2] til klagerens private konto, dels som følge af at en del af omsætningen fra Decibels internethandel og dankortsalg fremgik direkte overført til klagerens private konto.

Klagerens repræsentant påklagede den 15. april 2014 SKATs afgørelse af 22. januar 2014 til Landsskatteretten med påstand om nedsættelse af klagerens lønindkomst med henholdsvis 318.455 kr. i 2011 og med 336.232 kr. i 2012.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse for så vidt angår indkomståret 2011 og nedsatte klagerens lønindkomst fra 318.455 kr. til 307.266 kr. – en ændring på 11.189 kr. Ændringen beroede på, at beløbet på 11.189 kr., som indgik i SKATs opgørelse, var indsat af virksomheden på klagerens private konto og tilbageført til virksomheden samme dag.

Klagerens repræsentant klagede ved brev af 27. juni 2019 til Folketingets Ombudsmand over Landsskatterettens afgørelse. I brevet anførte repræsentanten bl.a. følgende om Landsskatterettens afgørelse:

Klagerens repræsentant anførte desuden, at klageren burde have mulighed for at fremlægge lånedokument, der vil kunne underbygge påstanden om, at der er tale om et lån.

Der blev ikke overfor Folketingets Ombudsmand eller efterfølgende overfor Landsskatteretten fremlagt nye bilag i sagen.

Folketingets Ombudsmand bad ved brev af 19. august 2019 Landsskatteretten om at besvare klagerens repræsentants brev af 27. juni 2019.

I brev af 19. august 2019 informerede Folketingets Ombudsmand klagerens repræsentant herom. Af brevet fremgik blandt andet:

”...

2. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at Landsskatteretten ikke fandt det godtgjort, at [person1]s private økonomi og virksomheden [virksomhed2]s økonomi havde været adskilt, og at de overførte beløb ikke var indsat på hendes konto med henblik på at forblive i hendes økonomiske sfære.

Landsskatteretten fandt det endvidere ikke dokumenteret, at der forelå et gældsforhold med [person1] og [virksomhed2].

Herudover var det Landsskatterettens opfattelse, at [person1] ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at en del af beløbene allerede var beskattet som løn til [person1]s ægtefælle.

Det fremgik ikke af Landsskatterettens afgørelse, om Landsskatteretten har taget stilling til [person1]s anbringende om, at en del af de overførte midler allerede var beskattet som løn til hende.

...”

Ved brev af 10. oktober 2019 besvarede Landsskatteretten repræsentantens henvendelse til Folketingets Ombudsmand og redegjorde for de af repræsentanten anførte forhold.

Af brevet fremgår desuden, at Landsskatteretten ved gennemgangen af sagen konstaterede, at der i Landsskatterettens præmisser ikke var taget konkret stilling til klagerens repræsentants anbringende om, at en del af de overførte midler allerede var beskattet som løn til klageren.

Landsskatteretten har på denne baggrund besluttet at genoptage afgørelsen af 28. marts 2019 for klageren med sagsnummer [...].

Faktiske oplysninger

Klageren arbejdede i indkomståret 2011 og 2012 indkomståret/indkomstårene xxx som butiksbestyrer i virksomheden [virksomhed1]/[virksomhed2]. Virksomheden var en tøjforretning, der også havde internethandel og udfakturerede smedearbejde. Klageren varetog arbejdet sammen med sin søn, JF, der ejede virksomheden, mens klagerens ægtefælle varetog smedearbejdet.

Det fremgår af sagen, at der blev foretaget en række overførsler fra virksomhedens konto til klagerens konto. Omsætning fra internethandel og dankort-salg i butikken blev også indsat på klagerens konto. Herudover blev der overført beløb fra klagerens konto tilbage til virksomhedens konto. Følgende beløb blev overført:

Klageren oplyste i den oprindelige sag, at klagerens konto blev brugt som virksomhedens konto for at være sikker på, at der var forsikringsdækning, hvis der skulle være indbrud i kontoen. Klageren oplyste herudover, at klageren og hendes ægtefælle havde fælles økonomi og fælles konto, og at ægtefællens løn fra virksomheden derfor var indsat på denne konto.Det er oplyst af klageren, at klagerens ægtefælle oppebar en lønindkomst fra virksomheden i 2011 på i alt 115.035 kr. før skat og i 2012 i alt 120.430 kr. før skat.

SKAT anså ved afgørelse af 22. januar 2014 indsætningerne med fradrag af tilbageførslerne som løn til klageren.

Der var overfor SKAT bl.a. fremlagt følgende materiale:

I forbindelse med den oprindelige behandling af sagen for Landsskatteretten fremlagde klagerens repræsentant bl.a. følgende materiale:

Repræsentanten oplyste desuden, at virksomheden havde en gæld til klageren på 396.766,29 kr. primo 2011, der opstod, da virksomheden overtog resterne af klagerens tøjforretning [virksomhed3] ApS. Der blev ikke fremlagt låneaftale eller regnskab for 2011.

Det blev desuden oplyst, at [virksomhed3] ApS havde midler for 1,5 mio. kr. i form af varelager, driftsmidler og depositum på lejemål. Klageren overtog en del heraf privat og indskød disse i sin søns virksomhed [virksomhed2], hvilket medførte, at virksomheden havde en gæld til klageren på yderligere 377.516 kr. ultimo 2009.

I alt 62.309 kr. af overførslerne udgjorde ifølge repræsentanten løn til klagerens ægtefælle og skal fratrækkes i det samlede beløb overført til klagerens konto. Overførsler på i alt 166.484,25 kr. udgjorde lån/afdrag til klageren og 19.309 kr. løn til klageren. Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at overførslerne udgjorde afdrag på lån.

Klagerens repræsentant sendte den 26. april 2018 yderligere bilag sammen med sine bemærkninger til den sagsfremstilling, som Skatteankestyrelsen havde udsendt under den oprindelige behandling af sagen:

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens lønindkomst med 318.455 kr. for 2011 og 336.232 kr. for 2012.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2011,2012 sådan:

Indkomståret 2011

Der er foretaget direkte overførsler fra [virksomhed1]s konto til

dine konti. Det samlede beløb udgør jf. bilag 1 i alt 367.761 kr.

Omsætning fra internethandel er også indsat på din konto. Beløbet

udgør i alt 10.183 kr. jf. bilag 3.

Indkomst fra dankort-salg i butikken er indsat på din konto

med i alt 219.851 kr. jf. bilag 4.

Det samlede overførte beløb udgør derfor i alt 597.795 kr.

Der er overført beløb fra din konto til [virksomhed1]s konto. Jf.

indsendt bilag er der også afholdt udgifter fra din konto vedrørende

virksomhedens ejer/[virksomhed1]. Dette beløb udgør jf. bilag 5 i

alt 279.340 kr.

Differencen anses for at været yderligere løn, som et skattepligtig

jf. Statsskattelovens § 4 c.318.455 kr.

Indkomståret 2012

...

Der er foretaget direkte overførsler fra [virksomhed1]s konto til

dine konti. Det samlede beløb udgør jf. bilag 7 i alt 96.000 kr.

Indkomst fra dankort-salg i butikken er indsat på din konto

med i alt 678.773 kr. jf. bilag 6.

Det samlede overførte beløb udgør derfor i alt 774.773 kr.

Der er overført beløb fra din konto til [virksomhed1]s konto. Jf.

indsendt bilag er der også afholdt udgifter fra din konto vedrørende virksomhedens ejer/[virksomhed1]. Dette beløb udgør jf. bilag 8 i

alt 438.541 kr.

Differencen anses for at været yderligere løn, som et skattepligtig

jf. Statsskattelovens § 4 c.336.232 kr.

SKAT har modtaget din indsigelse af 15. december 2013, hvori du skriver, at der ikke er taget hensyn til det fremsendte brev fra revisor (...).

Dette er ikke korrekt, idet der er sket korrektioner af beløbene. I tidligere skrivelse af 30. juli 2013 udgjorde den samlede indkomstforhøjelse i alt 763.582 kr. mod nu 654.687 kr. Der er således sket en gennemgang af det indsendte materiale.

SKAT har ikke haft mulighed for af efterprøve din påstand omkring fælles økonomi, konti m.m., idet du ikke har indleveret materiale over samtlige konti.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde i den oprindelige sag påstand om, at SKATs forhøjelse skal nedsættes til de selvangivne beløb for 2011 og 2012, subsidiært at sagen skal sendes tilbage til SKAT til fornyet vurdering.

Af klagerens repræsentants oprindelige klage af 30. juli 2014 fremgår følgende:

”...

Faktum

[person1] arbejdede i indkomstårene 2011-2012 i virksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1], der foruden to tøjbutikker samt en webshop også bestod af en smedevirksomhed.

[person1] varetog i samarbejde med sin søn, [person2] den daglige ledelse – og drift af de to tøjbutikker beliggende henholdsvis i [by1] og i [by2] samt driften af webshoppen.

[person1]s ægtefælle, [person3], der er uddannet smed, varetog den daglige drift af smedevirksomheden.

Ægtefællerne [person1] og [person3] havde fælleskonto. Det vil sige, at både løn til [person1] fra [virksomhed1] og løn til [person3] fra [virksomhed1] blev udbetalt til deres fælles konto i [finans1], kontonr. [...22].

Pågældende konto er i SKATs afgørelse refereret til som [person1]s konto.

Fra [virksomhed1]s konto til den konto, som af SKAT refereres til som [person1]s konto er der således også blevet overført lønindkomst til [person3].

SKAT har ikke i deres afgørelse taget højde for, at der i det samlede overførte beløb fra [virksomhed1]s konto til [person1] og [person3] fælleskonto også er indeholdt lønindkomst til [person3].

På grund af manglende dækning ved misbrug - eller indbrud i erhvervskonto valgte familien at overføre beløb fra omsætning og indtjening i virksomheden til [person1] og [person3] konto. [person1]s Søn, [person2] boede på grund af sygdom det meste af tiden hos sine forældre i de pågældende indkomstår, hvorfor det ikke var til nogen ulempe at benytte en fælles konto.

[person3] oppebar i indkomståret 2011 en bruttolønindkomst fra [virksomhed1] på kr. 115.035. [person3] fik således udbetalt netto kr. 89.964.

[person3] oppebar i indkomståret 2012 en bruttolønindkomst fra [virksomhed1] på kr. 129.430. [person3] fik således udbetalt netto kr. 114.982.

Anbringender

Det gøres gældende, at min klients lønindkomst kun er det beløb, min klient har selvangivet for indkomstårene 2011 og 2012.

Det gøres derfor gældende for indkomståret 2011, at beløbet på kr. 318.455, som SKAT anser for værende yderligere løn til [person1] skal fratrækkes lønindkomst til [person3].

Ligeledes gøres det gældende for indkomståret 2012, at beløbet på kr. 336.232, som SKAT anser for værende yderligere løn til [person1] skal fratrækkes lønindkomst til [person3].

...”

Klagerens repræsentant anførte desuden i brev af 6. april 2017 følgende:

”...

1. SKATs forhøjelse indkomståret 2011

SKAT har foretaget en forhøjelse på 318.455 kr., der specificeres jf. nedenfor:

I bogføringen for virksomheden [virksomhed1] er transaktionerne bogført således:

SKATs bilag 1:

SKATs bilag 3:

SKATs bilag 4:

Den 3. august 2011 ønskede min klient at betale en regning på 11.189,25 kr. Beløbet blev trukket på kontoen, men da der ikke var dækning på kontoen, førtes beløbet tilbage samme dag, som det ses af posteringerne. Der er således ikke tale om, at min klient derved har haft nogen 'indtægt'.

SKATs bilag 5:

Afstemning af konto 6700 (Lån/mellemregning)

2. SKATs forhøjelse indkomståret 2012

SKAT har foretaget en forhøjelse på 318.455 kr., der specificeres jf. nedenfor:

I bogføringen for virksomheden [virksomhed1] er transaktionerne bogført således:

SKATs bilag 7:

SKATs bilag 6:

SKATs bilag 8:

Afstemning af konto 6700 (Lån/mellemregning)

Udviklingen i mellemregningen konto 6700 årerne 2009-2012:

Anbringender

Ad mellemregningskonti

I virksomhedsskatteordningen benytter man en mellemregningskonto, når privatøkonomi og virksomhedsøkonomi skal adskilles. Man er som skatteyder ikke er bundet til at have en bankkonto til virksomheden og en anden bankkonto til privatsfæren.

Mellemregningen blev indført ved lov. nr. 344 af 14. maj 1992, og var blot en kodificering af den praksis, der allerede var udviklet. Af lovmotiverne ses, at der er gode økonomiske grunde hertil – f.eks. kunne skatteyderen have et privat indestående i banken på 100.000 kr., og samtidig have et negativt beløb på firmakontoen/kassekreditten på ligeledes 100.000 kr. Da positivt indestående i banken stort set ikke bliver forrentet, ville adskillelsen koste skatteyderen penge i form af renteudgifter i eksemplet.

Med mellemregningskontoen kan skatteyderen således udligne et negativt bankindestående og via mellemregningen på klar vis adskille, hvad der vedrører virksomheden og, hvad der vedrører privatsfæren. Det fremgår også af virksomhedsskattelovens § 4a, stk. 4, at driftsomkostninger, som en skatteyder afholder af private midler, bogføres på mellemregningskontoen.

Mellemregningen med virksomheden er således ikke udtryk for en reel gæld/tilgodehavende, men repræsenterer en opsplitning mellem privatsfæren og virksomheden. De samme principper kan tillige anvendes uden for virksomhedsskatteordningen.

Ad Nemkonto

Bekendtgørelsen omkring Nemkontoordningen kræver ikke, at virksomheder benytter sin egen bankkonto som Nemkonto. En virksomhed kan derfor uden problemer anvise en privatkonto som virksomhedens Nemkonto – f.eks. for at spare bankgebyrer.

Erhvervskunder er ikke automatisk forsikret mod hacking på samme måde som privatkunder. Derfor har virksomheden [virksomhed1] i stort omfang valgt at benytte min klients privatkonto til at modtage og sende betalinger, der vedrører virksomheden [virksomhed1].

Det var/er min klient, der forestår bogføringen i virksomheden, herunder betaling af regninger.

Der er i bogføringen udarbejdet en klar adskillelse mellem betalinger og indsatte beløb, der vedrører henholdsvis [person1] privat og virksomheden.

Samtlige indsætninger på 586.606 kr. (597.795 kr. minus 11.189 kr.) på min klients bankkonto i 2011 er således bogført på mellemregningen med denne. Og når min klient på tilsvarende vis har afholdt nogle af virksomhedens udgifter fra privatkontoen, bliver mellemregningen krediteret (formindsket) og de relevante konti debiteret (forøget).

Der således ikke basis for at forhøje min klients indkomst med nogle af de indsatte beløb, som SKAT har konstateret på min klients bankkonto.

Endvidere henledes opmærksomheden på, at lønindberetningerne til min klient og hendes mand [person3] ligeledes er bogført på mellemregning konto 6700.

Det samme gør sig gældende for indkomståret 2012. Dankortsalg på 678.773 kr. og overførsler på 96.000 kr. er bogført på mellemregningskontiene.

Det samme gælder, når overførslerne går fra min klients bankkonto til [virksomhed1]s bankkonto og, når min klient afholder virksomhedsudgifter fra sin privatkonto.

...”

I forbindelse med den oprindelige sagsbehandling i Landsskatteretten blev der afholdt møde mellem klagerens repræsentant, klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 14. november 2017.

Repræsentanten oplyste på mødet, at SKAT oprindeligt havde anmodet om, at de udgifter, der var anvendt til virksomheden, skulle bogføres på en mellemregning. Opgørelsen fremgår af klagerens brev af 6. april 2017, hvoraf beløbene er bogført som kredit og debit. Af opgørelsen ses også de beløb, som [person3] fik udbetalt som løn i 2011 og 2012.

Herudover blev det bekræftet, at det er klagerens opfattelse, at der skal ske nedsættelse med et beløb på 11.189 kr. til betaling af en regning, hvor beløbet blev trukket på kontoen, men da der ikke var dækning på kontoen, blev beløbet tilbageført samme dag.

I forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsen i den oprindelige sag fremsendte klageren den 1. januar 2018 supplerende bemærkninger til det modtagne mødereferat.:

”...

Ad påstand 2011 og 2012:

Indkomsten skal nedsættes til det selvangivne.

Ad dokumentation for ydet lån i 2009:

Vi kæmper stadigvæk med banken om at få tilsendt kontoudtog for 2009. Banken har i første omgang sagt, at det ikke er muligt.

Vi henviser i første omgang til mellemregningen for 2009 (bilag A), der i SKEMA 1 nedenfor er vist i forkortet form.

Ligeledes vedlægges kopi af kontoudskrift for den modtagende bank ([finans2][virksomhed1]/ ved [person2]), jf. bilag C. Her kan man se alle bankoverførslerne tillige med den tilhørende bogføring.

I bilag C indeholder tillige lejekontrakt (side 12-16), hvor depositummet indgår.

Skema 1)

Der vedlægges endvidere kopi af simpel privatforbrugsberegning for 2010, 2011 og 2012, jf. bilag B.

For disse indkomstår er privatforbruget for husstanden opgjort til henholdsvis 185.081 kr., 258.645 kr., og 368.546 kr.

Henset til den meget lave husleje, må det være acceptabelt.

Ad lønudbetalinger i 2011 og 2012:

Ad indkomståret 2011

Se bilag D (lønsedler for [virksomhed2]/[virksomhed1], CVR.[...1]) og bilag E (R75).

Ad indkomståret 2012

Se bilag D (lønsedler for [virksomhed2]/[virksomhed1], CVR.[...1]) og Bilag F (R75).

...”

I den oprindelige sag sendte klageren den 26. april 2018 bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

Ekstra Påstand:

Sagen skal tilbage til SKAT til fornyet vurdering.

Fakta og problemstilling:

Indkomståret 2011:

Som meddelt Skatteankestyrelsen havde [virksomhed2], ved [person2] (CVR:[...1]), en gæld til [person1] på 396.766,29 kr. primo 2011 (se bilag F+G).

Gælden opstod da [virksomhed2] i 2009 overtog resterne af [person1]s daværende tøjforretning [virksomhed3] ApS (CVR. [...2]) med adresse (...), [by1]. Som det fremgår af CVR-registeret havde [virksomhed2] i 2009/2010 ligeledes adresse i (...) [by1] (se bilag H+I lejekontrakt og tilhørende allonge).

Vi kan af det seneste aflagte regnskab (2008) se, at [virksomhed3] ApS havde en gæld til [person1] (ejerne) på 628.074 kr.

Ligeledes kan vi se, at [virksomhed3] ApS havde driftsmidler, varelager, depositum (...) og likvider på over 1,5 mio.kr. [person1] overtager en del disse aktiver privat og indskyder dem i hendes søns tøjvirksomhed [virksomhed2], der reelt er et I/S-virksomhed mellem [person1] og sønnen [person2].

Derfor får [virksomhed2] en gæld til [person1] på 377.516 kr. ultimo 2009. En gæld der stiger til 396.766 kr. ultimo 2010.

I indkomståret 2011 har virksomheden [virksomhed2] benyttet [person1]s private bankkonto. Det skyldes bl.a., at [person2] var syg og [person1] (moderen) overtog en stor del af styringen, hvilket var nemmere at gøre fra hendes egen bankkonto.

Der har således været overført 586.606 kr. (579.795 – 11.189) fra [virksomhed2] til [person1] private bankkonto.

Parterne har bogført de 586.606 kr. således:

Vi finder det – højst - bemærkelsesværdigt, at Skatteankestyrelsen ikke engang accepterer lønnen med den effekt, at lønnen bliver dobbeltbeskattet.

Skatteankestyrelsen fremfører, at man ikke kan se nogen pengestrøm. Det er tydeligt, at

Skatteankestyrelsen ikke har undersøgt bogføringen for [virksomhed2].

Hvis man bogfører løn – uden at betale lønnen med det samme – plejer man at modpostere på en konto kaldt Skyldig løn.

Da [person1] og [person3] har haft et konstant løbende mellemværende med [virksomhed2], har man valgt at bogføre skyldig løn til [person1] på mellemregningen i stedet for på en selvstændig konto benævnt Skyldig løn. Det kan umuligt være problematisk.

Vi finder det også overraskende, at man ikke vil acceptere, at en del af overførslen kan kvalificeres som lån/afdrag.

Skatteankestyrelsen skriver i sin sagsfremstilling.

”De fremlagte opgørelser på mellemregningskonti ses ikke at være underbygget af bilag som dokumentation for, hvilke beløb, der tilhører virksomheden, og hvilke, der tilhører klagerens private økonomi”

Vi forstår simpelthen ikke det fremførte. Når der overføres penge fra [virksomhed2]s bankkonto til [person1]s bankkonto er der skattemæssigt 3 muligheder.

1.) Løn

2.) Gave

3.) Lån/afdrag

Parterne har via bogføringen tilkendegivet, at det skal være lån/afdrag. Lån, som opstår ved, at [person1] løbende hæver beløb i [virksomhed2] over mellemregningskontoen, må anerkendes i skattemæssig henseende, jf. LSR-afgørelse af 10. september 2015 (13-0095996).

En mellemregning, der opstår ved løbende pengeoverførsler, kan i sagens natur ikke dokumenteres med bilag udover bankkontoudtoget. Mellemregningen repræsenterer jo blot parternes juridiske kvalifikation af overførslerne.

Og Byretten har ved sin afgørelse af 22. oktober 2004 (BS [...]) tilkendegivet, at lån fra sin arbejdsgiver skal anerkendes som lån – også selvom lånet kun skal tilbagebetales med en fremtidig arbejdsindsats.

Skatteankestyrelsen skriver endvidere:

”Landsskatteretten finder således ikke, at klageren har godtgjort, at beløbene ikke er indsat på hendes konto med henblik på at forblive i hendes økonomiske sfære.”

Vi antager, at der er tale om en svipser, når man skriver Landsskatteretten og ikke Skatteankestyrelsen.

Som meddelt Skatteankestyrelsen havde [virksomhed2] en gæld til [person1] på 396.766,29 kr. primo 2011 (se bilag A), så det er temmelig indlysende, at pengene skal blive i hendes økonomiske sfære. Det er jo afdrag på gæld.

Gælden opstod da [virksomhed2] overtog resterne af [person1]s daværende tøjforretning [virksomhed3] ApS [...2].

Skatteankestyrelsen har ikke kommenteret denne gældspost. Det er således svært at afgøre om det er en svipser eller om Skatteankestyrelsen nægter at anerkende en sådan gæld.

Hvis det er sidstnævnte, vil vi gerne have en forklaring. SKAT og Skatteankestyrelsen kan ikke tilsidesætte bogføringen for 2009 og 2010 uden at have gennemgået bogføringen.

Indkomståret 2012:

I 2012 blev der overført 774.773 kr. fra [virksomhed2]s bankkonto til [person1] private bankkonto.

Parterne har bogført de 774.773 kr. således:

Vi henviser til ovennævnte – og ifølge bogføringen fra [virksomhed2]s havde [person1] et tilgodehavende på [virksomhed2] primo 2012 på 229.918 kr.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905H.

Landsskatteretten finder indledningsvist, at der ikke fremgår fejl eller mangler af SKATs afgørelse, der kan begrunde en hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT.

Det fremgår af klagerens konto, at der blev indsat beløb i indkomståret 2011 svarende til 597.795 kr. Heraf blev 219.851 kr. tilbageført til virksomhedens konto. SKAT anså differencen som yderligere løn til klageren med i alt 318.455 kr. i 2011.

Desuden fremgår det, at der blev indsat en række beløb på klagerens konto i indkomståret 2012 svarende til i alt 774.773 kr. Heraf blev 438.541 kr. tilbageført til virksomhedens konto. SKAT anså differencen på i alt 336.232 kr. som yderligere løn udbetalt til klageren i 2012.

Det er ubestridt, at der er overført betydelige beløb fra virksomheden til klagerens private konto. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at klagerens private økonomi og virksomhedens økonomi har været adskilt.

De fremlagte opgørelser på mellemregningskonti er ikke underbygget af bilag som dokumentation for, hvilke beløb, der tilhørte virksomheden, og hvilke, der tilhørte klagerens private økonomi. Desuden er der ikke er fremlagt dokumentation i form af underskreven låneaftale mellem klageren og [virksomhed2]. Det forhold, at nogle af overførslerne er bogført som afdrag på lån, dokumenterer ikke eksistensen af låneforholdet. Retten bemærker, at bevisbyrden for, at der tale om et låneforhold, skærpes, når der er tale om interesseforbundne parter, som tilfældet er her, hvor ejeren af virksomheden er klagerens søn. Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Klageren har gjort gældende, at en del af overførslerne allerede er selvangivet som løn, og at klageren som følge af SKATs forhøjelse bliver dobbeltbeskattet af lønnen.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at der er registreret løn på henholdsvis 24.000 kr. i 2011 og 97.730 kr. i 2012 til klageren udbetalt af virksomheden [virksomhed2].

Uanset at det er dokumenteret, at klageren har modtaget løn fra virksomheden, finder Landsskatteretten, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret endsige sandsynliggjort, at overførslerne til klagerens konto udgør allerede beskattet lønindkomst. Retten bemærker, at klageren ikke har fremlagt lønsedler, ligesom der ikke er overensstemmelse mellem indsættelserne og klagerens personlige skatteoplysninger.

Det forhold, at parterne er enige om, at en del af indsættelserne udgør løn til klageren, ændrer ikke på, at indsættelserne har karakter af lønindkomst. Det afgørende er kvalifikationen af indkomsten rent skattemæssigt, og for at der skal kunne være tale om allerede beskattet løn, skal det dokumenteres ved indberetning.

Landsskatteretten finder desuden, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at en del af indsættelserne allerede er beskattet som løn til klagerens ægtefælle og derfor ikke skal beskattes hos klageren.

Uanset det af klagerens ægtefælles personlige skatteoplysninger og lønsedler fremgår, at der er registreret løn på henholdsvis 115.035 kr. i 2011 og 129.430 kr. i 2012 fra virksomheden, finder retten, at det ikke er dokumenteret, at ægtefællens løn blev overført til klagerens konto. Retten har lagt vægt på, at transaktionsspor på klagerens konto ikke kan afstemmes med den løn, der er registreret udbetalt til klagerens ægtefælle.

Det fremgår af de fremlagte resultatopgørelser for 2011 og 2012, at virksomheden har udbetalt løn for i alt 524.289 kr. i 2011 og 413.734 kr. i 2012. Da klageren ikke har fremlagt nærmere dokumentation for, hvem den i regnskabet anførte løn er udbetalt til, finder retten, at der i regnskabet har været plads til, at virksomheden kan have udbetalt løn til både klageren og dennes ægtefælle.

Retten bemærker, at det forhold, at klagerens husstands privatforbrug ifølge den af klagerens repræsentants fremlagte privatforbrugsberegning er lavt, ikke har betydning for ansættelsen af klagerens personlige indkomst, da forhøjelsen heraf beror på konkrete indsættelser på klagerens konto.

Klageren har ved fremlæggelse af kontoudtog af den 17. november 2011 dokumenteret, at overførslen på 11.189 kr. fra virksomheden med teksten ”Designual” blev tilbageført til virksomheden samme dag. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at klagerens lønindkomst skal nedsættes med 11.189 kr. for indkomståret 2011.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse med 11.189 kr. for indkomståret 2011 og stadfæster SKATs afgørelse for indkomståret 2012.