Kendelse af 26-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-01-2021

SKAT har fastsat manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat for 2011 til 110.569 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen for indkomståret 2011 således, at den indeholdelsespligtige lønudgift nedsættes med 11.189 kr. Landsskatteretten overlader i den forbindelse den endelige opgørelse af AM-bidrag og A-skat til Skattestyrelsen.

SKAT har fastsat manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat for 2012 til 144.720 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen for indkomståret 2012.

Generelle oplysninger

Virksomheden [virksomhed1]/[virksomhed2] var en tøjforretning, der også drev internethandel, ligesom man udfakturerede smedearbejde. Virksomheden var ejet af [person1] ([person1]). I forretningen arbejdede ejerens mor ([person2]) i indkomstårene 2011 og 2012. [person2] varetog det daglige arbejde i butikken sammen med ejeren, mens [person2]s ægtefælle varetog smedearbejdet.

Det fremgår, at SKAT har forhøjet [person2]s lønindkomst, dels på baggrund af en række overførelser fra [virksomhed1]/[virksomhed2] til [person2]s private konto, dels som følge af at en del af omsætningen fra [virksomhed2]s internethandel og dankortsalg fremgik direkte overført til [person2]s private konto.

Tilsvarende forhøjede SKAT ved den påklagede afgørelse af 22. januar 2014 [virksomhed2]s AM-bidrag og A-skat for 2011 til 110.569 kr. og for 2012 til 144.720 kr. som følge af manglende indeholdelse.

Begge afgørelser blev påklaget til Landsskatteretten med påstand om nedsættelse til det selvangivne.

Landsskatteretten ændrede ved afgørelse af 28. marts 2019 SKATs afgørelse vedrørende [person2] for så vidt angår indkomståret 2011 og nedsatte [person2]s lønindkomst fra 318.455 kr. til 307.266 kr. – en ændring på 11.189 kr. Ændringen beroede på, at beløbet på 11.189 kr., som indgik i SKATs opgørelse, var indsat på [person2]s private konto af virksomheden og tilbageført samme dag.

På baggrund af ændringen korrigerede Landsskatteretten ved afgørelsen af 28. marts 2019 tillige SKATs afgørelse vedrørende [virksomhed2] og overlod den endelige opgørelse af [virksomhed2]s AM-bidrag og A-skat til Skattestyrelsen.

[person2]s og virksomhedens repræsentant klagede herefter begge til Folketingets Ombudsmand over de trufne afgørelser.

Af repræsentantens skrivelse af 24. juni 2019 til Ombudsmanden vedrørende [virksomhed2] fremgår bl.a. følgende:

At bankoverførsel fra virksomheden til [person1], ejer af virksomheden, var et lån.
At transaktionerne fra [person1] til virksomheden var afdrag på et lån.
At virksomheden bliver dobbeltbeskattet, når SKAT ikke vil anerkende, at der er tale om lån og afdrag på lån.
At en del af indsættelserne allerede var beskattet som lønindkomst.

Virksomhedens repræsentant anførte desuden, at virksomheden burde have mulighed for at fremlægge lånedokument, der underbygger påstanden om, at der var tale om et lån.

Der er ikke overfor Folketingets Ombudsmand eller efterfølgende overfor Landsskatteretten fremlagt nye bilag i sagen.

Folketingets Ombudsmand bad ved brev af 19. august 2019 Landsskatteretten om at besvare virksomhedens repræsentants brev af 24. juni 2019.

I brev af 19. august 2019 informerede Folketingets Ombudsmand virksomhedens repræsentant herom. Af brevet fremgår blandt andet:

”...

2. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at det efter Landsskatterettens opfattelse ikke kunne anses for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de beløb, som [virksomhed2] havde overført til [person2]s konto i 2011 og 2012, ikke var at anse for lønindkomst til [person2].

Landsskatteretten fandt det endvidere ikke dokumenteret, at en del af overførslerne til [person2]s konto var lønindkomst fra [virksomhed2] til [person2]s ægtefælle, hvor der allerede var indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Landsskatteretten tiltrådte således, at overførslerne til [person2] fra [virksomhed2] var at anse som lønindkomst til [person2], og at [virksomhed2] derfor var indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag.

3. I din klage til mig har du bl.a. anført, at en del af de beløb, som er overført fra [virksomhed2] til [person2], allerede er indtægtsført og beskattet som løn til [person2] (og hendes ægtefælle), og at beløbene derfor nu bliver dobbeltbeskattet.

Det er endvidere din opfattelse, at en del af overførslerne fra [virksomhed2] til [person2] er afdrag på lån, som [person2] har ydet [virksomhed2].

Jeg mener, at Landsskatteretten bør have lejlighed til i et brev til dig at tage stilling til det, som du har anført i din klage til mig. Derfor har jeg sendt en kopi af din henvendelse af 24. juni 2019 sammen med de bilag, som du har sendt til mig, videre til Landsskatteretten.”

...”

Ved brev af 10. oktober 2019 besvarede Landsskatteretten repræsentantens henvendelse til Folketingets Ombudsmand og redegjorde for de af repræsentanten anførte forhold.

Af brevet fremgår, at Landsskatteretten ved gennemgangen af sagen havde konstateret, at der i Landsskatterettens præmisser ikke var taget konkret stilling til repræsentantens anbringende om, at en del af de overførte midler allerede var beskattet som løn til [person2].

Landsskatteretten har på denne baggrund besluttet at genoptage afgørelsen af 28. marts 2019 for virksomheden med sagsnummer [...].

Faktiske oplysninger

Det fremgår af sagen, at der blev foretaget en række overførsler fra virksomhedens konto til [person2]s konto, ligesom omsætning fra internethandel og dankort-salg i butikken blev indsat på [person2]s konto. Indsætningerne kan specificeres således:

Indkomstår

2011

2012

Direkte overførsler i alt

367.781 kr.

96.000 kr.

Omsætning internethandel

10.183 kr.

0 kr.

Indkomst fra Dankort-salg

219.851 kr.

678.773 kr.

I alt

597.795 kr.

774.773 kr.

Beløb tilbageført til virksomheden

279.340 kr.

438.541 kr.

Difference

318.455 kr.

336.232 kr.

SKAT anså ved afgørelse af 22. januar 2014 indsætningerne med fradrag af tilbageførslerne som lønindkomst for [person2] og indeholdelsespligtig lønudgift for virksomheden.

I forbindelse med den oprindelige behandling af sagen for Landsskatteretten fremlagde repræsentanten bl.a. følgende materiale:

Resultatopgørelse for 2011. Det fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 3.436.387 kr., omkostninger for 1.950.076 kr. og lønninger for 524.290 kr. Årets resultat var -201.260 kr.
Resultatopgørelse for 2012. Det fremgår, at virksomheden havde en omsætning på 2.230.929 kr., omkostninger for 1.857.837 kr. og lønninger for 413.734 kr. Årets resultat var -1.790.610 kr.
R75 for virksomhedens ejer for 2011.

Den 28. november 2017 blev der afholdt kontormøde i den oprindelige sag.

Den 1. januar 2018 fremkom repræsentanten med supplerende bemærkninger til det af Skatteankestyrelsen fremsendte mødereferat. Det fremgår, at repræsentanten fastholdt sin påstand.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har anset virksomheden for at være indeholdelsespligtig af lønudgift til [person2] og fastsat den manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat til 110.569 kr. for indkomståret 2011 og til 144.720 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende vedrørende indkomståret 2011:

”...

8. 4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er foretaget direkte overførsler fra [virksomhed1]s konto til ([person2])s konti. Det samlede beløb udgør jf. bilag nr. 1 i alt 367.761 kr.

Omsætning vedrørende internethandel er også indsat på ([person2])s konto. Beløbet udgør i alt 10.183 kr. (sagsfremstillingens punkt 3) samt bilag nr. 3.

Indkomst fra dankort-salg i butik er indsat med 219.851 kr. jf. bilag nr. 4.

Det samlede indsatte beløb på ([person2])s konto udgør derfor 597.795 kr.

Der er også overført beløb fra ([person2])s konto til [virksomhed1]s konto. Jf. indsendt bilag er der også afholdt udgifter fra ([person2])s konto vedrørende Jonathan/[virksomhed1]. Dette beløb udgør jf. bilag nr. 5 i alt 279.340 kr.

Kontante hævninger godkendes ikke som værende betalte udgifter, idet det ikke kan konstateres, hvad beløbene er anvendt til. Dog godkendes de hævninger, der modsvares af kontante indsætninger på [virksomhed1]s konto.

Differencen, 318.455 kr. anses for yderligere løn til ([person2]).

AM-bidrag og A-skat, der burde have været indeholdt udgør i alt 110.569 kr. som opkræves ved virksomheden.

...”

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende vedrørende indkomståret 2012:

”...

9. 4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er foretaget direkte overførsler fra [virksomhed1]s konto til ([person2])s konti. Det samlede beløb udgør jf. bilag nr. 7 i alt 96.000 kr.

Indkomst fra dankort-salg i butik er indsat på ([person2])s konto med 678.773 kr. jf. bilag nr. 6.

Det samlede indsatte beløb på ([person2])’s konto udgør derfor 774.773 kr.

Der er også overført beløb fra ([person2])s konto til [virksomhed1]s konto. Jf. indsendt bilag er der også afholdt udgifter fra ([person2])s konto vedrørende Jonathan/[virksomhed1]. Dette beløb udgør jf. bilag nr. 8 i alt 438.541 kr.

Kontante hævninger godkendes ikke som værende betalte udgifter, idet det ikke kan konstateres, hvad beløbene er anvendt til. Dog godkendes de hævninger, der modsvares af kontante indsætninger på [virksomhed1]s konto.

Differencen, 336.232 kr. anses for yderligere løn til ([person2]).

AM-bidrag og A-skat, der burde have været indeholdt udgør 144.720 kr. som opkræves ved virksomheden.

...”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse skal nedsættes til de selvangivne beløb for 2011 og 2012 eller et lavere beløb, subsidiært at sagen skal sendes tilbage til SKAT til fornyet vurdering.

Af virksomhedens oprindelige klage af 25. april 2014 fremgår følgende:

”...

Det gøres gældende, at min klients lønudbetaling til [person2] kun er det beløb, min klient har selvangivet for indkomstårene 2011 og 2012.

...”

Repræsentanten har supplerende anført følgende i brev af 8. maj 2014:

”...

Påstande

Indkomståret 2011

Det af SKAT skønsmæssigt ansatte og opkrævede beløb, 110.569, nedsættes til 0 kr. eller et lavere beløb.

Indkomståret 2012

Det af SKAT skønsmæssigt ansatte og opkrævede beløb, 144.720, nedsættes til 0 kr. eller et lavere beløb.

Sagsfremstilling

SKAT er af den opfattelse, at min klients mor, ([person2]), der er lønnet ansat i virksomheden, har oppebåret yderligere løn, end hvad der er opgivet over for SKAT.

Dette baserer SKAT på nogle udbetalinger, som er konstateret i forbindelse med en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale. På dette grundlag sættes min klients virksomhed således yderligere i skat af manglende A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2011 og 2012.

Min klient kan som nævnt ikke anerkende de af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelser af de lønudbetalinger, som han allerede har selvangivet, hvorfor dette bestrides. Dette følger endvidere af punkterne 8 (indkomståret 2011) og 9 (indkomståret 2012) i den af SKAT trufne afgørelse. Det er således disse punkter, som påklages.

For så vidt angår sagsfremstilling henvises i øvrigt til den medsendte afgørelse fra SKAT (bilagt). Jeg skal beklage, at jeg på tidspunktet for min henvendelse den 23. april d.å. endnu ikke var i besiddelse af den fulde afgørelse fra SKAT. Denne vedlægges derfor i sin fulde længde.

Sagen skal endvidere ses i sammenhæng med den allerede påklagede sag (j.nr. endnu ukendt) vedrørende ([person2]) som indgivet til Skatteankestyrelsen den 15. april d.å.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at min klients alene har udbetalt løn til [person2] som selvangivet for indkomstårene 2011 og 2012.

Det gøres gældende, at den af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse af henholdsvis A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2011 og 2012 hviler på et fejlagtigt grundlag.

...”

I forbindelse med den oprindelige sagsbehandling i Landsskatteretten blev der desuden afholdt møde mellem repræsentanten, virksomhedens ejer og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 28. november 2017.

I forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsen, fremsendte repræsentanten den 1. januar 2018 supplerende bemærkninger til det modtagne mødereferat:

”...

Primære påstand:

Tilbage til SKAT til fornyet vurdering.
Ellers nedsættelse/forhøjelse i overensstemmelse med nedennævnte.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, jf. lov 2009-06-12 nr. 471. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 henviser til, at kildeskattelovens bestemmelser om indeholdelse, opkrævning og hæftelse tilsvarende finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af AM-bidrag.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette fremgår af dagældende kildeskattelov (LBKG 2010-12-07 nr. 1403)

Ifølge kildeskattelovens § 46 har arbejdsgiveren pligt til at tilbageholde A-skat af lønindkomst i Danmark.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder den med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side i iagttagelsen af reglerne i kildeskatteloven. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1. Desuden fremgår det af stk. 2, at den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Landsskatteretten finder indledningsvist, at der ikke af SKATs afgørelse fremgår fejl eller mangler, der kan begrunde hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos SKAT. Da der i øvrigt ikke ses at være fremlagt materiale overfor Landsskatteretten, der kan begrunde en fornyet behandling ved førsteinstansmyndigheden frem for behandling ved klageinstansen, er der heller ikke på baggrund af dette grundlag for hjemvisning.

Det fremgår, at der blev indsat en række beløb på [person2]s konto i indkomståret 2011 svarende til 597.795 kr. Heraf blev 219.851 kr. tilbageført til virksomhedens konto. SKAT anså differencen som yderligere løn til [person2] med i alt 318.455 kr. i 2011.

Desuden fremgår det, at der blev indsat en række beløb på [person2]s konto i indkomståret 2012 svarende til i alt 774.773 kr. Heraf blev 438.541 kr. tilbageført til virksomhedens konto. SKAT anså differencen på i alt 336.232 kr. som yderligere løn udbetalt til [person2] i 2012. SKAT har fundet, at der af beløbet burde være indeholdt AM-bidrag og A-skat for i alt 144.720 kr.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det ikke kan anses for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsættelserne på [person2]s konto ikke har været lønindkomst. Det findes desuden ikke dokumenteret, at løn udbetalt til [person2]s ægtefælle skulle være indsat på [person2]s konto.

Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lønsedler, ligesom indsættelserne ikke ses at være indberettet til SKAT. I relation til [person2]s ægtefælle er der lagt vægt på, at der er uoverensstemmelse mellem den løn, som [person2]s ægtefælle har oplyst modtaget, og de transaktionsspor, der fremgår af de fremlagte kontoudtog.

Det fremgår af de fremlagte resultatopgørelser for 2011og 2012, at virksomheden udbetalte 524.289 kr. i løn i 2011 og 413.734 kr. i løn i 2012. Da virksomheden ikke har fremlagt nærmere dokumentation for, hvem den anførte løn blev udbetalt til, finder retten, at der var plads i regnskabet til, at virksomheden kan have udbetalt løn til både [person2] og dennes ægtefælle.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at virksomheden har udbetalt løn til [person2] som anført ovenfor, og at virksomheden er indeholdelsespligtig af AM-bidrag og A-skat af den udbetalte løn.

Retten finder desuden, at virksomheden hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Retten har lagt vægt på, at virksomheden ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag af de indsatte beløb. Det er derfor ikke dokumenteret, at virksomheden ikke har udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende indeholdelse. Det findes desuden ikke dokumenteret, at en del af indsættelserne udgør lønudbetaling til [person2]´s ægtefælle, og der på denne baggrund allerede skulle være indeholdt A-skat og AM-bidrag heraf.

Virksomhedens repræsentant har gjort gældende, at en del af overførslerne allerede er selvangivet som løn, og at virksomheden som følge af SKATs forhøjelse bliver dobbeltbeskattet af lønnen.

Det afgørende er kvalifikationen af indkomsten rent skattemæssigt og for, at der skal kunne være tale om allerede beskattet løn, skal det dokumenteres ved indberetning. Retten bemærker, at der ikke er fremlagt lønsedler, ligesom der ikke er overensstemmelse mellem indsættelserne og [person2]s personlige skatteoplysninger. På baggrund af dette anses det ikke for dokumenteret, at der tidligere er sket beskatning af de indsætninger, der nu er henført til beskatning som løn.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato nedsat [person2]’s lønindkomst med 11.189 kr. som følge af, at overførslen på 11.189 kr. fra virksomheden med teksten ”Designual” blev tilbageført til virksomheden samme dag.

Virksomhedens indeholdelsespligtige lønudgift nedsættes således også med 11.189 kr. i indkomståret 2011. Den talmæssige opgørelse af AM-bidrag og A-skat overlades til Skattestyrelsen.

I indkomståret 2012 udgør virksomhedens lønudgift 336.232, og virksomheden er indeholdelsespligtig af AM-bidrag og A-skat med i alt 144.720 kr. i 2012. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for indkomståret 2012.