|
|
Kendelse af 06-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 12-06-2022
Journalnr. 19-0089749
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke kan beskattes efter grænsegængerreglerne i medfør af kildeskattelovens §§ 5A-5D, da betingelsen om, at 75 % af klagerens globalindkomst beskattes i Danmark, ikke er opfyldt.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Af CPR-registeret fremgår, at klageren har adresse i Bulgarien, og at han udrejste dertil den 1. oktober 2015.
Af dokument fra State of Hawaii Bureau of Conveyances, der er dateret den 11. maj 1998, fremgår, at klageren den 5. maj 1998 som ”Transferor” overdrog ejendommen [adresse1], [by1], Hawaii, til ”[person1], Trustee under the unrecorded [person1] Revocable Living Trust” som ”Transferee”. Det fremgår, at klageren har underskrevet dokumentet som både ”Transferor” og ”Transferee”.
Af brev af 21. marts 2019 fra [virksomhed1] Inc. vedrørende ejendommen på Hawaii fremgår:
“This letter is to confirm I have been preparing [person1]'s tax returns from tax year 2014 to present. The following are figures regarding his rental property located at [adresse1], [by1], [Hawaii], as reported on his US Individual Income Tax Returns, excluding depreciation expense.
Tax Year 2014 2015 2016 2017
Gross rental income 24,000 52,800 37,200 42,500
Travel - 1,173 - -
Cleaning and maintenance 3,548 3,388 3,317 3,308
Insurance - 3,533 3,445 3,381
Professional fees - 774 113 113
Management fees - - 1,924 -
Mortgage interest 19,009 19,461 19,601 22,924
Repairs - 5,700 - 3,191
Supplies - 921 - 400
Real estate taxes 4,040 4,648 4,615 4,531
Utilities - - 1,961 -
Postage - 13 - -
Total expenses 26,597 39,611 34,976 37,848
Net profit/(loss) (2,597) 13,189 2,224 4,652”
Der er fremlagt brev af 17. marts 2020 fra Department of Planning and Permitting City and County of [by1] til klageren vedrørende ejendommen [adresse1]. Af brevet fremgår, at byggetilladelse til et énfamiliehus på én etage blev udstedt den 30. maj 1974. I brevet oplyses, at der endvidere er udstedt byggetilladelser den 14. november 1974 (tilføjelse til/ændring af boligen), den 8. december 1987 (swimmingpool) og den 16. maj 2006 (tilføjelse). Af byggetilladelsen den 16. maj 2006 fremgår, at projektet vedrører en tilføjelse til et énfamiliehus i 2 etager.
Der er fremlagt brev af 3. maj 2019 fra [virksomhed2] med overskriften ”Whether Accessory Dwelling Units are Allowed in [...], Units II, III and IV”. Af brevet fremgår, at det korte svar er, at det er de ikke.
Af brev af 12. juli 2018 fra [finans1] fremgår:
“This letter is to confirm that Mr. [person1] and [person2] have paid interest on loans with [finans1]. The information is as follows:
¨Loan Number: [...07]
Tax year 2014: $ 18,101.19
Tax year 2015: $ 17,690.26
Tax year 2016: $ 15,028.21
Loan Number: [...73]
Tax year 2016: $ 3,300.07”
Som bilag til brevet er der fremlagt blanketter fra [finans1] vedrørende lån.
Af udateret brev fra [finans2] fremgår, at klageren havde en ”owner occupied Equity Line Of Credit with [finans2]” i september 2013, og at lånet udløb i september 2016.
Der er desuden fremlagt fotos og plantegning af ejendommen på Hawaii, oplysninger om klagerens indkøb i [by1] inkl. medlemskort til butik, breve vedrørende sundhedsforsikring for klageren og hans hustru i [by1], uddrag fra en bog samt print fra Statistikbanken med valutakurser.
Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at klagerens danske pension udgjorde 209.134 kr. i 2015, 209.856 kr. i 2016 og 211.787 kr. i 2017.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke kan beskattes efter grænsegængerreglerne i medfør af kildeskattelovens §§ 5A-5D, da betingelsen om, at 75 % af klagerens globalindkomst beskattes i Danmark, ikke er opfyldt.
Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Grænsegængerregler
For at være omfattet af grænsegængerreglerne skal den del af indkomsten, som beskattes i Danmark (kvalificerende indkomst), udgøre mindst 75 pct. af den samlede indkomst (globalindkomst). Se afsnit C.F.5.2 i juridisk vejledning om grænsegængerreglernes anvendelsesområde
I globalindkomsten indgår som udgangspunkt al indkomst, uanset hvorfra den hidrører. Det vil sige, både indkomst tjent i Danmark og indkomst tjent i udlandet, og uanset hvilken type indkomst, der er tale om f.eks. renter, udbytter og royalties samt fast ejendom.
Globalindkomsten opgøres efter danske regler med fradrag for samtlige udgifter afholdt for at er hverve, sikre og vedligeholde indkomsten (driftsomkostninger). Se reglen i statsskattelovens § 6, litra a. Renteudgifter er ikke omfattet af statsskattelovens § 6, litra a, men af statsskattelovens § 6, litra e. Derfor kan renteudgiften ikke fratrækkes ved opgørelse af globalindkomsten.
Se afsnit C.F.5.3.2 i juridisk vejledning om opgørelsen af globalindkomsten og C.F.5.3.3 Eksempler på opgørelse af kvalificerende indkomst og globalindkomst.
Ejendommen [adresse1], [by1] på Hawaii
Ejendommen er overdraget til en trust ejet og ledet af dig, men en sådan trust er efter danske regler ikke et selvstændigt skattesubjekt og derved anses du stadig som ejer. Din advokat har omtalt dette i brev af 22. august 2018. Ejendommen udlejes og hele overskuddet – før rentefradrag - skal derfor medregnes til beregning af din globalindkomst. Hæftelse og betaling er uden betydning i forhold til hvem, der skal medregne overskuddet. Se reglen i kildeskattelovens § 4.
Ifølge regnskab fra [virksomhed3] Inc., [by1] er overskud på udlejningsejendommen (rental property) på [adresse1], Hawaii før rentefradrag således:
Lejeindtægter og driftsudgifter:
Indkomstår | 2015 | 2016 | 2017 |
Lejeindtægter | 52.800 $ | 37.200 $ | 42.500 $ |
Driftsudgifter | -20.150 $ | -15.375 $ | -14.924 $ |
Overskud før rentefradrag | 32.650 $ | 21.825 $ | 27.576 $ |
Gennemsnitskurs | 672,69 | 673,27 | 659,53 |
Overskud før rentefradrag | 219.633 kr. | 146.941 kr. | 181.871 kr. |
Opgørelse af kvalificerende indkomst og globalindkomst
Indkomstår 2015 i 2015 i 2016 i 2016 i 2017 i 2017 i kr. procent kr. procent kr. procent
Kvalificerende indkomst:
Dansk pension 209.134 48,78 % 209.856 58,82 % 211.787 53,80 %
Overskud udlejningsejendom på 219.633 51,22 % 146.941 41,18 % 181.871 46,20 %
Hawaii
Globalindkomst 428.767 100 % 356.797 100 % 393.658 100 %
Den kvalificerende indkomst er i 2015 48,78 %, i 2016 58,82 % og i 2017 53,80 %. Kravet i loven om, at mindst 75 % af globalindkomsten er beskattet i Danmark, er ikke opfyldt. Grænsegængerreglerne kan ikke anvendes, og derfor kan der ikke godkendes fradrag for renteudgifter. Se reglerne i kildeskattelovens § 5A
Renteudgifter der vedrører ejendommen på Hawaii
Din advokat skriver i mail af 3. juli 2019, at udlejning af fast ejendom betragtes skattemæssigt som altovervejende hovedregel som erhvervsmæssigt. Din advokat er således enig i, at ejendommen på Hawaii er en erhvervsmæssig udlejningsejendom. Lejeindtægter på 52.800 $, 37.200 $ og 42.500 $ i henholdsvis 2015, 2016 og 2017 understøtter også, at ejendommen er en udlejningsejendom. Det gælder uanset at du, ifølge din advokats oplysning, bebor ejendommen og kun udlejer en del af ejendommen.
Fradrag for renteudgifter på udenlandske lån med sikkerhed i udlejningsejendom på Hawaii, er ikke omfattet af fradrag for udgifter, der vedrører familiemæssige og personlige forhold. Bestemmelsen i grænsegængerreglen omfatter ikke ejendomme, som udlejes hele året eller ejendomme, der anvendes til erhvervsmæssig udlejning. Det gælder uanset om en del af udlejningsejendommen anvendes af ejeren selv. Se afsnit C.F.5.4 Fradrag for personlige og familiemæssige udgifter i juridisk vejledning. Se reglen i kildeskattelovens § 5B, stk. 1.
Punkt 7 i bemærkninger til forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (grænsegængere) af 11. oktober 1995 nævner direkte, at der kun gives fradrag for renteudgifter m.m. i forbindelse med skatteyders private bolig. Det vil sige, at der ikke gives fradrag for renteudgifter, der vedrører en udlejningsejendom.
Genoptagelse
Indkomstårene 2015, 2016 og 2017 genoptages efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.”
Klagerens opfattelse
Klageren har principalt nedlagt påstand om, at han beskattes som grænsegænger, jf. kildeskattelovens §§ 5A-5D.
Subsidiært er der nedlagt påstand om, at klagerens hustru har ret til fradrag for sin andel af renteudgifterne, og at sagen derfor skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Til støtte for den principale påstand har klagerens tidligere repræsentant i klagen af 18. oktober 2019 anført:
”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] opfylder kriterierne for at anvende grænsegængerreglerne i de ovenfor anførte indkomstår.
Det gøres i den forbindelse gældende, at indtægter ved udlejningen af en del af hans parcelhus på Hawaii, ikke skal betragtes som erhvervsmæssig indkomst, idet der alene er tale om en samlet udlejning af et antal værelser i del af ejendommen samtidig med, at han selv bebor den resterende del.”
Skattestyrelsens høringssvar
Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen fastholdes og har anført:
”Advokat [person3] anfører, at [person1] opfylder kriterierne for at anvende grænsegængerreglerne. I den forbindelse gøres gældende, at indtægter ved udlejning af en del af hans parcelhus på Hawaii er værelsesudlejning og at det derfor ikke skal betragtes som erhvervsmæssig udlejning.
Fakta
[person1] bor i Bulgarien ifølge personopslag i folkeregisteret (se bilag 5) og er begrænset skattepligtig til Danmark af social og privat pension efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, punkt 9 og 11.
Grænsegængerregel
Grænsegængerreglen kan vælges, hvis kravet i kildeskattelovens § 5A, stk. 1 om at indkomst fra personligt arbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet – med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 % af de efter dansk lovgivning opgjorte samlede indtægter, med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, er opfyldt.
I kildeskattelovens § 5A, stk. 3 er nævnt, at pensionsudbetalinger, efterløn, ventepenge og lign, som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 9-11 og 13 medregnes som vederlag af personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
For at beregne om borger kan vælge grænsegængerreglen, skal den del af en persons indkomst, som beskattes efter interne danske subjektive og objektive regler samt efter en eventuel indgået DBO (herefter kaldet kvalificerende indkomst), udgøre mindst 75 pct. af personens samlede indkomst (herefter kaldet globalindkomst). Se afsnit C.F.5.2 i juridisk vejledning om grænsegængerreglernes anvendelsesområde.
I globalindkomsten indgår som udgangspunkt al indkomst, uanset hvor den hidrører fra. Dvs. både indkomst tjent i Danmark og indkomst tjent i udlandet, og uanset hvilken type indkomst der er tale om f.eks. renter, udbytter og royalties samt fast ejendom. Indkomsten skal medregnes i globalindkomsten selvom Danmark ikke har beskatningsretten til indkomsten efter en DBO. Det kan f.eks. være renteindtægter, pension eller SU fra Danmark. Se afsnit C.F.5.3.2 i juridisk vejledning om opgørelse af globalindkomst.
Opgørelse af den kvalificerende indkomst anvendes kun til bedømmelse af, om en person kan blive omfattet af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A. Denne opgørelse må derfor ikke forveksles med selve indkomstopgørelsen, herunder hvilke fradrag for personlige og familiemæssige udgifter grænsegængeren er berettiget til. Se afsnit C.F.5.3.1 i juridisk vejledning om opgørelse af kvalificerende indkomst.
Indkomst ved udlejning af et parcelhus på Hawaii skal medregnes i globalindkomsten, uanset om det er erhvervsmæssig udlejning eller værelsesudlejning. Renteudgifter kan ikke fratrækkes i globalindkomsten, da de er omfattet af statsskattelovens § 6, litra e og ikke § 6, litra a. Se teksten i kildeskattelovens § 5A, stk. 1. Se afsnit C.F.5.3.2 i juridisk vejledning om udgifter, der ikke kan fratrækkes globalindkomsten.
Der er fra advokaten indsendt regnskab udfærdiget af [virksomhed3] Inc., [by1], hvor rentefradraget er fratrukket i overskud på udlejningsejendommen (rental property) på [adresse1], Hawaii (se bilag 2). Ved opgørelse af globalindkomsten skal overskud før rentefradraget medregnes. Se opstilling på globalindkomst og kvalificerende indkomst i afgørelse af 22. juli 2019 (se bilag 1).
Den kvalificerende indkomst er i 2015 48,78 %, i 2016 58,82 % og i 2017 53,80 % af globalindkomsten. Kravet i kildeskattelovens § 5A om, at mindst 75 % af globalindkomsten er beskattet i Danmark, er ikke opfyldt.
Grænsegængerreglerne kan ikke anvendes for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Der ikke godkendes fradrag for renteudgifter, der vedrører lån med sikkerhed i ejendom på Hawaii eller renteudgifter på offentlig gæld eller forbrugslån. Se reglerne i kildeskattelovens § 5A.
Udlejning af ejendom på Hawaii
Advokaten oplyser i mail af 3. juli 2019 (se bilag 3) at udlejning af fast ejendom betragtes skattemæssigt som altovervejende hovedregel som erhvervsmæssigt. Advokaten er således enig i, at ejendommen på Hawaii er en erhvervsmæssig udlejningsejendom. Lejeindtægternes størrelse i 2015 på 52.800 $ kurs 672,69 = kr. 355.180, 2016 på 37.200 $ kurs 673,27 = kr. 250.046 og i 2017 på 42.500 $ kurs 659,53 = kr. 285.893 understøtter også, at ejendommen er en udlejningsejendom (se bilag 2).
Når en helårsbolig i et enfamilieshus anvendes til erhvervsmæssig udlejning, opgøres resultatet af udlejningen efter de regler, der gælder for udlejningsejendomme. Se Juridisk Vejledning afsnit C.H.3.4.1.2. Udlejning af helårsbolig i hele indkomståret
Advokaten oplyser, at [person1] bebor ejendommen og kun udlejer en del af ejendommen. Advokaten mener derfor, at indtægter ved udlejning af en del af parcelhuset på Hawaii er værelsesudlejning og at det derfor ikke skal betragtes som erhvervsmæssig udlejning.
Der er ikke modtaget dokumentation på, at han bebor ejendommen på Hawaii.
Ifølge [person1]s oplysninger til folkeregisteret, er han den 19. november 2002 udvandret fra Danmark til USA og fra 2008 til 2018 indrejst fra og udrejst til Bulgarien (se bilag 5).
Regler omkring værelsesudlejning gælder kun, hvis det vedrører ejerens private helårsbolig, der ifølge folkeregisteret ikke er beliggende på Hawaii, men i Bulgarien. Se Juridisk Vejledning afsnit C.H.3.2.1 Hvilke ejendomme er udlejningsejendomme med videre.
Renteudgifter
Hvis der mod forventning opnås det resultat, at [person1] kan anvende grænsegængerreglen, så kan renteudgifterne heller ikke som sådan godkendes efter grænsegængerreglen, da lånene vedrører en udlejningsejendom og er således ikke renteudgifter på lån, der vedrører familiemæssige og personlige forhold såsom den private bolig.
Bestemmelsen omfatter ikke ejendomme, som udlejes hele året eller ejendomme, der anvendes til erhvervsmæssig udlejning. Det gælder uanset om en del af udlejningsejendommen anvendes af ejeren selv. Se reglen i kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 1 og afsnit C.F.5.4 Fradrag for personlige og familiemæssige udgifter i juridisk vejledning.
I punkt 7 i bemærkninger til forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Grænsegængere) af 11. oktober 1995 nævnes, at de fradrag der gives adgang til er renteudgifter m.m. i forbindelse med skatteyders private bolig.”
Supplerende bemærkninger fra klageren og Skattestyrelsen
I brev af 18. maj 2020 har klagerens tidligere repræsentant yderligere anført:
”Som jeg har redegjort for her, skal både indtægter og udgifter vedrørende boligen på Hawaii fordeles mellem [person1] og hans hustru [person2], idet begge hæfter for gælden i huset på Hawaii.
En af hovedbegrundelserne som Skatteforvaltningen har anvendt som grundlag for at afskære [person1] brugen af grænsegængerreglerne er, at Skattestyrelsen anser udlejningen af ejendommen på Hawaii som erhvervsmæssig virksomhed.
[person1] har gennem en lang årrække boet på Hawaii, hvor de erhvervede ejendommen, 1614 lhiloa Loop.
Jeg fremlægger i den forbindelse bilag 7, der er en udskrift fra Hawaiis bygningsdepartement.
Det fremgår af materialet, at huset er bygget i 1974 som et enfamiliehus.
[person1] og [person2] erhvervede huset i 1987.
Der er bygget swimmingpool i 1987. Der er lavet en tilbygning i 2006 med værelse og badeværelse.
Huset er således fortsat et enfamiliehus, der løbende benyttes af familien [person1].
Som bilag 8 vedlægges nyere svar fra advokat til den ejerforening som ejendommen er en del af. Advokaten konstaterer her, at det generelt ikke er muligt at få tilladelse til at udvide ejendommene med anneks med selvstændigt køkken.
Som bilag 9 vedlægges foto af ejendommen optaget af banken i forbindelse med belåning.
Som bilag 10 vedlægges tegning af ejendommen med ruminddeling og angivelse af rumbetegnelser. Bilaget stammer fra [person1]s revisor.
Som bilag 11 til 15 vedlægges diverse bilag vedrørende familiens tilknytning til Hawaii.
Skatteforvaltningen har afgjort sagen vedrørende [person1] ud fra en præmis om, at [person1] har drevet erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af fast ejendom.
Det gøres gældende, at denne præmis er forkert henset til, at [person1] og [person2] alene har udlejet en mindre del af deres enfamiliehus defineret ved, at der kun er et køkken i ejendommen til 3. mand (en fast lejer) samtidig med, at de selv har beboet ejendommen.
Denne aktivitet kan ikke karakteriseres som selvstændig erhvervsvirksomhed, idet jeg henviser til praksis vedrørende sommerhusudlejning, gennemførelsen af ligningslovens § 15 P og Q samt Hanne Søgaard Hansens artikel om virksomhedsbegrebet i Festskrift til Ole Bjørn s. 273 ff. som jeg vedlægger som bilag 16.”
I brev af 3. juni 2020 har Skattestyrelsen supplerende anført:
”Advokaten skriver, at Skattestyrelsen har nægtet brug af grænsegængerreglerne, da udlejning af ejendommen er en erhvervsmæssig virksomhed.
Det er ikke korrekt. Skattestyrelsen nægter brug af grænsegængerreglen, da han ikke opfylder kravet om 75 % beskatning i Danmark i kildeskattelovens§ 5 A. Derfor har Skattestyrelsen nægtet fradrag for renteudgifter på lån med sikkerhed i ejendommen på Hawaii.
Efterfølgende har Skattestyrelsen i afgørelsen skrevet, at renteudgifter på en udlejningsejendom heller ikke kan godkendes efter kildeskattelovens § 5 B, da de ikke er omfattet af hans familiemæssige og personlige forhold som nævnt i denne paragraf.
Advokaten skriver, at der kun er udlejet en mindre del af ejendommen til en fast lejer. Huslejeindtægten er høj og ikke stabil hen over årene, men ændrer sig fra 52.800 $ i 2015, 37.200 $ i 2016 og 42.500 $ i 2017. Det kunne tyde på, at der også er lejeindtægter ved kortere lejemål f.eks. til turister.
Den løbende udlejning til en fast udlejer og lejeindtægtens størrelse gør, at ejendommen må betragtes som en udlejningsejendom uanset, at borger og ægtefælle opholder sig der nogle gange i løbet af et år.”
I henvendelse af 5. juni 2020 har klageren anført:
”jeg protesterer samtidig mod advokatens formulering, at eventuelle rentefradrag skal fordeles mellem min kone [person2] og mig selv ved en fremtidig afgoerelse. huset i usa er
saereje og staar i mit navn alene og skat har allerede i 2014 valgt at jeg har alle rentefradragene i samme relation.”
I brev af 29. juni 2020 har klagerens tidligere repræsentant supplerende anført:
”I forbindelse med, at jeg har indsendt supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen den 18. maj 2020 i denne sag vedrørende [person1] skal jeg venligst tillade mig at komme med en korrektion.
Jeg har i skrivelsen anført, at indtægter og udgifter vedrørende ejendommen på Hawaii skal fordeles mellem [person1] og hans hustru [person2], idet jeg henviser til, at de ejede ejendommen i sameje.
Jeg må korrigere denne oplysning, idet [person1] har gjort mig opmærksom på, at han oprindeligt alene stod som ejer af ejendommen. Ejendommen blev overdraget til en trust efterfølgende, hvilket er helt sædvanligt på Hawaii, idet man derved bedst sikrer længstlevendes beboelse efter dødsfald og samtidig minimerer advokatomkostninger ved dødsfald, idet disse kan være meget betydelige på Hawaii. Gælden i ejendommen hæfter begge for efter krav fra banken, men det er næppe nok til at statuere sameje vedrørende huset, henset til ejerskabet før overdragelsen til trusten.
Som anført ovenfor er trusten en ganske legal ordning på Hawaii, og man kan i den forbindelse rejse spørgsmålet om trustens lejeindtægt, der udloddes til [person1], overhovedet skal indgå i den indkomst, der vurderes grænsegængerindkomst på baggrund af.”
I brev af 23. september 2020 har klagerens nuværende repræsentant anført:
”Der fremlægges som bilag 17 oversigt fra [finans1] over [person1] og [person2]s renteudgifter i indkomstårene 2015-2016. Der fremlægges som bilag 18 og 19 dokumentation for beløbene indberettet for ægtefællerne for 2016 og 2017. Videre fremlægges valutakurser opgjort af Danmarks Statistik, jf. bilag 20. Renteudgifterne udgjorde således:
I alt USD | I alt DKK | Hver ægtefælle DKK | |
2015 | 17.690,26 | 119.000 | 59.000 |
2016 | 18.328,28 | 123.399 | 61.699 |
2017 | 24.106,34 | 158.989 | 79.495 |
Det gøres supplerende, til det i tidligere indlæg anførte, gældende, at måtte Landsskatteretten
finde, at der ikke er grundlag for at give [person1] fradrag for renteudgifterne og anses for omfattet af grænsegængerreglen, så gøres det subsidiært gældende, at [person2] har ret til fradrag for sin andel af renteudgifterne, jf. oversigten ovenfor. Og det gøres gældende, at sagen i det tilfælde skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling med henblik herpå.”
I supplerende udtalelse af 5. oktober 2021 har Skattestyrelsen anført:
”Skattestyrelsen har ikke kommenteret oplysninger der er fremført i brevet af den 29.06.2020 fra advokat [person3], da [person1] den 05.06.2020 oplyser til Skatteankestyrelsen at advokat [person3] ikke mere er repræsentant i sagen.
Der sendes korrektioner til sagen fra advokat [person4] dateret den 23.09.2020, hvor der gøres subsidiært gældende, at [person2] (ægtefælle) har ret til fradrag for sin andel af renteudgifterne, og at sagen i det tilfælde skal hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
Bemærkninger til ovenstående:
[person2] er begrænset skattepligtig til Danmark af pensionsudbetalinger, og der er ikke foretaget behandling af årsopgørelsens oplysninger. Grænsegængerreglen ikke anvendt.
Ud fra bilag 17 der er medsendt til skattestyrelsen, kan der ikke afgøres om [person2] er debitor på lånene som renteudgifterne vedrører, og som er en betingelse for at der kan gives fradrag for renteudgifterne. Desuden skal betingelserne i Kildeskattelovens § 5A være opfyldt for at der som begrænset skattepligt uden ejendom i Danmark kan opnås fradrag for renteudgifter. Der skal desuden afgøres om renteudgifter er omfattet af fradragsretten efter Kildeskattelovens § 5B, hvor der kan opnås fradrag for renteudgifter i egen ejendom nr. 1 eller renteudgifter af privat karakter, typisk forbrugslån nr. 2.
Betingelsen for at kunne anvende grænsegængerreglen anses ikke for opfyldt, idet valget af reglen skal være foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Genoptagelse af indkomstårene 2015-2017 med valg af grænsegængerreglen kan således ikke foretages da fristen er overskredet.
Desuden skal der oplyses til sagen, at begrænset skattepligtig er skattemæssigt anset for enlige skattemæssigt efter Kildeskattelovens § 4 stk. 6 og ej samlevende ved indkomstårets udløb. Dette ses i sammenhæng med skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 2
Skattestyrelsen fastholder at [person1] ikke opfylder betingelserne for at anvende grænsegængerreglen i Kildeskattelovens § 5A, idet 75 % betingelsen ikke er opfyldt, og desuden er renteudgifter ikke fradragsberettiget, idet udgifter vedrører en erhvervsmæssig ejendom på Hawaii, og vedrører ikke deres bolig i Bulgarien.”
Klagerens repræsentants bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”Det fremsendte forslag til afgørelse giver [person1] anledning til at oplyse, at han ikke er enig i forslaget. Og det fastholdes, at for det tilfælde, at sagen falder ud med underkendelse af hans fradrag for renteudgifterne, så skal sagen HJEMVISES til Skattestyrelsen, således at renteudgifterne kan fordeles mellem ægtefællerne og hans ægtefælle derved få fradrag for halvdelen heraf.”
Landsskatterettens afgørelse
Grænsegængerreglerne
Det fremgår af kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt., at personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne, under visse betingelser kan vælge at blive beskattet efter grænsegængerreglerne.
Det er en betingelse, at indkomsten hidrører fra personligt arbejde, der kan beskattes her i landet (i lovens forarbejder betegnet som den kvalificerende indkomst), og at denne kvalificerende indkomst udgør mindst 75 pct. af skatteyderens samlede indkomst (i lovens forarbejder benævnt globalindkomst) med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, jf. kildeskattelovens § 5 A, stk. 1.
Efter kildeskattelovens § 5 A, stk. 3, 1. pkt., medregnes pensionsudbetalinger som vederlag for personligt arbejde.
Ud over dansk pension har klageren indtægter fra udlejning af sin ejendom på Hawaii.
Den 5. maj 1998 overdrog klageren som ”Transferor” ejendommen på Hawaii, til ”[person1], Trustee under the unrecorded [person1] Revocable Living Trust” som ”Transferee”.
Det fremgår af Højesterets dom offentliggjort i U.2018.3119, at det efter dansk ret er en betingelse for at anerkende en fond som selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Det er i den forbindelse et krav, at fonden har en uafhængig ledelse.
Retten finder ikke, at trustens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra klagerens formue, eller at trusten har en uafhængig ledelse. Retten lægger herved vægt på, at klageren har underskrevet dokumentet om overdragelse af ejendommen som både ”Transferor” og ”Transferee”.
Retten finder derfor, at trusten ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Retten anser herefter klageren for fortsat at være den reelle ejer af ejendommen. Overskuddet ved udlejning af ejendommen skal derfor medregnes i opgørelsen af klagerens globalindkomst.
Efter kildeskattelovens § 5 A består globalindkomsten af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a.
Statsskattelovens § 6, litra a, omfatter driftsomkostninger, dvs. de udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Statsskattelovens § 6, litra e, omfatter bl.a. renter. Renter udgør således ikke driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, litra a, og kan derfor ikke fradrages i opgørelsen af globalindkomsten.
Skattestyrelsen har i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 opgjort den kvalificerende indkomst til henholdsvis 209.134 kr., 209.856 kr. og 211.787 kr., indkomsten af udlejningsejendom før renter til henholdsvis 219.633 kr., 146.941 kr. og 181.871 kr., globalindkomsten til henholdsvis 428.767 kr., 356.797 kr. og 393.658 kr. samt den kvalificerende indkomsts andel af globalindkomsten til 48,78 % i 2015, 58,82 % i 2016 og 53,80 % i 2017. Retten tiltræder denne opgørelse.
På denne baggrund finder retten, at klageren ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 5A, stk. 1, om, at den kvalificerende indkomst skal udgøre mindst 75 procent af globalindkomsten.
Retten finder derfor, at klageren i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 ikke kan beskattes efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§5A-5D.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Fradrag for renteudgifter
Klageren har subsidiært nedlagt påstand om, at spørgsmålet om hans ægtefælles ret til fradrag for en andel af renteudgifterne hjemvises til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsens afgørelse af 22. juli 2019 vedrører klageren og ikke hans ægtefælle. Anmodningen om, at klagerens hustru har ret til fradrag for en andel af renteudgifterne, er først fremsat under klagesagsbehandlingen af klagerens indkomstansættelser for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, at Landsskatteretten afgør klager over Skattestyrelsens afgørelser. Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 45, at Landsskatteretten uanset klagens formulering kan foretage afledte ændringer.
Da spørgsmålet om ægtefællens ret til rentefradrag ikke er behandlet af Skattestyrelsen i afgørelsen af 22. juli 2019, der alene vedrører klagerens skatteansættelse, har retten ikke kompetence til at behandle dette spørgsmål i forbindelse med denne klage.
Retten afviser på denne baggrund at behandle klagepunktet vedrørende klagerens ægtefælles ret til rentefradrag.