Kendelse af 29-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2022

Journalnr. 19-0089443

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Værdi af privat udtag af varer fra selvstændig virksomhed for 2016	17.989 kr.	4.000 kr.	17.989 kr.
Værdi af privat udtag af varer fra selvstændig virksomhed for 2017	35.904 kr.	4.000 kr.	35.904 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1. juli 2007 drevet enkeltmandsvirksomheden ”[virksomhed1] v/[person1]”, CVR-nr. [...1], jf. registreringen i Det Centrale Virksomhedsregister.

Af regnskaberne vedlagt selvangivelserne for 2016 og 2017 fremgår en værdi af eget vareforbrug på henholdsvis 15.392 kr. og 29.106 kr. ekskl. moms. Klagerens husstand omfatter 2 voksne og 3 børn under 14 år.

Klagerens revisor har ved en henvendelse den 8. april 2019 anmodet om nye årsopgørelser for indkomstårene 2016 og 2017 med henblik på nedsættelse af værdi af forbrug af egne varer til 4.000 kr. + moms for hvert af årene. Der er henvist til klageren ikke har udtaget varer fra virksomheden, hvilket kan dokumenteres ved privatforbrug på henholdsvis 353.890 kr. og 377.535 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet revisorens anmodning om en reduktion af de selvangivne beløb vedrørende værdi af egne varer for indkomstårene 2016 og 2017. Styrelsen har i stedet foretaget forhøjelser af værdien heraf med henholdsvis 2.597 kr. og 6.798 kr. ekskl. moms. Den skattepligtige værdi af udtagne varer til privat er således ansat til 17.989 kr. og 35.904 kr. Til støtte herfor har styrelsen anført følgende:

”Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat

Skattestyrelsen har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, du har angivet for perioden 1. januar 2016 - 31. december 2017, og den indkomst, du har selvangivet for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Resultatet er, at du skal betale 2.348 kr. mere i moms, og at din indkomst bliver ændret med i alt 9.395 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Skattestyrelsens ændringer

Skat

Indkomståret 2016

Forkert beregning af forbrug af egne varer. Der skal yderligere betales skat og moms af kr. Se nedenstående sagsfremstilling og begrundelse under punkt 1

2.597 kr.

Indkomståret 2017

Forkert beregning af forbrug af egne varer. Der skal yderligere betales skat og moms af: Se nedenstående sagsfremstilling og begrundelse under punkt 1

6.798 kr.

Moms

(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Forbrug af egne varer

1.1. De faktiske forhold

Du har i indkomstårene 2016 og 2017 opgjort forbrug af egne varer ved anvendelse af takster udmeldt af Skat (nu Skattestyrelsen).

Du har for indkomståret 2016 indregnet 15.392 kr. + moms i dit regnskab og for indkomståret 2017 var det 29.106 kr. + moms.

Din revisor har, ved henvendelse modtaget 8. april 2019 anmodet om ny årsopgørelse for indkomstårene 2016 og 2017 med henblik på nedsættelse af værdi af forbrug af egne varer til 4.000 kr. + moms for hvert af indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen havde en igangværende kontrol for indkomståret 2016 vedrørende den del af din virksomhed, der vedrører pengeoverførsler som agent for [finans1].

Skattestyrelsen har kontrolleret regnskabet for indkomståret 2017, på baggrund af henvendelsen fra din revisor.

1.2. Dine bemærkninger

Din revisor oplyser i sin henvendelse til Skattestyrelsen og ved senere mail, at i mener, at værdi af forbrug af egne varer passende kan skønnes til 4.000 kr. + moms for hvert af indkomstårene 2016 og 2017.

Som begrundelse for dette skøn oplyser revisor, at du ikke har taget varer fra butikken, og at dit og din families privatforbrug for hvert af årene kan opgøres til mere end 350.000 kr.

Revisor har fremsendt de beregninger, som ligger til grund for opgørelsen af værdi af egne varer for indkomstårene 2016 og 2017.

Vi har modtaget indsigelse mod Skattestyrelsens forslag til ændring af din indkomst ved brev af 9. juli 2019 fra revisor dateret den 16. august 2019. Revisor fastholder anmodningen om eget vareforbrug værdiansat til et skøn på 4.000 kr. + moms.

Revisor henviser til

- at du som muslim ikke spiser en række af de fødevarer, der er i virksomheden.

- at din families beregnede privatforbrug rigeligt kan dække udgifter til køb af fødevarer udenfor virksomheden.

- at oversigten er fejlbehæftet idet det ikke er samtlige nævnte fødevarer du har i din butik.

- at en eventuel beregnet sats bør korrigeres for indlæggelse af et barn på hospital.

1.3. Retsregler og praksis

Juridisk vejledning, afsnit C.C.2.1.4.1 og C.C.2.1.4.2, Privat forbrug af virksomhedens varer... (afsnit indsat i uddrag)

Regel

Den selvstændigt erhvervsdrivende skal regne værdien af sit private forbrug af virksomhedens varer og private andel af de øvrige forbrugsomkostninger med til sin skattepligtige indkomst. Se SL § 4 a.

Opgørelse af det private forbrug

Opgørelsen af de udtagne varer og den private andel af virksomhedens øvrige forbrugsomkostninger foretages ud fra virksomhedens løbende bogføring...

Hvis den erhvervsdrivende har undladt at registrere sit private udtag fra virksomhedens drift, har Skattestyrelsen ret til at opgøre forbruget efter et konkret skøn, hvor der tages hensyn til størrelsen af den selvstændiges husstand og til, hvilket varesortiment virksomheden har.

Skattestyrelsen har en formodningsregel om, at den erhvervsdrivende tager varer ud fra virksomheden til eget forbrug, hvorfor man stiller strenge krav til den erhvervsdrivendes bevis; Skattestyrelsen anerkender derfor som udgangspunkt ikke den erhvervsdrivendes forklaring om, at han eller hun ikke har taget varer ud til eget forbrug, men i stedet f.eks. har købt varerne andetsteds eller har betalt varerne fra egen butik kontant, ligesom andre kunder.

Værdiansættelse af det private forbrug

Hvis den erhvervsdrivende har bogført sine private udtag m.v. efter reglerne i bogføringsloven, volder værdiansættelsen af privatforbruget normalt ikke de store vanskeligheder, men det skal dog understreges, at forbruget ifølge praksis kun beregnes ud fra indkøbsprisen eller produktionsprisen og dermed uden normal avance.

Hvis den erhvervsdrivende derimod har undladt at bogføre sine private udtag, har Skattestyrelsen ret til at værdiansætte opgørelsen over den erhvervsdrivendes forbrug af egne varer og den private andel af virksomhedens øvrige driftsudgifter efter et konkret skøn.

Indtægtspost

Summen af værdien af det samlede private udtag fra virksomheden og den private andel af virksomhedens øvrige driftsomkostninger er skattepligtig indtægt.

... Indtægten er B-indkomst for den selvstændige, se PSL § 3, stk. 1, og er arbejdsmarkedsbidragspligtig efter AMBL § 4, stk. 1.

Værdien af husstandens samlede skønnede forbrug kan opgøres sådan:

•Første person i husstanden over 14 år medregnes med 1 forbrugsenhed.

•Alle efterfølgende personer over 14 år medregnes hver med 0,5 forbrugsenhed.

•Børn under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed.

•Ved drikkevarer, der indeholder alkohol, medregnes kun voksne, der er fyldt 18 år.

•Ved tobak medregnes kun voksne, der er fyldt 18 år.

I alle tilfælde er det alderen ved indkomstårets begyndelse, der er afgørende for vægtningen.

Vejledende satser

	2016	2017
Fødevarer	13.830 kr.	13.860 kr.
Drikkevarer (sodavand)	1.160 kr.	1.100 kr.
I alt	14.990 kr.	14.960 kr.

Satser for indkomståret 2016 findes i SKM 2015.739.SKAT

Satser for indkomståret 2017 findes i SKM 2016.541.SKAT

Statsskatteloven

§ 4. Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

a) af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

(...)

Personskatteloven

§ 3, stk. 1. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Arbejdsmarkedsbidragsloven

§ 4, stk. 1. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør den personlige indkomst ved selvstændig virksomhed, jf. personskattelovens § 3. Ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift medregnes ikke i grundlaget.

Momsloven

(...)

1.1. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Den selvstændigt erhvervsdrivende skal medregne forbrug af egne varer til sin skattepligtige indkomst.

Opgørelsen af den private andel foretages ud fra den løbende bogføring. Hvis den erhvervsdrivende har undladt at registrere sit private udtag fra virksomhedens drift, har Skattestyrelsen ret til at opgøre forbruget efter et konkret skøn, hvor der tages hensyn til størrelsen af den selvstændiges husstand og til, hvilket varesortiment virksomheden har.

Inden for visse områder, f.eks. almindelige forbrugsvarer og øvrige forbrugsudgifter, fastsætter Skattestyrelsen hvert år vejledende mindstesatser som en hjælp til at værdiansætte opgørelsen over den private del.

Det er den samlede husstand, som indgår i beregningen af skønnet. Husstandens medlemmer indgår med forskellige vægte/andele i opgørelsen. Den erhvervsdrivende selv indgår med 1, hver efterfølgende person over 14 år med 0,5, og alle børn under 14 år indgår med 0,3. Således vil en husstand på 2 voksne og 3 børn under 14 år indgå i beregningen med 2,4 (1 + 0,5 + 0,3 + 0,3 + 0,3).

Beregningen for dit vedkommende vil dermed udgøre:

	2016	2017
Fødevarer	13.830 kr.	13.860 kr.
Drikkevarer (sodavand)	1.160 kr.	1.100 kr.
I alt	14.990 kr.	14.960 kr.

For indkomståret 2016 skal der medregnes 14.990 kr. x 2,4 = 35.976 kr. + moms

For indkomståret 2016 anerkender Skattestyrelsen at værdien alene medregnes med 50 %, da din revisor oplyser, at der ikke har været omsætning i virksomheden før 1. juni 216.

Der skal derfor medregnes 35.976 kr. / 2 = 17.988 kr. + moms.

Du har allerede medregnet 15.392 kr., hvorfor ændringen udgør 2.596 kr. + moms.

For indkomståret 2017 skal der medregnes 14.960 kr. x 2,4 = 35.904 kr. + moms.

Du har allerede medregnet 29.106 kr., hvorfor ændringen udgør 6.798 kr. + moms.

Det fremgår af beregninger af forbrug af egne varer modtaget fra din revisor, at du har medregnet andele med 2,1 for fødevarer og 1,5 vedrørende drikkevarer.

Dette er ikke korrekt. Den beregnede vægtning af husstanden indgår ligeligt for alle varegrupper, idet der med vægten er taget hensyn til aldersforskel.

Skattestyrelsen finder at der med indregning af halv sats for 2016 er taget hensyn til sygt barn.

De udmeldte vejledende mindstesatser korrigeres som udgangspunkt ikke i forhold til trosretning eller etnicitet.

Revisor henviser til, at oversigten er fejlbehæftet, idet ikke alle nævnte fødevarer er i din butik. Revisor oplyser ikke nærmere om hvilke fejl der er tale om. Skattestyrelsens satser er generelt for fødevarer og er ikke opdelt i grupper. Skattestyrelsen har i relation til drikkevarer alene medregnet sodavand og dermed allerede reduceret for varegrupper du formentlig ikke har i din virksomhed. Samme er sket vedrørende øvrige dele af udmeldte satser for forbrug af egne varer. Det er således Skattestyrelsens opfattelse at der er taget passende hensyn til varegrupper i beregningen sammenholdt med hvilke varer du har i din virksomhed.

Ved opgørelsen af værdien af forbrug af egne varer, kan virksomhedens indehaver vælge at bogføre udtag løbende eller lade sig beskatte via de af Skattestyrelsen (tidligere SKAT) udmeldte mindstesatser. Skattestyrelsen har en formodningsregel om, at den erhvervsdrivende tager varer ud fra virksomheden til eget forbrug, hvorfor man stiller strenge krav til den erhvervsdrivendes bevis. Skattestyrelsen anerkender som udgangspunkt ikke den erhvervsdrivendes forklaring om, at han eller hun ikke har taget varer ud til eget forbrug. Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.4.1.

I samme afsnit er der en henvisning til den erhvervsdrivendes privatforbrug. Henvisning skal forstås som, at kravet til den erhvervsdrivendes bevis skærpes hvis der samtidig er lavt privatforbrug. Skattestyrelsen har ikke stillet spørgsmålstegn ved dit privatforbrug.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ved manglende løbende bogføring skal anvende de vejledende mindstesatser ved opgørelsen af værdien af forbrug af egne varer. Du har selvangivet efter satserne men lavet beregningen forkert.

Grundlaget for ovenstående følger i det hele den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.4.1 og C.C.2.1.4.2.

Skattestyrelsen forhøjer derfor din indkomst med 2.596 kr. for indkomståret 2016 og med 6.798 kr. for indkomståret 2017.

Den beregnede indkomst er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra a. Indkomsten beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1.

(...)

Skattestyrelsen har anført følgende i en udtalelse til klagen:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Revisor anfører i klagen, at Skattestyrelsen ikke har kommenteret på alle anbringender i indsigelse af 16. august 2019. Dette mener Skattestyrelsen ikke er korrekt. Af indsigelsen ses accept af beregning af familiefaktor / vægtning men indsigelse på grund af hospitalsindlæggelse. Skattestyrelsen har taget hensyn til dette, ved beskatning af 50 % af taksten i den periode virksomheden har været lukket. Der henvises derudover til at virksomheden ikke har alle varegrupper. Manglende varegrupper er ikke nærmere specificeret. Der er i Skattestyrelsens beregning reduceret for alkohol, fødevarer er beregnet efter standardtakst.

Revisor henviser derudover til religiøst tilhørsforhold, og at der er beregnet et normalt privatforbrug for familien. Disse oplysninger finder Skattestyrelsen ikke kan føre til andet resultat. Skattestyrelsen har dog alene kommenteret på privatforbruget. Forbrug af egne varer er minimumstakster ved manglende bogføring og har ingen relation til privatforbruget. Der ses alene i juridisk vejledning henvisning til skærpet bevisbyrde ved lavt privatforbrug.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at værdien af forbrug af egne varer for indkomstårene 2016 og 2017 skal ansættes til 4.000 kr. + moms for hvert af årene. Til støtte herfor har han i klagen anført følgende:

”Klage over afgørelse af 17. september 2919 mod [virksomhed1] v/ [person1].

Sagen er rejst fra Skats side af efter at vi har anmodet om at få ændret "forbrug af egne varer" i [person1]s virksomhed for årene 2016 og 2017.

Vi har anmodet om at få ændret eget "forbrug af egne varer", idet klienten har oplyst mig om at husstanden ikke bruger nogle varer fra virksomheden. Han har derfor anmodet om at beløbet sættes til kr. 0. Jeg overvejer og bliver enig med klienten og foreslår at vi sætter den fra det tidligere anførte til kr. 4.000 + moms. Denne ændring korrigerer vi hos Skat.

Begrundelsen for at beløbet nedsættes skyldes følgende forhold, at klienten og klientens husstand, er af muslimsk trosretning, der gør at de enten ikke må spise de fødevarer etc som der er i butikken, eller at de ikke er slagtet på den for muslimer korrekte måde.

Der bliver fremført flere gange i afgørelsen fra Skat at Skat forudsætter at privat forbrug bogføres når dette foregår, samt at hvis der ikke er bogført noget "forbrug af egne varer" så forudsættes det at der accepteres en beskatning baseret på Statens Takster. Aktuelt vil en sådan "forudsætning" i loven ikke kunne finde anvendelse her, idet indehaveren ikke har haft noget "forbrug af egne varer".

Jeg vil desuden gerne henvise til vores svar af 16. august 2019 til Skat på Skat's skrivelse af 9. juli 2019, idet vi ikke mener at de forhold som der er nævnt i vores skrivelse af 16. august 2019 ikke ses accepteret. Det virker som om at man fra Skat's medarbejder har fået oplyst en firkantet holdning til loven, uden at medtage tidligere praksis eller de kommentarer som også fremgår af Skats egen vejledning omkring emnet.

Jeg har derfor indsat vores skrivelse af 16. august 2019 nedenfor i klagen.

Med henvisning til Deres skrivelse af 9. juli 2019, med svarfrist inden den 20. august 2019, vil vi hermed komme med vores kommentarer til Deres skrivelse.

De har i ovenstående skrivelse taget uddrag af ligningsvejledningen pkt. C.C.2.1.4.2 samt C.C. 2.1.4.2, dog vil jeg gerne henlede opmærksomheden på yderligere dele af ovennævnte punkter fra ligningsvejledningen.

Der er i begge tilfælde foretaget henvisning til SKM2005.362.LSR (se vedlagte), hvoraf det fremgår at der ikke skal beregnes "eget vareforbrug" hvis det er således at der er bestemte grupper af fødevarer fra butikken som der ikke benyttes i hjemmet.

De faktiske forhold er at husstanden er muslimsk trosretning, og derfor ikke må spise svinekød . Da de fleste fødevarer i [virksomhed1] er produceret af svinekød, så har der ikke været taget fødevarer med hjem fra virksomheden.

Der er derfor købt varer udefra. Varer som er købt ind for at kunne overholde den muslimske trosretning.

Desuden fremgår det af C.C.2.t.4.1. som skrives som et separat afsnit i forbindelse med bevisførelsen fra den skattepligtige, at "Specielt stilles der krav til beviset, hvis den erhvervsdrivendes selvangivne indkomst ikke levner plads til et passende privatforbrug". Det må derfor heraf kunne udledes at hvis der er plads til et passende privatforbrug, så er dette et argumentfor at der ikke er udtaget varer til "eget vareforbrug". Aktuelt kan den skattepligtiges families privatforbrug for årene opgøres til kr. 377.535 i år 2017 samt kr.353.890 i år 2016. (se vedlagte)

Jeg vil her fastslå at vi fastholder vores angivelse af "eget vareforbrug" med kr. 4.000 + moms for både 2016 og 2017.

Jeg vil derfor kun overfladisk gå ind i Deres beregning af statens takster, da vi ikke mener at de kan benyttes i den aktuelle situation, og fremfører følgende argumenter:

Det er korrekt at der i vores oprindelige beregning er lavet en fejl, idet vi ikke har beregnet "eget vareforbrug" af sodavand for børnene. Dette burde være sket.

Samtidig kan det dog oplyses at et af børnene har været indlagt på hospitalet bl.a. [hospital1] i en længere periode, hvorfor at vi modsat ikke kan acceptere at der tages for 2,4 personen, men at hvis denne vejledningen skulle anvendes i den aktuelle situation, skal korrigeres for de lange perioder af året hvor barnet har været indlagt, og har været fulgt hele vejen af en voksen.

Endelig, så er der oversigtfejlbehæftet, idet det ikke et" samtlige af de fødevarer fra gruppen fødevarer som den skattepligtige har i sin butik.

Vi fastholder vores ændring, primært på følgende argumenter:

Familien er muslimsk og derfor ikke bruger af fødevarerne fra butikken.

Det kan påvises at det beregnede privatforbrug absolut kan dække de udgifter der måtte være til køb af fødevarer. Og at dette er købt udenfor virksomheden.

Beløbet på kr. 4.000 + moms som er anslået er foretaget ud fra et skøn. Jeg har som revisor for klienten opfordret til at vi medtager et beløb af mindre karakter, for at have alle tilfælde med. Den skattepligtige har ønsket at beløbet skulle sættes på kr. 0, idet der ikke har været foretaget nogle private udtag fra virksomheden.

Jeg har desuden vedhæftet følgende dokumentation:

Opgørelse over privat forbrug for år 2016.

Opgørelse over privat forbrug for år 2017

Idet disse dokumenterer at familien har kunne leve uden at tage varer ud af virksomheden.

Vi fastholder derfor at forbrug af egne varer for årene 2016 og 2017 skal rettes til kr. 4.000 + moms for hvert af årene.”

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige indkomst omfatter alle indtægter, uanset om indtægterne er penge eller andre formuegoder. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Hvis en erhvervsdrivende udtager varer eller andre aktiver fra virksomheden til privat brug, skal værdien heraf således medregnes i indkomsten.

Der skal løbende føres regnskab over de aktiver, der udtages til privat brug. Hvis forbruget ikke løbende er registreret, kan skatteforvaltningen fastsætte værdien skønsmæssigt med udgangspunkt i virksomhedens varesortiment og husstandens størrelse. Værdiansættelsen skal således afspejle den sammensætning af varegrupper, som virksomheden konkret har indkøbt til virksomheden.

Skattestyrelsen fastsætter hvert år vejledende mindstesatser for værdiansættelse af privat forbrug af virksomhedens forskellige varegrupper, herunder fødevarer og drikkevarer. Mindstesatserne fremgår af den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.4.2.

Af regnskaberne vedlagt selvangivelserne for 2016 og 2017 fremgår en værdi af eget vareforbrug på henholdsvis 15.392 kr. og 29.106 kr. ekskl. moms. Klagerens repræsentant har efterfølgende anmodet om, at værdien af forbrug af egne varer for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes til 4.000 kr. for hvert af årene. Det er fremhævet, at hovedparten af virksomhedens varer er forarbejdet svinekød, og at husstanden ikke udtager disse varer, idet muslimer ikke må spise svinekød.

Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen. Styrelsen har i stedet ansat værdien af forudsat forbrug af egne varer til henholdsvis 17.989 kr. og 35.904 kr., hvorfor klagerens skattepligtige indkomst for 2016 og 2017 er forhøjet med henholdsvis 2.597 kr. og 6.798 kr. Der er ved opgørelsen af vareforbruget kun anvendt de årligt fastsatte vejledende mindstesatser varegrupperne fødevarer og sodavand for en husstand på 2 voksne og 3 børn under 14 år.

Landsskatteretten bemærker, at klageren har undladt at registrere sit private udtag fra virksomhedens drift, uanset at der forligger en formodning om privat vareforbrug af virksomhedens vareindkøb. Klageren har bevisbyrden for, at der ikke er udtaget varer fra virksomheden, og at der konkret er foretaget private indkøb, der dækker hel husstandens privatforbrug af fødevarer, drikkevarer m.v. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation i form af fakturaer, kontoudskrifter eller anden dokumentation for private indkøb.

Landsskatteretten lægger på den baggrund ved afgørelsen til grund, at klageren har udtaget varer fra virksomheden til husstandens private forbrug. Retten finder det ikke godtgjort, at klageren kun har udtaget varer til privat forbrug fra virksomhedens til en årlig værdi på 4.000 kr., idet der ikke er fremlagt konkret dokumentation for private indkøb, der dækker husstandens privatforbrug. Der blot henvist til opgørelser af husstandens samlede privatforbrug for årene 2016 og 2017, og at klagerens husstand er af muslimsk trosretning, hvorfor de ikke må spise visse af de fødevarer m.v. som virksomheden har indkøbt.

Den omstændighed, at klagerens husstand er af muslimsk trosretning, kan ikke i sig selv føre til noget andet resultat. Det er muligt, at forefindes varer i virksomheden, som familien ikke spiser som følge af deres tilhørsforhold til en muslimsk trosretning. Familien må imidlertid forudsættes at have udtaget andre fødevarer indkøbt til virksomheden. Klageren har ikke dokumenteret virksomhedens konkrete varekøb i 2016 og 2017, hvorfor det ikke er muligt at konstaterer sammensætningen af indkøbene.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte den skattepligtige værdi af det privat anvendte vareindkøb i virksomheden skønsmæssigt for indkomstårene 2016 og 2017, jf. de årligt fastsatte vejledende mindstesatser vedrørende varegrupperne fødevarer og sodavand. Der er ikke medtaget nogen værdier for øvrige drikkevarer m.v., og for indkomståret 2016 er der kun medtaget værdier for et halvt år. Retten finder på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse af de skattepligtige værdier af klagerens udtag af varer fra virksomheden.

Der henvises til Vestre Landsrets dom af 9. april 2003, SKM2003.255.VLR, hvor der ligeledes ikke var bogført privat udtag af varer.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.