Kendelse af 07-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-10-2020

Faktiske oplysninger

Sagen er opstået på baggrund af Skattestyrelsens Money Transfer Projekt, hvoraf det fremgår, at klageren har modtaget beløb fra udlandet.

[virksomhed1] ApS har cvr nr. [...1] og branchekode 472500 Detailhandel med drikkevarer. Selskabets formål er at importere vine og delikatesser fra [...] i Norditalien og sælge disse varer til private. Salget drives via binavnene [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 22. januar 2004. Klageren er gennem holdingselskabet [virksomhed4] ApS eneejer af [virksomhed1] ApS og er desuden direktør i selskabet.

Klageren har ikke selvangivet nogen lønindkomst i indkomstårene 2012 og 2013. Klageren har heller ikke selvangivet udbytte eller andre skattepligtige indkomster fra [virksomhed1] ApS. Det fremgår af skatteoplysningerne for indkomstårene.

Klageren har fremlagt kontoudtog for bankkonto [...12] som er klagerens private bankkonto. Derudover har klageren fremlagt kontoudtog for bankkonto 6274 180 364, som er en driftskonto tilhørende [virksomhed1] ApS.

Der er konstateret en række kontantindbetalinger til bankkonto [...12].

2012:

2013:

Indsætningerne fra den 25. juni 2013 til den 19. november 2013 for samlet 168.800 kr. er alle indsat via pengeautomat.

Skattestyrelsen har i indkomståret 2013 fratrukket 190.000 kr. som de har vurderet stammer fra klagerens Mastercard konto og dermed allerede er beskattet. Det samlede beskattede beløb for indkomståret 2013 er herefter opgjort til 375.000 kr. Skattestyrelsen har kun beskattet kontante indsætninger på klagerens bankkonto.

Klageren har oplyst, at en del af de kontante indsætninger kommer fra hævninger på klagerens Mastercard, som derefter er indsat på klagerens private bankkonto. Årsagen hertil var ifølge klageren, at han brugte sit Mastercard som en likviditetsbuffer for at holde trækket på kassekreditten på hans private bankkonto under det maksimale beløb.

Klageren har fremlagt betalingsoversigter fra Betalingsservice for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2016. For indkomståret 2013 fremgår der hver måned en afregning til Mastercard. I juli, august og september 2013 fremgår der kontante hævninger for samlet 130.000 kr. For oktober, november og december 2013 er der ingen kontante hævninger på klagerens Mastercard.

Ifølge klageren har det ikke været muligt at fremskaffe betalingsoversigter for perioden før 1. juli 2013. Årsagen hertil skulle være, at Nets kun gemmer betalingsoversigterne i 5 år, før de slettes fra deres system.

Klageren har fremlagt en oversigt over Mastercard hævninger og kontante indsætninger for perioden 1. januar 2012 og frem til 1. maj 2013.

Heraf fremgår det, at der i perioden har været Mastercard hævninger for samlet 888.478 kr. Differencen mellem Mastercard hævninger og kontante indsætninger er ifølge oversigten 216.578 kr.

Klageren har forklaret, at de beløb, der ikke stammer fra klagerens Mastercard konto, stammer fra kontantsalg i klagerens virksomhed. Klageren har ikke nærmere redegjort for hvilke indsætninger der stammer herfra.

Klageren har fremlagt månedsvise opgørelse over de salg der har været i selskabet i indkomstårene 2012 og 2013. Her fremgår et kontantsalg i et spænd fra 1.678 kr. i januar måned 2013 til 80.231 kr. i august måned 2012. Ifølge klageren er det dokumentation for, at der har været et tilstrækkeligt kontantsalg i [virksomhed1] ApS til, at klageren har kunne indsætte kontanter på sin bankkonto.

Klageren har fremlagt sin mellemregning med [virksomhed1] ApS. Her fremgår der ifølge klageren en forskel i mellemregningen fra primo 2012 til ultimo 2012 på 318.175,65 kr. heraf en kontant pengestrøm til klageren 179.212.73 kr. I 2013 er forskellen fra primo til ultimo 109.708,73 kr., mens den kontante pengestrøm til klageren var 212.497,28 kr.

Klageren har ikke fremlagt den underliggende dokumentation for mellemregningen, ligesom at klageren ikke har fremlagt kontospecifikationer for selskabet. Klageren har oplyst, at det ikke er muligt at fremskaffe kontospecifikationerne for selskabet på grund af sammenbrud i bogholderens IT-system.

Det fremgår af kontoudtog for [virksomhed1] ApS’ driftskonto, at der har været kontante indsætninger på denne konto.

Skattestyrelsen har yderligere beskattet klageren af kontante indsætninger for 30.000 kr. i indkomståret 2010, 13.500 kr. i indkomståret 2011, 130.750 kr. i indkomståret 2014 og 53.500 kr. i indkomståret 2015. Disse indkomstår er ikke påklaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2012 med 353.000 kr. og for indkomståret 2013 med 375.000 kr.

Skattestyrelsen har begrundet deres afgørelse med følgende:

” 2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har haft en række kontante indsætninger på din private bankkonto i årene 2010 til 2016, som ifølge din forklaring stammer fra hævninger på dit eget MasterCard, hvor efter du har indsat pengene på din konto igen med det formål, at opnå en likviditetsbuffer.

Ud over, at din advokat den 20. marts 2018 har indsendt sin redegørelse, hvor den ovenstående forklaring fremgår på side 2 – 3, er der den 9. august 2018 indsendt MasterCard udskrifter for en del af perioden – juli 2013 frem til og med december 2016. Der er ikke indsendt udskrifter for resten af perioden, da I, i ifølge din advokat, ikke har haft mulighed for at få disse.

Gennemgang af udskrifterne:

I vores gennemgang af dine MasterCard udskrifter forekommer der, som din advokat har beskrevet, en række hævninger gennem perioden. Vi har i forbindelse med jeres indsigelser den 20. maj 2019 gennemgået indsætningerne igen og sammenholdt dem med hævningerne og har i den forbindelse været i stand til at matche en del af beløbene. Der fremkommer dog fortsat differencer, som følger:

Efter at have revurderet de indsendte oplysninger og sammenholdt dem med jeres bemærkninger, er det vores opfattelse, at differencen på de kontante indsætninger, som du har haft på din private bankkonto i årene 2010 til 2016, som ses i Skattestyrelsens bilag 1 side 1 til 3, og på hvad der fremgår som værende hævet på dit MasterCard, skal betragtes som skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

Som et eksempel på hvordan denne difference er opgjort, gennemgås indsætningerne via pengeautomat for 2013:

I det ovenstående eksempel ses hvorledes hævningerne trækkes fra indsætningerne via pengeautomat for indkomståret 2013, hvilket giver en difference på 38.600 kr. Hertil skal så lægges de resterende indsætninger, som er indbetalt kontant via banken, hvor der ikke findes dokumentation for hævningerne. Dog fratrukket 60.000 kr. som stammer fra 29+30+31 maj samt 1+2+3 juni 2013. således altså 396.400 – 60.000 kr. = 336.400 + 38.600 = en total difference som vi ikke finder dokumenteret på 375.000 kr. for indkomståret 2013.

Det skal her bemærkes, at i de tilfælde, hvor der har været mindre differencer, som det er tilfældet 2013-08-01, har vi skønnet, at dette er beløb, du har haft til rådighed, og vi har derfor efter at have gennemgået dine MasterCard udskrifter igen, fasthold differencerne fra forslaget, da disser stemmer overens med forskellen på indsætninger og hævninger.

Jeres opgørelse

I forbindelse med at I har indsendt jeres indsigelser til vores forslag, har I ligeledes indsendt en opgørelse i jeres bilag 3, hvor I har illustreret hvorledes, I mener, at indsætningerne kan opgøres og dokumenteres via en kombination af hævninger på dit MasterCard samt kontanter, der stammer fra dit selskabs omsætning.

I bruger jeres indsendte bilag 1, som er en opgørelse, I har lavet, over de salg, der har været i kassen i selskabet, som dokumentation for, at der har været et tilstrækkeligt kontant salg i [virksomhed1] ApS, til at du har kunne få kontanter derfra til at indsætte på din bankkonto.

Der er dog ikke indsendt underliggende dokumentation, der underbygger jeres bilag 1, hvorfor vi ikke har mulighed for at få verificeret de salg, der fremgår heraf. I har herudover i jeres skrivelse af 22. december 2017 gjort gældende, at det ikke har været muligt at fremskaffe kontospecifikationer for selskabet, på grund af sammenbrud i bogholderens IT-system. Såfremt IT-systemet hos bogholder er brudt sammen og der derfor ikke kan fremskaffes kontospecifikationer m.v., må vi derfor også antage, så længe der ikke har været indsendt underliggende bilag, at opgørelsen i jeres bilag 1, er udtryk for en rekonstruktion, hvis grundlag vi ikke er bekendt med.

For så vidt angår de indkomstår, hvor der ikke er indsendt MasterCard udskrifter, har I indsendt følgende bemærkninger:

”I perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2013 er det ikke muligt at fremvise MasterCard-udskrifter, da det ikke fysisk har været muligt at få fremskaffet disse. Nets har som nævnt før en politik om, at sådanne betalingsoversigter alene gennem i 5 år før de slettes fra deres system. Der fremgår dog i kontoudtogene fra denne tidsperiode samme likviditetsmønster, som for perioden efter 1. juli 2013. Der indsættes kontantbeløb på kontoen, mens der er store udtræk på mastercard’et. Der bør ikke være en eventuel processuel skadevirkning for en manglende fremskaffelse, da det ikke har været faktisk muligt at fremskaffe den dokumentation, som SKAT beder om. Det gøres gældende, at likviditetsmønsteret fra kontoudtogene dokumentere, at de kontante indsætninger stammer fra hævninger på Mastercard’et.”

Eftersom vi ikke har modtaget MasterCard udskrifterne for de indkomstår, der ligger før midt 2013, har vi ikke noget grundlag for at afgøre, hvor stor en del af de kontante indsætninger, der i givet fald, skulle stamme fra dine egne hævninger på dit MasterCard. Det gælder ligeledes hvad differencerne på de hævede og indsatte beløb måtte være. Grundet de store differencer der fremkommer i hvad der er hævet på dit MasterCard og indsat på din bankkonto i de efterfølgende år, og da der ikke har været indsendt underbyggende dokumentation for de kontante salg m.v., som fremgår af jeres bilag 1, fastholder vi beskatningen af de udokumenterede beløb for de pågældende indkomstår.

Din skattepligtige indkomst forhøjes derfor som følger:

[...]”

Skattestyrelsen har i deres høringssvar udtalt følgende:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

De to beløb som skatteyder på side 1 af sin klage anmoder om at få fritaget for beskatning / nedsat, er i skattestyrelsens optik stadigvæk fuldt skattepligtige, da vi ikke finder det dokumenteret, at skatteyder ikke er skattepligtig af beløbene.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser for indkomstårene 2012 og 2013 nedsættes til 0 kr.

Klageren har begrundet sin påstand med følgende:

”[...]

KLAGE OVER AFGØRELSE AF 12. JULI 2019 MED SAGS-ID [...]

Som advokat for [person1] ([person1]), CPR-nr. [...], [adresse1], [...][by1], skal jeg herved påklage Skattestyrelsens afgørelse af 12. juli 2019. Kopi af Skattestyrelsens afgørelse er vedlagt som bilag 1.

Klageafgift på kr. 400,00 er overført til skatteankestyrelsens konto med reg.nr. [...], kontonummer [...61].

Jeg anmoder om, at sagen behandles i Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35b, stk. 5

PÅSTAND

Principalt

Skattestyrelsen tilpligtes til at anerkende, at skatteansættelsen for [person1] skal nedsættes med 353.000 kr. i indkomståret 2012 og med 375.000 kr. i indkomståret 2013.

Subsidiært

Skattestyrelsen tilpligtes til at anerkende, at indkomstforhøjelsen i indkomståret 2012 og indkomståret 2013 skønsmæssig skal nedsættes med et mindre beløb end den principale påstand.

SAGSFREMSTILLING

Sagsfremstillingen er opstillet således, at sagsforløbet først overordnet beskrives. Herefter bliver de kontante indsætninger gennemgået mere i dybden, da klagen vedrører indkomstforhøjelsen for de kontante indsætninger, jf. Skattestyrelsens afgørelses punkt 2 for indkomstårene 2012 og 2013.

Overordnet sagsforløb

[person1] begyndte at arbejde som selvstændig erhvervsdrivende som freelance konsulent for [virksomhed5] GmbH i 2002 og skiftede i 2004 til at levere konsulentydelser til [virksomhed5] fra hans eget selskab [virksomhed1] ApS, det daværende [virksomhed6] ApS, jf. bilag 2. Selskabet ansatte to ekstra folk for at imødekomme bl.a. efterspørgslen på konsulentydelserne fra [virksomhed5], som var den primære kunde for selskabet.

Selskabet blev stiftet den 22. januar 2004 med det formål, ”at udøve konsulentvirksomhed i ind- og udland og dermed beslægtet virksomhed, primær indenfor IT-området”. Samarbejdet med [virksomhed5] GmbH vedrørte udvikling af et IT-system indenfor den finansielle sektor.

[virksomhed5] GmbH havde ikke likviditeten til at betale [virksomhed1] ApS, hvorefter der blev opbygget et tilgodehavende af en væsentlig størrelse hos [virksomhed5] GmbH. Der skete alene sporadisk tilbagebetaling. [person2], ejeren af [virksomhed5] GmbH, og [virksomhed1] ApS indgik både i 2011 og 2015 en aftale om tilbagebetaling, jf. bilag 3 og 4. Aftalen fra den 28. maj 2015 er efterfølgende blevet overholdt af begge parter.

Sideløbende hermed udbyd [person2] en række gældsbreve for at skaffe kapital til udviklingen af forretningen. [person1] investerede i perioden mellem 2003 og 2006 i seks lån for i alt 630.000 EUR, da [person1] kunne se en fordel i at investere i et marked han kendte fra sit arbejdsområde og i et sted, der havde brug for hans IT-konsulentydelser.

Der blev ikke betalt af på de private lån i de første år og renterne begyndte at løbe op på lånene. Herefter blev der afbetalt på hovedstolen af det ene lån, hvilket var uden skattemæssige konsekvens som tilbagebetaling af et lån, og derfor korrekt ikke blevet beskattet af SKAT.

I 2015 blev der den 28. maj indgået en ny aftale med [person2], som konverterede de seks lån til et samlet lån opgjort til i 880.803,54 EUR, hvoraf 468.214,29 EUR var den tilbageværende hovedstol og 412.589,25 EUR var påløbne renter, jf. bilag 5. I aftalen fremgår det, at [person2] skal betale et engangs- beløb på 20.000 EUR den 30. april 2015 og at der herefter afdrages med 6.000 EUR pr. måned. Det er også sket, jf. bilag 6 og 7. Afdragene skulle anses som betalingen af de påløbne renter.

[person1] var dog ikke opmærksom på den skattemæssig konsekvens af et skifte fra at modtage tilbagebetaling på hovedstolen af et lån og modtagelse af renter fra et lån. Skattestyrelsens afgørelse accepteres derfor med hensyn til beløbene i punkt 1, da der er tale om en fejl, at de ikke er blevet selvangivet.

[virksomhed1] ApS stoppede med at levere konsulentydelser i 2008, da [virksomhed5] GmbH ikke længere ønskede eller havde råd til at fortsætte samarbejde bl.a. på grund af finanskrisen. Selskabets aktivitet indenfor IT-området blev droslet ned for at minimere selskabets omkostninger. Fremadrettet var selskabets fokus herefter at importere og sælge vine og delikatesser fra [...].

[person1] levede herefter af tilbagebetalingerne fra [virksomhed5] GmbH, tilbagebetaling af mellemregningen mellem [virksomhed1] ApS og [person1] samt en realisering af en pensionsordning. I 2013 er der kommet en overførsel på 303.941,73 kr., nemlig den 20. september 2013 til udbetaling.

Disse ting giver sammenlagt giver i hvert fald følgende formueforøgelse igennem årene:

2010 207.804,49

2011 806.451,57

2012 355.175,65

2013 413.650,46

2014 310.300,91

2015 625.956,53

2016 535.026,00

Der har været et fornuftigt privatforbrug i indkomstårene 2010-2016, men ingen af disse nævnte beløb (udover fejlen med renterne i 2015 og 2016) er blevet anses for skattepligtig indkomst. [person1] havde derfor ikke i perioden 2010-2016 selvangivet nogen indkomst.

[person1] og hans selskab var voldsomt presset på likviditeten i årene 2012 til 2015. [person1] brugte derfor sit private MasterCard, som en likviditetsbuffer ved at hæve kontanter på Mastercard’et og indsætte dem på sin bankkonto igen, da regningen fra Mastercard’et først skulle betales senere. Hermed lykkes det [person1] at holder sig nær sin kassekredit på 100.000 kr.

SKAT udsender den 14. juli 2017 en materialeindkaldelse til [virksomhed1] ApS og [person1], da [virksomhed5] GmbH’s betalinger er dukket op i SKATs Money-Transfer-projektet. I forbindelse hermed fik SKAT tilsendt kontoudtog for [person1]s personlige konti samt [virksomhed1] ApS’s erhvervskonto, betalingsbekræftelser fra betalinger fra [virksomhed5] GmbH, låndokumenter og aftalerne for lånene til [person2], regnskaber for [virksomhed1] ApS m.v. og mellemregningen mellem [person1] og [virksomhed1] ApS.

På grund af sammenbrud i bogholderens it-system var det ikke muligt at fremlægge kontospecifikationer/bilag m.v. til [virksomhed1] ApS’ regnskab.

I SKATs materialeindkaldelse af den 27. juni 2018 bad SKAT om kontoudskrifterne fra Mastercard’et for at de kan følge de enkelte transaktioner vedrørende hævningerne, da det ikke fremgår af bankkontoudtogene, jf. bilag 8.

Ved henvendelse til Bank og Nets lykkes det at få betalingsoversigten, hvoraf Mastercard-hævningerne fremgår, i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2016 fremgik. Nets gemmer kun betalingsoversigterne m.v. i fem år før, at de slettes fra Nets system. Det er således ikke muligt at fremskaffe betalingsoversigter for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2013. De betalingsoversigter, som det lykkes at fremskaffe, blev sendt til SKAT den 9. august 2018, jf. bilag 9 og 10.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 6. februar 2019, jf. bilag 11. Der laves en indkomstforhøjelse vedrørende adskillige punkter:

Bemærkninger til SKATs agterskrivelse blev sendt den 20. maj 2019, jf. bilag 12. Renterne i agterskrivelsens punkt 1 og kapitalejerlånet i punkt 3 var der ikke bemærkninger til, da disse må anse for korrekt.

På grund af manglende dokumentation var der ikke bemærkninger til den maskerede udlodning, da der ikke kunne fremskaffes dokumentation på grund af sammenbruddet i IT sammenholdt med beløbets størrelse.

Bemærkningerne var derfor vedrørende de kontante indsætninger og mobilepay/swipp-overførslerne.

I Skattestyrelsens afgørelse den 12. juli 2019, jf. bilag 1, accepterer Skattestyrelsen, at kontante indsættelser modsvaret af dokumenterede Mastercard-hævninger ikke er skattepligtig indkomst.

Kontante indsætninger modsvaret af de resterende Mastercard-hævninger, hvor der ikke kunne fremskaf- fes betalingsoversigter samt differencen mellem de konstante indsætninger og de dokumenterede Mastercard-hævninger blev ikke af Skattestyrelsen accepteret som allerede beskattede midler. Skattestyrelsen mener derfor, at der for disse beløb er tale om skattepligtig indkomst.

[person1] er ikke enig i denne vurdering for så vidt angår de kontante indsætninger i 2012 og 2013. I det følgende redegøres derfor mere dybdegående om de kontante indsætninger.

Kontante indsætninger

Der har været kontant indsætninger på [person1]s private bankkonto med følgende beløb igennem årene:

Alle disse kontante beløb kommer fra enten

[person1] var i perioder voldsomt presset på likviditeten i årene 2012 til 2015. [person1] har derfor brugt sit private MasterCard, som en likviditetsbuffer. De kontante indbetalinger og de kontante beløb indsat fra pengeautomat kommer fra samme forhold, nemlig som en del af en likviditetsbuffer, hvor [person1] udnyttede, at træk på hans Mastercard først skulle betales senere. Hermed blev der skaffet likviditet til at holde [person1]s træk på kassekreditten under det maksimale beløb (100.000 kr. indtil omkring oktober 2013, hvor det blev nedsat til 50.000 kr.).

[person1]s formue kørte rundt, således Mastercard’et blev brugt til at hæve kontanter i slutningen og begyndelsen af hver måned. Disse blev herefter indsat på kontoen, når [person1] afleverede kontanter ved skranken i hans [finans1]-filial, hvilket fremkommer i kontoudtogene, som ”indb. Kontant, kortnr. [...67]”. I sommeren 2013 fik banken en pengeautomat udenfor, hvor [person1] indsatte penge, hvilket fremkommer i kontoudtogene, som overførsler fra ”Pengeautomat den [dato] [klokkeslæt]”. Dette kan ses af bilag 13 og 14.

For at dokumentere dette mønster blev der fremlagt Mastercard-udskrifter for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2016, jf. bilag 10. Som eksempel uddrages Mastercard-hævningerne (fra den 29. maj 2013-1. august 2013) i indkomståret 2013 og sammenholdes med de kontante indsætninger opgjort fra bilag 13 og 14 (også opgjort i SKATs bilag 1) i samme periode:

Brugen af Mastercard’et som en likviditetsbuffer kan tydeligt ses af uddraget. SKAT har også accepteret, at Mastercard-hævningerne i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2016 er indsat som kontante indsætninger. SKAT beskatter således alene differencen mellem hævningerne og de kontante indsætninger i denne periode.

Beskatningen er af Skattestyrelsen blevet stillet op på følgende måde:

I perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2013 er det ikke muligt at fremvise Mastercard-udskrifter, da sådanne betalingsoversigter alene gemmes i 5 år før de slettes fra Nets system. Der fremgår dog i kontoudtogene for denne tidsperiode samme likviditetsmønster, som for perioden efter 1. juli 2013. SKAT har dog i deres afgørelse ikke accepteret, at der er sket samme likviditetsmønster før 29. maj 2013, da SKAT ikke mener, at det kan dokumenteres.

I bilag 15 kan den kronologiske rækkefølge af kontante indsætninger og Mastercard-fakturaer følges i en opgjort oversigt. Mastercard-fakturaerne kommer for hævninger foretaget fra den 20. i forrige måned til den 20. i sidste måned. I oversigten kan det ses, at der har været et mønster af hævninger og indsættelser. I bilag 16 kan ses andelen af hævninger i Mastercard-fakturaen i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2016. Der kan ses perioder, hvor likviditeten har været stram for [person1], og hævninger udgør en væsentlig eller størstedelen af Mastercard-fakturaen.

De kontante indsætninger stammer herudover fra kontantsalget i [virksomhed1] ApS, som er opgjort i bilag 15. De har dog ikke været muligt at fremskaffe de underliggende dokumenter på grund af sammenbruddet i bogholderens IT-system. I 2013 har det alene været muligt at skaffe en opgørelse af de kontante bilag, jf. bilag 18

[person1] har i perioden trukket på sin mellemregning med [virksomhed1] ApS, og der er sket en støt nedbringelse af mellemregningen, der kan opgøres på følgende måde gennem indkomstårene, jf. bilag 19:

I årene er der sket en væsentlig nedbringelse af mellemregningen, heraf er en stor del kontante midler.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres i første række gældende, at der ikke er tale om indkomst hos [person1], der er tjent i de pågældende indkomstår.

De omtalte overførsler skal for det første anses for at være [person1]s bestående formue. Denne aktivitet medfører ikke nogen skattepligtig indkomst i årene, da rene formueoverførsler ikke mellem forskellige konti og vekslen til kontant og tilbage igen ikke er omfattet af indkomstbegrebet i statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen har allerede accepteret dette for så vidt angår de Mastercard-hævninger, hvor det har været muligt at dokumentere hævningerne med udspecificering i betalingsoversigter fra banken/Nets i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2016

Dette stemmer overens med praksis bl.a. eksemplificeret i Landsskatteafgørelsen af 23. maj 2013 J.nr. 12-0211361 vedlagt som bilag 20. Afgørelsen fastslår, at hvis der kan dokumenteres en tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem hævninger og indsætninger, så kan det anses for at være dokumenteret, at de kontante indsætninger stammer fra kontante hævningerne.

Nets har som nævnt i sagsfremstillingen en politik om, at sådanne betalingsoversigter alene gemmes i 5 år før de slettes fra deres system. [person1] har forsøgt at fremskaffe betalingsoversigterne fra den 27. juni 2018, hvor Skattestyrelsen beder om oplysninger herom for årene 2010-2016, jf. bilag 8. Fra dette tidspunkt er de mulige betalingsoversiger fremskaffet. I perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2013 er det ikke muligt at fremvise Mastercard-udskrifter og på den måde dokumentere Mastercard-hævningerne.

Det bør ikke have en processuel skadevirkning for en manglende fremskaffelse, da det ikke har været faktisk muligt at fremskaffe den dokumentation, som SKAT beder om på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen beder om oplysningerne, jf. bilag 8. Nets har slettet oplysningerne på dette tidspunkt.

Det er dog muligt at sandsynliggøre, at Mastercard’et er blevet brugt til at hæve kontanter, som herefter er blevet indsat på kontoen igen.

For det første kan der peges på den store forskel, der er på år 2010, 2011, 2016 og så 2012-2015. De kontante indbetalinger stiger med en faktor 10 i disse år. Den fremlagte betalingsoversigt i bilag 10 viser tydeligt mønsteret med hævninger og kontante indsætninger.

Efter 1. juli 2013 kan det yderligere ses af bilag 16, at de perioder, hvor [person1] indsætter kontanter på konto, hæves der væsentlige kontante beløb på Mastercard’et. I disse perioder udgør hævninger den væsentligste del af Mastercard-regningen f.eks. i juli, august og september 2013, hvor hævninger udgår mellem 71 og 88 procent af Mastercard-regningen. Det samme mønster gælder bl.a. fra december 2014 til maj 2015.

Det fremgår af bilag 15, at Mastercard-regningerne samlet i perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2013 er 216.578 kr. større end de kontante indsætninger. Mønsteret af kontante indsætninger og Mastercardregninger passer også nogenlunde, når der tages hensyn til den forskudte betaling.

Det gøres gældende, at hele eller store dele af Mastercard-regningerne vedrører hævninger, som efter- følgende er indsat igen på kontoen som kontante indsætninger.

Sammenholdt med dette har [person1] haft formue/ikke skattepligtige overførsler til et rimeligt privat forbrug i årene. Herudover har [person1] fået kontanter udbetalt fra kontant omsætningen i [virksomhed1] ApS. Denne omsætning er blevet fratrukket [person1]s mellemregning i årene, jf. bilag 17 og 18.

Skattestyrelsen begrunder bl.a. afgørelsen med følgende:

”Eftersom vi ikke har modtaget MasterCard udskrifterne for de indkomstår, der lig- ger før midt 2013, har vi ikke noget grundlag for at afgøre, hvor stor en del af de kontante indsætninger, der i givet fald, skulle stamme fra dine egne hævninger på dit MasterCard. Det gælder ligeledes hvad differencerne på de hævede og indsatte beløb måtte være. Grundet de store differencer der fremkommer i hvad der er hævet på dit MasterCard og indsat på din bankkonto i de efterfølgende år, og da der ikke har været hævet på dit MasterCard og indsat på din bankkonto i de efterfølgende år, og da der ikke har været indsendt underbyggende dokumentation for de kontante salg m.v., som fremgår af jeres bilag 1, fastholder vi beskatningen af de udokumenterede beløb for de pågældende indkomstår.”

Dette må bestrides. Det bør anses for dokumenteret, at de kontante indsætninger ikke stammer fra skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen har foretaget et skøn. Vi har ved bevisførelsen sandsynliggjort, at skønnet hviler på et urigtigt grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat.

Det gøres derfor overordnet gældende i forhold til de kontante indsætninger i indkomstårene 2012 og 2013 ikke er skattepligtige midler, som forhøjer [person1]s skattepligtige indkomst. SKAT er derfor ikke berettiget til at lave indkomstforhøjelsen.”

Klageren har efterfølgende udtalt følgende til Skattestyrelsens høringssvar:

”Skattestyrelsen skriver følgende,

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

De to beløb som skatteyder på side 1 af sin klage anmoder om at få fritaget for beskatning/

nedsat, er i skattestyrelsens optik stadigvæk fuldt skattepligtig, da vi ikke

finder det dokumenteret, at skatteyder ikke er skattepligtig af beløbene”

Det må anses for dokumenteret, at de kontante indsætninger ikke stammer fra skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen har foretaget et skøn. Vi har ved bevisførelsen i klagen sandsynliggjort, at skønnet hviler på et urigtigt grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat.

Der er fremlagt Mastercard-udskrifter for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2016, som tydeligt viser, at [person1] har hævet kontanter for derefter at sætte dem ind igen. SKAT har også accepteret, at der er hævet og indsat penge i denne periode. Samme mønster af hævninger og indsætninger kan ses i 2012 og den første halvdel af 2013 af [person1]s kontoudtog. [person1] har ikke kunne fremlægge Mastercard-udskrifter fra denne periode, da Nets alene gemmer sine udskrifter i 5 år. [person1] har fremskaffet den mulige dokumentation fra Nets straks, at SKAT har bedt om dokumentationen.

Den resterende del af de kontante indsætninger stammer fra, at [person1] fået kontanter udbetalt fra kontantomsætningen i [virksomhed1] ApS. Denne omsætning er blevet fratrukket [person1]s mellemregning i årene, hvilket kan ses ud fra mellemregningen med selskabet.

Jeg er derfor ikke enige i skattestyrelsens udtalelse, og denne har ikke givet anledning til at ændre hverken vores påstande eller anbringender, som de fremgår af klagen.”

Klageren er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Som advokat for [person1], skal jeg herved komme med bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 15. april 2020.

Det er korrekt beskrevet i forslaget til afgørelse, at det påhviler [person1] i første omgang at godtgøre, at indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Skatteankestyrelsens efterfølgende konklusion bestrides dog, da [person1] må anses for at have godtgjort, at der var tale om allerede beskattede beløb eller skattefrie beløb via mellemregningen.

For det første må det anses for bevist, at [person1] har brugt sit Mastercard til at hæve kontanter og sætte disse ind på hans konto igen i perioden 29. maj 2013 (første hævning i bilag 10) til 31. december 2016. Dette er også anerkendt af SKAT, som har accepteret sammenhængen for denne periode. Der er tale om beløb på 190.000 kr. i 2013, 195.000 kr. i 2014, 287.000 kr. i 2015 og 30.000 kr. i 2016.

I den periode, hvor bilag 10 dokumenterer sammenhængen mellem hævningerne og indsætningerne på [person1]s konto, så udgør de kontante hævninger en stor andel eller størstedelen af Mastercard-beløbet.

I den periode, hvor bilag 10 dokumenterer sammenhængen mellem hævningerne og indsætningerne på [person1]s konto trækkes der generelt mere på Mastercard’et.

Samme mønster gør sig gældende i perioden 1. januar 2012 og til 29. maj 2013, hvor kontante indsætninger i det væsentligste modsvares af beløb hævet på Mastercard samt almindeligt forbrug, når der tænkes på, at indsætninger fra midt i 1. måned til midt i 2. måned trækkes første bankdag i 3. måned. Det må anses for at være sandsynliggjort, at der er sket hævninger og indsættelser i perioden 1. januar 2012 til 1. juli 2013, da der er en tidsmæssig samt en vis beløbsmæssig sammenhæng mellem hævninger indsættelser.

For det andet kan en eventuel difference mellem beløbene forklares med de kontante salg i [person1]s selskab, som hæves fra selskabet via mellemregningen. Det må anses for at være en objektiv kendsgerning, at mellemregningen er blevet nedskrevet med 179.212,73 kr. kr. i 2012 og 212.497,28 kr. i 2013 med posten ”kontant via mellemregning”. SKAT ligger selv samme mellemregning til grund i skatteafgørelsen for så vidt angår kapitalejerlånet på 198.995 kr. i 2015, som ikke er påklaget.

Det fremgår af den vedlagte afgørelse i bilag 20 (LSR2013.12-0211361), at

”Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts-

og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Det lægges til grund som ubestridt, at der i perioden 2008-2010 er foretaget en række

kontante indsættelser på i alt 939.014 kr. på klagerens konto med reg.nr. ... og

kontonr. [...05] i [finans1], hvoraf de 193.938 kr. er anerkendt som skattepligtige af

klageren, mens skattepligten for de resterende kontante indsættelser på 745.076 kr.

er bestridt.

Med baggrund i det af klagerens repræsentant fremlagte materiale anses det som

dokumenteret, at indsætningerne på 745.076 kr. stammer fra kontante hævninger

fra klagerens kreditkort. Det bemærkes i denne forbindelse, at der synes at være en

tidsmæssig sammenhæng mellem hævningerne og indsættelser, ligesom der er en

beløbsmæssig sammenhæng. Det findes samtidig ikke på tilstrækkelig vis sandsynliggjort,

at disse penge stammer fra andet end hævninger fra klagerens kreditkort.

Indsætningerne på i alt 745.076 kr. er derfor med urette anset for at være skattepligtige

for klageren.”

Det må herefter være Skattestyrelsen, som må sandsynliggøre, at disse penge stammer fra andet end

hævninger fra [person1]s Mastercard samt træk på [person1]s mellemregning. Der har ikke været et for lavt privatforbrug for [person1], som har klaret sig ved tilbagebetalingerne fra [virksomhed5], nedbringelse af mellemregningen samt den for tidligt udbetalte pension i 2013.

I forhold til de nævnte domme i forslaget til afgørelse fra Skatteankestyrelsen, så vedrørte

SKM2011.208.HR, hvorvidt indsættelserne kunne anses som et familielån. Det kunne ikke dokumenteres, da bl.a. fordi det ikke kunne bevises, at skatteyderens far havde de økonomiske midler til at yde lånet samt, at lånet var ydet på vilkår, som ikke var realistiske. Det samme gælder ikke i den konkrete sag, da der bl.a. har været de økonomiske midler i selskabet til at nedbringe mellemregningen.

I SKM2008.905.HR var det ikke mulig at dokumentere, at det var muligt for familien at spare et større beløb op samt, at dette skulle stå uforrentet hen i en kasse i stedet for en bankbog. Herudover havde familien et negativ eller lavt privatforbrug. Dette står i modsætning til den konkrete sag, hvor Skattestyrelsen allerede har accepteret [person1]s forklaring vedrørende tiden efter for så vidt angår det hævede og indsatte beløb, som kan dokumenteres via betalingsoversigterne for Mastercard’et. Der er således objektive holdepunkter for, at samme likviditetsmønster gør sig gældende, selvom det ikke er muligt at skaffe de underliggende bilag i den nævnte periode.

I SKM2017.233.BR var der tale om en situation, hvor skatteyderen ikke havde nogen oprindelige lånedokumenter, dokumentation for pengestrømme mellem konti eller kvitteringer. Herudover havde der været skiftende forklaringer vedrørende sagens fakta. Det samme gælder ikke i den konkrete sag. Der er blevet fremskaffet den dokumentation, som det er muligt at skaffe tidsmæssigt. Det er alene Nets datapolitik i forhold til Mastercard’et og et sammenbrud hos bogholderen, som har umuliggjort fremskaffelse af mere dokumentation.

Overordnet gøres det derfor gældende, at skatteankestyrelsen bør foreslå, at Landsskatteretten bør afgøre sagen ved at anerkende, at der er tale om allerede beskattede midler.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011 og dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011 og dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Retten i [by2] dom af 28. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.233.BR.

Klageren har modtaget 353.000 kr. i indkomståret 2012 og 375.000 kr. i indkomståret 2013 ved en række kontante indbetalinger. Der er tale om indsætninger direkte på klagerens bankkonto og via pengeautomat.

Klageren har forklaret, at en stor del af indsætningerne stammer fra klagerens egen Mastercard konto. Beløbene skulle være hævet på denne konto og derefter indsat på klagerens bankkonto. Klageren har fremlagt dokumentation for hævninger foretaget fra hans Mastercard fra slutningen af maj måned 2013 og frem. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for perioden forud herfor.

Klageren har fremlagt en oversigt, der viser Mastercard hævninger og kontante indsætninger i perioden 1. januar 2012 til 1. maj 2013. Ifølge klageren viser det en sammenhæng mellem de foretagne hævninger og indsætningerne, der sandsynliggør, at de kontante indsætninger stammer fra hans Mastercard og dermed ikke skal beskattes.

Klageren har forklaret, at de resterende indsætninger stammer fra kontantsalg fra klagerens virksomhed. Klageren har fremlagt en opgørelse over kontantsalg i virksomheden i perioden. Klageren har ligeledes fremlagt mellemregningen mellem ham og virksomheden. De underliggende bilag er ikke fremlagt, ligesom at kontospecifikationerne heller ikke er fremlagt.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om skattefri indkomst. Det anses ikke for i tilstrækkelig grad godtgjort, at der er tale om beløb der stammer fra kontantsalg fra klagerens virksomhed eller beløb der allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, f.eks. underliggende bilag fra klagerens mellemregning med klagerens selskab, ligesom at klageren ikke har dokumenteret, at en del af indsætningerne stammer fra hans egen formue og dermed allerede er beskattet. Der er ligeledes lagt vægt på, at samtlige beløb er indsat kontant og det derfor ikke er muligt at følge pengestrømmen. Der ses desuden ikke at være en beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem de af klageren anførte hævninger og indsætningerne på klagerens bankkonto. Det bemærkes at Skattestyrelsen har nedsat beskatning med de beløb der må anses at være fremlagt dokumentation for. Den af klageren fremførte afgørelse fra 2013 kan ikke føre til andet resultat.

Det er således ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at beløbene er indtægter der er fritaget for beskatning. Indsætningerne må derfor anses for skattepligtige for klageren.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.