Kendelse af 29-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2022

Journalnr. 19-0086242

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Skønsmæssigt ansat overskud af selvstændig virksomhed for indkomståret 2015	211.000 kr.	0 kr.	Hjemvisning
Skønsmæssigt ansat overskud af selvstændig virksomhed for indkomståret 2016	62.000 kr.	0 kr.	37.924 kr.
Skønsmæssigt ansat overskud af selvstændig virksomhed for indkomståret 2017	197.732 kr.	0 kr.	197.732 kr.

Faktiske oplysninger

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 på baggrund af, at Skattestyrelsen har fundet at klageren og dennes ægtefælle har haft et uantageligt lavt privatforbrug. For indkomståret 2017 har Skattestyrelsen forhøjet klagerens indkomst med udgangspunkt i kontante indsætninger på klagerens private bankbog, som skattestyrelsen har anset for omsætning i erhvervsmæssig virksomhed.

Der er tillige en afledt momssag ([sag1]), hvor der er ansat et skønsmæssigt momstilsvar på henholdsvis 71.920 kr. for 2016, 38.500 kr. for 2017 og 70.160 kr. for 2018.

Klageren drev i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR nr. [...1]. Ifølge Virksomhedsregisteret har virksomheden været registreret under branchekode 433200, Tømrer- og Bygningssnedkervirksomhed og er endvidere registreret med bibrancekode 561010, Restauranter. Virksomheden er registreret første gang den 1. maj 2010 under navnet [virksomhed2] v/[person1].

I forbindelsen med sagens opstart i Skattestyrelsen anmodede man klageren om at indsende virksomhedens regnskab og bogføring, hvilket ifølge det oplyste ikke skete.

Ifølge Virksomhedsregisteret har klageren været eneanpartshaver i selskabet [virksomhed3] ApS fra stiftelsesdatoen den 3. juni 2014. Der er indsendt anmodning om opløsning af selskabet den 4. maj 2016 og samme dato fratræder [person1] som direktionsmedlem. Selskabet var registreret under branchekode 561010, restauranter og med bibranchekode 433.200, Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

Derudover har klageren været registreret som ejer af [virksomhed4] IVS ifølge Virksomhedsregisteret. Dettes selskab er registreret med startdato den 14. november 2016. Klageren er indtrådt i direktionen den 6. december 2016 og udtrådt i forbindelse med anmodning om opløsning af selskabet den 23. november 2018. Selskabet har været registreret under branchekode 563000, caféer, værtshuse, diskoteker m.v.

For indkomståret 2015 har klageren alene haft en lønindkomst på 8.072 kr. fra [virksomhed5] i [by1].

For indkomståret 2016 har klageren haft en lønindkomst fra [virksomhed5] på 8.128 kr. og ligeledes en lønindtægt fra [virksomhed6] ApS på 140.623 kr. Derudover har klageren modtaget sociale ydelser med 30.103 kr.

Det fremgår endvidere, at klageren har hævet en ophørende livrente i 2016 og den 20. april 2016 fået udbetalt værdien af forsikringen på 49.787 kr. fratrukket indeholdt afgift på 19.880 kr., således at nettobeløbet udgjorde 29.907 kr.

For indkomståret 2017 har klageren modtaget A-indkomst fra [virksomhed7] A/S med 117.230 kr. og fra [virksomhed6] har klageren modtaget 41.691 kr. i A-indkomst.

For indkomstårene 2015, 2016 og 2017 bestod klagerens husstand ud over klageren selv også af ægtefællen [person2].

Klageren har fremsendt private bankkontoudtog for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

SKAT har gennemgået bankkontoudtogene og konstateret, at der i indkomstårene er indsat henholdsvis 85.838 kr. i 2015, 79.009 kr. i 2016 og 411.941 kr. i 2017. Der er i disse beløb set bort fra lønindtægter, sociale ydelser, pensionsudbetaling m.v.

Skattestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen forgæves anmodet om mellemregningskonti mellem klageren og de to selskaber [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] IVS.

Skattestyrelsen har fundet, at det ikke har været muligt at få belyst omfanget af sammenblandingen mellem klagerens økonomi og selskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] IVS´s økonomier. Klagerens bankkonto er brugt til selskabernes drift i et sådant omfang, at forskellen mellem drift af en personlig drevet virksomhed og drift i selskabsform ikke er synlig, hvorfor Skattestyrelsen har anset klagerens drift af virksomhed i de påklagede indkomstår, for værende drift i klagerens personlige virksomhed.

Skattestyrelsen har beregnet klagerens privatforbrug for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 til at udgøre henholdsvis -3.873 kr., 117.445 kr. og 132.643 kr. Når der tages hensyn til ægtefællens indkomst og formueforhold har Skattestyrelsen beregnet husstandens samlede privatforbrug til henholdsvis 85.540 kr., 267.342 kr. og 188.440 kr.

Skattestyrelsen har ved vurderingen af et passende privatforbrug taget udgangspunkt i et normalt privatforbrug ifølge Danmarks Statistik.

Dette privatforbrug for en husstand bestående af to personer uden børn, hvor den ene af husstandens personer er mindst 60 år. Dette privatforbrug udgjorde i 2015 351.415 kr. nedrundet til 350.000 kr., for 2016 udgjorde beløbet 345.159 kr. nedrundet til 345.000 kr. og for 2017 360.619 kr. nedrundet til 360.000 kr.

Ifølge Centralregisteret for Motorkøretøjer har klageren og dennes ægtefælle ejet følgende biler i indkomstårene 2015, 2016 og 2017:

14.07.2015 – 20.08.2015 Kia Carnival

07.04.2017 – 31.12.2017 Citroen Xsara

Klageren og dennes ægtefællen har haft bopæl på følgende adresser i samme periode:

01.01.2015 – 21.07.2016 [adresse1], [ø1], [by1]

22.07.2016 – 31.01.2017 [adresse2], [by1]

01.02.2017 – 31.12.2017 [adresse3], [ø2], [by1]

Der er for alle tre boliger tale om lejeboliger.

[adresse1] er oprindeligt opført i 1960 og har et boligareal på 114 m2.

[adresse2] er oprindelig opført i 1938 og har et boligareal på 138 m2.

[adresse3] er oprindeligt opført i 1952 og har et boligareal på 131 m2.

For indkomstårene 2015 og 2016 har Skattestyrelsen ved udøvelsen af den skønsmæssige forhøjelse taget udgangspunkt i det lave privatforbrug. For indkomståret 2017 har Skattestyrelsen ved udøvelsen af skønnet taget udgangspunkt i indsætningerne på klagerens bankkonto på 411.941 kr., og en bruttoavanceprocent på nedrundet 60 % for branchen.

Skattestyrelsen har ikke godkendt yderligere fradrag for udgifter til husleje, el, varme, forsikringer eller andre faste udgifter, idet Skattestyrelsen har fundet, at disse udgifter kan indeholdes i den kontante omsætning, som ikke er registret på bankkonti.

Klageren har oplyst over for Skattestyrelsen, at ægtefællen boede hos klageren, da hun manglede et sted at bo. Klageren har videre forklaret, at han har optaget lån hos bekendte, blandt andet til opstart af [virksomhed3] ApS. I forhold til indsætninger på bankkontoen, forklarer klageren, at det er mange penge, men det kan ses af kontoen, at der er hævninger efterfølgende, som er til køb af varer til [virksomhed8] og [virksomhed3] ApS.

Konstruktionen var ifølge klageren et forsøg på at redde [virksomhed3] ApS, da der tit var et underskud på selskabets bankkonto. Klageren oplyser at konkrete indsættelser enten var betaling for varer eller lån, som klageren havde modtaget.

Der er ikke fremlagt lånedokumenter eller erklæringer på, at der er ydet lån.

Der er alene fremlagt kontoudskrift fra [finans1], hvor der er foretaget markering af beløbene. Beløbene udgør sammenlagt 302.450 kr.

I forbindelse med klagebehandlingen er det konstateret, at indsigelsen af 8. juni 2019 til Skattestyrelsen, der skulle bestå af 4 sider, alene er indscannet som 2 sider.

Repræsentanten er blev forgæves kontaktet med anmodning om at indsende klagen i dens fulde længde.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt dels i Skattestyrelsens opgørelser, dels i klagerens indsendte oplysninger. For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen i privatforbrugsopgørelsen medtaget en post på 36.025 kr. vedrørende tab på unoterede aktier. Det drejer sig om anparter i [virksomhed3] ApS. Der er tale om anparter anskaffet forud for 2016, og som ikke har været medtaget i klagerens formue primo 2016, hvorfor beløbet ikke skal påvirke privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2016. Klageren har ikke afstået anparterne i 2016 mod betaling. Når der reguleres for denne post, kan klagerens privatforbrug for indkomståret 2016 opgøres til 153.470 kr. og husstandens samlede privatforbrug kan opgøres til 303.397 kr.

For indkomståret 2017 har Skattestyrelsen i privatforbrugsopgørelsen ikke medtaget indeholdt A-skat med 45.537 kr. og indeholdt AM-bidrag med 12.713 kr. eller i alt 58.250 kr. Herefter kan klagerens privatforbrug opgøres til 74.393 kr. og husstandens samlende privatforbrug kan opgøres til 130.190 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 211.000 kr. for indkomståret 2015, 62.000 kr. for indkomståret 2016 og 197.732 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Skat:

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Du skal som erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for oplys ningsskemaet (tidligere selvangivelse). Det står i skattekontrollovens § 3, stk. 1. Du skal på opfordring sende dit regnskabsmateriale til os. Det står i skattekontrollovens § 53, stk. 1 (tidligere § 6, stk. 1).

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter. Det er uden betydning, om indtægterne stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Du har ikke oplyst resultat af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Du har ikke sendt os regnskabsoplysningerne, og vi kan derfor fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i den tidligere gældende skattekontrollovs§ 5, stk. 3, og i den gældende skatte kontrollovs§ 53, stk. 3.

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller om du har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare, at du har haft penge at leve for.

Vi har indtastet indsætningerne fra kontoudtogene for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 i et regneark. Der henvises til bilag 2, 3 og 4.

Indsætningerne er opgjort til 85.838 kr. for indkomståret 2015, 79.009 kr. for indkomståret 2016 og 411.941 kr. for indkomståret 2017.

Ud fra de oplysninger om indkomst og gæld, som er indberettet til os fra f.eks. arbejdsgivere, banker, realkreditinstitutter, offentlige myndigheder, fagforbund, m.v., har vi beregnet dit privatforbrug til - 3.873 kr. for 2015, 117.445 kr. for 2016 og 132.643 kr. for 2017.

Når privatforbruget er negativt eller usandsynligt lavt, har du brugt flere penge, end du har haft til rådighed. Dette er ikke muligt.

Privatforbruget er det beløb, som du har til at betale dine udgifter i årets løb (f.eks. husleje, mad, tøj, transport, forsikringer, gaver og ferie.)

Vi anser dit privatforbrug for værende uantageligt lavt, da det er åbenbart, at du ikke kan leve af et privatforbrug på -3.873 kr. for 2015, 117.445 kr. for 2016 og 132.643 kr. for 2017. Når et privatforbrug ikke har en passende størrelse, kan vi opgøre din indkomst ud fra et skøn. Det står i den tidligere gældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, og i den gældende skattekontrollovs § 53, stk. 3 og § 55, stk. 1, 2 og 3.

Der er således ikke levnet plads til eksempelvis husleje, personlige fornødenheder, mad, personlige forsikringer, licens, tandlæge, frisør, tøj, fodtøj, transport m.v.

Ved skønnet er der taget udgangspunkt i opgørelse fra Danmarks Statistik om husstandens årlige forbrug over en 2-årig periode sammenholdt med privatforbrugsberegningen, som vi har foretaget.

Det årlige forbrug for indkomståret 2015 for en hustand på 2 personer uden børn med hovedpersonen over 60 år er opgjort til 351.415 kr. - nedrundet til 350.000 kr., for 2016 opgjort til 345.159 kr.- nedrundet til 345.000 kr. og 2017 er det opgjort til 360.619 kr. - nedrundet til 360.000 kr.

Indkomstårene 2015 og 2016:

For indkomstårene 2015 og 2016 ansættes din virksomheds indkomst skønsmæssigt ud fra gennemsnitlig privatforbrugsniveau opgjort af Danmarks Statistik. Det skønsmæssige ansatte overskud af din selvstændig virksomhed er et netto overskud, hvor der også er givet et skønsmæssigt skattemæssigt fradrag for alle virksomhedens udgifter.

Skønsmæssigt ansat overskud af din virksomhed for indkomståret 2015 er 211.000 kr. og for indkomståret 2016 er det skønsmæssige ansat til 62.000 kr.

Overskuddet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Fradrag for virksomhedens udgifter er godkendt efter statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a.

Rådighedsbeløbet for hustanden udgør herefter. Der henvises til bilag 4:

Indkomstår	2015	2016
Hustandens privatforbrug ifølge selvangivelsen	85.540 kr.	267.342 kr.
Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsoverskud	211.000 kr.	62.000 kr.
Moms	52.750 kr.	15.500 kr.
Ansat privatforbrug for hustanden	349.290 kr.	344.842 kr.

Det ansatte privatforbrug for indkomstårene 2015 og 2016 anses for realistisk, da det giver mulighed for et realistisk forbrug til mad, tøj, fornøjelser, husleje, bil drift, forsikringer med mere. Det er også i samme periode konstateret, at der er indsætning på din bankkonto, som må betagnes som skattepligtig indtjening i selvstændig virksomhed. Der henvises til vedlagte bilag 2 og 3.

Ved opgørelsen af virksomhedens omsætning er der ikke taget hensyn til kontant omsætning, som ikke er indsat i banken. Vi anser under hensyntagen til, at der er manglende fakturanumre, at der har været yderligere kontant omsætning, som ikke er med i vores opgørelse af virksomhedens omsætning.

Denne yderligere kontante omsætning anses at dække dine udokumenterede driftsudgifter ud over de af Skattestyrelsen skønsmæssige godkendte driftsudgifter.

Indkomståret 2017:

Gennemgangen af dine kontoudskrifter for indkomståret 2017 viser, at der samlet indsættes 411.941 kr. på kontoen. Der henvises til vedlagte bilag 4. Disse indsætninger vedrører ikke de indtægter, du har oplyst på din selvangivelse for indkomståret 2017. Der er primært tale om indsætninger af kontant beløb. Dog er der overførsel med teksten "[...] 22/4" og [virksomhed4] IVS. Af dine kontoudskrifter ses det også, at der købes madvarer hos [virksomhed9]. Dette viser, at du i din virksomhed sælger mad primært som catering virksomhed, hvilket du også oplyser i dit brev modtaget den 26. februar 2019.

Din skatteansættelse for 2017 fortages skønsmæssigt med udgangspunkt i de faktiske indsætninger på din konto med et skønsmæssigt fradrag for varekøb. Din bruttoavance ansættes ud fra et branche gennemsnit opgjort af Danmark Statistik. Branchegennemsnittet ifølge Danmark Statistik er opgjort til 62 % nedrundet til 60 %.

Dit virksomhedsoverskud for indkomståret 2017 kan opgøre til følgende:

	Beløb eksklusive moms	Procent	Moms
Omsætning	329.553 kr.	100 %	82.388 kr.
Varekøb	131.821 kr.	40 %	-32.955 kr.
Bruttoavance	197.732 kr.	60 %	49.433 kr.

Dit virksomhedsoverskud for indkomståret 2017 ansættes skønsmæssigt til 197.732 kr.

Denne yderligere kontante omsætning anses at dække dine udokumenterede driftsudgifter ud over de af Skattestyrelsen skønsmæssige godkendte driftsudgifter.

Vi ændrer den skattepligtige indkomst for indkomståret 2015, ud over den ordinære frist, reglen står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Det er vores opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet hele dit skattepligtige overskud, således at vi har fastsat din skat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Du burde vide, at omsætning er skattepligtig.

Vi har modtaget de sidste oplysninger 26. februar 2019. Vi har derfor sendt dig forslag til ændring af dine skatteansættelser og momsansættelser inden fristen på 6 måneder, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der kan dog knyttes denne kommentar til skatteyders klage. Såfremt der har været fortaget bogføring i selskaberne vil dette blot have bevirket at der er skat beskatning af en ulovligt anpartshaverlån efter reglerne i ligningsloven § 16 E. Momsen vil blive forsøgt opkrævet i selskaberne, men kravet vil blive rettet mod skattyder da der er hæftelsesgennembrud.

Der gøres opmærksom på, at skatteyder har anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 i Skattestyrelsens sagsid. [sag2]. Her anmoder han om tabsfradrag for tab på unoterede anparter på 80.000 kr. i forbindelse med selskabskonkurs. Sagsbehandler har i den sag truffet en ulovlig afgørelse ved, at modregne skatteyders hævninger i selskabet i tab på anparterne. Dette uden lovhjemmel. De hævninger der bliver modregnet i tabsfradrag er også beskattet i denne sag. Der er indgået aftale med sagsbehandler i genoptagelsessagen om, at sagen vedrørende tab på anparter skal køres om. Se mit sagsnotat for den 29. maj 2019 i akt 0001. Sagen vedrørende tabsfradrag er ikke ændret endnu.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt principal påstand om, at den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 skal nedsættes til 0 kr. idet indkomsten vedrører de to selskaber [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] IVS.

Repræsentanten finder endvidere, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

Vi klager både over den talmæssige opgørelse og over, at sagen er oversendt til skattestyrelsens straffesagsenhed.

Vores kunde er ikke bogholderi uddannet og han har således ikke haft det fornødne overblik over bogholderiet i selskabet. Grundet likvide vanskeligheder, har vores kunde i nogle tilfælde fået brugt sin private konto til udlån af penge til selskabet.

Selskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] IVS er 2 juridiske enheder som lever deres eget liv. De indtægter og udgifter der har været, har intet haft med vores kundes private økonomi at gøre. Overskud og moms skal derfor placeres hos selskaberne og ikke hos vores kunde privat.

Vores kunde har ikke handlet groft uagtsomt, men blot foretaget nogle transaktioner, som han ikke har tænkt på, at de kunne være ulovlige (udlånt penge til selskabet).

Vores kunde har anmodet os om, at hjælpe ham i denne sag, idet han ikke selv har faglig viden om bogholderi.

Vi vil indenfor relativ kort tid indsende yderligere klage og dokumentation for, at vores kunde ikke har været i ond tro, ved at benytte hans private bankkonto til nogle udlån. Ligeledes vil vi fremkomme med yderligere bemærkninger til de af SKAT’s opgjorte privatforbrug.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomster til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlag

Indehaveren har for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 ikke oplyst om resultat af virksomhed. Indehaveren har ej heller indsendt regnskabsgrundlaget for virksomheden, herunder kassekladde, kontospecifikationer på trods af opfordring hertil af SKAT.

På baggrund af ovenstående finder retten, at SKAT har været berettiget til at fastsætte resultat af virksomhederne skønsmæssig, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 3, jf. § 5, stk. 3.

Indkomstårene 2015 og 2016

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som Skattestyrelsen har udarbejdet, at klagerens husstands privatforbrug i indkomstårene 2015 og 2016 udgjorde henholdsvis 85.540 kr. og 267.342 kr.

Landsskatteretten tiltræder den af Skattestyrelsen udarbejdede privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har i deres beregning af privatforbruget for indkomståret 2016 medregnet et tab på anparter selvangivet med 36.025 kr.

Dette tab skal ikke påvirke privatforbruget, da anparterne ikke var medtaget i formuen primo 2016 ligesom anparterne ikke havde nogen værdi i forbindelse med tvangsopløsningen af selskabet [virksomhed3] ApS. Husstandens privatforbrug for indkomståret 2016 kan herefter opgøres til 303.397 kr.

Skattestyrelsen har ved udøvelsen af den skønsmæssige forhøjelse af resultat af virksomhed, taget udgangspunkt i et normalt forbrug ifølge Danmarks Statistik.

Landsskatteretten finder, at husstandens privatforbrug, når der tages hensyn til at klagerens husstand er bosiddende i henholdsvis [ø1] og [by1], at klageren og dennes ægtefælle i 2015 og 2016 har boet til leje i boliger med et boligareal på maksimalt 138 m2 og at familien ifølge Centralregisteret for Motorkøretøjer alene har været registreret som ejer af en bil i perioden 14. juli 2015 til 20. august 2015, er lavere end det gennemsnitlige privatforbrug i henhold til Danmarks Statistik.

Landsskatteretten kan på baggrund af det opgjorte privatforbrug tiltræde, at der udøves et skøn over klagers og klagers ægtefælles indkomst i indkomståret 2015, men kan ikke tiltræde det af Skattestyrelsen foretagne skøn over indkomsten, der er et generelt skøn, der alene er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om et gennemsnitligt privatforbrug for to voksne uden børn i Danmark hvoraf den ene person er over 60 år.

Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen til udøvelse af et konkret skøn over klagerens indkomst i indkomståret 2015, der også inddrager privatforbruget for ægteparret i årene før og efter det omhandlede indkomstår, og oplysningerne om privatforbrug i Syddanmark, hvor parret var bosat.

For så vidt angår indkomståret 2016 finder Landsskatteretten, at det opgjorte privatforbrug for familien på 303.397 kr. ikke er usandsynligt lavt, hvorfor der ikke kan foretages en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten med udgangspunkt i privatforbrugets størrelse. Landsskatteretten finder dog, at der skal foretages en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten med udgangspunkt i de konstaterede indsætninger på klagerens private bankkonto.

Det fremgår af klagerens bankkonto, at der har været betydelige bankindsætninger i indkomståret 2016, som ikke kan relateres til selvangivne indtægter eller skattefrie indtægter. Skattestyrelsen har opgjort disse indsætninger til 79.009 kr.

Landsskatteretten lægger til grund, at der har været en sammenblanding mellem klagerens økonomi og selskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] IVS's økonomier. Klagerens private bankkonto er anvendt i forbindelse med selskabernes drift i et sådant omfang, at forskellen mellem drift i en personlig ejet virksomhed og i selskabsform ikke er synligt. Landsskatteretten finder derfor at der er tale om drift af klagerens personlig ejet virksomhed [virksomhed1] cvr-nr. er [...1] uanset, at [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] IVS har været registreret som juridiske enheder.

Landsskatten finder, at indsætningerne på 79.009 kr. kan anses for værende omsætning i klagerens personlige virksomhed. Efter fradrag for salgsmoms på 15.802 kr. udgør omsætningen eksklusive moms 63.207 kr.

Landsskatteretten finder, at der skønsmæssigt godkendes et varekøb svarende til 40 % af omsætningen, idet Skattestyrelsen har oplyst, at bruttoavancen i branchen udgør 60 % ifølge Danmarks Statistik.

Herefter kan overskud af virksomhed opgøres til 63.207 kr. – (63.207 kr. *40/100) = 37.924 kr.

Landsskatteretten nedsætter for indkomståret 2016 Skattestyrelsens foretagne skøn over overskud af virksomhed fra 62.000 kr. til 37.924 kr. eller med 24.076 kr.

Indkomståret 2017

Skattestyrelsen har forhøjet overskud af virksomhed med 197.732 kr. Klageren har ikke selvangivet overskud af virksomhed. Der foreligger ikke materiale, der bekræfter, at klageren har udarbejdet et fyldestgørende regnskabsgrundlag.

Det fremgår af klagerens bankkonto, at der har været betydelige bankindsætninger i det påklagede indkomstår, som ikke kan relateres til allerede beskattede indtægter eller skattefrie indtægter. Skattestyrelsen har opgjort disse indsætninger til 329.553 kr. eksklusive moms.

Landsskatteretten lægger til grund, at der har været en sammenblanding mellem klagerens økonomi og selskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] IVS's økonomier. Klagerens private bankkonto er anvendt i forbindelse med selskabernes drift i et sådant omfang, at forskellen mellem drift i en personlig ejet virksomhed og i selskabsform ikke er synligt. Landsskatteretten finder derfor at der er tale om drift af klagerens personlig ejet virksomhed [virksomhed1] CVR-nr. er [...1] uanset, at [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] IVS har været registreret som juridiske enheder.

Landsskatteretten kan på dette grundlag tiltræde Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren er skattepligtig af bankindsætningerne som erhvervsmæssig omsætning, da beløbene anses for at hidrøre fra varesalg i 2017. Klageren er således skattepligtig af bankindsætninger som omsætning jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at ændre det af Skattestyrelsen udøvede skøn over varekøb svarende til 40 % af bruttoavancen, der ifølge Skattestyrelsen svarer til branchegennemsnittet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2017.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret2017. Landsskatteretten hjemviser skatteansættelsen for indkomståret 2015 til udøvelse af et konkret skøn over klager og klagers ægtefælles privatforbrug til fastsættelse af den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed, og nedsætter Skattestyrelsen afgørelse for indkomståret 2016 fra 62.000 kr. til 37.924 kr.