Kendelse af 07-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 19-03-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] og regnskab med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden er registreret med startdato den 1. maj 2012 og beskæftiger sig med bogføring og revision. Virksomheden drives fra adressen [adresse1] i [by1], der også er klagerens private bopæl. Virksomheden har ingen ansatte.

Klageren har i indkomståret 2017 anvendt virksomhedsordningen.

Resultater

Følgende regnskabstal fremgår af resultatopgørelsen for indkomståret 2017:

Udgifter til repræsentation

Det fremgår af virksomhedens kontokort, at klageren i indkomståret 2017 har fratrukket udgifter til restaurationsbesøg på i alt 2.845 kr. ekskl. moms samt udgifter til gaver på i alt 1.263 kr. ekskl. moms. Udgiften er reguleret med 75 % i skatteregnskabet, således at der reelt er fratrukket 1.027 kr. Moms er fratrukket med 131 kr.

Følgende fremgår af virksomhedens kontokort:

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifterne fratrukket som bilag 79, 138, 179 og 187.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke fremgik af de fremsendte bilag 79, 138 og 179, hvem der havde deltaget eller i hvilken anledning, udgiften blev afholdt, men at klageren efterfølgende har forklaret, at hun havde glemt at tage kopi af bilagenes bagside, hvor anledning og deltagere fremgik.

Klageren har fremlagt bilag 79, som er en reservationsbekræftelse fra [virksomhed3] samt en kvittering fra [virksomhed9] for en udgift på 403 kr. med betalingsdato den 8. maj 2017. På kvitteringen har klageren noteret, at der er tilkøbt vin for 320 kr., hvorfor udgiften således i alt udgør 723 kr. Det er ikke specificeret, hvad momsen udgør. Momsen beregnes som 20 % af 723 kr. svarende til 145 kr. Beløbet uden moms er således 578 kr. Derudover har klageren noteret, at to personer fra [virksomhed10] A/S samt klageren og hendes ægtefælle har deltaget, og at udgiften blev afholdt i anledning af, at [virksomhed10] A/S havde fået nye ejere samt hjulpet klageren med diverse IT-problemer.

Klageren har derudover som bilag 138 fremlagt en bon fra [virksomhed4] for en udgift på 796 kr. med betalingsdato den 4. september 2017. Moms udgør 159 kr. Beløbet uden moms er således 637 kr. På bonnen har klageren noteret, at to personer fra [virksomhed6] samt klageren og hendes ægtefælle har deltaget i mødet, og at anledningen var it-assistance.

Derudover har klageren som bilag 179 fremlagt en bon fra [virksomhed5] for en udgift på 1.093 kr. med betalingsdato den 10. november 2017. Moms udgør 219 kr. Beløbet uden moms er således 874 kr. På bonnen har klageren noteret, at to personer fra [virksomhed10] A/S samt klageren og hendes ægtefælle har deltaget i mødet, og at anledningen var kundepleje.

Det fremgår af virksomhedens kontokort for konto 1010: Udført arbejde/honorar, at der er udført arbejde for [virksomhed10] A/S og [virksomhed6].

Det fremgår derudover af klagerens kontospecifikationer, at klageren har haft udgifter til køb af 2 stk. [...] chokoladeæsker til 398 kr. fra [virksomhed8] den 27. november 2017. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for udgiften.

Udgifter til skærmbriller

Det fremgår af virksomhedens kontokort, at klageren i indkomståret 2017 har fratrukket udgifter til skærmbriller med i alt 3.290 kr. ekskl. moms.

Klageren har oplyst, at skærmbrillerne er placeret i klagerens arbejdsværelse og at hun i overvejende grad benytter sig af sin mobiltelefon til private IT-formål fremfor at anvende en computer, således at skærmbrillerne ikke anvendes til private formål.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter har klageren fremlagt to fakturaer samt en bon fra [virksomhed11] på henholdsvis 8.610 kr. og 4.000 kr. med udstedelsesdato den 17. oktober 2017. Det fremgår af bonnen, at udgiften på 4.000 kr. vedrører skærmbriller.

Udgifter til arbejdsværelse

Det fremgår af virksomhedens kontokort, at klageren i indkomståret 2017 har fratrukket udgifter til el og varme med i alt 3.290 kr., som svarer til 25 % af det samlede forbrug i hjemmet.

Det er af klageren oplyst, at arbejdsværelset udgør 12 m² ud af boligens samlede areal på 212 m², hvoraf stueetage og kælder hver udgør 106 m². Stueetagen består af et gæstetoilet til virksomhedens kunder samt indgang og entré. 16 m² ud af stuens samlede areal på 32 m² bliver brugt til mødelokale. Der er indgang til arbejdsværelset fra boligens spisestue i stueetagen. Kælderen består af bad og toilet samt 4 værelser, som dels er indrettet til fjernsynsrum, strygerum og motionsrum.

Klageren har oplyst, at hun arbejder hjemme på kontoret ca. 70 % af tiden, med undtagelse af enkelte køreture ud til kunder for at indhente materiale.Af klagerens fremsendte kørebog fremgår det, at klageren i gennemsnit har haft 7-8 køreture pr. måned i indkomståret 2017.

Klageren har derudover fremsendt et billede af arbejdsværelset, hvor det fremgår, at værelset er indrettet med et arbejdsbord samt tre reoler. Klageren har oplyst, at arbejdsværelset er aflåst uden for almindelig arbejdstid, således at værelset ikke benyttes privat.

Som dokumentation for de fratrukne eludgifter har klageren fremlagt en aconto regning for en udgift på 1.863 kr. hos OK for perioden 1. januar 2017 til 31. marts 2017 med udstedelsesdato den 19. januar 2017.

Klageren har derudover fremlagt en aconto regning for en udgift på 1.211 kr. hos [virksomhed12] for perioden 7. marts 2017 til 30. april 2017 med udstedelsesdato den 1. april 2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til repræsentation på 719 kr., skærmbriller på 3.290 kr. samt arbejdsværelse på 3.290 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Repræsentationsudgifter

(...)

Du har anført, at du havde glemt at tage kopi af bilagenes bagside, hvor det var anført, i hvilken anledning arrangementet var afholdt, og hvem der deltog, da du indsendte kopi af bilagene.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser.

Af alle 3 bilag fremgår det, at der deltager ægtefæller i arrangementerne. Når der deltager ægtefæller, der intet har med virksomheden at gøre, har begivenheden ikke længere karakter af repræsentation, men skifter karakter til at blive en privat sammenkomst, som der ikke kan gives fradrag for, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Vi godkender derfor ikke udgifterne som værende repræsentationsudgifter og forhøjer virksomhedens indkomst med 619 kr. + moms 131 kr.

Bilag 187 er ikke det korrekte bilag, hvor det fremgår, at der er købt chokolade i [virksomhed8], hvorfor købet ikke er fradragsberettiget, jf. bogføringslovens § 5 og 9. Vi forhøjer virksomhedens indkomst med 100 kr. (398 x 25 %).

Udgiften med den tillagte moms, i alt 2.606 kr. (680,20 + 756,2 + 1.038,35+ 131,00), anses for en hævning i relation til virksomhedsskatteordningen. Der henvises til virksomhedsskattelovens § 5.

Kapitalafkastgrundlaget ultimo reguleres med skyldig moms -131 kr.

(...)

3. Briller

(...)

Udgifter til briller anses som udgangspunkt for en privat udgift på linje med almindelig beklædning m.v. og kan derfor normalt ikke trækkes fra, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2

Dette synspunkt fremgår af LSRM 1982.126 LSR, som nægtede en tandlæge fradrag for udgifter til briller. Efter tandlægens oplysninger virkede brillerne som forstørrelsesglas til brug for det detalje­ arbejde, der udgør en tandlæges arbejde. Desuden blev brillerne opbevaret på klinikken og slet ikke brugt privat. Derimod kunne en tandlæge trække sin udgift til beskyttelsesbriller uden styrke fra som driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a, fordi brillerne kun blev anset for benyttet på tandlæge­ klinikken og derfor erhvervsmæssigt. Se TfS 1989, 243 LSR.

Af SKM 2011.98 fremgår ligeledes, at skærmbriller ikke er fradragsberettiget, idet skærmbriller giver mulighed for privat anvendelse, når man har adgang til computer.

(...)

Du har vedlagt et udskrift vedrørende skærmbriller og personalegoder. Du anfører også, at du har andre briller, som du anvender, når du ikke sidder ved computeren.

Du er ikke længere ansat, men erhvervsdrivende, hvorfor der gælder andre regler. Du har, som anført ovenfor, mulighed for privat anvendelse, når du har adgang til computer.

Skattestyrelsen fastholder ændringen, og forhøjer virksomhedens indkomst med 3.290 kr. og nedsætter indgående afgift med 710 kr.

Udgiften med den tillagte moms, i alt 4.000 kr., anses for en hævning i relation til virksomhedsskatteordningen. Der henvises til virksomhedsskattelovens § 5.

Kapitalafkastgrundlaget ultimo reguleres med skyldig moms -710 kr.

(...)

4. Udgifter til arbejdsværelse

(...)

Det anerkendes, at du anvender kontoret som dit hovedarbejdssted, idet du som anført, skønner, at du er hjemme 70 % af arbejdstiden. Og af de billeder, som du efterfølgende har sendt fremstår kontoret som et bogholderikontor.

Det faktum, at persondataloven kræver, at rummet er aflåst, ændrer ikke på, at rummet stadigvæk kan anvendes som opholdsrum, med, for dig, private formål til følge.

Kontoret hører med til boligens almindelig rum. Der er ikke særskilt indgang, og det at lokalet ligner et bogholderikontor udelukker ikke anvendelse til andre formål end arbejde, da værelset ikke, i en sådan grad, har skiftet karakter pga. særlig møblering.

Skattestyrelsen er stadig af den opfattelse, at fradrag for el og varme ikke kan imødekommes. Vi forhøjer virksomhedens indkomst med 3.290 kr. og nedsætter indgående moms med 823 kr.

Udgiften med den tillagte moms, i alt 4.113 kr., anses for en hævning i relation til virksomhedsskatteordningen. Der henvises til virksomhedsskattelovens § 5.

Kapitalafkastgrundlaget ultimo reguleres med skyldig moms -823 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til repræsentation på 719 kr., skærmbriller på 3.290 kr. og arbejdsværelse på 3.290 kr. i indkomståret 2017.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Jeg driver regnskabs- og bogholderivirksomhed fra hjemmet og har indrettet et kontor til brug herfor.

Jeg er klar over, at et kontor indrettet i en privat bolig normalt også kan benyttes til private formål, og at fradragsret for udgiften til et sådant kontor derfor i almindelighed må forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Kontoret samt arkiv er låst inde, således at kontoret ikke kan anvendes til private formål, da både arkiv og kontor er erhvervsmæssig og skal opfylde reglerne og bestemmelserne omkring Persondataloven.

Det er fuldstændig forkert vurderet at jeg er mest ude af huset. Jeg arbejder nok hjemme mindst 70 % af tiden. Kører for nogen kunders vedkommende ud og henter materialer, og arbejder herefter hjemme på kontoret. Min kontortid er ca. 8.00-16.00 hver dag. Jeg har f.eks. fast arbejdsdag ude af huset 2 dage om måneden, og alt øvrigt foregår på mit kontor.

Jfr. Momslovens § 38, stk. 2 mener jeg det er korrekt at fratrække moms på EL, da jeg har delvis fradrag på samme måde som telefonregningen med blandet anvendelse. Jeg har da erhvervsudgifter til lys, pc og printer på mit kontor, som anvendes mange timer dagligt. Mit varme er anslået ud fra m2 hvor gasregning er udstedt til mig privat. Det er den fejl at jeg har fratrukket momsen.

Jeg har ikke fratrukket udgifter til:

Andel af min husforsikring/ejd.skat. Vedligeholdelse kontoret. Rengøring kontoret. Ej reduceret ejendomsværdiskatten, ej beregnet husleje.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Repræsentation

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Gaver og opmærksomheder til forretningsforbindelser og deres familier betragtes som begrænset fradragsberettigede repræsentationsgaver, forudsat at udgifterne har den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen. Dette gælder eksempelvis en flaske vin eller spiritus, en æske chokolade eller blomster i anledning af jul, fødselsdag eller lignende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

Klageren har fratrukket en udgift til køb af to æsker [...] chokolade som bilag 187. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiften, ligesom det ikke fremgår i hvilken anledning gaven er givet samt hvem gavemodtageren er.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at det ikke er godtgjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde klagerens indkomst, hvorfor der ikke godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klageren har desuden fratrukket udgifter til repræsentation (restaurantbesøg) vedrørende bilag 79, 138 og 179.

Af de fremlagte bilag 79, 138 og 179 fremgår det, at klageren har afholdt udgifter til bespisning på restaurant overfor kunder fra [virksomhed10] A/S samt [virksomhed6].

Af de fremlagte bilag fremgår endvidere, at klageren og hendes ægtefælle har deltaget i arrangementerne. Klagerens ægtefælle var ikke tilknyttet virksomheden som ansat i det påklagede indkomstår 2017.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at udgifterne til bespisning af virksomhedens forretningsforbindelser, er anvendt til at sikre og vedligeholde klagerens indkomst. Retten finder på denne baggrund, at der bør ske en forholdsmæssig fordeling, således at der godkendes fradrag for den del af udgiften, der vedrører klageren og virksomhedens forretningsforbindelser, mens der nægtes fradrag for den del af udgiften, der vedrører klagerens ægtefælle. Ægtefællens andel anses at udgøre 25 %. Der er ved vurderingen henset til, at klagerens ægtefælle ikke var tilknyttet virksomheden som ansat i det påklagede indkomstår 2017, hvorfor den del af udgiften har karakter af en privat udgift. Det kan ikke ændre på vurderingen, at det er oplyst, at ægtefællen havde forstand på lastbiler, og at det derfor var en ekstra bonus for relationen til kunderne, at han deltog.

Klageren har vedrørende bilag 79, 138 og 179 bogført udgifter med 2.474 kr., men ifølge de fremlagte bilag kan udgiften opgøres til 2.089 kr. ekskl. moms.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan udgifter til repræsentation fratrækkes med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter. 25 % af 2.089 kr. udgør 522 kr. Da der som anført alene kan godkendes fradrag for udgifter vedrørende klageren og kunderne, svarer dette til, at der samlet kan godkendes fradrag med 392 kr.

Klageren har fratrukket moms af udgifterne til repræsentation med 131 kr. Landsskatteretten har dags dato truffet afgørelse i journalnr. [...], hvor virksomheden er blevet nægtet fradrag for købsmoms af udgifterne. Der skal i stedet godkendes skattemæssigt fradrag for den del af købsmomsen, som anses for at være en driftsomkostning. Da udgiften til ægtefællens deltagelse anses som en privat udgift, kan der kun godkendes skattemæssigt fradrag for 75 % af den ikke-godkendte købsmoms svarende til 98 kr.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt, idet der godkendes fradrag for udgifter til repræsentation med 490 kr. (392 kr. + 98 kr.).

Skærmbriller

Udgifter til briller er som udgangspunkt en ikke-fradragsberettiget privat udgift.

Da der ikke er tale om briller, som alene kan anvendes i erhvervsøjemed, men i stedet må anses at tjene til almindelig korrektion af klagerens syn, finder Landsskatteretten, at udgiften til brillerne ikke er fradragsberettiget.

Det forhold, at klageren har oplyst, at hun i overvejende grad benytter sin mobiltelefon til private IT-formål, ændrer ikke på vurderingen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Arbejdsværelse

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten vurderer, at klagerens arbejdsværelse ikke er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket. Der er herved lagt vægt på det fremlagte billede, der viser, at lokalet er indrettet som et almindeligt kontor. Der er endvidere henset til, at der er adgang til arbejdsværelset fra den øvrige del af huset.

Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Ifølge det oplyste har klageren anvendt arbejdsværelset ca. 70 % af tiden, med undtagelse af enkelte køreture ud til kunder for at indhente materiale. Af klagerens kørebog fremgår det, at klageren i gennemsnit har haft 7-8 køreture pr. måned i indkomståret 2017. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at det er godtgjort, at kontoret i indkomståret 2017 blev anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, hvorfor der kan godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse.

Fradrag for arbejdsværelse beregnes som de erhvervsmæssige andele af udgifterne. Størrelsen af de erhvervsmæssige andele beror på et konkret skøn.

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2017 fratrukket 25 % af de samlede udgifter til el og varme.

Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens arbejdsværelse var 12,2 m². Arbejdsværelsets areal udgjorde således ca. 6 % af klagerens samlede bolig på 212 m². Klageren har oplyst, at badeværelset tillige blev benyttet af virksomhedens kunder. Henset til det omfang klagerens bolig har været anvendt erhvervsmæssigt, kan der skønsmæssigt godkendes fradrag for 10 % af de samlede udgifter svarende til 1.316 kr.

Klageren har fratrukket moms af udgifterne til el og varme. Landsskatteretten har dags dato truffet afgørelse i journalnr. [...], hvor virksomheden er blevet nægtet fradrag for købsmoms af udgifterne. Der skal således i stedet godkendes skattemæssigt fradrag for 10 % af den fratrukne købsmoms på 823 kr. svarende til 82 kr.

Landsskatteretten nedsætter således Skattestyrelsens forhøjelse til 1.892 kr.

Virksomhedsordningen

Det overlades til Skattestyrelsen at foretage de konsekvensmæssige ændringer som følge af Landsskatterettens afgørelse.