Kendelse af 02-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2022

Journalnr. 19-0082262

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2014

Forhøjelse af selskabets indkomst som følge af nægtet fradrag for afholdte udgifter

46.872 kr.

0 kr.

45.890 kr.

Indkomståret 2015

Forhøjelse af selskabets indkomst som følge af nægtet fradrag for afholdte udgifter

71.232 kr.

14.926,34 kr.

71.232 kr.

Indkomståret 2016

Forhøjelse af selskabets indkomst som følge af nægtet fradrag for afholdte udgifter

98.675 kr.

529,90 kr.

81.771 kr.

Indkomståret 2017

Forhøjelse af selskabets indkomst som følge af nægtet fradrag for afholdte udgifter

161.346 kr.

21.638 kr.

140.050 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) blev ifølge oplysninger fra CVR stiftet den 1. januar 2009 af [virksomhed2] ApS, som ejes af [person1] (herefter hovedanpartshaveren). Han indtrådte samme dag som direktør i selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden "Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi" med bibranche indenfor "Detailhandel med computere, ydre enheder og software". Selskabets formål er at være it-konsulentvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn.

Repræsentanten har oplyst, at selskabet leverer IT-ydelser, herunder salg og drift af IT-systemer, til små og store virksomheder, både offentlige og private. Selskabet tilbyder kunderne ydelser indenfor rådgivning om indkøb af IT-produkter i forhold til kundens forretningsmæssige behov, herunder installation og opsætning, hjemmesider og e-mailløsninger, IT-sikkerhed, VoIP telefoni og udvikling af software og hardware samt support i dagligdagen (HelpDesk) både telefonisk og "on-location", hvor hovedanpartshaveren eller øvrige ansatte kører ud til kunden. Repræsentanten har desuden oplyst, at hovedanpartshaveren holder foredrag om IT-relaterede emner, hvor han repræsenterer selskabet. Derudover deltager selskabet i diverse IT-messer og leverer udstyr til diverse arrangementer, herunder sportsarrangementer.

Ifølge repræsentanten har der i selskabet i perioden 2013-2017 været op til otte ansatte.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets indkomstansættelse for årene 2014-2017 og har herefter konstateret, at der fra selskabet er fratrukket udgifter.

Indkomståret 2014

Skattestyrelsen har på baggrund af udvalgte bilag opgjort de fratrukne udgifter i 2014 således:

Konto

Tekst

Dato

Bilag

Kontotekst

Beskrivelse af bilag

Beløb

1270

Hjælpemidler

13-03-2014

14280

[virksomhed3] [by1]

Der er indkøbt toilet og toiletsæde 13/3 2014.

982,00

1290

Hardware

10-03-2014

14269

[virksomhed4]

Der er indkøbt Siemens Espresso EQ7 inkl. plejepakke 9/3 2014 kl. 19:21.

4.918,40

1290

Hardware

29-09-2014

15030

[virksomhed4]

Der er bestilt 9 stk. Bose Headphones hos [virksomhed4] 22/9 2014.

15.360,00

1290

Hardware

29-12-2014

15465

[virksomhed5]

Der er indkøbt en Slow Juicer til kr. 2.678. Derudover er købt en Bosch håndmixer. Købet er foretaget 23/12 2014 kl. 19:08.

2.142,40

3170

Personaleomkostninger

14-05-2014

14538

[virksomhed6]

Der er d. 14/5 2014 kl. 17:55 købt briller inkl. glas hos [virksomhed6]. Brillestellet koster kr. 3.080, glassene kr. 2.350 pr. stk. og derudover er der anført kr. 900 for synsprøve.

8.680,00

3170

Rejseudgifter

29-09-2014

14973

[person1] -

[Spanien]

Der er afholdt rejseomkostninger til [rejsebureau1] på i alt kr. 10.165,75. Rejseperiode er 18 - 22/10 2014.

10.165,75

3725

Kontingenter

06-01-2014

14049

Jan-mar 2014

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.156,00

3725

Kontingenter

04-04-2014

14435

April kvt.2014

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.156,00

3725

Kontingenter

04-07-2014

14713

Juli kvt.2014

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.156,00

3725

Kontingenter

06-10-2014

14976

Okt-dec 2014

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

3.156,00

3725

Kontingenter

06-10-2014

14976

[forening1]

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

-2.000,00

I alt

46.872,55

Repræsentanten har oplyst, at selskabet har indkøbt og udskiftet toilettet i selskabets lejemål på [adresse1]. Han har videre oplyst, at selskabet fraflyttede adressen i forbindelse med udlejers konkurs, og at selskabet ikke har fået refunderet udlægget.

Ifølge selskabets køreregnskab er kørslen til [virksomhed4] den 9. marts 2014 til køb af en Siemens Espresso kaffemaskine registreret som privat. Repræsentanten har under sagens behandling ved Skattestyrelsen oplyst, at der er tale om en fejl.

Det fremgår desuden af køreregnskabet, at kørslen til [virksomhed4] den 22. september 2014 til køb af ni Bose Headphones er registreret som privat.

Repræsentanten har oplyst, at høretelefonerne er indkøbt som en del af et telefonprojekt til en kunde, [virksomhed7] A/S. Han har videre oplyst, at høretelefonerne blev afleveret til [virksomhed7] A/S den 24. september 2019 med henvisning til selskabets køreregnskab denne dag, hvor "[virksomhed7] A/S" står anført.Repræsentanten har fremlagt en faktura udstedt til [virksomhed7] A/S den 30. september 2014 på 62.500,00 inkl. moms. Af fakturaen fremgår:

"

Nr.

Tekst

Antal

Enhed

Stk. pris

Pris

1103

Projekt opgaver Q2

1

Stk

50.000,00

50.000,00

"

Der er samtidig fremlagt en mailkorrespondance mellem selskabet og [virksomhed7] A/S. Det fremgår af mailkorrespondancen, at [virksomhed7] A/S den 17. juli 2019 efter anmodning fra selskabet den 16. juli 2019 har bekræftet, at de har modtaget ni sæt Bose Headphones. [virksomhed7] A/S har samtidig bekræftet, at høretelefonerne blev faktureret på projektafregningen.

Selskabets køb af en slowjuicer og en Bosch håndmixer er foretaget den 23. december 2014 kl. 19.08, og ved købet er selskabets telefonnr. oplyst. Repræsentanten har oplyst, at slowjuiceren er indkøbt til selskabets ansattes frokostordning til forbedring af de ansattes sundhed og trivsel. Det er også oplyst, at selskabets ansatte betaler skat af en frokostordning. Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet ikke har indberettet værdi af fri kost og logi i eIndkomst for indkomstårene 2014-2017.

Selskabet har den 14. maj 2014 købt briller inkl. glas hos [virksomhed6]. Repræsentanten har oplyst, at der er indkøbt en fuld skærmbrille til hovedanpartshaveren samt stel til ekstra brille til en ansat, som havde et ekstra sæt brilleglas fra et tidligere køb, han ønskede at få et stel til.

Ifølge repræsentanten har hovedanpartshaveren som følge af selskabets erhvervsområde med IT behov for en speciel type brille. Han har fremlagt en mail fra [virksomhed6] af 20. september 2019, hvoraf fremgår, at glassene er kontorglas, der ikke kan bruges til andet end skærm og læsning grundet manglende afstandsdel.

Selskabet har den 29. september 2014 afholdt rejseudgifter til [Spanien] gennem [rejsebureau1], hvor hovedanpartshaveren var den eneste rejsedeltager. Skattestyrelsen har under sagens behandling anmodet om dokumentation for rejsens faglige indhold samt en udførlig beskrivelse af, hvorfor udgiften anses for at relatere sig til selskabets driftsområde.

Repræsentanten har oplyst, at selskabet har været en af hovedinitiativtagerne til [forening2], som startede i begyndelsen af 00'erne. Repræsentanten har også oplyst, at hovedanpartshaveren har været et mangeårigt medlem af foreningens bestyrelse. Han har i forbindelse hermed fremlagt en mail fra foreningens formand til [finans1]. Repræsentanten har videre oplyst, at hovedudviklingsgruppen [...org] har hovedsæde i [Spanien], hvorfor hovedanpartshaveren aftalte et besøg hos udviklingsgruppen med henblik på vidensdeling og inspiration til nye produkter.

Derudover har repræsentanten oplyst, at [forening1] er en velgørende organisation, som er en del af hovedanpartshaverens professionelle netværk. Selskabets kontingentbetalinger til hovedanpartshaverens medlemskab er med til at skabe forretning og nye kundeemner for selskabet.

Indkomståret 2015

Skattestyrelsen har på baggrund af udvalgte bilag opgjort de fratrukne udgifter i 2015 således:

Konto

Tekst

Dato

Bilag

Kontotekst

Beskrivelse af bilag

Beløb

1270

Hjælpemidler

29-05-2015

160608

[virksomhed8] A/S

Indkøbt hos [virksomhed8], [by2] 29/5 2015 kl. 17:18. Der er købt sikkerhedswire t/Trailer og pløkker.

62,28

1270

Hjælpemidler

21-07-2015

160921

Messeudstyr

Indkøb hos [virksomhed9] 21/7 2015. Der er indkøbt 32,025 m2 gulv og en dyksav inkl. styreskinne.

3.820,32

1270

Hjælpemidler

21-12-2015

161501

[virksomhed10] 43901

Indkøb hos [virksomhed10] søndag 20/12 2015. Der er indkøbt Dewalt Geringssav og Dewalt Arbejdsstation.

3.196,80

1280

Software

26-05-2015

160614

ROBOMOW MS 1000 Black

Indkøb hos [virksomhed4], [by3] 23/5 2015 kl. 17:56. Der er indkøbt en Robomow MS Robotplæneklipper i farven sort.

10.468,00

1290

Hardware

26-05-2015

160595

[virksomhed11]29674

Der er indkøbt Partyfloor Anthracite med ordredato 26/5 2015.

3.221,70

1290

Hardware

12-01-2015

160035

[virksomhed12]

Der er foretaget indkøb hos [virksomhed12] [adresse2] , [by3] 10/1 2015. Der er indkøbt B & W Panorama Soundcraft kl. 15:03 og Samsung fjernsyn m.v. kl. 15:10.

9.671,20

1290

Hardware

12-01-2015

160036

[virksomhed12]

Der er foretaget indkøb hos [virksomhed12] [adresse2] , [by3] 10/1 2015. Der er indkøbt B & W Panorama Soundcraft kl. 15:03 og Samsung fjernsyn m.v. kl. 15:10.

7.200,00

1290

Hardware

31-07-2015

161001

Sandisk 64GB Micro sd extreme plus

Der er indkøbt et Gopro Hero4 Black kamera med tilbehør

3.977,65

1510

Annoncer og marketing

12-05-2015

160560

Messetøj / THB 68.800

Der er indkøbt "1 overcoat, 1 suit, 2 jacket, 3 pants og 9 shirts" Fakturadato er 20/3 2015.

11.156,34

3632

Telefon - mobil

09-07-2015

160793

[virksomhed13] Butik 7883 -02696

Indkøb af sportsarmbånd til fastsættelse af mobiltelefon.

159,20

3660

Rep og vedligehold

19-03-2015

160333

Malerarbejde

Faktura udstedt af [virksomhed14], [by4]. Faktura lyder på kr. 13.850 inkl. moms. Af den samlede faktura udgør arbejdslønnen kr. 9.180 + moms.

11.080,00

3725

Kontingenter

05-01-2015

160079

1 kvt.2015.

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.156,00

3725

Kontingenter

03-07-2015

160916

Juli-Sept 2015

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.192,00

3725

Kontingenter

02-10-2015

161223

4 kvt.2015

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.192,00

3731

Bro/Færge/[tog]

09-02-2015

160132

[...]

Selskabet har afholdt omkosning til [tog] Billet for 2 personer fra [by5] kl. 20:07 - ankomst [by3] kl. 21:22.

552,00

3741

Kørsel/Billeje

26-11-2015

161405

[virksomhed15]

Selskabet har lejet bil fra [virksomhed15] i perioden 26/11 2015 kl. 9:20 - 27/11 2015 kl. 7:00. Faktura er betalt 27/11 2015 kl. 7:38.

2.127,25

3745

Frimabil/Leasing 02.09.2013

06-11-2015

161333

Bilen

Bilag vedrører bøde til [by3]s Politi.

1.000,00

I alt

71.232,74

Det fremgår af selskabets køreregnskab, at kørslen til [virksomhed8] den 29. maj 2015 er registreret som privat.

Repræsentanten har oplyst, at selskabet deltager i mange forskellige arrangementer og udstillinger, hvor selskabet bidrager med sceneopsætning m.v. Repræsentanten har også oplyst, at selskabets indkøb den 21. juli 2015 af træplader og dyksav er blevet brugt til at lave borde til en udstilling ved en IT-messe. Han har i relation hertil fremlagt et billede af en bordplade, som er opbevaret i selskabets container.

Repræsentanten har oplyst, at selskabets køb af en Dewalt geringssav og arbejdsstation er indkøbt til selskabets diverse projekter. Saven er eksempelvis brugt til at tilpasse selskabets hævesænkeborde. Repræsentanten har samtidig oplyst, at hovedanpartshaveren har en tilsvarende sav fra en anden fabrikant til privat brug. Repræsentanten har fremlagt et billede af en Dewalt geringssav i selskabets container og et billede af en geringssav af mærket Black & Decker.

Selskabet har den 23. maj 2015 afholdt udgifter til en Robomow MS robotplæneklipper købt hos [virksomhed4]. Ifølge selskabets køreregnskab er kørslen til [virksomhed4] registreret som privat. Repræsentanten har oplyst, at robotplæneklipperen er indkøbt til et udviklingsprojekt til en app til at styre plæneklippere. Repræsentanten har videre oplyst, at projektet sidenhen blev skrottet, og at plæneklipperen står i selskabets container. Han har fremlagt et billede heraf.

Selskabets indkøbte Partyfloor (plastikgulvfliser) den 26. maj 2015 er ifølge repræsentanten indkøbt i forbindelse med de forskellige messer, som selskabet deltager i.

Den 10. januar 2015 har selskabet afholdt udgifter til køb af et 55 tommer Samsung tv og et lydmodul fra B & O, Panorama Soundcraft, til henholdsvis 9.671,20 kr. og 7.200 kr. De foretagne køb er transporteret fra forretningen til hovedanpartshaverens private bopæl, og kørslen er ifølge selskabets køreregnskab registreret som privat. Repræsentanten har oplyst, at selskabet indkøbte udstyret til brug som præsentationsskærm i selskabets lokaler, og at udstyret nu befinder sig i selskabets container, da der allerede er opsat præsentationsskærme i selskabets nye lokaler i [konferencecenter]. Repræsentanten har fremlagt et billede af et Samsung tv i selskabets container.

Desuden har repræsentanten oplyst, at selskabets køb af et digitalkamera den 31. juli 2015 er indkøbt med henblik på at tage billeder til marketing og præsentationer. Kameraet har også været brugt af ansatte under kundebesøg.

Repræsentanten har anerkendt, at selskabets udgift til messetøj fra [virksomhed16] til 11.156,34 kr. er en privat udgift til hovedanpartshaveren.

I henhold til fremlagte faktura fra [virksomhed13] Butik har selskabet den 9. juli 2015 købt et sportsarmbånd til fastsættelse af mobiltelefon på armen. Repræsentanten har oplyst, at sportsarmbåndet er købt til hovedanpartshaveren til brug i arbejdstiden, da det er praktisk at have telefonen på armen i forbindelse med arbejdsopgaver.

Selskabet har fremlagt faktura nr. 333 udstedt af [virksomhed14] den 19. marts 2015 på 13.850 kr. inkl. moms. Fakturaen er udstedt til "Kunde: [virksomhed1] ApS". Af den samlede faktura udgør materialer og arbejdsløn henholdsvis 1.900 kr. og 9.180 kr., og på fakturaen er anført følgende tekst:

"1. Loft/vægge malet kontor samt udbedring af skader v/vindue i gavl.

2. Paneler/indfatning malet.

3. Montering af 2 vindues-hylder"

Skattestyrelsen har fra [virksomhed14] modtaget en kopi af faktura nr. 333, som er udstedt den 19. marts 2015 til "Kunde: [person1]". På denne faktura fremgår følgende fakturatekst:

"1. Maling af væg v/trappe til 1. sal.

2. Stolpe v/trappehåndfang malet

3. Loft/vægge malet i soveværelse samt udbedring af skader v/vindue i gavl

4. Kridtstreg fjernet fra loft på 1 sals stue

5. Paneler/indfatning malet i soveværelse samt ramme på seng og sengeborde"

[virksomhed14] har oplyst, at den udstedte faktura er fremsendt i Word-dokument.

Repræsentanten har oplyst, at malerarbejdet er udført i et tidligere soveværelse i hovedanpartshaverens private hjem, der skulle bruges til et hjemmekontor. Han har dog samtidig oplyst, at den sengeramme, som hovedanpartshaveren fik malet i samme ombæring, er sket i privat henseende.

Selskabet har afholdt udgifter til DBS Billet for to personer den 7. februar 2015 fra [by5] kl. 20:07 - ankomst [by3] kl. 21:22. Det fremgår af selskabets køreregnskab, at der er kørt private kilometer den pågældende dag, ligesom der er kørsel fra hovedanpartshaverens søn kl. 21:28 til [adresse3] og fra [adresse3] til hovedanpartshaverens folkeregisteradresse kl. 21:44. Ifølge repræsentanten er udgiften afholdt i forbindelse med hovedanpartshaverens deltagelse i et netværksmøde i [forening1]. Repræsentanten har videre oplyst, at hovedanpartshaveren rejste med en af selskabets kunder, og at udgifterne til togbilletter tur/retur blev delt mellem dem.

Selskabet har lejet en bil fra [virksomhed15] i perioden fra den 26. november 2015 kl. 9:20 til 27. november 2015 kl. 7:00. Faktura er betalt den 27. november 2015 kl. 7:38. I den fremlagte kontrakt står hovedanpartshaverens søn anført som "Co-driver". Ifølge repræsentanten er selskabets udlejning af bilen sket i forbindelse med flytning af udstyr fra forskellige opbevaringssteder til selskabets lagercontainer. Hovedanpartshaverens søn har i forbindelse hermed hjulpet til.

Det fremgår af selskabets køreregnskab, at selskabets bil har stået parkeret på [adresse4] ved biludlejningen fra kl. 9:16 til kl. 18:11 den 26. november 2015.

Derudover har selskabet afholdt udgifter til en fartbøde på 1.000 kr. Omkostningen er ifølge Skattestyrelsen ikke reguleret skattemæssigt. Repræsentanten har oplyst, at klageren har taget til efterretning, at fartbøder ikke kan fradrages.

Indkomståret 2016

Skattestyrelsen har på baggrund af udvalgte bilag opgjort de fratrukne udgifter i 2016 således:

Konto

Tekst

Dato

Bilag

Kontotekst

Beskrivelse af bilag

Beløb

1281

Software u/moms

24-05-2016

170790

[virksomhed17] / shop T3

Der er indkøbt filter til Go Pro Diver-kamera for kr. 469,00 inkl. moms. Købet er foretaget kl. 10:10

469,00

1290

Hardware

06-10-2016

171199

[virksomhed18] Mobiltelefon

Der er indkøb en iPhone 7 128 gb for kr. 5.720

5.720,00

1290

Hardware

01-10-2016

171367

Højtaler Yamaha + Mixer +

Mikrofon

Der er indkøbt højttaler, mixer og mikrofon hos firmaet [virksomhed19].

11.510,40

1290

Hardware

22-12-2016

171487

[virksomhed12]

Der er indkøbt en Bluesound Node 2 - musikstreamer 22/12 2016 kl. 18:02 hos [virksomhed12], [adresse2], [by3]

3.199,20

1270

Hjælpematerialer

01-11-2016

171368

Intern -Compact Par 7x3-in-1RGB

Der er indkøbt 4 stk. Compact Par 7x3

2.596,00

1290

Hardware

02-03-2016

170234

[virksomhed19] -WMS45-D Vocal Set

Indkøb af Vocal Set og Handy Recorder til i alt kr. 3.498 inkl. moms.

2.798,40

3170

Personaleomkostninger

29-06-2016

170625

Vin /Sommerfest personale

Der er 29/6 2016 indkøbt 6 flasker mousserende hvidvin, 12 flasker alm hvidvin og 36 flasker rødvin hos [virksomhed20].

5.337,00

3170

Personaleomkostninger

04-07-2016

170626

[virksomhed21]/Sommerfest Personale.

Der er med fakturadato 2/7 2016 købt 55 x pattegris og 3 lammekøller hos [virksomhed21], [adresse5], [by6]. Der er afhentet 4 x 9 kg. grillkul på lageret hos [virksomhed9], [by3] 1/7 2016 (bilag i form af kontoudtog).

6.655,00

1510

Annoncer og marketing

27-06-2016

171144

Udstilling -

Selskabet har købt 9m2 Partyfloor hos [virksomhed11].

1.159,38

3110

Kurser / Konferencer

24-05-2016

170585

[skole]

Bilagene kan ikke umiddelbart findes i selskabets regnskabsmateriale.

25.410,81

3110

Kurser / Konferencer

01-01-2016

170545

[skole]

Bilagene kan ikke umiddelbart findes i selskabets regnskabsmateriale.

13.592,87

3170

Personaleomkostninger

04-01-2016

170050

[forlystelsespark] årskort

1 stk. guldkort til [forlystelsespark]. Leveret til [person1]s adresse. Guldkortet dækker "Fri entré for dig og 4 ledsagere i alle [forlystelsespark]s sæsoner"

1.200,00

3170

Personaleomkostninger

04-01-2016

170097

[virksomhed22] - forbyggende træning

Der foreligger ikke underbilag.

5.000,00

3170

Personaleomkostninger

17-10-2016

171165

[virksomhed23] stop

Omkostningen vedrører indkøb af græs-trimmer med tilbehør.

529,90

3170

Personaleomkostninger

12-09-2016

170984

[virksomhed6] optic skærmbriller [person1]

Der er Indkøbt briller hos [virksomhed6] 12/9 2016.

2.900,00

3170

Personaleomkostninger

12-09-2016

170985

[virksomhed6] - [person1]

Der er Indkøbt briller hos [virksomhed6] 12/9 2016.

7.000,00

3725

Kontingenter

04-04-2016

171107

April 2016 Kontigent

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.192,00

3725

Kontingenter

04-04-2016

171108

Januar 2016 kontigent

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.192,00

3725

Kontingenter

04-07-2016

171106

Juli 2016 kontigent

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.214,00

I alt

98.675,96

Repræsentanten har oplyst, at selskabet ejer og bruger et GoPro kamera, og at det indkøbte filter den 24. maj 2016 er til brug hertil.

Den 6. oktober 2016 har selskabet afholdt udgifter til en IPhone 7. Der er i forbindelse med købet henvist til telefonnr. [...], som er hovedanpartshaverens ægtefælles telefonnr. Til bilaget i selskabets bogholderi er vedhæftet en mail fra hovedanpartshaverens søn med teksten "bon fra [person2]". Repræsentanten har oplyst, at telefonen er bestilt på hovedanpartshaverens ægtefælles telefonnr., og at hovedanpartshaverens søn efter anmodning fra hovedanpartshaveren afhentede telefonen.

Repræsentanten har videre oplyst, at selskabets afholdte udgifter til et PA-anlæg- en højtaler, mixer og mikrofon - hos firmaet [virksomhed19] er indkøbt til forskellige arrangementer, hvor selskabet har været hyret til at stå for lyd, eksempelvis sponsorarrangementet [arrangement] ved [...] og et par betalte arrangementer for magasinet [magasin1]. Repræsentanten har fremlagt tre billeder som dokumentation herfor samt en faktura til [magasin1] med fakturadato 12. maj 2016. Det fremgår heraf, at de er blevet faktureret for 3.000 kr. inkl. moms for "Konsulentydelser 03.05.2016 DJ". Han har videre fremlagt en faktura af 4. maj 2017 for 2.500 kr. inkl. moms for "DJ -[person3] 3. maj 2017".

Selskabet har indkøbt en Bluesound Node 2 musikstreamer hos [virksomhed12]. Repræsentanten har oplyst, at enheden har været anvendt på selskabets kontorer til møder over skype eller lignende, hvor der har været flere mødedeltagere fra kontoret, og til undervisning.

Repræsentanten har videre oplyst, at selskabets indkøb af fire lamper den 1. november 2016 er til udstillings- og eventbrug.

Desuden har repræsentanten oplyst, at selskabets indkøbte Vocal Set (mikrofon) og Handy Recorder (diktafon) hos [virksomhed19] er blevet anvendt til at optage lyd til produktgennemgang og optagelse af foredrag m.v. afholdt af hovedanpartshaveren på vegne af selskabet.

Selskabet har den 29. juni 2016 indkøbt seks flasker mousserende hvidvin, 12 flasker almindelig hvidvin og 36 flasker rødvin hos [virksomhed20]. Herudover er der den 2. juli 2016 faktureret "55x pattegris" og tre lammekøller hos [virksomhed21]. Selskabet har samtidig indkøbt 4x 9 kilo grillkul hos [virksomhed9] den 1. juli 2016 og 9 m3Partyfloor hos [virksomhed11] den 27. juni 2016.

Hovedanpartshaveren fyldte 60 år den 1. juli 2016.

Repræsentanten har oplyst, at udgifterne til vin, slagter og grillkul er afholdt til en sommerfest for selskabets ansatte, forretningsforbindelser/samarbejdspartnere og dele af hovedaktionærens og de ansattes familier. Han har fremlagt en gæsteliste, hvor selskabets kunder er farvemarkeret. Ifølge repræsentanten var der tale om et åbent arrangement, hvor alle i relation til selskabet og hovedanpartshaveren kunne komme forbi og deltage. Udgifterne til festen blev delt mellem selskabet og hovedanpartshaveren. Repræsentanten har desuden oplyst, at hovedanpartshaveren personligt betalte for alt tilbehør til maden fra [virksomhed24] samt dessert fra [virksomhed25]. Han har fremlagt kontoudskrifter fra hovedanpartshaverens private bankkonto hos [finans1], hvoraf fremgår, at der den 28. juni 2016 med posteringsteksten "[virksomhed25]" blev hævet 1.890 kr. Desuden blev der den 1. juli 2016 med posteringsteksten "[virksomhed24] 34557" hævet 4.090,86 kr.

Derudover har repræsentanten oplyst, at det indkøbte gulv ikke er indkøbt til sommerfesten, men til brug for messer, hvor selskabet deltager.

Den 1. januar, 24. maj og 13. juni 2016 har selskabet afholdt udgifter til to kursusforløb hos [skole], til henholdsvis 25.410,81 kr., 13.592,87 kr. og 31.952,27 kr., hvor hovedanpartshaveren deltog. Repræsentanten har oplyst, at det første kursusforløb, [...], vedrørte marketing og blev afholdt i Danmark. Det andet kursusforløb, [...], vedrørte præsentationsteknik og blev afholdt dels i Danmark og dels i [Norge]. Repræsentanten har fremlagt kursusbeskrivelse, diplom og faktura.

Der er under sagens behandling ved Skattestyrelsen ikke fremlagt underbilag i forhold til selskabets afholdelse af udgifter til [virksomhed22]. Repræsentanten har oplyst, at der er tale om forudbetaling af træningstimer for selskabets ansatte.

I forbindelse med klagen har repræsentanten fremlagt mails af 13. og 16. september 2019 fra to af selskabets ansatte, hvori de bekræfter at have deltaget i fælles firmatræning i [golfklub1] i 2016.

De to ansatte i selskabet har ligeledes i mails af 10. og 16. september 2019 bekræftet at have deltaget i selskabets julefrokoster i [forlystelsespark].

Ifølge repræsentanten har selskabets indkøbte guldkort til [forlystelsespark] været anvendt til personalearrangerementer, herunder afholdelse af julefrokost.

Repræsentanten har desuden oplyst, at den indkøbte græstrimmer den 17. oktober 2016 ved en fejl er blevet betalt med selskabets kort.

Derudover har repræsentanten oplyst, at selskabet den 12. september 2016 købte et nyt sæt brilleglas og nyt stel til hovedanpartshaveren, da han havde fået ødelagt sine skærmbriller fra 2014.

Indkomståret 2017

Konto

Tekst

Dato

Bilag

Kontotekst

Beskrivelse af bilag

Beløb

1290

Hardware

01-11-2017

174321

OBH Nordica Food seal

Der er indkøbt en udstillingsmodel af OBH Nordica Food Sealer hos [virksomhed4] 1/11 2017 kl. 15:16.

1.533,60

1290

Hardware

18-03-2017

173350

BOSE HEADPHONE

Der er indkøbt Bose Headphone hos [virksomhed4] 18/3 2017.

2.159,20

1290

Hardware

28-11-2017

180185

Bluesound Pulse Flex

Der er indkøb Bluesound Pulse Flex (trådløs højttaler) hos [virksomhed12].

1.759,20

1290

Hardware

02-01-2017

173014

[virksomhed12]

Der er indkøb Bluesound Pulse2 (trådløs højttaler) hos [virksomhed12] 30/12 2016. Bilaget er bogført i 2017.

3.999,20

3110

Kurser / Konferencer

16-05-2017

173525

[virksomhed26]

Der foreligger en skriftlig aftale mellem [virksomhed26] og [person1].

102.639,56

3110

Kurser / Konferencer

26-06-2017

173730

[virksomhed26]

Der foreligger en skriftlig aftale mellem [virksomhed26] og [person1].

-102.639,56

3110

Kurser / Konferencer

26-06-2017

173730

[virksomhed26]

Der foreligger en skriftlig aftale mellem [virksomhed26] og [person1].

102.639,56

3110

Kurser / Konferencer

26-06-2017

173730

[virksomhed26]

Der foreligger en skriftlig aftale mellem [virksomhed26] og [person1].

-82.111,65

3110

Kurser / Konferencer

26-06-2017

173730

[virksomhed26]

Der foreligger en skriftlig aftale mellem [virksomhed26] og [person1].

82.111,65

3170

Personaleomkostninger

10-04-2017

173435

[virksomhed27]

Fakturatekst er anført til "Vask af Presenning, inkl. 25 % moms", dateret 10/4 2017.

1.960,00

3170

Personaleomkostninger

02-01-2017

173016

[forlystelsespark]

Bilag foreligger i form af bevægelse på bankkonto - der foreligger ikke, ved Skattestyrelsens gennemgang, underbilag.

1.150,00

3560

Rejseudgifter

24-02-2017

173244

Leverandørfaktura

Faktura er udstedt af [rejsebureau2], og der er som fakturatekst anført "konference rejse for [person1]". Rejsearrangementet er anført til at være [USA], [USA] og [USA]. Udrejsedatoen er 19/3 2017.

39.356,00

3660

Rep og vedligehold

13-10-2017

174275

Vedligehold af kaffemaskine

På bilag 174275 er anført at kaffemaskinens opstillingsadresse er hos direktør [person1], [adresse6], [by7].

800,00

3660

Rep og vedligehold

25-09-2017

174103

Service kaffemaskinen

Bilag kan ikke umiddelbart findes som grundbilag, men udelukkende som en udskrift af bankposteringer.

1.108,00

3725

Kontingenter

06-01-2017

173091

1 kvt.2017

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.214,00

3725

Kontingenter

03-04-2017

173361

2 kvartal 2017

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.214,00

3725

Kontingenter

03-07-2017

173886

Juli kvt.2017

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.227,00

3725

Kontingenter

02-10-2017

174189

Oktober kvt.2017

Bilag vedrører kontingent til [forening1].

1.227,00

I alt

161.346,76

Repræsentanten har oplyst, at selskabets indkøbte OBH Nordica Food Sealer den 1. november 2017 er til brug for selskabets frokostordning. Han har desuden oplyst, at vakuummaskinen nu er placeret i selskabets container. Han har fremlagt nogle lønsedler fra selskabets ansatte, hvoraf fremgår, at der fratrækkes 300 kr. til "Frokostordning". Han har også fremlagt et billede af vakuummaskinen i selskabets container.

Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet ikke har indberettet værdi af fri kost og logi i eIndkomst for indkomstårene 2014-2017.

Selskabet har den 18. marts 2017 afholdt udgifter til et sæt Bose høretelefoner hos [virksomhed4]. Repræsentanten har oplyst, at høretelefonen er indkøbt til brug i forbindelse med interne arbejdsopgaver enten over telefonen eller computer.

Den 30. december 2016 har selskabet indkøbt en Bluesound Pulse 2 trådløs højttaler hos [virksomhed12]. Bilaget er bogført den 2. januar 2017. Selskabet har desuden den 28. november 2017 afholdt udgifter til en Bluesound Pulse Flex trådløs højttaler. Ifølge repræsentanten har højttalerne været anvendt i samtlige af selskabets kontorer. Højttalerne har været tilkoblet de ansattes computere og været anvendt til præsentationer og videokonferencer. Repræsentanten har fremlagt et billede af den ene højttaler, som er placeret i selskabets kontor i [konferencecenter].

Der er fremlagt en skriftlig aftale mellem [virksomhed26] og hovedanpartshaveren, som er underskrevet i april 2017. Af aftalen fremgår:

"[person4], [virksomhed26] AND IT'S COACHES LOOK FORWARD TO TEACHING YOU AND ARE COMMITTED TO PROVIDING YOU WITH THE HIGTEST LEVEL OF INVESTING EDUCATION PROSSIBLE (...)

YOUR ENROLLMENT IN THIS PROGRAM BEGINS ON DATE OF SIGNED AGREEMENT AND INCLUDES THE FOLLOWING ITEMS:

COURSE: Transformational Investing Course (CR280 & CR281)

· Thirteen (13) weeks of Transformational Investing webinars with [person5] and [person6].
· Thirteen (13) weeks of Faculty Office Hour webinars with [person5] and [person6].
· Three (3) months of post-course Faculty Office Hours webinars with [person5].
· Four (4) one-on-one coaching sessions (typically 45 minutes in length).
· Six (6) months access to online video tutorials and 39 intro videos through [...com]."

Repræsentanten har oplyst, at kurset vedrørte investering i virksomheder og blev opstartet i USA med opfølgning gennem såkaldte webinars, som hovedanpartshaveren deltog i fra Danmark. Undervisningen indebar følgende:

? Grundlæggende om begreber indenfor investering og option-trading
? Forståelse og anvendelse af et avanceret computerprogram til investeringsanalyse, [...], hvor kursusdeltagerne kunne træne investeringer på det amerikanske marked med papirpenge
? Forståelse og anvendelse af [virksomhed26]'s øvrige webbaserede værktøjer, herunder et computerprogram til aktieanalyse

Repræsentanten har desuden oplyst, at hovedanpartshaveren deltog i kurset for at få nogle redskaber til at foretage en god investering på selskabets vegne for den måde at skabe kapital og eventuelt finde en anden virksomhed at gå sammen med. Herudover deltog hovedanpartshaveren i kurset for at udvide selskabets netværk. Repræsentanten har fremlagt et hæfte angående kurset.

Ifølge repræsentanten har selskabet ved en fejl afholdt hovedanpartshaverens private udgifter til rens den 10. april 2017.

Endvidere har repræsentanten oplyst, at selskabet den 2. januar 2017 har fornyet selskabets [forlystelsespark] Guldkort, der bruges i forbindelse med personalearrangementer.

Selskabet har den 24. februar 2017 afholdt rejseudgifter til [rejsebureau2], hvor hovedanpartshaveren og hans ægtefælle var de rejsende. Det fremgår af fremlagte faktura fra [rejsebureau2], at der er tale om "Konference rejse for [person1]". Repræsentanten har oplyst, at formålet med rejsen var at deltage i efteruddannelse i form af kursusforløb hos [virksomhed26]. Hovedanpartshaveren udførte desuden arbejde for selskabet under hele turen fra hans telefon og medbragte computer. Repræsentanten har dog oplyst, at det er korrekt, at den del af udgifterne, som vedrører hovedanpartshaverens ægtefælle, er af privat karakter.

Derudover har selskabet afholdt udgifter til vedligeholdelse og reparation af kaffemaskine den 25. september og 13. oktober 2017. Af fremlagte faktura af 13. oktober 2017 fra [virksomhed28] fremgår:

"

Ordregiver 3584756

Opstillingsadresse 3584756

Betaler 3574756

[person1]

[adresse6]

[by7]

[person1]

[adresse6]

[by7]

[person1]

[adresse6]

[by7]

"

Repræsentanten har i tilknytning hertil oplyst, at udgifterne knytter sig til selskabets indkøbte kaffemaskine i 2014. Han har videre oplyst, at kaffemaskinen har været placeret på selskabets kontor.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 med henholdsvis 46.872 kr., 71.232 kr., 98.675 kr. og 161.346 kr.

Som begrundelse herfor er anført:

"1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har fratrukket omkostninger, som er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende og som har karakter af at vedrøre direktør og hovedanpartshavers private omkostninger, som udelukkende er afholdt grundet selskabets direktørs private interesser.

Der henvises til vedlagte oversigt over udgifter som Skattestyrelsen ikke godkender, hvor der under hvert punkt er angivet en begrundelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets indkomst skal korrigeres med følgende beløb:

Indkomståret 2014: kr. 46.872

Indkomståret 2015: kr. 71.232

Indkomståret 2016: kr. 98.675

Indkomståret 2017: kr. 161.346

En konsekvens af denne vurdering er, at beløbet anses for udloddet til selskabets direktør og hovedanpartshaver, uden fradragsret for selskabet

1.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

Indsigelsen er ikke taget til følge.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er fratrukket omkostninger som ikke relaterer sig til selskabets erhvervsområde - it virksomhed.

Omkostningerne, som fremgår af vedlagte oversigt inkl. bilag og billeder, anses for ikke fradragsberettiget for selskabet, jf. Statsskattelovens § 6a.

Skattestyrelsen har ved de enkelte bilag argumenteret herfor."

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

"Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgifter og erhvervelse af indkomster.

Det må kræves, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af selskabets virksomhed, dels af udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget udgift påhviler som udgangspunkt klageren, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.

Skattestyrelsen finder ikke at denne bevisbyrde er løftet.

Opmærksomheden henledes på, at Skattestyrelsen har konstateret en fejl i overførsel af underskud, hvorfor det indstilles til Skatteankestyrelsen at selskabets indkomst nedsættes med kr. 13.379 for indkomståret 2017."

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 nedsættes til henholdsvis 0 kr., 14.926,34 kr., 529,90 kr. og 21.638 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

"4. Indkøbene

Skattestyrelsen har gennemgået Klagerens regnskabsmateriale for årene 2014 - 2017.

I den forbindelse er Skattestyrelsen blevet opmærksom på nogle indkøb, der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke relaterer sig til Klagerens erhvervsområde - IT, og som derfor ifølge Skattestyrelsen må anses for at være udlodninger til Klagerens direktør.

Nedenfor er en gennemgang af samtlige indkøb, som er fradraget i Klagerens indkomst, og som Skattestyrelsen har anset for ikke at relatere sig til Klagerens erhvervsområde, IT. Skattestyrelsen har anmodet Klageren og Klagerens direktør om at redegøre for og i nogle tilfælde også dokumentere det erhvervsmæssige islæt af indkøbene. Rækkefølgen nedenfor er ikke fuldstændig kronologisk, men er efter den rækkefølge, som Skattestyrelsen har gennemgået og fremsendt dokumentet vedrørende indkøbene (se bilag 1.5).

Klageren og Klagerens direktør har fra september 2013 til udgangen af 2019 indgået to splitleasingaftaler vedrørende to forskellige biler. Aftalerne indebærer, at omkostningerne til den leasede bil fordeles mellem Klageren og Klagerens direktør med 25 % til direktøren og 75 % til Klageren.

I den forbindelse har Klagerens direktør skullet registrere kørte kilometer som henholdsvis private eller erhvervsmæssige i et GPS-tracking-system. Skattestyrelsen har henvist til nogle af disse registreringer som argumentation for, at nogle af indkøbene er private. Derfor er der nedenfor steder, hvor der er kommenteret på, om en kørsel foretaget af Klagerens direktør er registreret som erhvervsmæssig eller privat.

4.1 Indkøb i 2014

Toilet og toiletsæde - kr. 982,00

Klageren har den 13. marts 2014 afholdt udgifter på kr. 982,00 til indkøb af toilet og toiletsæde.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse omkostninger normalt ville være afholdt af udlejer.

Klageren har påtalt 2 gange over for udlejer, at toilettet skulle udskiftes. Efter manglende handlingsevne fra udlejer valgte Klageren at købe og udskifte toilettet på [adresse1], idet det var en nødvendighed for, at Klagerens personale kunne arbejde fra adressen. Klageren fraflyttede adressen i forbindelse med udlejers konkurs og har ikke fået refunderet udlægget.

Siemens Espresso EQ7 - kr. 4.918,40

Klageren har den 9. marts 2014 afholdt udgifter til indkøb af en Siemens Espresso-kaffemaskine til kr. 4.918,40 til Klagerens kontor først på [adresse1] og siden i [adresse7] i [by8].

Skattestyrelsen har anset købet for privat med henvisning til, at kørslen til indkøbsstedet er registreret som privat af Klagerens direktør.

Klageren stiller sig uforstående over for dette, idet der er tale om en firmakaffemaskine, der automatisk kan brygge en enkelt kop kaffe ad gangen. Klageren er af den opfattelse, at Klagerens direktør kan foretage private og erhvervsmæssige indkøb på samme tid, uden at det erhvervsmæssige køb bliver privat.

Bose Headphones - kr. 15.360,00

Klageren har den 22. september 2014 afholdt udgifter til indkøb af 9 stk. Bose Headphones til kr. 15.360,00 hos [virksomhed4]. Skattestyrelsen har anmodet om en redegørelse for, hvorfor købet anses for erhvervsmæssigt, når Klagerens direktør har registreret kørslen som privat.

Herudover har Skattestyrelsen anmodet om en erklæring fra modtagerne om høretelefonerne.

De 9 høretelefoner blev indkøbt som en del af et telefoni-projekt til en kunde, [virksomhed7].

Klageren havde været med til at etablere en [...] installation, hvor der blev afprøvet en softphone løsning hos kunden. Kunden valgte i den forbindelse at bestille 9 Bose Headset som en del af telefoniimplementeringen. Viderefakturering af købet til kunden indgår i faktura 20140333, som er vedlagt i bilag 5, og det anføres, at høretelefonerne er afleveret til [virksomhed7] den 24. september 2014. Herudover henvises til mailkorrespondance med kunden (se bilag 6).

At Klagerens direktør har registreret kørslen til [adresse8] som privat kan ikke anses for afgørende, idet Klagerens direktør har været på en privat tur til [adresse8] og i denne forbindelse, har foretaget et erhvervsmæssigt indkøb af høretelefonerne til telefoni-projektet også.

Slow Juicer - kr. 2.142,40

Klageren har den 23. december 2014 afholdt udgifter til indkøb af en Slow Juicer til kr. 2.142,40.

Grundet datoen for indkøbet er det Skattestyrelsens opfattelse, at købet udgør en julegave.

Skattestyrelsen anmoder om en erklæring fra modtageren, hvis der er tale om en erhvervsmæssig julegave.

Slow Juiceren blev indkøbt til anvendelse i Klagerens personalefrokostordning. Datoen for indkøbene skyldes udelukkende, at der var tilbud på netop disse varer i forbindelse med julesalget, hvorfor Klagerens direktør anså det for et godt tidspunkt at foretage købet.

Slow Juiceren skulle bidrage til at forbedre sundheden hos Klagerens ansatte. De ansatte betaler til frokostordningen over lønnen (se bilag 7) og har frit kunne benytte Slow Juiceren. Slow Juiceren blev brugt i en periode på kontoret på [adresse1] og efterfølgende i [by8] i [adresse7].

Frugt og grønt fik Klageren fra en kontoordning i Menu i [by8], der også lå i [adresse7] (se bilag 8). Slow Juiceren opbevares på nuværende tidspunkt i Klagerens container (se bilag 9).

Briller inkl. glas - kr. 8.680,00

Klageren har den 14. maj 2014 afholdt udgifter til indkøb af et sæt briller inkl. glas, samt en synsprøve til i alt kr. 8.680,00. Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for, hvilken ansat der har modtaget brillerne. Skattestyrelsen anfører, at bilaget bør ses i sammenhæng med bilag 15129 (se bilag 10), hvor en ansat, [person7], har fået refunderet kr. 498,00 som udlæg for skærmbriller.

Indkøbet er foretaget til brug for Klagerens direktør i forbindelse med arbejde. Idet Klagerens erhvervsområde er IT, og de ansatte, herunder direktøren, bruger mange timer foran en computerskærm, opstår der et særligt behov for skærmbriller. Klageren er af den opfattelse, at når der er et særligt behov for en speciel type brille, der er begrundet i det pågældende erhverv, er der tale om en omkostning, der kan fratrækkes i forbindelse med virksomhedens indkomstopgørelse, jf. statsskattelovens § 6. Det specielle ved brillen er, at der i den glidende overgang i brilleglasset er større læseafstand, end der er ved almindelige læsebriller, se hertil bilag 11 og bilag 12.

Rejseomkostninger - kr. 10.165,75

Klageren har den 29. september 2014 afholdt rejseudgifter til [Spanien] fra den 18. oktober 2014 til den 22. oktober 2014 gennem [rejsebureau1] til kr. 10.165,75, hvor Klagerens direktør var den eneste rejsedeltager. Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for rejsens faglige indhold samt en udførlig beskrivelse af, hvorfor udgiften anses for at relatere sig til virksomhedens driftsområde, IT.

Klageren har været en af hovedinitiativtagerne til [forening2], som startede i begyndelsen af 00'erne, og Klagerens direktør har været et mangeårigt medlem af foreningens bestyrelse (se bilag 13).

Derfor har Klageren været meget involveret i forskellige såkaldte open source-løsninger, som dækker over en række softwarelicenser, der blandt andet giver brugeren af softwaren adgang til programmets kildekode. Hovedudviklingsgruppen [...org] (som nu hedder [...].com) har hovedsæde i [Spanien], hvorfor Klageren aftalte et besøg hos udviklingsgruppen med henblik på vidensdeling og forhåbentlig at blive klogere og få gode ideer til nye produkter.

Rejsearrangementet inkluderede transport, hotel inkl. morgenmad. Yderligere forplejning, der blev indtaget i forbindelse med besøget, er betalt af Klagerens direktør privat.

Kontingent til [forening1]- kr. 16.644 for årene 2014-2017

Klageren har hvert kvartal i perioden 2014-2017 afholdt udgifter til kontingenter til [forening1] for Klagerens direktør. Udgifterne udgjorde kr. 4.624,00 i 2014, kr. 3.540,00 i 2015, kr. 3.598,00 i 2016 og kr. 4.882,00 i 2017. Prisforskellen i årene skyldes, at der i 2015 og 2016 kun blev betalt for 3. kvartaler og i 2017 blev der betalt for alle 4 kvartaler igen. Yderligere har der været prisstigninger. I 2014 kostede et kvartal kr. 1.156,00, i 2015 steg 2 af kvartalerne til kr. 1.192,00, i 2016 steg sidste kvartal til kr. 1.214,00 og endeligt i 2017 steg de sidste to kvartaler til kr. 1.227,00.

Skattestyrelsen har anmodet om en udførlig redegørelse for, hvorfor omkostningerne anses for erhvervsmæssige, idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontingentet er personligt og ikke betinget for virksomhedens drift, der vedrører IT. Skattestyrelsen anfører dog også, at hvis arbejdsgiver har en stærk interesse i, at en medarbejder deltager i et netværk, da vil omkostninger til kontingent være skattefrit for modtageren.

[forening1] er en velgørende organisation, som er en del af Klagerens direktørs og dermed også Klagerens professionelle netværk. På møderne i [forening1]en vil der normalt være et indlæg, typisk noget af personlig, udviklende karakter, efterfølgende vil der være debat om indlægget og mulighed for at pleje sit netværk. Al anden forplejning end kaffe er selvbetalt. Der er således fokus på netværk og faglig og personlig udvikling frem for fornøjelse og bespisning.

Klagerens kundetilgang kommer stort set udelukkende fra de professionelle netværk, som Klagerens direktør er en del af. Det er direktøren, der tegner virksomheden, samtidig med at direktøren er salgsansvarlig, hvilket indebærer, at Klagerens direktør bruger tid på at pleje Klagerens netværk. Klagerens direktørs tilstedeværelse i den [forening1] går ud på at repræsentere Klageren. Direktøren har som nævnt ovenfor allerede fået flere nye kundeemner og kunder både direkte og indirekte gennem dette netværk, heriblandt [virksomhed29] og [virksomhed30]. Det er således i høj grad i Klagerens interesse, at Klagerens direktør er medlem af [forening1].

4.2 Indkøb i 2015

Sikkerhedswire til Trailer og pløkker - kr. 62,28

Klageren har den 29. maj 2015 afholdt udgifter til en sikkerhedswire til en trailer og pløkker hos [virksomhed8] i [by2] til kr. 62,28. Skattestyrelsen har anmodet om en redegørelse for, hvorfor købet er erhvervsmæssigt, når kørslen til [virksomhed8] anses for privat.

Klagerens direktør kørte til [virksomhed8], [by2], i et privat ærinde, og i denne sammenhæng indkøbte direktøren sikkerhedswireren, der skulle bruges til fastgørelse af inventar i Klagerens opbevaringscontainer. Klageren er fortsat af den opfattelse, at indkøb til virksomheden ikke bliver private, blot fordi indkøbet er foretaget i forbindelse med et privat ærinde.

Messeudstyr - kr. 3.820,32

Klageren har den 21. juli 2015 afholdt udgifter til udstyr til en messe bestående af 33,025 m2 gulv (træplader) og en dyksav inkl. styreskinne til i alt kr. 3.820,32. Skattestyrelsen har bedt om en redegørelse for, hvorfor købet anses for erhvervsmæssigt, og fremhæver, at Klagerens erhvervsområde er IT.

Det er korrekt, at Klagerens erhvervsområde er IT. En IT-virksomhed kan dog beskæftige sig med væsentlige andre elementer end hvad, der kan udføres fra en computer. Klageren deltager i mange forskellige arrangementer og udstillinger, hvor Klageren eksempelvis bidrager med sceneopsætning m.v. I dette tilfælde er træpladerne og dyksaven blevet brugt til at lave borde (se bilag 14) til en udstilling ved [...], som er en IT-messe, hvor blandt andet mange IT-virksomheder deltager. Udstyret bruges løbende til forskellige projekter og opbevares i Klagerens container.

Sav - kr. 3.196,80

Klageren har den 21. december 2015 afholdt udgifter til en Dewalt Geringssav samt en arbejdsstation til kr. 3.196,80. Skattestyrelsen har også her bedt om en redegørelse for, hvorfor købet anses for erhvervsmæssigt, og har fremhævet, at Klagerens erhvervsområde er IT. Henset til datoen anmoder Skattestyrelsen desuden om en erklæring fra gavemodtager, hvis der er tale om en julegave til en medarbejder.

Saven er indkøbt til diverse af Klagerens projekter. Den er eksempelvis blevet brugt til at skære Klagerens hæve-sænkeborde til, så de passede i Klagerens lokaler. Ligesom Klagerens andet værktøj befinder saven og arbejdsstationen sig i Klagerens container (se bilag 15). Klagerens direktør har desuden en tilsvarende sav i et andet mærke til privat brug, hvorfor der ikke er tale om et privat køb til Klagerens direktør (se bilag 16). Der er ikke tale om en julegave, hvorfor en erklæring fra modtageren ikke er fremlagt.

Robotplæneklipper - kr. 10.468,00

Klageren har den 23. maj 2015 afholdt udgifter til en Robomow MS robotplæneklipper i sort til kr. 10.468,00. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at købet ikke vedrører IT, og anmoder om en redegørelse for, hvorfor købet anses for erhvervsmæssigt, samt en redegørelse for, hvorfor købet er indberettet som erhvervsmæssigt, mens kørslen af Klagerens direktør er registreret som privat.

Klageren har indkøbt robotplæneklipperen til et udviklingsprojekt. Projektet gik ud på at udvikle en app, hvor man via koordinater eller fotos kunne indstille robotplæneklippere, sådan at det ikke var nødvendigt at opsætte hegn eller lignende til at sørge for, at plæneklipperen ikke kommer på afveje. Appen var en forretningsidé, som potentielt kunne indbringe afkast til Klageren.

Projektet blev desværre skrottet, og plæneklipperen står i Klagerens container (se bilag 17).

Partyfloor Anthracite - kr. 3.221,70

Klageren har den 26. maj 2015 afholdt udgifter til et såkaldt partyfloor (plastikgulvfliser) til kr. 3.221,70. Skattestyrelsen har anmodet om en redegørelse for det erhvervsmæssige islæt.

Klageren har indkøbt plastikgulvfliserne i forbindelse med de forskellige messer, som Klageren deltager i, hvor der som oftest er et betongulv. Der er tale om 30 m2 plastikgulv.

B & W Panorama Soundcraft og Samsung fjernsyn - kr. 16.871,20

Klageren har den 10. januar 2015 afholdt udgifter til et 55 tommer Samsung fjernsyn og et lydmodul, B & W panorama Soundcraft, til henholdsvis kr. 9.671,20 og kr. 7.200,00. Skattestyrelsen har anmodet om en redegørelse for, hvorfor Klageren anser indkøbene for at vedrøre Klagerens erhvervsområde. Skattestyrelsen fremhæver, at Klagerens direktør efter købene er kørt direkte til sin hjemadresse, og at kørslen er registreret som privat.

Klageren indkøbte udstyret til brug som præsentationsskærm i Klagerens lokaler, først på [adresse1] og sidenhen på [adresse7]. Udstyret blev brugt under møder m.v. Udstyret befinder sig nu i Klagerens container (se bilag 18), idet der allerede er opsat præsentationsskærme i Klagerens nye lokaler i [konferencecenter].

Klagerens direktør har været afsted i en privat sammenhæng, hvor Klagerens direktør imidlertid har besluttet at foretage nogle erhvervsmæssig indkøb på vegne af Klageren, derfor er kørslen registreret som privat og indkøbene kørt direkte til direktørens hjemadresse.

GoPro Hero4 Black kamera - kr. 3.977,65

Klageren har den 31. juli 2015 afholdt udgifter til et digitalkamera, GoPro Hero4 Black kamera, til kr. 3.977,65. Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for det erhvervsmæssige islæt.

Klageren købte kameraet med henblik på at tage billeder til marketing og præsentationer, samt hvis en medarbejder har været ude hos en kunde, og der har været behov for dokumentation, eksempelvis foto af bagsiden af en computer, så medarbejderen har kunne se, hvilken type og hvad der skulle laves, også efter at medarbejderen har forladt kunden.

Messetøj - kr. 11.156,34

Klageren har den 20. marts 2015 afholdt udgifter til et jakkesæt og skjorter fra [virksomhed16] til kr. 11.156,34 til Klagerens direktør. Klageren har været af den opfattelse, at tøjet kunne fratrækkes som arbejdstøj, da dette førhen har været kutyme i branchen. Klageren anerkender imidlertid indkøbet som en privat udgift til Klagerens direktør.

Rejse til USA - kr. 13.915,79

Klageren har den 24. marts 2015 afholdt udgifter til hotel og flybilletter til [USA], USA i perioden 24.-26. marts 2015 til en pris af henholdsvis DKK 3.500,79 og DKK 10.415,00. Skattestyrelsen har anmodet om en redegørelse for rejsens formål og erhvervsmæssige islæt samt fremsendelse af regnskabsmateriale.

Klagerens direktør skulle til [USA] i en privat sammenhæng og konstaterede, at der ikke var direkte fly fra [by3] til [USA]. Der skulle skiftes fly i [USA].

Klagerens direktør havde gennem noget tid gjort sig grundige overvejelser om nye forretningsområder for virksomheden med henblik på at øge dens omsætning og forbedre dens resultater.

Klageren benyttede derfor lejligheden til at rejse til [USA] for at få inspiration til nye tiltag.

Specielt fristede idéen med at kunne finde et eller flere områder, der kunne tilpasses danske forhold.

I [USA] og andre store byer i USA var der som det eneste sted i verden etableret forretninger, hvor man udover at kunne købe udstyret også kunne få repareret brugt udstyr mens man venter.

Klagerens direktør mente, at en sådan type forretning var savnet andre steder i verdenen, herunder i [by3], hvis han blev first mover i Danmark ville der være et betydeligt potentiale ved etableringen af en sådan forretning.

Et af de områder, Klagerens direktør valgte at se på, var en idé om at etablere alternative muligheder for at få repareret Apple udstyr. Klageren var derfor på besøg i en række kombinerede IT salgs- og reparationsforretninger i [USA] for at få en forståelse for, hvordan denne type af forretning blev drevet og også en idé om hvor lønsomt det var.

Klagerens virksomhed afholdt udgifterne til flybilletten til [USA] og hotelværelse i [USA], mens resten blev betalt privat (se bilag 20). Flybilletten og hotel udgjorde som anført henholdsvis DKK 10.415,00 og DKK 3.500,79, mens den privat betalte andel udgjorde DKK 48.864,96.

Den faktura, som Skattestyrelsen har henvist til er blevet krediteret og den nye faktura er blevet fremsendt til Skattestyrelsen (se bilag 19).

[virksomhed13] Butik - kr. 159,20

Klageren har den 9. juli 2015 afholdt udgifter til et sportsarmbånd til fastsættelse af mobiltelefon på armen til kr. 159,20. Skattestyrelsen har anmodet om en redegørelse for, hvorfor udgiften anses for at vedrøre virksomhedens erhvervsområde.

Klageren har købt sportsarmbåndet til Klagerens direktør til brug i arbejdstiden, idet det er praktisk at have telefonen på armen i forbindelse med arbejdsopgaver. Visse af opgaverne tillader ikke, at de ansatte har deres telefon i lommen, eksempelvis når de ansatte er ude hos en kunde og skal ligge under et skrivebord og kigge på en computer. Løsningen har således været denne holder til telefonen, der kan sidde på armen.

Malerarbejde - kr. 11.080,00

Klageren har den 19. marts 2015 afholdt udgifter til malerarbejde i et værelse i Klagerens direktørs private hjem, der skulle bruges til et hjemmekontor, til kr. 11.080,00. Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for, at malerarbejdet er udført i Klagerens lokaler, og har pga. mangel af dokumentation selv indhentet oplysninger hos den maler, der har foretaget arbejdet, som har oplyst, at der er foretaget malerarbejde i et soveværelse, herunder udbedring af skader ved vindue samt maling af ramme til seng.

Det er korrekt, at malerarbejdet blev udført i Klagerens direktørs tidligere soveværelse. Baggrunden for, at værelset skulle males, var imidlertid, at værelset skulle laves om til et hjemmekontor.

Værelset blev efterfølgende i 2015 og 2016 anvendt som kontor. Hjemmekontoret var et forsøg på i højre grad at adskille privatliv og arbejde, således at det også blev mere tydeligt for direktørens familie, hvornår Klagerens direktør arbejdede eller ej, idet Klagerens direktør arbejder meget om aftenen og i weekenderne også, og at dette ofte foregik fra direktørens hjemadresse.

Det skal fremhæves, at der er tale om engangsudgift - Klagerens direktør har hverken før eller siden fået malet i sit private hjem eller fået foretaget andre lignende tiltag i sit hjem på Klagerens regning. Klageren medgiver dog, at den sengeramme, som Klagerens direktør fik malet i samme ombæring, skulle have været fratrukket og betalt privat.

[tog]-billetter - kr. 552,00

Klageren har den 9. februar 2015 afholdt udgifter til [tog]-billetter for 2 personer fra [by5] til [by3] til kr. 552,00. Skattestyrelsen fremhæver, at Klagerens direktør alene har registreret private kilometer på rejsedagen, ligesom at der har været kørsel fra Klagerens direktørs søns bopæl til [adresse3] og fra samme adresse til Klagerens direktørs hjemadresse. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Klagerens direktørs søn har hentet Klagerens direktør og hans ægtefælle og kørt dem til deres hjemadresse.

Klagerens direktør var på rejsedagen til et netværksmøde i [forening1]. Klagerens direktør fulgtes på turen med en kunde, [person8], der har virksomheden [virksomhed30] med kontor på [by9], som Klageren leverer IT-ydelser til. Klagerens direktør kender kunden via [forening1], og da de begge skulle til netværksmøde, aftalte de, at [person8] skulle betale togbilletten til [by5], mens Klagerens direktør skulle betale hjemrejsen.

Baggrunden for, at der kun er kørt privat kørslen den pågældende dag, skyldes, at Klagerens direktørs søn har lånt bilen, og i den forbindelse har hentet Klagerens direktør ved stationen og kørt direktøren til sin hjemadresse.

[virksomhed15] - kr. 2.127,25

Klageren har lejet en bil fra [virksomhed15] fra den 26. til 27. november 2015 til kr. 2.127,25.

Klagerens direktørs søn er anført som "co-driver". Skattestyrelsen har anmodet om, i hvilken anledning Klageren har lejet bilen samt dokumentation for det erhvervsmæssige ærinde og forklaring på, hvorfor Klagerens direktørs søn står som "co-driver".

Klagerens direktør har sammen med sin søn flyttet udstyr til Klagerens container på [adresse9].

Udstyret havde været brugt på forskellige skoler i [by8], som Klageren har haft som kunder.

Udstyret blev således flyttet fra blandt andet [skole3] og [skole2].

Idet der var tale om tungt udstyr, havde Klagerens direktør brug for hjælp til at bære udstyret.

Klageren valgte derfor at få direktørens søn til at hjælpe i stedet for at skulle betale en medarbejder for at agere som flyttemand. Som det blev nævnt indledningsvis, bevirker virksomhedens størrelse, at det nogle gange er nødvendigt at få hjælp af familien i forbindelse med visse opgaver.

Fartbøde

Klageren har taget til efterretning, at fartbøder ikke kan fradrages.

4.3 Indkøb i 2016

Filter til kamera - kr. 469,00

Klageren har den 24. maj 2016 afholdt udgifter til et filter til et GO Pro Diver-kamera til kr. 469,00.

Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation på, at udgiften er erhvervsmæssig og vedrører virksomhedens drift.

Det indkøbte filter anvendes til det kamera, som Klageren har indkøbt den 31. juli 2015, som redegjort for ovenfor.

IPhone 7 - kr. 5.720,00

Klageren har den 6. oktober 2016 afholdt udgifter til en IPhone 7 for kr. 5.720,00 efter rabat. Der er henvist til telefonnummer: [...], som er Klagerens direktørs ægtefælles telefonnummer.

Til bilaget i Klagerens bogholderi er vedhæftet en mail fra [person2], som er Klagerens direktørs søn, med teksten "bon fra [person2]". Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for, at udgiften vedrører Klagerens drift, idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der er tale om et indkøb til Klagerens direktørs søn.

Klageren har indkøbt telefonen til virksomhedsbrug, Klageren har imidlertid valgt at henvise til Klagerens direktørs ægtefælles telefonnummer i forbindelse med købet, idet der var mulighed for et såkaldt terminaltilskud, for så vidt angik ægtefællens telefonnummer. Idet ægtefællen ikke stod til at skulle have en ny telefon foreløbigt, blev rabatten udnyttet hos Klageren i stedet. Det er Klagerens direktør, der bruger telefonen i forbindelse med arbejde hos Klageren. Klagerens direktør har desuden bedt sin søn om at afhente telefonen. Efter Klagerens opfattelse bevirker dette ikke, at indkøbet bliver privat.

Højtaler, mixer og mikrofon - kr. 11.510,40

Den 1. november 2016 har Klageren afholdt udgifter til et PA-anlæg: en højtaler, mixer og mikrofon hos firmaet [virksomhed19] til kr. 11.510,40. Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for det erhvervsmæssige islæt henset til Klagerens erhvervsområde, IT.

Klageren har anvendt udstyret til forskellige arrangementer, hvor Klageren har været hyret til at stå for lyd, blandt andet ved [...], sponsorarrangementet, [arrangement], i Sverige (se bilag 21), og et par betalte arrangementer for magasinet [magasin1], som er et magasin for Ingeniører (se bilag 22). Klageren har bidraget med udstyret og sørget for, at det fungerede under de pågældende arrangementer, skruet op og ned for mikrofon m.v. Klageren er desuden uforstående over for, hvad Klagerens direktør skulle bruge dette udstyr til i privat sammenhæng.

Musikstreamer - kr. 3.199,20

Den 22. december 2016 har Klageren afholdt udgifter til en Bluesound Node 2 musikstreamer hos [virksomhed12] til kr. 3.199,20. Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for det erhvervsmæssige islæt og i forbindelse hermed henledt opmærksomheden på, at musikstreameren er købt to dage før jul.

Der er tale om en Bluesound enhed, som er en enhed, der konverterer et digitalt signal til et analogt signal. Enheden kan kobles til en pc således, at der kan afspilles lyd fra videoer m.v. fra computeren. Enheden har været anvendt på Klagerens kontorer i [adresse7] og [adresse1] til møder over skype eller lignende, hvor der har været flere mødedeltagere fra kontoret, og til undervisning, hvor computerens egne højtalere ikke har været tilstrækkelige. Der er således ikke tale om en julegave, såfremt Skattestyrelsen skulle være af den opfattelse.

Compact Par 7x3-in-1RGB - kr. 2.596,00

Den 1. november 2016 har Klageren afholdt udgifter til 4 Compact Par 7x3-in-1RGB, spots, til kr. 2.596,00. Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for, at lamperne relaterer sig til Klagerens erhvervsområde.

Lamperne er indkøbt til events og udstillinger, som Klageren deltager i. Klageren har blandt andet brugt lamperne til en udstilling til [...], der bliver afholdt flere gange om året, og som tidligere nævnt er en messe med IT-relaterede foredrag m.v.

[virksomhed19] Vocal Set - kr. 2.798,40

Den 2. marts 2016 har Klageren foretaget indkøb af et Vocal Set (en mikrofon) og Handy Recorder (en diktafon) hos [virksomhed19] til kr. 2.798,40. Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for, at udstyret relaterer sig til virksomhedens drift.

Der er tale om professionelt lydoptagerudstyr, som er blevet anvendt til at optage lyd til produktgennemgang og optagelse af foredrag m.v. afholdt af Klagerens direktør på vegne af Klageren.

Indkøb til sommerfest - kr. 13.375,22

Klageren har den 29. juni 2016 afholdt personaleomkostninger til en sommerfest i form af 6 flasker mousserende hvidvin, 12 flasker almindelig hvidvin og 36 flasker rødvin hos [virksomhed20] til kr. 5.337,00. Herudover er der den 2. juli 2016 faktureret pattegris og lammekøller hos [virksomhed21] i [by6] til kr. 6.655,00 samt indkøbt 4 x 9 kg. grillkul hos [virksomhed9] den 1. juli 2016 til kr. 223,84 og 9 m2 Partyfloor hos [virksomhed11] til kr. 1.159,38 den 27. juni 2016.

Skattestyrelsen har anmodet om udførlig dokumentation for, at udgifterne vedrører en sommerfest afholdt af Klageren som anført i kontoteksten, idet Skattestyrelsen hæfter sig ved, at Klagerens direktør fyldte 60 år den 1. juli 2016.

Det er korrekt, at Klagerens direktør fyldte 60 år den 1. juli 2016, hvor Klageren afholdte en fest for personale, forretningsforbindelser/samarbejdspartner og dele af Klagerens direktørs og personalets familier, der henvises til gæstelisten (se bilag 23), hvor de gæster, som er Klagerens kunder, er markeret med grønt. Det var et åbent arrangement, hvor alle i relation til Klageren og Klagerens direktør kunne komme forbi og deltage i festlighederne. Halvdelen af arrangementet blev betalt af Klageren, mens den anden halvdel blev betalt af Klagerens direktør, idet arrangementet også var åbent for familie.

Klagerens direktør og hans familie havde selv lagt mandetimer til forberedelse af festen og tilberedning af maden. Herudover betalte Klagerens direktør for alt tilbehør til maden fra [virksomhed24] (se bilag 24) samt dessert privat fra [virksomhed25] (se bilag 25). Idet der var tale om et åbent arrangement for alle i relation til Klageren og Klagerens direktør, bevirker det faktum, at Klagerens direktørs 60- års fødselsdag også blev fejret ved lejligheden, efter Klagerens opfattelse ikke, at festen var i rent privatregi.

Det såkaldte partyfloor er ikke indkøbt til festen, derfor er det også konteret som Annoncer og marketing i virksomhedens regnskab. Der er igen tale om 30 m2 plastikgulv til brug for messer, hvor der er betongulv. Det plastikgulv, som Klageren tidligere havde erhvervet, var blevet beskadiget. Gulvet er altså ikke blevet anvendt til dansegulv eller lignende, heller ikke til sommerfesten.

Speakers Academy - kr. 70.955,95

Klageren har den 1. januar, den 24. maj og den 13. juni 2016 afholdt udgifter til to kursusforløb hos [skole] til henholdsvis kr. 25.410,81, kr. 13.592,87 og kr. 31.952,27, hvor Klagerens direktør deltog. Det ene kursus var todelt, hvorfor der er blevet betalt af to omgange til et kursus. Skattestyrelsen har ikke fundet, at udgifterne til kursusforløbene har været fradragsberettigede, idet Skattestyrelsen ikke finder, at kursusforløbene vedrører Klagerens erhvervsområde IT.

Det første kursusforløb, [...], vedrørte marketing og blev afholdt i Danmark. Det andet kursusforløb,

[...], vedrørte præsentationsteknik og blev afholdt dels i Danmark og dels i [Norge] i Norge. Se hertil kursusbeskrivelse, diplom og faktura i (se bilag 26, 27 og 1.3 (s. 14)). Idet Klagerens direktør står for at markedsføre Klageren og indfange nye kunder, er det væsentligt, at Klagerens direktør har forståelse for både marketing og præsentationer. Derfor er kurserne virksomhedsrelaterede, også selvom de ikke direkte vedrører IT-virksomhed som sådan, men dog vedrører Klagerens drift og fremtidig mulighed for indtjening.

[virksomhed22] - forebyggende træning - kr. 5.000,00

Klageren har den 4. januar 2016 afholdt personaleomkostninger for kr. 5.000,00 til forudbetaling af træningstimer til personalet hos [virksomhed22] træningscenter. Idet det ikke fremgår, hvem af personalet træningen vedrører, men kun, at der er tale om "forebyggende behandlingsforløb forarbejdsrelaterede skader", har Skattestyrelsen anset omkostningen for udlodning til Klagerens direktør.

Det er i Klagerens interesse, at Klagerens ansatte har så få sygedage som muligt, derfor blev det besluttet, at Klageren skulle betale for træning til forbedring af de ansattes sundhed, og som også kunne bidrage som et socialt indslag. Klagerens ansatte har således mødtes, dem der ville, i weekender om formiddagen og trænet sammen i en periode, indtil der ikke længere var opbakning til indslaget (se bilag 28).

[forlystelsespark] årskort - kr. 1.200,00

Den 4. januar 2016 har Klageren afholdt kr. 1.200,00 i personaleomkostninger til et [forlystelsespark] Guldkort, der dækker fri entré for kortindehaveren samt 4 ledsagere. Da Skattestyrelsen ikke har anset det for dokumenteret, at [forlystelsespark]kortet udelukkende anvendes i erhvervsmæssig sammenhæng, har Skattestyrelsen anset omkostningen for privat.

Klagerens [forlystelsespark]kort har været anvendt som en slags fredagsbar, hvor de ansatte, der har været interesserede, har taget i [forlystelsespark] efter arbejdstid i nogle timer, ligesom Klageren har afholdt julefrokostarrangement i [forlystelsespark], hvor kortet har været anvendt (se bilag 29).

[virksomhed23] stop - kr. 529,00

Der er blevet indkøbt en græstrimmer til kr. 529,00, som ved en fejl er betalt med Klagerens kort.

Denne fejl er medgivet og korrigeret.

[virksomhed6] - kr. 9.900,00

Klageren har den 12. september 2016 afholdt personaleomkostninger til skærmbriller til Klagerens direktør, kr. 7000,00 for glas og kr. 2900,00 for stel. Skattestyrelsen har anset udgiften for privat på linje med anden almindelig beklædning og henviser til, at der også i 2014 blev indkøbt briller.

Klagerens direktør havde fået ødelagt sine skærmbriller, som er nødvendige for, at Klagerens direktør kan udføre sit arbejde, hvor Klagerens direktør bruger utallige timer foran en skærm. Derfor var Klageren nødsaget til at indkøbe nye skærmbriller. Af denne årsag er der afholdt udgifter til skærmbriller både i 2014 og 2016, der henvises til (se bilag 11 og bilag 12) ovenfor under indkøb i 2014.

4.4 Indkøb i 2017

OBH Nordica Food Seal - kr. 1.533,60

Klageren har den 1. november 2017 afholdt udgifter til en udstillingsmodel af en OBH Nordica Food Sealer i [adresse8] til kr. 1.533,60. Skattestyrelsen har anmodet om en nærmere redegørelse for det erhvervsmæssige islæt af indkøbet.

Klageren har indkøbt food sealeren til Klagerens frokostordning (se bilag 7) til at vakuumpakke madvare og dermed holde maden frisk i længere tid. Klageren ønskede at nedbringe virksomhedens madspild, henset til at medarbejderne ofte er ude hos kunder, og det er derfor svært at vide, hvor mange der spiser frokost på kontoret. Food sealeren har været brugt på kontoret i [by8], men står nu i Klagerens container (se bilag 9), efter at Klageren er flyttet til lokalerne i [konferencecenter].

Bose Headphones - kr. 2.159,20

Klageren har den 18. marts 2017 afholdt udgifter til 1 sæt Bose høretelefoner hos [virksomhed4] i [adresse8] til kr. 2.159,20. Skattestyrelsen har anmodet om en nærmere redegørelse for det erhvervsmæssige grundlag for købet, henset til at Klageren driver IT-virksomhed.

Høretelefonerne er indkøbt til brug i forbindelse med arbejdsopgaver enten over telefonen eller computer, hvor omkringsiddende personer ikke skal forstyrres af lyden, eller hvor brugeren af høretelefonerne skal kunne bevæge sig frit, mens der tales i telefon. Klageren er uforstående over for, hvorfor Skattestyrelsen synes at være af den opfattelse, at der ikke er behov for høretelefoner i en IT-virksomhed.

Bluesound Pulse Flex - kr. 5.758,40

Klageren har den 28. november 2017 afholdt udgifter til en Bluesound Pulse Flex trådløs højtaler til kr. 1.759,20 og den 2. januar 2017 en Bluesound Pulse 2 trådløs højtaler til kr. 3.999,20. Skattestyrelsen har anmodet om en redegørelse for det erhvervsmæssige grundlag for indkøbet.

Der er tale om to bluetooth højtalere, der har været anvendt i samtlige af Klagerens kontorer og nu i [konferencecenter] (se bilag 30). Højtalerne kan tilsluttes de ansattes computere og anvendes til præsentationer og videokonferencer. Det skal fremhæves, at der var 6-7 ansatte på tidspunktet for indkøbene, hvorfor der var brug for mere end en højtaler.

[virksomhed26] - kr. 102.639,56

Klageren har den 16. maj og den 26. juni 2017 afholdt udgifter på DKK 102.639,56 til kursus.

Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for kursusprogram og konkret indhold, samt en udførlig beskrivelse af hvorledes kurset relaterer sig virksomhedens erhvervsområde.

Kurset vedrørte investering i virksomheder og blev opstartet i USA med opfølgning gennem såkaldte webinars, som Klagerens direktør deltog i fra Danmark. Som det fremgår af aftalen (se bilag 1.4, (s. 7)) mellem Klagerens direktør og kursusudbyderen, indgik i kurset tre dags undervisning i [by10], [USA], i marts 2017 og en netværksfrokost. Som forberedelse hertil indgik 13 ugers webinars (Pre-TIW-webinars (Transformational Investing Workshop), hvor undervisningen var interaktiv.

Undervisningen indebar følgende:

- Grundlæggende om begreber indenfor investering og option-trading

- Forståelse og anvendelse af et avanceret computerprogram til investeringsanalyse, [...], hvor kursusdeltagerne kunne træne investeringer på det amerikanske marked med papirpenge

- Forståelse og anvendelse af [virksomhed26]'s øvrige webbaserede værktøjer, herunder et computerprogram til aktieanalyse

Herudover indgik 4 en-til-en coaching sessioner af 45 minutters varighed, lektier til de næste 14 dage efter kursusforløbet samt en follow-up samtale med en [virksomhed26] coach efter kursusweekenden

(se bilag 1.4, (s. 7)).

Klagerens direktør deltog i kurset om investeringer i virksomheder (se bilag 31), idet det gik godt i virksomheden og Klagerens direktør ønskede at udvide, men uden at have den fornødne viden til, hvordan Klagerens direktør skulle bære sig ad. Klagerens direktør valgte derfor at deltage i dette kursus for at få nogle redskaber til at foretage en god investering på Klagerens vegne for på den måde at skabe kapital og eventuelt finde en anden virksomhed at gå sammen med.

Herudover deltog Klagerens direktør i kurset for at udvide virksomhedens netværk. Sammen med de andre danskere, som deltog i kurset, har Klagerens direktør startet [virksomhed26] dk. [virksomhed26] dk mødes jævnligt i Danmark og består af andre iværksættere og selvstændige, især inden for sektorerne medico-tech og tech (IT). Klageren har blandt andet fået [virksomhed31] som kunde i forbindelse med dette netværk.

Klagerens direktørs ægtefælle var tilmeldt TIW workshoppen. Klagerens direktørs ægtefælle var ikke officielt ansat i virksomheden, men fungerede som medhjælpende ægtefælle og var i perioder også på lønningslisten.

[virksomhed27] & Vask - kr. 1.960,00

Klageren har ved en fejl afholdt udgifter til rens til kr. 1.960,00. Denne udgift er korrigeret. Klagerens direktør fik ved en fejl brugt det forkerte dankort, idet Klagerens direktørs private dankort og Klagerens dankort er identiske af udseende.

[forlystelsespark]kort - kr. 1.150,00

Klageren har den 2. januar 2017 fornyet virksomhedens [forlystelsespark] Guldkort til kr. 1.150,00. Der henvises til samme udgift oven for i 2016.

Rejse til USA -[rejsebureau2]- kr. 39.356,00

Klageren har den 24. februar 2017 afholdt rejseudgifter på kr. 39.356,00 til [rejsebureau2], hvor Klagerens direktør og hans ægtefælle var de rejsende. I rejseudgifterne indgik flybilletter fra [by3] til [USA], [USA], [USA] og retur til [by3], herudover hoteller, nogle inklusive morgenmad samt billeje i [USA]. Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for rejsens erhvervsmæssige indhold og fremhæver, at Klagerens direktørs ægtefælle har deltaget i rejsen.

Klageren medgiver, at den del af rejseudgifterne, som vedrører direktørens ægtefælle, burde have være betalt privat. Direktørens ægtefælle blev først ansat hos Klageren efterfølgende i maj måned, men havde forinden haft tiltagende opgaver for Klageren, dog uden at få løn, og Klageren anså det af den årsag for berettiget, at Klageren betalte for rejsen.

Formålet med rejsen var at deltage i efteruddannelse i form at kursusforløb hos [virksomhed26], som er redegjort for ovenfor og i (bilag 1.4, (s. 7)). Klagerens direktør udførte desuden arbejde i relation til Klageren under hele turen fra sin telefon og medbragte PC.

Vedligehold af kaffemaskine - kr. 1.908,00

Klageren har først den 25. september og efterfølgende den 13. oktober 2017 haft virksomhedens kaffemaskine til reparation. Prisen var henholdsvis kr. 1.108,00 og kr. 800,00. På faktura af 13. oktober 2017 står Klagerens direktørs private adresse som opstillingsadresse, hvorfor Skattestyrelsen har anmodet om en redegørelse herfor.

Klageren har købt kaffemaskinen til virksomheden og virksomhedens ansatte, dette fremgår også ovenfor under indkøb i 2014. Det er fejlagtigt, at opstillingsadressen på fakturaen står som Klagerens direktørs hjemadresse, idet kaffemaskinen hele tiden har været placeret på Klagerens kontor.

5. Sammenfatning

5.1 Indkøb

Der er ikke grundlag for at forhøje Klagerens skattepligtige indkomst for årene 2014 - 2017 i det omfang, som Skattestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse (se bilag 1).

Klageren har medgivet de udgifter, der, på grund af uvidenhed, fejlagtigt er blevet konteret i virksomheden.

Klageren har redegjort for og dokumenteret samtlige indkøb, som Skattestyrelsen har anset for private indkøb til Klagerens direktør. Kun 6 indkøb ud af 44, som Skattestyrelsen har fremhævet, kan henregnes til direktøren privat, hvoraf 2 af dem kun kan anses for delvist private. I tal svarer dette til kr. 37.094,24 ud af kr. 1.415.269,00.

Klageren har på intet tidspunkt forsætligt forsøgt at fratrække udgifter i virksomheden, der ikke relaterer sig til driften. Klagerens indkomst bør således alene forhøjes med ovenstående beløb svarende til kr. 37.094,24, i hele perioden."

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

" Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse (dog med justering for beregning af beløbet for indkomståret 2017).

(...)

Skattestyrelsens vurdering af sagen er, at der ikke kan godkendes fradrag for de omtvistede udgifter og at sagen efter vores vurdering skal fastholdes.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan dokumenterede udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomhedens drift, dels at udgiften ikke kan karakteriseres, som en privatudgift.

Der ses ikke at være den fornødne sammenhæng skattemæssigt mellem de erhvervede indtægter og udgifter. De ting, der er købt i selskabet, er ikke af umiddelbar erhvervsmæssig karakter.

I selskabets regi anses driftsomkostningsbegrebet i statsskatteloven således ikke for opfyldt. Der henvises til juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.1.3. for praksis omkring afgrænsningen til private udgifter.

Vi anser, at udgifterne er anset afholdt i Klagers interesse. Muligheden herfor var at finde i Klagers egenskab som eneanpartshaver / kapitalejer af selskabet. Det var således Klager selv, der tog stilling til hvilke udgifter, der blev afholdt af selskabet.

For indkomstårene 2016 og 2017 vurderer vi dog, at det købte som er anført nedenfor, kan godkendes som driftsudgifter, idet udgifterne ses at have den fornødne sammenhæng med den skattepligtige indkomst i selskabet.

Der sker således nedsættelse af det beløb, der bliver beskattet.

Indkomståret 2016

Køb af PA-anlæg (ekskl. moms) = -11.510 kr.

Indkomståret 2017

Køb af høretelefoner og trådløse højtalere

(2.159 kr. + 5.758 kr. ekskl. moms) = -7.917 kr.

Vi henviser for yderligere til den sammenholdte sag for hovedaktionæren med sagsnummer 19-0082249.

Justering af beløbet vedrørende indkomståret 2017:

For indkomståret 2017 sker beregningen af justeringen således:

Yderligere godkendt

2.159 kr.

Yderligere godkendt

5.758 kr.

Fejl vedrørende fremført underskud

13.379 kr.

I alt

21.296 kr.

Tidligere beregnet

-21.026 kr.

Difference i alt

270 kr.

"

Retsmøde

På det afholdte retsmøde fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender. Hun anførte herved, at flere af de foretagne køb er erhvervsmæssigt begrundet, hvorfor der skal indrømmes fradrag herfor. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, materialesamling samt støttebilag, der blev udleveret på retsmødet.

Repræsentanten anførte blandt andet vedrørende udgifterne til toilet og toiletsæde, at det blev købt til selskabets lokaler, da udlejer ikke havde repareret det tidligere toilet. Udlejer gik efterfølgende konkurs, og selskabet fik ikke refunderet udlægget. Desuden anførte repræsentanten, at udgiften til de ni Bose hovedtelefoner er indkøbt og viderefaktureret til selskabets kunde, og at kunden efterfølgende har bekræftet dette.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Til støtte herfor fremhævede Skattestyrelsen, at selskabet har bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Flere af de afholdte udgifter er ikke indenfor selskabets naturlige ramme, og andre udgifter er anset for private.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selskabet har ifølge Skattestyrelsens opgørelse for indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 afholdt udgifter på henholdsvis 46.872 kr., 71.232 kr., 98.675 kr. og 161.346 kr.

Landsskatteretten finder, at selskabets afholdte udgifter til toilet og toiletsæde i 2014 på 982 kr., et PA-anlæg, Compact Par 7x3-in-1RGB og [virksomhed19] Vocal Set i 2016 på henholdsvis 11.510,40 kr., 2.596 kr. og 2.798,40 kr. samt udgifterne til et par Bose høretelefoner og to Bluesound Pulse trådløse højttalere i 2017 på henholdsvis 2.159,20 kr. og 5.758,40 kr. har sammenhæng med selskabets aktivitet.

Retten finder desuden, at det er godtgjort, at udgiften på 15.360 kr. til indkøb af ni Bose høretelefoner er viderefaktureret til selskabets kunde. Der kan derfor ikke indrømmes fradrag herfor.

Selskabet har ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at de øvrige afholdte udgifter, herunder udgifterne til kursusforløbene hos [virksomhed26], har en tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse. Landsskatteretten finder, at kursusforløbet hos [skole] har en sådan generel og personlighedsudviklende karakter, at det ikke kan anses at have haft en specifik relation til den af selskabet drevne virksomhed. Der henvises i denne henseende til Vestre Landsrets dom af 19. december 2001, offentliggjort som SKM2001.642.VLR. Heller ikke selskabets afholdte udgifter til hovedanpartshaverens medlemskontingent til [forening1] anses at have et erhvervsmæssigt formål, jf. TfS1995.579.TSS.

Selskabet har afholdt udgifter til briller. Landsskatteretten bemærker hertil, at der ikke er tale om briller, som alene kan anvendes i erhvervsøjemed, men i stedet må anses at tjene til almindelig korrektion af hovedanpartshaverens syn. Selskabet har i øvrigt afholdt udgifter til blandt andet rejser, fornøjelser og småanskaffelser, som efter deres art må anses for private udgifter.

Udgifterne anses således for at være afholdt i hovedanpartshaverens interesse og er derfor selskabet uvedkommende. Da der er tale om kontrollerede transaktioner, kan der ske forhøjelse af selskabets skatteansættelse i de påklagede indkomstår i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015. For indkomstårene 2014 og 2016 nedsætter Landsskatteretten Skattestyrelsens forhøjelse med henholdsvis 982 kr. og 16.904 kr. og for indkomståret 2017 med 21.296 kr., jf. herved, at Skattestyrelsen har anerkendt, at der er sket fejl i overførsel af underskud på 13.379 kr. for indkomståret 2017.