Kendelse af 08-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2021

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015 og 2016 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 1, i dobbeltoverenskomsten mellem de nordiske lande af 23. september 1996.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomstårene 2015 og 2016 ikke anset klageren for at være berettiget til fradrag for betalt social sikring i Norge efter ligningslovens § 8 M, stk. 2.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren er berettiget til fradrag på 10.456 kr. for betalt social sikring til Norge efter ligningslovens § 8 M, stk. 2.

Faktiske oplysninger

Klageren var ansat som praksisreservelæge hos [region1] fra den 1. marts 2015 til den 31. august 2015.

Klageren blev den 19. august 2014 i Folkeregistret registreret på adressen [adresse1] i [by1]. Klagerens repræsentant har oplyst, at denne bolig var tilknyttet klagerens daværende ansættelse, som blev afsluttet den 31. august 2015.

Den 7. juli 2015 indgik klageren en lægevikaraftale med [by2] Kommune i Norge for ansættelse i perioden fra den 2. september 2015 til den 30. november 2015 med mulighed for forlængelse. I henhold til aftalen stillede kommunen en bolig til rådighed, så længe vikariatet varede, og kommunen afholdt samtlige udgifter til boligen med undtagelse af telefonforbrug.

Klagerens kæreste indgik en lignende aftale med [by2] Kommune for samme periode.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren ikke har selvangivet sin norske indkomst i Norge, og at hun derfor fik tilbagebetalt sin forskudsskat af de norske myndigheder.

Den 18. august 2015 indgik klageren en lejekontrakt med [virksomhed1] vedrørende leje af depotrum med en månedlig leje på 1.499 kr. med påbegyndelse den 29. august 2015.

Klageren meldte midlertidig flytning til [virksomhed2] i perioden fra den 28. august 2015 til den 15. december 2015 fra adressen [adresse1], [by3], til adressen [adresse2], [by4], som var hendes brors lejlighed.

Den 13. november 2015 modtog klagerens kæreste en mail fra direktøren i [virksomhed3] vedrørende mulig forlængelse af vikariatet.

Klageren blev den 1. december 2015 registreret på adressen [adresse3] i [by4], og hun er fortsat registreret på denne adresse. Klagerens kæreste har siden den 19. februar 2013 i Folkeregistret været registreret på denne adresse.

Klagerens mor, far og søskende boede i Danmark i de påklagede år.

Udbetaling Danmark traf den 8. oktober 2019 afgørelse om, at klageren i perioden fra 1. september 2015 til 30. november 2015 ikke var omfattet af de danske regler om social sikring under arbejde i Norge.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren i indkomståret 2015 betalte social sikring i Norge på 13.123 NOK, svarende til 10.456 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015 og 2016 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 1, i dobbeltoverenskomsten mellem de nordiske lande af 23. september 1996.

Skattestyrelsen har ikke anset klageren for at være berettiget til fradrag for betalt social sikring i Norge efter ligningslovens § 8 M, stk. 2.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

Indledende bemærkninger

Skatteansættelsen sker i henhold til den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet du ikke anses for omfattet af den forkortede ligningsfrist, da du modtager indkomst fra udlandet, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort frist for at have enkle økonomiske forhold, idet du modtager indkomster fra udlandet.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, kan Skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring om ansættelse af en indkomst senere end d. 1. maj i det fjerde år efter indkomstens udløb.

For lønindkomst erhvervet i 2015, omregner Skattestyrelsen indkomstbeløbet efter et gennemsnit af nationalbankens kurser, for den periode hvor du har arbejdet i Norge, og for lønindkomst erhvervet i 2016, omregner Skattestyrelsen indkomstbeløbet efter et gennemsnit af nationalbankens kurser for januar måned 2016, da indkomsten er erhvervet i denne periode, se nedenstående uddybning.

(...)

1. Indkomster fra Norge for 2015 og 2016

1. 1. De faktiske forhold

Ifølge folkeregisteret har du boet på følgende adresser i indkomstårene 2015 og 2016:

2015: [adresse1], [by1]: 19.08 2014- 01.12.2015

2016: [adresse3], [by4]: 01.12.2015

(...)

Du har intet selvangivet vedrørende udenlandsk indkomst for indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har udsendt materialeindkaldelse d. 14. juni 2018 og udsendt en rykkerskrivelse d. 22. august 2018.

D. 21. september 2018 blev din frist forlænget med en måned.

D. 2. februar 2019 blev der udsendt yderligere materialeindkaldelse, da Skattestyrelsen fortsat manglede oplysninger.

Din revisor har indsendt materiale d. 28. november 2018, d. 22. februar 2019 og igen d. 4. marts 2019.

Der er sammen med materialet indsendt et følgebrev, der i punktform besvarer de spørgsmål, som stilles i materialeindkaldelsen. Følgebrevet er suppleret med bilag.

Der er indsendt Vedtak om utbetaling fra Helfo vedrørende dit arbejde i Norge i 2015, som viser en samlet indtjening på 361.400,2 NOK.

Der er indsendt en lægevikaraftale mellem dig og [by2] kommµne og endvidere en mønsteraftale, som er en integreret del af lægevikaraftalen.

I følge lægevikaraftalen, er der indgået aftale med dig om arbejde i Norge i perioden fra 02. september til og med 30. november 2015.

Der er indsendt Tax assesment notice for 2015 og 2016 fra [by2] Skatteopkreverkontor.

For 2015 er du beskattet af en lønindkomst på 160.032 NOK.

Du har betalt trygdeafgift af din lønindkomst i Norge.

For 2016 er du beskattet af en lønindkomst på 29.065 NOK.

Din revisor oplyser i følgebrevet, at over for ham er fortalt at der ikke har været tale om social sikring i Norge.

Din revisor oplyser i følgebrevet, at du har været 89 arbejdsdage i Norge i 2015.

Din revisor oplyser i følgebrevet, at det overfor ham er fortalt, at der ikke er tale om indkomst fra andre lande end Norge.

Din revisor oplyser i følgebrevet, at du i 2015 har haft ansættelse ved [...] Politidistrikt, med en indtjening på 1.591 NOK.

Der er indsendt en skrivelse, der angiver, at der for 2015 er modtaget et beløb på 42.437 NOK fra patienternes egenbetalinger.

Din revisor har oplyst, at din indtægt på 1.591 NOK fra [...] Politidistrikt skal henregnes som en udbetaling for patienternes egenbetalinger.

Der er indsendt 4 årsrapporter fra [virksomhed4], dækkende perioden 2015-2018

Din revisor har indsendt specifikation for udgifter i forbindelse med arbejdet i Norge, herunder fradragsberettigede udgifter, øvrige lønmodtagerudgifter samt befordring.

Der er desuden indsendt en kvittering på betalt broafgift.

Der blev udsendt forslag d. 8. april 2019.

Din revisor bad ved mail af 2. maj 2019 om fristudsættelse vedrørende bemærkninger til forslaget af 8. april 2019, hvilket Skattestyrelsen imødekom. Den nye frist blev efter din revisors ønske sat til 9. maj 2019.

Vi modtog din revisors bemærkninger til forslaget d. 9. maj 2019.

Skattestyrelsen har ved mail af 13. maj 2019 bedt din revisor indsende dokumentation fra Udbetaling Danmark, vedrørende omfattelse af social sikring i udlandet. Din revisor fik frist til d. 20. maj for indsendelse af nævnte dokumentation.

Skattestyrelsen har i denne forbindelse ikke hørt fra din revisor, og således heller ikke modtaget den ønskede dokumentation.

Det kan samtidig oplyses, at Skattestyrelsen kan se, at din revisor først d. 22. maj 2019 åbner denne mail vedrørende indsendelse af dokumentation fra Udbetaling Danmark, altså 2 dage efter fristudløb.

D. 22. maj 2019 sendte Skattestyrelsen din revisor en mail vedrørende afholdelse af et telefonmøde, som din revisor i sin mail af. 9. maj 2019 foreslog. Skattestyrelsen bad i mailen din revisor give besked om et specifikt tidspunkt for afholdelse af mødet. Skattestyrelsen modtog ikke svar på, hvorvidt din revisor fortsat ønskede et telefonmøde.

Skattestyrelsen har d. 24. maj 2019 modtaget yderligere en skrivelse fra din revisor, hvori han blandt andet oplyser, at han ikke mener, at yderligere skrivelser vil ændre Skattestyrelsens endelige afgørelse.

(...)

Bopæl

Din revisor oplyser, at du i perioden 1. september - 30. november 2015 havde bopælsadresse på [adresse4], [by2], Norge, og således ikke på [adresse1], [by1], som Skattestyrelsen skriver i forslaget.

Din revisor oplyser i denne sammenhæng, at det er din opfattelse, at du i perioden 1. september - 30. november 2015 var fraflyttet Danmark, bosat i Norge, og således skattepligtig til Norge.

Ansættelse

Din revisor oplyser, at din ansættelse i [region1] ophørte med udgangen af august måned 2015, og ikke med udgangen af december måned 2015, som Skattestyrelsen skriver i forslaget.

Forskudsskat HELFO

Din revisor oplyser, at du ved ankomsten til Norge henvendte dig til Statsetatens kontor for at undersøge den skattemæssige stilling. Ved dette møde blev det fastslået, at du skulle betale skat i Norge. Efter mødet fik du en tvangs fordring (din revisors betegnelse) på forskudskat af forventet HELFO indkomst på 83.000 NOK. Du indbetalte dette beløb.

Social sikring

Din revisor oplyser, at det fremgår af Tax assesment for 2015, at der er blevet betalt social sikring i Norge på 8,2 %.

Telefonisk drøftelse

Din revisor oplyser, at han foreslår en telefonisk drøftelse.

Skattestyrelsen har desuden modtaget yderligere bemærkninger fra din revisor d. 24. maj 2019.

Bemærkningerne refereres som følgende:

Udbetaling Danmark

Din revisor oplyser, at Udbetaling Danmark har oplyst ham om, at ekspeditionstiden på den dokumentation, som Skattestyrelsen har anmodet om, er på 3 uger, og dermed at den varsel på I uge, som Skattestyrelsen gav din revisor til at fremsende dokumentationen, var for kort.

Øvrige anbringender fra revisor i hans skrivelse af 9. maj 2019

Din revisor oplyser, Skattestyrelsen ikke har forholdt sig. til og/eller besvarer de øvrige anbringender, som han retter i sin skrivelse af 9. maj 2019.

Meddelelser fra Skattestyrelsen

Din revisor oplyser, at der, trods forskellige sagsbehandlere på 2 forskellige sager, herunder din, kommer enslydende meddelelser fra Skattestyrelsen, til trods for sagernes forskelligheder. I denne forbindelse oplyser din revisor, at han ikke mener fremtidige skrivelser vil ændre det resultat, som Skattestyrelsen måtte nå frem til.

Gennemførsel af ordentlig dokumentation

Din revisor oplyser slutteligt, at I, grundet Skattestyresen tidsfrister, ikke vil være i stand til at gennemføre en ordentlig dokumentation.

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har modtaget bemærkninger fra din revisor ved mail af 9. maj 2019, og har følgende bemærkninger til dem:

Vedrørende bopæl

Skattestyrelsen trækker adresseoplysninger fra folkeregisteret, og her fremgår det, at du i perioden 1. september- 30. november 2015 havde bopælsadresse på [adresse1], [by1], hvilket Skattestyrelsen forholder sig til.

Såfremt du mener, at have meldt flytning i perioden 1. september- 30. november 2015, og denne flytning fejlagtigt ikke er blevet registreret korrekt ved folkeregisteret, må du rette henvendelse til folkeregisteret.

Såfremt du har bopæl i to lande, er du opfattet af reglerne for dobbeltdomicil.

Du skal derfor anses for hjemmehørende i det land, hvor du har en fast bolig til rådighed i overensstemmelse med DBO, artikel 4, stk. 2, litra a.

I legevikaravtalen mellem [by2] Kommune og dig, står der vedrørende bolig: "Kommunen stiller til rådighet bolig for legen så lenge vikariatet varer" Boligen er en midlertidig bolig, og du har derfor ikke haft fast bopæl i Norge i perioden.

Ud fra en vurdering aflegevikaravtalen, midlertidig bolig i Norge, samt at du har bibeholdt din adresse i Danmark, har vi vurderet at din hensigt med opholdet i Norge har været midlertidigt og begrænset til den periode, som legevikaravtale dækker, samt at det har været planen at rejse tilbage til Danmark efter endt ophold i Norge.

Se hertil den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.3 - Hvornår ophører skattepligten ved fraflytning.

Under opholdet i Norge har du ikke ansættelse i Danmark, du har ingen børn, og du opholder dig i Norge sammen med din kæreste. Disse forhold taler for at dine økonomiske og personlige interesser er stærkest til Norge under opholdet der.

Du har dog stærke personlige interesser i Danmark, hvor din mor, far og søskende bor.

Det er vores vurdering, at du efter endt ophold i Norge, havde til sinde at rejse tilbage til Danmark og søge ansættelse her.

Kan det fortsat ikke afklares, i hvilken stat du har midtpunkt for dine livsinteresser, anses du for at være hjemmehørende i den stat, hvor du sædvanligvis har ophold, jf. DBO artikel 4, litra a.

Henset til, at du har bopæl i Danmark, du har fast arbejde i Danmark, og at dit arbejde i Norge var af forudbestemt midlertidig karakter, vurderer Skattestyrelsen, at din hensigt med opholdet i Norge var, at opholdet var af midlertidig karakter, samt at det ikke var din hensigt at fraflytte Danmark.

Vi fastholder derfor vores vurdering af, at du er hjemmehørende i Danmark, og dermed fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Vedrørende ansættelse

Skattestyrelsen tager udgangspunkt i skatteoplysningerne.

Såfremt du mener, at [region1] har registreret oplysninger vedrørende din ansættelse forkert, må du rette henvendelse til [region1].

Såfremt der ikke har været ansættelse eller indkomst i Danmark i perioden, hvor du har haft ansættelse i Norge, har du stadig været fuldt skattepligtig til Danmark, fordi Skattestyrelsen vurderer, at du har haft din bopæl her.

Vedrørende forskudsskat HELFO

Det fremgår af Tax assesment notice 2015, ud for punktet Advance tax levied, at forskudskatten på 83.000 NOK er blevet tilbagebetalt. Denne tilbagebetaling skyldes, at du ikke har selvangivet din indkomst i Norge.

Såfremt du havde været skattepligtig til Norge, som din revisor skriver, at det er din klare opfattelse at du har været under din ansættelse der, skulle du også have selvangivet din indkomst i Norge, men det har du ikke gjort, og derfor er forskudsskatten blevet betalt tilbage.

Vedrørende social sikring

Ifølge reglerne i ligningslovens § 8 M, stk. 2, kan der gives fradrag for obligatoriske udenlandsk sociale bidrag, når den pågældende er omfattet af social sikringsordning i udlandet, jf. EF-forordning 883/2004. Det er Udbetaling Danmark, der vurderer dette forhold.

Du bor i Danmark, og har haft ansættelse i Danmark ved offentlig arbejdsgiver i samme periode, som du har arbejdet i Norge.

Ifølge EF-forordning 883/2004 om social sikring, er man som hovedregel socialt sikret i bopælslandet, hvis man samtidig arbejder i flere lande. Skattestyrelsen har derfor forudsat, at du har været socialt sikret i Danmark under dit arbejdsophold i Norge.

Din revisor er ved mail af 13. maj 2019 blevet bedt om, at fremsende en afgørelse fra Udbetaling Danmark, der kan dokumentere, at du er omfattet af social sikring i udlandet og dermed berettiget til fradrag for obligatoriske sociale bidrag.

Skattestyrelsen har i denne forbindelse ikke modtaget den ønskede dokumentation.

Din revisor oplyser desuden, i hans skrivelse til Skattestyrelsen af 28. november 2018, at det over for ham er oplyst, at der ikkehar været tale om social sikring i Norge.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at der ikke kan godkendes fradrag for trygdeafgift efter ligningslovens § 8 M, stk. 2.

Vedrørende telefonisk drøftelse

Din revisor foreslog i sine bemærkninger af 9. maj 2019 afholdelse af en telefonisk drøftelse.

Skattestyrelsen bad ved mail af 22. maj 2019 din revisor kontakte mig, for at aftale et konkret tidspunkt for mødet. Skattestyrelsen udbad sig, at telefonmødet skulle være afholdt senest d. 28. maj 2019 af hensyn til efterfølgende sagsbehandlingstid i forhold til at træffe afgørelse.

Jeg modtog d. 24. maj 2019 en skrivelse fra din revisor, hvori han blandt andet oplyser, at han ikke mener yderligere skrivelser vil ændre Skattestyrelsens endelige resultat.

Jeg anser dette som udtryk for, at en telefonisk drøftelse ikke længere ønskes.

Skattestyrelsen har desuden modtaget din revisors bemærkninger af 24. maj 2019 og har følgende bemærkninger hertil:

Vedrørende Udbetaling Danmark

Skattestyrelsen har ad flere omgange bedt din revisor indsende relevant dokumentation, herunder dokumentation fra Udbetaling Danmark.

Skattestyrelsen har dog ikke modtaget dokumentation fra din revisor vedrørende dette.

Skattestyrelsen har desuden ad flere omgange givet din revisor fristudsættelse, for netop at give ham mulighed for at fremskaffe og indsende al relevant dokumentation.

I materialeindkaldelsen af 14. juni 2018, spørges der specifikt ind til oplysninger vedrørende social sikring i Norge. Hertil svarer din revisor i sin skrivelse af 18. november 2018, at det over for ham er oplyst, at der ikke har være tale om social sikring i Norge, hvorfor Skattestyrelsen har lagt dette til grund.

Skattestyrelsen skriver desuden i sit forslag af 8. april 2019, at det er Udbetaling Danmark, der vurderer hvorvidt der kan gives fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag, når den pågældende er omfattet af social sikringsordning i udlandet, jf. EF-forordning 883/2004.

Skattestyrelsen har således forudsat at Udbetaling Danmark har anset dig for værende omfattet af social sikring i Danmark.

Vedrørende øvrige anbringender fra din revisor i hans skrivelse af 9. maj 2019

Skattestyrelsen har aldrig haft til hensigt at afvise indsigelser af nogen art.

De anbringende, som din revisor retter i sin skrivelse af 9. maj 2019 bopælsforhold og ansættelsesforhold, vedrører faktiske forhold, hvor Skattestyrelsen indhenter oplysninger fra blandt andet folkeregistret og arbejdsgiveren. Skattestyrelsen kan således ikke tilrette disse faktiske forhold, såfremt du og din revisor mener, at der er sket forkerte registreringer.

I skal i så fald rette henvendelse til henholdsvis folkeregisteret og arbejdsgiveren.

Det har været Skattestyrelsens klare opfattelse, at det i denne henseende ville have været hensigtsmæssigt med en telefonisk drøftelse for blandt andet at gøre din revisor opmærksom herpå. En telefonisk drøftelse, som din revisor netop også foreslår i sin skrivelse af 9. maj 2019, og som Skattestyrelsen har sendt din revisor en mail vedrørende afholdelse af.

Vedrørende meddelelser fra Skattestyrelsen

Jeg er sagsbehandler på din skattesag, og forholder mig således udelukkende til din sag. Hvad øvrige sagsbehandlere måtte skrive i deres meddelelser til øvrige skatteydere, hverken kan eller må jeg forholde jeg mig til.

De meddelelser, som jeg har sendt vedrørende din sag, afspejler således udelukkende forholdene i din sag.

Vedrørende gennemførsel af ordentlig dokumentation

Skattestyrelsen har, som nævnt under afsnittet faktiske forhold, ad flere omgange givet din revisor fristudsættelse, således at han har haft mulighed for at fremskaffe og indsende den relevante dokumentation.

Skattestyrelsen er desuden underlagt en række lovmæssige krav om overholdelse af tidsfrister, og for at overholde disse krav, er vi nødt til at opsætte tidsfrister, herunder til din revisor, for indsendelse af dokumentation mm., for at vi kan overholde fristerne for vores sagsbehandling.

Konklusion

Du har haft fast bopæl her i landet i indkomstårene 2015 og 2016. Du anses derfor for fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globaliseringsprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige hertil af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller udlandet, jf. statsskattelovens § 4. Du skal derfor selvangive alle dine indtægter, uanset hvor i verden de stammer fra.

Det gælder også, selvom du muligvis ikke skal betale dansk skat af den løn, som du har tjent ved at arbejde i udlandet.

Skattestyrelsen vurderer derfor, på baggrund af sagens faktiske omstændigheder, at du har været fuldt skattepligtig til Danmark under din ansættelse i Norge i indkomståret 2015, hvorfor vi fastholder forslaget af 8. april 2019.

Skattestyrelsen vurderer, på baggrund af sagens faktiske omstændigheder, at du er socialt sikret i Danmark, og fastholder i lighed med vores for slag af 8. april 2019, at der ikke kan godkendes fradrag for trygdeafgift efter ligningslovens § 8 M, stk. 2.

(...)

1.4.4. Obligatoriske udenlandske sociale bidrag

Ifølge reglerne i ligningslovens § 8 M, stk. 2, kan der gives fradrag for obligatoriske udenlandsk sociale bidrag, når den pågældende er omfattet af social sikringsordning i udlandet, jf. EF-forordning 883/2004. Det er Udbetaling Danmark, der vurderer dette forhold.

Din revisor oplyser i sine bemærkninger af 9. maj 2019, at du har betalt 8,2 % i social bidrag i Norge. Dette stemmer overens med Tax assesment notice for 2015 og 2016.

Din revisor er ved mail af 13. maj 2019 blevet bedt om at fremsende en afgørelse fra Udbetaling Danmark, der kan dokumentere, at du er omfattet af social sikring i u4lanpet, og dermed berettiget til fradrag for obligatoriske sociale bidrag.

Skattestyrelsen har i denne forbindelse ikke modtaget det ønskede dokumentation.

Din revisor oplyser desuden, i hans skrivelse til Skattestyrelsen af 28. november 2018, at det over for ham er oplyst, at der ikke har været tale om social sikring i Norge.

Du bor i Danmark, og har haft ansættelse i Danmark ved offentlig arbejdsgiver i samme periode, som du har arbejdet i Norge. Ifølge EF-forordning 883/4004 om social sikring, er man som hovedregel socialt sikret i bopælslandet, hvis man samtidig arbejder i flere lande. Skattestyrelsen har derfor forudsat, at du har været socialt sikret i Danmark under dit arbejdsophold i Norge.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for trygdeafgift efter ligningslovens § 8 M, stk. 2.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klageren anses for at være fuld skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Norge i perioden fra 2. september 2015 til 30. november 2015, hvor klageren udførte arbejde i Norge.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens indkomst for indkomståret 2015 skal nedsættes med betalt social sikring i Norge.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”(...)

2 Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret selvangiven indkomst som følge af manglende selvangivelse af indkomst fra Norge.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager er hjemmehørende i Danmark, idet med støtte i, at opholdet i Norge var af midlertidig karakter samt at det efter Skattestyrelsens opfattelse ikke var en hensigt om varig fraflytning fra Danmark, hvorfor indkomst fra Norge er beskattet i Danmark.

Endvidere har Skattestyrelsen ikke givet nedslag for betalt social sikring til Norge, da Skattestyrelsen har forudsat, at klager var omfattet af dansk social sikring.

3 Anbringender

Vi er ikke enige i Skattestyrelsens afgørelse og skal på vegne af [person1] hermed påklage afgørelsens vedrørende skattepligtsforhold samt manglende fradrag for betalt social sikring i Norge.

3.1 Anbringender - principal påstand

3.1.1 Skattemæssigt hjemmehørende

Det er vores opfattelse, at klager var skattemæssigt hjemmehørende i Norge i perioden 2. september 2015 til 30. november 2015. Vi mener således, at Norge har beskatningsretten til indkomsten fra Norge i den pågældende periode, hvorfor indkomst fra Norge samt tilhørende fradrag vedr. arbejde i Norge skal udelades af klagers indkomstopgørelse for 2015 og 2016.

Klager boede frem til sin fraflytning i [by3]. Dette lejemål var en bolig, der var tilknyttet klagers ansættelse frem til 31. august 2015 på [by3] sygehus. Se bilag 3. Denne bolig blev opgivet ved fraflytning, og alt indbo blev opmagasineret hos [virksomhed1] jf. kontrakt herom, der fremgår af bilag 4.

Klager får alene en postadresse ved sin fraflytning. Postadresse er registreret hos [virksomhed2] jf. bilag 5.

Klager havde således ingen bopæl til rådighed efter sin fraflytning.

Skattestyrelsen har antaget, at klager fortsat har bolig til rådighed i [by3], hvilket jf. ovenfor ikke er korrekt.

Klager må således alene være fuldt skattepligtig til Norge, da hun har taget ophold der, har bolig til rådighed samt arbejde i Norge.

Klager har ikke haft bolig til rådighed hos sin bror, og det er alene postadressen, der er flyttet. Broderen bor i en lille 2 værelses lejlighed på 50 m2 på [by5]. Det var således slet ikke muligt, at klager kunne tage ophold der.

Hensigt ved fraflytning

I forbindelse med fraflytning fra Danmark skal der tillige ses på hensigten med fraflytningen. Klager har haft til hensigt at tage ophold og arbejde i Norge for en længere periode sammen med sin kæreste. Det er korrekt, at kontrakten med [by2] kommune var midlertidig, men som det fremgår af bilag 6, havde både klager og klagers kæreste telefonisk kontakt til [person2] fra [virksomhed3] angående forlængelse af deres kontakt. Endvidere forlægger der også skriftlig kontakt herom jf. bilag 6. Derudover har der været kontakt med et vikarbureau med henblik på undersøgelse af andre vikariater. Disse tiltag blev foretaget under hensyntagen til at opholdet på fraflytningstidspunktet var tiltænkt som varig og ikke blot midlertidig.

Det skal bemærkes, at der er tale om to unge nyuddannede læger, der ønskede al den erfaring de kunne få. De havde til hensigt at arbejde i Norge for en længere periode, og selv om de startede med en midlertidig stilling, var det deres hensigt, at søge nye arbejder i Norge, hvilket ovenstående bevidner.

Disse tiltag taler således efter vores opfattelse imod at der skulle være tale om en kortvarig fraflytning, men at der derimod var tale om en hensigt om længere fraflytning. Det forhold at opholdet blev afbrudt efter kortvarigt ophold skyldes forhold, der opstod hos kærestes forældre efter fraflytning og forrykker derfor ikke ved den varige hensigt på fraflytningstidspunktet.

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at der er stærke personlige interesser i Danmark, når der henses til at mor, far, og søskende bor i Danmark. Når der er tale om voksne personer, er det ikke i praksis set, at der henses til hvor ens forældre og søskende bor. Klagers kæreste må anses for at være den tætteste personlige relation, og da klager kommer hjem fra opholdet i Norge, flytter klager sammen med sin kæreste. Ud fra en samlet vurdering er det vores opfattelse, at den stærkeste tilknytning er til Norge og ikke Danmark for den omhandlende periode.

Da der kunne være berettiget tvivl om endelig vurdering af, hvor klager rettelig var skattemæssigt hjemmehørende, har hun henvendt sig til de norske skattemyndigheder. Svaret fra de norske skattemyndigheder var, at hun grundet ophold i Norge måtte anses for at være skattemæssigt

hjemmehørende i Norge. Selvom vi er bekendt med at udtalelse fra de norske myndigheder ikke er bindende for de danske skattemyndigheder, understreger udtalelsen dog, at der er tvivl om fortolkning af det skattemæssige hjemsted. De norske myndigheder har dog vurderet på baggrund af de kendte forhold på selve fraflytningstidspunktet, hvorimod de danske skattemyndigheder vurderer på baggrund af en periode der går ud over den konkrete ansættelsesperiode i Norge.

Vi mener at have argumenteret for, at hensigten med fraflytningen har været af længere varighed.

Det må derfor være berettiget at klager har været i god tro ved indgivelse af sin selvangivelse for 2015 og 2016 ved ikke at medtage sin norske indkomst på den danske selvangivelse.

Da klager har opholdt sig og arbejdet i Norge, og samtidig har opgivet sin bopæl i Danmark, vil Norge have beskatningsretten til den norske indkomst i indkomstårene 2015 og 2016. Endvidere vil der i denne situation ikke skulle gives fradrag i forbindelse med arbejde i udlandet, jf. fradrag for kost og logi samt befordring.

Det skal i relation til de personlige interesser indledningsvist anføres, at der efter vores opfattelse ikke er tvivl om at de stærkeste personlige interesser må anses for at være tilknyttet Norge. Dette underbygges ved, at opholdet i Norge er sammen med sin kæreste, og når dette sammenholdes med, at der ikke er hjemmeboende børn m.v., der kan flytte den personlige interesse til Danmark er der ikke tvivl herom. Skattestyrelsen har også i afgørelsen anført, at disse forhold peger i retning af tilknytning til Norge.

3.2 Anbringender - subsidiær påstand

3.2.1 Social sikring for indkomståret 2015

Der gives fradrag for betalt udenlandsk social sikring jf. ligningslovens § 8M, stk. 2. Klager har betalt norsk social sikring af sin lønindkomst.

Det er ikke korrekt når Skattestyrelsen anfører, at klager samtidig med arbejdet i Norge har haft arbejde i Danmark. Indberetning af lønudbetalingsperiode frem til 31. december 2015 skyldes, at der er udbetalt feriepenge.

Udbetalingen Danmark har efterfølgende dog truffet afgørelse om, at klager er omfattet af dansk social sikring. Denne afgørelse er påklaget og er vedhæftet som bilag 2. Vores klagepunkt er således afhængig af udfaldet af denne klage.

Der er betalt 8,2 % af indkomsten fra [by2] Kommune samt af indkomsten fra [...] Politidistrikt og denne kan opgøres til følgende

(...)

Selvom indkomsten lempes ved exemption jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 25, stk. 1 litra b, skal skatteansættelsen ændres som følge af betalt social sikring i Norge.

(...)”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har i anledning af klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

”1 Påstande

1.1 Principal påstand

Rådgiver nedlægger principalt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at klager skal anses for at være fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende til Norge i den periode, hvor klager har opholdt sig og arbejdet i Norge.

1.2 Subsidiær påstand

Rådgiver nedlægger subsidiær påstand om, Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at klagers indkomst for indkomståret 2015 skal nedsættes med betalt social sikring i Norge. Klagers påstand er betinget af, at der gives medhold i den verserende klagesag over Udbetaling Danmark.

2. Skattemæssigt hjemmehørende

2.1 Ad principal påstand- vurdering af skattemæssig hjemsted i perioden 2. september - 30.

november 2015

Rådgiver gør gældende, at klager var skattemæssigt hjemmehørende i Norge i perioden 2. september til 30. september 2015.

Skattestyrelsen trækker adresseoplysninger fra folkeregisteret, og her fremgår det, at klager i perioden 1. september- 30. november 2015 havde bopælsadresse på [adresse1], [by1], hvilket Skattestyrelsen har forholdt sig til i sin afgørelse. Klager havde således en bolig til rådighed i Danmark under sit ophold i Norge.

Den lejebolig i [by3], som klager boede i frem til sin fraflytning, fraflyttede hun af nød fordi den havde været tilknyttet klager i forbindelse med hendes ansættelse på [by3] sygehus (bilag 3). Fraflytning herfra var således en nødvendighed og ikke nødvendigvis et udtryk om hensigt om at fraflytte Danmark.

Der er i forbindelse med klagen indsendt en lejekontrakt vedrørende leje af depotrum (bilag 4).

Lejekontrakten er i meget dårlig kvalitet, og det er ikke muligt at læse hvornår dette depotrum er lejet. Der mangler ligeledes en underskrift. Vi kan derfor ikke kommentere på det specifikke indhold i lejekontrakten.

Skattestyrelsen gør dog gældende, at såfremt det var klagers hensigt at fraflytte Danmark og bosætte sig i Norge, taler det imod denne hensigt, at klager vælger at flytte sine ting i et depotrum fremfor enten at sælge tingene, eller tage dem med sig til Norge.

Der er ligeledes indsendt en attest fra [virksomhed2] (bilag 5), vedrørende registrering af midlertidig flytning.

Den midlertidige flytning sker til adressen [adresse2], 1. tv [by4], hvor skatteyders bror er bosat, og klager gør derfor gældende, at hun havde postadresse, men ej ophold hos sin bror under sit ophold i Norge.

Skattestyrelsen henholder sig til oplysningerne fra folkeregisteret, og fastholder, at klager havde beholdt sin bopæl i Danmark.

2.2 Hensigt ved fraflytning

Rådgiver gør gældende, at klager havde til hensigt at tage længere ophold og arbejde i Norge, hvorfor Skattestyrelsen gør gældende, at der i så fald skulle have været meldt flytning til Norge.

Der har ikke været taget kontakt til folkeregisteret.

Rådgiver oplyser, at klager har været i løbende dialog om forlængelse af sin ansættelse i Norge.

Der er indsendt kopi af en mail (bilag 6), der viser, at [virksomhed3] forespørger klagers kæreste om hvorvidt denne ønsker at forlænge ansættelsen i Norge. Da der som nævnt er tale om forhold vedrørende klagers kæreste, kan Skattestyrelsen ikke kommentere på bilaget.

Den omstændighed, at der på et senere tidspunkt kunne være tale om et længerevarende ophold i Norge, gør ikke opholdet varigt. Opholdet kan som minimum først anses for varigt på det tidspunkt, hvor klager opgiver sin bopæl i Danmark.

Det forhold, at klager bibeholder sin bopæl på [adresse1], [by1], under opholdet i Norge, fortolker vi som et ønske om at vende tilbage til samme bopæl.

Klager var fuldt skattepligtig til Danmark forud for opholdet i Norge.

Vi har fået oplyst, at hun har kontaktet de norske skattemyndigheder, og at de har vurderet, at klager var skattemæssigt hjemmehørende i Norge under opholdet. Dette har vi ikke modtaget dokumentation for. Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra Norge om, at klager har været forskudsregistreret, og desuden fået oplysninger om, at skatteyder ikke har selvangivet hende norske indkomst i Norge.

Skattestyrelsen vurderer, at klager ikke havde til hensigt at blive varigt i Norge. Dette begrundes særligt med,

Der henvises i øvrigt til afgørelsens punkt 1.4.

Det er på ovenstående grundlag fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager er fuldt skattepligtig til Danmark.

3 Social sikring

3.1 Ad. Subsidiær påstand- vedrørende nedsættelse af klagers indkomst for indkomståret

2015 med betalt social sikring i Norge.

Klager har d. 13. august 2019 modtaget afgørelse fra Udbetaling Danmark vedrørende social sikring i Danmark. Rådgiver oplyser i klagen til Skatteankestyrelsen, at denne afgørelse er påklaget.

Skattestyrelsen hard. 8 oktober 2019 modtaget besked fra Udbetaling Danmark om, at de, efter at have genoptaget sagen, har truffet afgørelse om afslag på at være omfattet af social sikring i Danmark.

Grundet den fremlagte afgørelse fra Udbetaling Danmark af 8. oktober 2019, er klager ikke omfattet af dansk social sikring. Skattestyrelsen er derfor enig i, at der kan godkendes fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag i henhold til ligningslovens§ 8 M, stk.2, jf. EF-forordning 883/2004.

Rådgiver angiver for indkomståret 2015 en indkomst fra [by2] Kommune på 126.614 kr., samt en indkomst fra [...] Politidistrikt på 1.997 kr. Skattestyrelsen erklærer sig enige i begge beløb.

Rådgiver angiver for indkomståret 2015 betalt social sikring i Norge på i alt 10.546 kr. (10.382 kr. for [by2] Kommune, 164 kr. for [...] Politidistrikt), svarende til 8,2 % betalt i Norge.

Det er korrekt, at der er betalt norsk trygdeafgift på 13.123 NOK.

Beløbet omregnes efter Nationalbankens årsgennemsnitskurs for 2015 (80,3663) til 10.546 kr.

Der henvises desuden til afgørelsens indledende bemærkninger under sagsfremstilling og begrundelse.

Skattestyrelsen erklærer sig også her enig i rådgivers beløb.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

4 Øvrige bemærkninger

Det bemærkes, at der d. 19. august 2019 er givet fuld aktindsigt.

Det bemærkes, at rådgiver i klagen til Skatteankestyrelsen skriver, at klagens bilag 6 indeholder dokumentation for telefoniske kontakt med [virksomhed3] angående forlængelse af vikariat. Bilag 6 skulle desuden indeholde skriftlig kontakt mellem klager og [virksomhed3] herom.

Det er korrekt, at bilag 6 omhandler skriftlig kontakt med [virksomhed3], men denne kontakt er mellem klagers kæreste og [virksomhed3], og vedrører ikke klager. Bilag 6 indeholder ej heller dokumentation for den ovennævnte telefoniske kontakt.

Skattestyrelsen har pr. telefon gjort Skatteankestyrelsen opmærksom på dette d. 30. september 2019, og Skattestyrelsen blev her oplyst om, at Skatteankestyrelsen ville følge op på dette med rådgiver.

(...)”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar

Klagerens repræsentant har følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

”Skattestyrelsen konkluderer indledningsvist, at tilmelding til folkeregistret på en adresse i Danmark, kan sidestilles med at have en bolig til rådighed. I en række sager tillægges til- eller framelding folkeregisteradresse ikke særskilt vægt, idet der efter praksis henses til faktisk ophold og ikke folkeregisterregistrering. Dette gælder f.eks. i TfS 1984,448, hvor Landsskatteretten fandt, at den fulde skattepligt først indtrådte, på det tidspunkt hvor der tages ophold i bolig beliggende i Danmark, uanset at der forinden er registreret folkeregisteradresse på denne adresse. Selvom den konkrete sag adskiller sig fra førnævnte afgørelse ved, at den konkrete sag vedrører fraflytning, mens af afgørelsen vedrører tilflytning, kan folkeregisterregistrering ikke selvstændigt tages til indtægt for, om der er rådighed over bolig i Danmark.

Det anføres af Skattestyrelsen, at fraflytning fra bolig i [by3] er sket af nød, og dermed ikke nødvendigvis et udtryk for hensigt om at fraflytte Danmark. Den reelle årsag til fraflytningen af denne bolig skyldes det faktum, at ansættelsesforholdet ophørte som følge af påbegyndelse af arbejdsforholdet i Norge. Opsigelsen var således et udslag af en hensigt om at påbegynde arbejde i Norge og dermed en tilsvarende hensigt om varig fraflytning fra Danmark. Fraflytningen er derfor ikke en beslutning truffet af nød, som anført af Skattestyrelsen, men derimod som følge af et aktivt tilvalg om varig fraflytning fra Danmark med henblik på tilflytning til Norge.

Som følge heraf er indboet opmagasineret hos [virksomhed1] jf. vores indsigelse. Opmagasinering af indbo er dokumenteret ved fremsendt lejekontrakt. Vi kan forstå på Skattestyrelsens bemærkninger, at indholdet af lejekontrakten (bilag 4) ikke kommenteres grundet kvaliteten af lejekontrakten samt som følge af manglende underskrift. Vi skal bemærke, at kontrakten er underskrevet af udbyder ([virksomhed1]) og må derfor ud fra en almindeligt aftaleretligt synsvinkel anses for at være dokumentation for en bindende aftale om opmagasinering af møbler. Efter vores opfattelse er denne opmagasinering et udtryk for opgivelse af dansk bopæl. Der vedlægges til orientering nyt bilag vedrørende kontrakt med [virksomhed1] i bedre stand.

Skattestyrelsen anfører i kommentarer pr. 31.10.2019, at det taler imod hensigten om fraflytning fra Danmark, at møbler opmagasineres fremfor at møblerne sælges eller alternativt medbringes til Norge. Vi skal hertil bemærke, at vi ikke er enige i denne betragtning. I forbindelse med fraflytning flyttes der sammen med kæresten, hvorfor det ikke var nødvendigt at medbringe møblerne. Det kan efter vores opfattelse ikke være et krav, at møbler helt bortskaffes, for at fraflytningen fra Danmark har skatteretligt virkning. Den fulde skattepligt er bevaret, og det er således et spørgsmål om skift af det skattemæssige hjemsted. Da der betales for opmagasinering af møblerne indikerer dette, at der ikke er et sted i Danmark, hvor klager har sin ”bolig med sit bohave”.

Skattestyrelsen angiver, at der fortsat rådes over bopæl i ejendom beliggende [adresse1] i [by3]. For god ordens skyld skal vi bemærke, at denne ejendom er ejet af [region1] og har været til rådighed som følge af tidligere ansættelsesforhold med [region1]. Denne rådighed ophører naturligvis i forbindelse med fratrædelse af stilling i [region1]. Dette fremgår af lejekontraktens § 11 under særlige vilkår, idet vi samtidig skal henvise til lejekontraktens særlige vilkår har forrang til lejeaftalens øvrige vilkår. Vi er derfor ikke enige i Skattestyrelsens opfattelse af rådigheden over denne bopæl.”

Klagerens bemærkninger til møde i Skatteankestyrelsen

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev det bl.a. gjort gældende, at klageren i den omhandlede periode ikke var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, og at hun var skattemæssigt hjemmehørende i Norge efter artikel 4, stk. 2, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet hun bl.a. havde etableret fast bopæl i Norge, og at hendes økonomiske interesse var i Norge.

Klageren fik af de norske myndigheder oplyst, at hun var skattepligtig til Norge. De norske myndigheder betragtede klageren og kæresten som selvstændige, hvorved deres skat ikke blev indeholdt. De blev ved indrejsen forskudsregistreret.

Klagerens kæreste fik tilbudt en stilling inden for sit interesseområde i Danmark, og som følge heraf udrejste hun og kæresten af Norge ultimo november 2015. Repræsentanten gjorde i den forbindelse gældende, at tilbageflytningen til Danmark således skyldtes en udefrakommende omstændighed, som ikke ændrer ved klagerens hensigt ved udrejsen til Norge.

Klagerens vikaraftale indeholdt bl.a. mulighed for forlængelse.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet. Ved skattepligtens ophør er det afgørende, om personen har bevaret rådigheden over en bolig i Danmark.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Det følger af C.F.1.2.3 i Den juridiske vejledning 2015-1 og 2021-1, at det bl.a. tillægges vægt ved vurderingen af, om rådigheden over en bolig anses for bevaret, om personen under en eller anden form – helt eller delvis – har rådighed over en bolig her i landet, om personen har hensigt til at bosætte sig varigt i udlandet, om personens samboende fortsat har bopæl i Danmark, og om personen i øvrigt har bevaret sin tilknytning til landet.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Retten finder, at klageren i de påklagede indkomstår havde bevaret rådigheden over en bolig i Danmark, og at hun derfor var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Retten har lagt vægt på, at klagerens kæreste i de påklagede indkomstår var fuldt skattepligtig til Danmark på grund af rådighed over en helårsbolig i [by4], at klageren ligeledes må anses for at have haft rådighed over denne bolig, at hun ved indrejsen til Danmark i Folkestregistret blev registreret med bopæl på denne adresse, og at hun fortsat bor på adressen. Der er endvidere lagt vægt på, at hendes ophold og arbejde i Norge var af midlertidig og kortvarig karakter, og at hun bevarede sit bohave i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Skattemæssigt hjemsted

Det følger af artikel 4, stk. 1, i dobbeltoverenskomsten mellem de nordiske lande af 23. september 1996, at en person er skattemæssigt hjemmehørende i det land, hvortil personen er skattepligtig på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. En person er ikke hjemmehørende, såfremt skattepligten til dette land er begrænset til indkomst fra kilder der, jf. litra a.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren ikke har selvangivet sin norske indkomst i Norge, og at hun derfor fik tilbagebetalt sin forskudsskat af de norske myndigheder.

Klageren var i henhold til ovenstående skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4, stk. 1, i dobbeltoverenskomsten mellem de nordiske lande af 23. september 1996 i perioden fra 2. september 2015 til 30. november 2015.

Retten finder, at klageren ikke tilsvarende var hjemmehørende i Norge efter artikel 4, stk. 1, henset til at klageren i forbindelse med sagens behandling ikke tilstrækkeligt har godtgjort, at hun under opholdet i Norge var fuldt skattepligtig til Norge, at der ikke foreligger dokumentation herfor fra de norske myndigheder, at hun ikke har selvangivet sin norske indkomst i Norge, og at hun fik forskudsskatten tilbagebetalt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Social sikring

I henhold til ligningslovens § 8 M, stk. 2, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag for personer omfattet af kildeskattelovens § 1 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det er tilfældet, når den pågældende efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i den pågældende fremmede stat og er omfattet af social sikringslovgivning i den fremmede stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Udbetaling Danmark traf den 8. oktober 2019 afgørelse om, at klageren i perioden fra 1. september 2015 til 30. november 2015 ikke var omfattet af de danske regler om social sikring under arbejde i Norge.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren i indkomståret 2015 betalte social sikring i Norge på 13.123 NOK, svarende til 10.456 DKK.

Landsskatteretten finder, at klageren er berettiget til fradrag på 10.456 kr. for betalt social sikring til Norge efter ligningslovens § 8 M, stk. 2, hvorved Skattestyrelsens afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.