Kendelse af 22-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-11-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 drevet den personligt ejede virksomhed [virksomhed1]. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klageren har drevet virksomheden siden den 1. januar 2015, samt at virksomheden stod opført med branchekoden 731200, ”Reklameplads i medier”.

Klageren har i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 været medejer af anpartsselskabet [virksomhed2] ApS registreret den 23. august 2013. Det fremgår af CVR, at virksomheden var opført med branchekoden 731110, ”Reklamebureauer”.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75), at klageren var ansat ved [virksomhed3] i perioden 1. oktober 2017 til den 31. december 2017. Klageren har ifølge R75 ikke været ansat ved [virksomhed3] i indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsen har ved brev af 1. maj 2018 rettet henvendelse til klageren og anmodet om regnskabsmateriale for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 for virksomheden [virksomhed1].

Klageren har oplyst, at det på grund af indbrud i januar 2018 ikke er muligt for klageren at fremlægge regnskabsmaterialet.

For virksomheden [virksomhed1] er der selvangivet et overskud af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 på henholdsvis 0 kr., 24.825 kr. og 12.280 kr.

Skattestyrelsen har til brug for kontrol og rekonstruktion af klagerens indkomstforhold indhentet kontrolbilag fra [virksomhed3] i form af kørselsregnskab, køresedler samt fakturaer og kvitteringer. Der er endvidere indhentet kontoudtog fra [finans1] og [finans2] samt posteringsoversigter fra [finans2].

Punkt 1 Konsulenthonorar

Der er indhentet fakturaer for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Det fremgår af fakturaerne, at de er faktureret til [virksomhed3] og udstedt af [virksomhed1]. Fakturabeløbene udgør i alt henholdsvis 162.771 kr., 93.482 kr. og 69.392 kr. ekskl. moms.

Videre har der for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 været bankindsætninger, som ikke har kunnet identificeres ved fakturabeløbene på klagerens bankkonto, på henholdsvis 48.800 kr., 144.285 kr. og 179.079 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsen har på grundlag heraf forhøjet overskud af virksomhed for [virksomhed1] for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 med henholdsvis i alt 210.825 kr., 206.995 kr. og 224.954 kr. I beløbet indgår fradrag for annonceudgifter på [virksomhed4] med henholdsvis 746 kr., 5.649 kr. og 11.237 kr. Der er endvidere for indkomstårene 2016 og 2017 fratrukket selvangivet overskud af virksomhed på henholdsvis 24.825 kr. og 12.280 kr.

Det fremgår, at klageren ved møde den 10. januar 2019 mellem Skattestyrelsen og klageren har oplyst, at fakturabeløb fra [virksomhed3] for indkomståret 2015 på i alt 111.000 kr. og for indkomståret 2016 på i alt 31.500 kr. er modtaget kontant.

Af de indhentede fakturaer for indkomstårene 2015 og 2016, som er faktureret til [virksomhed3] og udstedt af [virksomhed1], skal 8 fakturaer indbetales til [finans2], kontonummer [...66]. De øvrige fakturerer er ikke påført betalingsoplysninger.

Klageren har ved brev modtaget i Skatteankestyrelsen den 25. april 2021 fremlagt en opgørelse over de indtægter og udgifter, som ifølge klageren er selvangivet for virksomheden [virksomhed1]. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af posteringer på klagerens bankkonto i [finans1]. Beløbene i opgørelsen kan afstemmes med bankkontoudtoget.

Klageren har ifølge opgørelsen for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 opgjort indtægterne til henholdsvis 40.500 kr., 44.875 kr. og 73.570 kr. og udgifterne til henholdsvis 40.535 kr., 45.756 kr. og 60.029 kr. Resultatet af virksomheden er herefter opgjort til henholdsvis -35 kr., 19.000 kr. og 13.541 kr.

Klageren har endvidere anført, at bankindsætninger for indkomstårene 2016 og 2017 svarende til henholdsvis 42.741 kr. og 52.409,48 kr. vedrører udlæg for [virksomhed2] ApS. Klageren har ikke fremlagt dokumentation i form af bilag herfor.

Punkt 2 Kørselsgodtgørelse

Det fremgår af indhentede køresedler hos [virksomhed3], at der for perioden 12. maj 2016 til 5. august 2016, forud for klagerens ansættelse, er udbetalt kørselsgodtgørelse på 7.128 kr., ligesom der for perioden 9. januar 2017 til 17. juni 2017 er udbetalt kørselsgodtgørelse på 36.826 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 7.128 kr. for indkomståret 2016 og med 36.826 kr. for indkomståret 2017 på baggrund af, at klageren ikke i perioden har været ansat hos [virksomhed3] og oppebåret en lønindtægt.

Punkt 3. Kørselsfradrag

Skattestyrelsen har for indkomståret 2015 nedsat klagerens kørselsfradrag med 7.250 kr. og for indkomståret 2016 med 4.486 kr.

Klageren har opgjort kørselsfradrag mellem bopælsadressen og adressen for [virksomhed2] ApS for indkomståret 2015 således:

Klageren har opgjort kørselsfradrag mellem bopælsadressen og adressen for [virksomhed2] ApS for indkomståret 2016 således:

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren ifølge lønindberetninger fra [virksomhed2] ApS for indkomstårene 2015 og 2016 i indkomståret 2015 har været ansat ved [virksomhed2] ApS fra 1. januar til 30. juni og 1. august til 31. august samt fra 1. oktober til 31. oktober. I indkomståret 2016 har klageren været ansat fra 1. februar til 31. juli og 1. september til 30. november. Skattestyrelsen har opgjort ansættelsesperioderne til 164 dage for indkomståret 2015 og 190 dage for indkomståret 2016. Endvidere fremgår det af R75 for indkomståret 2017, at klageren har været ansat i [virksomhed2] ApS i perioden 1. januar til 30. september.

Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at klageren i nogle perioder også har arbejdet for [virksomhed2] ApS i weekenderne. Der foreligger ikke et kørselsregnskab eller anden opgørelse som dokumentation for kørslen.

Klageren har ved brev af 2. juni 2021 til Skatteankestyrelsen fremsendt en kalender med opgørelse over antal dage og kilometer, hvor klageren mener sig berettiget til befordringsfradrag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsenhar for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 210.825 kr., 206.995 kr. og 224.954 kr. For indkomstårene 2015 og 2016 har Skattestyrelsen desuden nedsat kørselsfradraget med henholdsvis 7.250 kr. og 4.486 kr., og for indkomstårene 2016 og 2017 har Skattestyrelsen herudover anset modtaget kørselsgodtgørelse på henholdsvis 7.128 kr. og 36.826 kr. for personlig indkomst.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selv om de indsendte bilag ikke viser, at der er tale om spillegevinster, da der er tale om overførsel fra et engelsk pengeinstitut, og selvom det ikke kan udelukkes, at nogle af indtægterne stammer fra affiliated (honorar) fra spillesiden [...dk] eller fra spillesider, som ikke er hjemmehørende i EU, har vi valgt, at se bort fra disse indtægter.

Det betyder, at der ud over de faktiske fakturerede beløb er følgende indsættelser på dine bankkonti, som anses at være en del af din virksomheds omsætning.

2015:

09-06-15 Jan 3.000,00

12-10-15 Lønoverførsel 14.000,00

01-12-15 udlæg 6.500,00

29-12-15 Faktura 20151001 37.500,00

I alt 61.000,00

Moms heraf udgør 20 % = -12.000,00

Beløb der tillægges omsætningen i virksomheden for 2015 48.800,00

2016:

11-01-16 [virksomhed2]: 20151003 7.500,00

20-01-16 F. 7369 15.000,00

01-02-16 Fakt. 20151005 8.125,00

10-02-16 [virksomhed2] ApS udlæg 5.000,00

07-04-16 [virksomhed2] ApS udlæg 5.002,00

09-05-16 [virksomhed2] ApS 10.625,00

30-05-16 annoncering [virksomhed4] (fundet udgift i [virksomhed3] bilag 402) 3.500,00

27-06-16 [virksomhed4] (fundet annonceudgift i [virksomhed3] bilag 427) 3.650,00

07-07-16 [virksomhed3] 1.000,00

12-07-16 [virksomhed4] 2.500,00

13-07-16 [virksomhed2] 7.500,00

14-07-16 [virksomhed2] ApS udlæg 5.125,00

18-07-16 [virksomhed4] 3.780,00

02-08-16 [virksomhed3] 3.750,00

30-08-16 [virksomhed2] ApS 20.312,50

12-09-16 f 2016852 6.406,25

27-09-16 [virksomhed2] ApS, udlæg 5.000,00

10-10-16 20165012 (fundet annonceudgift i [virksomhed3] bilag 111) 8.362,50

11-10-16 [virksomhed2] ApS- udlæg 8.600,00

18-10-16 [virksomhed2] ApS- udlæg 4.850,00

24-10-16 [virksomhed3] (fundet annonceudgift i [virksomhed3] bilag 151) 3.330,00

04-11-16 Fakt (fundet salgsprovision i [virksomhed3] bilag 137) 7.900,00

15-11-16 [virksomhed2] ApS udlæg 4.875,00

24-11-16 Overførsel (fundetprovision8.875 kr. i [virksomhed3] bilag 162) 88.875,00

24-11-16 fejl - 80.000,00

27-12-16 Ifølge separat advis nr. [...]/[virksomhed5] 4.289,20

29-12-16 LØNOVERFØRSEL15.500,00

I alt 180.357,45

Moms heraf udgør 20 % = -36.071,49

Beløb der tillægges omsætningen i virksomheden for 2016 144.285,96

2017:

16-03-17 Overførsel (fundet annonceudgift i [virksomhed3] bilag 361) 4.230,00

12-04-17 [virksomhed2] ApS udlæg 8.215,00

24-05-17 udlæg [virksomhed2] ApS (fundet annonceudgift i [virksomhed3] bilag 448) 4.150,00

16-06-17 [virksomhed4] 4.100,00

19-06-1 7 [virksomhed2] ApS udlæg 3.450,00

20-06-17 [virksomhed2] ApS 7.100,00

28-06-17 [virksomhed2] ApS 7.152,60

07-07-17 [virksomhed2] ApS Udlæg 5.362,00

18-07-17 Udlæg 7.143,00

01-08-17 [virksomhed2] ApS – udlæg 2.685,00

07-08-17 Overførsel 4.870,00

08-08-17 Fakt kons 3.512,00

23-08-17 Overførsel 6.150,00

31-08-17 konsulent 3.125,00

15-09-17 video 3.260,00

21-09-1 7 Overførsel 6.000,00

06-10-1 7 Fakt. 1 6.250,00

23-10-17 Udlæg 4.325,00

31-10-17 Overførsel25.000,00

31-10-1 Fakt. 2 6.250,00

13-11-17 Faktura 8.265,00

17-11-17 Udlæg 5.111,00

27-11-17 [virksomhed2] ApS 4.950,00

29-11-17 Fakt. 3 6.250,00

01-12-17 AFREGNING 7.125,00

01-12-17 F akt. 422.400,00

04-12-1 7 udlæg 4.860,00

04-12-17 Fakt. 513.200,00

18-12-17 Udlæg 4.132,50

27-12-17 Fakt. 618.435,00

27-12-17 Faktura 6.790,00

I alt 223.849,33

Moms heraf udgør 20 % = -44.769,87

Beløb som tillægges omsætningen i virksomheden for 2017 179.079,46

Udgifterne til [virksomhed4] anses for fradragsberettiget, selv om de ikke er dokumenterede fuldt ud.

Der er ikke indsendt dokumentation eller anden sandsynliggørelse for, at der er afholdt andre udgifter, som vedrører virksomhedens omsætning.

Regnskabstallene er ud fra ovennævnte beregnet således:

(...)

(...)

Ændring i den skattepligtige indkomst

I henhold til ovennævnte beregninger forhøjes overskud virksomhed og dermed også den skattepligtige indkomst med 210.825 kr. i 2015, med 206.995 kr. i 2016 og med 224.954 kr. i 2017. Forhøjelserne sker i henhold til statsskattelovens § 4 og§ 6. Beløbene beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3.

(...)

2. Kørselsgodtgørelse

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er vores opfattelse, at de udbetalte kørselsgodtgørelser på 7.128 kr. i 2016 og på 36.826 kr. i

2017 skal anses for skattepligtige jf. statsskattelovens§ 4, og som personlig indkomst efter person­ skattelovens § 3.

Udbetalt godtgørelse er som hovedregel skattepligtig for modtageren. Godtgørelsen kan dog modtages skattefrit, hvis forskellige betingelser er opfyldt.

Der kan nævnes følgende betingelser for skattefri kørselsgodtgørelse:

• Der er tale om egen kørsel i egen eller samlevende partners bil (fælles økonomi)

• Der skal være tale om erhvervsmæssig kørsel i arbejdsgiverens interesse.

• Det skal være kørsel for et indtægtsgivende arbejdssted.

• Maksimal 60 dages kørsel til samme adresse inden for 12 måneder.

• Maksimal udbetaling efter statens takster.

• Der kan ikke ydes skattefri kørselsgodtgørelse, samtidig med at arbejdsgiveren stiller an den fri befordring til rådighed.

• Der kan kun gives godtgørelse til faktiske kørte kilometer.

• Der må ikke være tale om, at en del af lønnen konverteres til skattefri godtgørelse (mod regningsforbuddet).

Det er også en betingelse for skattefri udbetaling at arbejdsgiveren kontrollerer følgende:

• Kørslens formål.

• Kørslens mål og evt. delmål. (Adresseangivelser på start, evt. delmål og slut)

• Dato

• Antal kørte kilometer.

• Beregningen på maksimal statens satser.

• At kørslen er i egen bil (eller samlevende partners med fælles økonomi)

• Det bør anføres på køresedlen, at arbejdsgiveren har udført kontrol.

Det er jf. BEK. nr. 173 af 13/3/2000 således også en betingelse for skattefri udbetaling, at arbejdsgiveren kontrollerer, at alle betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt.

Opfylder kørslen ikke betingelserne, er godtgørelsen skattepligtig A-indkomst for medarbejderen.

Det gælder også, hvis arbejdsgiveren ikke anses for at have ført den fornødne kontrol.

Du har ifølge de faktiske forhold ikke været lønmodtager i [virksomhed3] i perioden 1/1 2016 til 1/10 2017, som kørselsgodtgørelsen vedrører.

Det er også vores opfattelse, at ikke alle køresedler og kørsler opfylder betingelserne for, at

godtgørelsen kan udbetales skattefrit. Det begrundes med følgende:

- Der er på køresedlerne bilag 2, 35 og 309 ikke anført adresser eller på anden måde entydige Stedsangivelser på startsted, delmål og mål. Afstandene kan derfor ikke kontrolleres.

- Der er på køresedlerne bilag 2, 35 og 309 ikke anført anledninger. Det kan derfor ikke afgøres om kørslen er sket i arbejdsgiverens interesse.

- Bilag 327 på 6.550 kr. er ikke indsendt, så der kan derfor ikke udføres den fornødne kontrol af denne.

Ovennævnte køresedler opfylder således ikke betingelserne til køresedler, og klubben kan derfor ikke anses for at have ført den fornødne kontrol.

Du har i den omhandlede periode ikke været lønmodtager i klubben. Kørselsgodtgørelsen kan alene af den grund ikke udbetales skattefri, da der ikke er tale om kørsel for et indtægtsgivende arbejdssted.

Da klubben i hele perioden har haft op til flere biler til rådighed, er det også vores opfattelse, at din kørsel for klubben i overvejende grad er foregået i en af klubbens biler. Der ikke er ført kørebøger eller lignende for disse biler, som kan afkræfte denne formodning.

Du har bl.a. kørt flere lange ture til Tyskland, som kan være på over 2.000 km. Det må formodes, at disse ture er kørt i en af klubbens mellemklassebiler, som f.eks. Toyota Avensis, når der henses til, at du privat i samme periode kun havde en minibil af mærket Toyota Aygo.

[virksomhed3] er samtidig ikke en skattefri forening med et udelukkende velgørende formål, og de kan således ikke udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til ulønnede frivillige medhjælpere.

Din skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 7.128 kr. i 2016 og med 36.826 kr. i 2017, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens§ 9, stk. 4 og § 9A. Beløbene anses for personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

3. Kørselsfradrag

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har selvangivet kørselsfradrag med 268 dage i 2015 og med 259 dage i 2016. Du har oplyst, at du ikke holder sommerferie, og at du normalt kun arbejdede i hverdagene for [virksomhed2] ApS.

Ifølge lønindberetninger fra [virksomhed2] ApS har du i 2015 været ansat i perioden 1/1 - 30/6, perioden 1/8- 31/8 og perioden 1/10 - 31/10. Der har været 121 hverdage i perioden 1/1-30/6, 21 hverdage i perioden 1/8-31/8 og 22 hverdage i perioden 1/10-31/10. I alt 164 hverdage.

Ifølge lønindberetninger fra [virksomhed2] ApS har du i 2016 været ansat i perioden 1/2- 31/7 og perioden 1/9-30/11. Der har været 125 hverdage i perioden 1/2-31/7 og 65 hverdage i perioden 1/9-30/11. I alt 190 hverdage.

Det er herefter vores opfattelse, at der er selvangivet kørselsfradrag for flere dage, end der reelt er kørt i 2015 og 2016.

Ændringen i henhold til ovennævnte ser således ud:

2015:

Ansat kørselsfradrag: 164 dage x (58-24 km) x 2,05 kr. = 11.431 kr.

Selvangivet kørselsfradrag -18.681 kr.

Ændring i kørselsfradrag for 2015 -7.250 kr.

2016:

Ansat kørselsfradrag:

125 dage x (58-24 km) x 1,99 kr. = 8.458 kr.

65 dage x (56-24 km) x 1,99 kr. = 4.139 kr.

Selvangivet kørselsfradrag-17.083 kr.

Ændring i kørselsfradrag for 2016 -4.486 kr.

4.139 kr.

Der er ikke modtaget ny opgørelse for dit kørselsfradrag, som sandsynliggør det høje antal dage du har anført.

Din skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 7.250 kr. i 2015 og med 4.486 kr. i 2016, jf. ligningslovens § 9C.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den personlige indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 nedsættes, og at der indrømmes yderligere kørselsfradrag for indkomstårene 2016 og 2017.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Forløb:

I januar 2018 har jeg indbrud i hjemmet, hvor der stjæles computer samt taske med bilag vedrørende min virksomhed.

I marts 2018 kontaktes jeg af skattestyrelsen, som gerne vil have udleveret materiale vedrørende min virksomhed. Årsagen hertil er at samme person har været igennem [virksomhed3] F.M.B.A. og derved konstaterede at jeg havde modtaget konsulenthonorar for udført arbejde. Jeg meddelte naturligvis at det ikke var muligt, at fremsende materialet da dette var stjålet i forbindelse med indbruddet i januar, jeg tilbød at fremsende politirapporten. Svaret fra sagsbehandleren var at der ikke var noget at gøre ved det og at dette ville blive noteret på sagen.

I sommeren 2018 modtager jeg indkaldelse af alle min og min kones kontoudtog for årene 2015, 2016 og 2017. Dette fremsendes og efter aftale noterer jeg hvad der er virksomhedsrelaterede indtægter og udgifter. Jeg holder flere møder med sagsbehandleren igennem 2018 og 2019 uden at der er forståelse for at det ikke er muligt at fremskaffe bilag for udgifterne. Det der kunne fremskaffes kunne downloades fra skyen og dette stemte overens med kontoudskrifterne.

I juli 2019 modtager jeg Skattestyrelsens afgørelse, hvor jeg kan konstatere at der er givet minimale fradrag for dokumenterede udgifter. Ligeledes er der ændret i ligningsmæssige fradrag for kørsel til og fra arbejde.

Det forholder sig således at mit virke som direktør i [virksomhed3] F.M.B.A. gør at der ikke er mange fridage på et år. Eksempelvis kan nævnes at i 2019 til dato har jeg afholdt total 16 fridage med ferie-, helligdage og weekender.

Jeg forstår ikke at de udgifter som fremgår af kontoudskrifterne ikke er medregnet som fradrag. Nu da man ikke har valgt denne løsning, mener jeg at indtægterne er lønindkomst og dermed skal jeg tildeles befordringsfradrag i forbindelse med kørsel mellem mit hjem og arbejde i de tre indkomstår.

(...)”

Klageren har ved brev modtaget i Skatteankestyrelsen den 25. april 2021 anført følgende:

”(...)

Indledning og forklaring på mit arbejdsliv i den omtalte periode 2015-2017

Jeg har været i [virksomhed3] siden 2011. Som det er sportens verden er det en livsstil, det var det også for mig og jeg er den type som går 100 % ind i projekter og var selv med til at starte [virksomhed3] i 2011 som en forening. Fra 2011 til og med 2014 var jeg lønansat som Direktør i [virksomhed3], men det var småt med penge derfor aftalte jeg med den daværende bestyrelse at jeg blev “frivillig” direktør fra 2015 mod at jeg fik dækket mine omkostninger for at udføre dette virke, samtidig blev jeg ansat i [virksomhed2] ApS hvor jeg havde en lille ejerandel - lønnen der var lav og det gjorde at jeg kunne passe begge “jobs” både som Direktør i [virksomhed3] og sælger i [virksomhed2] ApS. For mig handlede det om at lave noget som jeg elskede og gav det brød på bordet var jeg som sådan tilfreds. I oktober 2017 havde jeg fået opbygget økonomien i [virksomhed3] som gjorde at jeg igen kunne blive lønansat. [virksomhed2] ApS gik desværre konkurs i efteråret 2017 da der ikke var basis for tingene.

I [virksomhed3] havde jeg i ovenstående periode ansvaret for de samme ting som jeg havde haft da jeg var lønansat, jeg havde en stor tro på at det på sigt ville blive et større projekt, hvor også lønnen ville kunne vokse senere. Derfor knoklede jeg stort set alle dage om året det være sig ferier, weekender, og almindelige hverdage, hvilket jeg også gjorde fra 2017 til jeg stoppede i 2020. [virksomhed3] “var jo mit lille barn”

Med ovenstående vil jeg prøve at fortælle at jeg mit arbejdsliv var mit liv i de mange år.

(...)

Hermed svar på indsigelserne/uddybning af indgivet klage over afgørelse.

For 2015 medtaget i opgørelse

03/01/15 Fakt. 2015-61. 20.000,00

20/01/15 Fakt. 2015-64. 32.000,00

02/02/15 Fakt. 2015-75. 15.000,00

01/04/15 Fakt. 31. 7.000,00

15/04/15 Fakt. 2015-100. 18.000,00

06/10/15 Fakt. 2014-79. 19.000,00

Tror der er sket en fejl i [virksomhed3] da de penge aldrig er kommet til min konto, hvordan og hvorfor de er havnet der kan jeg ikke huske, det er efterhånden en del år siden. Derfor mener jeg de skal pilles ud af min indkomst.

2015 fortsat...

Fakt 20150001 37.500 indsat på [finans1] konto - er medregnet i opgørelse af og indberettet til SKAT på selvangivelse, derfor skal de ikke tælles med igen. Det der skal tælles med er overførsel til mig privat på kr. 17.500 som en skattepligtig indtægt.

Herunder [finans1] opgørelse for 2015 - kontoudtog vedhæftet

2016

For 2016 medtaget i opgørelse

10/02/16 Fakt. 2016-1002. 6.000,00

15/02/16 Fakt. 2016-1003. 5.500,00

20/02/16 Fakt. 2016-108. 6.000,00

10/04/16 Fakt. 2016-1021. 6.000,00

02/04/16 Fakt. 2016-1021. 8.000,00

Tror der er sket en fejl i [virksomhed3] da de penge aldrig er kommet til min konto, hvordan og hvorfor de er havnet der kan jeg ikke huske, det er efterhånden en del år siden. Derfor mener jeg de skal pilles ud af min indkomst.

2016 fortsat... indtægter som jeg mener ikke skal regnes med i personlig indkomst - dels er det udlæg, det er udlæg for både ApS og [virksomhed3], men også [finans1] beløb som er indberettet tidligere.

(markeret med [finans1]-[finans1] er opgjort tidligere på selvangivelse og skal ikke medtages igen)

11.01.16 dit:20151003 7.500,- [finans1]

20.01.16 F 7369 15.000 [finans1]

01.02.16 Fakt 20151005 8.125 [finans1]

10.02.16 Udlæg 5.000,- udlæg jeg har haft for firma

07.04.16 Udlæg 5.002,- udlæg jeg har haft for firma

07.07.16 [virksomhed3] 1.000 [finans1]

13.07.16 [virksomhed2] 7.500 [finans1]

14.07.16 Udlæg 5.125 udlæg jeg har haft for firma

02.08.16 [virksomhed3] 3.750 [finans1]

27.09.16 Udlæg 5.000 udlæg jeg har haft for firma

11.10.16 Udlæg 8.600 udlæg jeg har haft for firma

18.10.16 Udlæg 4.850 udlæg jeg har haft for firma

15.11.16 Udlæg 4.875 udlæg jeg har haft for firma

27.12.16 [virksomhed5] forsikring 4.289,20 Afregning forsikring retur

herunder [finans1] konto for 2016:

2017

indtægter som jeg mener ikke skal regnes med i personlig indkomst - dels er det udlæg, det er udlæg for både ApS og [virksomhed3], men også beløb som er indberettet tidligere.

(markeret med [finans1]-[finans1] er opgjort tidligere på selvangivelse og skal ikke medtages igen)

12.04.17 Udlæg 8.215 udlæg for virksomhed

19.06.17 Udlæg 3.450 udlæg for virksomhed

07.07.17 Udlæg 5.362 udlæg for virksomhed

18.07.17 Udlæg 7143,20 udlæg for virksomhed

01.08.17 Udlæg 2.685 udlæg for virksomhed

06.10.17 Fakt. 1 6.250 [finans1]

23.10.17 Udlæg 4.325,78 udlæg for virksomhed

31.10.17 Fakt. 2 6.250 [finans1]

17.11.17 Udlæg 5.111 udlæg for virksomhed

29.11.17 Fakt. 3 6.250 [finans1]

01.12.17 Afregning/udlæg 7.125 udlæg for virksomhed

01.12.17 Fakt 4 22.400 [finans1]

04.12.17 Udlæg 4.860 udlæg for virksomhed

04.12.17 Fakt 5 13.200 [finans1]

18.12.17 Udlæg 4132,5 udlæg for virksomhed

27.12.17 Fakt 6 18.435 [finans1]

27.12.17 Udlæg 6.790 [finans1]

Herunder kontoudtog [finans1]

Kørselsgodtgørelse...

Jeg har i den omtalte periode været Direktør i [virksomhed3] og vi var ikke opmærksomme på at skattefri KM godtgørelse var forkert når jeg var frivillig ulønnet Direktør, efter den oplysning kom til os, ophørte denne praksis ligeledes. Som Direktør havde jeg ansvaret for spillere, Scoutning og forhandling med nye spillere, trænere, frivillige, kampafvikling og sponsorsalg samt markedsføring online og offline. Derfor har jeg været i klubben stort set alle hverdage samt mange weekender.

Er helt indforstået med at da jeg ikke har haft et ansættelsesforhold i de nævnte perioder hvor der er udbetalt KM godtgørelse fra [virksomhed3] skal disse medregnes som skattepligtig indkomst.

Med en skattepligtig indkomst som de udbetalte KM godtgørelser bliver, betegnes jeg dermed som en medarbejder i virksomheden og vil i den forbindelse gerne gøre gældende at jeg dermed har ret til befordringsfradrag for de pågældende år. hele 2016 og frem til og med september 2017. Da jeg har dobbeltarbejde skal der ikke fratrækkes de 24 km. som jeg har kørt til anden arbejdsgiver tidligere på dagen

For 2016 udgør fradraget følgende:

260 dage -[adresse1], [by1] til [adresse2], [by2]- 88,4 KM

Fradrag vil dermed være: 1,99 x 88,4 x 260 = 45.738,16

For 2017 udgør fradraget følgende (januar - september)

180 dage -[adresse1], [by1] til [adresse2], [by2]

Fradrag vil dermed være 1,93 x 88,4 x 180 = 30.710,16

Kørselsfradrag

Mener ikke det er korrekt at Skat har reguleret mit befordringsfradrag for kørsel til og fra arbejde ved [virksomhed2] ApS.

Virksomheden var en opstartsvirksomhed og vi arbejde mange dage og flere weekender for at få tingene op at køre, i perioder var pengekassen så tom at der ikke lige var råd til løn i perioder, dette har SKAT lagt til grund for at jeg i de måneder hvor lønnen udeblev at jeg ikke var ansat.

Jeg var ansat i hele 2015, 2016 og frem til september 2017.

Derfor mener jeg ikke der skal ske en tilretning af befordringsfradraget.

(...)”

Klageren har ved brev modtaget i Skatteankestyrelsen den 26. maj 2021 yderligere bemærket.

”(...)

I 2016 kørte jeg til [virksomhed2] ApS på arbejde - beliggende i [by3], det er det allerede indberettede befordringsfradrag. Jeg har ikke indberette noget befordringsfradrag for kørsel til [virksomhed3] i dette år, da vi troede at afregningen kunne foregå ved fremlæggelse af KM sedler, men da disse KM sedler nu bliver skattepligtig indkomst så er jeg vel berettiget til befordringsfradrag for kørsel til "arbejdsgiver" [virksomhed3] som for 2016 udgør 260 dage for hele året.

Arbejdssted [virksomhed3] - [adresse2], [by2].

(...)”

Klageren har ved brev modtaget i Skatteankestyrelsen den 2. juni 2021 endvidere anført.

”(...)

Herunder beskrivelse af fremsendt kalender - håber det giver et samlet overblik over min kørsel til og fra arbejdssteder i 2016.

På kalenderen er markeret 3 tal som beskrevet nedenfor samt afstanden mellem de forskellige kombinationer...

1. Hjemadressen-[adresse1], [by4], [by1]

2. [virksomhed2] ApS-[adresse3]-[by3] / fra august [adresse4], [by3]- 2 km forskel, på de 2 adresser.

3. [virksomhed3], [adresse2], [by2]

Afstande:

Afstand mellem 1-2 = 28 km

Afstand mellem 2-3 = 65 km

Afstand mellem 1-3 = 51 km

På kalenderen er der for hver dag angivet mit kørselsmønster og slutteligt de fradragsberettigede km, der er fratrukket de første 24 km.

Håber det giver et overblik som er brugbart

Der er for året 2016 kun indberettet kørselsfradrag for kørsel til [virksomhed2] ApS.

Mit 2017 ser meget identisk ud med 2016 - dog ikke for okt-nov-dec, da jeg kun var ansat ved [virksomhed3] i den periode og ikke dobbeltjobbede.

(...)

Den pågældende skatte medarbejder som var inde over [virksomhed3] er den samme som denne person som har gennemgået mine ting - her havde vi lavet samme fejl med trænere etc. deres km godtgørelse blev lavet om til skattepligtig indkomst og de fik befordringsfradrag for den kørsel de havde foretaget mellem hjem og arbejde.

(...)

(Kalender ikke indsat)

(...)”

Klageren har den 23. juli 2021 fremsendt bemærkninger til sagsfremstillingen og forslag til afgørelse.

”(...)

Punkt 1 Konsulenthonorar

Skatteankestyrelsen indstiller til Landsskatteretten at min indkomst ikke kan nedsættes på baggrund af det konstruerede regnskab.

Jeg er ikke enig i denne betragtning, da der ikke er foretaget kontrol af bilag for udlæggene i [virksomhed3] F.M.B.A´s regnskab, som godtgør de udbetalinger der er lavet. Derudover er der i denne mail vedhæftet eksempler på udlæg afholdt af mig for håndboldklubben. I de vedlagte bilag bedes der lægges vægt på at butik/restaurant og lignende er beliggende i en sådan afstand fra min bopæl/arbejdsplads at det kan antages at være udlæg i forbindelse med rejser og møder for klubben.

Punkt 2 Kørselsgodtgørelse

Jeg er enig i at jeg ikke har ret til kørselsgodtgørelse i 2016 og 2017 for henholdsvis 7.128 kr. og 36.826 kr. og at dette kan anses som personlig indkomst i indkomstårene.

Punkt 3 Kørselsfradrag

Jeg mener at jeg har ret til befordringsfradrag for 268 dage i 2015 og 259 dage i 2016. Dette anses ud fra fremlagte kørselsbog, hvori det beskrives hvilke dage der er kørt til hvilken arbejdsplads og hvor mange kilometer der er kørt. Kørselsbogen er dokumentation for at der rent faktisk er kørt de pågældende kilometer på de pågældende dage. Kørselsbogen kan stikprøvevis krydstjekkes med [virksomhed3]s kampkalender og øvrige aktiviteter, som yderligere dokumentation.

Jeg mener derudover at jeg har ret til befordringsfradrag i 2017 på baggrund af at de skattemæssige godtgørelser der er udbetalt, anses for skattepligtig indtægt. Jf. ligningsloven § 9 C er der ikke pligt til at der skal være tale om en lønindtægt men blot en indtægt.

Derudover henvises der til at Skattestyrelsen har brugt denne praksis hos alle andre ansatte i [virksomhed3] i 2016 og 2017, hvor skattefrie godtgørelser er ændret til skattepligtig indtægt og i den forbindelse har medarbejderne fået befordringsfradrag for kørsel til og fra arbejde.

Punkt 4 generelt

Jeg mener ikke man har taget et sandsynligheds princip i brug i forbindelse med gennemgang af alle tingene, det virker som om man fra dag et har sat sig fast i det spor, nu når jeg ikke kunne dokumentere relevante udgifter grundet indbrud på min bopæl længe før Skattestyrelsen kontaktede mig, (der var en indbrudsbølge i området i januar det år) Jeg havde både backup, papirformat og på pc, men det hele blev taget, derfor mener jeg, at jeg uberettiget er frataget muligheden, de ting som var muligt at fremskaffe dokumentation omkring (downloadet fra skyen / [virksomhed4] etc.) disse ting stemte med det fremlagte og det som Skattestyrelsen stillede spørgsmål omkring, derfor mener jeg også det taget i betragtning at man kan konkludere at de udgifter jeg har afholdt, (fremlagt via kontoudskrift [finans1]) skal tages med i opgørelsen. Jeg har flere gange ved møder med Skattestyrelsen tilbudt at vise dem KM tallet på min bil men det ønskede de ikke, kan i den forbindelse oplyse at den bil jeg har pt. har kørt 178.000 km på 4 år. Så jeg kører de opgjorte km og mere til, derfor mener jeg ikke der skal reguleres i dette og at jeg skal have de fradrag for kørsel som beskrevet tidligere.

Enig i at jeg har lavet nogle fejl og det skal rettes til, men mener her at man virkelig prøver at træde mig under fode på ting jeg ikke selv har haft indflydelse på.

Ydermere mener jeg at tidligere fremsendt kalender for kørslen i 2016 skal vedlægges som bilag, er ligeledes vedhæftet dette

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse også vægt på, om klagerens forklaring underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR.

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelser omfattet af blandt andet ligningslovens 9 B. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4.

Det er en forudsætning for at få udbetalt skattefri godtgørelse, at der er tale om et indtægtsgivende arbejdssted. Det forhold, at en kørselsgodtgørelse er skattepligtig, medfører ikke, at den kan anses for oppebåret lønindtægt. Dette følger af Byrettens dom af 30. juni 2011, offentliggjort som SKM2011.502.BR, der blev stadfæstet ved Vestre Landsrets dom af 28. juni 2012, offentliggjort som SKM2012.463.VLR.

Reglerne om befordringsfradrag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads fremgår af ligningsloven § 9 C. Efter bestemmelsen kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages fradrag for befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen. Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, den skattepligtige har haft befordring til og fra arbejde. Der kan derfor ikke beregnes befordringsfradrag for fri-, ferie- og sygedage. Kun kørsel som led i indtægtsgivende arbejde er omfattet af reglen.

Det er en forudsætning for befordringsfradrag, at transporten faktisk har fundet sted, ligesom omfanget heraf i fornødent omfang skal kunne dokumenteres eller i hvert fald sandsynliggøres. Bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Det følger af Højesterets dom, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Det er skatteyderen, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der er foretaget flere daglige befordringer mellem bopælen og det faste arbejdssted, ligesom antallet af dage med fremmøde skal kunne dokumenteres eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøres, jf. Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort som SKM2009.477.VLR.

Punkt 1 Konsulenthonorar

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 med henholdsvis 210.825 kr., 206.995 kr. og 224.954 kr. på baggrund af indhentede fakturaer udstedt af virksomheden [virksomhed1] til [virksomhed3] på henholdsvis 162.771 kr., 93.482 kr. og 69.392 kr. ekskl. moms samt bankindsætninger på henholdsvis i alt 48.800 kr., 144.285 kr. og 179.079 kr. ekskl. moms.

Klageren har forklaret, at betaling for flere fakturaer for indkomstårene 2015 og 2016, der er udstedt af virksomheden [virksomhed1] til [virksomhed3], ikke er tilgået klagerens konto, og at klageren ikke er bekendt med, hvorfor [virksomhed3] er i besiddelse af fakturaerne. Klageren har endvidere gjort gældende, at der for indkomstårene 2016 og 2017 er afholdt udlæg af klageren for [virksomhed2] ApS og [virksomhed3].

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med henholdsvis 210.825 kr., 206.995 kr. og 224.954 kr.

Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at fakturaerne er bogført i [virksomhed3]s regnskab, og at fakturaerne er udstedt af klagerens virksomhed. Klageren har således erhvervet ret til beløbene på de udstedte fakturaer. Videre bemærker retten, at klageren tidligere overfor Skattestyrelsen har oplyst, at beløbene er modtaget kontant.

Retten finder desuden, at det ikke er godtgjort, at klageren har afholdt udlæg for [virksomhed2] ApS og [virksomhed3].

Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt bilag eller anden dokumentation, der viser, at klageren har afholdt udlæg for [virksomhed2] ApS og [virksomhed3].

Klageren har den 25. april 2021 fremlagt en opgørelse over de indtægter og udgifter, som ifølge klageren allerede er oplyst og selvangivet for virksomheden [virksomhed1] for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, og som derfor ikke skal indgå i klagerens indkomstopgørelse i nærværende sag. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af posteringer på klagerens bankkonto i [finans1].

Retten finder, at forhøjelsen af klagerens indkomst ikke skal nedsættes på baggrund af det af klageren rekonstruerede regnskab.

Retten har herved lagt vægt på, at Skattestyrelsen ved beregningen af ændringen i overskud af virksomhed har modregnet klagerens selvangivne overskud af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Videre bemærker retten, at klagerens oplysning om, at der skal foretages en sondring mellem hævningerne, ikke på det foreliggende grundlag kan føre til en nedsættelse af virksomhedens resultat, idet hævninger på bankkontoen ikke i sig selv medfører fradrag ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Punkt 2 Kørselsgodtgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 anset modtaget kørselsgodtgørelse på henholdsvis 7.128 kr. og 36.826 kr. for personlig indkomst for de perioder, hvor klageren ikke har været ansat som lønmodtager ved [virksomhed3].

Klageren har fremført, at da klagerens kørselsgodtgørelse anses for at være personlig indkomst, kan klageren fradrage befordring mellem bopæl og [virksomhed3] beliggende i [by2], jf. reglerne i ligningsloven § 9 C.

Retten finder, at klageren ikke er berettiget til kørselsfradrag.

Retten har lagt vægt på, at kørselsgodtgørelsen ikke er udbetalt som løn, men godtgørelse, som efterfølgende er medregnet til den personlige indkomst i medfør af ligningslovens § 9, stk. 4, da den ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af ligningslovens § 9B.

Det forhold, at kørselsgodtgørelsen er skattepligtig, medfører ikke, at denne kan anses for løn, jf. Byrettens dom af 30. juni 2011, offentliggjort som SKM2011.502.BR, der blev stadfæstet ved Vestre Landsrets dom af 28. juni 2012, offentliggjort som SKM2012.463.VLR.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Punkt 3. Kørselsfradrag

Klageren har opgjort antal dage med kørselsfradrag mellem bopælsadressen og adressen for [virksomhed2] ApS for indkomståret 2015 til 268 dage. For indkomståret 2016 har klageren opgjort antal dage med kørselsfradrag mellem bopælsadressen og arbejdsstedsadressen til 259 dage. Klageren har fremlagt et kørselsregnskab, som er udarbejdet til brug for nærværende sag.

Skattestyrelsen har ansat kørselsfradrag på baggrund af klagerens ansættelse i [virksomhed2] ApS til 164 dage for indkomståret 2015 og 190 dage for indkomståret 2016.

Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at klageren i nogle perioder også har arbejdet for [virksomhed2] ApS i weekenderne og herved gjort gældende, at klageren er berettiget til kørselsfradrag for 268 dage i 2015 og 259 dage i 2016.

Retten bemærker, at det er den skattepligtige, der skal kunne dokumentere, eller som minimum sandsynliggøre de fradrag, der ønskes godkendt ved indkomstopgørelsen.

Der kræves ingen særlig dokumentation for fradrag for befordring mellem hjemmet og en fast arbejdsplads. Det er uden betydning, hvordan transporten er sket, men der kan kun godkendes fradrag for det antal dage, hvor transporten faktisk har fundet sted. Antallet af arbejdsdage med fremmøde skal derfor kunne dokumenteres eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøres.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har kørt mellem bopælen og arbejdspladsen udover de antal kørsler, som Skattestyrelsen har opgjort. Retten bemærker herved, at der ikke løbende er ført et kørselsregnskab, ligesom den af klageren fremlagte dokumentation ikke kan erstatte et egentligt ført kørselsregnskab. Det efterfølgende rekonstruerede kørselsregnskab, som er udarbejdet til brug for nærværende sag, ses ikke at have samme bevisværdi som et egentligt kørselsregnskab.

Skattestyrelsen har foretaget et konkret skøn over klagerens kørsler på baggrund af lønoplysninger fra arbejdsstedet. Klageren har ikke fremlagt dokumentation, der godtgør et andet kørselsomfang, og da der ikke løbende er ført en kørebog, anses der på denne baggrund ikke at være grundlag for at tilsidesætte eller ændre Skattestyrelsens skøn. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort som SKM2009.477.VLR.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.