Kendelse af 25-02-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 19-0081576

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015
Lempelse for betalte udenlandske skatter, credit	0 kr.	88.485 kr.	Se begrundelsen
Indkomst fra Spanien	339.811 kr.	420.372 kr.	412.825 kr.
Fradrag for rejseudgifter	0 kr.	25.900 kr.	0 kr.
Indkomståret 2016
Lempelse for betalte udenlandske skatter, credit	0 kr.	94.309 kr.	Se begrundelsen
Indkomst fra Spanien	381.757 kr.	381.757 kr.	459.780 kr.
Fradrag for rejseudgifter	0 kr.	26.200 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i de pågældende indkomstår 2015 og 2016 været tilmeldt adressen [adresse1], [by1], Sydvestsjælland.

Med virkning fra den 11. november 2013 indgik klageren en aftale med rekrutteringsbureauet [virksomhed1] A/S, herunder [virksomhed2], med henblik på en ansættelse i 36 måneder hos luftfartsselskabet [virksomhed3] AB som pilot med stillingsbetegnelsen First Officer.

[virksomhed3] AB er ejet af det norske flyselskab [virksomhed4].

Klageren har været aflønnet af [virksomhed1] A/S fra den 1. april 2014 frem til den 31. januar 2015.

Klageren blev med virkning fra den 1. februar 2015 ansat som pilot med stillingsbetegnelsen First Officer hos det spanske pilotudlejningsselskab [virksomhed5]. Klageren og [virksomhed5] indgik en aftale om, at klageren skulle arbejde for [virksomhed4] fra den 1. februar 2015 indtil den 30. oktober 2016.

Det fremgår af de fremsendte lønsedler, at selskabet [virksomhed5] har hjemsted i [Spanien] i Spanien.

Det fremgår af et ”Employment letter,” dateret og underskrevet den 17. september 2019, mellem klageren og [virksomhed5], at klageren fra den 1. februar 2015 indtil den 31. maj 2016 var udstationeret på en base på [ø1] i Spanien, hvorfra klageren foretog flyvninger, og at klageren fra den 1. juni 2016 til den 30. oktober 2016 foretog flyvninger fra en base på [...] i Spanien.

Klageren har fra den 28. februar 2015 og frem til den 30. oktober 2016 været aflønnet af [virksomhed5]. Fra den 1. november 2016 og frem til den 31. december 2016 har klageren været aflønnet af [virksomhed6] AB.

Lempelse

Skattestyrelsen har den 7. september 2018 anmodet klageren om fremsendelse af selvangivelser og årsopgørelser fra udlandet.

Klageren har ikke indsendt årsopgørelser fra Spanien. For indkomståret 2015 har klageren indsendt lønsedler fra [virksomhed2]/[virksomhed7] Limited for januar måned og fra [virksomhed5] S. L. for perioden 1. februar til 31. oktober 2016.

Ligeledes har klageren fremlagt tre certifikater fra Spanien for indkomstårene 2015 og 2016. Klagerens repræsentant har oplyst, at certifikaterne svarer til årlige oplysningssedler, som udstedes af danske arbejdsgivere. Certifikatet for indkomståret 2015 har titlen: ”Certificado de rentenciones e ingresos a cuenta del Impuesto sobre la Renta de las Personas Fisicas.” Oversat til dansk betegnes dette som: ”certifikat for tilbageholdelse og betalinger på grund af personlig indkomstskat.”

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant desuden fremsendt spanske selvangivelser for indkomstårene 2015 og 2016 indgivet i 2019.

Ligeledes har klagerens repræsentant den 10. juni 2021 til Skatteankestyrelsen fremsendt et certifikat udstedt af de spanske skattemyndigheder. Det er i den forbindelse anført af repræsentanten, at certifikatet er en bekræftelse på, at selvangivelserne er godkendt, og at der er betalt spansk skat i årene 2015 og 2016.

Repræsentanten har sammen med sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 23. juni 2021 fremsendt en oversættelse af certifikatet. Følgende fremgår heraf:

“Submitted the request for a certificate proving being up to date in compliance with tax obligations, by:

N.I.F.: [...] NAME: [person1]

TAX ADDRESS: [adresse2] [by2] ([Spanien])

The State Tax Administration Agency,

CERTIFIES: That according to the data in the Tax Agency, the applicant is up to date with his tax obligations in accordance with the provisions of article 74.1 of the General Regulation of the actions and procedures of management and tax inspection and development of the common rules of the tax application procedures, approved by Royal Decree 1065/2007, of July 27.

This certificate is issued at the request of the interested party, has a POSITIVE character and is valid for twelve months from the date of issue, unless the specific regulations that require the presentation of the certificate establish another period of validity. This certificate is issued for the applicant’s eksklusive purpose and does not give rise to rights or expectations of rights in favor of the applicant or third parties and cannot be invoked for the purposes of interruption or paralysis of expiration or prescription periods, nor serve as a means of notification. of the files to which it may refer, without its content being able to affect the result of subsequent verification or investigation actions, nor does it exempt its recipients from compliance with the obligations of seizure proceedings previously notified.

Document signed electronically (Law 40/2015) by the State Tax Administration Agency, dated April 27 / 2021. Authenticity verifiable through Secure Verification Code [...] at www.afgoerelsesdatabasen.dk). Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse på baggrund af klagerens opgørelse.

Den indeholdte skat for 2015 er beregnet på baggrund af en lønindkomst fra [virksomhed5] på 66.080 euro i 2015 og 58.002 euro i 2016 ifølge oplysningssedlerne. Ifølge lønsedlerne udgør indkomsten for perioden fra og med april 2015 til og med december 2015 55.332 euro, eller 412.825 kr., og 61.743 euro, eller 459.780 kr., i 2016.

Skattestyrelsen har ikke ændret i størrelsen af den selvangivne lønindkomst, men har i 2015 ændret fordelingen af indkomst mellem Spanien og Norge. Klagerens lønindkomst fra udlandet er ifølge afgørelsen ansat til henholdsvis 339.811 kr. fra Spanien og 122.017 kr. fra Norge i 2015 samt til 381.757 kr. fra Spanien i 2016.

Landsskatteretten forhøjer således den lempelsesberettigede indkomst fra Spanien med 73.014 kr. fra 339.811 kr. til 412.825 kr. for indkomståret 2015 og med 78.023 kr. fra 381.757 kr. til 459.780 kr. for indkomståret 2016.

Landsskatteretten ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for rejseudgifter

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af 4. juli 2019 nægtet klageren fradrag for rejseudgifter for ”indkomstårene 2015”. Efter en ordlydsfortolkning er det rettens opfattelse, at Skattestyrelsen også har truffet afgørelse om nægtelse af rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A for indkomståret 2016. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at klagerens revisor anmodede om fradrag for rejseudgifter for både indkomstårene 2015 og 2016 ved indgivelse af indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 13. marts 2019. Retten finder herved, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om nægtelse af rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A for både indkomståret 2015 og 2016.

Bestemmelserne i ligningslovens § 9 A, herunder de såkaldte rejseregler, giver lønmodtagere adgang til enten at modtage en skattefri godtgørelse eller tage fradrag ved indkomstopgørelsen for de udgifter til kost og logi, der påføres dem, når de ved arbejde på et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl på grund af afstanden herfra til det midlertidige arbejdssted.

Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7, at rejseudgifter kan fratrækkes med Skatterådets standardsatser for kost og logi eller med de faktiske dokumenterede udgifter hertil. Fradrag kan dog ikke gives i det omfang, hvor udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger 25.900 kr. (2015) og 26.200 kr. (2016) i et indkomstår.

Det følger imidlertid også af ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., at personer, der arbejder ombord på luftfartøjer, ikke kan fratrække udgifter til logi efter standardsatserne, men alene med de faktiske afholdte udgifter.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og hvor dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Det er en betingelse for, at en lønmodtager kan anses for at være på rejse, herunder at kunne opnå rejsefradrag, at den pågældende arbejder på et midlertidigt arbejdssted, og at rejsen varer mindst 24 timer, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 5.

Af den indsendte erklæring om udstationering af 17. september 2019, af brevet benævnt ”Employment Letter” af 17. september 2019 og af den fremsendte logbog fremgår det, at klageren har været udsendt til baser i lufthavnen [...] Airport ([...]) fra 1. februar 2015 til 31. maj 2016 og herefter til [...] Airport ([...]) fra 1. juni 2016 til 31. oktober 2016.

Retten finder, at klageren ikke er berettiget til fradrag for rejseudgifter, idet betingelsen om, at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted i medfør af ligningslovens § 9 A, stk. 1, ikke er opfyldt.

Baselufthavnene udgør ikke et midlertidigt arbejdssted. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 27. november 2017, offentliggjort som SKM2018.11.LSR, hvor retten har fastslået, at hvis en lønmodtager har et fast mødested i en lufthavn, anses dette for at være det faste arbejdssted. Når lufthavnen forlades, er der tale om, at en rejse begynder, og der opstår et midlertidigt arbejdssted, hvis arbejdet afsluttes i en anden lufthavn end det faste arbejdssted. Rejsen slutter, når lønmodtageren returnerer til det faste arbejdssted.

Der er desuden ikke fremlagt oplysninger i sagen, der dokumenterer, at klageren i årene 2015 og 2016 var ansat i en midlertidig stilling. Derudover har arbejdet som pilot ikke i sig selv midlertidig karakter.

Den fremlagte erklæring om udstationering af 17. september 2019 og brevet benævnt ”Employment Letter” af samme dato kan ikke føre til et andet resultat. Den fremlagte dokumentation er dateret og underskrevet efter Skattestyrelsen afgørelse. Det er således rettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret, at han har været sendt til forskellige midlertidige baser, der hver især udgør et midlertidigt arbejdssted.

Klagerens arbejdssted anses herefter ikke at udgøre et midlertidigt arbejdssted i ligningslovens forstand. Allerede af den grund finder retten, at klageren ikke er berettiget til fradrag for rejseudgifter i medfør af ligningslovens § 9 A.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.