|
|
Kendelse af 03-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021
Journalnr. 19-0080484
Sagen vedrører følgende spørgsmål i Skattestyrelsens bindende svar:
Spørgsmål 1:
”1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at markedslejen ved udlejning af to værelser, svarende til 27 m2, fra lejligheden beliggende [adresse1], [by1], til [person1]´s søn og svigerdatter, udgør kr. 48.600 årligt alt inklusiv (kvadratmeterpris kr. 1.800)?”
Skattestyrelsens svar: ”nej”
Spørgsmål 2:
”2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes oplyst, hvad Skattestyrelsen anser som markedslejen?”
Skattestyrelsens svar:
”Spørgsmål 2 besvares med kr. 12-13.000 pr. måned, svarende til kr. 144.000- 156.000 årligt plus en forholdsmæssig andel af forbrugsudgifter.”
Landsskatteretten hjemviser Skattestyrelsens bindende svar på spørgsmål 1 og 2.
Faktiske oplysninger
Klagerens repræsentant har beskrevet følgende faktiske oplysninger og begrundelse ved anmodningen om det bindende svar:
”Min klient ønsker at fremleje to værelser i hans ejerlejlighed til hans søn og svigerdatter.
Lejerne har adgang til bad og køkken.
Den årlige leje, som lejerne skal betale, reguleres efter forbrugstallet.
(...)
Efter at have foretaget nogle stikprøver er det min vurdering, at markedsprisen pr. m2 er ca. 1800 kr. årligt i det pågældende område.
Min klient er omfattet af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt., samt af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.”
Skattestyrelsen har oplyst om følgende faktiske forhold i det bindende svar:
” Vores oplysninger
Lejlighedens fakta og beliggenhed
[person1] ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som han købte i 2006 for kr. 4.750.000.
Ejendommen er ved den seneste offentlige ejendomsvurdering, vurderet som ”ejerlejlighed”. Ejendomsværdien udgør kr. 2.900.000.
Ifølge den seneste BBR-meddelelse har lejligheden et beboelsesareal på 114 m2 fordelt på 4 værelser. Ejendommen, hvori lejligheden er beliggende, er opført i 1869 og der er 15 boliger i komplekset.
Lejligheden har en meget attraktiv beliggenhed tæt på [...] bro, som adskiller [...] fra [...] og forbinder [område] med den indre by samt tæt på offentlig transport, shopping, cafeliv og grønne områder. Lejligheden er beliggende direkte ud til [...] – kun adskilt af en vej.
CPR-oplysninger
Ifølge det Centrale PersonRegister (CPR) har [person1] været tilmeldt adressen [adresse1] siden d. 1. august 2006. Endvidere er der yderligere 5 personer tilmeldt adressen, jf. nedenstående:
| • | [person2] og hans ægtefælle [person3] samt deres to børn på henholdsvis 1 og 7 år. Familien har været tilmeldt adressen siden d. 1. september 2016. |
| • | [person4] Hun har været tilmeldt adressen siden d. 8. januar 2019, hvor hun er indrejst fra Venezuela. |
Andre ejendomme
[person1] ejer desuden et sommerhus på [adresse2], [by2], [by3], som er beliggende ca. 89 km. fra lejligheden.”
Jeres oplysninger
I oplyser i anmodningen, at [person1] ønsker at udleje to værelser på i alt 27 m2 i hans ejerlejlighed til sin søn og svigerdatter. Lejerne har adgang til køkken og bad. Den årlige leje som lejerne skal betale, reguleres efter forbrugerpristallet.
Det fremgår af den indsendte vejledende plantegning over lejligheden, at lejlighedens centrale rum er stuen. Herfra er der adgang til det ene udlejede værelse, som er forbundet med en dør til det andet udlejede værelse. Fra stuen er der desuden adgang til endnu et værelse.
Fra stuen er der endvidere adgang til entreen. Udover, at fungere som lejlighedens indgang fungere entreen også som fordelingsgang til køkken og badeværelse, jf. nedenstående plantegning.
I har i anmodningen forespurgt på følgende alternativer til markedslejen ved udlejning af to værelser på i alt 27 m2:
Årlig Husleje Mdl. husleje Årlig m2-pris
(alt inklusiv)
Alternativ 1 | kr. 37.800 | kr. 3.150 | kr. 1.400 |
Alternativ 2 | kr. 43.200 | kr. 3.600 | kr. 1.600 |
Alternativ 3 | kr. 48.600 | kr. 4.050 | kr. 1.800 |
Alternativ 4 | kr. 54.000 | kr. 4.500 | kr. 2.000 |
Alternativ 5 | kr. 59.400 | kr. 4.950 | kr. 2.200 |
Ifølge aftale med jer, er alternativerne omformuleret til ét spørgsmål.
I oplyser supplerende, at der ikke foreligger en lejekontrakt, men lejer har adgang til vaskemaskine (og ingen særlige installationer f.eks. spa, fitness m.v.). Lejligheden er normalt vedligeholdt.
I oplyser endvidere, at [person1] bor fast i lejligheden, idet han ikke har andre boliger. [person1] og hans søn og svigerdatter har fælles husholdning, hvor hver især betaler deres andel af udgiften. Rengøring står de selv for, hver især, mens [person1]s søn og svigerdatter gør rent på fællesarealerne.
Madlavning er ligeligt delt mellem [person1] og hans søn og svigerdatter.
I oplyser desuden, at der er klar adskillelse mellem de udlejede værelser og resten af lejligheden, idet der er lås på døren. Om den praktiske anvendelse af lejligheden oplyser I, at køkken, badeværelse og entre er fællesareal.”
Den 5. juni 2019 fremsendte Skattestyrelsen et forslag til det bindende svar.
I overensstemmelse med det bindende svar foreslog Skattestyrelsen, at spørgsmål 1 blev besvaret med et ”nej”, og at spørgsmål 2 blev besvaret med, at den månedlige husleje kunne ansættes til 12-13.000 kr. svarende til 144.000- 156.000 årligt plus en forholdsmæssig andel af forbrugsudgifter.
Skattestyrelsen lagde i sit skøn over markedslejen vægt på 11 udlejningsannoncer fra [...dk] og [...dk], hvor den gennemsnitlige årlige leje udgjorde henholdsvis 1.597 kr. pr. m2 i marts 2019 og 1.655 kr. pr. m2 i maj 2019.
De pågældende udlejningsannoncer vedrørte udlejning af lejligheder og ikke enkeltværelser.
Klagerens repræsentant fremkom med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til det bindende svar:
”Vedr. høring i forbindelse med bindende svar.
Skattestyrelsens egen udregninger viser er gennemsnitlig kvadratmeterpris på 1.655 kr.
Det vil give en årlig husleje på 44.685 kr. for 27 m2.
Skattestyrelsen har ikke objektiv belæg for en månedlig husleje for to sammenhængende værelser på i alt 27 m2 på 12.000 kr. pr. måned.”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har besvaret spørgsmål 1 med ”nej” og spørgsmål 2 med, at markedslejen kan ansættes til 12-13.000 kr. pr. måned, svarende til 144.000- 156.000 kr. årligt plus en forholdsmæssig andel af forbrugsafgifter.
Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:
”Spørgsmål 1 og 2
Generelt
Udlejning til slægtninge m.v.
Lejeindtægt ved udleje af fast ejendom til slægtninge og lignende skal medregnes til indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens regler. Det betyder, at udlejeren af ejendommen skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1., 2. og 3. pkt. og SKM2002.547.HR.
Hvis den leje, der rent faktisk betales, er lavere end markedslejen, bliver udlejeren beskattet af såvel den betalte leje, som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen mellem markedslejen og den faktisk betalte leje.
Lejeren, som i dette tilfælde er omfattet af gaveafgiftskredsen i boafgiftslovens § 22, skal i tilfælde af, at den faktisk betalte leje er lavere end markedslejen, betale gaveafgift i det omfang, gavernes samlede værdi i det enkelte indkomstår overstiger det afgiftsfrie beløb. Se boafgiftsloven § 22, stk. 2.
Markedsleje (objektiv udlejningsværdi)
Ved markedslejen forstås den lovlige leje, der kan opnås ved udlejning af beboelsesejendommen til en ikke nærtstående person efter lejelovgivningens regler. I lejeloven og boligreguleringsloven er der fastsat regler for, hvor højt huslejeniveauet må være. Se Den juridiske vejledning afsnit C.H.3.2.2.2.1.
Efter lejeloven kan en aftalt husleje nedsættes, hvis den overstiger værdien af det udlejede. Se lejelovens § 49. Værdien af det udlejede skal fastlægges ved sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.
Når det omhandlede lejemål er en del af udlejers egen bopæl (accessorisk værelse), skal lejen fastsættes efter det lejedes værdi. Se lejelovens § 47, stk. 2.
Efter boligreguleringsloven gælder endvidere særlige regler for fastsættelsen af lejen, for de kommuner, der er omfattet heraf.
[by1] kommune er en såkaldt reguleret kommune, det vil sige, at den er omfattet af boligreguleringsloven. I en reguleret kommune er der regler for huslejens størrelse ved indgåelse af lejeaftaler, se lovbekendtgørelse nr. 810 af 01.07.2015 om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven) om omkostningsbestemt leje.
Når bestemmelserne i boligreguleringsloven er gældende, skal lejen fastsættes til den omkostningsbestemte leje. Dette medfører, at huslejen skal dække ejendommens samlede nødvendige driftsudgifter og kapitalafkast. For lejligheder, hvor udlejeren har foretaget en gennemgribende modernisering, kan lejen i stedet fastsættes til det lejedes værdi. For ejendomme med seks eller færre beboelseslejemål (småejendomme) finder disse regler ikke direkte anvendelse.
Den objektive markedsleje er ikke et konkret beløb, men derimod et lejeinterval indenfor, hvilket udlejning vil være muligt.
Det er lejlighedens bruttoareal ifølge BBR, der anvendes ved beregning af den objektive leje, se SKM2008.590.LSR.
Konkret
I spørger om markedslejen, ved udlejning af to værelser på i alt 27 m2, fra lejligheden beliggende [adresse1], [by1], til [person1]´s søn og svigerdatter, udgør kr. 48.600 årligt alt inklusiv (kvadratmeterpris kr. 1.800).
[person1] og hans søn og svigerdatter er omfattet af den personkreds af nærtstående for hvem, der efter praksis, skal ansættes en objektiv udlejningsværdi. Ved skønnet over den objektive udlejningsværdi tages der udgangspunkt i den leje, som det lejede areal skønsmæssigt kan indbringe ved udlejning til tredjemand på markedsvilkår. Se statsskattelovens § 4, litra b, 1. og sidste pkt. Da det omhandlede lejemål er en del af udlejers egen bopæl (accessorisk værelse), skal lejen fastsættes efter det lejedes værdi. Se lejelovens § 47, stk. 2.
Det lejedes areal/omfang
I oplyser, at det omhandlede lejeforhold omfatter udlejning af to værelser på i alt 27 m2 til [person1]s søn, [person2] og svigerdatter.
[person2]s familie består, foruden hans ægtefælle, af to mindreårige børn. Ud fra familiens størrelse, plantegning af lejligheden og den tætte familiemæssige relation mellem parterne har det formodningen imod sig, at lejemålet er begrænset til de to skraverede værelser.
Der er herved henset til, at der kun er adgang til de to skraverede værelser via den ene stue og at adgang til det fælles køkken og bad sker via stuen og entreen. Når dette sammenholdes med, at [person2]s familie består af to voksne og to mindreårige børn samt det forhold, at parterne har fælles husholdning, madlavning m.v., er det vores opfattelse, at lejeforholdet alene er aftalt som følge af den tætte familierelation og omfatter en større del af lejligheden end de to skraverede værelser.
Dertil kommer i øvrigt, at et familiemedlem til [person2]s ægtefælle, [person4], også har været tilmeldt adressen siden d. 8. januar 2019.
På baggrund heraf, er det vores opfattelse, at markedslejen ved det omhandlede lejeforhold mere passende kan ansættes med udgangspunkt i, at [person2]s familie har væsentlig rådighed over lejligheden, bortset fra et værelse på 18,4 m2.
Det lejedes værdi
Til brug for fastsættelsen af det lejedes værdi har vi undersøgt prisniveauet ved leje af lejligheder beliggende i området omkring [adresse1], [by1].
Det skal dertil bemærkes, at da [person2] og hans familie har rådighed over en væsentlig del af lejligheden anser vi ikke lejeforholdet for sammenligneligt med udlejning af et enkelt værelse til en studerende med en ofte højere kvadratmeterpris. Derfor finder vi det mere passende, at fastsætte det lejedes værdi efter prisniveauet ved leje af lejligheder området.
Vi har søgt på [...dk] og [...dk], hvor vi har fundet følgende:
Beliggenhed | Type | M 2 | Leje pr. md. /kr. | Leje pr. år /kr. | Årlig m 2 -pris | |
[adresse3] | Lejlighed | 92 | 14.000 | 168.000 | 1.826 | |
[adresse4] | Lejlighed | 147 | 17.300 | 207.600 | 1.412 | |
[adresse5] | Lejlighed | 111 | 15.000 | 180.000 | 1.622 | |
[adresse1] | Lejlighed | 157 | 20.672 | 248.064 | 1.580 | |
[adresse4] | Lejlighed | 205 | 26.400 | 316.800 | 1.545 | |
Gennemsnit marts 2019 | 1.597 | |||||
Beliggenhed | Type | M 2 | Leje pr. md. /kr. | Leje pr. år /kr. | Årlig m 2 - pris | |
[adresse1] | Lejlighed | 140 | 17.900 | 214.800 | 1.534 | |
[adresse1] | Lejlighed | 220 | 33.500 | 402.000 | 1.827 | |
[adresse1] | Lejlighed | 227 | 27.000 | 324.000 | 1.427 | |
[adresse6] | Lejlighed | 84 | 14.150 | 169.800 | 2.021 | |
[adresse6] | Lejlighed | 101 | 13.298 | 159.576 | 1.579 | |
[adresse4] | Lejlighed | 205 | 26.400 | 316.800 | 1.545 | |
Gennemsnit maj 2019 | 1.655 | |||||
Den årlige leje for de fundne lejemål er mellem kr. 1.412 og 2.021 pr. m2 ekskl. forbrug, og gennemsnittet for lejeboligerne udgør kr. 1.626 pr. m2.
Ud fra en samlet konkret vurdering af de faktiske forhold, hvor der også er henset til, at [person2] og hans familie ikke har rådighed over det ene værelse, er det vores opfattelse, at markedslejen for det omhandlede lejeforhold passende kan ansættes til kr. 12-13.000 pr. måned plus en forholdsmæssig andel af forbrugsudgifter.
Det ændrer ikke på vores opfattelse, at I oplyser, at I har et kontorlejemål på [adresse7], hvor den årlige kvadratmeterpris udgør kr. 2.000, idet dette er et erhvervslejemål og [person1]s lejlighed på [adresse1] har en væsentlig bedre beliggenhed.
Endvidere ændrer jeres bemærkninger til forslag til bindende svar ikke på vores opfattelse, idet det har formodningen imod sig, at [person2]s familie alene råder over de to skraverede værelser på 27 m2.
På baggrund heraf er det Skattestyrelsens opfattelse, at den af jer foreslåede månedlige husleje på kr. 4.050 inklusiv forbrug for det omhandlede lejeforhold, afviger væsentligt fra den leje, som lovligt kan opkræves mellem uafhængige parter. Vi kan derfor ikke godkende denne husleje, som et udtryk for markedslejen.
Spørgsmål 1 besvares herefter med ”nej”.
Spørgsmål 2 besvares med kr. 12-13.000 pr. måned, svarende til kr. 144.000- 156.000 årligt plus en forholdsmæssig andel af forbrugsudgifter.”
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:
”Der er i klagen ikke fremlagt oplysninger som giver anledning til anden bedømmelse af sagen.
Vi har følgende bemærkninger til klagen:
Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit A.A.3.1, at baggrunden for reglerne om bindende svar i skatteforvaltningslovens § 21-25 er, at de giver borgerne mulighed for gennem en forenklet sagsbehandling at få et hurtigt og bindende svar om almindeligt forekommende skattespørgsmål på det tidspunkt, der passer den enkelte. Dermed styrkes borgernes retsstilling ved at forøge forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af den enkeltes dispositioner. Reglerne om bindende svar giver borgere og virksomheder mulighed for at få besvaret spørgsmål, således at svaret er bindende for Skatteforvaltningen i forhold til spørgeren ved efterfølgende behandling af det pågældende spørgsmål. Det drejer sig om spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren (eller eventuelt for andre end spørgeren) af spørgerens disposition.
I det konkrete bindende svar spørges der på den skattemæssige konsekvens (beskatning af lejeindtægt) ved den disposition, at [person1]s søn ([person2]) og svigerdatter flytter ind i en del af [person1]´s lejlighed samtidig med at han selv bor der. Som følge af den tætte familiemæssige relation mellem lejer og udlejer samt det forhold at [person2] flytter ind med hele sin familie, ser vi ikke alene på det aftalte lejeforhold, men på den skattemæssige konsekvens af hele den konkrete situation (disposition), hvor der er lagt vægt på de foreliggende faktiske forhold.
Som det fremgår af det bindende svar har det, efter vores opfattelse, formodningen imod sig, at lejeforholdet er begrænset til de to skraverede værelser på i alt 27 m2. Dette er i det bindende svar begrundet med:
| • | [person2]s familie består af to voksne og to mindreårige børn samt et familiemedlem til hans ægtefælle |
| • | Lejlighedens begrænsede størrelse og indretning, herunder at adgang til de to skraverede værelser sker via entre og stuen, ligesom adgang til køkken og bad sker via entre og stuen. |
| • | Parterne har fælles husholdning/madlavning og [person2] og hans familie gør rent på fællesarealerne. |
Vi har herefter beregnet den skattemæssige konsekvens (markedslejen) ved den disposition, at [person2] flytter ind i lejligheden med hele hans familie, idet vi finder det mere sandsynligt at lejer har rådighed over en væsentlig del af lejligheden (96 m2) bortset fra et værelse til [person1] (18 m2):
Markedslejen er herefter beregnet som 96 m2 x 1.626 kr. = 156.096 kr. årligt, hvorefter spørgsmål 2 er besvaret med kr. 12-13.000 pr. måned plus forbrugsudgifter.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det bindende svar hjemvises til en fornyet behandling hos 1. instans.
Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:
”Begrundelse vedr. formalitet:
Ved skattemyndighedens fastsættelse af den skattepligtige indkomst, skal myndigheden lægge oplysningerne fra skatteyderen til grund. Såfremt myndigheden finder det fornødent, kan der kræves dokumentation fra skatteyderen. Hvis skatteyderen ikke på tilfredsstillende vis kan dokumentere de fremlagte oplysninger, har skattemyndigheden hjemmel til at tilsidesætte skatteyderens oplysninger. I den forbindelse skal fremgangsmåden i skatteforvaltningslovens kapitel 7 finde anvendelse.
Der er tale om skattemyndighedens ligningskompetence.
.
I nærværende sag er der tale om et bindende svar. Den del af skattemyndigheden virke er ikkeomfattet af myndighedens egentlige ligningskompetence.
Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, giver skattemyndigheden kompetence til at give et bindende svar på spørgsmål om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en disposition.
Når der er tale om bindende svar, skal myndigheden lægge de oplysninger, som skatteyderen fremlægger, til grund for afgørelsen. Ved et bindende svar er skattemyndigheden ikke berettiget til at udøve ligningskompetence.
Skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, bestemmer, at hvis det viser sig, at de faktuelle oplysninger, der danner grundlag for et bindende svar, ikkeer korrekte, er det afgivende svar ikkebindende. Ved ligningen kan svaret tilsidesættes.
Det bindende svar begrundes bl.a. på følgende måde:
"Ud fra en samlet konkret vurdering af de faktiske forhold, hvor der også er henset til, at [person2] og hans familie ikke har rådighed over det ene værelse, er det vores opfattelse, at markedslejen for det omhandlede lejeforhold passende kan ansættes til 12-13.000 pr. måned plus en forholdsmæssig andel af forbrugsudgifter.”
"Endvidere ændrer jeres bemærkninger til forslag til bindende svar ikke på vores opfattelse, idet det har formodningen imod sig, at [person2]s familie alene råder over de to skraverede værelser på 27 m2."
Det oplyses ikke, hvilke "faktiske forhold", der er lagt til grund.
Det oplyses ikke, hvilken betydning udsagnet " at [person2] (sønnen) og hans familie ikkehar rådighed over det ene værelse " har for afgørelsen samt for hvad der menes med udsagnet.
På det foreliggende grundlag må den brugsret, som lejeren "formodes" at have til hele lejligheden betegnes som fri fantasi fra skattemyndighedens side.
Der bør afgives et bindende svar på grundlag af de faktiske oplysninger, som skatteyderen afgiver, og det henhører under den løbende ligning, at tage stilling til om forudsætningerne for det bindende svar stadig er til stede.
På denne baggrund bør det bindende svar af d. 21/6-19 afvises og sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndigheden.”
Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
”I anledning af skattemyndighedens udtalelse af d. 7. ds. til Skatteankestyrelsen. Det fastholdes, at skattemyndigheden ikke er berettiget til at ændre de faktiske forhold, der ønskes taget stilling til i forbindelse med anmodning om et bindende svar. Det er de af skatteyderen fremlagte faktiske omstændigheder, der skal bedømmes ved et bindende svar.
Hvis skattemyndigheden ikke finder, at der kan afgives et bindende svar på grundlag af de fremlagte oplysninger, skal myndigheden afvise at afgive svaret. Afgivelse af bindende svar udgør ikke en skatteansættelse - der er ikke tale om ligning. I forbindelse med en skatteansættelse foreskriver skatteforvaltningsloven en procedure, der giver visse retsgarantier, og denne procedure har ikke været anvendt i forbindelse med afgivelsen af det bindende svar.”
Landsskatterettens afgørelse
Det følger af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog bestemmelsens stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.
Klagerens repræsentant har i spørgsmål 1 anmodet om et bindende svar på, om Skattestyrelsen kan bekræfte, at markedslejen ved udlejningen af to værelser på i alt 27 m
2 til klagerens søn og svigerdatter kan ansættes til 48.600 kr. årligt, alt inklusiv.
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, har klagerens repræsentant i spørgsmål 2 anmodet om at få oplyst, hvad Skattestyrelsen anser som markedslejen.
Skattestyrelsen har anført, at klageren ikke kan anses for alene at udleje to værelser på i alt 27 m2. I stedet har Skattestyrelsen formodet, at klagerens udlejning omfatter hele lejligheden bortset fra et værelse på 18,4 m2.
Skattestyrelsen har på den baggrund vurderet, at markedslejen kan ansættes til mellem 12-13.000 kr. om måneden, idet Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i, at hele lejligheden – bortset fra det ene værelse – udlejes. Der er således ikke afgivet et bindende svar på den disposition, som klagerens repræsentant har anmodet om.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1, at skønner told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, at spørgsmålet til det bindende svar ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
I skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, fremgår endvidere, at told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.
I lovforslag nr. 130 fremsat den 24. november 2004 fremgår som et eksempel, at afvisning kan komme på tale, hvis anmodningen om det bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.
Skattestyrelsen har således hjemmel til at fremskaffe yderligere dokumentation, hvis spørgsmålet til det bindende svar ikke er oplyst tilstrækkeligt, og i særlige tilfælde kan afgivelsen af det bindende svar afvises.
Landsskatteretten finder imidlertid ikke, at Skattestyrelsen er berettiget til at undlade at svare på den forespurgte disposition, og i stedet lægge en anden disposition til grund for besvarelsen af det bindende svar.
Landsskatteretten hjemviser derfor det bindende svar til en fornyet behandling hos 1. instans således, at der ved en fornyet behandling af det bindende svar om markedslejen i spørgsmål 1 og 2 tages udgangspunkt i den af repræsentanten adspurgte disposition om, at klagerens udlejning vedrører de to værelser på i alt 27 m2.